Pædagogisk handleplan Hillerød kommune
Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3 2.2. Organisering af den pædagogiske praksis 3 2.3. Fælles børn Fælles Ansvar 4 2.4. Handleplan (læreplan) 4 2.4.1. Tilgangen til de tre temaer og de tre kompetencer 5 2.5. Hvilke krav stiller vi til den professionelle pædagog i Hillerød kommune? 5 3.0. Referencer Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1
1.1. Indledning I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde, dette med afsæt i den fælles kommunale børne- og ungepolitik: Fælles Børn Fælles Ansvar. Med afsæt heri har Dagtilbud Børn udarbejdet en pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske læreplan og den pædagogiske årsplan er samlet i ét koncept. Det er gjort med sigte på at udarbejde et praksisnært materiale, som foruden at skabe en rød tråd i forhold til Fælles Børn Fælles Ansvar, også skaber enkelthed, overblik og retning for alle dagtilbud i Hillerød kommune både i det daglige arbejde med kerneopgaven såvel som i den årlige tilbagevendende opgave med at planægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 1.2. Børnesyn I det grundlæggende arbejde med kerneopgaven er det helt afgørende for børnene i Hillerød kommune, at det enkelte barn mødes ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Og med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn, baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar understreges dette perspektiv gennem inklusionsperspektivet: Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (side 10), hvor barnets ret til at være et subjekt med egne oplevelser og på egne betingelser accepteres. Det betyder ikke, at anerkendelsesbegrebet og herunder ligeværdigheden skal forveksles med, at den voksne og barnet er lige kompetente til at tage ansvar for relationen. Den voksne skal træde frem og tage ansvar, hun skal vise, hvem hun er og tage hånd om barnet og tåle barnets følelser, holdninger og intentioner. Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse (FN børnekonvention 12). Det enkelte barn er unikt, med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber. 2
2.0. Science didaktik Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang pædagogerne indgår i, sammen med børnene i Hillerød kommune. Der arbejdes bevidst på, at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette er ikke mindst med fokus på at inkludere alle børn i institutionens fællesskab.. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner der gøres over det pædagogiske indhold, børnene præsenteres for. 2.1. Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det en forventning, at de professionelle pædagoger er i stand til, at rumme hvert enkelt barn i dagtilbuddet. At kunne rumme og derved inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets psykiske og sociale udvikling - Som professionel pædagog er man derfor ansvarlige for, at hvert enkelt barns trives, lærer og udvikler sig i dagtilbuddet. Det Science didaktiske perspektiv i Hillerød kommune er med til, at der er fokus og opmærksomhed på åbne dialoger og rummelige mønstre med børnene. Fælles opmærksomhed mellem barn og voksen er afgørende i de nære relationer, som blandt andet er grobunden for børns sproglige udvikling. 2.2. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed tages der bevidste valg i måden der organiseres på. Med denne viden, ved pædagogen hvor og hvordan han/hun kan placere sig - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Det stiller store krav til den professionelle pædagog. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes læring, såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring) (Frøkjær og Brostrøm, 2006). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har, og hvilke udfordringer man møder, således at det enkelt barns trivsel, læring og udvikling støttes på bedst mulig vis. Ved at arbejde med dokumentation og evaluering bidrages der til, et øget fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, såvel som hvilket pædagogisk indhold man vælger at præsentere barnet for. I Hillerød kommune tages der udgangspunkt i det fælles kommunale værdigrundlag: Fælles Børn Fælles Ansvar. 3
2.3. Fælles børn Fælles Ansvar I Fælles Børn Fælles Ansvar som er kommunens røde tråd i arbejdet med børn og unge skabes der sammenhæng mellem mål og handling. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (side 20). Det fælles fundament og den forståelse for, hvad pædagogisk arbejde skal indeholde, og hvad det langsigtede perspektiv er med barnets udvikling (dannelsesideal), bevirker, at en fælles forståelse hviler på en fælles teoretisk forankring - en didaktisk og anerkendende tilgang til hvert enkelt barns trivsel, læring og udvikling (Brostrøm, 2009). 2.4. Handleplan Det er ambitionen, at institutionerne dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis via nedenstående pædagogiske handleplan. Dette sker ved at udfordre og udvikle daginstitutionens traditionelle kultur og læringssyn i form af refleksion og overvejelser over egen pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen. Kommunens Science fokus medvirker blandt andet her til, at børnene gives gode muligheder for at udvikle deres udforskende, eksperimenterende og nysgerrige tilgang til livet omkring dem. Den pædagogiske forståelse afgør, hvordan pædagogerne møder det enkelte barn, når de fx er på legepladsen sammen med en gruppe børn og undersøger, hvad der kan flyde på den store vandpyt, og hvad der ikke kan. Eller når konflikterne udspiller sig på legepladsen etc. Bevidstheden om relationen og relationerne som de udspiller sig i fællesskabet mellem den voksne og barnet og børnene imellem er helt afgørende for kommunens Science didaktiske tilgang, der netop har til hensigt, at sikre at pædagogen inspirerer, støtter og bakker op omkring barnets nysgerrighed, interesse og perspektiv på de oplevelser, ting og materialer, som barnet møder. 4
2.4.1. Tilgangen til de tre temaer og de tre kompetencer Den opstillede model trekanten s. er opdelt i 4 felter. Det midterste felt illustrerer kerneydelse, de kommunale overordnede politiske mål samt det landspolitiske fokus på at det enkelte barn skal blive så dygtige de kan, bryde den negative sociale arv, og der skal være fokus på tillid og trivsel. alt sammen skal støtte op om målet at 95 % af en ungdomsårgang skal tage en uddannelse. I trekantens tre spidser er hvert af de tre læreplanstemaer opdelt i hvert deres felt: 1. Krop og bevægelse 2. Natur og naturfænomener 3. Kultur og kulturelle udtryksformer. Herunder fremtræder alle tre kompetencer under de tre temaer, dette i erkendelsen af, at de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger - de vil altid være til stede, uanset hvor vi er, og hvad vi laver. 2.5. Hvilke krav stiller vi til den professionelle pædagog i Hillerød kommune? Empati og indlevelse i barnets sindsstemninger Nærhed og tryghed gennem omsorg som forener pædagogens personlige og professionelle relation til barnet. Pædagoger hvor indlevelse, empati og forståelse for barnets emotionelle, sociale og kognitive behov, udvikling og læring er præget af hvert skridt de tager i deres pædagogiske virksomhed. Dette ikke mindst set i lyset af vores fire overordnede indsatsområder jf. Fælles Børn Fælles Ansvar (2012): Pædagoger der mestrer at knytte og omsætte teoretiske/faglige perspektiver til den pædagogiske praksis og som samtidig er i stand til, at løfte sin pædagogiske praksis og pædagogiske virksomhed til faglige/ teoretiske perspektiver. I Hillerød kommune lægges der vægt på, at de professionelle pædagoger har kendskab til barnets udviklingsproces og funktionsniveau som gør, at pædagogen er i stand til at vise omsorg for barnet og barnets udvikling. Dagtilbud Børn, marts, 2014. 5
De politiske mål og indsatsområder i 2015: Sunde børn: Sygefraværet hos børn i 2015 skal ligge lavere end niveauet for 2012-2014. Indikatorer: Begrebet sundhed anskues bredt herunder børns trivsel. En uge om foråret og en uge om efteråret er der særlig fokus på håndhygiejne. Alle der træder ind i institutionen tager fodtøjet af. Alle børn er ude hver dag. Inklusion: Alle børn skal have mindst én ven. Indikatorer: der arbejdes med relationsmatrix med fokuseret opfølgning. Aktionslæring som metode til evaluering af medarbejdernes opgaveløsning. Inklusion/ overgange: alle børn i den skolepligtige alder forudsættes at starte i skole. Andelen af børn, der af særlige grunde vurderes ikke at være klar til at starte skole ligger i 2015 under eller på niveau med landsgennemsnittet. Indikatorer: tæt samarbejde i at sikre god overgang mellem dagtilbud og skole i en ny kontekst læringsreformen. Forældrerollen / forældresamarbejde: Forældrenes tilfredshed med Hillerød Kommunes dagtilbud ligger over eller på niveau med landsgennemsnittet. Indikatorer: Der arbejdes med matrixmodellen i en målrettet indsats hos personalet for at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle forældre. Der tages professionelt ansvar for at byde alle forældre ind i fællesskabet. Læring: Pædagogernes fokus på læring for alle børn øges. Indikator: de gode resultater fra pilot projektet Styrk sproget foldes ud til alle institutioner, herunder arbejdes der med at mindske betydningen i forhold til social og sproglig baggrund i børnenes læring. Der arbejdes med indretning af læringsmiljøer til at understøtte læring for alle børn. 6
Læring/ sproglig indsats: At Hillerød kommunes andel af 3 årige der har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats er lavere eller på niveau med landsgennemsnittet ( under 15 %) Indikatorer: der arbejdes med dialogisk læsning. Alle dagtilbud skal have fokus på bogstaver og bevidst introducere og gøre børnene opmærksomme på det skrevne sprog. I alle dagtilbud skal der være adgang til leg med tal og bogstaver. I dagpleje og vuggestuer arbejdes med babytegn. Indsatsen omkring de tosprogede børn varetages fortsat af tosprogspædagogerne i kommunens institutioner. Generel viden om sprog og sprogudvikling forankres bredt inden for området. 7
Vejledning til nedenstående skemaer og årshjul: Nedenstående skemaer, der beskriver den grundlæggende kerneopgave (den blå trekant) og de tre temaer i den pædagogiske handleplan, skal udfyldes af institutionen i tæt samarbejde mellem Ledelse, personale og forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Der evalueres på de enkelte indsatsområder, fokusområder og temaer fra den pædagogiske handleplan via følgende dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering om mål og aktiviteter står mål med hinanden og i arbejdet med inklusion) Evt. andre metoder som institutionen har valgt Der afrapporteres til Dagtilbud Børn hvert år i slutningen af 3. kvartal til brug for tilbagemelding til fagudvalg og Byråd på: Hvordan der er arbejdet med de politiske mål gennem FBFA Hvordan der arbejdes med læreplaner (afrapportering ifølge loven hvert andet år) Derudover vil nedenstående evaluering af kerneopgaven og temaerne i den pædagogiske handleplan ligge til grund for det pædagogiske tilsyn en gang årligt. Årsplanen udformes i årshjul sidst i nedenstående dokument dette sker i tæt samarbejde mellem Ledelse, personale og bestyrelse og skal være færdig i slutningen af 4. kvartal hvert år. 8
Trekanten: Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder og den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Sociale, personlig og sproglige kompetencer Dagligdagen/kerneopgaven Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Natur & naturfænomener Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Sociale, personlig og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Faglighed og tillid Kultur og kulturelle udtryksformer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Sociale, personlig og sproglige kompetencer Sociale, personlig og sproglige kompetencer 9
Kerneopgaven Hvordan arbejder vi med omsorg og læring i vores institution? (læringsmiljøer og voksenrollen) i hvilke hverdagssituationer ses særligt de tre kompetencer i spil? Vi er anerkendende voksne der sammen med børnene undres. Når børnene afleveres og hentes er det vigtigt, at vi drager omsorg for barnet og familien. Det er vigtigt i forhold til, at få startet og afsluttet dagen på en så god og positiv måde som muligt. Til frokost og samling er det vigtigt for os, at det bliver en hyggelig stund hvor alles behov så vidt det er muligt tilgodeses. Derudover arbejder vi med Rend og hop med Oliver, motions- og DGI uger, månedens leg og vores lidt specielle legeplads faciliteter. Vi har skovuger, vores årlige tur til dyrehaven, gør brug af grib sø og ikke mindst de omkringliggende naturlegepladser. Vi vil tegne, male, digte eventyr/historier, spille musik, tage på museum og gøre brug af fantasien. Hvad vil vi / vores mål (overordnede principper fastlagt i samarbejde med bestyrelsen) Det centrale for børnehaven er følgende værdigrundlag: Vi er anerkendende voksne. Vi prioriterer udeliv og kropslig udfoldelse. Vi styrker barnets selvværd. Barnet og familien er i centrum for der overordnet værdigrundlag, vi har i børnehaven. Vores værdigrundlag skulle derfor kunne ses i vores daglige adfærd og kontakt til familier og børn, derfor er værdigrundlaget delt op i de områder vi mener, er de vigtigste, når et barn skal udvikle sig så sundt som muligt. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål Læring er, når børnene blandt andet bliver påvirket udefra. De ydre påvirkninger sker sammen i fælles oplevelser med andre børn og nærværende engagerede voksne. Læring sker gennem egne handlinger, erfaringer, sanseindtryk, og gennem tilegnelsen af ny viden. Tryghed og trivsel er fundamentalt for hvornår børn lærer. Børn lærer gennem legen, nærværende voksne der møder børnene, der hvor de er. Børnene skal have plads og rum til både fysisk og psykisk udfoldelse. Børn lærer gennem deres sanser og handlinger og ved at bruge kroppen. De lærer af. At se og høre på andre børn og voksnes adfærd og ved at have gode positive relationer. Børnene lærer gennem højtlæsning, legen, kropslig aktivitet, IT samt hvor der er tid og rum til fordybelse. Derudover lærer børn af hinanden og egne erfaringer. Læring tilegnes gennem nysgerrighed, spørgeløst, legen, engagerede inspirerende og tydelige voksne og gennem gode relationer og venskaber. 10
Krop og bevægelse Hvordan arbejder vi med krop og bevægelse Vi har en gammel tradition med mandagsløb, som vi til stadighed bibeholder. Derudover arbejder vi med Rend og hop med Oliver, motions- og DGI uger, månedens leg og vores lidt specielle legeplads faciliteter. Hvad vil vi / vores mål Være med til, at give børnene glæden ved, at bruge deres krop opleve fællesskabet bliver styrket og ikke mindst fremme sundheden. Derudover lærer det enkelte barn at bevæge sig på alle mulige måder og lærer derved sin krop at kende både indvendig og udvendig Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil færdes i forskellige arenaer, med bevægelse som fokus. Vi vil sammen med børnene gå, hoppe, cykle, hinke, løbe, klatre, bruge arme og ben og spise sund mad. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Vi vil støtte børnene i, at komme med forslag og ideer til hvad vi skal lave i børnehaven, turde fortælle om oplevelser i det fælles rum, være en god kammerat og gøre en masse ting sammen med andre børn samt sætte ord på egne tanker, følelser oplevelser og handlinger. Til dette vil vi bruge pædagogiske metode at: Gå foran barnet, gå ved siden af barnet og gå bagved barnet. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Her vil vi særligt have fokus på sunde børn. Bevægelse er godt for barnets sundhed, både i nuet og på længere sigt. Derudover er det godt for barnets kognitive udvikling. 11
Natur og naturfænomener Hvordan arbejder vi med natur og naturfænomener Vi er på vores dejlige natur legeplads med mange høje, bakker og buske man kan gemme sig i. legepladsen der også indeholder urtehave, buske med bær og masser af dyr som vi sammen kan undres over. Vi har skovuger, vores årlige tur til dyrehaven, gør stor brug af grib sø og ikke mindst de omkringliggende naturlegepladser. Hvad vil vi / vores mål Vi vil lære r børnene på sigt, at tænke abstrakt, lærer børnene hvor maden kommer fra, hvordan planten gror. Vi vil lærer børnene glæden ved at være ude og vise respekt og omsorg for naturen. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil færdes i mange forskellige natur arenaer, studere smådyr, undres i fællesskabet, undersøge, forsøge, opdage vejret skifte, mærke temperatur forskellen og se forskellen på dyr og planter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Vi vil støtte børnene i, at komme med forslag og ideer til hvad vi skal lave i børnehaven, turde fortælle om oplevelser i det fælles rum, være en god kammerat og gøre en masse ting sammen med andre børn samt sætte ord på egne tanker, følelser oplevelser og handlinger. Til dette vil vi bruge den pædagogiske model at: Gå foran barnet, gå ved siden af barnet og gå bagved barnet. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Vi vil være undrende og nysgerrige sammen med børnene. At være i naturen er godt for barnets sundhed, både i nuet og på længere sigt. Derudover er det godt for barnets kognitive udvikling. 12
Kultur og kulturelle udtryksformer Hvordan arbejder vi med kultur og kulturelle udtryksformer Vi vil tegne, male, digte eventyr/historier, spille musik, tage på museum og gøre brug af fantasien. Hvad vil vi / vores mål Vi vil introducere børnene til de danske kulturskatte, være kreative, lave skulpturer i forskelligt materiale, og holde fast i traditionerne. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil holde fast i vores traditioner som julen, påsken. Vi vil spise frokost sammen, tage på ture til slottet og slotsparken og vise de forskellige materialer, som der kan arbejdes med. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Vi vil støtte børnene i, at komme med forslag og ideer til hvad vi skal lave i børnehaven, turde fortælle om oplevelser i det fælles rum, være en god kammerat og gøre en masse ting sammen med andre børn samt sætte ord på egne tanker, følelser oplevelser og handlinger. Til dette vil vi bruge den pædagogiske model at: Gå foran barnet, gå ved siden af barnet og gå bagved barnet. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Vi vil inddrage forældrene, dette gøres ved at invitere forældrene til fælles arrangementer, bruge forældrenes ressourcer og invitere dem til videns deling. 13
Børnehavens årshjul 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Opstart af skolegruppe. Fastelavn. Påskehygge. Skovprojekt. Palntens dag. OL i Nødebo. Oktober November December Dyrehaven. Motionsprojekt. Hallowin. Efterårstema. Ishøj teater. Julehemmeligheder. Sommerture. Sankt Hans. DGI uge/sommerfest. Juli August September 14
Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Harvard: Harvard University Press. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. 15