Historiefortælling i Aalborg Øst - pointer fra APRILab projektet Lars A. Engberg (lae@sbi.aau.dk) Strategisk udvikling af byernes randområder - europæiske planudfordringer og private aktørers bidrag, SBI-konference torsdag den 9. februar 2017
Fokus: Hvordan omdanne forstaden som Sektorinvesteringer: periferi? Sygehus (Letbane) Alment boligområde Vores projekt kortlægger diskursiv bevægelse fra periferi til center, fra udkant til knudepunkt, fra ikke-område til by, fra problem til løsning (samtidige, overlappende virkeligheder) med fokus på planteoretiske ambivalenser og styringsparadokser Konklusion: Den narrative plantilgang stimulerer ad hoc byudviklingsalliancer med nye rammefortællinger og mange udviklingstiltag
Aalborg Øst historisk Periferi Fragmenteret boligmarked Social segregering Nord-Syd skillelinje (Universitetsboulevarden) Behov for bedre infrastruktur Presset kommunal velfærd Overset og stigmatiseret forstad
APRILab (2013-2016): plan-dilemmaer i periferiområder Få kommunale ressourcer til bæredygtig omdannelse af forstaden som periferi Konkrete (lukkede) planer begrænser det ikke-planlagte mens åbne planer kan være for diffuse/uden impact Regelbinding øger reguleringsevne men reaktivt og begrænser bottom-up input og samskabelse Positiv italesættelse øger investeringslyst men også risici i hårdt marked
Analytisk vinkel: de gode historier skaber stedet (performativity-perspektiv) 1) Fysisk, symbolsk og diskursiv genfortælling og projektion af positive billeder og historier 2) Skabelse af ny stedsidentitet som afspejler bestemte interesser 3) Stedsidentitet og nye fortællinger mobiliserer samordning og nye tiltag
Findings: meta-strategier i Aalborg Øst håndterer dilemmaer & løfter planområdet delvist ud af sektorbegrænsning 1. Historiefortælling som stedsskabelse (område- og bydiskurser, Aalborg Øst løfter byen og regionen ) 2. Relationsarbejde (sagsorienterede ad hoc koalitioner) 3. Top down styret bottom-up regulering (mellemformsplaner som fortællinger) 4. Planområdet som meta-område (bæredygtig og smart vækst i kommunen, i byen, i regionen: Samordning, videnspartnerskaber, fælles platforme)
Diskursive lag (1980-2016) Programmer, Planer, Projekter Poverty 3, Byudvalg Kvarterløft NARRATIVER Segregeret forstad, fattigdomsområde, ghetto Kildeparken2020 City-in-between Vækstakse Astrupstien & Tornhøjplanen Bydel, bycentrum, bæredygtig by Bæredygtig byvækst Smart City ansøgning Smart by, innovativ by
Policy netværk 80 erne: fragmenteret, projektorganiseret Problem-orienterede netværk 90 erne: (kvarterløft) konflikt lokalt og i kommune Problem-orienterede netværk med nulsums- og minussums spil 00 erne: sagsorienterede ad hoc alliancer Sags-orienterede netværk med resultater (sundhedshus ice-breaker?) 10 erne: samordning, kommunal udbygning, retorisk fokus Sags-orienterede netværk med nye rammefortællinger (plussumsspil)
Eksempel: Urban labs & bystrategiske Videnspartnerskaber alliancer (samskabelse) På tværs af fag-, sektor, privat/offentlige grænser Afsøge fælles nyttefunktioner? Læring, fælles retning, integrere systemer og løsninger? Ad hoc langsommelig dialog, sektorvirkelighed
Den narrative plantilgang : nogle pointer Plan-instrumenter overvejende negativt regulerende og uden midler men ramme for narrativ stedsskabelse Policy-strategier: positive diskurser som er åbne, adaptive, mobiliserende, uforpligtende (post-faktuelle?) Planområde som meta-ramme for allokering af kommunale institutioner og ressourcer og udvikling af ideer Positive diskurser muliggør løs kobling ml policy framework og operationelle niveau (vi håndterer ikke problemer vi ikke kan løse, vi skaber løsninger på problemer vi ikke har) (Delvis) afhængighed af eksterne midler
Pointer fortsat Strategiske videnspartnerskaber virker Byplanlæggere er historiefortællere, og mange aktører kan påtage sig rollen (er du enig Sven Buch?) Meta-strategierne (historier, alliancer, fleksible/tilpassede planer, samordning, videnspartnerskaber) styrker planområdet ift. dilemmaer og økonomiske begrænsninger Historiefortælling og stedsskabelse er strategier der skaber handlekraft (collective agency) i periferiens relative ikke-priviligerede magtesløshed Tilgangen taler markedet op og skaber brikker i puslespil som gradvist materialiserer rammefortællingen