Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang læring PhD-forsvar - 21. dec. 2005 Leder af Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Pilotprojektet Fastholdelse gennem brugerdrevne uddannelser til drenge/unge mænd Drengeprojektet Fokus på: Spændende (brugerdrevne/brugerinddragende ) initiativer Elevernes frafaldserfaringer Observationer og gruppeinterview Litteratur review Støttet af RUC Innovation // Region Sjælland
1. Generelt på køn og uddannelsessituationen (statistik) 1. Om køn og uddannelsesvalg 2. Drenges orienteringer og identificeringer i skolen 3. Anbefalinger?
Læseresultater i PISA 2003. Procent elever fordelt på læseskalaens niveauer opdelt på køn. Fra Jørgen Balling Rasmussen (2005) Piger og drenge i PISA i Uddannelse 02/2005.
Hvordan ser pigernes og drengenes orientering ud? Og hvad kan en dreng egentlig tillade sig at interessere sig for?
Piger 1. Pædagog 2. Sygeplejerske 3. Frisør 4. Journalist 5. Psykolog 6. Advokat 7. Dyrlæge 8. Læge, Lærer 9. Politibetjent 10. Fysioterapeut Drenge 1. Ingeniør 2. Tømrer 3. Journalist 4. Politibetjent 5. Elektriker 6. Arkitekt/revisor/ musiker 7. Advokat/læge/ kok 8. Automekaniker, Bankrådgiver ejendomsmgl. lærer
Oliver (20), der læser jura: Jeg tror egentlig altid, lige siden jeg var helt lille, at jeg har leget med tanken [om at studere jura] fordi at mine forældre [er jurister], så på en eller anden måde identificerer man sig med det så det var altid bare: næste skridt det er gymnasiet, altså. Det har jeg altid været sikker på, at jeg ville. Fordi jeg aldrig nogen sinde har været i tvivl om, at jeg på en eller anden måde gerne ville have en høj uddannelse, men jeg har aldrig rigtig gjort mig tanker om hvad det skulle være. I: men så du siger, at gymnasiet det var sådan lidt en selvfølge eller hvad? Oliver: ja, det følte jeg. Ja! Baagøe Nielsen og Rieck Sørensen (2004) Unges valg af uddannelse og job udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked, Center for Ligestilingsforskning, RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Uddannelsesvejen opleves som et oplagt valg : Den unge er ikke i tvivl eller forstår det nødvendige valg Valget bekræftes ofte af familie og venner som det fornuftige eller det der lige er dig Det understøttes ofte af fx vejledere som et realistisk valg Horisonten for valget afspejler dét, der socialt er lagt op til : Genspejler oftest familiens uddannelsesforudsætninger og kønnede karriereorienteringer De unge følges med dem, som ligner dem selv Formidles ofte via uudsagte sociale og kønnede forventninger blandt venner og familie mv. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Omar, der efter skolepraktik endelig var kommet i lære som mekaniker, men netop har mistet sin praktikplads: Jeg har altid lavet cykler og knallerter og alt muligt. Såh jeg har valgt mekaniker. Jeg havde også tænkt mig at blive politimand. Men dér havde jeg det svært med [det] skriftlige. Så jeg valgte mekaniker. Nogen gange kan man godt sige, at det handler om penge også, ik. For mig handler det ikke [om det]! Det er bare den uddannelse, jeg har villet ha, siden jeg var lille. Det jeg har ønsket mig, ik. Det er jo uddannelsen, der er det vigtigste for fremtiden. Man ved jo ikke, hvad der sker om fem år, altså. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Erhvervsorientering i skolen gennem anti skole kultur Den skjulte læreplan: We don t need no education... Anti skole kultur er fortsat en velkendt og grundlæggende del af skolen. Modstand mod uddannelsesvejen er en accepteret og veletableret social strategi for de som vil andre veje : ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Survey spørgsmål til de 20-21-årige unge: Har du nogensinde overvejet at søge en af de uddannelser eller job, som traditionelt har været søgt af det andet køn? Svar Mænd Kvinder Total antal Ja 15,7% 34,6% N=205 Nej 84,3% 65,4% N=579 Total 351 =100% 433 =100% N=784 Fra: Nielsen, Steen Baagøe og Aase Reick Sørensen (2004) Unges valg af uddannelse og job udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked. Center for ligestillingsforskning. Roskilde Universitet. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
En ung mand, der har valgt at læse til pædagog, fortæller tøvende: min far, han var sgu ret skuffet på en eller anden måde. Jeg tror stadig han håber på, at jeg skifter til folkeskolelærer i det mindste Han ville aldrig finde på at ansætte en pædagog! Han føler vel også, at det er meget sådan jeg ved ikke om det er lidt for bløde idealer til. at det ikke helt kan hænge sammen med hans hardcore forretningsverden ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Men man(d) har forskellige udgangspunkter Jens (21 år): Jeg har aldrig været nervøs for at sige til mine forældre, at jeg godt kunne tænke mig at blive pædagog i stedet for at læse datalogi. Fordi man kan sige: De har ikke nogen uddannelser selv. Så bare det, at jeg er blevet student, det er jo et skift i den sociale arv. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Hvordan opstår tanken om at skolen feminiserer drenge? og skaber nye tabere?
En gruppe af raske drenge forventes tidligt at opføre sig på måder, som set ud fra skolens formelle formål er urolige eller marginale. De siges at mangle sociale kompetencer(!?) Men langt op i uddannelsessystemet og i dele af arbejdslivet er det ofte en dominerende og fuldt acceptabel kultur selv om den i det post industrielle samfund er dekvalificerende og efterhånden indebærer begrænsninger i deres individuelle uddannelses mulighederne. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Den sociale dynamik skabes ofte gennem positive identificeringer. Institutionernes og omverdenens prioritering og opbakning til vigtigheden af andre aktiviteter : Typisk musik, sport og generelt konkurrenceprægede, fysiske og sociale aktiviteter (kriminalitet mv.) Bekræftelse af at man er en af drengene, som prioriterer andet end de traditionelt akademiske: Jeg/vi er sådan én/nogen som Fører til inklusion, socialt fællesskab trods andre orienteringer ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Den sociale dynamik og den enkeltes orienteringer skabes også gennem: At police eller kontrollerer hinanden omkring at leve op til gruppens uskrevne sociale regler: Usmart at læse og forberede sig og deltage med fagligt engagement. Aktiv modarbejdning af skolearbejde (evt. latent) Mobning, hån og joking overfor stræberne og nørderne : bøsse!, tudefjæs! osv. Fører til hierarkisering, ekskludering, selv distancering og korpsånd ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Anti skole kultur som funktionel maskulinitetsskabende dynamik De aktive identificeringer med anti skole kulturen indebærer tilegnelse af sociale spilleregler og kompetencer De maskuline identificeringer indebærer en aktiv maskulinitetsskabelse Skolen formår ikke at bryde den, og vil endda ofte understøtte denne og fastholde eleverne i en funktionel anti skole kultur. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Anti skolekultur er Ikke bare en overfladisk og tilfældig oppositionel kultur, men en velkendt, veletableret, grundlæggende og fundamental del af skolen: den skjulte læreplan Modstand mod uddannelsesvejen som legitim strategi: Skolen fungerer i sociologisk forstand som socialt allokerende og sorterende instans! (foruden kvalificerende og opbevarende mv..) ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Den sociale sortering fungerer på skolen gennem: at (en gruppe af) drenge fra ganske tidligt identificeres som drenge At en gruppe drenge forventes at indtage positioner og opføre sig på måder, som set fra skolens formelle formål er urolige eller marginale, Adfærd som langt op i skolen ofte vil være en dominerende og fuldt accepteret del af almen skolekultur. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
De alternative skolekulturer som bl.a. virker gennem maskulinitetskabelsen, er allokerende til arbejdsmarkedet. De kan ses som direkte nødvendige, og som kvalificerende for at kunne varetage en række jobs som trækker på traditionelle maskuline identificeringer, kompetencer og kvaliteter. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Forstå drengenes valg og fravalg som kønnede valg og orienteringer som bekræfter og skaber køn Som i høj grad socialt betingede Det kønnede valg bakkes op af skolestrukturer Genskabes gennem sorterende maskulinitetsskabelse kultur snarere end natur! Medfører frafald men også kvalificering ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Stoppe panikken over (alle) drenges præstationer ( fremkaldt af generaliserede kvantitative data) Forstå maskulinitetsskabelse som et aktuelt og historisk projekt, resultat og svar: Se ikke drenge som tilstand eller fastlåste entydige egenskaber. Se (visse) drenges vanskeligheder i skolen som udtryk også for almen social eksklusion og social sortering i skolen, som får et kønnet udtryk. Anerkend drengenes forskelligheder deres forskellige udfordringer og ressourcer. Og lyt til deres egne orienteringer. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Hvordan benytte os af vores viden om drenges orienteringer? Hvordan kan de uheldige dynamikker og kulturer brydes? og skal de? Hvordan engagere drengene og overkomme de sociale krav om modstanden? Er rollemodeller svaret eller en del af problemet? Hvordan benytte og kanalisere de drengede arbejdsorienteringerne ind i uddannelse? Hvordan udvikle måderne at være dreng i uddannelsessystem? ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Fokuser på den gruppe drenge som faktisk falder igennem! Forstå det som en dimension af en almen og dybt forankret, men også i stigende grad uheldig maskulinitetsskabende dynamik i skole og uddannelse som har klar social slagside. Støt drengene i at gå ind i et bredere uddannelsesvalg og gå imod oplevelser af direkte og indirekte diskrimination i forbindelse med uddannelses og karrierevalg. Kan vi tænke uddannelser, der i større grad imødekommer de enkelte drenges forskelligartede erfaringer og orienteringer? Mere rummelige uddannelser og mere målrettede mod specifikke erhvervsfunktioner? Legitimér (utraditionel) uddannelse via løn og job!? ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Det rigtige fag: Ja men det er også det, der er rigtig fedt Det er ret sejt at man kan tage i skole og så bruge hele dagen på det, man syntes er sjovt (grafisk værksted, produktionsskole) Den gode (engagerede) lærer, der vil de unge: Altså vores lærer ringer sgu til os om morgenen, hvis ikke vi kommer. (produktionsskoleelev) Meningsfulde opgaver Jeg ved godt at man ikke får en uddannelse her, men jeg føler at jeg dygtiggør mig. (produktionsskoleelev, der giver udtryk for, at lydteknikker er hjerteblod for ham) ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning