N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.



Relaterede dokumenter
L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

Livskvalitet og krisen i Europa

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Markedsprofil af Storbritannien

Markedsprofil af Spanien

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Arbejdsmarkedsstatistik

Markedsprofil af Rusland

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

DANMARKS NATIONALBANK

Markedsprofil af Holland

Markedsprofil af Sverige

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

Markedsprofil af Italien

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Om denne undersøgelse

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

DANMARK I TAL. september 2014

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

European Social Survey. Introduktion til ESS

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl Tele2016

Maintenance Documentation for maintenance

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III

Vedvarende energi - rollefordelinger

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

FREMTIDEN OG FJERNVARME

Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn)

Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode

Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold

FRIVILLIGT ARBEJDE I KOMPARATIVT PERSPEKTIV

Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav

Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg

Internationale regler for certificering af frø

Dansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Dansk vækst får baghjul af nabolande

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler

unikke modeller af styreenheder Vi er godt på vej fremad mod et komplet og udsøgt sortiment af styreenheder.

FRIVILLIGHED I DANMARK

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Løn. v/jonas Schneider

Markedsprofil af Tyskland

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Slanger og rør af gummi og plast Måling af fleksibilitet og stivhed Del 2: Bøjeprøvning ved lavere temperaturer end rumtemperatur

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Geometriske produktspecifikationer (GPS) Længdemåleudstyr højdemålere Design og metrologiske karakteristika

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape

CLM Temadag d. 10/ Velkommen

Monsanto AgroPro Sonnerupgaard 2018

DS-information DS/CEN/TS 14159

Transkript:

N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte ca. 80 pct. af danske internetbrugere netbank, mens antallet af filialer var 1.436. Hver gang andelen af befolkningen, der bruger netbank, stiger med ét procentpoint, falder antallet af filialer med ca. 17. Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte +4533701105 nst@finansraadet.dk Figur 1: Udbredelsen af bankfilialer og netbank i Danmark Anm.: Finanstilsynet, Eurostat og Finansrådets beregninger. Indeks 100 for 2004. Antal bankfilialer og andel af befolkningen med internet, som bruger netbank. De danske banker begyndte for alvor at tilpasse antallet af filialer i 2007 og 2008. Igennem den efterfølgende finanskrise har bankernes indtjening ikke bare været meget lav, den har til tider været negativ. Derfor har der været behov for omkostningstilpasninger, og som led i den proces, har bankerne

set nærmere på antallet af filialer. Der er altså en direkte omkostningsforklaring på, at bankerne i de senere år har tilpasset antallet af filialer. Side 2 Det er også en kendsgerning, at danskerne i stigende efterspørger at kunne klare bankforretningerne via computeren, mobiltelefonen, tablets mm. Efterspørgslen er således en væsentlig årsag til, at der er færre bankfilialer. Beregninger baseret på observationer for de 28 lande i EU peger på, at efterspørgslen efter digitale selvbetjeningsløsninger er den dominerende faktor bag filialtilpasningen (se boks 1). Også omkostningsforklaringen er statistisk signifikant. Og det kan derfor konkluderes, at udviklingen med færre filialer både er drevet af et ønske om færre omkostninger og et mindre behov for fysiske bankfilialer. Boks 1: Hvad kan forklare udviklingen i antal filialer Til belysning af hvad der kan forklare udviklingen i antal filialer, opstilles en række statistiske modeller, jf. tabellen herunder. Der bruges en kombination af OLS og Fixed Effects. Som den forklarede variabel bruges pct.væksten i antallet af filialer fra år t-1 til år t. Som forklarende variable bruges andel netbankbrugere (forventet fortegn negativt (-)), personaleomkostninger ift. samlede bankaktiver (forventet fortegn -), egenkapitalforrentning (forventet fortegn +), væksten i antal banker (forventet fortegn +) og BNP per capita, for at kontrollere for forskelle mellem rige og fattigere lande (forventet fortegn usikkert). Endelig inkluderes årsdummies for at fange fælles makroøkonomiske stød i EU-området, og individuelle landeeffekter. Der bruges data for EU28-lande enkeltvis i perioden 2007-2012. Det ses af tabellen herunder, at de forklarende variable har de forventede fortegn. Det er imidlertid kun andel netbankbrugere og egenkapitalforrentningen, der er signifikante (dvs. efterspørgsel- og omkostningsforklaringen). Det bemærkes også, at forklaringsgraderne generelt er lave. Når der kontrolleres for landespecifikke effekter, forsvinder signifikansen på de andre forklarende variable. Det kan skyldes, at de medtagne variable ikke perfekt fanger fx efterspørgsel- og omkostningsforklaringen, og modelleringen af dem er individuelle fra land til land. Eller at det er nogle helt andre motiver, der driver udviklingen. Modellernes forklaringsgrad stiger i øvrigt betydeligt, hvis man i stedet estimerer på niveauet af filialer, i stedet for væksten i antal filialer, som vist her. Tabel: Forklaring af væksten i antal bankfilialer (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Andel netbankbrugere -0.06** -0.07** -0.07** -0.07** -0.10*** -0.09** 0.10 Personaleomkostninger ift. aktiver -1.78-2.00-2.01-0.67-0.57 4.70 Egenkapitalforrentning 0.05* 0.05* 0.05** 0.04* -0.01 Vækst antal banker 0.03 0.05 0.02-0.00 BNP per capita 0.00 0.00 0.00

Konstant -0.26 1.78 2.01 1.98-0.48-1.92-52 Side 3 Makroøkonomiske stød + + Individuel landeeffekt + Antal observationer 117 117 116 116 116 116 116 Forklaringsgrad 0.04 0.05 0.08 0.08 0.10 0.15 0.40 Anm.: De forklarende variable er for perioden t-1, med væksten i antal banker som undtagelsen. *** angiver signifikans ved et 1 pct. signifikansniveau, ** ved 5 og * ved 10. VCE robuste fejlled. + angiver, at variablen er indeholdt i modellen. IMF, Eurostat og Finansrådets beregninger. For at belyse de enkelte komponenters forklaringsgrad tages der udgangspunkt i modellen i (6). Som det ses af tabellen herunder, er de enkelte partielle forklaringsgrader forholdsvis lave. Bidraget fra andel af netbankbrugere er dog ca. dobbelt så stort som bidraget fra fokus på indtjening. Dvs. efterspørgselsforklaringen dominerer omkostningsforklaringen. Tabel: Partielle forklaringsgrader af (variation) i væksten i antal bankfilialer Faktor Partiel korrelation, R2 Andel netbankbrugere 0.0618*** Personaleomkostninger ift. aktiver 0.0015 Egenkapitalforrentning 0.0338* Vækst antal banker 0.0022 BNP per capita 0.0201 Anm.: *** angiver signifikans ved et 1 pct. signifikansniveau, ** ved 5 og * ved 10. VCE robuste fejlled. + angiver, at variablen er indeholdt i modellen. IMF, Eurostat og Finansrådets beregninger. Stadig relativt mange bankfilialer i Danmark Et faldende antal bankfilialer er ikke et unikt dansk fænomen. Som det ses herunder, har størstedelen af banksektorerne i EU lukket filialer siden finanskrisens start. Danmark har sammen med lande som Spanien, Holland og en række østeuropæiske lande haft de mest mærkbare fald. Hvor der i 2008 var ca. 40 filialer pr. 100.000 indbyggere, er tallet i 2012 ca. 25. Selvom Danmark siden 2008 har bevæget sig fra at være blandt de lande med flest filialer set i forhold til befolkningstørrelsen til en plads i midten af feltet, har vi stadigvæk mange filialer relativt til flere af de lande, vi normalt sammenligner os med - Sverige, Holland og England. Filialer er dyre at opretholde. Det taler i sig selv for, at tilpasningen af filialstrukturen vil fortsætte i de kommende år. I de overvejelser vil det også indgå, hvordan bankkunder, der ikke er fortrolige med it-løsninger, får mulighed for at klare deres bankforretninger. Der er således erfaringer med eksempelvis pc-kurser målrettet ældre.

Side 4 Figur 2: Antal bankfilialer pr. 100.000 indbyggere 140 120 100 2008 2012 80 60 40 20 0 Cyprus Spain Portugal France Italy Austria Bulgaria Germany Poland Luxembourg Belgium Slovenia Hungary Greece Romania Finland Malta Denmark Ireland Lithuania Czech Republic Sweden Slovakia Latvia United Kingdom Netherlands Anm.: Eurostat, ECB og Finansrådets beregninger. Tal for de EU-lande, der foreligger. Netbank er meget udbredt i Danmark Tilpasningen af filialnettet vil som tidligere nævnt i høj grad også blive drevet af en mindre efterspørgsel efter den personlige kontakt til banken. I takt med, at digitaliseringen vinder frem og udviklingen af nye løsninger til tablets, mobiltelefoner og lignende tager til, må det forventes at behovet for de fysiske filialer bliver endnu mindre. Danskerne har taget netbank til sig. Blandt EU-28 landene bruger kun islændinge, finner, nordmænd og hollændere netbanken mere end os. I 2012 gjorde ca. 80 pct. af danskerne deres bankforretninger i netbanken. I 2008 var det 61 pct. og i 2004 blot 45 pct. Den samlede netbank-dækning på tværs af Europa afhænger naturligvis af, hvor udbredt internettet er. Men også her har internationale undersøgelser peget på, at danskere ligger i den absolutte top.

Side 5 Figur 3: Andel af befolkningen med internet, som bruger netbank, EU-28 lande Eurostat.