Bilag. Sundhedstjenesten Virksomhedsplan 2010-2011



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Børne- og undervisningsudvalget

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Præsentation af klinisk uddannelsessted

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejen. Specialister i børnesundhed

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017

Center for Skole og Dagtilbud

Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder:

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Serviceområde: Sundhedsområdet

for børn og unge 11-1

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2018

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Sundhedsplejens serviceniveau 2018

Kurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Præsentation af klinisk uddannelsessted

1.3 FORSLAGETS INDHOLD Det samlede effektiviseringsforslag for sundhedsplejen består af 3 dele.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundheds- og tandpleje er der i budget 2019 afsat 32,2 mio. kr.

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Præsentation af klinisk uddannelsessted

STATUS oktober Status oktober 2014

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Sundhedsplejerskeprofil

Kvalitetsrapport Sundhedsplejen i Assens Kommune

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Årsrapport 2009 for Sundhedstjenesten

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Gode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Politisk ledelsesinformation

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner

Samarbejde med jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet i forhold til gravide og nyfødte

Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Sundhedsplejerskeprofil

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Politisk ledelsesinformation

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn juni 2013

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Tema 1: Sundhedstilbud og sunde rammer. Mål Afsender af forslag Opfølgning / tidsplan. Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af indsatsen overfor spæd og småbørn 2010

Transkript:

2 Bilag Sundhedstjenesten Virksomhedsplan 2010-2011 1

Præsentation af Sundhedstjenesten : Sundhedstjenesten består af 11 sundhedsplejersker, 2 sekretærer, en social pædagog, en projektleder for de kommende 2½ år og en ledende sundhedsplejerske. Timemæssigt drejer det sig for 2010-11 om 331t /uge, timer svarende til 9 fuldtidsstillinger. Sundhedstjenesten betjener alle skolebørn i Ringsted kommune enten de er på den kommunale folkeskole, privatskole eller i et specialiseret tilbud, loven foreskriver at kommunen tilbyder sundhedspleje til alle. Alle nyfødte og deres familier tilbydes besøg af sundhedsplejersken i alderen 0-1½ år, i gennemsnit 6 besøg, men som udgangspunkt afstemt familiens behov. Konsultativ rådgivningsrolle for alle børnefamilier : Sundhedstjenesten har daglig telefontid 12-13, og torsdag åbent hus kl 13-14 for personlig fremmøde. Derudover er Ringsted Kommune tilsluttet Sundhedsplejerske telefonen der er åben i weekends og helligdage Sundhedstjenesten er konsulent for alle institutioner mhb hygiejne og smitsomme sygdomme, i rollen som embedslægeinstitutionens frontmedarbejdere i kommunerne, og kan som sådan formidle kontakt til embedslægen. Lovgrundlag : Sundhedloven og Bekendtgøreslsen nr 1344 af 03/12/2010. Uddrag af Bekendtgørelsen vil stå over hvert kerneområde. Ringsted Kommune politik. Børn og Ungepolitikken vedtaget i Byrådet 12. marts 2007 Sundhedstjenestens Kerneområder : 1. Svangreomsorg/tidlig udskrivelse efter fødsel sundhedsaftaler med Region Sjælland. 2

Gravide med særlige behov tilbydes kontakt med sundhedsplejersken før fødsel efter henvisning fra jordmoder, egen læge, speciel afdeling eller fra den gravide selv med relevant udtrykt behov. Efter fødsel er sundhedstjenesten forpligtet til at tage kontakt til den nybagte familie inden for første uge efter fødsel og der aftale tid for første hjemmebesøg. Lokale aftaler med hver enkelt fødested er igangværende i 2010-2011 som opfølgning på sundhedsaftalerne, idet en ny procedure på fødestederne betyder at mor og barn udskrives hurtig efter fødslen, ofte kun timer efter og oftest inden amningen er etableret. det har betydet pres på de kommunale sundhedstjenester, da mødrene havde behov for hjælp og støtte til amning og barnets alm. trivsel. Et enig gruppe af ledende sundhedsplejersker har over for fødestederne pointeret, at den aftale om svangre omsorg der er indgået mellem Kl og Region skal følges, altså at ansvaret for den nybagte familie ligger på hospitalet den første uge efter fødslen, idet kommunerne ikke er givet resurser til at øge besøgsantallet der i den første uge er anbefalet som 2 barselsbesøg. Dog er aftalt, at hvor jordmoder eller læge skønner behov kan de efter kontakt med den kommunale sundhedstjeneste aftale et hurtigt behovsbesøg, hvor der er vægtige faglige begrundelser for det. Den nye kultur på fødestederne med hurtig udskrivelse har dog forrykket indsatsen fra sundhedsplejerske side. I 2009 blev 1. besøg lagt i 1 leveuge for 25 %. I 2010 : 26 %, som udtryk for at der er pres på for at få sundhedsplejersken ud så hurtig som muligt. I gruppen arbejdes der på at håndtere denne udfordring, idet sundhedsplejerskens faglighed gør at hun ved hendes indsats er nødvendig, så det er rigtig svært at afvise en grædende mor fredag eftermiddag og bede hende tage bilen til Næstved og få amme hjælp. Men Næstved har opgaven og sundhedsplejersken, hvis hun tager af sted, har hun ikke resurser, til at opfylde servicemålene om 5 besøg i første leveår. Dette er den yderste konsekvens af den opgaveglidning der sker i disse år mellem Region og kommune 2. Spædbørnstilbud: 8. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes. Stk. 2. Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte: 1) Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole. 2) Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel. 3) Tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske helbredstilstand. 3

Stk. 3. Viser tilsynet, at et barn har behov for lægebehandling, henvises barnet til behandling hos alment praktiserende læge. Viser tilsynet, at et barn har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg formidles kontakt til den tværfaglige gruppe, der er etableret i kommunen for at tilgodese børn og unge med særlige behov, jf. 15. Henvisning til den tværfaglige gruppe kan ikke træde i stedet for pligten til at underrette kommunalbestyrelsen efter servicelovens 153 og 154. 10. Kommunalbestyrelsen skal ud over de i 8 og 9 omhandlede ydelser tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske. Stk. 2. I barnets første leveår skal funktionsundersøgelserne normalt finde sted ved besøg i barnets hjem I Ringsted forventes i det kommende skoleår 10/11 august til august 375 nyfødte, hertil adoptivbørn og til flytter under 1½ år, således af der forventes kontakt med 450 nye familier. Alle tilflyttere med børn under 1½ år, registreret via Folkeregistret til Sundhedstjenestens sekretariat tilknyttes en sundhedsplejerske og får tilbudt et besøg. Den videre besøgsrække afstemmes dels efter barnets alder og udvikling, familiens behov og sundhedsplejerskens faglige skøn. Sundhedsplejersken vil bede om familiens tilladelse til at få til sendt sundhedsplejerskejournal fra tidligere kommune. Tilflyttere med børn over 1½ år er alle velkommen til at kontakte sundhedstjenesten via sekretariatet, telefonrådgivningen eller åbent hus for råd og vejledning. En nyfødt registreres og oprettes i Sundhedstjenesten dels i KMD, dels i eget fagsystem Novax, den elektroniske børnejournal l når fødselsanmeldelsen er modtaget fra fødested eller hjemmefødselsordning i Region Sjælland. Vi modtager familier der har født på Næstved, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Rigshospitalet, Glostrup, Hvidovre.. 4

Ved første besøg, også kaldt etableringsbesøget, får familien oprettet barnets og familiens journal, der bla, tager udgangspunkt i familieinterview, hvorfor det forventes at begge forældre er hjemme ved første besøg. Et interview der afdækker familiens ønsker og forventninger til rollen som forældre, afdækker familiens resurser inden for netværk, egen familiebaggrund, ældre børn, tidligere aborter eller dødsfald, job og uddannelse, økonomi, sygdomme, forbrug af medicin, ligesom der spørges til KRAM faktorerne Kost, rygning, alkohol og motion. Moderen inviteres til mødregruppe, relevante pjecer uddeles, familien anbefales at købe Sundhedsstyrelsens bog Sunde Børn Familien orienteres om tilbud om børneundersøgelser og vaccinationer hos egen læge, ligesom der spørges til mors velbefindende efter fødslen og hendes mulighed for undersøgelse hos egen læge. Barnet undersøges, vejes og måles Relation og samspil mellem barn og forældre observeres og beskrives, Begge forældre vurderes mhb evt. fødselsdepression i de første besøg, Edinburgh skema benyttes ved mistanke, introduceres og udleveres til forældrene. Det næste besøg aftales med udgangspunkt i familien behov og sundhedsplejerskens faglige skøn. I alt tildeles der tid til 6 besøg mellem 0-1½ år. Typisk omkring 4 mdr. alderen aflægges et kostbesøg. Ca. 8 mdr. gammel tilbydes Boel besøg, hvor barnet screenes for sprog, opmærksomhed, kontakt og motorisk udvikling. Ca. 1½ år tilbydes afsluttende besøg, igen med en vurdering af barnets udvikling på sprog, kontakt, sociale kompetencer, motorik. I besøget vægtes på baggrund af fokus område på tidlig opsporing af manglende sprog udvikling, leg og samtale om hvordan familien kan støtte og hjælpe en manglende sprogudvikling i gang. Af samme grund glæde i sundhedsplejerskegruppen over at høre om talepædagogernes og læsekonsulenternes undersøgelser, at der er fremgang for elevernes læsekundskaber i de yngre klasser Ved både 8 mdr. og 1½ års besøg vurderer sundhedsplejersken sin rolle i forhold til en indsats med at overlevere barnet til dagtilbud i Ring sted Kommune. Ud fra fagligt skøn og i samarbejde med familien tages kontakt til institutionskontor, til pædagogisk konsulent eller barnet kan drøftes på koordineringskonference mellem PPR Dagpleje og Sundhedspleje mhb den rette placering i dagtilbud. 5

Sundhedsplejerskerne har specialiseret sig så to kommer i besøg til de unge mødre, 3 hos etniske familier, 2 hos præmature børn, 1 til adaptiv børn, 1 til tvillinge familier 3. Graviditetstilbud : Sundhedstjenesten tilbyder graviditetsbesøg, gerne i 20 uge, til de gravide hvor familien selv eller samarbejdspartnere som egen læge, jordemoder, fødeafdeling sagsbehandler i kommunen skønner at den gravide kvinde har behov for denne tidlige kontakt. Sundhedstjenesten har haft håb om at kunne tilbyde graviditetsbesøg til alle gravide, men i de nye anbefalinger/svangre omsorgen er graviditetsbesøg til alle en kan opgave, og kun en skal opgave til gravide med særlige behov. Der er afsat resurser til at besøge 15 % af de gravide --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- --------------- 4. Åbenthus : 11. Udover funktionsundersøgelser i hjemmet yder sundhedsplejersken i forhold til småbørn individuel rådgivning efter henvendelse, ligesom der kan tilbydes gruppeaktiviteter (forældregrupper,»åbent hus«-arrangementer, temaaftener m.v.). Fra 1. 8 2010 etableres Åbent Hus på Ole Hansens vej 7 hver torsdag året rundt kl 13-14. En prioritering og et valg for at kunne tilbyde en hurtig og ekstra kontakt til de børn der ikke er i trivsel, udskrives med gulsot, men også som en praktisk intern organisering, hvor der er travlhed eller sygdom i gruppen, at familierne kan komme til Sundhedstjenesten for råd og vejledning. Åbent hus annonceres løbende på de kommunale sider i Lokalblad og Dagblad, tidlige med telefonrådgivning på hverdage og i weekends 5. Mødregruppe : Alle nybagte mødre tilbydes deltagelse i mødregruppe med sundhedsplejerskens deltagelse første gang. Et møde der etableres mhb at være netværksskabende og som efterfølgende overdrager ansvaret for gruppens videre liv til de fremmødte mødre. Ad hoc kan oprettes mødre/fædregruppe med et særligt fokus, for tidligt fødte børn, etniske mødre der endnu ikke taler dansk, mødre der er alene om barnet, familier med efterfødselsreaktion, familier der har mistet et barn. 6

Et særligt tilbud om mødregruppe hver 14 dag med fortsat sundhedsplejerske deltagelse er etableret til de unge mødre. 6. Ung mor netværket : Fra 1. 7 2010 og frem til 1.3 2013 er projekt unge og sårbare mødre forankret i Sundhedstjenesten. Et projekt udbudt af Servicestyrelsen og til Ringsted bevilliget 4,2 mill i samme periode til en indsats for de unge mødre under 20 år og de sårbare mødre 20-25 år, mhb dels at de kommer i job og uddannelse og fastholdes i dette, dels at de bevarer og udvikler deres forældrekompetencer så begge, både mor og barn kan fortsætte et liv som stærke, selvstændige og selvforsørgende familier. Projektet er udviklet som et samarbejde mellem Jobcenter (nu Ungeenheden), Børn og familieafdelingen og Sundhedstjenesten. En projektleder har ansvar for den daglige drift og koordinering af opgaver de 3 afdelinger imellem, og ikke mindst for de 10 mentorer der fra samme 3 afdelinger er udvalgt til at støtte den enkelte unge mor de næste 2½ år. Projektet Ung mor netværket har til huse på Vestervej 27 A, hvor projektleder også står for koordinering af aktiviteter i huset, Sundhedstjenesten har forventning om at de afsatte resurser til Marte Meo i de næste 2½ år primært skal gå til de unge mødre i projektet som led i udvikling af forældrekompetencer. Mentorer er udvalgt i de 3 afdelinger netop med henblik på at de kompetencer de udvikler som mentor, dels via deres praktiske erfaring med de unge mødre dels via den uddannelse i løsningsfokuseret metode de modtager fra Metropol, at denne viden bevares i Ringsted Kommune idet projektet forventes at kunne forankres i Ringsted Kommune efterfølgende. I de 2½ år vil 20 nye unge mødre hvert år optages i projektet og bevare tilknytning i alle 2½ år 7. Etniske mødregrupper : 3 sundhedsplejersker besøger de etniske familier i Ringsted Kommune. En specialisering der er valgt for at disse tre kan udvikle kendskab og kompetencer inden for den tværkulturelle sundhedspleje, der bla. Indebærer at arbejde sammen med tolk, et samarbejde med sprogskolen, med kommunens fremmedsprogskonsulent. De etniske mødre tilbydes deltagelse i de almindelige mødregruppe, men fravælger det ofte grundet sprog og kulturbarrierer. Enkelte sproggrupper er så mange så det f.eks har været muligt at samle en polsk mødregruppe. Sundhedsplejersker er indgået i samarbejde med sprogskolen der arbejder med et projekt under Dansk Flygtninge Hjælp, hvor de etniske kvinder tilbydes at mødes i det virtuelle rum, på Skype, og ved at hjælpe og formidle kontakten 7

til sprogskolen ad den vej at være netværksskabende og arbejde mod integration 8. Marte meo: Marte meo er en metode til at støtte og udvikle den gode kommunikation mellem forældre og barn, via små videoklip anerkendes forældre for den gode kommunikation og til at træner mere af denne. I årene 2011-13 er resurser til dette forbeholdt projektet unge mødre, en indsats sundhed plejen sælger til projektet j 9. Skolesundhedspleje. 9. Kommunalbestyrelsen skal udover de i 8 omhandlede ydelser tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Stk. 2. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse). Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør. I forbindelse med både indskolings- og udskolingsundersøgelsen foretager lægen eller sundhedsplejersken fornøden vejledning, henvisning og opfølgning. 10. Kommunalbestyrelsen skal ud over de i 8 og 9 omhandlede ydelser tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske. Skolebarnet indbydes sammen med sine forældre til indskolingsundersøgelse i børnehaveklassen, forudgået af et besøg med introduktion af hele klassen til undersøgelsen. Ved indskolingsundersøgelse screenes barnet på motorik, sprog, koordination, syn, hørelse, h/v, trivsel i dagligdag i familien og i skolen, modenhed, fritidsinteresser etc. Sundhedsorienterende samtaler i 1. klasse og 6. klasse, hvortil barnet inviteres med et spørgeskema som det sammen med forældre kan besvare og bede om emner sundhedsplejersken særlig skal være opmærksom på. Screening for H/v syn. I forbindelse med sundhedssamtale spørges klasselærer før og efter samtalen om der er specielle forhold der skal inddrages i samtalen 8

I 8 klasse tilbydes barnet en udskolingsundersøgelse, primært for en sundhedsstatus inden den unge forlader folkeskolen og mhb erhvervsvejledning, Screening for H /V, syn, hørelse, farvesans. Behovsbørn : På alle klassetrin er der afsat tid til at eleven selv, forældre eller lærer kan rette henvendelse til sundhedsplejersken med henblik på en samtale om aktuelt problem eller hjælp med at blive henvist til yderligere sundhedstjek hos egen læge. For disse børn kan sundhedsplejersken følge op med hjemme besøg, koordineret indsats sammen med lærer, inddrage samarbejdspartner ved at bringe elevens problemer op på koordineringskonference. Pædagogiske tilbud : I 4 eller 5 klasse tilbydes både drenge og piger pubertetsundervisning i gruppe eller på klasseplan. Udviklingsarbejde : I 2 5 klasser er der udviklingsarbejde i gang i samarbejde med SSP, mhb fremtidig samarbejde og indsats over for børnene og deres forældre ved forældrearrangementer om aftenen : fokus på alkoholdebut og forældrenetværk. I 9.klasse tilbydes alle elever en fuld temadag om sex og sundhed, et initiativ som de unge har evalueret fint hver år og har kunnet anbefale til kommende 9.klasser, Undervisningen foretages af ung til ung underviserer, med sundhedsplejersken som vært og koordinator af dagen. 10. Specialskoler : Elever på specialskolerne tilses hvert år med baggrund i de specielle behov de hver især må have. En arbejdsgruppe på chefniveau har i år arbejdet på en takstfinansieret model for sundhedspleje til de specielle skoler fra 2012, men en model der fortsat tilgodeser et tilbud om skolesundhedspleje hvert år. Skolerne tildeles timer efter elevernes aktuelle behov under hensyntagen til deres fysiske og psykiske handicap. 11. Børnegruppe. Et tilbud til de børn der vokser op i familier hvor alkohol er et problem for en af forældrene eller begge. Et gruppe forløb over 10 mødegange, i fællesskab med ligestillede børn eller unge at drøfte emner som egne grænser, at tage voksenansvar, tillid og tryghed, at turde relatere sig til andre, om at være alene, at turde dele tankerne med andre. Gruppeforløbet kræver visitering sammen med en af forældrene, hvor det siges højt hvad barnets vilkår i familien er, ligeså afsluttende samtale med forældre, hvor barnet med støtte fra gruppeleder kan fortælle om oplevelser og forhold de ønsker at arbejde med hjemme. I skoleåret 2010-11 er der resurser til at afholde et gruppe forløb 9

12. Arbejdsgrupper med Ind og udskolingsundersøgelsen: Som følge af efteruddannelse med ny information om hvad ud og indskolingsundersøgelserne skal indeholde efter at sundhedsplejersker har overtaget opgaven efter skolelægerne, er to arbejdsgrupper nedsat til at justere det hidtidige tilbud og tilrette den ny viden. Det er nu ikke meget der skal ændres, men begge grupper gennemgår hver undersøgelse og vil formidle resultatet til hele gruppen, således at de fremtidige undersøgelser indeholder det loven kræver og dokumenters på samme måde. 13. Konsulent funktionen til dagtilbud : Denne indsats koncentreres på 3 sundhedsplejersker, således at viden samles og koordineres fra færre hænder og en ensartet indsats kan ydes til samtlige institutioner. I 2010-11 især med henblik på at oparbejde et årligt samarbejde med alle dagtilbud, der skal danne grundlag for det daglige samarbejde, når der opstår spørgsmål og tvivl om sundhed og sygdom i daginstitutionen, hvor Sundhedstjenesten er en indskudt vidensformidler mellem embedslæge institutionen og den enkelte institution på spørgsmål om hygiejne, smitsomme sygdomme etc. Samarbejdet fungerer p.t idet institutionerne ringer /skriver ad hoc når de spørgsmål til sygdomme og hygiejne. I brev er de orienteret om at denne kompetence nu samles på 3 personer.. Samarbejde om et enkelt barn foregår med den sundhedsplejerske der er kommet i hjemmet og altid efter aftale med forældrene 14. Sundhedsnetværket i Ringsted Kommune : Med kommunalreformen kom der nye sundhedsaftaler mellem Region og kommunerne. Ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse blev kommunalt og er placeret hos Sundhedschefen i sundhedsforvaltningen. Ledende sundhedsplejerske sidder som repræsentant for børn og unge i styre gruppen for Sundhedsnetværket og er der med til at sætte sundhed på dagsordenen, også for børn og unge. 15. Tværfagligt samarbejde i Mithras, Familiemøder, koordineringskonferencer : Sundhedsplejen deltager i Mithras Repræsentantskab, i arbejdsgruppe med planlægning af familiemøder, i arbejdsgruppe med at uddanne mødeledere til 10

familiemøderne, og er efterfølgende deltager i familiemøder og koordineringskonferencer i den udstrækning de er relevante for familierne selv eller for samarbejdspartnere. I eget regi er sundhedstjenesten koordinator på koordineringskonferencen mellem PPR Dagpleje og Sundhedspleje, der mødes 1 gang månedligt. Et samarbejde der sættes stor pris på, i særdeleshed når sagsbehandler kan deltage ad hoc og en tidlig tværfaglig indsats kan hurtigt koordineres og sættes i værk 16. Netværk med andre Sundhedstjenester og Region Sjælland: Sundhedsplejen indgår i Netværk af sundhedsplejersker der arbejder med præmature børn på Sjælland. På ledelsesplan deltages i netværk med øvrige ledende sundhedsplejerske i Region Sjælland, hvorunder især drøftes vilkår for samarbejde med de forskellige fødesteder I Regionen, samarbejde med børneafdelinger, mhb at sundhedsaftaler implementeres ensartet i hver enkelt kommune. Samarbejde med KL og Region i forhold til Sundhedsstyrelsens udmeldinger i forhold til ny Sundhedslov og medfølgende bekendtgørelse. Ledende sundhedsplejerske sidder i Børneforum Nord og Syd, ligesom der er deltagelse i samarbejdsgrupper omkring udskrivning af de fødende og deres børn på foreløbig Næstved Sygehus. Holbæk og Roskilde forventes at følge efter i 2011-12. 17. Intern kompetenceudvikling : Mindfullness : På baggrund f APV og trivselsundersøgelse har der i sikkerhedsgruppen (TR, SIR og leder) været fokus på at reducere stress i dagligdagen for hele sundhedsplejerskegruppen. Resonans (tilbud fra HR afd.) har været inviteret på kaffe, til et oplæg om trivsel i travlhed og endelig har hele gruppen for midler fra trepartspuljen deltaget i et 20 timers Mindfullness kursus over efteråret 2010. En indsats vi håber at kunne aflæse i næste trivsels undersøgelse. Sundhedstjenesten har meget lavt sygefravær, men scorer højt på de indikatorer der fortæller os at vi skal være obs. på trivslen/obs på at der i arbejdet med børn, unge og deres familier kræver involvering af personlige og følelsesmæssige kompetencer. Master i sundhedspædagogik : En sundhedsplejerske er for trepartsmidler i gang med Master i sundhedspædagogik på DPU, efter sundhedsplejerskens 11

eget ønske om kompetenceudvikling, men også mhb at institutionen er rustet til at tage imod studerende på den nye sundhedsplejerske uddannelse, der forventes at blive godkendt i løbet af 2012. En 2 årig uddannelse, der vil indebære lønnet praktik i praksisstillinger i kommunerne i lighed med lægernes praksisstillinger. Sundhedstjenesten i Ringsted ønsker at være med fra start i denne udvikling, idet nye studerende betyder ny viden og nye resurser ind i afdelingen. Master i Sprogtilegnelse : En sundhedsplejerske er for trepartsmidler, men på egen betalt studie tid, i gang med denne master på Århus universitet, en overbygning på sprogvejleder uddannelsen, som vil bringe ny viden og handlemulighed for sundhedsplejens indsats mhb en tidlig og kvalificeret sprogindsats, og dermed en støtte og et løft til den senere indsats i dagtilbud og skole.. De to sprogvejledere blandt sundhedsplejerskerne indgår i samarbejde med læsekonsulent og de øvrige sprogvejledere om en koordineret indsats på dette område. Løsningsfokuseret metode : 3 medarbejdere, tilknyttet projekt ung mor netværket som mentorer, deltager i Metropols modul i familieterapeutuddannelsen løsningsfokuseret metode 15ECTS point. Hele gruppen har sammen med tværfaglige samarbejdspartnere i Børn og familierådgivningen og fra Trinbræt og Baneskole deltaget i 2 dages introducerende kursus til metoden, til stor inspiration for alle. En metode der går fin t i tråd med Marte Meo, med fokus på familiens resurser og egne ønsker til forandring, og som er anvendelig i ethvert hjemmebesøg i en småbørnsfamilie. De 3 medarbejdere går til eksamen i modulet og forventer at bruge det fremadrettet i arbejdet med det unge mødre 18. Elektronisk spædbørn og skolejournal : Siden 2009 har Sundhedstjenesten haft elektroniske spædbørnejournaler, fra 2010 er også skolejournaler kommet med, idet der startes med at lægge alle indskolingsundersøgelser ind på den elektroniske journal. De øvrige skolebørn vil gradvis komme med og en del vil opleve at have både papir og elektronisk journal, idet der ikke er resurser til at overføre alle papirjournaler til elektroniske journaler. 19. Økonomi genopretningsplan fra 2010-2013: 12

På baggrund af følgende vilkår :- - U - finanseriret IT drift af elektronisk børnejournal -Manglende løn fremskrivning efter Overenskomst 08, hvor sundhedsplejerskerne fik lønstigning på 11.44 %, og den kommunale fremskrivning i samme periode var på 8,43, en mangel på 3 % af lønbudget. -oprydning i gammel aftale med vest Sjællands Amt Sundhedspleje til takstfinansierede skoler Et underskud ved udgang af 2010 på 767.000 kr er aftalt med ØA afviklet over den 3 årig periode, således at gælden er i 0 ved udgangen af 2013. Dette betyder enten serviceforringelse eller en opskrivning af budgettet. Arbejde over vinteren 10/11 betyder oplæg til det politiske udvalg i forbindelse med budgetprocessen, om hvilken serviceniveau der ønskes fremover i Ringsted, under hensyntagen til at den opfylder Sundhedsloven og tilhørende betænkning der træder i kraft pr.1.3.2011. Ud over reduktion i sundhedsplejersketimer er der reduceret i HK timer, i indkøb af pjecer og bøger, således at familierne fremover selv må indkøbe de anbefalede bøder fra Sundhedsstyrelsen. Genopretningsplan og ønske til budget fremlægges udvalget d.28.3.2011.. 20. Indsatsområder 2010/11 1. Ajourføring af Ind og udskolingsundersøgelserne i forhold til ny viden er hvervet under den lovpligtige efteruddannelse for Sundhedsplejersker. 2 arbejdsgrupper nedsat og resultat fremlægges og implementeres i dette skoleår. 2. Pilotprojekt med SSP i to 5 klasser om samarbejde med SSP og fælles indsats i forhold til forældregruppen.- evalueres ved skoleårets udgang af de implicerede 3. Konsulentfunktion i dagtilbud : Udvikles og etableres fremadrettet ved 3 sundhedsplejersker der varetager konsulentrollen til alle dagtilbud. Arbejdsgruppe undersøger i år andre kommuners indsats om hygiejne besøg i dagtilbuddene. En fast samarbejdsmodel søges etableret med alle institutioner fremadrettet og vil være færdigbeskrevet ved skoleårets afslutning. 4. Reduktion i antal sundhedssamtaler med skolebørn. Ophør med samtale i 4 klasse. 5. Arbejdsgruppe på lederplan mhb at få afklaret den taksfinansierede sundhedspleje og få etableret en brugbar løsning for alle fra år 2012. 6. Reduktion i hjemmebesøg fra 7 besøg til 1.gangsfødende til at alle får 6 besøg tilbudt i alderen 0-1½ år. 13

7. Opstart af Åbent Hus hver torsdag kl.13.14. Evalueres til jul og ved årets udgang. 8. Genopretningsplan startet ved indgåelse af 2 senioraftaler og reduktion i arbejdstid således at i løbet af skoleåret reduceres sundhedsplejersketimerne med 20 t /ugen permanent og midlertidig 15 timers nedgang, mens en sundhedsplejerske læser Master. (1½år ). Hk timer reduceret med 5 t /u 9. Projekt Ung mor netværket. Sundhedsplejersker lægger timer i projektet, op til 12 t/u og tjener dermed penge hjem til at dække underskud. Indsatsen i projektet er til dels kerneområde, indsats over for unge sårbare mødre ved mentor besøg og Marte Meo indsats. Løbende orientering i hele gruppen om projektet i håb og ønske om forankring efterfølgende. 10. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø mhb fortsat at forebygge stress og fremme trivsel i travlhed. Mindfullness og brug af det i hverdagen efter. APV og trivselsundersøgelse har alles bevågenhed. 11. Novax og fortsat udvikling af de elektroniske børnejournaler og den elektroniske kommunikation med forældrene via Sundhedsvejen, Løbende undervisning på personalemøder ved de to sundhedsplejersker i Novax arbejdsgruppe. Firma Novax skal sidst på skoleår levere den sidste ½ undervisningsdag til gruppen i skolejournal. Fortsat udvikling på data og brug af disse til statistik og dokumentation af indsats 21. Kommende indsatsområder. 1. Sundhedsaftaler på udskrivelse mødre og nyfødte en sikring af indsatsen i barnets 1. leveuge. 2. Psykisk arbejdsmiljø belastning ved børnesager med børn udsat for vold og overgreb 3. Sundhedsprofil på de voksne hvad med børnene? i samarbejde med Sundhedsnetværket 4. Tværfagligt samarbejde e med Børn og familierådgivningen/trinbræt i børnesager 5. Generel sundhedsfremme og forebyggelse hvilket niveau ønskes i Ringsted Kommune? 6. Skolesundhedspleje hvad er tilbuddet efter budgetprocessen? 7. Sundhedsplejerske uddannelsen hvad bliver Ringsted Kommunes andel? 14

22. Afsluttende bemærkninger Denne virksomhedsplan er skrevet uden den på Portalen anbefalede skabelon for Virksomhedsplan i Ring sted Kommune. Det er vort håb at vi inden næste års virksomhedsplan får mulighed for at blive introduceret for de tanker der ligger bag skabelonen, således at virksomhedsplanen fremover er mindre beskrivende og mere i punktform handlings orienteret mhb at den bliver nemmere at orientere sig i og nemmere at evaluere på. 15