Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen



Relaterede dokumenter
Farestier til løse søer

Workshop Faresti med so i boks

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

Farestien til 15 og 20 grise

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Løse søer i farestalden

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Valg af stald til drægtige søer

FARESTIER TIL LØSE SØER

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Veterinært orienteringsmøde 2013

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

LØSE SØER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Viden, værdi og samspil

Udnyt dine data og boost soholdet

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Udviklingsaktiviteter i VSP

Hvornår og hvorfor skal jeg

Pattegrisedødelighed i DK

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Erdedanskesøerblevetforstore?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

EFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Dine pattegrise dør af kulde! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Økologisk svineproducent, Trynen i jorden

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Viden, værdi og samspil

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Fakta om den danske svinebranche

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Du passer soen og soen passer grisene

Transkript:

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1

Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side 2

Kassesti med so i boks 1 2 Side 3

Dimensioner - standardsti So: A. Bokslængde 210 cm B. Krybbe 40 cm fra for- til bagkant E B 1 2 Pattegrise: C. Diebredde 125 cm D. 1 m 2 fast gulv til grise E. Pattegrisehule: 0,8 m 2 D C A Stilængde: 270 cm 15 cm fra boks-baglåge til bagvæg Side 4

Fast gulv under so og grise 1 2 + dræn i siden m. afløb til kumme + hule + fast gulv under so og grise Præfabrikerede elementer Side 5

Pattegrise må ikke fryse 1 2 Rumvarme Korrekt styring af varmeplader, gulvvarme og varmelamper/- paneler Isolans af hulen skal svare til 1½ cm mineraluld Forebyg varmetab hvis der er: huler ud mod gang Massive væg- og gulvplader/måtter Brug isolerede måtter v. uisoleret gulv Side 6

Gulvkøling til so - ikke standard anbefaling 1 2 Ikke entydig effekt Foderoptagelse Fravænningsvægt Fravænnede pr. kuld Brug i stedet: Passiv køling Isolering af tagfladen Aktiv køling Luftkøling Side 7

Redebygnings-, rode- og beskæftigelsesmateriale 1 2 Side 8

Undgå spild og behov for tømning Forvanding i foderkrybbe vand ved siden af 1 2 Side 9

Nem tømning af trug 1 2 Vipbart trug betinger kumme under krybben Vandstøvsuger Side 10

Arbejdsmiljø nem adgang til sti 1 2 Saloon låge Side 11

Arbejdsmiljø retvendt og sidevendt på samme tid 1 2 Ekstra gangareal = 1.700 kr./sti Side 12

Hvad skal forbedres inden 2016? Endnu bedre håndtering af store kuld (splitmalkning, varme v. fødsel, sikring af mindste grise, bedre teknik til vandforsyning..) God hygiejne på fast gulv Fjerne foder- og vandspild Forebygge spild God hygiejne på fast gulv Undgå behov for miljøløsning Bedre termisk nærmiljø til grisene Side 13

PC-styret tørfodring mindre spild og færre foderrester 1 6 4.000 kr. pr. faresti for Gestal Side 14

Forbedret koncept for fast gulv Spaltegulv i resten af stien 1 6 Side 15

Opdelt kumme Punktudsugning og direkte luft til soen 1 6 Side 16

Varme i spaltegulv ved faring 1 6 Side 17

Endnu bedre håndtering af store kuld 1 6 Special-stier til søer, som ligger med mindste grise? Splitmalkning i hele diegivningsperioden? Side 18

Nemmere splitmalkning Fordele God diebredde til begge sider Ulemper Fange grise Ekstra gang foran sti 1 6 Gangareal = ca. 1000 kr./sti Side 19

Undgå smitte ml. stier 2 0 Side 20

Opsummering kassesti 2012 2016 2020 Bedre gulvløsning Bedre termisk nærmiljø Bedre arbejdsmiljø 2012 - version 2 Ny miljørigtig kummeløsning Bedre håndtering af store kuld 2016 version 2 Løsdrift? Side 21

1 2 1 6 2 0 Farestier til løse søer 12 16 20 Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, VSP, S&M Dw 25150 og del af 25307 Side

Målet med farestier til løse søer 12-16-20 Høj velfærd for søerne Højt mælkeoptag for pattegrisene Høj pattegriseoverlevelse Høj motivation for personalet Høj samfunds accept Så det skal de stier, som I bygger, opfylde! Side 23

Rammer : Justitsministeriets arbejdsgruppe Hold af Svin 11-16-20 1 1 Bokse forbudt på sigt Frivillig omlægning Om 10 år 10 pct. løse Side 24

10 % på 10 år hvordan? 12-16-20 1 1 Ca. ¼ diegivende Hvis ca.10 % løse Hvis 1.200 søer/besætning 1,2 million søer 300.000 farebokse 30.000 stier 100 besætninger? I dag har vi svarende til ca. 4-6 besætninger Side 25

2012 To spor Løse farende søer ingen mulighed for brug af boks Vi har stien, men vi mangler flere besætninger og erfaringer Mulighed for brug af boks Bedste bud er en sti med drænet/spaltegulv Opstart på projekt Soen er løs mest muligt Sammen med ku-life 1 2 For begge spor fokuseres på: Sti- og staldindretning Management Klimastyring og miljø Pattegriseoverlevelse Produktionsniveau Side 26

Innovationslovsprojekt 08-10 1 2 Forskning, udvikling og praktiske erfaringer Krav til stien So Pattegrise Personale Projektdeltagere Jyden Dyrenes Beskyttelse DJF - AU SAAC Skjold Perstrup Hedegaard SKOV Ergofloor VSP Side 27

Andre besætninger 2010-11 100 90 80 70 0-1 død per kuld 2 eller flere døde per kuld 1 2 78 % af søerne i fareboks havde kun 0-1 død gris per kuld efter faring 54 % af søerne i løsdrift havde kun 0-1 død gris per kuld efter faring Fordeling 60 50 40 30 20 10 0 I - fareboks I - løse M - fareboks M - løse F - fareboks F - løse Besætning og stitype Side 28

Stien løse farende so 210 cm 1 2 300 cm Diebredde Gødeareal Notat 0925, VSP Side 29

Faresti med mulighed for brug af boks Mens boksen er lukket, æder og gøder soen i samme position. Når boksen er åben, æder soen selvfølgelig stadig med hovedet i krybben. 1 2 Men soen vender ofte modsat (med hovedet væk fra krybben), når den gøder. Kombistien er fleksibel ift. brug af boks MEN der er brug for udvikling/fleksibilitet i Gulv/gulvprofil/åbningsgrad Side Placering af foder 30

Stien mulighed for brug af boks 1 2 Diebredde 250 cm 125 cm 240 cm 260 cm Ca. 0,8 m 2 overdækket 240 cm Side 31

Soen er løs - mest muligt - nyt projektsamarbejde Hvordan påvirkes soen af at være i boks? Skift fra løs til boks Stressmålinger Adfærd Faringsforløb 1 2 Hvordan påvirkes pattegrisenes overlevelse af, at soen er i boks? Dødfødte Døde i diegivningsperioden Hvordan påvirkes personale af boks/ikke boks? Arbejdsforhold Bedste strategi for brug af boks Side 32

1 2 2012: I kan ikke fremtidssikre byggeri - Men der er stier, der kan fungere Side 33

2016 To spor Løse farende søer ingen mulighed for brug af boks Vi har flere besætninger og erfaringer og mere viden 1 6 Soen er løs mest muligt Betydning af brug af boks under redebygning, faring og i de første dage efter for so, pattegrise og personale Samarbejde med KU-life Begge typer er videreudviklet i forhold til: Sti- og staldindretning Management Klimastyring og miljø Pattegriseoverlevelse Produktionsniveau Side 34

Stien løse farende so 1 6 Mere viden og erfaring i forhold til management, produktionssikkerhed og ressourceforbrug Klimastyring - fx Gulvvarme og -køling Temperatur Gulvudsugning Daglige rutiner - fx Ammesøer Tilvænning Fodring Automatisk udpegning af Risikosøer Risikogrise Side 35

Soen er løs - mest muligt 1 6 Afsluttet projekt (+ ku-life) So-påvirkning af boks Dokumentation Pattegriseoverlevelse Som i kassesti Pattegrisetilvækst Som i løsdrift Stidesign Redebygningsmateriale God hygiejne Anbefalet strategi for brug af boks Før faring Faring Efter faring Side 36

1 6 2016: I kan vælge mellem to spor Side 37

2020 To spor Løse farende søer Gucci 2 0 Soen er løs mest muligt Standard Begge typer er optimeret i forhold til: Sti- og staldindretning Management Klimastyring og miljø Pattegriseoverlevelse Produktionsniveau Side 38

2 0 2020:Farestier til løse søer er et konkurrencedygtigt alternativ til kassesti Side 39

Søerne er løse. 2012 2016 2020 +Management 12-16-202 0 Hele tiden Mest muligt Ny model Merpris Konkurrencedygtige alternativer til kassesti Produktion Side 40

Kan I fremtidssikre jeres farestald i forhold til løsdrift? 12-16-20 2 0 2012 2016 2020 Kassesti Nej Nej - Løs - Mest muligt (Nej) Ja Ja Løs (Ja) (Ja) Ja Side 41

Projekt: 35 fravænnede grise pr. so Journalnr. 3663-D-09-00367 Journalnr. 3663-U-11-00183 Projekt: Farestier til løse søer Journalnr. 3663-D-08-00311 Journalnr. 3663-D-10-00458 Side 42