1
Indholdsfortegnelse 1 Forståelse 1.1 Indledning 3 1.2 Opgaveformulering 3 1.3 Tilgang 3 1.4 Metode 3 1.5 Teori 4 1.6 Kildekritik 4 2 Behovsanalyse 2.1 Pension 4 2.2 Målgruppebeskrivelse 5 2.3 Hvad tillægger unge pension? 6 2.4 Pension fra bankrådgiverens synspunkt 7 2.5 Delkonklusion 7 3 Opsummering 3.1 Idekatalog 8 3.2 Konklusion 9 Litteraturliste 9 Bilag Bilag 1 11 Bilag 2 13 Bilag 3 14 Bilag 4 15 Bilag 5 18 1 Forståelse 1.1 Indledning - alle 2
Pension handler om at sikre sin alderdom, hvilket for mange unge ligger langt ud i fremtiden, og som man derfor ikke nødvendigvis finder aktuelt. For at sikre sig økonomisk frihed til sin alderdom, kræver det at man tager aktiv stilling allerede i en ung alder. Fænomenet pension bør redefineres, så unge finder det relevant, når livssituationer ændres. 1.2 Opgaveformulering Hvordan kan pensionsopsparing gøres til en nærværende og meningsfuld aktivitet for unge i deres første job efter endt uddannelse? 1.3 Tilgang - Louise For at besvare opgaveformuleringen om hvordan pensionsopsparing kan gøres til en nærværende og meningsfuld aktivitet, er det relevant at se nærmere på følgende fokusområder: Hvilken betydning tillægger unge pension og hvorfor? Hvad motiverer eller afholder dem fra at tegne en pensionsopsparing og hvorfor? Svarene skal lede frem til et idékatalog med 3 udvalgte idéer. Derudover forholder vi os kritisk til om pension overhovedet skal gøres nærværende og meningsfuldt, hvad der ligger i disse ord samt om opgaveformuleringen er rigtigt stillet. I de følgende afsnit vil der bliver redegjort for de valgte metoder og teorien bag. 1.4 Metode - Louise I undersøgelsen og forståelsen af hvad unge tillægger pension og deres holdninger heromkring arbejdes der indenfor den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Holdninger og behov identificeres både ud fra målgruppen og fra pensionsbranchens synspunkt, for at få et så nuanceret billede som muligt. Til behovsanalysen er der anvendt både kvantitative og kvalitative metoder. Der indsamles empiri ved artikler, hjemmesider, statistikker og undersøgelsesrapporter. Denne empiriindsamling suppleres med primærdata i form af et kvalitativt semi-struktureret ekspertinterview med Anne Kruuse Halling 35 år, bankrådgiver hos Nordea, for at klargøre om problemformuleringen er stillet rigtigt. Derudover tages en stikprøve af målgruppens holdninger og behov for pension gennem en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet udsendes på Facebook i en tidsperiode på 3 dage. Det er formuleret med udgangspunkt i undersøgelsen Danskerne: Pension er ligeså vigtig, som det er uforståeligt udarbejdet af Analysebureauet Nielsen for ATP Faktum fra oktober 2013. Idet vores undersøgelse kun indeholder svar fra 19 respondenter, holdes dataene op mod Analysebureauet Nielsens undersøgelse for at sikre reliabilitet. Ved brug af auto-etnografisk metode i form af et ustruktureret interview med to pensionsrådgivere fra henholdsvis Nordea og Nykredit opnås større indsigt i branchens kommunikation til unge i en pensionsrådgivnings-situation. Interviewet er ikke optaget, da rådgiverne ikke måtte vide det skulle bruges til en skoleopgave, og derved ungår vi priming. 1.5 Teori - Louise 3
Målgruppen beskrives på baggrund af livsfasemodellen fra bogen Fra barnevogn til kørestol af Louise Byg Kongsholm, udgivet af pej gruppen. Modellen tager udgangspunkt i de fællestræk og fællesskaber, der defineres i de faser de fleste mennesker gennemgår. De situationer som har størst indflydelse på pensionsopsparing visualiseres. 1.6 Kildekritik - Louise Vi kan ikke sikre at unge som ikke er i første job efter endt uddannelse svarer på vores spørgeskemaundersøgelse, selvom de umiddelbart ikke er målgruppen. For hvis vi tilføjede et spørgsmål i spørgeskemaet, som klargjorde dette, vil vi igen ikke kunne sortere spørgeskemaets svarmuligheder derefter. Dette ville i sidste betyde en større usikkerhed i den indsamlede data. Derfor bestræber vi os i stedet på at gøre opmærksom på målgruppen ved udsendelse af spørgeskemaet. 2 Behovsanalyse 2.1 Pension - Ditte Pension er et årligt eller månedligt pengebeløb der udredes af det offentlige, arbejdsgiver og eller pension forsikring til en person, der er ophørt med at arbejde, fx pga. Alder eller invaliditet. 1 Ordbogen definition af ordet Pensionsopsparing lyder på at Pensionsopsparing en opsparing til alderdommen. 2 I Danmark består Det danske pensionssystem af 3 grupper 3 : Gruppe 1 De offentlige og lovbestemte pensioner skal sikre alle danskere en vis indkomst, når de ikke længere kan arbejde. Som fx folkepension, efterløn, og førtidspension. Gruppe 2 Pensioner, der er oprettet gennem arbejdspladsen kaldes typisk arbejdsmarkedspensioner. Gruppe 3 Pensioner, der er oprettet individuelt. Arbejdsmarkedspensioner er enten oprettet på grundlag af en kollektiv overenskomst på et fagområde eller gennem en aftale på den enkelte arbejdsplads. Indbetaling til en arbejdsmarkedspension sker som hovedregel som en procentdel af lønnen. 2.2 Målgruppebeskrivelse - Kristina For at få en forståelse af vores målgruppe, har vi set på hvilken livsfase de befinder sig i ud fra livsfasemodellen. De unge i deres første job efter endt uddannelse, befinder sig i livsfasen 1 DenstoreDanske.dk (A) 2 DenstoreDanske.dk (B) 3 Forsikring og Pension (2011) 4
etablering 4. Det er her uddannelsen afsluttes og karrieren påbegyndes, et evt. parforhold er i fokus, et evt. første boligkøb foretages og i takt med et større økonomisk råderum bliver frihedsgrader ligeledes des større. Altså får den øgede indtjening hurtigt ben at gå på og det er nu, der for alvor er et behov et økonomisk overblik. Det er i etableringsfasen, hvor de større livsbegivenheder virkelig begynder at tage fart og det er i den forbindelse oplagt at tage et kig på den økonomiske forsikring af nutiden såvel som fremtiden 5 - og dermed et tage stilling til emnet pension. Følgende livssituationer, opsat herunder, hvor det er aktuelt at tage stilling til pension: Første job, Uddannelse, Ægteskab/skilsmisse, familiestiftelse, jobskift, første boligkøb, børn flytter hjemmefra og dødsfald/invaliditet. 6 Her er det vigtigt at pointerer at disse livssituationer ikke nødvendigvis kommer i en kronologisk rækkefølge fx. hvis man vælger at købe bolig efter man stifter familie, starter uddannelse efter man har fået børn osv. Derfor er modellen sat op som en stjerne med de udvalgte livssituationer i hver stjernespids, i modsætning til en tidslinie som vil indikerer et kronologisk forløb. Model 1: Livssituationer hvori pension spiller en rolle. Lavet af Louise 2.3 Hvad tillægger unge pension - Louise og Sussie Gennem en spørgeskemaundersøgelse 7 tages en stikprøve i målgruppen, hvor der undersøges hvilken betydning målgruppen tillægger pension og hvad der motivere/afholder dem fra at tegne en pensionsopsparing. Undersøgelsen dækker over 19 respondenters svar, hvoraf 13 af dem er kvinder og 6 er mænd. 58 % af de adspurgte har en pensionsopsparing, 37 % har ikke, og 5 % siger at de ikke ved om de har en. Af dem som har en pensionsopsparing føler størstedelen at de tager ansvar for deres fremtid og at det giver dem tryghed. Samtidig forbinder de pension med fornuftigt, hvoraf størstedelen af dem som ikke har tegnet en pension forbinder pension 4 Kongsholm, Louise Byg (2007) 5 Kongsholm, Louise Byg (2007) 6 Se bilag 3 7 Bilag 1 5
med uoverskueligt. Det tegner et billede af at uoverskuelighed kan være en afgørende faktor for at unge ikke tegner en pensionsopsparing. Samtidig er der bred enighed blandt alle respondenterne uanset pension eller ej, at det sprog banker og pensionsselskaber anvender er forvirrende og indvinklet. Dette kan tyde på en grundlæggende holdning i målgruppen om at pension generelt er svært at forstå. ATP s rapport om pension 8 konkludere at et bredt udsnit af danskerne (1500 respondenter) synes at pension er betydningsfuldt, og selvom at de synes at pension er vanskeligt, vil de gerne. Undersøgelsen viser en klar stigende interesse for pension jo tættere respondenten er på pensionsalderen. Anne Katrine Lund, ph.d. kommunikationsforsker og rådgiver mener på baggrund af rapporten, at det er vigtigt at gøre det sprog, hvormed man formidler fænomenet pension, simpelt og letforståeligt. Det er i overensstemmelse med resultatet af vores findings i vores spørgeskemaundersøgelse. 9 2.4 Pension fra bankrådgiverens synspunkt - Sussie De unges behov er ifølge Anne ikke så meget pension 10, men mere forsikringer. Der kunne dog ligge et incitament i at Nordea sælger forsikringer frem for pensionsopsparinger i forhold til, hvor der ligger mest fortjeneste. Det vil dog kræve en undersøgelse af bankens interne regnskab og 8 Stendevad, Carsten og Nielsen, Svend Aagard ( 2013) 9 Bilag 1 10 Bilag 2 6
forretningskultur, som vi hverken har tid eller adgang til. Der ligger ifølge Anne et behov fra Nordea, at kommunikere mere gennemskueligt til unge på mobiltelefonen. Nordea har ifølge Politiken sat 20 mia. til side til netop it-investeringer, så Anne taler i overensstemmelse med, hvad Nordea også mener. Vi ser meget voldsomme og meget hurtige ændringer i kundernes brug af banken, her sætter vi ind med meget betydelige it-investeringer, så vi kan tilpasse os de nye tider og samtidig få bedre styr på vores data, så vi kan tilbyde en bedre og mere præcis rådgivning af kunderne. Nordea-direktør, Peter Lybecker 11 Igennem et ustruktureret interview via et telefonopkald med en tilfældig bankrådgiver fra Nordea, var rådet at søge mere information på deres hjemmeside omkring oprettelse af en pensionsopsparing. Dette er et tegn på at den rådgivning og vejledning, der tilbydes unge, ikke er særlig velovervejet og kun styrker opfattelsen af at pension er svært at forstå, hvilket vi ligeledes har kunne udrede fra vores spørgeskemaundersøgelse. Derudover påpegede en bankrådgiver fra Nykredit i et andet ustruktureret interview via et telefonopkald, at det først er relevant at tænke pension efter endt uddannelse og i første job. Dette understøtter vores antagelse af, at det er når ens livssituation ændres radikalt at pension bliver relevant. 2.5 Delkonklusion - Alle På baggrund af vores behovsanalyse kan vi konkludere følgende Indsigter Rådgivning til unge omkring pension er mangelfuld Unge synes det sprog bankerne bruger om pension er svært at forstå Unge forbinder pensionsopsparing med at tage ansvar for sin fremtid Unge føler at en pensionsopsparing giver dem tryghed Pensionsbranchen har et behov for at kommunikere mere gennemskueligt til unge på mobiltelefonen Bankerne, Pensionskasserne og Staten har interesse i at flere sparer op til pension 12 Pension bliver relevant, når der sker et brud eller ændring i livssituationen Mulige designkrav eller benspænd Vores kommunikation skal være visuel og nemt afkodeligt for vores modtager Afsenderen og modtager er ung til ung Humor skal indgå i materialet 11 Olsen, Michael (2014) 12 Bilag 4 7
3 Opsummering 3.1 Idékatalog 1. Drøm nok? Vi redefinerer pension. Et brud på livssituationen/status que gør brugeren modtagelig for at tænke sin økonomi om - når man er arbejdstræt - drømmer sig væk: Eskapisme.. At have en pension giver følelser af ansvar og tryghed. Brugeren får at vide, hvor langt i opsparingen han/hun er i forhold deres individuelle drøm. Pension = vejen til drøm. Har du drøm nok på din opsparing? 2. Dør-salg Nyt pensionsselskab og nyt værdigrundlag. Automatisering/repeat Hver gang brugeren handler kommer der en push meddelelse: Læg 0,04 % af dit indkøb til din pension. 3. Share Banking I en normal bank eller pensionsordning er der store omkostninger forbundet med direktørlønninger. I vores model kan brugerene selv bestemme i, hvad pensionspengene investeres i. Brugerne får nogle forslag fra Share Banking Back Office, og liker de firmaer, der ønskes investeret i. Der invisteres i de firmaer med flest likes 3.2 Konklusion Pension handler om at sikre sin alderdom, hvilket for mange unge ligger langt ud i fremtiden, og som man derfor ikke nødvendigvis finder aktuelt. Men selvom pension er svært at forstå og kommunikationen til unge er mangelfuld, er der bred enighed om at en pensionsopsparing giver tryghed og styrker følelsen om at tage ansvar for sin fremtid. Pension bliver først relevant når livssituationen ændres, det kræver dog en redefinition af begrebet for at unge tager aktiv stilling. I idékataloget har vi givet tre eksempler på hvordan man kan gøre pension en nærværende og meningsfuld aktivitet for unge med et generelt fokus på at kommunikationen er visuel nem afkodelig. Idéerne Drøm nok?, Dørsalg og gamefication lægger op til en mere gennemskuelig og gennemsigtig måde at forholde sig til fænomenet pension på. Litteraturliste Bog Kongsholm, Louise Byg ( 2007, 1. udg.), Fra barnevogn til kørestol - livsfaser og forbrug, Herning, pej gruppen. 8
Undersøgelsesrapport Stendevad, Carsten og Nielsen, Svend Aagard (oktober 2013), Danskerne: Pension er ligeså vigtigt, som det er uforståeligt, Hillerød, Analysebureauet Nielsen for ATP Faktum Besøgt: Fredag d. 7 november 2014 kl. 12.15 http://www.atp.dk/sites/default/files/presse_faktum_121_pdf.pdf Artikler Bodum, Ipsen Dorte, (10. november 2014), Mange danskere står til ubehagelig overraskelse, Jyllands Posten, Finans.dk Besøgt: Mandag d. 11. november 2014 http://finans.dk/live/politik/ece7192221/mange-danskere-st%c3%a5r-til-ubehageligoverraskelse/ Braham, Kristoffer og Nielsen, Lars (3. september 2004), Unge skal vælge sikkerhed frem for pension, Finans.dk Besøgt: Mandag d. 11. november 2014 kl. 11.30 http://finans.dk/artikel/ece4213601/unge_b%f8r_v%e6lge_sikkerhed_frem_for_pension/ Olsen, Michael (22. oktober 2014), Nordeas 20 milliarder kroners it-invistering er bankens største nogensinde, Politiken.dk Besøgt: Mandag d. 10 november 2014 http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ece2431597/nordeas-20-milliarder-kroners-itinvestering-er-bankens-stoerste-nogensinde/ Politiken.dk (26. jan 2012 kl. 07.56), Lav rente koster unge dyrt i pension Besøgt: Mandag d. 10. november 2014 kl. 10.45 http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ece1519528/lav-rente-koster-unge-dyrt-i-pension/ Politiken.dk (11. Januar 2013), Gennemsnitsalder på færdiguddannede Besøgt: Fredag d. 7. november 2014 kl. 12.18 http://politiken.dk/indland/uddannelse/ece1864772/danske-studerende-klarer-studierne-paakortere-tid/ Skovgaard, Erik Lars ((2.. september 2013), Staten tjener millioner på ny pensionsskat, Berlingske Tidende, business.dk Besøgt: Mandag d. 10. november 2014 http://www.business.dk/oekonomi/staten-tjener-millioner-paa-ny-pensionsskat Websites Den Store Danske Ordbog (U.Å.-A), Pension Besøgt: Torsdag d. 6 nov 2014 kl. 19.18 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/samfund/faglige_organisationer_og_tj enestemandsforhandlinger/pension?highlight=pension 9
Den Store Danske Ordbog (U.Å.-B), Pensionsopsparing Besøgt: Torsdag d. 6 nov 2014 kl. 19.32 http://www.denstoredanske.dk/samfund%2c_jura_og_politik/økonomi/realkredit_mv./pensions opsparing Forsikring og Pension (2011), Typer af markedsrenteprodukter Besøgt: Torsdag d. 6 November 2014 kl. 19.00 http://www.forsikringogpension.dk/pension/pensionsabc/markedsrenteprodukter/sider/typermarkedsrenteprodukter.aspx Pensionsinfo (U.Å), Om pensionsinfo Besøgt: Torsdag d. 6 November 2014 kl. 19.19 https://www.pensionsinfo.dk/borgerservice/ompensionsinfo.html?id=12 Ældre Sagen (U.Å), Offentlige tilskud Besøgt: Mandag d. 10 november 2014 kl. 11:40 http://www.aeldresagen.dk/temaer/sider/offentlige-tilskud.aspx Bilag 10
Bilag 1: Spørgeskema Unge og Pension skrevet af Kristina og Sussie 11
12
Bilag 2: Semi-struktureret ekspert-interview Skrevet af Sussie med Anne Kruuse Halling bankrådgiver i Nordea Transkribiert telefoninterview 09.11.2014 kl.20.00 1. Hvor lang tid har du arbejdet som rådgiver og hvad er din baggrund? - Jeg har været i Nordea i 8 år. Jeg har taget HHX på Handelsskolen også en 2- årig bankuddannelse. Jeg har en yderlig uddannelse fra Nordeas Forsikringsakademi. 2. Rådgiver du privat og/eller erhvervskunder? - Privatkunder. 3. Hvornår startede du selv en pensionsopsparing (ATP og privat)? - Så snart jeg var udlært fik jeg en tvungen pension gennem mit arbejde. 4. Hvem rådgiver du primært omkring pension (målgruppe/alder)? - Det segment er især 30-65 år med fast ejendom (hus og lejlighed). De helt unge kunder er ikke hos mig, altså dem der har en lille opsparing og konto. De ligger i vores service filial som check-in kunde unge fra 18-32, Når man så kommer ud af det segment er det tit og ofte fordi de gerne vil have en lejlighed også ligger de jo alle pengene der. 5. Hvilke spørgsmål får du oftest stillet omkring pension? - Der er stort set ingen kunder der spørger om pension. De spørger først om pension, når de nærmere sig 50. Det er en del af deres løn 6. Hvad er unges generelle holdning/behov omkring pension? 7. Har de fleste unge i forvejen en pension? - Det er somregel kun, hvis de har en gennem deres arbejde. 13
8. Hvor meget ved de om pension og hvad ved de? - Intet. 9. Hvad anbefaler du unge i første job efter endt uddannelse vedrørende pension? - En del af vores rådgivning rummer også at råde unge til pension. Vi har i Nordea noget vi kalder 380 graders rådgivning, hvor vi kommer hele vejen rundt. Men når du er ung har du mere brug for en forsikring, hvis der sker noget, der er uopretligt og forhindrer dig i at arbejde. 10. Hvad synes du om den generelle information/oplysning omkring pension målrettet unge? - Det er meget standardpakker. Der bliver sjældent taget hånd om individuel. De synes det er uoverskueligt og forstår ikke sproget omkring pension. 11. Synes du der er et problem vedrørende unge og pension? - Pension er da megakedeligt. Svært at forholde sig at blive gammel. Når man gennemgår det med dem kan de godt se vigtigheden af det, men de har andre prioriteringer som f. eks at købe drømmelejligheden. 12. Hvis ja, hvad synes du kan gøres bedre? - Gør mange gode tiltag har pensionsberegner på hjemmeside. Nordeas app virker ekstrem dårligt, hvis du sammenligner med andre banker. Vi er sindsygt meget bagud på mobilbank området, og hvor meget går folk lige ind på en hjemmeside? Det skal være meget simpelt, for unge kan ikke forholde sig til noget som helst, som tager tid. Sjov og individuel beregning på nettet. Bilag 3: Beskrivelse af livssituationer - skrevet af Kristina Første job: Det første job skaber først og fremmest et langt større økonomisk råderum end hvad man før har været vant til under uddannelse. Der skal tages stilling til hvor meget der skal spares op og hvilke forsikringer der er behov for. Er der fx. en pensionsordning i lønpakken eller er det noget som skal foretages ved siden af. Første boligkøb: I det første boligkøb skal der tages stilling til hvordan lån skal anlægges og hvordan det påvirker resten af økonomien, herunder pension. Er der stadig råderum til samme indbetaling eller skal det måske ændres i en periode. Flytter man i samme omgang sammen med sin partner, vil en fælles økonomi ligeledes komme i spil, som også vil påvirke den økonomiske budgetering. Ægteskab/skilsmisse: Ved ægteskab bliver det aktuelt at tage stilling til om økonomien kan bære hvis den ene part dør eller mister erhvervsevnen. fx. Er det stadig muligt at sidde i den evt. købte bolig som eneforsøger eller som den efterladte? Familiestiftelse: Når to bliver til 3, måske 3 bliver til 4, er det ensbetydende med mange forudsete og uforudsete udgifter. Dette skal selvfølgelig implementeres i ens økonomi. 14
Børn flytter hjemmefra: Når børnene flytter hjemme fra giver det igen et større økonomisk råderum. Der vil igen blive råd til selvforkælelse og selvrealisering. Med det fornyede økonomiske råderum vil der dermed fx. blive mulighed for en højere indbetaling på pensionsopsparingen. Uddannelse: Vælger man fx. at tage en uddannelse, efteruddannelse mm. efterman fx. har fået børn, ændrer det radikalt ens økonomiske liv. Kan man så SU - er det nok? Er det muligt at arbejde ved siden af det gældende studie etc. Igen vil det i en sådan situation være en god ide at kigge på ens eventuelle pensionsopsparing og se på hvorvidt de økonomiske forhold skal ændres. Jobskift: Ved jobskifte skal der tages stilling til om der skal indbetales mere eller mindre på pensionsopsapringen, om det nye job har samme eller andre pensionsforhold og om det nye job er mere eller mindre risikofyldt, hvilket vil betyde ændringer for forsikringsgraderne. Dødsfald/invaliditet: Afgår en ægtefælle eller samlever ved døden, blive invalideret eller på anden måde miste sin erhversevne, er det igen vigtigt at tage stilling til hvordan man økonomisk forholder sig til situationen. Bilag 4: Interessantanalyse For at danne os et overblik over fænomenet pension, vil vi kort opridse nogle af aktørerne på markedet. Herved kan vi også se de forskellige behov og incitamenter. Staten (Sussie) Staten har en naturlig interesse i at borgerne sparer op til pension, da det betyder at Staten på den måde ikke selv eller i hvert fald i mindre grad skal forsøge dem som ældre. Den opsparede pensionsformue har i øvrigt en positiv effekt på samfundet i det den samler kapital som kan investere i bl.a. danske virksomheder og initiativer. Beskatning og pension hænger tæt sammen. I mange tilfælde vil midler, som opspares af private på en pension, ikke blive beskattet sådan som de ville blive, hvis de kom til udbetaling til privatforbrug. Til gengæld vil midlerne blive beskattet, når de udbetales senere hen, når borgeren er pensioneret. Det samlede billede omkring skat og pension er meget kompliceret, og ændres forholdsvis tit. Et problem ved de mange omlægninger på pensionsområdet er uigennemsigtighed. Uigennemskuelighed kan være en barriere for opsparing. Reformer kan også dreje sig om f.eks. forhøjelse af pensionsalder og ændringer i efterlønnen (fodnote (Bodum, Ipsen Dorte (2014). Dette kan gøre folk skeptiske ved tanken om langsigtede pensionsopsparinger måske bliver reglerne lavet om på en måde som gør, at det alligevel ikke var det bedste at opbygge pension. 15
Ifølge Lars Erik Skovgaard i Berlingske Tidende tjener staten på, at der spares op til pension. Det er skatten på pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat, som er sat op fra 15,0 til 15,3 procent. Samtidig er loftet for indskud på ratepensioner og ophørende livrenter sat ned fra 55.000 kroner til 50.000 kroner med virkning fra sidste år. 13 Politikerne (Sussie) Der er forskel på, hvad rød og blå blok ønsker at sælge sig på til vælgerne på pensionsområdet. Politikere på rød blok har et ønske om at formidle til deres vælgere at mere stat og større lighed er godt, da deres ideologi bunder i det. Når kun dele af befolkningen betaler ind til pension bliver der stor forskel på pensionisters indkomst, og det kan være negativt set med rød bloks øjne. Blå bloks ideologi bygger derimod på individets frihed til selv at bestemme, og tanken om at når man yder mere, bør man også nyde mere. Individet skal selv kunne bestemme om der skal være opsparing eller ej. Den øgede ulighed som følge heraf er til at lave med i forhold til de indbyggede incitamenter til at studere, investere og arbejde. Bankerne (Sussie) Bankerne optræder ofte som sælgere af pensionsprodukter, og i flere tilfælde har bankerne selv pensionskasser som datterselskaber eller i andre tilknytninger. Bankerne tjener penge på at sælge pensionsprodukter, og styrker også deres relation til kunden, så der er en klar interesse for bankerne i at unge bliver mere tilbøjelige til at vælge pensionsprodukter. Pensionskasser (Sussie) Danske pensionskasser, så som PFA, tager typisk imod en portion af lønmodtagernes løn, som de så forrenter frem til det tidspunkt, hvor lønmodtageren pensioneres. Nu udbetaler pensionskassen så pengene, fx med et fast årligt beløb frem til pensionistens død, som det er tilfældet med livrente. Der er efterhånden kommet flere valgmuligheder ind i pensionskassernes tilbud til kunderne man kan vælge investeringspakker med lav eller høj risiko, eller måske ligefrem selv bestemme hvilke geografiske områder og brancher man ønsker sin formue investeret indenfor. Valgfriheden kunne appellere til de unge, hvis det kunne serveres lækkert og uden af komplicere unødigt. De unge (Ditte) Idet at renten er højere på lån end på opsparing, kan det bedst betale sig at være gældfri, før man sparer op. Lisbeth Burgaard, der arbejder privatøkonomisk rådgiver, udtaler at de unge ikke er opmærksomme på pensionsopsparing. Som 25-årig tænker man i stedet på at have noget at bo i og stifte familie. Man har måske en studiegæld, man skal forrente og afdrage, og så er det svært at få presset pension ind. Men Lisbeth Burgaard forklarer at en sen start er den største trussel mod de unges udsigter til en lykkelig pensionsalder. 13 Skovgaard, Erik Lars (2013) 16
Atp s beregninger viser at for at have 10.000 kr. udbetalt om måneden, har en 65-årig skullet indbetale 1.500 kr. til pensionsopsparing om måneden i 40 år, når man regner efter nutidspriser. Bliver prisen for den 25-årig godt 2.550 kr. om måneden. 14 Kommunerne (Ditte) Kommunerne betaler ekstra ydelser til ældre, der ikke kan selv kan betale for hjemmehjælp, boligsikring m.m. Inde på Ældre Sagens hjemmeside oplyser de hvilke offentlige tilskud, du kan modtage, hvis du er folkepensionist. 15 Bilag 5: Mindmap over brugerbehov 14 Politiken 26. jan 2012 15 Ældre Sagens hjemmeside 17
18