Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det?

Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det? Jeannette Fjordgaard & Aïda Regel Poulsen Center for Høretab Dec 2016

Hvad synes skoleelever med høretab om de tekniske løsninger, de tilbydes i undervisning og fritid, og hvordan fungerer det? Indledning: Gennem vores arbejde som hørekonsulenter ved Center for Høretabs Skolerådgivning i Fredericia, har vi samlet nogle erfaringer omkring skolebørn med høretab samt deres arbejde og udbytte af audiologisk behandling og brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen såvel som i fritiden og i deres hjem. En del af vores arbejdsopgaver handler om at - få sammenhæng mellem brug af kommunikationsteknisk udstyr i skole og hjem - optimere brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen - optimere til- og fravalg af udstyr i undervisning ift. pædagogisk situation og metode - optimere kvalificeret brug af udstyr ved Smart Board, computer, ipad mv. - optimere sikker kommunikation omkring benævnelse og brug af udstyr - optimere pli og kultur i brug af udstyr Derfor ønskede vi at gennemføre en undersøgelse på landsplan, således at vi kan danne os et indtryk af den samlede status i Danmark og der ud fra afdække, hvor vi kan sætte ind for at optimere og højne kvaliteten af den indsats, der landsdækkende ydes omkring skolebørn med høretab og deres brug af audiologisk behandling og kommunikationsteknisk udstyr. Center for Høretab. December 2016 1

Indhold Indledning:... 1 Metode:... 3 Resumé:... 4 Opgørelse af undersøgelse... 5 Opgørelse/statistisk materiale... 7 Diskussion:... 29 Sproglige forviklinger:... 32 Konklusion:... 34 Opsummering... 36 Litteratur... 37 Referencer, Links... 38 Øvrigt:... 38 Præsentation af forfatterne:... 39 Jeannette Fjordgaard... 39... 39 2

Metode: Gennem en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse i februar 2015 udsendt til 3 PPR-kontorer i hver af Danmarks 5 regioner samt til centerskoler /specialskoler for elever med høretab har vi spurgt ind til type af audiologisk behandling i forhold til brug af ekstra teknisk udstyr og andre strategier som for eksempel behov for tekstning for at følge med. SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen lægger op til, eleverne kan besvare spørgsmålene enten individuelt, sammen med forældre eller pædagogisk personale. Blandt de 15 kommuner, vi har henvendt os til, har flere enten videreformidlet link til undersøgelsen, eller talehørekonsulenten har selv hjulpet eleven med at besvare skemaet. En del PPR-kontorer har fundet det tidsmæssigt for ressourcekrævende at deltage i undersøgelsen, og andre har ikke svaret. Fra centerskolerne /specialskolerne har vi fået enkelte besvarelser, men ikke fra alle eleverne disse steder. Det fremgår af svarene, at flere af spørgsmålene har været for svære for eleverne at forholde sig til. I alt har vi fået 25 svar, som hver især giver en profil på en elev, der er audiologisk behandlet med høreapparat (HA) eller cochlear implantat (CI), og som har gjort sig nogle erfaringer med brug af kommunikationsteknisk udstyr og andre teknikker for at følge med såvel i undervisning som i fritidssituationer. (Ingen behandlet med BAHA har besvaret). 12 svar fra elever inkluderet i lokal skole. 4 svar fra elever på centerskole /specialskole. 9 oplyser ikke skole Vi opererer med betegnelserne: høreteknisk udstyr kommunikationsteknisk udstyr udstyr audiologisk behandling Høreteknisk udstyr er primært brugt i sammenhænge, hvor vi tænker udstyret anvendt som koblet til computer, Smart Board, ipad, TV, tlf. mv. Kommunikationsteknisk udstyr er primært anvendt, hvor vi tænker udstyret anvendt i en kommunikativ sammenhæng med oplæg, hvorefter følger debat/diskussion, spørgsmål - svar. Udstyr er primært brugt, hvor en af de ovenstående betegnelser tidligere har været nævnt og for at gøre sprogbrugen i nærværende rapport mindre tung. Audiologisk behandling er anvendt, hvor vi refererer udelukkende til elevens brug af HA/CI uden ekstra udstyr. 3

Resumé: I februar 2015 udsendte vi en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse til 3 kommuner i hver region i Danmark samt til de centerskoler /specialskoler, der specifikt målretter deres tilbud til elever med høretab for at afdække præferencer om brug af teknisk udstyr i forbindelse med undervisning og fritidsaktiviteter generelt. Desuden var der et ønske om at afdække, hvilken viden børnene og deres nære voksne har om de forskellige tekniske muligheder. SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen lægger op til, at eleverne kan besvare spørgsmålene enten individuelt, sammen med forældre eller pædagogisk personale. Blandt de indkomne svar bemærker vi, hvor stringent samarbejdet skal være mellem elev, pædagogisk personale og forældre for at få præcist styr på, hvordan de forskellige tekniske løsninger kan samarbejde. Blandt de 15 kommuner, vi har henvendt os til, har flere enten videreformidlet link til undersøgelsen, eller talehørekonsulenten har selv hjulpet eleven med at besvare skemaet. En del PPR-kontorer har fundet det tidsmæssigt for ressourcekrævende at deltage i undersøgelsen, og andre har ikke svaret. Fra centerskolerne /specialskolerne har vi fået enkelte besvarelser, men langt fra alle eleverne disse steder har svaret. Det fremgår af besvarelserne, at flere af spørgsmålene har været for svære for eleverne at forholde sig til. I alt har vi fået 25 svar, som hver især giver en profil på en elev, der er audiologisk behandlet med høreapparat (HA) eller cochlear implantat (CI), og som har gjort sig nogle erfaringer med brug af kommunikationsteknisk udstyr såvel i undervisning som i fritidssituationer. 12 svar fra elever inkluderet i lokal skole. 4 svar fra elever på centerskole /specialskole. 9 oplyser ikke skole. Vilkårene for elever med høretab inkluderet i den danske folkeskole er tildeling af ofte transportabelt udstyr, hvis der er behov for udstyr ud over HA/CI. Ofte lægges der også vægt på muligheden for at anvende elevmikrofoner for de andre elever i klassen. Med udsendelse af link til en SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen kan vi ikke afdække, hvor mange elever med høretab, der er i de forskellige kommuner. Derfor kan vi heller ikke opgøre, hvor stor en procentsats de 25, der har svaret, udgør. Vi har dog den fornemmelse, at svarprocenten ligger lavt. Dette vurderer vi ud fra det kendskab, vi har til samarbejde med enkelte af de kommuner, der har modtaget link til SurveyMonkey-spørgeundersøgelsen, samt ud fra vores kendskab til de centerklasserækker /specialskoler, vi har henvendt os til. Her kender vi det faktiske elevantal, og kan sætte dette i relation til det antal besvarelser vi har fået. Som et eksempel har i februar 2015 Fredericiaskolen ved Center for Høretab ca. 40 elever, hvoraf 2 har besvaret spørgeskemaet. 4

I vores daglige virke som hørekonsulenter har vi kendskab til en række af de problemstillinger, der er omkring brug af teknisk udstyr i undervisning af elever med høretab. Derfor tillader vi os at antage, at en række af spørgsmålene har været for svære for flere af eleverne og derfor også har villet kræve uforholdsmæssig meget tid af fagpersonalet omkring børnene at få besvaret. Hertil har kolleger/de voksne udtrykt, at der ville skulle indgå for stor en del af tolkning fra de voksne omkring barnet i selve besvarelsen til, at man fandt, besvarelsen ville blive valid. Disse forhold efterlader os med ønsket om at systematisk selv kunne forestå besvarelserne af relevant undersøgelsesark i et samarbejde med hver enkelt elev især i forhold til elever med høretab inkluderet lokalt. Med reference til HODA-projektet i Sverige (Litt. Henv. 4), hvor man finder, at 41% af tildelt kommunikationsteknisk udstyr til skoleelever med høretab i Stockholm fungerede, finder vi særlig grund til, at en lignende undersøgelse bør foretages i Danmark med henblik på at optimere indsatsen for elever med denne type særlige behov i inklusionsarbejdet. Opgørelse af undersøgelse 25 registrerede svar CfH har ca 40 elever, og der er besvarelser fra 2 elever. Undersøgelsen er fravalgt, fordi eleverne ikke selv har kunnet medvirke til at fortælle om deres udbytte. Elevgruppen har ændret sig i forhold til undersøgelsen fra 2009 (litt. henv. 20). Elevgruppen har ændret sig, så elevgruppen har flere sammensatte typer af funktionsnedsættelser og er mere ressourcekrævende end tidligere. Vi kan konkludere, at det vil være hensigtsmæssigt i forhold til tid og ressourcer, at vi bag undersøgelsen spørger eleverne på CfH om deres brug af lyd og teknisk udstyr. Det er ca 25 elever. Spørgsmålene er sendt ud til tre kommuner i hver region, centerklasser og specialskoler for børn med høretab i hele landet. Der blev videresendt et link til ppr og derefter til elever, som har besvaret spørgsmålene i samarbejde med PPR, lærer eller forældre. Nogle kommuner har meldt tilbage, at det ville været for ressourcemæssigt krævende at deltage, og det har ikke været muligt for dem. Vi savner oplysninger om, hvor mange elever i de forskellige kommuner der har fået linket tilsendt i forhold til antallet af besvarelser. Vi kan evaluere, at når man laver en sådan undersøgelse, er der mange variabler: Sikkerhed for auditivt input og kvalitet i lyd. Elevernes sproglige formåen. E v i t rvi w r t k i f pør må v r t v rf r, m ør, t t fremadrettet skal overvejes, hvad der er den bedste procedure. 5

Vil det være relevant, at det er de samme personer, som interviewer alle deltagere i undersøgelsen eller skal det være personer rundt om eleven, som interviewer. Det giver en anden sikkerhed, ensartet afkodning af svar og et pædagogisk løft af barnet og omgivelsernes bevidsthed af kvalitet af lyd og drøftelse af best practise. Flere lærere ville meget gerne deltage, men syntes, at der var for mange usikre faktorer og spørgsmål, som i forhold til deres elev var irrelevante. Det registreres, at der er meget forskel i tiden for besvarelsen. Nogen har brugt 15 minutter, andre 30 minutter og nogen 60 minutter. Ved besvarelse er der givet frit valg, om undersøgelsen udfyldes af forældre eller relevant pædagogisk personale. Det er vigtigt at skabe fælles platform både hos elever, pædagogisk personale i nærmiljø, konsulent og firmaer, som forhandler teknisk udstyr. Der er usikkerhed om benævnelserne fm og tele og benævnelserne CI og BAHA. Der er usikkerhed for, hvordan folk har skrevet, for m f v r r øv b v r Vi er blevet opmærksomme på, at i forbindelse med svarmulighed har en elev svaret sammen med lærer, da læreren har åbnet linket for ham, men han har selv lavet besvarelsen. En elev bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, men ved fritidsaktiviteter. Der er i undersøgelsen ingen, som har både CI og høreapparat. BAHA-brugere er heller ikke med i undersøgelsen. 6

Opgørelse/statistisk materiale Audiologisk behandling: Hvordan er du audiologisk behandlet? 25 har svaret. 13 er audiologisk behandlet med CI 10 er audiologisk behandlet med høreapparat 2 elever er ikke audiologisk behandlet. Af de to sidste er den ene (7 år) i udredning for mulig audiologisk behandling pga et ensidigt høretab. Den anden elev (19 år) har ikke kunnet profitere af en audiologisk behandling. De to uden audiologisk behandling bruger ingen form for kommunikationsteknisk udstyr og medregnes ikke i den videre undersøgelse. Hvilket fabrikat og model er dine/dit CI? 9 elever har coclear nucleus 5/cp810. 2 elever har coclear nucleus 6/cp910. 2 ikke oplyst. Den ene oplyser, han har et Oticonapparat (hvilket på tidspunktet for undersøgelsen ikke er muligt). 7

På hvilket øre har du dit CI? 13 har svaret. 6 elever har ci på højre øre 2 elever har ci på venstre øre 5 elever har ci på begge ører Ingen af de unilateralt opererede har høreapparat på det andet øre. De unilateralt- opererede er ikke spurgt om, hvornår de er opereret, eller hvorfor der er opereret på henholdsvis højre og venstre øre. De bilateralt- opererede er ikke spurgt om, hvornår de er opererede, og om de er sekventielt opererede. Hvilket fabrikat og model er dit/dine høreapparater? 10 har svaret. 3 har Oticon Sensei pro. 2 er bilateralt audiologisk behandlet og en er unilateralt (venstre øre). 1 har Oticon Safari. 1 har Oticon Agil Pro 4 har Phonak- apparater, men oplyser ikke høreapparat-model. 1 har Siemens pure 0123. På hvilket øre har du dit / dine høreapparater? 8 er bilateralt audiologisk behandlet med høreapparat. 2 er unilateralt audiologisk behandlet med høreapparater (henholdsvis højre og venstre øre) 8

Der er ikke spurgt til, hvornår der er påbegyndt brug af høreapparat, og om der er brugt andre produkter. Ved de unilateralt behandlede er der ikke spurgt til hørestatus på det ikke-behandlede øre. Kommunikationsteknisk udstyr: Bruger du ekstra udstyr i undervisningen? 23 har svaret. 7 CI- brugere bruger kommunikationsteknisk udstyr 6 CI-brugere bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr. Der er 2 bilateralt CI-behandlede, som ikke bruger kommunikationsteknisk udstyr. Der er 5 unilateralt CI-behandlede, som ikke bruger kommunikationsteknisk udstyr. 3 har CI på højre, 2 har CI på venstre. 6 HA-brugere bruger kommunikationsteknisk udstyr 4 HA-brugere bruger ingen kommunikationsteknisk udstyr. 1 unilateralt høreapparat- bruger anvender kommunikationsteknisk udstyr. 3 bilateralt høreapparat-brugere anvender ikke kommunikationsteknisk udstyr. 1 elev med unilateralt høretab oplyser, at denne er i udredning for audiologisk behandling og bruger ingen kommunikationsteknisk udstyr. 9

Hvis du bruger ekstra høreteknisk udstyr, hvilket fabrikat/produkt? 6 CI-brugere bruger Comfort audio 1 CI-bruger bruger Cochlear Bilateral Personal Audio Cable and Mains Isolation Cable 5 HA-brugere bruger Comfort audio 1 HA-bruger bruger Oticon Frontrow Juno Hvilken type ekstra høreteknisk udstyr anvender du rent faktisk? 1 svarer teleslynge, resten svarer FM el digital. Der er usikkerhed i svaret, fordi man i daglig tale kalder forstærkningen FM. I svarene er der ikke oplyst, om der bruges halsteleslynge. Man må formode, at brugerne har brugt teleslynge. Hvis du er audiologisk behandlet på begge ører: Bruger du ekstraudstyr på begge ører? 10 har besvaret. 5 bruger ekstraudstyr på begge ører 3 bruger ekstraudstyr på et øre 2 siger, det afhænger af situationen. 10

Hvis du kun bruger ekstraudstyr til det ene øre: På hvilket øre foretrækker du så at bruge det? 13 har besvaret. 5 bruger ekstraudstyr på højre øre 3 på venstre øre 5 siger, det afhænger af situationen. Når du bruger ekstra udstyr: Hvordan indstiller du så dine HA/CI/BAHA? 12 har besvaret. 3 indstiller på FM/T (usikkerhed i besvarelsen) 11

9 på kombinationen M/T Hvis du kunne vælge anden type udstyr, Hvilken type ekstra høreteknisk udstyr ville du så vælge? 3 har svaret. 2 ville vælge teleslynge en ville vælge streamer Ingen vælger FM. Hvis du skifter mellem at bruge Radio/FM/teleslynge/streamer, hvornår bruger du så hvad? Ikke besvaret Nævn situationer, hvor du aldrig vil bruge det ekstra udstyr Ikke besvaret Er der mikrofoner til 2 lærere i din klasse? 15 har svaret. 12 siger, der er mikrofon til 2 lærere i klassen 3 siger, at der ikke er mikrofon til 2 lærere. 12

Er der mikrofoner til de andre elever i klassen elevmikrofoner 15 har svaret. 3 oplyser, at der er en mikrofon til 2 elever 4 at der er 1 mikrofon til 3 elever 8 at der ikke er elevmikrofoner. 13

Hvem har ansvar for at udstyret lades op og er klar til brug? 16 har svaret. 6 siger, at de selv har ansvar for opladning 0 siger forældrene 9 siger læreren 1 siger andre. Har du alle timer i din stamklasse? 15 har svaret. 10 elever har alle timer i stamklassen. 5 har ikke alle timer i stamklassen. 14

Hvis du har alle timer i stamklassen, I hvilke timer/fag bruges det høretekniske udstyr? Ikke besvaret Hvis du har alle timer i stamklassen I hvilke timer/fag bruges det høretekniske udstyr ikke? Ikke besvaret Hvis du har alle timer i stamklassen Er der to voksne/lærere/pædagoger i nogle timer? 10 har svaret. 5 siger at der i nogle timer er 2 lærere i klassen, 5 siger nej. 15

I stamklassen I hvilke timer bruges det høretekniske udstyr? Ingen besvarelser. I stamklassen I hvilke timer bruges det høretekniske udstyr ikke? Ingen besvarelser. Hvor mange timer er du ude af stamklassen? 5 har svaret. 2 har svaret, at de er ude af stamklassen 1-3 timer. 3 har svaret, at det er mere end 10 timer. Når du ikke er i stamklassen, får du så en til en undervisning? 5 har svaret. 2 siger ja til en-til-en undervisning. 3 siger nogen gange. Bruges høreteknisk udstyr til en til en undervisning? 4 har svaret. De siger alle nej, aldrig. Når du ikke er i stamklassen er du så på et hold? 16

5 har svaret. 3 siger ja, de er altid på hold, 2 svarer nej. Af de 3, som er på hold fortæller 2, at holdet er på 1-3 personer, og en siger, at holdet er på 8-10 personer. Hvis du er på hold, Bruger du så høreteknisk udstyr på holdet? 3 har svaret. De siger alle nej til brug af høreteknisk udstyr. Hvem har ansvar for, at udstyr fungerer, efterses og repareres? 14 har svaret. 0 siger, de selv har ansvar for, om udstyret fungerer 1 siger forældrene 9 siger lærerne 4 siger en tekniker 4 siger andre. Hvis du aldrig bruger FM/ teleslynge/ streaming i undervisningen, fortæl hvorfor du ikke bruger det Ingen besvarelse. 17

Personlige data/ fritid: Hvor går du i skole? 16 har svaret. 10 går på en almindelig kommunal skole 2 på en almindelig privatskole 4 på en specialskole. Hvilken klasse går du i? 16 har svaret. 9 går i en almindelig klasse 1 i en centerklasse 6 i en specialklasse 18

Hvor mange elever er der i din klasse? 16 har svaret. 5 går i en klasse med 0-5 elever 1 i en klasse med 6-10 elever 2 i en klasse med 11-15 elever 6 i en klasse med 16-20 elever 2 i en klasse med 21-25 elever. 19

Hvad bruger du hjemme til TV? 23 har svaret. 1 siger FM 3 siger Teleslynge 1 siger streamer 18 siger ingenting. Hvad bruger du hjemme til computer/ipad/tablet? 20

23 har svaret. 1 bruger streamer 15 bruger hovedtelefoner 5 bruger ingenting 2 bruger andet. Når du skal tale i telefon, er det så bedst at høre? 23 har svaret. 0 taler helst i fastnet 18 taler helst i mobiltelefon 5 bruger ikke telefon. 17 foretrækker sms/chat 3 fravælger sms/chat 3 siger ingen af delene. 21

Betyder det noget for dig, hvordan det tekniske udstyr ser ud? 23 har svaret. 5 siger ja 15 siger nej 3 siger ved ikke. 22

Kan udstyrets udseende betyde, at du ikke vil bruge dit udstyr, hvis du ikke synes, det er pænt? 23 har svaret. 6 siger ja 15 siger nej 2 ved ikke. Er det en hjælp for dig, når ting skrives? 23 har svaret. 18 siger ja 3 siger nej 2 ved ikke. 23

Kunne skrivetolk være en hjælp for dig? 23 har svaret. 3 siger ja 15 siger nej 5 ved ikke. 24

Har du andet høreteknisk udstyr hjemme? 14 har svaret. 7 har vibratorvækkeur 0 har røgalarm tilkoblet vibrator 5 har dørklokke tilkoblet vibrator/blinklys 2 har andet 25

Bruger du dit høretekniske udstyr til dine fritidsinteresser? 22 har svaret. 5 siger ja 15 siger nej 2 siger delvist. Er du dreng eller pige? 23 har svaret. 15 er drenge 8 er piger. 26

Hvor gammel er du? Gennemsnitsalderen er knap 14. 27

Hvordan har du udfyldt dette spørgeskema? 23 har svaret. 0 siger alene 7 sammen med forældre 2 sammen med talepædagog 14 sammen med lærer 28

Diskussion: Den audiologiske behandling har betydning for de centrale auditive processer som auditiv diskrimination, auditive mønstergenkendelse, temporale spekter af det auditive system, auditiv formåen ved baggrundsstøj og auditiv formåen ved degraderede signaler (Litt. henv. 16 ) Disse forhold skal alle tages i betragtning forud for tildeling af kommunikationsteknisk udstyr, således at man kan have en pædagogisk og praktisk forventning til, hvordan det kommunikationstekniske udstyr må kunne afhjælpe barnet i forskellige læringssituationer. Man må således kende det tekniske udstyr for at kende sin pædagogik. Man må ligeledes kende sin pædagogik for at kende det tekniske udstyr. Man skal vide, hvad man kan, og der skal støttes auditivt ved eleven med høretab, for at man får sammenhæng mellem pædagogisk metode og pædagogisk anvendelse af det kommunikationstekniske udstyr. 29

For at få et tilstrækkeligt godt overblik over hvad den pædagogiske (auditive) målsætning er omkring eleven med høretab og matche denne målsætning med brug af det kommunikationstekniske udstyr, må det tekniske udstyr være: Så simpelt som muligt at betjene Der skal være pålidelig og stabil god kvalitet i lyden Udstyret må kunne tilpasses pædagogiske behov og metoder Man kan supplere med transportable muligheder Udstyret skal være universelt kunne bruges hvor som helst og sammen med andre med høretab Ifølge HODA projektet (Litt.henv.4) er fast installation som teleslynge det mindst sårbare. Dette får stor positiv betydning for barnet med høretab, fordi det vil give en stabil referenceramme i barnets vurdering af, hvad der er god lydkvalitet. I vores daglige praksis fra CfH oplever vi børn, som lever med et lille brum eller sus i deres audiologiske behandling og/eller deres kommunikationstekniske udstyr. De tror, det er en del af at høre. Det er det naturligvis, men det er ikke god lydkvalitet, når der er støj på. Idet mange af besvarelserne i vores undersøgelse viste usikkerhed om benævnelse af, hvad man er tildelt både i audiologisk behandling (HA/CI) og også i det kommunikationstekniske udstyr, er vores formodning, 30

at børnene sammen med de voksne får eksperimenteret for lidt med kvalitet og stabilitet af lyd i det udstyr, der anvendes. De voksne omkring barnet arbejder hele tiden på et højt abstraktionsniveau i disse forhold, idet den voksne sjældent selv hører den lyd, barnet skal arbejde med. Derfor er samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i forhold til barn og familie særlig vigtigt. Forældrene formodes at have rigtig stor viden om deres barns auditive udvikling og deltager også ved audiologiske undersøgelser på audiologisk afd./ci-center, hvor der testes, måles og indstilles på HA/CI. - Et par eksempler uddraget fra besvarelserne: - Det er vigtigt at skabe fælles platform både hos elever, pædagogisk personale i nærmiljø, konsulent og firmaer, som forhandler teknisk udstyr - Usikkerhed om benævnelserne FM og tele og benævnelserne i CI og BAHA - Usikkerhed for, hvordan folk har skrevet og for, om nogle f v r r øv b v r r - Vi er blevet opmærksomme på, at som svarmulighed har en elev svaret sammen med lærer, da læreren har åbnet linket for ham, men han har selv lavet besvarelsen - En elev på 20 bruger ikke kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen, men ved fritidsaktiviteter 31

- Der er i undersøgelsen ingen, som har både CI og høreapparat. BAHA-brugere har heller ikke responderet på undersøgelsen. Én deltager i vores Survey svarer, at brug af kommunikationsteknisk udstyr ikke er nødvendigt i undervisning, men i sociale sammenhænge. Denne elev går i en specialgruppe = lille gruppe, hvor undervisningen er pædagogisk meget stringent tilrettelagt, og der er gode akustiske forhold, så kommunikationen er overskuelig at følge med i under disse vilkår. I fritiden bruges det kommunikationstekniske udstyr, for her er de pædagogiske rammer løsere. Brug af udstyr i disse sociale situationer må dog formodes at give en tættere relationel binding til den voksne, der bruger og administrerer brugen af udstyret i disse situationer, fordi udstyret fremhæver talen fra den, der bruger mikrofonen, og udsagn fra kammerater vil høres svagere. Vi har ikke spurgt til forskellen på at lytte til sprog/tale og musik igennem udstyret. Men det er et forhold, det er værd at være opmærksom på f.eks. omkring at lytte til en tekst via ipad, som man bagefter skal kunne referere til og snakke om. Vi antager, at en del elever med høretab sagtens kan lytte til musik igennem udstyr over længere tid, men så snart de skal lytte koncentreret og få en linje og sammenhæng i en tekst, som de skal kunne tolke noget ud fra, så kan de have behov for anden støtte ud over høreteknisk udstyr. Det kan være tekstning af en lydfil, eller at teksten læses op, så de har mulighed for mundaflæsning samtidig. Det kunne være ønskeligt med tal på, hvor stort behovet er herfor. Få af vor r p t r t r i t f. D v rv j f r trækk r SMS, ch t t få t k t på. INGEN af vore respondenter har røgalarm tilkoblet vibrator. Det kan undre. Besvarelserne i undersøgelserne viser, at 5 ud af 25 vælger hovedtelefoner i stedet for høreteknisk udstyr. Der kan ligge et kvalitativt bedre auditivt udbytte i dette valg, hvilket kan være nyttigt for os at undersøge nærmere. I vores daglige arbejde møder vi elever, der foretrækker hovedtelefoner pga. komfort i lyd. Vi må forudsætte, at ved komfortabel lyd bliver det lettere at koncentrere sig om indholdet i det, man lytter efter. Samtidig kan det give en personlig frihed for den enkelte skoleelev at kunne anvende et produkt, der kan købes i butikker, fordi der er mulighed for at flytte sig fra at være patient med funktionsnedsættelse til at være kunde med et livsvilkår. Sproglige forviklinger: FM >< teleslynge Der synes at have dannet sig en overordnet fællesnævner i udtrykket FM, som bruges i flæng. Det er måske værd at overveje, om u trykk t tyr r m r br t ækk. D t virk r mi r p cifikt og fordrer ikke på forhånd en forventning om en specifik teknologi. 32

Mikrofon >< halsslynge D ikk rh, r i r i v f trykk mikr f >< h y, iv r ikk rhed for, hvad der sendes, og hvad der modtages. Klikkere: U trykk t k ikk r v m vmikr f r t r. Et i t måb r i t tryk, m ikk hjæ p r eleven med høretab til præcist at forstå, hvordan udstyret arbejder. (Spørgsmålet er, om det reelt klikker i udstyret, når elevmikrofonerne aktiveres). Usikkerhed om produktnavn: Én elev benævner sit CI som et Oticon-produkt. Der er på nuværende tidspunkt, hvor rapporten udarbejdes, ikke noget Oticon CI-produkt. Det kommunikationstekniske udstyr tildeles nogle steder i Danmark fra audiologisk afdeling. Forældrene fungerer som budbringere mellem audiologisk afdeling og pædagogisk miljø, hvor barnet færdes til hverdag. I mange hjem anvendes dette udstyr så godt som slet ikke, hvorfor forældrene får minimal praktisk erfaring. I skolen er det svært for et barn at rette på sin lærers brug af udstyret alene pga. det naturlige forhold mellem barn og voksen, men også fordi barnet nu er i andre akustiske rammer, end da det blev testet. Det tager tid at fornemme, hvordan det er med lyden. Er den god nok og kan den overhovedet bruges? Nogle steder i Danmark tildeles kommunikationsteknisk udstyr gennem kontakt med PPR, hvor barnets tale-hørepædagog formidler kontakt til et firma, der sælger høreteknik. En sælger kan komme på skolen og demonstrere for lærergruppe og barnets klasse, hvordan udstyret anvendes, og det pædagogiske miljø får en direkte kontakt til en leverandør, der også kan kontaktes, når udstyret går i stykker. Det er stadig vigtigt, at der er en sikker sprogbrug i det lokale pædagogiske miljø omkring en elev med høretab. Dette er udgangspunktet for den samtale, der vil være med en tekniker/sælger, når der skal afprøves kommunikationsteknisk udstyr. Vi erfarer, at sprogbrugen i det lokale pædagogiske miljø om det tekniske udstyr netop er usikker og kan kræve en mere specifik og bevidst indsats. Vi har en formodning om, at den sidste af disse to måder at tildele udstyr på giver en mere sikker anvendelse og bedre udbytte af det tildelte udstyr, fordi det er en stor styrke, at det kommunikationstekniske udstyr demonstreres og afprøves i det konkrete miljø, hvor det skal anvendes. Sikkerheden er både for den konkrete elev, men også for det pædagogiske personale, som skal betjene udstyret. Vi havde håbet, vores undersøgelse kunne vise nogle af disse ting, men ser, at sprogbrugen er for kompleks, og at svarene bliver usikre i forhold til selve undersøgelsen. Det synes vigtigt, at vi er meget mere bevidste om at få opbygget et sprog med udgangspunkt i det pædagogiske og hjemlige miljø omkring børn med høretab, så både børn og forældre får en sikker sprogbrug om det forhold, de personligt står i til hverdag. Sprogbrug, der tager afsæt i de brugere, der til daglig anvender HA/CI og kommunikationsteknisk udstyr. Det er en opgave, der bør og må ligge i hørepædagogisk regi. 33

Konklusion: Vi har fået få besvarelser i forhold til at have sendt ud til 15 kommuner og alle specialskoler for elever med høretab. Det viste sig nødvendigt for flere talehørepædagoger eller lærere, at de selv gennemgik spørgeskemaet, inden de introducerede det for deres elev. Disse voksenbesvarelser har vi været nødt til at sortere fra, fordi de kun gik ud på, at den voksne fik kendskab til materialet. Vi kan se af de besvarelser, vi har kunnet medtage i vores samlede resultat, at netop sproget omkring, hvilket udstyr man er tildelt, og hvordan det fungerer, er svært. Det gælder feks. produktnavn og/eller hvilken teknologi, der ligger bag (FM, tele eller streaming). Det har betydning for, hvordan udstyret fungerer i praksis. Det kan betyde usikkerhed overfor praktisk brug af udstyret i dagligdagen tillige. F.eks. er der flere af besvarelserne, der antyder, at der ikke er kontinuitet imellem tildeling af kommunikationsteknisk udstyr til skolen og brug af udstyr i hjemmet til TV, computer, tlf. mm. Usikkerhed omkring hvilken teknologi man bruger, giver usikkerhed for, hvor man kan have glæde af sit udstyr sammen med andre med høretab. Det giver i det hele taget usikkerhed om, hvor og hvornår man kan være med. Idet vi fra vores daglige virke som hørekonsulenter kender til en række af de problemstillinger, der er omkring brug af teknisk udstyr i undervisning af elever med høretab, tillader vi os at antage, at en række af spørgsmålene har været for svære for flere af eleverne og derfor også har villet kræve uforholdsmæssig meget tid af fagpersonalet omkring børnene at få besvaret. Hertil har kolleger udtrykt, at der ville skulle indgå for stor en del af tolkning fra de voksne omkring barnet i selve besvarelsen til, at man fandt, besvarelsen ville blive valid. Vi tillader os at formode, at børnene derfor skal rumme og mestre rigtig mange forskellige strategier for kommunikation i deres hverdag med varierende udbytte og brug af det tekniske udstyr. Idet 18 af 23 besvarelser viser, at der stort set ikke er brug af kommunikationsteknisk udstyr i hjemmene eller høreteknik ved TV, computer eller andet envejskommunikationsmedie (børnene lytter uden at skulle svare og være i dialog), så bliver det tilsvarende sværere for forældrene at være den sparring og støtte for deres barn, som det pædagogiske system og samfundet forventer, fordi mange forældre ikke får den nødvendige praktiske erfaring med rent praktisk at bruge udstyret, men de skal også lægge mærke til, hvad barnet får ud af at bruge udstyret i konkrete situationer og lige så vigtigt: Hvor udstyret med fordel kan og bør vælges fra. HODA-projektet i Sverige (Litt. Henv. 4), som er afsluttet 2015, viser, at bare 41 % af det tildelte høretekniske udstyr fungerer. Det er altså under halvdelen af en samlet stor hørepædagogisk og økonomisk indsats, der fungerer tilfredsstillende i den population, man har undersøgt i Sverige. Vi har desværre ikke kunnet uddrage nogen procentsats af vores survey. Men vi kan tydeligvis fornemme, at vi i Danmark ligger langt under de 41 %, fordi vi har ikke samme systematiske tilgang på landsplan til at lave disse undersøgelser som i Sverige. 34

Vi mangler systematisk statistisk opgørelse af, hvor mange børn med høretab vi har i forskellige aldersgrupper. Vi mangler systematisk statistisk opgørelse for, hvilke forskellige typer behov børn med høretab har i DK. Vi har ikke samme systematiske system for tildeling af kommunikationsteknisk udstyr som i Sverige. I indledningen havde vi sat følgende punkter op: En del af vores arbejdsopgaver handler om at - få sammenhæng mellem brug af kommunikationsteknisk udstyr i skole og hjem - optimere brug af kommunikationsteknisk udstyr i undervisningen - optimere til- og fravalg af udstyr i undervisning ift. pædagogisk situation og metode - optimere kvalificeret brug af udstyr ved Smart Board, computer, ipad mv. - optimere sikker kommunikation omkring benævnelse og brug af udstyr - optimere pli og kultur i brug af udstyr Vi mener at kunne udlede af denne SurveyMonkey-spørgeundersøgelse, at sprogbrug er overordnet vigtig for at skabe en fælles forståelse og for, at alle de andre punkter kan optimeres: Vi skal have langt sikrere sprogbrug om produkt og type af teknologi om pli og kultur omkring anvendelse om valg af udstyr til udvalgte aktiviteter om valg af udstyr ift forskellige akustiske miljøer Vi kan også se en tendens til, at flere vælger hovedtelefoner i stedet for streaming/fm eller teleslynge. Dette er en interessant observation. Vi ved ikke, om det handler om at ligne kammeraterne, som bruger hovedtelefoner, eller om der reelt er en kvalitativ præference for bedre komfort og auditivt udbytte ved brug af hovedtelefoner. Men det er klart værd at være opmærksom på. Såfremt det er et kvalitativt bedre auditivt udbytte med bedre komfort i lyden, åbner denne mulighed op for større uafhængighed samt at kunne få udstyr, uden det skal bevilliges af fagpersonale. Således forestiller vi os, at undersøgelsen kan gentages. Det forudsætter et fast team, der gennemfører interviews for at sikre ensartet sprogbrug og større referencemateriale i undersøgelsen. 35

Opsummering Vi udsendte februar 2015 link til en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse til 15 kommuner og alle centerklasser samt specialskoler for børn med høretab i Danmark. Responsen på vores SurveyMonkey-spørgeundersøgelse har været meget begrænset. Ud fra kommentarer fra fagpersoner har det været for svært og dermed tidskrævende. Kommunikationen omkring emnet er meget usikker, hvorved pædagogisk fagpersonale overlades til en høj grad af tolkning af, hvordan det tekniske udstyr fungerer. Vi mener at kunne udlede af denne SurveyMonkey-spørgeundersøgelse, at sprogbrug er overordnet vigtig for at skabe en fælles forståelse, og for at alle de andre punkter kan optimeres: Vi skal have lagt sikrere sprogbrug om produkt og type af teknologi om pli og kultur omkring anvendelse om valg af udstyr til udvalgte aktiviteter om valg af udstyr i forhold til forskellige akustiske miljøer Vi forestiller os, at undersøgelsen kan gentages, og at det forudsætter et fast team, der gennemfører interviews for at sikre ensartet sprogbrug og større referencemateriale i undersøgelsen. 36

Litteratur 1) B xt, C ir ; D ct r f i y: r i t rti v pr b m with igital processing hearing i fr q cy m ti (FM) y t m? Washington School of Medicine. 2007. http://digitalcommons.wustl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1279&context=pacs_capstones 2) Gustafsson, Arne; Hörselingenjör: Auditiv Miljö. Hörselteknik och akustik i specialskolan. Rapport 2007:7, Örebro, Specialskolemyndigheten. https://webbshop.spsm.se/globalassets/publikationer/auditiv-miljo/ 3) Gustafsson, Arne; hörselsingenjör, Att höra i skolan om hörteknik i undervisningen. Förutsättningar och möjligheter.specialpedagogiska skolmyndigheten, 2009 http://docplayer.se/24185-att-hora-i-skolan-om-horteknik-i-undervisningen-forutsattningar-ochmojligheter.html 4) Gellerstedt, Lotta Coniavitis og Bjarnason, Sif: Vad var det du inte hörde? HODA-projektet, marts 2015 http://www.butiken.spsm.se/produkt/katalog_filer/00568_tillg%c3%a4nglig.pdf 5) Henriksen, Holger; kandidatstipendiat, Undervisningens samtale, Chri ti Ej r f r, 1978. (udgået fra forlaget) 6) L t rm, D vi ; D.E.: Chi r with H ri L F mi y G i, ric I k b i h r 2006. ISBN: 978-09661826-5-1 7) Petersen, Finn B. og Poulsen, Aïda Regel: Fra talebananer til adamsæbler, Dansk Audiologopædi side 3-9, december 2010 http://www.alf.dk/media/blad_4-10_3.pdf. 8) Sandrock, Carl; Project Manager and Schum, Donald J; PhD.: Wir tr mi i f p ch t t, fr m, b tw h ri i, The Hearing Journal, Vol. 60, No. 11, November 2007. http://journals.lww.com/thehearingjournal/fulltext/2007/11000/wireless_transmission_of_speech_and_d ata_to,_from,.4.aspx 9) Scharbau, Irene: M k t k å ti p hør pp r t t, HØRELSEN, nr. 02, februar 2009, udgivet af HØREFORENINGEN, pp. 4 7. (interview med kulturantropolog Susanne Bisgaard; se referencer, links). 10) Wennergren, Ann-Christine: Di k mp t i k v r en aktionsforskningsstudie i hör k mi jö, doktorafhandling, Universitetstryckeriet, Luleå tekniska universitet, augusti 2007. (www.dialogprojektet.se) 37

Referencer, Links 11) Axø, Susanne; hørekonsulent, Center for Høretab, Fredericia: En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i f k k, 2006. http://www.cfh.dk/assets/1-nk---susanne-ax%c3%b8---en-analyse-af-h%c3%b8retekniske-tiltag--- afgangsprojekt.pdf 12) Bergkvist, Håkan; hörselteknisk samordnare, Specialpedagogiska skolmyndigheten (SPSM), Örebro, 2007: http://www.barnplantorna.se/page.php?id=71 13) Bisgaard, Susanne; kulturantropolog: Doktorafhandling om menneskers oplevelse af at få høreapparat første gang, offentliggøres foråret 2009. http://www.uni-frankfurt.de 14) accessibility ved Siegfried Karg, Schweitz; http://www.efhoh.org/#!hearing-loops/cn09 www.efhoh.org : 15) Grenner, Jan: præsentation 4. Nordisk Konference, CfH: http://www.cfh.dk/assets/4-nordiske-konference-jan-grenner.pdf ; slide 60 16) Odelius, Johan: PhD Engineering Acoustics, Luleå University of Technology: http://ltu.divaportal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3a991410&dswid=-5533 17) Poulsen, Aïda Regel; hørekonsulent, Center for Høretab, Fredericia: Hvilke præfererencer har skoleelever med høretab indenfor brug af FM og teleslynge. www.cfh.dk, http://www.cfh.dk/assets/aida-regel-poulsen---hvilke-pr%c3%a6ferencer-har-skoleelevermed-h%c3%b8retab-indenfor-brug-af-fm-og-teleslynge.pdf 18) S m, S Li b r, Th m : Hjæ p v m hør t b i mi k! www.matcen.dk, februar 2012. Øvrigt: www.hoeretab-info.dk 38

Præsentation af forfatterne: Jeannette Fjordgaard, tale-hørekonsulent ved Center for Høretab, Fredericia. Efter mange år i Fredericiaskolens skoleafdeling, primært i udskolingen i fagene dansk,engelsk og tysk, fungerer hun nu som talehørekonsulent i Rådgivnings-og uddannelsesafdelingen under VISO, samt som læsevejleder i skoleafdelingen Jeannette er tale-hørekonsulent for småbørn og guider forældre og personale i børnehaver ud fra AVTprincipper og er pt i gang med en AVT-uddannelse. Desuden er Jeannette konsulent i skolerådgivningen og fungerer som sparring og formidler til elever og personale på skoler og i kommunen på alle alderstrin. Der undervises desuden på diverse interne kurser samt afholdes kursus og eksamen for bachelor og kandidatstuderende på SDU. r hør k t v C t r f r Hør t b t f k k ær r i 198 b v i 1992 fær i m t hør pæ. h r vær t t i k f i v C t r f r Hør t b - Frederici k, hv r rf ri mrå t i ær r rvi i f v r m hør t b, der har en brugbar hørerest til udvikling af et talesprog. Samtidig har der sideløbende med det tekniske udstyr i undervisningen været anvendt tegn i forskelligt omfang. I 1994 y å iv i f i v C t r f r Hør t b, hv r h i h r vær t k y t Sk rå iv i m hør k t. I C t r f r Hør t b i trikt rå iv r v j r vi mkri i t mrå r i f rh bør m hør pp rater og CI, der skoleplaceres lokalt. E f k m vi h r k t i v k kr i t i m r år. I p ri v r hør pæ v hør k i ikk i j i øb m p v r fr k rå iv i, men hun fungerer nu udelukken m k t r t på k k r r k r r bå f r f ræ r f f k. h r v t hør t b k r t br t t k i k tyr, bør præ t r f r mt p v r i t b å i m p r m hør t b. Aïda yder frivilligt arbejde for HØREFORENINGEN og blev i 2015 valgt som sekretær for EFHOH (European Fderation of Hard of Hearing). 39