Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015
Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til mindfulness udviklingstrin og principper Forskning i mindfulness Den autentiske (nærværende) pædagog Mindfulness Børn og unge, der udfordrer Gode nærværsøvelser Her kan du hente mere vide
En break i en travl hverdag: Tre-minutters-pusterummet
Hvad betyder mindfulness?
Hvad er mindfulness? Mindfulnesss er et af de bedste værktøjer til at træne og øge sin evne til at skabe nærvær ikke bare for sig selv, men også sammen med børn. Mindfulness er evidensbaseret i sin tilgang til værktøjerne. Der er altså forskning, der viser, at det virker. Der er ingen nervøst velour, røgelse eller spiritualitet over mindfulness.
Krop og sind hænger sammen Grundlæggende er meditation en disciplin, hvor man forsøger at komme bag om tanker, følelser og impulser og ind i en dybere tilstand af ro. Under meditation aktiveres kroppens intelligens. Krop og sind hænger sammen, og vi kan gennem fokuseret opmærksomhed påvirke både vores krop og sind. Når sindet falder til ro, falder kroppen også til ro og omvendt. Som ved træning eller motion, hvor du bliver bedre og bedre, des mere du øver dig.
Følelser, tanker og handlinger i samspil Følelser Handlinger Tanker
Mindfulness giver: Mere: Bevidst nærvær Glæde Tillid Fokus Mindre: Stress Bekymring Uro Fastlåsthed
De fire udviklingstrin i mindfulness Mindfulness er en proces. Udviklingen løber fra vi begynder at bruge værktøjerne, og til der begynder at ske en varig forandring af vores måde at se verden på. At træne sin opmærksomhed på nuet At lære, at vi ikke er vores tanker og følelser At skabe større medfølelse for sig selv og verden omkring sig At forbinde sig med helheden
Principperne bag mindfulness Venlighed Beginners mind Åbenhed Ikke-dømmende Accept At give slip Mod Udholdenhed/vedholdenhed Tålmodighed
Mindful = Bevidst nærvær Vejen til at opleve større glæde, indre ro og mentalt overskud i din hverdag. Mindfulness er mentaltræning, der styrker evnen til at finde ind til dine sande værdier, skaber klarhed i dine følelser og handlinger og øger din selvbevidsthed. Mindfulness styrker dig i at være god nok præcis som du er lige nu! Det er mental træning, der øger dit selvværd, din glæde og giver balance mellem krop og sind. Mindfulness meditationsøvelser har en akkumulerende effekt. Det vil sige, at du oplever, at effekten stiger over tid.
Jon Kabat-Zinn - grundlægger af Mindfulness-bølgen i Vesten og forsker i mindfulness i lægevidenskaben https://www.youtube.com/watch?v=xu ovdo3vaqg Her fortæller han om, hvad det er mindfulness grundlæggende har at tilbyde børn og os alle som vi ikke nødvendigvis lærer i skolen, børnehaven eller noget andet sted.
Øvelse: Morgenprogram Vejrmelding Stræk Massage
Forskning i mindfulness Mindfulness er forbundet med øget opmærksomhedskontrol og øget koncentration. Mindfulness kan reducere stress, fremme selvregulering og det almene velbefindende. Mindfulness gør vejrtrækningen roligere, kroppen mere afslappet, stofskiftet nedsættes, og pulsen falder under meditation.
Hvad sker der med din puls og dit hjerte? i din hjerne? med dine sanser? med din kreativitet? med dit humør? med dit stressniveau? med dit energiniveau? med din koncentrationsevne? hvis min hjerne er propfyldt med tanker?
Pausens betydning Mange udadrettede aktiviteter, input og skift i vores hverdag er alle med til at aktivere det autonome nervesystem, som gearer systemet op med en risiko for overbelastning i både krop, sind og sansning. Pausen er derimod med til at aktivere den del af det autonome nervesystem, der kan geare ned.
Elevatorøvelse
Pause
Øvelse: Fokuseret opmærksomhed Sæt dig godt til rette på stolen. Mærk gulvet under dine fødder. Mærk stolen under bagdelen. Mærk dine hænder og det, de hviler imod. Mærk dit hoved, flyt lidt på det, så det hviler godt på halsen. Mærk dit åndedræt, bare lad det være, bare læg mærke til det. Mærk nu din krop og dit åndedræt på én gang. Vend så din opmærksomhed mod det, vi skal i gang med nu, lyt og se herop.
Den autentiske pædagog Skal vi skabe en atmosfære af anerkendelse i samspillet med børn og unge, kræver det en høj grad af nærvær, tilstedeværelse og autenticitet. Vi må først forstå os selv for virkelig at kunne forstå den anden. Her byder mindfulness ind med en række principper og værktøjer til at skabe dette indre nærvær i os selv for derefter at kunne bruge det aktivt i vores daglige pædagogiske praksis.
Det inkluderende læringsmiljø Gode lærings- og udviklingsmiljøer er afhængige af gode relationer, der er præget af tolerance, respekt, interesse og empati, alt sammen kvaliteter, der styrker samhørighedsfølelsen og fællesskabet, og samtidig er vigtige for den enkeltes personlige udvikling og livskvalitet.
Selvomsorg Selvtillid Barnets medfølelse for andre udbygges via et øget fokus på medfølelse eller omsorg for en selv. Selvomsorg er hverken baseret på selvevaluering eller social sammenligning og dermed en helt anden tilgang til individet end den egodyrkelse, som fokuseret på selvtillid nemt afstedkommer. Når ens tanker og følelser mødes med accept, dannes der grobund for, at man kan møde andre menneskers følelser og tanker med accept. Derved næres en medfølelse og omsorg ikke kun for en selv, men også for andre.
Børns fællesskaber og relationelle erfaringer Mindfulness er dobbeltrettet, idet det både hentyder til barnets mulighed for at møde sig selv og dets mulighed for at møde andre. Relationelle erfaringer er barnets vedvarende samspil med andre mennesker og har livet igennem indflydelse på barnets selvbillede. Barnets selvbillede har stor betydning for dets læring og kan påvirkes positivt af en øget selvomsorg.
Øvelse til de yngste klasser En, du holder af
Nærvær og empati i skolen = Inklusion I inklusionstænkningen er det fællesskabet, der skal forandres, så det sikrer aktiv og meningsfuld deltagelse for alle i fællesskabet. Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes, men en egenskab ved fællesskabet. Mindfulness er hjælpsom i denne proces, da man med fokus på empati, respekt, nærvær og opmærksomhed kan udbygge fællesskabets muligheder for inklusion.
Børn og unge, der udfordrer Det er netop de børn og unge, der udfordrer, som har ekstra brug for nærvær og empati fra de professionelle. Det er netop de børn og unge, der udfordrer, som ofte er sværest at være empatisk og nærværende over for.
Ro og nærværsøvelser For børn og unge, der udfordrer, bliver det ekstra vigtigt, at man finder en måde at være sammen med dem på, som også inkluderer dem i fællesskabet. Arbejdet med øvelserne må ikke udvikle sig til situationer, som blot giver børnene flere nederlag. Af forskellige årsager er det blevet for smertefuldt for dem at mærke, hvad negativ kontakt med andre kan udløse af smertefulde følelser. Det er netop derfor, at deres handlinger over for andre kan virke uempatiske og meget lidt medfølende.
Genetablering af kontakt til sig selv Det er gennem anerkendelse, at børn kan genvinde kontakten til sig selv. Både selvomsorg og omsorg for andre øges ved anerkendelse og accept. Selvomsorgen påvirker barnets selvbillede positivt, så dets læringsmuligheder også øges. Når barnets tanker og følelser mødes med accept, kan de ligeledes møde andres følelser og tanker med accept.
Hvad kan man gøre? Man kan arbejde med sin egen rummelighed og sin egen evne til at anerkende og inkludere. Det drejer sig om, at undgå at handle ud fra den første og bedste emotion, der opstår, når man for tiende gang bliver forstyrret i den plan, man har lagt for dagen. Man kan arbejde med sin egen indstilling til samværet med børnene og forberede sig på, at den slags afbrydelser altid vil komme. Man kan øve sig på at skærpe opmærksomheden og nærværet og holde fast i den empatiske indstilling over for de børn og unge, der udfordrer og alle de andre.
Hvordan håndterer vi forskellighed i personalegruppen? Når man arbejder med at skabe et inkluderende miljø i klassen/ på stuen, så er det en vigtig byggesten at sørge for, at børnene får en bedre kontakt indadtil. Det fordrer, at den professionelle selv er i stand til i udstrakt grad at holde kontakten til sig selv, også i de pressede situationer. Derfor er det en god idé at se på, hvor inkluderende miljøret i teamet/ personalegruppen er.
Nærværsøvelser for børn og unge Indre stemning Scanning af kroppen Massage Åndedræt Hjerteøvelse Elevatorøvelse Visualisering Yoga Og mange flere
Klar, parat, mediter: 4 fif til en god praksis 1. Vælg et tidspunkt og et sted, hvor der er tid og ro omkring dig. 2. Find en behagelig, afslappende siddestilling, du kan blive i et stykke tid. Du behøver ikke at kunne sidde i lotusstilling for at meditere. Du kan sagtens sidde på en stol. Men hold ryggen rank og slap af i skuldre og nakke. 3. Brug åndedrættet til at forankre dit nærvær. Tag et par dybe indåndinger til en start, og fokuser derefter på din naturlige vejrtrækning. Hver gang dine tanker vandrer, vender du opmærksomheden mod den næste (ind- eller ud)ånding. 4. Smil. Et lille smil om læberne er altid rart og beroligende, og det kan også påvirke din meditationsoplevelse i den positive retning.
Al forandring kræver tid og tilvænning Akavet Påtaget Mekanisk Implementeret
Inspiration til processen med mindfulness www.bornslivskundskab.dk www.yogo.nu Forskellige apps
Nameste "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret Namaste betyder Jeg bøjer mig for dig. Et udtryk for taknemmelighed.