Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne



Relaterede dokumenter
Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne. Fri bevægelighed. Domstolskontrollen

Læs mere om udgivelsen på Henrik Kure. EU-ret kompendium. 5. udgave

Indholdsfortegnelse. Del I: EU-rettens virkninger i medlemsstaterne. Kapitel 1 EU-rettens forrang 13. Kapitel 2 Direkte virkning 16

sag 13/76, Dona 22, 47 sag 71/76, Thieffry 250 sag 74/76, Ianelli 22, 61 sag 107/76, Hoffmann-La Roche 113 sag 114/76, Bela-Mühle 125, 127, 146

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed. 3. udgave

Forholdet mellem national ret og EU-retten

Erhvervsjura EU-RET 1. Forholdet mellem national ret og EU-retten. EU-ret, 3. oktober adjunkt., ph.d., Charlotte Bagger Tranberg ERHVERVSJURA

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper

Erhvervsjura EU-RET. Ikke-diskriminationsprincippet. EU-ret, 24. oktober 2006 ERHVERVSJURA. adjunkt., ph.d., Charlotte Bagger Tranberg

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Direkte diskriminerende foranstaltninger

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Præjudicielle spørgsmål

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

Jan Trzaskowski !"#$$% &' '

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fri bevægelighed af varer: Afgiftsmæssige hindringer

DEL 1 INSTITUTIONER, REGULERING OG RETTIGHEDER...

RETTEN KARSTEN ENGSIG SØRENSEN POUL RUNGE NIELSEN JENS HARTIG DANIELSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Besvarelsen må maksimalt have et omfang på anslag (inkl. mellemrum).

DOMSTOLENS DOM 24. november 1993 ""

EU-rettens direkte forpligtelser for borgere og virksomheder. Ved partner Michael Honoré og advokat Jacob Schall Holberg Uddannelsesdagen 2014

EU s betydning i den daglige sagsbehandling

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 7. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,

EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 *

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

DOMSTOLENS DOM 17. juni 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Bacheloropgave. Afdelingen for Offentlig Ret FOLKERET OG EU-RET

02016Y0312(02) DA

Velkommen til EU-ret juras mest dynamiske

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

dom afsagt sag 26/62 angående en anmodning, som i medfør af artikel 177, stk. 1, litra a og stk. 3 i traktaten

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2002)0132

Umiddelbar anvendelighed

1. Afsluttede, indbragte, verserende sager ( )

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 5. oktober 2004*

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

ET ALTERNATIV TIL KECK?

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Nye retningslinjer for nationale reklameregler - en kommentar til sag C-405/98, Gourmet International

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I

Titel: Europæiseringen af det individuelle ansættelsesforhold. Title: The impact of European Law on individual employment contracts

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK 5

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

DOMSTOLENS DOM 14. marts 2000 *

UDKAST TIL BETÆNKNING

Bekendtgørelse om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet 1)

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *

Forslag til RÅDETS FORORDNING

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen. EU ret. 7. reviderede udgave

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

under henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Nye Tider. Nye Krav.

Domstolen giver grønt lys for den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)

KONSOLIDEREDE UDGAVER AF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

DOMSTOLENS DOM 9. marts 1994 *

A Statistik over retssagerne ved Domstolen 1

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 18. januar 2001 *

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 10/2008 Rettet maj 2010 J.nr. RA Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun seh@bechbruun.com

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Ref. Ares(2014) /07/2014

Date de réception : 09/09/2015

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

DeFasteRepræsentantersKomité(1.afdeling) 2. Europa-Parlamentetharendnuikkevedtagetsinførstebehandlingsudtalelse.

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 *

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus pa regler om produkters anvendelse.

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 20. september 1988 *

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 2001 *

Transkript:

Oversigt Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne Kapitel 1. EU-rettens kilder og virkninger 19 Kapitel 2. Fortolkningsprincipper 29 Del II Fri bevægelighed Kapitel 3. Introduktion til fri bevægelighed 37 Kapitel 4. Det generelle diskriminationsforbud 47 Kapitel 5. Varernes frie bevægelighed 49 Kapitel 6. Arbejdskraftens frie bevægelighed 67 Kapitel 7. Etableringsretten 77 Kapitel 8. Tjenesteydelsernes frie bevægelighed 85 Kapitel 9. Kapitalens frie bevægelighed 93 Del III Domstolskontrollen Kapitel 10. Introduktion til domstolskontrollen 103 Kapitel 11. Præjudicielle spørgsmål 109 Kapitel 12. Traktatbrudssøgsmål 119 Kapitel 13. Annullationssøgsmål 123 Kapitel 14. Passivitetssøgsmål 129 Kapitel 15. Erstatningssøgsmål 131 Del IV Domsreferater Kapitel 16. Introduktion til EU-domme 139 5

Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne Kapitel 1. EU-rettens kilder og virkninger 1.1 Indledning 19 1.1.1 EU-rettens kilder 19 1.1.1.1 Den primære EU-ret 19 1.1.1.2 Den sekundære EU-ret 19 1.1.2 Direkte virkning 20 1.1.2.1 Direkte vertikal virkning 20 1.1.2.2 Direkte horisontal virkning 21 1.2 Traktatbestemmelser 21 1.2.1 Direkte vertikal virkning 21 1.2.2 Direkte horisontal virkning 21 1.2.3 Oversigt over TEUF s direkte virkning 22 1.3 Forordninger 22 1.4 Direktiver 23 1.4.1 Korrekt implementering af direktiver 23 1.4.1.1 Retsstillingen skal være klar og utvetydig 24 1.4.1.2 Reglerne skal være bindende 24 1.4.1.3 Overtrædelse skal være effektivt sanktioneret 24 1.4.1.4 Implementering skal ske inden fristens udløb 24 1.4.2 Manglende eller mangelfuld implementering af direktiver 25 1.4.2.1 Direkte vertikal virkning 25 1.4.2.2 Direkte horisontal virkning 26 1.4.2.3 Indirekte horisontal virkning 27 1.4.3 Oversigt over direktivers direkte virkning 27 1.4.4 Disposition til opgaver om direktivers direkte virkning 27 1.5 Afgørelser 28 1.6 Henstillinger og udtalelser 28 Kapitel 2. Fortolkningsprincipper 2.1 Indledning 29 2.2 Princippet om EU-rettens forrang 29 2.2.1 Regelgrundlag 29 2.2.2 Baggrunden for princippet 30 2.2.3 Princippets indhold og rækkevidde 30 2.2.4 Pligtsubjektet 31 2.2.5 Retsvirkning ved overtrædelse af princippet 31 2.3 Princippet om EU-konform fortolkning 31 2.3.1 Regelgrundlag 31 2.3.2 Baggrunden for princippet 31 2.3.3 Princippets indhold og rækkevidde 32 2.3.4 Pligtsubjektet 32 7

2.3.5 Retsvirkning ved overtrædelse af princippet 33 2.4 Oversigt over fortolkningsprincipperne 33 Del II Fri bevægelighed Kapitel 3. Introduktion til fri bevægelighed 3.1 Indledning 37 3.2 Diskriminations- og restriktionsforbud 37 3.2.1 Diskrimination 38 3.2.1.1 Direkte diskrimination 38 3.2.1.2 Indirekte diskrimination 38 3.2.1.3 Omvendt diskrimination 38 3.2.2 Restriktioner 39 3.3 Undtagelser (saglige hensyn) 39 3.3.1 Traktathjemlede hensyn 39 3.3.2 Tvingende almene hensyn 39 3.3.3 Proportionalitetsprincippet 40 3.4 Forholdet til harmonisering 40 3.5 Krav om grænseoverskridende element 40 3.6 Forholdet mellem regelsættene 41 3.7 Disposition til opgaver om fri bevægelighed 42 3.7.1 Totalharmonisering 42 3.7.2 Grænseoverskridende element 42 3.7.3 Afgrænsning af det relevante regelsæt 43 3.7.4 Diskrimination eller restriktion 43 3.7.5 Undtagelser (saglige hensyn) 43 3.7.6 Konklusion 44 3.8 Oversigt over reglerne om fri bevægelighed 44 Kapitel 4. Det generelle diskriminationsforbud 4.1 Indledning 47 4.2 Forskelsbehandling på grundlag af nationalitet 47 4.3 Undtagelser (saglige hensyn) 48 4.4 Disposition til opgaver om TEUF artikel 18 48 Kapitel 5. Varernes frie bevægelighed 5.1 Indledning 49 5.1.1 Forholdet mellem reglerne 49 5.2 Varebegrebet 50 5.2.1 Forholdet til tjenesteydelsesbegrebet 50 5.2.2 Forholdet til kapitalbevægelsesbegrebet 51 5.3 Afgiftsmæssige handelshindringer 51 5.3.1 Afgrænsning af told i forhold til interne afgifter 51 5.3.2 Forbud mod told og toldlignende afgifter 52 5.3.2.1 HR: Forbud mod told og ATV 53 5.3.2.2 U1: Vederlagsreglen 53 5.3.2.3 U2: EU-retlig kontrol 54 8

5.3.3 Forbud mod diskriminerende interne afgifter 54 5.3.3.1 Forholdet mellen TEUF artikel 110(1) og 110(2) 55 5.3.3.2 Lignende indenlandske varer 55 5.3.3.3 Konkurrerende indenlandske varer 56 5.4 Ikke-afgiftsmæssige handelshindringer 57 5.4.1 HR1: Forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner og FTV 57 5.4.1.1 Kvantitative indførselsrestriktioner 57 5.4.1.2 Foranstaltninger med tilsvarende virkninger (FTV) 58 5.4.1.3 Produktkrav og markedsføringskrav (Keck-doktrinen) 59 5.4.1.4 Anvendelseskrav 60 5.4.1.5 Pligt- og rettighedssubjekter 61 5.4.2 HR2: Forbud mod kvantitative udførselsrestriktioner og FTV 62 5.4.3 U1: Traktathjemlede undtagelser, jf. TEUF artikel 36 62 5.4.3.1 Den offentlige sædelighed 63 5.4.3.2 Den offentlige orden 63 5.4.3.3 Den offentlige sikkerhed 63 5.4.3.4 Beskyttelse af menneskers liv og sundhed 63 5.4.3.5 Beskyttelse af dyrs liv og sundhed 64 5.4.4 U2: Tvingende almene hensyn, jf. Cassis-doktrinen 64 5.4.4.1 Eksempler på tvingende almene hensyn 64 5.4.4.2 Proportionalitetsprincippet 65 5.5 Disposition til opgaver om varer 66 Kapitel 6. Arbejdskraftens frie bevægelighed 6.1 Indledning 67 6.2 Arbejdstagerbegrebet 67 6.2.1 Betingelser 67 6.2.1.1 Arbejde i en andens tjeneste og efter dennes anvisninger 68 6.2.1.2 Arbejde mod vederlag 68 6.2.1.3 Arbejdet må ikke fremstå som et rent marginalt supplement 68 6.2.2 Forholdet til etableringsbegrebet og tjenesteydelsesbegrebet 69 6.2.3 Arbejdstagerbegrebets tidsmæssige udstrækning 69 6.3 Krav om grænseoverskridende element 69 6.4 Diskriminations- og restriktionsforbud 70 6.4.1 Diskriminationsforbud 70 6.4.1.1 Direkte diskrimination 71 6.4.1.2 Indirekte diskrimination 71 6.4.2 Restriktionsforbud 71 6.4.3 Pligt- og rettighedssubjekter 72 6.4.3.1 Pligtsubjekter 72 6.4.3.2 Rettighedssubjekter 72 6.4.4 Keck-doktrinens anvendelse inden for TEUF artikel 45? 72 6.5 Undtagelser (saglige hensyn) 73 6.5.1 U1: Den offentlige orden, sikkerhed, sundhed 73 6.5.2 U2: Ansættelser i den offentlige administration 74 6.5.3 U3: Tvingende almene hensyn 74 6.6 Disposition til opgaver om arbejdskraft 75 9

Kapitel 7. Etableringsretten 7.1 Indledning 77 7.2 Etableringsbegrebet 77 7.2.1 Hvilken virksomhed omfattes af etableringsbegrebet? 77 7.2.1.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed 77 7.2.1.2 Virksomhed udøvet i selskabsform 78 7.2.2 Forholdet mellem primær og sekundær etablering 78 7.2.2.1 Primær etablering 78 7.2.2.2 Sekundær etablering 78 7.2.3 Forholdet til tjenesteydelsesbegrebet 79 7.2.4 Forholdet til arbejdstagerbegrebet 80 7.2.5 Forholdet til kapitalbevægelsesbegrebet 80 7.3 Krav om grænseoverskridende element 80 7.4 Diskriminations- og restriktionsforbud 80 7.4.1 Diskriminationsforbud 80 7.4.2 Restriktionsforbud 81 7.4.3 Pligt- og rettighedssubjekter 81 7.4.3.1 Pligtsubjekter 81 7.4.3.2 Rettighedssubjekter 81 7.5 Undtagelser (saglige hensyn) 82 7.5.1 U1: Udøvelse af offentlig myndighed 82 7.5.2 U2: Den offentlige orden, sikkerhed og sundhed 82 7.5.3 U3: Tvingende almene hensyn 83 7.6 Disposition til opgaver om etableringsretten 84 Kapitel 8. Tjenesteydelsernes frie bevægelighed 8.1 Indledning 85 8.2 Tjenesteydelsesbegrebet 85 8.2.1 Forholdet til etableringsbegrebet 86 8.2.2 Forholdet til arbejdstagerbegrebet 86 8.2.3 Forholdet til varebegrebet 86 8.2.4 Forholdet til kapitalbevægelsesbegrebet 86 8.3 Krav om grænseoverskridende element 86 8.4 Diskriminations- og restriktionsforbud 87 8.4.1 Diskriminationsforbud 87 8.4.2 Restriktionsforbud 88 8.4.3 Pligt- og rettighedssubjekter 88 8.4.3.1 Pligtsubjekter 88 8.4.3.2 Rettighedssubjekter 88 8.4.4 Keck-doktrinens anvendelse inden for TEUF artikel 56? 88 8.5 Undtagelser (saglige hensyn) 89 8.5.1 U1: Udøvelse af offentlig myndighed 89 8.5.2 U2: Den offentlige orden, sikkerhed og sundhed 89 8.5.3 U3: Tvingende almene hensyn 89 8.6 Disposition til opgaver om tjenesteydelser 91 10

Kapitel 9. Kapitalens frie bevægelighed 9.1 Indledning 93 9.2 Kapitalbevægelsesbegrebet 93 9.2.1 Forholdet til varebegrebet og tjenesteydelsesbegrebet 94 9.2.2 Forholdet til etableringsbegrebet 94 9.3 Krav om grænseoverskridende element 95 9.4 Diskriminations- og restriktionsforbud 95 9.4.1 Diskriminationsforbud 95 9.4.2 Restriktionsforbud 96 9.4.3 Pligt- og rettighedssubjekter 96 9.4.3.1 Pligtsubjekter 96 9.4.3.2 Rettighedssubjekter 96 9.4.4 Keck-doktrinens anvendelse inden for TEUF artikel 63? 96 9.5 Undtagelser (saglige hensyn) 97 9.5.1 U1: Medlemsstaternes skattelovgivning 97 9.5.2 U2: Nødvendige kontrolforanstaltninger 97 9.5.3 U3: Den offentlige orden og sikkerhed 98 9.5.4 U4: Tvingende almene hensyn 98 9.6 Disposition til opgaver om kapital 99 Del III Domstolskontrollen Kapitel 10. Introduktion til domstolskontrollen 10.1 Indledning 103 10.2 De forskellige sagstyper 103 10.2.1 Oversigt over sagstyperne 103 10.2.2 Indirekte søgsmål 104 10.2.2.1 Præjudicielle spørgsmål 104 10.2.3 Direkte søgsmål 104 10.2.3.1 Traktatbrudssøgsmål 105 10.2.3.2 Annullationssøgsmål 105 10.2.3.3 Passivitetssøgsmål 105 10.2.3.4 Erstatningssøgsmål 105 10.3 Forholdet mellem sagstyperne 105 10.3.1 Annullationssøgsmål ktr. passivitetssøgsmål 105 10.3.2 Annullationssøgsmål ktr. præjudicielt spørgsmål 106 10.3.3 Erstatningssøgsmål ktr. præjudicielt spørgsmål 106 10.3.4 Erstatningssøgsmål ktr. annullations-/passivitetssøgsmål 106 10.3.5 Traktatbrudssøgsmål ktr. præjudicielt spørgsmål 107 10.3.6 Traktatbrudssøgsmål ktr. erstatningssøgsmål 107 10.3.7 Traktatbrudssøgsmål ktr. annullations-/passivitetssøgsmål 107 Kapitel 11. Præjudicielle spørgsmål 11.1 Indledning 109 11.2 EU-domstolens kompetence 109 11.2.1 Fortolkning af traktaterne 109 11.2.2 Gyldighed og fortolkning af EU-retsakter 110 11

11.2.2.1 Hvilke EU-retsakter omfattes? 110 11.2.2.2 Hvad kan EU-domstolen tage stilling til? 110 11.3 Forelæggelsesberettigede instanser 111 11.3.1 Uafhængighed 112 11.4 Fakultativ forelæggelse (forelæggelsesret) 112 11.4.1 Verserende retssag 112 11.4.2 Nødvendigt for domsafsigelse i hovedsagen 113 11.5 Obligatorisk forelæggelse (forelæggelsespligt) 113 11.5.1 HR: Forelæggelsespligt hvis ingen appelmulighed 114 11.5.2 U1: Spørgsmålet er identisk med et tidligere (acte éclairé) 115 11.5.3 U2: Spørgsmålet giver ikke anledning til tvivl (acte clair) 115 11.5.4 UU2: Spørgsmål om gyldigheden af EU-retsakter 115 11.5.5 U3: Spørgsmålet er irrelevant 115 11.6 Retsvirkninger af et præjudicielt spørgsmål 116 11.6.1 I forhold til EU-domstolen 116 11.6.2 I forhold til den forelæggende nationale ret 116 11.7 Disposition til opgaver om præjudicielle spørgsmål 117 Kapitel 12. Traktatbrudssøgsmål 12.1 Indledning 119 12.2 Søgsmålskompetence 119 12.2.1 Kommissionen 119 12.2.2 Medlemsstaterne 119 12.3 Traktatkrænkelsesproceduren 120 12.3.1 Hvis Kommissionen er sagsøger 120 12.3.2 Hvis en medlemsstat er sagsøger 121 12.4 EU-domstolens afgørelse 121 12.5 Retsvirkninger af traktatbrudsdom 122 12.6 Disposition til opgaver om traktatbrudssøgsmål 122 Kapitel 13. Annullationssøgsmål 13.1 Indledning 123 13.2 Søgsmålskompetence 123 13.2.1 Privilegerede sagsøgere 123 13.2.2 Ikke-privilegerede sagsøgere 123 13.3 Søgsmålets genstand 124 13.3.1 Privilegerede sagsøgere 124 13.3.2 Ikke-privilegerede sagsøgere 124 13.3.2.1 Retsakter, der retter sig til sagsøgeren 124 13.3.2.2 Retsakter, der berører sagsøgeren umiddelbart og individuelt 125 13.4 Søgsmålsfrist 125 13.5 Søgsmålsgrunde 126 13.5.1 Inkompetence 126 13.5.2 Væsentlige formelle mangler 126 13.5.3 Indholdsmangler 127 13.5.4 Magtfordrejning 127 13.6 Retsvirkninger af annullationsdom 127 13.7 Disposition til opgaver om annullationssøgsmål 128 12

Kapitel 14. Passivitetssøgsmål 14.1 Indledning 129 14.2 Søgsmålskompetence 129 14.2.1 Privilegerede sagsøgere 129 14.2.2 Ikke-privilegerede sagsøgere 129 14.3 Betingelse for at anlægge passivitetssøgsmål 130 14.4 Procedure og søgsmålsfrist 130 14.5 Retsvirkninger af passivitetsdom 130 14.6 Disposition til opgaver om passivitetssøgsmål 130 Kapitel 15. Erstatningssøgsmål 15.1 Indledning 131 15.2 Medlemsstaternes erstatningsansvar 131 15.2.1 Erstatningsbetingelserne 131 15.2.1.1 Borgerne tillægges rettigheder 132 15.2.1.2 Tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten 132 15.2.1.3 Årsagsforbindelse 132 15.2.2 Ansvarssubjektet 132 15.3 Unionens erstatningsansvar 133 15.3.1 Erstatningsbetingelserne 133 15.3.1.1 Retsstridig adfærd 133 15.3.1.2 Indtrådt tab 134 15.3.1.3 Årsagsforbindelse 134 15.3.2 Ansvarssubjektet 134 15.4 Disposition til opgaver om erstatningssøgsmål 135 13

Del IV Domsreferater Kapitel 16. Introduktion til EU-domme Alpine Investments 140 Angonese 142 Antonissen 143 BASF 144 Becker 145 Bela-Mühle 146 Bent Vestergaard 147 Bluhme 148 Bordessa 149 Bosman 150 Bouchoucha 152 CaixaBank France 153 Carpenter 154 Cartesio 155 Cassis de Dijon 156 Centros 157 CILFIT 159 Cinematográficos 160 Clean Car Autoservice 161 Collins 162 Costa mod ENEL 163 Cowan 164 D Hoop 165 Dassonville 166 De Danske Bilimportører 167 Diana Lindman 168 Dieter Kraus 169 Dillenkofer 170 DocMorris 171 Dusseldorp 172 Eind 173 Eurim-Pharm 174 Evans Medical 175 Faccini Dori 176 Familiapress 177 Factortame 178 Foto-Frost 179 Förster 180 Francovich 181 GB-INNO 182 Gebhard 183 Gourmet International 184 Grogan 185 Grzelczyk 186 Guimont 187 Gysbrechts 188 14

Henn og Darby 189 Heylens 190 Hubbard 191 Inter-Environnement Wallonie 192 Jacquet 193 Keck og Mithouard 194 Kohll 195 Kommissionen mod Belgien (golden shares) 196 Kommissionen mod Belgien (laboratorier) 197 Kommissionen mod Belgien (vallonsk affald) 198 Kommissionen mod Danmark (bilregistreringsafgifter) 199 Kommissionen mod Danmark (firmabiler) 200 Kommissionen mod Danmark (flaskepant) 201 Kommissionen mod Danmark (jordnødder) 202 Kommissionen mod Danmark (snaps) 203 Kommissionen mod Danmark (pensionsordninger) 204 Kommissionen mod Danmark (vitaminer) 205 Kommissionen mod Frankrig (jordbær) 206 Kommissionen mod Grækenland (modermælkserstatning) 207 Kommissionen mod Irland (buy Irish) 208 Kommissionen mod Irland (Dundalk) 209 Kommissionen mod Irland (souvenirs) 210 Kommissionen mod Italien (anhængere) 211 Kommissionen mod Luxembourg (sekundær etablering) 212 Kommissionen mod Nederlandene (mediawet) 213 Kommissionen mod Storbritannien (øl og vin) 214 Kommissionen mod Tyskland (Markenqualität) 215 Kommissionen mod Tyskland (Reinheitsgebot) 216 Laval 217 Lehtonen 218 Levin 219 Lomas 220 Läärä 221 Mac Quen 222 Marleasing 223 Marks & Spencer 224 Meeusen 225 Metock 226 Mickelsson og Roos 227 Müller-Fauré 228 Nino 229 O Flynn 230 Ospelt 231 Outokumpu 232 PreussenElektra 233 Quietlynn 234 Rau 235 Reisch 236 Reyners 237 Rush Portuguesa 238 15

Salzmann 239 Sanz de Lera 240 Schmidberger 241 Schumacker 242 Schöning-Kougebetopoulou 243 Scientology 244 Simmenthal 245 Société Baxter 246 Sodemare 247 Steymann 248 Svensson 249 Thieffry 250 Thompson 251 Torfaen Borough Council 252 Trojani 253 TV10 254 TV-Shop 255 Van Binsbergen 256 Van der Veldt 257 Van Gend en Loos 258 Verkooijen 259 Viking Line 260 Volker Graf 262 Von Colson og Kamann 263 Forkortelser 264 Gloseliste 265 Litteratur 268 Domsregister 269 Stikordsregister 274 16