6 2008 Karruseltur: Formandens noter fra en hektisk overenskomst Børn i butikken: Fremtidens børnebibliotekar tør lege Kan forskningsbiblioteker være en mediebasker? pressen 3. april 2008 Fremtidsudsigter: Det betaler sig at være cand.scient.bibl.
L eder formanden har ordet lindevangs allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf.38882233 Fax 38 88 32 01 e-mail: bf@bf.dk internet: www.bf.dk ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf.A:38882233, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf.A:38211800, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson,Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf.A:39173724, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus,Varde Bibliotek Tlf.A:75221088, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbuss@vardebib.dk Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf.A:89409422, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Berit Sandholdt Jacobsen,Greve Bibliotek Tlf.A:43958029, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen,Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf.A:44867654, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk Søren Kløjgaard,Hasle Bibliotek Tlf.A:86752066, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh,Lemvig Bibliotek Tlf.A:96631515, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff,HvidovreBibliotekerne Tlf.A:36343600, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen,Varde Bibliotek E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf.A:76946922, P: 86 21 02 98 Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 15.00: 38 88 22 33 Forsiden: Flere og flere læser til cand.scient. bibl. Årsagen er bedre løn og større udbud på jobhylderne. Illustration: Llustra. Hvad skal barnet hedde? skal Bibliotekarforbundet bevare sit nuværende navn,eller skal der besluttes et navneskifteved generalforsamlingeni slutningen af oktober 2008? Dendebat vilhovedbestyrelsen hermedskyde igang og håbermeget på,at så mange medlemmer sommuligt vil deltageiogkomme medderes meninger og forslagtil.debattenskalløbehenover foråretogstarten af sommeren, hvorefter hovedbestyrelsen vilsamle op på bidragene og kommemed en indstillingtil generalforsamlingen. Behovet for at diskutere BF s navn er et naturligt resultat af,at medlemmernes uddannelsesbaggrundogarbejdsmarkeder er langt mere differentierede end forbarefåårsiden. Tiderne,hvorden eneste uddannelsesdifferentiering var,om manvar sektioneteller to er forbi, og det private arbejdsmarked er ikke længere et lillenicheområde.dermederder en klar identifikation, der er vedatsmuldre, og det er jo ikke kun en situation for biblioteksområdet. Det er en generel arbejdsmarkedsudvikling, hvor man i højere grad vurderer medarbejdere på kompetencer endsnævert uddannelsesindhold. Vi mærker tydeligt i Bibliotekarforbundet, at målet ikke længere er at definereen snæver»bibliotekarfaglighed«i forhold til medlemskab af BF. Udfordringen er, at BF skal være relevant for såvel medlemmet på eksempelvisfolkebiblioteket, gymnasiet eller patentbureauet. Og BF s navn skal så vidt muligt kunne udtrykke medlemmernes kompetencer og arbejdsliv.nogen mener, at det kræver et navneskifte andre mener, at det må handle om at redefinere indholdet i Bibliotekarforbundet. Nøjagtigt som diskussionen om, hvorvidt man skal hedde bibliotekar eller informationsspecialist. BF skal være vedkommende for de nuværende medlemmer og relevant for kommende medlemmer med en bredere uddannelsesmæssig profil.og det er den udfordring,bf står over for nu,og som er en svær balancegang.hvisbfskifter navn, risikerer vi, at nogen vil tolke det somom, at det ikke er godt nok at være bibliotekar længere.omvendt vil andre opfatte det som stagnation ikke at skifte navn.risikerer vi at»smide barnet ud med badevandet,«eller er en navneændringnødvendig,hvis vi skal favne nuværende og kommende medlemmer? Dog er det væsentligt at huske, at et navn gør det ikke alene der skal væreenstærk politisk vision og strategi, som kan sætte rammerne for BF s arbejde og progression. Hovedbestyrelsen harsiden efteråret 2007 arbejdet medatformulereenny vision for BF,der skal danne grundlag for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for 2009 2010 og har meget bevidst valgt at adskille visionsdebat og eventuelt navneskifte, idet BF s vision skal være et stærkt fundament for udvikling uanset navn.i forhold til navneskifte arbejder vi bevidst medatidentificeredebevæggrunde,der ligger til grund for en ændring, herunder ogsådeproblemer,det kangive. Eentingersikkert uanset hvad,erdet nødvendigt, at der er en klar stillingtagen til BF s navn,og dette skal formuleres tydeligt. Og ikke mindst debatteres blandt medlemmerne på bfnet.dk, i ansættelsesog faggrupperne,blandtdestuderende,i TR kollegierne og i Bibliotekspressen og de andre fora, hvor vi mødes. Vi glæder os til en godoglevende debat itekst og tale. PERNILLE DROST
indhold 9 10 1 1 1 22 som en leg Børn i dag kræver personlig formidling. Ny rapport tegner billedet af fremtidens børnebibliotekar. ingen revolution men smukt og populært Biblioteket i Åbo er moderne udenpå og klassisk indeni, skriver Bibliotekspressens»husanmelder«, Jens Lauridsen. Fortæl mig din uge: bibliotekar blandt kunst Lise Miller Bertram, 35, har researchet på kirkesølv i ugens løb på Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Bibliotekar DB og hvad så? Hvordan sikres det, at bibliotekar DB ernes løn og kvalifikationer følger med kandidaternes? En masteruddannelse kan væreénvej. Jo mere uddannelse, des bedre Der var 100 procent opbakning fra chefen, da stine Elisabeth Marcussen luftede ideen om at tage en kandidatuddannelse. I dag er hun bibliotekar på deltid og studerende på fuldtid. Nødvendige lærepenge Efteruddannelse er en nødvendig investering,hvis virksomhederne vil holde på gode medarbejdere, siger biblioteksdirektør på CBs, René steffensen. Formandens dagbog: kamp på udholdenhed syv bananer,et kilo skrællede gulerødder og tændstikker til øjnene.det var hovedammunitionen under den sidste og afgørende overenskomstforhandling den 19. februar. LæspernilleDrostspersonligeoplevelser. Forskning på alles læber BF og Danmarks Forskningsbiblioteksforening satte sig et mål: At få gjort forskningsbibliotekerne til godt samtalestof. 10 1 i DeTTe NUmmer Debat 21 Nyt fra det kommunale 24 Nye stillinger 25 Jobnyt /personnyt 31 Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax38883101 E-mail:bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann, hermann@bf.dk. Journalister:Anette Lerche,lerche@bf.dk,Marie Brynskov, brynskov@bf.dk,sabrinemønsted,moensted@bf.dk. annoncer: DG Mediaas, Studiestræde 5-7, 1455 KøbenhavnK, Tlf. 70 2711 55,fax 70 2711 56 E-mail:epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp,HanneK.Kjergård, Lise Marie Kofod,KristineN.LedetogLaila B. Sørensen Tryk: KLSGrafiskHus A/S ISSN 1395-0401 Medlem af Dansk Fagpresseforening abonnement: Ingelise DyrlundFrederiksen,abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435kr. BF-medlemmermodtagerautomatiskbladet oplag: Distribueret oplag 1.7.2004-30.6.2005 iflg. DanskOplagskontrol:6.503 Dettenummer er trykti6.800 eksemplarer adresseændring skal af Bibliotekarforbundetsmedlemmermeddelestil BF s medlemsafdeling. Uregelmæssighederileveringenmeddelestil det lokale postkontor.
Teaterfestival Den 6. til den 13. apriler der teaterfestival inæstved,hvornæsten 100 professionelle børne og ungdomsteatre deltager med over 150 forskellige forestillingerialt.i den forbindelse er der den 11. april et fagligt oplæg for teaterformidlere herunder bibliotekarer. En af oplægsholderne er Beth Juncker, professorved Danmarks Biblioteksskole. Hun har forsket ibørne ogungdoms kultur og den æstetiske dimension, herunder børns og unges møde med og relation til æstetiske udtryk, for eksempel scenekunst. Læs mere på www.teatercentrum.dk teater for børn og unge næstved 6.-13. april teatercentrum.dk Trendy bibliotek brynskov At hænge ud på biblioteket signalerer, at man er klog og går ind for genbrug. Og det er hipt,viser nyt trendstudie fratrendforskningsbureauet Firstmove. I en tid,hvor vi bombarderes af reality tvogandenrangsunderholdningerbibliotekerneblevetdet sted, hvor»first movere«søger dybde og ro,siger direktør hos firmaet Firstmove,Kirsten poulsentil avisen Urban. Det er ikke længere hot at sidde på café.det kanenhverjogøre,siger hun. brynskov lønmagasin udsat BF s lønmagasin for offentligt ansatte, der efter planen skulle udkomme i marts måned,bliver udsat for at få de nyeste resultater fra overenskomstforhandlingernemed.magasinet havner ipostkassenislutningenafapril eller i starten af maj og indeholder også gode råd om lønforhandling, lønstatistik og rettigheder vedrørende barsel, ferie og pension. brynskov skal BF have nytnavn? Det Kongelige Teater vil i sæsonen 2008 2009 opføre stykket Bogtyven med skuespillere som Nicolas Bro og Benedikte Hansen. stykkets forfatter, Daniel Wedel, har lavet et længere interview med Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen om bogtyveriet på biblioteket. Bogtyven harundertitlen en skueproces og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der har retten på sin side; den offentlige anklager, den forbitrede enke eller direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen? Hver har deres egen sandhed. stykket har urpremiere 1.maj 2009 på Lillescene. Det Kongelige Bibliotek arbejder for at arrangere en særforestilling for nuværende personale og pensionerede medarbejdere, der blev berørt af sagen. Alene dette persongalleri kan fylde teatersalen, mener Erland Kolding Nielsen, der i bogen Det Store Bogtyveri fiksit eget kapitel medtitlen»feltherren«. hermann Forbundet af biblioteks,- informations- og kulturspecialister? Forbundet af viden- og kulturformidlere? Bibliotekarforbundet? Debatten om,hvad BF skal hedde i fremtiden, blevforalvorskudt igang ved et hovedbestyrelsesmøde den 27. februar, hvor journalist og konsulent Kresten schultz Jørgensen fra Lead Agencyfik hovedbestyrelsen til at formulere tre bud på et nyt navn til BF.Om forbundet i sidste ende overhovedet skifter navn ogisåfaldtil hvilket afhængerblandt andet af medlemmerne,der opfordres til at deltage i navnedebatten. Forud er gået en internvisionsdebat ibf, der har slået fast, at»bf skal være den mest attraktive fagforening og det oplagte valg for professionelle,der arbejder med information, kultur og viden.«hb-medlemmernes navneforslag er kun forslag,understreger BF s formand, pernille Drost. De skal opfattes som»prototyper«på navne, så man har noget at diskutere ud fra. Menman er nødt til at kaste snøren ud og gøre debatten konkret, siger hun. DiskussionenomBF snavnkommer efter planen til at udspille sig på bf.net.dk og bf.dk, i Bibliotekspressen, på biblioteksskolen og rundt omkring på arbejdspladserneblandtmedlemmerne.alle opfordres til at komme med forslag og give konstruktiv kritik. Navneprocessen ventes afsluttet i juni måned 2008. Frabogtyveritil teater brynskov Bogtyven er titlen på Daniel Wedels drama om det store millionkup på Det Kongelige Bilbiotek. Nicolas Bro er blandt de medvirkende. Foto: Scanpix
En ny bekendtgørelse gør det lettere at læse moduler på andre universiteter for biblioteksskolens studerende. Foto: Scanpix overbygningálacarte For første gang i ti år får Danmarks Biblioteksskoleennyuddannelsesbekendtgørelse. Denstørstenyskabelsebliverifølge konstitueret rektor, Trine schreiber, at det fremover bliver lettere for studerende på overbygningenatlæseeteller fleremoduler påandreuniversiteter. De studerende er meget»obs«på, at man skal kunne specialisere sig,siger Trineschreiber. Det er vigtigt for dem på forhånd at vide,hvad de fårudafattageuddannelsen til cand.scient.bibl. samtidig er valgfriheden meget vigtig for dem, siger hun. Fremover kan man lettere læse enkelte moduler på for eksempel Københavns Universitet, IT universitetet eller DanmarkspædagogiskeUniversitetsskole, DpU. på sidstnævnte er biblioteksskolens tidligere rektor, Lars Qvortrup, nu dekan. Det åbner afgjort en dør han kender jo os og problematikken, så sammen sporer vi os ind på,hvad mulighederne er, siger Trine schreiber. Hvorvidt den tre et halvtårige uddannelse til bibliotekar DB fortsat skal udbydes på skolen, afhænger af den høringsrunde, uddannelsesbekendtgørelsen skal igennem i løbet af foråret. Her skal blandt andet Kommunernes Landsforening (KL) den største aftager af bibliotekarer høres, og deres udmelding vil blive afgørende for uddannelsens fremtid,vurderes det frafleresider. Læs mere om bibliotekar DB på side 10. Øvig er læsernes kæledække»arkivrotte, der får et kick ud af støvede reoler med ringbing«. sådan blev peter Øvig Knudsen beskrevet, da han fik overrakt Læsernes Bogpris 2008 af Berlingske Tidendes litteraturredaktørjensandersen. prisen blev overrakt på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Kolding 7. marts og er på 50.000 kroner.peter Øvig Knudsen fik prisen for sine to bøger om Blekingegadebanden, der alleredeersolgt i mere end 200.000 eksemplarer. Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidendes litteratursagkyndige nominerer hvert år ti bøger, som lånerne på landets biblioteker og avisens læsere kan stemme på.journalisten og forfatteren peter Øvig Knudsen fik i år 40 procent af stemmerne fra de 8.500 læsere, der stemte. Andre nominerede til årets bogpris var blandt andet Jens smærup sørensen og Morten sabroe, der fik anden og tredjepladsen. peter Øvig Knudsen har før modtaget priser blandt andet Cavlingprisen, men var»særlig«glad for en pris fra læserne. brynskov Det er en storglæde at have så mange læsere,det har jeg ikke oplevet før,sagde han. Peter Øvig Knudsen er modtager af Læsernes Bogpris 2008. Foto: Gert Blume mønsted ingenrektor Et rekord stort antalansøgere men ikke den rigtige. Ud af 17 ansøgere havde ingen det, der skal til for at værerektorpådanmarksbiblioteksskole efter Lars Qvortrup.Kulturministeriet slår derfor stillingen op igen efter påske, fortæller afdelingschef steenkyed. Vihar ikke fundet den, der pas sede perfekt til stillingen, den person, som biblioteksskolen har brug for lige nu,siger han. Det betyder ifølge steen Kyed, at der ikke sættes navn på den nye rektor før til sommer.indtil da fortsætter Trine schreiber som konstitueret rektor. brynskov maskulin fagpolitik Ide12størstefagforbundiDanmark er kuntoafformændenekvinder, mens størstedelen af medlemmerne er kvinder.forsker i ligestilling fra RUC Karen sjørup og næstformand i fagforbundet 3F Jane Koczak mener, at køn har betydning, blandt andet for forbundenes forhandlinger. Mændogkvinder tænker vidt forskelligt og vægter kravenefra medlemmerne forskelligt, siger Jane Koczaktil politiken. mønsted Forfatteratlas Nordiskeforfattereerblevetkortlagt på en ny hjemmeside.her kanman få svar på spørgsmål som: Hvem er inspireret af Karen Blixen eller Henrik Nordbrandt?Hvilkenordiskeforfattere har arbejdet sammen med hvem? Eller:Hvem har kritiseret hvem for hvad? Man kan også se gamle tv og radioklip med forfatterne.siden gik i luften den 27. februar og er et samarbejde mellem DR og andre nordiske public service tv stationer. se mere påwww.dr.dk/forfatteratlas mønsted
Fremtidens børnebibliotek: somenleg Hvis fremtidens kundegrundlag skal sikres, skal børnebibliotekarerne have mod til at»sætte sig selv i spil«for eksempel ved at tage initiativtil leg, sigernyrapport. tekst MARIE BRYNSKOV illustration GITTE SKOV -Allefortjenerdetbedste bibliotekstilbud børnene fortjener det allerbedste. sådan lyder mottoetfor børnekulturkoordinator på Ballerup Bibliotek, Annettegodt, somderforergladfor Biblioteksstyrelsensrapport Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn,der udkomi februar2008. Rapporten giver ti bud på,hvilke trækplastre, der skal suge børn ind af bibliotekets døre i fremtiden. særligt bud nummer fire om børns leg på biblioteket begejstrer Annette godt. Endelig bliver det anerkendt, at børn lærer, når de leger men de leger ikke nødvendigvis for at lære,siger hun. Rapporten slår fast, at leg skal være en selvstændig aktivitet på biblioteket, og at det er bibliotekarerne, der skal tage initiativ til den. Det kræver, at de omdefinerer deres egen rolle: at de bliver deltagere frem for tilskuere. Endelig bliverder tagetudgangspunktibørnene præmisser.det er rart,fordivinormalt fokuserermeget på det biblioteksfaglige. Nu begynder manendelig at taleom, at det ikke er os selv,men barnet, der er icentrum, siger Annettegodt, der ogsåermedlem af BØFA s bestyrelse BF sfaggruppefor børnebibliotekarer. Universer for børn Fokus på barnet skal blandt andet afspejles i bibliotekets indretning, siger rapporten. Foreksempelmed forskellige»børneuniverser«, hvor man ikke skelner så skarpt mellem aldersgrupper,men mere i temaer og genrer.for eksempel interesserer børn sig tit for elektroniske medier og genrer pc spil, internet og live rollespil på tværsafaldersgrupper. samtidig kan nogle grupper for eksempel teenagepiger,der bruger biblioteket flittigt have brug for et afgrænset,»privat«rum. Annette godt mener,at der i dag fokuseres alt for meget på udseendet af nye biblioteker. Vi laver voksenbiblioteker med børnematerialer i stedet for at indrette bibliotekettil børnene. Deterenbekymrende trend på nye biblioteker for eksempel imiddelfart og Kolding atder ikke er pladstil børnene, menatæstetikkenkommer først,siger hun. leg er mange ting I den børnevenlige indretning er der plads til leg.men bliver det ikke for meget med al den leg først i skolen, så i sfo en og så på biblioteket? Børn har enormt brug for at lege, uanset hvor de er, siger Annette godt. Men det handler mere om at have en legende tilgang til tingene.for eksempel kan leg også være at sidde i en stille krog, siger hun. KirstenDrotner,professorogdr.phil. ved syddansk Universitet, har forsket sig ibørn ogunges brug afmedier. Hun har siddet med iudvalget bag rapporten og mener, at en udfordring fremover er at finde balancen mellem to ekstremer: på den ene side at være den professionelle formidler, der ved alt om bestemte materialer,men ikke så meget om børnene. Og på den anden side»legetanter«, der prøver at sætte sig så meget i børnenes sted, at de nedprioritereratdefaktisk er kulturformidlere. Børn i dag kræver,at kommunikationen gårtoveje, siger hun. Deervanttil,atvoksneeridialog meddem. så de forventerdet sammepå biblioteket, siger Kirsten Drotner. Desuden er det vigtigt at tage allemedieribrug dedigitale, bøger, film, lyd hvisbibliotekerneskalleveoptil bibliotekslovens krav om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet understregerkirsten Drotner. Mangebørnforbinder,måskefejlag
Hvordan ville du selv have det med at skulle sætte dig på gulvet med nogle børn og synge med dem? Annette Godt, børnekulturkoordinator, Ballerup Bibliotek tigt, bøger med skolen. så det kan let blive forbundet med noget pligtagtigt og skal derfor ikke stå alene, siger hun. Formidlingerkodeordet, menerhun. Biblioteker er til for at formidle ikke for at være arkiver for bestemte materialer. Opgavenerikkeatopbevare, menat skabekulturformidling. Rollen for dagens bibliotekarer er mere kompleks end før,siger hun. Bibliotekarerne har altid skullet være kvalitetsgaranter.nuskaldeogsåfacilitere børnsegenudnyttelseafressourcerne.fra at være en monolog er det blevet en dialog. Bibliotekarerne skal fornemme, hvor børnene er og give dem modspil på en måde,der kommer børnene i møde, der, hvor de er. Personlig formidling Derfor skal bibliotekarerne ifølge rapporten»sætte sig selv ispil» og vise deres personlighed, nårdekommunikerermed børn.som det for eksempel sker i spørgetjenesten Spørg Olivia eller fantasy siden Den hemmelige Loge,som Ballerup Bibliotek, hvor Annette godt arbejder, står bag. Det handler om at gå idialog medbarnet, siger hun. I Den Hemmelige Loge er der dialog mellem bibliotekar og barnet men på en anderledes måde.bibliotekaren er for eksempel ret skrap og viser en mere personlig side af sig selv, og det er vigtigt, siger Annettegodt. Men Bibliotekarens nye rolle væk fra den traditionelle formidling falder ikke naturligt for alle, erkender hun. Det er en meget stor udfordring.hvordan ville du selv have det med at skulle sætte dig på gulvet med nogle børn og synge med dem? Deterjodet, pædagoger normaltgør, så det kræver en længere proces. Her tror jeg, vi får brug for efteruddannelse og andre faggrupper indover, siger Annette godt. mere uddannelse Netop bedre uddannelse er rapportens allerførste bud. Bibliotekarens nye profil med fokus på personlig formidling og brede mediekompetencer kræver,at man kan efter og videreuddanne sig med pointgivende moduler på master og diplom niveau.studerende skal allerede på biblioteksskolensgrunduddannelseopnå langt dybere kendskab til medielandskabet og lære at formidle indholdet af dem via work shops, spil, litteraturformidling, redigeringogdesignafrum. Men i den virkelige verden kan alle ikke være specialister, for eksempel når det handler om nye medier,indvender Annettegodt. Engeneralist kan ikke rumme alle de udfordringer, der er. Vikan ikke allesammen vide alt påspecialistniveau: Medier, spil, licenser, musik ogsåvidere. Det erikke muligt, som det er nu, siger hun ogspiller bolden videre til bibliotekslederne, der ansætter alt for få børnebibliotekarer. Nogle steder er der én børnebibliotekarmod ottevoksenbibliotekarer. så jeg vil gerne understrege,at jeg og mine kolleger i BØFA er meget begejstret over rapportens konklusioner vi vil meget gerneigang meddensanbefalinger. Men vi glæder os til at få en masse nyekolleger! Fordet kræver altså, at vi er flere, hvis mål skal føres ud i virkeligheden, siger Annettegodt. n brynskov@bf.dk Fremtidens børnebibliotek Rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn giver ti bud på, hvordan bibliotekerne fastholder børn fra 0-12 år som brugere af biblioteket. Antallet af børn, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden, var 51 procent i1998 i2004 var tallet faldet til 39 procent. Et udvalg bestående af medlemmer fra biblioteks- medie- og kulturområdet har afholdt otte møder i løbet af 2006 og 2007.Rapporten er udgivet af Biblioteksstyrelsen og kan læses på www.bs.dk Den Hemmelige Loge: www.denhemmeligeloge.dk
ingenrevolution men smukt og populært ÅboStadsbibliotekiFinland er ikke det nyskabende hybridbibliotek, man kunne håbe,skriver bibliotekschefjenslauridsen i sin anmeldelse. Åbo, Finlands femtestørste by med 175.000 indbyggere,har fået et nyt flot hovedbibliotek. I bedste finske tradition med raffineret design og stærk arkitektur, gode materialer og kvalitet i alle detaljer. Detoprindeligebibliotek, der skal kobles på det nye, er under renovering og indvies i 2008. Den gamle del skal rumme musik, skønlitteraturogkunst. selvom biblioteket naturligvis bør bedømmes i sin færdige helhed, kan det godt allerede nu få nogle ord med på vejen. placeringen i det absolutte centrum er fremragende. Det nye bibliotek åbner sig Biblioteket har specialdesignede reoler og arbejdsborde i massivt egetræ. imødekommende mod byen; gennem et langstrakt vinduesparti visualiseres blandt andet avislæsesalen og et stort nyhedstorv.indgangentil biblioteketermarkeret med et meget smukt lyskunstværk af Hans Christian Berg. I relation til den kunstneriskeskiltningsiger erfaringen, at denne form for»sekundær skiltning«eller signalgivning ikke aflæses af alle. Den bør derfor oversættes på et stort flot skilt: Åbo Stadsbibliotek indgang. klassisk og dog nyt Indenfor kan det konstateres, at stadsbiblioteketstadigvækeretklassisk,konservativt bibliotek. på den ene side har man ikke benyttet anledningen til en afgørende nytænkningafbiblioteksrummet. Materialerne på tunge specialdesignede reoler i russisk eg er det altdominerende element. på den anden side er der noglevigtige udviklingstiltag, herunder en opdelingaf biblioteket i emneorienterede zoner. Her findes alle typer materiale relateret til det pågældende emne. Biblioteket er som nævnt åbent og kommunikerende i kraft af sin arkitektur.byrummet er også en del af oplevelsen indenfor.åbenheden og mangfoldigheden er slående.der er mange forskellige steder og oplevelser på flere etager.det er en fornøjelse at bevæge sig rundt i et bibliotekslandskab med udsigter og muligheder for læsning og studier i indbydende og differentieret møblerede miljøer. Den flotte og meget lange hovedtrappe i granit mellem stueplan og første saler dog i højere grad ensbetydende med en monoton udfordring,end en invitation til opstigelse. mangler digital formidling En fin café i en ældre bygning tilknyttet biblioteketer én af de store kvaliteter ved Åbo stadsbibliotek. En anden er den store lukkede biblioteksgård,et sjældent fint biblioteksrum idet fri, der kalder på udstillinger, koncerter, dans, openair bio, serveringmed mere om sommeren. Byrummet er en integreret del af biblioteksoplevelsen. på minussiden må det anføres, at biblioteket i høj grad mangler elementer med visuel, digital formidling. Til gengæld er der mange fine belyste traditionelle udstillinger rundt omkring, nogle utraditionelt og fint nedfældet i gulvet. Det er imidlertidsådan,atman ikke kanfåfat imaterialerne.interaktionen og dialogen med brugerne er begrænset. Åbo stadsbibliotek er i høj grad et veltilrettelagt og kontrolleret tilbud til brugerne.i ringe grad et hus, der lever i kraft af et dynamisk og kreativt samspilmed borgerneiåbo. MenselvomÅbo stadsbibliotekikkeer det mangfoldige, dynamiske, ultimative hybridbibliotek, hvor borgerne mødes, demokratiet brydes og kunstenstiger, som vi alle går og venter på så er det et meget fint bibliotek, der bliver brugt. Borgerne iåbo er synligt glade forderes flotte, nye hus, og de kommer der i tusindtal hver eneste dag. n se mere om biblioteket på: www.turku.fi/bibliotek Jens Lauridsen er bibliotekschef i Tårnby Kommune og Bibliotekspressens»husanmelder«af danske og udenlandske biblioteker
Jeg møder klokken 8.30 hos Bruun Rasmussen i Bredgade,hvor jeg er bibliotekar og ansvarlig for firmabiblioteket. Denne morgen begynder med nogle sjove opgaver. For eksempel beder en vurderingssagkyndig fra sølv afdelingen mig om at finde nogle oplysninger om kirkesølv fra en landsbykirke. Jeg finder hjemmesiden www.kirkeligkunst.dk på nettet og kontakter den vurderingssagkyndige, der får kontakt til en ekspertfra Nationalmuseet. Resten af dagen bruger jeg blandt andet på at skrive en anbefaling til en tidligere studentermedhjælper, og jeg gør mig umage, for den skal være god. Klokken 16.30 tager jeg hjem. Jeg kører med min mand, der arbejder somjuristikulturministeriet. Jeg starter med at gennemgå den ugentlige liste,vi får fra Copy Dan.De gennemgår vores auktioner og tjekker, om der skal betales kunstnerafgift. som det er nu,skal man betale afgift til en kunstner eller dennes efterladte, hvis kunstneren er nulevende eller har været død i mindre end 70 år.men der kan opstå tvivlspørgsmål:er varen for eksempel masseproduceret? I dag skal jeg finde ud af,om der skal betales afgift,hvis kunstneren er fra Ukraine, og det skal der. Resten af dagen tager jeg mig af tidskriftscirkulation. Om aftenen spiller jeg basketball på motionsplan. Jeg har receptionsvagt, hvilket vil sige, at jeg skal vurdere de ting, folk kommer ind med fra gaden. Tidligere arbejdede jeg som vurderingssagkyndig,og nu har jeg den slags vagter et par gange om måneden for at holde min viden ved lige. Imens holder biblioteket lukket. Mit områdeer moderne malerier og grafik, og hvis der kommer noget ind, som ikke er mit område, ringer jeg efter vurderingseksperter fra de andre afdelinger. som altid spiser jeg frokost i vores dejlige kantine mellem 11.30 og 12. Der er smørrebrød, dejlige salater, en vegetarret, en varm ret og om vinteren suppe. Jeg spiser med dem, der sidder i kantinen: Blandt andre de vurderingssagkyndige, hvoraf to faktisk oprindeligt er bibliotekarer. Da receptionsvagten er slut klokken 18, tager jeg hjem. Jeg tager på Kunstakademiets bibliotek for at hente nogle bøger, jeg har bestilt. Blandt andet har afdelingen i Vejle sendt mig et billede af tre litografier af Antonio saura, som skal på auktion.de skal bruge oplysninger til brug i kataloget: Hvornår er de lavet, og hvor mange er der lavet? Resten af dagen bestiller jeg bøger og registrerer i vores nyindkøbtebibliotekssystem, Reindex. Jeg går hjem ved 16.30 tiden. Da jeg kommer hjem, er mine forældre der.to gange om ugen henter de Andreas vores 15 måneder gamle søn. Jeg har fået en låneanmodning fra et af de store museer, der gerne vil låne et værk, vi har solgt på auktion. Da jeg ikke må videregive oplysninger om køberen, sender jeg et standardbrev til denne sammen med låneanmodningenfra museet. Hvis det gårsom det plejer,såhørerjeg ikke mere til den sag, menmit indtryker, at folk gerne vil låne deres værker ud det er jo med til at gøre dem interessante. Resten af dagen opdaterer jeg intranettet som trænger til det! Klokken 15.30 går jeg, så jeg kan nå at hente min søn. Min mand, min søn og jeg tager til fødselsdag. Det er både min veninde, hendes mand og deres datters fødselsdage, der fejres. Der er lækker frokost og lagkage bagefter, og det er rigtig hyggeligt. Men efter nogle timer kan Andreas ikke mere,han vil have mere end godt er og bliver umulig,og vi tager hjem. Det er et frygteligt vejr! Op ad dagen kommer mine forældre for at passe Andreas. Min mand og jeg skal til koncert i Messias Kirken i Charlottenlund. Vi kender én i koret, så det er derfor, vi har hørt om den. Og koncerten er fantastisk. Bagefter tager vi indisk mad og is fra paradis med hjem. Resten af aftenen ser vi en dvd, jeghar lånt af min kollega. Fortalt til freelancejournalist Jo Brand bibliotekspressen@bf.dk Lise Miller Bertram Alder: 35 år Arbejde nu: Bibliotekar hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner Før: Studentermedhjælper på Bruun Rasmussen Kunstauktioners bibliotek ogsenere vurderingssagkyndig. Udannelse: Uddannet Bibliotekar DBi2004. Privat: Bor sammen med sin mand og deres 15 måneder gamle søn, Andreas. 9
hvad tjener de? Det kommunale område: En bibliotekar DB starter på løntrin 1 og slutter på løntrin 6. En kandidat starter på løntrin 3 og slutter på løntrin 8 løntrin 7 springes over Eksempel: En DB er tjener det første år af sin ansættelse 22.393,67 kr. inkl. pensionsbidrag (16,9 procent) en kandidat tjener 24.329,42 kr. Slutlønnen for DB eren er 29.429,67 kr.og for kandidaten 31.798,75 kr. Dertil forhandles individuelle tillæg. Det private område: 86 procent af de yngste ansatte (dimittendårgang 2005 eller senere) i det private erhvervsliv er kandidater. Den gennemsnitlige bruttoløn (inkl. pension) var i september 2007 på mellem 37.000 kr.og 38.000 kr.lønudviklingen over tid er væsentlig bedre for kandidaternes vedkommende end for DB ere. For eksempel tjener en DB er, der dimitterede i 1992, 33.007 kr., mens en kandidat fra samme årgang tjener 42.617 kr. Kilde: BF s lønstatistik (Forbehold tages for eventuelle ændringer i forbindelse med ny overenskomst. Læs om overenskomsten 2008 i Bibliotekspressen nr. 5) 10
Fremtidens arbejdsmarked: BiBlioTekarDB oghvadså? Navn: Heidi Dahl, 40 år Uddannelse: cand.scient.bibl. Job: Trainee på Københavns Hovedbibliotek siden september 2007 Tjener: 24.329,42 inkl. pension (løntrin 3) Akademikerne stormer ind på folkebibliotekerneogiprivate virksomheder.hvorefterladerdet bibliotekardb ere, deroftefår jobs idet offentlige,hvorkassen og viljen til efteruddannelse er tekst MARIE BRYNSKOV illustration LLUSTRA slunken? Dagene er talte for bibliotekar DB uddannelsen, hvis den tørre statistik står til troende. I2004 læste 122 videre på det 7. semester, der giver titlen bibliotekar DB ettal, der i2007 var skrumpet til 62. Omvendt læste 71 personer i2004 cand.scient.bibl. I2007 var det tal steget til 124. selv, når man trækker de bibliotekar DB ere fra, der senere vælger at tage overbygningen, er tendensen klar: større efterspørgsel på kandidater, højere lønninger ogbredere jobmuligheder for kandidater er årsagen til et ændret uddannelsesmønster, der på sigt kan betyde enden for bibliotekar DB uddannelsen. Hvor det tidligeremestvar det private erhvervsliv, der varude efterkandidaterne, er det nu ogsåfolkebibliotekerne, der efterlyser cand.scient.bibl. erijobannoncerne. Folkebibliotekerne erusikre på, hvad opgaverne bliver for de store, nye biblioteker efter kommunalreformen, så de ansætter folk med bredere kompetencer end før, siger konstitueret rektor på Danmarks Biblioteksskole, Trine schreiber. såmon ikke, behovet for bibliotekarer DBlangsomt ebber ud, siger hun. prorektoren vil ikke garantere, at uddannelsen eksisterer omfem år ogslet ikke om ti. Men hun understreger, at så længe Kulturministeriet og aftagerne ønsker det, så bliver den udbudt af skolen. hård konkurrence Nårdestuderende skal vælge, hvad der skal skeefter bacheloruddannelsen, er der fleremuligheder på Danmarks Biblioteksskole. De kanenten heltstoppe, læse et halvt år mere og få titlen bibliotekardbeller tage den toårigekandidatuddannelse. De fleste vælger entenbibliotekardbeller kandidatuddannelsen. Måskebliverkonkurrencen på arbejdsmarkedet lidthårderepåsigt for dem, der ikke tagerhelekandidatuddannelsen, siger leder af studievejledningen, MariaKangas Christensen. Deskaludogkonkurreremed for eksempel kandidater ikommunikation fraaau,ruc eller cand.it. erfra IT universitetet, siger hun. Hunmener,atmangeafdem, der vælgerbibliotekardberafklarede om det, nårdestarter på Danmarks Biblioteksskole. Deved,hvad de vilmed uddannel Hvorfor valgte du at læse cand.scient.bibl? Studievejlederne holdt et infomøde, hvor de sagde, at der selvfølgelig er jobs at få med begge uddannelser,men der var tendens til, at det bliver lettere at få job med kandidatuddannelsen. At folk generelt bliver mere veluddannede. Jeg synes, det var rigtig fedt, at man som kandidat kun skulle læse halvandet år mere og»slippe«for det erhvervsrelaterede projekt. Og det var nogle spændende fag på overbygningen, blandt andet vidensorganisation. Det betød også noget for mig, at det ikke var et problem, at jeg ikke var nogen»vårhare«, når jeg var færdig. Der var alligevel jobs at få. Hvor meget betyder lønnen? Det betyder da meget. Det er fedt at få noget ekstra løn. Men det er ikke det afgørende. For mig var det vigtigste, at jeg har mulighed for at få jobs inden for forskellige fagområder.mulighederne bliver større med en overbygning i baghånden. Ville du have gjort det samme idag? Ja, jeg er simpelthen så lykkelig for, at jeg tog overbygningen. Det er den bedste beslutning, jeg har taget imit liv atgøre uddannelsen ordentligt»færdig«og være mere teoretisk funderet. Man kan koble tingene på en anden måde. Hvilke karrieremuligheder ser du for dig selv? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med organisationskommunikation på et bibliotek eller i en virksomhed. 11
Jeg vil gerne understrege, at DB erne på ingen måde er andenrangs Pernille Drost,formand ibf sen og har en klar forestilling om, hvilke typerjobs, de vilhave. så kandealtid vende tilbage senere og bygge ovenpå medkandidatgraden, hvis de ønsker det, siger hun. alles fagforening? IBibliotekarforbundet er det ingenhemmelighed, at formanden, pernille Drost, helst ser, at alle studerende på biblioteksskolen kommer ud somkandidater.allerhelst så hun, at det syvende semester, hvor de studerende er i praktik,helt blev afskaffet. Iforhold til det uddannelsesbillede, vi ser i Danmark,er det vores råd at læse videre, så manikkeender medatstå med et stort efteruddannelsesproblem senere, siger hun. hvor mange er de? I 2004 blev der optaget 122 på uddannelsen til Bibliotekar DB og 71 på overbygningen til cand. scient.bibl. Af de 71 på kandidatuddannelsen kom ti fra andre uddannelsesinstitutioner. I 2007 blev 62 optaget til uddannelsen til Bibliotekar DB og 124 til cand.scient.bibl. Af de 124 optagne på kandidatuddannelsen kom 58 fra andre uddannelser,især fra udlandet. Nogle Bibliotekarer DB vælger at læse overbygningen efter en pause. Hvor mange, der læser en overbygning et andet sted end på biblioteksskolen, vides ikke, men i 2007 var der 19 nyuddannede bachelorer, der ikke fortsatte direkte på enten uddannelsen til Bibliotekar DB eller på kandidatuddannelsen. Kilde: Danmarks Biblioteksskole Detsynspunkt harskabt utilfredshed blandt bibliotekar DB ere, der blandt andet ibibliotekspressen anklager BF foratdelemedlemmerne op ieta oget B hold. IBibliotekspressen nr. 3,2007 skrev studerende Jane Kjertmann blandt andet:»( ) deterinteressant,hvordan BF på én gang vilvaretageinteressernefor medlemmer,som er bibliotekardb, samtidig med,atbfhelst serdisse medlemmersuddannelsesgrundlagfjernet.«tildet siger pernille Drostidag: Jeg vilgerne understrege,atdb erne på ingenmåde er»andenrangs«. Egentlig synesjeg,det er ærgerligt, at det er»alt eller intet«, at der ikke er noget indimellem. Men det ændrer ikke ved, at arbejdsgivernevil have akademikere i dag, siger hun. samtidig understreger hun, at det at værekandidat ikke betyder,atman skal regne med kun at»tænke store tanker«heletiden. Det er ikke ensbetydende med, at man er for fin til at skubbe en bogvogn eller tage udlånsvagter.men uddannelsen er et arbejdsredskab,der giver mulighed for at favnebredere, siger hun. Kanman det, fårman flerepenge ilønposen, viserlønstatistikken. En cand.scient.bibl. ansat i det offentlige tjener i dag brutto over 2.000 kroner mere i grundløn end en bibliotekar DB i det første år af ansættelsen. Idet private hvorover80procent nyansatte bibliotekarer er kandidater lavede lønnen i 2007 det største hop i ti år medengennemsnitlig lønstigningpå næstenotteprocent. på det statsligeområde varstigningen endnustørre: I2007 varder næsten14 procentmereilønningsposentil cand. scient.bibl er istateniforhold til året før. kommuner til lommerne Derfor råder pernille Drostdem, der idag er bibliotekar DB, til at søge efteruddannelse. Menhvordangør mandet, hvis ens arbejdsgiverikkeligefremstår på spring for at tilbyde efteruddannelse? særligt i kommunalt regi er der modstand mod at betale kompetencegivendeefteruddannelsetil medarbejderne,erkender pernille Drost. Dels fordideslukne, kommunale pengekasser ikke altid tillader det, menligesåmeget på grundaf indstillingen om, at efteruddannelse er noget, manselvmåtagesig af.men arbejdsgivernemåtil lommerne,understregerpernilledrost. Det offentligeskalvænnesig til ikke at se efteruddannelse som et problem eller en udgift men somenberigelse, både for dem selv og den ansatte. Hunmener ikke,atargumentetom dårlig økonomi holder,særligt ikke i tider med lav arbejdsløshed. Det er rigtigt, at der er en hel anden pengekasseiden privatesektor. Mendet offentlige skal forstå, at hvis de skal holde på de gode medarbejdere, så bliverde nødt til at tænkeiefteruddannelse, siger hun. BF harindtil videreikkeformået at få retten til efteruddannelsen skrevetind i overenskomsten, så det er stadig op til den enkelte ansatte at lave en individuel aftalemed arbejdsgiveren. mere uddannelse, mere løn Her erder flere muligheder. Danmarks Biblioteksskole udbyder for eksempel en etårig masteruddannelse påkandidatniveau for bibliotekarer, der har toårs 12
erhvervserfaring, og flere diplomuddannelser på bachelor niveau. Men der findes over hundrede forskellige masteruddannelser på danske universiteter, såfeltet er bredt ogtil tider dyrt. En master uddannelse kan beløbe sig til alt fra 10.000 til over 100.000 kr. Har man ikke økonomi til at gå ned iarbejdstid for at studere, foreslår pernille Drost, atman istedet tager etenkelt modul påenmasteruddannelse eller spreder uddannelsen over flere år. Det vigtigste er, atdet er kompetencegivende. Det erdet, der giver højere løn iden anden ende, siger hun En master eller diplom uddannelse her arbejder de (2003-2006): 59 procent bibliotekarer DB fik job på et folkebibliotek, mod 22 procent af kandidaterne. 13 procent fik job idet private, mod 35 procent af kandidaterne. 86 procent var ibeskæftigelse, mod 91 procent af kandidaterne 51 procent startede som vikar i deres første job, mod 37 procent af kandidaterne. 57 procent startede i fuldtidsstilling mod 78 procent af kandidaterne. Fra undersøgelsen»fra studie til job undersøgelse af job- og karriereforløb 2003-2006«af Danmarks Biblioteksskole og BF,2006 udløser dog ikke automatisk højere løn, men giver bedre kort på hånden, når man skal forhandle individuelle kvalifikationstillæg. En særkørsel afløndata, som BF har lavet, viser entendens til, atdet kan ses på lønsedlen, hvis man har en masteruddannelse påcv et. Men darelativt fåi dag har sådan en, er talmaterialet spinkelt og skal derfor tages med forbehold. Også fordi tallene dækker bibliotekarer på alle niveauer, blandt andet chefer på højeste niveau, der iforvejen har en høj løn. Lønundersøgelsen fra september 2007 viste, at39udafde1734 bibliotekarer DB, der deltog iundersøgelsen, har taget en masteruddannelse. Bibliotekarer DB, der arbejder idet kommunale eller iregionerne, tjener i gennemsnit 6.491 kr. mere med en masteruddannelse end kolleger uden. For tjenestemændene samme sted er lønforskellen på 12.833 kr., mens bibliotekarer ansat istaten igennemsnit tjener 4.755 kr. mere. For enkelte grupper for eksempel faglige specialister ansat istaten erlønnen lavere med en masteruddannelse. Faglig konsulent ibf, Helle Fridberg tager forbehold for, at det kan være personlige forhold som større ansvarsområde og erfaring, der giver lønforskellen. Vikan ikke alene påbaggrund aftallene konkludere, at det er selve masteruddannelsen, der gør udslaget ikroner og ører, siger hun. BF vil jævnligt følge oppåtalmaterialet for atfølge udviklingen. Vihåber at se flere med en masteruddannelse ved næste udtræk, såvikan se, omløntendensen bliver tydeligere, siger Helle Fridberg. n brynskov@bf.dk Navn: Annebeth Larsen Møller,28år Uddannelse: Bibliotekar DB Job: Arden Bibliotek, Mariagerfjord Bibliotekerne, siden marts 2007 Tjener: 22.393 inkl. pension + tillæg (løntrin 1) Hvorfor valgte du at uddanne dig til bibliotekar DB? Jeg har faktisk læst på kandidaten, men kun iseks måneder, før jeg droppede ud. Jeg synes ikke, den var målrettet nok og var selv for meget itvivl om, hvad jeg ville bruge den til. Så jeg stoppede for at få noget praktisk erfaring. Hvor meget betyder lønnen for dig? Det betyder noget, og jeg tænker da meget på det. Men jeg startede på kandidaten på grund af lønnen, og det gik galt for mig, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge det til. Så ekstra løn er ikke motivation nok. Min personlige erfaring er,at selv om grundlønnen er lav,såhar jeg fået gode tillæg og er endt på en ok løn. Kunne du forestille dig at læse videre? Ja, jeg forestiller mig at læse videre om nogle år.det kunne også være på et andet universitet end biblioteksskolen, for eksempel som cand. it.multimedier. Men jeg vil slet ikke havde det skidt, hvis det ikke bliver til noget, for jeg har fået det rigtig godt med at være bibliotekar. Tænker du over,om det kan begrænse dine karrieremuligheder at være bibliotekar DB? Jeg tror,at fremtiden er at have en kandidatuddannelse. På den anden side føler jeg ikke, at jeg indtil videre er blevet hæmmet i at lave det, jeg gerne vil. Men jeg arbejder jo også på et lille bibliotek, hvor der ikke er ansat kandidater og hvor dem, der ansætter, ikke selv er kandidater. I fremtiden har alle dem, der ansætter andre, måske selv en kandidatgrad, så det vil være naturligt for dem at ansætte nogen med samme uddannelsesbaggrund. 1
I september gik 27-årige Stine Elisabeth Marcussen ned itid for at tage en kandidatuddannelse. På grund af stor opbakning fra ledelse og kollegaer på Viborg Bibliotekerne har skiftet ikke været svært. Jo mere uddannelse, desbedre Efter et par år med fuldtidsarbejde som bibliotekar gik Stine Elisabeth Marcussen i september ned i tid foratlæse tilcand.scient.bibl.det betyderfærre pengeogmindre tekst JO BRAND foto MICHAEL BO RASMUSSEN fritid,men hun er glad. Da Stine Elisabeth Marcussen begyndte på Biblioteksskolen i Aalborg,fandt hun hurtigt ud af,at hun gerne ville have en kandidatuddannelse. Alligevel valgte hun at søge arbejde, da hunvar færdig som bibliotekardb. Da jeg begyndte på Biblioteksskolen, vidste jeg kun, at jeg ville være bibliotekar. Men under studiet begyndte jeg at tænke, at jeg gerne ville have en kandidatuddannelse. For det første er det jo altid spændende at lære nye ting. For det andet er der noget rart i at specialisere sig alle bacheloruddannelser er jo grundlæggendeogbrede,hvilket de ogsåskalvære, men det kan være rart at gå i dybden. Derudover går udviklingen jo også imod, at jo mere uddannelse, des bedre, siger stine Elisabeth Marcussen, der dog ikke ønskede at gå direkte fra bachelor til kandidatuddannelsen. Jeg ville gerne ud at arbejde først.på Biblioteksskolen er der jo ikke så meget praktik,såjeg villegerne findeudaf, hvad jeggodtkunnelide at arbejdemed. Dermed villejeg få en bedrefornemmelse af,hvad jeg ville bruge min kandidatgrad til,fortæller stine Elisabeth Marcussen. Hun blev færdig med sin bachelorgrad i juni 2003, startede på det erhvervsrelaterede projekt i september 2003 og blev bibliotekardbijanuar2004. Allerede4. januar begyndte hunisit nuværende job på Viborg Bibliotekerne som fastansat bibliotekar. opbakning fra ledelsen I januar 2007 fik stine Elisabeth Marcussennychef, og iden forbindelsefik de gamle overvejelser om en kandidatuddannelse nyt liv. Min chef og jegholdt et møde om min fremtid, og her luftede jeg idéen om at tage en kandidatuddannelse. Den idé bakkede hun 100 procent op. Hendes holdningvar og er stadig,atdet er vigtigt, at man dygtiggør sig,siger stine Elisabeth Marcussen, der gik i gang med at undersøge,hvordan det kunne lade sig gøre,og præcis hvilken kandidatuddannelse, hun kunne tænke sig at tage.efter nogle overvejelser faldt valget på biblioteksskolens. Det er jo på et bibliotek, jeggerne vil arbejde, som hun siger. Hun blev enig med sin chef om,at hun kunnebegynde på sin kandidatuddannelse i september 2007 og fra det tidspunkt holde orlov 16 timer om ugen, så hungik nedfra 37 timertil 21 timer. på nær i juli og august,hvor hun arbejder fuldtid. Opbakningen fra min chef var overvældende og dejlig.jeg ville jo gerne blive ved med at være fastansat,og det kunne godt lade sig gøre.samtidig er ledelsen også meget interesseret i at vide,hvad der rører sig på biblioteksskolen, og det kan jeg jo fortælle dem nu,fortæller stine ElisabethMarcussen. Hunhar idet heletaget ikke oplevet modstand i forbindelse med sit nye arbejds og studieliv. Jeg er selvfølgelig gået ned i løn,men det føles ikke så voldsomt. Hvis man kan klare sig på en su,så kan man i hvert fald ogsåklare at gå neditid og løn. Med hensyn til tiden er det selvfølgelig hårdt op til julogsommer, hvor der skal afleveresopgaver, mensåbruger jeg mine feriedage der.det betyder så selvfølgelig,at jeg har mindre ferie end før, men til gengæld er der jo nogle kortere dage i begyndelsen af semestret, hvor jeg har mere fri. Mendet er jo heller ikke nogen straf,at jeg skal bruge tid på studiet. Jeg gør det jo,fordi jeg synes, det er spændende,fortæller stineelisabeth Marcussen. n J o Brand er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk 1
På Copenhagen Business School opfordrer biblioteksdirektør René Steffensen de ansatte til at efteruddanne sig. Efteruddannelse: Nødvendige lærepenge Efteruddannelseerikketil at komme uden om, hvis man vil holde på de gode medarbejdere,siger tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERUP biblioteksdirektør på Copenhagen Business School, René Steffensen. Muligheden foreksempelvis at tage en masteruddannelse sideløbendemed sitfaste joberikkebareetfrynsegode men et krav fra dygtigemedarbejdere idagens Danmark. Detmenerbiblioteksdirektør på Copenhagen Business school (CBs), René steffensen. Den er nødvendigt for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.ellers bliver de her ikke, siger han. Ikke bare synes han,efteruddannelse er en god idé han»opildner«ligefrem de ansatte. Vi har meget konsekvent opfordret folk til at få flere kompetencer,siger René steffensen, der for øvrigt selv er ved at læse en executive MBA. I løbet af de seneste syv otte år har 12 ud af cirka 55 fastansatte på CBs forskningsbibliotek taget eller er i gang med en master uddannelse. Der er ingen kvote på, hvor mange,der får lov,men de fleste har arbejdet i virksomheden i typisk fem ti år. Antallet skal afstemmes med økonomien, og ikke for mange fra samme afdeling kan være væk på samme tid,siger direktøren. seks bibliotekarer DB har indtil videre tagetenmasterpådanmarksbiblioteksskole,mens resten har videreuddannet sig på blandt andet Københavns Universitet, CBs, IT Universitetet og Ålborg Universitet. For eksempel læser en bibliotekar DB i øjeblikket en master i arbejdsmarked og personaleforhold på Ålborg Universitet. Arbejdspladsen betaler undervisningsafgift og materialer,fly til og fra Ålborg og ophold på hotel. så det kan godt løbe op. Men aftalen er selvfølgelig, at hun finder en løsning, der ikke er for dyr siger René steffensen. En ansat,der studerer,får fri til eksamener og den undervisning, der ligger inden for normal arbejdstid. En del undervisning og alle lektier klares i fritiden. sådet er både den ansatte og arbejdsgiveren, der skal bidrage, hvis det skal fungere,siger René steffensen. Biblioteket brugte sidste år 650.000 kroner på efteruddannelse ud af et budget på 36 millioner inklusiv omkostninger til andre tilbud, for eksempel studietur til New York i 2006 og singapore i 2007. Et efteruddannelsesudvalg har i år blandt andet engelsk som fokusområde og arrangerer løbende kurser for alle ansatte. Forsvundet undervejs René steffensen har flere gange oplevet, at medarbejderne ikke er kommet tilbage, efter de har taget en master uddannelse, fordi de for eksempel har fundet nyt arbejde undervejs. Detervilkårene, menerdirektøren, der ikke beder folk om at love evig troskabtil virksomheden. Det kan man ikke.vi regner med,at folk har lyst til at blive hvis ikke de har, rykker de videre, og det er dem velundt. på samme måde tiltrækker vi også nye medarbejdere med helt friske masteruddannelser. sådan er det, siger han. Ifølge René steffensen er der udover fastholdelseogrekrutteringafmedarbejdere andre gode grunde til at sætte sig på skolebænken. De ansatte får ny energi og viden, de bliver udfordret, reflekterer og fordyber sig, siger han. Desuden giver det et netværk. Og det får alle medarbejderne glæde af, siger René steffensen, der er overbevist om, at undervisningskvaliteten på en masteruddannelse er højere end på mindre forløb, konferencer og kurser. Det er ofte nogle spændende læringsmiljøer, hvor de gør tingene anderledes. Og det er ofte megetkvalificeredeundervisere,fordidet er betalingsuddannelser, siger han. n brynskov@bf.dk 1
Rartbibliotek, Eurobib Direct introducerer succesmøblerne fradanske bobles! Børnemøbler ietenkelt, kreativt design, udformet på en måde som gør dem uimodståelige at lege med. Bare det, at de findes på biblioteket, giver glæde. De har alt. De er lavet til at sidde på, lege med, rulle, gynge, ligge på, spændende at lege med og ikke mindst sjove at se på. bobles har modtaget en række internationale priser siden lanceringen i2006. Blandt andet Formidable 2006 istockholm for innovativt, kreativt og sælgende design. Materialet er fast EVA skum og indeholder ingen giftstoffer eller phtalater. bobles sæt 1, pastel 2krokodiller, 6lag, grøn/lime 1kylling, 6lag, grøn/lime 2grise, 6lag, rød/rosa 1gris, 3lag, rød/rosa 1 banner med ophængning (se billede) og 5 eventyrbøger om figurerne medfølger uden beregning 23397 bobles sæt I 3.550:- Sætpris 3.550:- I et større bibliotekslokale gør én eller to bobles dyr ikke så stor nytte. Derfor har vi sammensat nogle sæt, som passer til offentlig brug. Dette gør, at vi også kan sænke prisen pr. møbel. Ønsker du nogle af de øvrige bobles dyr eller hellere vil købe møblerne separat, henviser vi til vores hjemmeside www.eurobib.com. Illustrationer fra bøgerne. Bestil direkte. www.eurobib.com Kampagnepriserne gælder for bestillinger senest den 9. maj 2008. Alle priser er inklusive fragt, men eksklusive moms.
SætII Lilla/blå 2krokodiller, 6lag, lilla/lyslilla 1kylling, 6lag, lilla/lyslilla 2fisk, 6lag, blå/lysblå 1fisk, 3lag, blå/lysblå 1 banner med ophængning (se billede) og 5 eventyrbøger om figurerne medfølger uden beregning. 23398 bobles sæt II 3.550:- Banner og eventyrbøger om figurerne medfølgeruden beregning. gladebørn! 10% Miljøvenlige bæreposer -også en måde at vise omsorg for børnene på. Mulepose med lange stropper. Pose med 770 mm. lange stropper. Motiv Format Materiale Pakning Bogen. B380 x H420 mm. uden bælg. Kraftigt, naturfarvet bomuld. 50 stk. 2905 Bogen, lang strop 899:- NU 809:- NYHED! Bogstøtte Hold-on Gribevenlig bogstøtte. Format Materiale Pakning D148 x H205 mm. Stål, hvid- eller sortlakeret. 10 stk. Bærepose af papir Motiv Format Materiale Pakning 3235 hvid 395:- NU 355:- 3236 sort 395:- NU 355:- Refill. B320 x H435 mm. Bælg 130 mm. Kraftitg papir. 200 stk. 2918 Refill, papir 776:- NU 698:- Nu 355:- 10 stk 10% direct BCI A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel. 76 78 26 11 I Fax. 76 78 26 22 I E-mail. bci@bci.dk
1
19
M ini pa rlør OK =ov erenskomst AC = A k a demikernes C entra l- orga nisa tion KTO = Kommu n ale tjenstemæ nd og ov erenskomsta nsa tte KL = K ommu nernes Landsforening P ersona lesty relsen = sta tens a r b ejdsgiv erorga nisa tion