pressen Fremtidsudsigter: Det betaler sig at være cand.scient.bibl.

6 2008 Karruseltur: Formandens noter fra en hektisk overenskomst Børn i butikken: Fremtidens børnebibliotekar tør lege Kan forskningsbiblioteker være en mediebasker? pressen 3. april 2008 Fremtidsudsigter: Det betaler sig at være cand.scient.bibl.

L eder formanden har ordet lindevangs allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf.38882233 Fax 38 88 32 01 e-mail: bf@bf.dk internet: www.bf.dk ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf.A:38882233, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf.A:38211800, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson,Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf.A:39173724, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus,Varde Bibliotek Tlf.A:75221088, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbuss@vardebib.dk Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf.A:89409422, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Berit Sandholdt Jacobsen,Greve Bibliotek Tlf.A:43958029, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen,Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf.A:44867654, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk Søren Kløjgaard,Hasle Bibliotek Tlf.A:86752066, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh,Lemvig Bibliotek Tlf.A:96631515, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff,HvidovreBibliotekerne Tlf.A:36343600, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen,Varde Bibliotek E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf.A:76946922, P: 86 21 02 98 Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 15.00: 38 88 22 33 Forsiden: Flere og flere læser til cand.scient. bibl. Årsagen er bedre løn og større udbud på jobhylderne. Illustration: Llustra. Hvad skal barnet hedde? skal Bibliotekarforbundet bevare sit nuværende navn,eller skal der besluttes et navneskifteved generalforsamlingeni slutningen af oktober 2008? Dendebat vilhovedbestyrelsen hermedskyde igang og håbermeget på,at så mange medlemmer sommuligt vil deltageiogkomme medderes meninger og forslagtil.debattenskalløbehenover foråretogstarten af sommeren, hvorefter hovedbestyrelsen vilsamle op på bidragene og kommemed en indstillingtil generalforsamlingen. Behovet for at diskutere BF s navn er et naturligt resultat af,at medlemmernes uddannelsesbaggrundogarbejdsmarkeder er langt mere differentierede end forbarefåårsiden. Tiderne,hvorden eneste uddannelsesdifferentiering var,om manvar sektioneteller to er forbi, og det private arbejdsmarked er ikke længere et lillenicheområde.dermederder en klar identifikation, der er vedatsmuldre, og det er jo ikke kun en situation for biblioteksområdet. Det er en generel arbejdsmarkedsudvikling, hvor man i højere grad vurderer medarbejdere på kompetencer endsnævert uddannelsesindhold. Vi mærker tydeligt i Bibliotekarforbundet, at målet ikke længere er at definereen snæver»bibliotekarfaglighed«i forhold til medlemskab af BF. Udfordringen er, at BF skal være relevant for såvel medlemmet på eksempelvisfolkebiblioteket, gymnasiet eller patentbureauet. Og BF s navn skal så vidt muligt kunne udtrykke medlemmernes kompetencer og arbejdsliv.nogen mener, at det kræver et navneskifte andre mener, at det må handle om at redefinere indholdet i Bibliotekarforbundet. Nøjagtigt som diskussionen om, hvorvidt man skal hedde bibliotekar eller informationsspecialist. BF skal være vedkommende for de nuværende medlemmer og relevant for kommende medlemmer med en bredere uddannelsesmæssig profil.og det er den udfordring,bf står over for nu,og som er en svær balancegang.hvisbfskifter navn, risikerer vi, at nogen vil tolke det somom, at det ikke er godt nok at være bibliotekar længere.omvendt vil andre opfatte det som stagnation ikke at skifte navn.risikerer vi at»smide barnet ud med badevandet,«eller er en navneændringnødvendig,hvis vi skal favne nuværende og kommende medlemmer? Dog er det væsentligt at huske, at et navn gør det ikke alene der skal væreenstærk politisk vision og strategi, som kan sætte rammerne for BF s arbejde og progression. Hovedbestyrelsen harsiden efteråret 2007 arbejdet medatformulereenny vision for BF,der skal danne grundlag for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for 2009 2010 og har meget bevidst valgt at adskille visionsdebat og eventuelt navneskifte, idet BF s vision skal være et stærkt fundament for udvikling uanset navn.i forhold til navneskifte arbejder vi bevidst medatidentificeredebevæggrunde,der ligger til grund for en ændring, herunder ogsådeproblemer,det kangive. Eentingersikkert uanset hvad,erdet nødvendigt, at der er en klar stillingtagen til BF s navn,og dette skal formuleres tydeligt. Og ikke mindst debatteres blandt medlemmerne på bfnet.dk, i ansættelsesog faggrupperne,blandtdestuderende,i TR kollegierne og i Bibliotekspressen og de andre fora, hvor vi mødes. Vi glæder os til en godoglevende debat itekst og tale. PERNILLE DROST

indhold 9 10 1 1 1 22 som en leg Børn i dag kræver personlig formidling. Ny rapport tegner billedet af fremtidens børnebibliotekar. ingen revolution men smukt og populært Biblioteket i Åbo er moderne udenpå og klassisk indeni, skriver Bibliotekspressens»husanmelder«, Jens Lauridsen. Fortæl mig din uge: bibliotekar blandt kunst Lise Miller Bertram, 35, har researchet på kirkesølv i ugens løb på Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Bibliotekar DB og hvad så? Hvordan sikres det, at bibliotekar DB ernes løn og kvalifikationer følger med kandidaternes? En masteruddannelse kan væreénvej. Jo mere uddannelse, des bedre Der var 100 procent opbakning fra chefen, da stine Elisabeth Marcussen luftede ideen om at tage en kandidatuddannelse. I dag er hun bibliotekar på deltid og studerende på fuldtid. Nødvendige lærepenge Efteruddannelse er en nødvendig investering,hvis virksomhederne vil holde på gode medarbejdere, siger biblioteksdirektør på CBs, René steffensen. Formandens dagbog: kamp på udholdenhed syv bananer,et kilo skrællede gulerødder og tændstikker til øjnene.det var hovedammunitionen under den sidste og afgørende overenskomstforhandling den 19. februar. LæspernilleDrostspersonligeoplevelser. Forskning på alles læber BF og Danmarks Forskningsbiblioteksforening satte sig et mål: At få gjort forskningsbibliotekerne til godt samtalestof. 10 1 i DeTTe NUmmer Debat 21 Nyt fra det kommunale 24 Nye stillinger 25 Jobnyt /personnyt 31 Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax38883101 E-mail:bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann, hermann@bf.dk. Journalister:Anette Lerche,lerche@bf.dk,Marie Brynskov, brynskov@bf.dk,sabrinemønsted,moensted@bf.dk. annoncer: DG Mediaas, Studiestræde 5-7, 1455 KøbenhavnK, Tlf. 70 2711 55,fax 70 2711 56 E-mail:epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp,HanneK.Kjergård, Lise Marie Kofod,KristineN.LedetogLaila B. Sørensen Tryk: KLSGrafiskHus A/S ISSN 1395-0401 Medlem af Dansk Fagpresseforening abonnement: Ingelise DyrlundFrederiksen,abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435kr. BF-medlemmermodtagerautomatiskbladet oplag: Distribueret oplag 1.7.2004-30.6.2005 iflg. DanskOplagskontrol:6.503 Dettenummer er trykti6.800 eksemplarer adresseændring skal af Bibliotekarforbundetsmedlemmermeddelestil BF s medlemsafdeling. Uregelmæssighederileveringenmeddelestil det lokale postkontor.

Teaterfestival Den 6. til den 13. apriler der teaterfestival inæstved,hvornæsten 100 professionelle børne og ungdomsteatre deltager med over 150 forskellige forestillingerialt.i den forbindelse er der den 11. april et fagligt oplæg for teaterformidlere herunder bibliotekarer. En af oplægsholderne er Beth Juncker, professorved Danmarks Biblioteksskole. Hun har forsket ibørne ogungdoms kultur og den æstetiske dimension, herunder børns og unges møde med og relation til æstetiske udtryk, for eksempel scenekunst. Læs mere på www.teatercentrum.dk teater for børn og unge næstved 6.-13. april teatercentrum.dk Trendy bibliotek brynskov At hænge ud på biblioteket signalerer, at man er klog og går ind for genbrug. Og det er hipt,viser nyt trendstudie fratrendforskningsbureauet Firstmove. I en tid,hvor vi bombarderes af reality tvogandenrangsunderholdningerbibliotekerneblevetdet sted, hvor»first movere«søger dybde og ro,siger direktør hos firmaet Firstmove,Kirsten poulsentil avisen Urban. Det er ikke længere hot at sidde på café.det kanenhverjogøre,siger hun. brynskov lønmagasin udsat BF s lønmagasin for offentligt ansatte, der efter planen skulle udkomme i marts måned,bliver udsat for at få de nyeste resultater fra overenskomstforhandlingernemed.magasinet havner ipostkassenislutningenafapril eller i starten af maj og indeholder også gode råd om lønforhandling, lønstatistik og rettigheder vedrørende barsel, ferie og pension. brynskov skal BF have nytnavn? Det Kongelige Teater vil i sæsonen 2008 2009 opføre stykket Bogtyven med skuespillere som Nicolas Bro og Benedikte Hansen. stykkets forfatter, Daniel Wedel, har lavet et længere interview med Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen om bogtyveriet på biblioteket. Bogtyven harundertitlen en skueproces og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der har retten på sin side; den offentlige anklager, den forbitrede enke eller direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen? Hver har deres egen sandhed. stykket har urpremiere 1.maj 2009 på Lillescene. Det Kongelige Bibliotek arbejder for at arrangere en særforestilling for nuværende personale og pensionerede medarbejdere, der blev berørt af sagen. Alene dette persongalleri kan fylde teatersalen, mener Erland Kolding Nielsen, der i bogen Det Store Bogtyveri fiksit eget kapitel medtitlen»feltherren«. hermann Forbundet af biblioteks,- informations- og kulturspecialister? Forbundet af viden- og kulturformidlere? Bibliotekarforbundet? Debatten om,hvad BF skal hedde i fremtiden, blevforalvorskudt igang ved et hovedbestyrelsesmøde den 27. februar, hvor journalist og konsulent Kresten schultz Jørgensen fra Lead Agencyfik hovedbestyrelsen til at formulere tre bud på et nyt navn til BF.Om forbundet i sidste ende overhovedet skifter navn ogisåfaldtil hvilket afhængerblandt andet af medlemmerne,der opfordres til at deltage i navnedebatten. Forud er gået en internvisionsdebat ibf, der har slået fast, at»bf skal være den mest attraktive fagforening og det oplagte valg for professionelle,der arbejder med information, kultur og viden.«hb-medlemmernes navneforslag er kun forslag,understreger BF s formand, pernille Drost. De skal opfattes som»prototyper«på navne, så man har noget at diskutere ud fra. Menman er nødt til at kaste snøren ud og gøre debatten konkret, siger hun. DiskussionenomBF snavnkommer efter planen til at udspille sig på bf.net.dk og bf.dk, i Bibliotekspressen, på biblioteksskolen og rundt omkring på arbejdspladserneblandtmedlemmerne.alle opfordres til at komme med forslag og give konstruktiv kritik. Navneprocessen ventes afsluttet i juni måned 2008. Frabogtyveritil teater brynskov Bogtyven er titlen på Daniel Wedels drama om det store millionkup på Det Kongelige Bilbiotek. Nicolas Bro er blandt de medvirkende. Foto: Scanpix

En ny bekendtgørelse gør det lettere at læse moduler på andre universiteter for biblioteksskolens studerende. Foto: Scanpix overbygningálacarte For første gang i ti år får Danmarks Biblioteksskoleennyuddannelsesbekendtgørelse. Denstørstenyskabelsebliverifølge konstitueret rektor, Trine schreiber, at det fremover bliver lettere for studerende på overbygningenatlæseeteller fleremoduler påandreuniversiteter. De studerende er meget»obs«på, at man skal kunne specialisere sig,siger Trineschreiber. Det er vigtigt for dem på forhånd at vide,hvad de fårudafattageuddannelsen til cand.scient.bibl. samtidig er valgfriheden meget vigtig for dem, siger hun. Fremover kan man lettere læse enkelte moduler på for eksempel Københavns Universitet, IT universitetet eller DanmarkspædagogiskeUniversitetsskole, DpU. på sidstnævnte er biblioteksskolens tidligere rektor, Lars Qvortrup, nu dekan. Det åbner afgjort en dør han kender jo os og problematikken, så sammen sporer vi os ind på,hvad mulighederne er, siger Trine schreiber. Hvorvidt den tre et halvtårige uddannelse til bibliotekar DB fortsat skal udbydes på skolen, afhænger af den høringsrunde, uddannelsesbekendtgørelsen skal igennem i løbet af foråret. Her skal blandt andet Kommunernes Landsforening (KL) den største aftager af bibliotekarer høres, og deres udmelding vil blive afgørende for uddannelsens fremtid,vurderes det frafleresider. Læs mere om bibliotekar DB på side 10. Øvig er læsernes kæledække»arkivrotte, der får et kick ud af støvede reoler med ringbing«. sådan blev peter Øvig Knudsen beskrevet, da han fik overrakt Læsernes Bogpris 2008 af Berlingske Tidendes litteraturredaktørjensandersen. prisen blev overrakt på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Kolding 7. marts og er på 50.000 kroner.peter Øvig Knudsen fik prisen for sine to bøger om Blekingegadebanden, der alleredeersolgt i mere end 200.000 eksemplarer. Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidendes litteratursagkyndige nominerer hvert år ti bøger, som lånerne på landets biblioteker og avisens læsere kan stemme på.journalisten og forfatteren peter Øvig Knudsen fik i år 40 procent af stemmerne fra de 8.500 læsere, der stemte. Andre nominerede til årets bogpris var blandt andet Jens smærup sørensen og Morten sabroe, der fik anden og tredjepladsen. peter Øvig Knudsen har før modtaget priser blandt andet Cavlingprisen, men var»særlig«glad for en pris fra læserne. brynskov Det er en storglæde at have så mange læsere,det har jeg ikke oplevet før,sagde han. Peter Øvig Knudsen er modtager af Læsernes Bogpris 2008. Foto: Gert Blume mønsted ingenrektor Et rekord stort antalansøgere men ikke den rigtige. Ud af 17 ansøgere havde ingen det, der skal til for at værerektorpådanmarksbiblioteksskole efter Lars Qvortrup.Kulturministeriet slår derfor stillingen op igen efter påske, fortæller afdelingschef steenkyed. Vihar ikke fundet den, der pas sede perfekt til stillingen, den person, som biblioteksskolen har brug for lige nu,siger han. Det betyder ifølge steen Kyed, at der ikke sættes navn på den nye rektor før til sommer.indtil da fortsætter Trine schreiber som konstitueret rektor. brynskov maskulin fagpolitik Ide12størstefagforbundiDanmark er kuntoafformændenekvinder, mens størstedelen af medlemmerne er kvinder.forsker i ligestilling fra RUC Karen sjørup og næstformand i fagforbundet 3F Jane Koczak mener, at køn har betydning, blandt andet for forbundenes forhandlinger. Mændogkvinder tænker vidt forskelligt og vægter kravenefra medlemmerne forskelligt, siger Jane Koczaktil politiken. mønsted Forfatteratlas Nordiskeforfattereerblevetkortlagt på en ny hjemmeside.her kanman få svar på spørgsmål som: Hvem er inspireret af Karen Blixen eller Henrik Nordbrandt?Hvilkenordiskeforfattere har arbejdet sammen med hvem? Eller:Hvem har kritiseret hvem for hvad? Man kan også se gamle tv og radioklip med forfatterne.siden gik i luften den 27. februar og er et samarbejde mellem DR og andre nordiske public service tv stationer. se mere påwww.dr.dk/forfatteratlas mønsted

Fremtidens børnebibliotek: somenleg Hvis fremtidens kundegrundlag skal sikres, skal børnebibliotekarerne have mod til at»sætte sig selv i spil«for eksempel ved at tage initiativtil leg, sigernyrapport. tekst MARIE BRYNSKOV illustration GITTE SKOV -Allefortjenerdetbedste bibliotekstilbud børnene fortjener det allerbedste. sådan lyder mottoetfor børnekulturkoordinator på Ballerup Bibliotek, Annettegodt, somderforergladfor Biblioteksstyrelsensrapport Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn,der udkomi februar2008. Rapporten giver ti bud på,hvilke trækplastre, der skal suge børn ind af bibliotekets døre i fremtiden. særligt bud nummer fire om børns leg på biblioteket begejstrer Annette godt. Endelig bliver det anerkendt, at børn lærer, når de leger men de leger ikke nødvendigvis for at lære,siger hun. Rapporten slår fast, at leg skal være en selvstændig aktivitet på biblioteket, og at det er bibliotekarerne, der skal tage initiativ til den. Det kræver, at de omdefinerer deres egen rolle: at de bliver deltagere frem for tilskuere. Endelig bliverder tagetudgangspunktibørnene præmisser.det er rart,fordivinormalt fokuserermeget på det biblioteksfaglige. Nu begynder manendelig at taleom, at det ikke er os selv,men barnet, der er icentrum, siger Annettegodt, der ogsåermedlem af BØFA s bestyrelse BF sfaggruppefor børnebibliotekarer. Universer for børn Fokus på barnet skal blandt andet afspejles i bibliotekets indretning, siger rapporten. Foreksempelmed forskellige»børneuniverser«, hvor man ikke skelner så skarpt mellem aldersgrupper,men mere i temaer og genrer.for eksempel interesserer børn sig tit for elektroniske medier og genrer pc spil, internet og live rollespil på tværsafaldersgrupper. samtidig kan nogle grupper for eksempel teenagepiger,der bruger biblioteket flittigt have brug for et afgrænset,»privat«rum. Annette godt mener,at der i dag fokuseres alt for meget på udseendet af nye biblioteker. Vi laver voksenbiblioteker med børnematerialer i stedet for at indrette bibliotekettil børnene. Deterenbekymrende trend på nye biblioteker for eksempel imiddelfart og Kolding atder ikke er pladstil børnene, menatæstetikkenkommer først,siger hun. leg er mange ting I den børnevenlige indretning er der plads til leg.men bliver det ikke for meget med al den leg først i skolen, så i sfo en og så på biblioteket? Børn har enormt brug for at lege, uanset hvor de er, siger Annette godt. Men det handler mere om at have en legende tilgang til tingene.for eksempel kan leg også være at sidde i en stille krog, siger hun. KirstenDrotner,professorogdr.phil. ved syddansk Universitet, har forsket sig ibørn ogunges brug afmedier. Hun har siddet med iudvalget bag rapporten og mener, at en udfordring fremover er at finde balancen mellem to ekstremer: på den ene side at være den professionelle formidler, der ved alt om bestemte materialer,men ikke så meget om børnene. Og på den anden side»legetanter«, der prøver at sætte sig så meget i børnenes sted, at de nedprioritereratdefaktisk er kulturformidlere. Børn i dag kræver,at kommunikationen gårtoveje, siger hun. Deervanttil,atvoksneeridialog meddem. så de forventerdet sammepå biblioteket, siger Kirsten Drotner. Desuden er det vigtigt at tage allemedieribrug dedigitale, bøger, film, lyd hvisbibliotekerneskalleveoptil bibliotekslovens krav om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet understregerkirsten Drotner. Mangebørnforbinder,måskefejlag

Hvordan ville du selv have det med at skulle sætte dig på gulvet med nogle børn og synge med dem? Annette Godt, børnekulturkoordinator, Ballerup Bibliotek tigt, bøger med skolen. så det kan let blive forbundet med noget pligtagtigt og skal derfor ikke stå alene, siger hun. Formidlingerkodeordet, menerhun. Biblioteker er til for at formidle ikke for at være arkiver for bestemte materialer. Opgavenerikkeatopbevare, menat skabekulturformidling. Rollen for dagens bibliotekarer er mere kompleks end før,siger hun. Bibliotekarerne har altid skullet være kvalitetsgaranter.nuskaldeogsåfacilitere børnsegenudnyttelseafressourcerne.fra at være en monolog er det blevet en dialog. Bibliotekarerne skal fornemme, hvor børnene er og give dem modspil på en måde,der kommer børnene i møde, der, hvor de er. Personlig formidling Derfor skal bibliotekarerne ifølge rapporten»sætte sig selv ispil» og vise deres personlighed, nårdekommunikerermed børn.som det for eksempel sker i spørgetjenesten Spørg Olivia eller fantasy siden Den hemmelige Loge,som Ballerup Bibliotek, hvor Annette godt arbejder, står bag. Det handler om at gå idialog medbarnet, siger hun. I Den Hemmelige Loge er der dialog mellem bibliotekar og barnet men på en anderledes måde.bibliotekaren er for eksempel ret skrap og viser en mere personlig side af sig selv, og det er vigtigt, siger Annettegodt. Men Bibliotekarens nye rolle væk fra den traditionelle formidling falder ikke naturligt for alle, erkender hun. Det er en meget stor udfordring.hvordan ville du selv have det med at skulle sætte dig på gulvet med nogle børn og synge med dem? Deterjodet, pædagoger normaltgør, så det kræver en længere proces. Her tror jeg, vi får brug for efteruddannelse og andre faggrupper indover, siger Annette godt. mere uddannelse Netop bedre uddannelse er rapportens allerførste bud. Bibliotekarens nye profil med fokus på personlig formidling og brede mediekompetencer kræver,at man kan efter og videreuddanne sig med pointgivende moduler på master og diplom niveau.studerende skal allerede på biblioteksskolensgrunduddannelseopnå langt dybere kendskab til medielandskabet og lære at formidle indholdet af dem via work shops, spil, litteraturformidling, redigeringogdesignafrum. Men i den virkelige verden kan alle ikke være specialister, for eksempel når det handler om nye medier,indvender Annettegodt. Engeneralist kan ikke rumme alle de udfordringer, der er. Vikan ikke allesammen vide alt påspecialistniveau: Medier, spil, licenser, musik ogsåvidere. Det erikke muligt, som det er nu, siger hun ogspiller bolden videre til bibliotekslederne, der ansætter alt for få børnebibliotekarer. Nogle steder er der én børnebibliotekarmod ottevoksenbibliotekarer. så jeg vil gerne understrege,at jeg og mine kolleger i BØFA er meget begejstret over rapportens konklusioner vi vil meget gerneigang meddensanbefalinger. Men vi glæder os til at få en masse nyekolleger! Fordet kræver altså, at vi er flere, hvis mål skal føres ud i virkeligheden, siger Annettegodt. n brynskov@bf.dk Fremtidens børnebibliotek Rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn giver ti bud på, hvordan bibliotekerne fastholder børn fra 0-12 år som brugere af biblioteket. Antallet af børn, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden, var 51 procent i1998 i2004 var tallet faldet til 39 procent. Et udvalg bestående af medlemmer fra biblioteks- medie- og kulturområdet har afholdt otte møder i løbet af 2006 og 2007.Rapporten er udgivet af Biblioteksstyrelsen og kan læses på www.bs.dk Den Hemmelige Loge: www.denhemmeligeloge.dk

ingenrevolution men smukt og populært ÅboStadsbibliotekiFinland er ikke det nyskabende hybridbibliotek, man kunne håbe,skriver bibliotekschefjenslauridsen i sin anmeldelse. Åbo, Finlands femtestørste by med 175.000 indbyggere,har fået et nyt flot hovedbibliotek. I bedste finske tradition med raffineret design og stærk arkitektur, gode materialer og kvalitet i alle detaljer. Detoprindeligebibliotek, der skal kobles på det nye, er under renovering og indvies i 2008. Den gamle del skal rumme musik, skønlitteraturogkunst. selvom biblioteket naturligvis bør bedømmes i sin færdige helhed, kan det godt allerede nu få nogle ord med på vejen. placeringen i det absolutte centrum er fremragende. Det nye bibliotek åbner sig Biblioteket har specialdesignede reoler og arbejdsborde i massivt egetræ. imødekommende mod byen; gennem et langstrakt vinduesparti visualiseres blandt andet avislæsesalen og et stort nyhedstorv.indgangentil biblioteketermarkeret med et meget smukt lyskunstværk af Hans Christian Berg. I relation til den kunstneriskeskiltningsiger erfaringen, at denne form for»sekundær skiltning«eller signalgivning ikke aflæses af alle. Den bør derfor oversættes på et stort flot skilt: Åbo Stadsbibliotek indgang. klassisk og dog nyt Indenfor kan det konstateres, at stadsbiblioteketstadigvækeretklassisk,konservativt bibliotek. på den ene side har man ikke benyttet anledningen til en afgørende nytænkningafbiblioteksrummet. Materialerne på tunge specialdesignede reoler i russisk eg er det altdominerende element. på den anden side er der noglevigtige udviklingstiltag, herunder en opdelingaf biblioteket i emneorienterede zoner. Her findes alle typer materiale relateret til det pågældende emne. Biblioteket er som nævnt åbent og kommunikerende i kraft af sin arkitektur.byrummet er også en del af oplevelsen indenfor.åbenheden og mangfoldigheden er slående.der er mange forskellige steder og oplevelser på flere etager.det er en fornøjelse at bevæge sig rundt i et bibliotekslandskab med udsigter og muligheder for læsning og studier i indbydende og differentieret møblerede miljøer. Den flotte og meget lange hovedtrappe i granit mellem stueplan og første saler dog i højere grad ensbetydende med en monoton udfordring,end en invitation til opstigelse. mangler digital formidling En fin café i en ældre bygning tilknyttet biblioteketer én af de store kvaliteter ved Åbo stadsbibliotek. En anden er den store lukkede biblioteksgård,et sjældent fint biblioteksrum idet fri, der kalder på udstillinger, koncerter, dans, openair bio, serveringmed mere om sommeren. Byrummet er en integreret del af biblioteksoplevelsen. på minussiden må det anføres, at biblioteket i høj grad mangler elementer med visuel, digital formidling. Til gengæld er der mange fine belyste traditionelle udstillinger rundt omkring, nogle utraditionelt og fint nedfældet i gulvet. Det er imidlertidsådan,atman ikke kanfåfat imaterialerne.interaktionen og dialogen med brugerne er begrænset. Åbo stadsbibliotek er i høj grad et veltilrettelagt og kontrolleret tilbud til brugerne.i ringe grad et hus, der lever i kraft af et dynamisk og kreativt samspilmed borgerneiåbo. MenselvomÅbo stadsbibliotekikkeer det mangfoldige, dynamiske, ultimative hybridbibliotek, hvor borgerne mødes, demokratiet brydes og kunstenstiger, som vi alle går og venter på så er det et meget fint bibliotek, der bliver brugt. Borgerne iåbo er synligt glade forderes flotte, nye hus, og de kommer der i tusindtal hver eneste dag. n se mere om biblioteket på: www.turku.fi/bibliotek Jens Lauridsen er bibliotekschef i Tårnby Kommune og Bibliotekspressens»husanmelder«af danske og udenlandske biblioteker

Jeg møder klokken 8.30 hos Bruun Rasmussen i Bredgade,hvor jeg er bibliotekar og ansvarlig for firmabiblioteket. Denne morgen begynder med nogle sjove opgaver. For eksempel beder en vurderingssagkyndig fra sølv afdelingen mig om at finde nogle oplysninger om kirkesølv fra en landsbykirke. Jeg finder hjemmesiden www.kirkeligkunst.dk på nettet og kontakter den vurderingssagkyndige, der får kontakt til en ekspertfra Nationalmuseet. Resten af dagen bruger jeg blandt andet på at skrive en anbefaling til en tidligere studentermedhjælper, og jeg gør mig umage, for den skal være god. Klokken 16.30 tager jeg hjem. Jeg kører med min mand, der arbejder somjuristikulturministeriet. Jeg starter med at gennemgå den ugentlige liste,vi får fra Copy Dan.De gennemgår vores auktioner og tjekker, om der skal betales kunstnerafgift. som det er nu,skal man betale afgift til en kunstner eller dennes efterladte, hvis kunstneren er nulevende eller har været død i mindre end 70 år.men der kan opstå tvivlspørgsmål:er varen for eksempel masseproduceret? I dag skal jeg finde ud af,om der skal betales afgift,hvis kunstneren er fra Ukraine, og det skal der. Resten af dagen tager jeg mig af tidskriftscirkulation. Om aftenen spiller jeg basketball på motionsplan. Jeg har receptionsvagt, hvilket vil sige, at jeg skal vurdere de ting, folk kommer ind med fra gaden. Tidligere arbejdede jeg som vurderingssagkyndig,og nu har jeg den slags vagter et par gange om måneden for at holde min viden ved lige. Imens holder biblioteket lukket. Mit områdeer moderne malerier og grafik, og hvis der kommer noget ind, som ikke er mit område, ringer jeg efter vurderingseksperter fra de andre afdelinger. som altid spiser jeg frokost i vores dejlige kantine mellem 11.30 og 12. Der er smørrebrød, dejlige salater, en vegetarret, en varm ret og om vinteren suppe. Jeg spiser med dem, der sidder i kantinen: Blandt andre de vurderingssagkyndige, hvoraf to faktisk oprindeligt er bibliotekarer. Da receptionsvagten er slut klokken 18, tager jeg hjem. Jeg tager på Kunstakademiets bibliotek for at hente nogle bøger, jeg har bestilt. Blandt andet har afdelingen i Vejle sendt mig et billede af tre litografier af Antonio saura, som skal på auktion.de skal bruge oplysninger til brug i kataloget: Hvornår er de lavet, og hvor mange er der lavet? Resten af dagen bestiller jeg bøger og registrerer i vores nyindkøbtebibliotekssystem, Reindex. Jeg går hjem ved 16.30 tiden. Da jeg kommer hjem, er mine forældre der.to gange om ugen henter de Andreas vores 15 måneder gamle søn. Jeg har fået en låneanmodning fra et af de store museer, der gerne vil låne et værk, vi har solgt på auktion. Da jeg ikke må videregive oplysninger om køberen, sender jeg et standardbrev til denne sammen med låneanmodningenfra museet. Hvis det gårsom det plejer,såhørerjeg ikke mere til den sag, menmit indtryker, at folk gerne vil låne deres værker ud det er jo med til at gøre dem interessante. Resten af dagen opdaterer jeg intranettet som trænger til det! Klokken 15.30 går jeg, så jeg kan nå at hente min søn. Min mand, min søn og jeg tager til fødselsdag. Det er både min veninde, hendes mand og deres datters fødselsdage, der fejres. Der er lækker frokost og lagkage bagefter, og det er rigtig hyggeligt. Men efter nogle timer kan Andreas ikke mere,han vil have mere end godt er og bliver umulig,og vi tager hjem. Det er et frygteligt vejr! Op ad dagen kommer mine forældre for at passe Andreas. Min mand og jeg skal til koncert i Messias Kirken i Charlottenlund. Vi kender én i koret, så det er derfor, vi har hørt om den. Og koncerten er fantastisk. Bagefter tager vi indisk mad og is fra paradis med hjem. Resten af aftenen ser vi en dvd, jeghar lånt af min kollega. Fortalt til freelancejournalist Jo Brand bibliotekspressen@bf.dk Lise Miller Bertram Alder: 35 år Arbejde nu: Bibliotekar hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner Før: Studentermedhjælper på Bruun Rasmussen Kunstauktioners bibliotek ogsenere vurderingssagkyndig. Udannelse: Uddannet Bibliotekar DBi2004. Privat: Bor sammen med sin mand og deres 15 måneder gamle søn, Andreas. 9

hvad tjener de? Det kommunale område: En bibliotekar DB starter på løntrin 1 og slutter på løntrin 6. En kandidat starter på løntrin 3 og slutter på løntrin 8 løntrin 7 springes over Eksempel: En DB er tjener det første år af sin ansættelse 22.393,67 kr. inkl. pensionsbidrag (16,9 procent) en kandidat tjener 24.329,42 kr. Slutlønnen for DB eren er 29.429,67 kr.og for kandidaten 31.798,75 kr. Dertil forhandles individuelle tillæg. Det private område: 86 procent af de yngste ansatte (dimittendårgang 2005 eller senere) i det private erhvervsliv er kandidater. Den gennemsnitlige bruttoløn (inkl. pension) var i september 2007 på mellem 37.000 kr.og 38.000 kr.lønudviklingen over tid er væsentlig bedre for kandidaternes vedkommende end for DB ere. For eksempel tjener en DB er, der dimitterede i 1992, 33.007 kr., mens en kandidat fra samme årgang tjener 42.617 kr. Kilde: BF s lønstatistik (Forbehold tages for eventuelle ændringer i forbindelse med ny overenskomst. Læs om overenskomsten 2008 i Bibliotekspressen nr. 5) 10

Fremtidens arbejdsmarked: BiBlioTekarDB oghvadså? Navn: Heidi Dahl, 40 år Uddannelse: cand.scient.bibl. Job: Trainee på Københavns Hovedbibliotek siden september 2007 Tjener: 24.329,42 inkl. pension (løntrin 3) Akademikerne stormer ind på folkebibliotekerneogiprivate virksomheder.hvorefterladerdet bibliotekardb ere, deroftefår jobs idet offentlige,hvorkassen og viljen til efteruddannelse er tekst MARIE BRYNSKOV illustration LLUSTRA slunken? Dagene er talte for bibliotekar DB uddannelsen, hvis den tørre statistik står til troende. I2004 læste 122 videre på det 7. semester, der giver titlen bibliotekar DB ettal, der i2007 var skrumpet til 62. Omvendt læste 71 personer i2004 cand.scient.bibl. I2007 var det tal steget til 124. selv, når man trækker de bibliotekar DB ere fra, der senere vælger at tage overbygningen, er tendensen klar: større efterspørgsel på kandidater, højere lønninger ogbredere jobmuligheder for kandidater er årsagen til et ændret uddannelsesmønster, der på sigt kan betyde enden for bibliotekar DB uddannelsen. Hvor det tidligeremestvar det private erhvervsliv, der varude efterkandidaterne, er det nu ogsåfolkebibliotekerne, der efterlyser cand.scient.bibl. erijobannoncerne. Folkebibliotekerne erusikre på, hvad opgaverne bliver for de store, nye biblioteker efter kommunalreformen, så de ansætter folk med bredere kompetencer end før, siger konstitueret rektor på Danmarks Biblioteksskole, Trine schreiber. såmon ikke, behovet for bibliotekarer DBlangsomt ebber ud, siger hun. prorektoren vil ikke garantere, at uddannelsen eksisterer omfem år ogslet ikke om ti. Men hun understreger, at så længe Kulturministeriet og aftagerne ønsker det, så bliver den udbudt af skolen. hård konkurrence Nårdestuderende skal vælge, hvad der skal skeefter bacheloruddannelsen, er der fleremuligheder på Danmarks Biblioteksskole. De kanenten heltstoppe, læse et halvt år mere og få titlen bibliotekardbeller tage den toårigekandidatuddannelse. De fleste vælger entenbibliotekardbeller kandidatuddannelsen. Måskebliverkonkurrencen på arbejdsmarkedet lidthårderepåsigt for dem, der ikke tagerhelekandidatuddannelsen, siger leder af studievejledningen, MariaKangas Christensen. Deskaludogkonkurreremed for eksempel kandidater ikommunikation fraaau,ruc eller cand.it. erfra IT universitetet, siger hun. Hunmener,atmangeafdem, der vælgerbibliotekardberafklarede om det, nårdestarter på Danmarks Biblioteksskole. Deved,hvad de vilmed uddannel Hvorfor valgte du at læse cand.scient.bibl? Studievejlederne holdt et infomøde, hvor de sagde, at der selvfølgelig er jobs at få med begge uddannelser,men der var tendens til, at det bliver lettere at få job med kandidatuddannelsen. At folk generelt bliver mere veluddannede. Jeg synes, det var rigtig fedt, at man som kandidat kun skulle læse halvandet år mere og»slippe«for det erhvervsrelaterede projekt. Og det var nogle spændende fag på overbygningen, blandt andet vidensorganisation. Det betød også noget for mig, at det ikke var et problem, at jeg ikke var nogen»vårhare«, når jeg var færdig. Der var alligevel jobs at få. Hvor meget betyder lønnen? Det betyder da meget. Det er fedt at få noget ekstra løn. Men det er ikke det afgørende. For mig var det vigtigste, at jeg har mulighed for at få jobs inden for forskellige fagområder.mulighederne bliver større med en overbygning i baghånden. Ville du have gjort det samme idag? Ja, jeg er simpelthen så lykkelig for, at jeg tog overbygningen. Det er den bedste beslutning, jeg har taget imit liv atgøre uddannelsen ordentligt»færdig«og være mere teoretisk funderet. Man kan koble tingene på en anden måde. Hvilke karrieremuligheder ser du for dig selv? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med organisationskommunikation på et bibliotek eller i en virksomhed. 11

Jeg vil gerne understrege, at DB erne på ingen måde er andenrangs Pernille Drost,formand ibf sen og har en klar forestilling om, hvilke typerjobs, de vilhave. så kandealtid vende tilbage senere og bygge ovenpå medkandidatgraden, hvis de ønsker det, siger hun. alles fagforening? IBibliotekarforbundet er det ingenhemmelighed, at formanden, pernille Drost, helst ser, at alle studerende på biblioteksskolen kommer ud somkandidater.allerhelst så hun, at det syvende semester, hvor de studerende er i praktik,helt blev afskaffet. Iforhold til det uddannelsesbillede, vi ser i Danmark,er det vores råd at læse videre, så manikkeender medatstå med et stort efteruddannelsesproblem senere, siger hun. hvor mange er de? I 2004 blev der optaget 122 på uddannelsen til Bibliotekar DB og 71 på overbygningen til cand. scient.bibl. Af de 71 på kandidatuddannelsen kom ti fra andre uddannelsesinstitutioner. I 2007 blev 62 optaget til uddannelsen til Bibliotekar DB og 124 til cand.scient.bibl. Af de 124 optagne på kandidatuddannelsen kom 58 fra andre uddannelser,især fra udlandet. Nogle Bibliotekarer DB vælger at læse overbygningen efter en pause. Hvor mange, der læser en overbygning et andet sted end på biblioteksskolen, vides ikke, men i 2007 var der 19 nyuddannede bachelorer, der ikke fortsatte direkte på enten uddannelsen til Bibliotekar DB eller på kandidatuddannelsen. Kilde: Danmarks Biblioteksskole Detsynspunkt harskabt utilfredshed blandt bibliotekar DB ere, der blandt andet ibibliotekspressen anklager BF foratdelemedlemmerne op ieta oget B hold. IBibliotekspressen nr. 3,2007 skrev studerende Jane Kjertmann blandt andet:»( ) deterinteressant,hvordan BF på én gang vilvaretageinteressernefor medlemmer,som er bibliotekardb, samtidig med,atbfhelst serdisse medlemmersuddannelsesgrundlagfjernet.«tildet siger pernille Drostidag: Jeg vilgerne understrege,atdb erne på ingenmåde er»andenrangs«. Egentlig synesjeg,det er ærgerligt, at det er»alt eller intet«, at der ikke er noget indimellem. Men det ændrer ikke ved, at arbejdsgivernevil have akademikere i dag, siger hun. samtidig understreger hun, at det at værekandidat ikke betyder,atman skal regne med kun at»tænke store tanker«heletiden. Det er ikke ensbetydende med, at man er for fin til at skubbe en bogvogn eller tage udlånsvagter.men uddannelsen er et arbejdsredskab,der giver mulighed for at favnebredere, siger hun. Kanman det, fårman flerepenge ilønposen, viserlønstatistikken. En cand.scient.bibl. ansat i det offentlige tjener i dag brutto over 2.000 kroner mere i grundløn end en bibliotekar DB i det første år af ansættelsen. Idet private hvorover80procent nyansatte bibliotekarer er kandidater lavede lønnen i 2007 det største hop i ti år medengennemsnitlig lønstigningpå næstenotteprocent. på det statsligeområde varstigningen endnustørre: I2007 varder næsten14 procentmereilønningsposentil cand. scient.bibl er istateniforhold til året før. kommuner til lommerne Derfor råder pernille Drostdem, der idag er bibliotekar DB, til at søge efteruddannelse. Menhvordangør mandet, hvis ens arbejdsgiverikkeligefremstår på spring for at tilbyde efteruddannelse? særligt i kommunalt regi er der modstand mod at betale kompetencegivendeefteruddannelsetil medarbejderne,erkender pernille Drost. Dels fordideslukne, kommunale pengekasser ikke altid tillader det, menligesåmeget på grundaf indstillingen om, at efteruddannelse er noget, manselvmåtagesig af.men arbejdsgivernemåtil lommerne,understregerpernilledrost. Det offentligeskalvænnesig til ikke at se efteruddannelse som et problem eller en udgift men somenberigelse, både for dem selv og den ansatte. Hunmener ikke,atargumentetom dårlig økonomi holder,særligt ikke i tider med lav arbejdsløshed. Det er rigtigt, at der er en hel anden pengekasseiden privatesektor. Mendet offentlige skal forstå, at hvis de skal holde på de gode medarbejdere, så bliverde nødt til at tænkeiefteruddannelse, siger hun. BF harindtil videreikkeformået at få retten til efteruddannelsen skrevetind i overenskomsten, så det er stadig op til den enkelte ansatte at lave en individuel aftalemed arbejdsgiveren. mere uddannelse, mere løn Her erder flere muligheder. Danmarks Biblioteksskole udbyder for eksempel en etårig masteruddannelse påkandidatniveau for bibliotekarer, der har toårs 12

erhvervserfaring, og flere diplomuddannelser på bachelor niveau. Men der findes over hundrede forskellige masteruddannelser på danske universiteter, såfeltet er bredt ogtil tider dyrt. En master uddannelse kan beløbe sig til alt fra 10.000 til over 100.000 kr. Har man ikke økonomi til at gå ned iarbejdstid for at studere, foreslår pernille Drost, atman istedet tager etenkelt modul påenmasteruddannelse eller spreder uddannelsen over flere år. Det vigtigste er, atdet er kompetencegivende. Det erdet, der giver højere løn iden anden ende, siger hun En master eller diplom uddannelse her arbejder de (2003-2006): 59 procent bibliotekarer DB fik job på et folkebibliotek, mod 22 procent af kandidaterne. 13 procent fik job idet private, mod 35 procent af kandidaterne. 86 procent var ibeskæftigelse, mod 91 procent af kandidaterne 51 procent startede som vikar i deres første job, mod 37 procent af kandidaterne. 57 procent startede i fuldtidsstilling mod 78 procent af kandidaterne. Fra undersøgelsen»fra studie til job undersøgelse af job- og karriereforløb 2003-2006«af Danmarks Biblioteksskole og BF,2006 udløser dog ikke automatisk højere løn, men giver bedre kort på hånden, når man skal forhandle individuelle kvalifikationstillæg. En særkørsel afløndata, som BF har lavet, viser entendens til, atdet kan ses på lønsedlen, hvis man har en masteruddannelse påcv et. Men darelativt fåi dag har sådan en, er talmaterialet spinkelt og skal derfor tages med forbehold. Også fordi tallene dækker bibliotekarer på alle niveauer, blandt andet chefer på højeste niveau, der iforvejen har en høj løn. Lønundersøgelsen fra september 2007 viste, at39udafde1734 bibliotekarer DB, der deltog iundersøgelsen, har taget en masteruddannelse. Bibliotekarer DB, der arbejder idet kommunale eller iregionerne, tjener i gennemsnit 6.491 kr. mere med en masteruddannelse end kolleger uden. For tjenestemændene samme sted er lønforskellen på 12.833 kr., mens bibliotekarer ansat istaten igennemsnit tjener 4.755 kr. mere. For enkelte grupper for eksempel faglige specialister ansat istaten erlønnen lavere med en masteruddannelse. Faglig konsulent ibf, Helle Fridberg tager forbehold for, at det kan være personlige forhold som større ansvarsområde og erfaring, der giver lønforskellen. Vikan ikke alene påbaggrund aftallene konkludere, at det er selve masteruddannelsen, der gør udslaget ikroner og ører, siger hun. BF vil jævnligt følge oppåtalmaterialet for atfølge udviklingen. Vihåber at se flere med en masteruddannelse ved næste udtræk, såvikan se, omløntendensen bliver tydeligere, siger Helle Fridberg. n brynskov@bf.dk Navn: Annebeth Larsen Møller,28år Uddannelse: Bibliotekar DB Job: Arden Bibliotek, Mariagerfjord Bibliotekerne, siden marts 2007 Tjener: 22.393 inkl. pension + tillæg (løntrin 1) Hvorfor valgte du at uddanne dig til bibliotekar DB? Jeg har faktisk læst på kandidaten, men kun iseks måneder, før jeg droppede ud. Jeg synes ikke, den var målrettet nok og var selv for meget itvivl om, hvad jeg ville bruge den til. Så jeg stoppede for at få noget praktisk erfaring. Hvor meget betyder lønnen for dig? Det betyder noget, og jeg tænker da meget på det. Men jeg startede på kandidaten på grund af lønnen, og det gik galt for mig, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge det til. Så ekstra løn er ikke motivation nok. Min personlige erfaring er,at selv om grundlønnen er lav,såhar jeg fået gode tillæg og er endt på en ok løn. Kunne du forestille dig at læse videre? Ja, jeg forestiller mig at læse videre om nogle år.det kunne også være på et andet universitet end biblioteksskolen, for eksempel som cand. it.multimedier. Men jeg vil slet ikke havde det skidt, hvis det ikke bliver til noget, for jeg har fået det rigtig godt med at være bibliotekar. Tænker du over,om det kan begrænse dine karrieremuligheder at være bibliotekar DB? Jeg tror,at fremtiden er at have en kandidatuddannelse. På den anden side føler jeg ikke, at jeg indtil videre er blevet hæmmet i at lave det, jeg gerne vil. Men jeg arbejder jo også på et lille bibliotek, hvor der ikke er ansat kandidater og hvor dem, der ansætter, ikke selv er kandidater. I fremtiden har alle dem, der ansætter andre, måske selv en kandidatgrad, så det vil være naturligt for dem at ansætte nogen med samme uddannelsesbaggrund. 1

I september gik 27-årige Stine Elisabeth Marcussen ned itid for at tage en kandidatuddannelse. På grund af stor opbakning fra ledelse og kollegaer på Viborg Bibliotekerne har skiftet ikke været svært. Jo mere uddannelse, desbedre Efter et par år med fuldtidsarbejde som bibliotekar gik Stine Elisabeth Marcussen i september ned i tid foratlæse tilcand.scient.bibl.det betyderfærre pengeogmindre tekst JO BRAND foto MICHAEL BO RASMUSSEN fritid,men hun er glad. Da Stine Elisabeth Marcussen begyndte på Biblioteksskolen i Aalborg,fandt hun hurtigt ud af,at hun gerne ville have en kandidatuddannelse. Alligevel valgte hun at søge arbejde, da hunvar færdig som bibliotekardb. Da jeg begyndte på Biblioteksskolen, vidste jeg kun, at jeg ville være bibliotekar. Men under studiet begyndte jeg at tænke, at jeg gerne ville have en kandidatuddannelse. For det første er det jo altid spændende at lære nye ting. For det andet er der noget rart i at specialisere sig alle bacheloruddannelser er jo grundlæggendeogbrede,hvilket de ogsåskalvære, men det kan være rart at gå i dybden. Derudover går udviklingen jo også imod, at jo mere uddannelse, des bedre, siger stine Elisabeth Marcussen, der dog ikke ønskede at gå direkte fra bachelor til kandidatuddannelsen. Jeg ville gerne ud at arbejde først.på Biblioteksskolen er der jo ikke så meget praktik,såjeg villegerne findeudaf, hvad jeggodtkunnelide at arbejdemed. Dermed villejeg få en bedrefornemmelse af,hvad jeg ville bruge min kandidatgrad til,fortæller stine Elisabeth Marcussen. Hun blev færdig med sin bachelorgrad i juni 2003, startede på det erhvervsrelaterede projekt i september 2003 og blev bibliotekardbijanuar2004. Allerede4. januar begyndte hunisit nuværende job på Viborg Bibliotekerne som fastansat bibliotekar. opbakning fra ledelsen I januar 2007 fik stine Elisabeth Marcussennychef, og iden forbindelsefik de gamle overvejelser om en kandidatuddannelse nyt liv. Min chef og jegholdt et møde om min fremtid, og her luftede jeg idéen om at tage en kandidatuddannelse. Den idé bakkede hun 100 procent op. Hendes holdningvar og er stadig,atdet er vigtigt, at man dygtiggør sig,siger stine Elisabeth Marcussen, der gik i gang med at undersøge,hvordan det kunne lade sig gøre,og præcis hvilken kandidatuddannelse, hun kunne tænke sig at tage.efter nogle overvejelser faldt valget på biblioteksskolens. Det er jo på et bibliotek, jeggerne vil arbejde, som hun siger. Hun blev enig med sin chef om,at hun kunnebegynde på sin kandidatuddannelse i september 2007 og fra det tidspunkt holde orlov 16 timer om ugen, så hungik nedfra 37 timertil 21 timer. på nær i juli og august,hvor hun arbejder fuldtid. Opbakningen fra min chef var overvældende og dejlig.jeg ville jo gerne blive ved med at være fastansat,og det kunne godt lade sig gøre.samtidig er ledelsen også meget interesseret i at vide,hvad der rører sig på biblioteksskolen, og det kan jeg jo fortælle dem nu,fortæller stine ElisabethMarcussen. Hunhar idet heletaget ikke oplevet modstand i forbindelse med sit nye arbejds og studieliv. Jeg er selvfølgelig gået ned i løn,men det føles ikke så voldsomt. Hvis man kan klare sig på en su,så kan man i hvert fald ogsåklare at gå neditid og løn. Med hensyn til tiden er det selvfølgelig hårdt op til julogsommer, hvor der skal afleveresopgaver, mensåbruger jeg mine feriedage der.det betyder så selvfølgelig,at jeg har mindre ferie end før, men til gengæld er der jo nogle kortere dage i begyndelsen af semestret, hvor jeg har mere fri. Mendet er jo heller ikke nogen straf,at jeg skal bruge tid på studiet. Jeg gør det jo,fordi jeg synes, det er spændende,fortæller stineelisabeth Marcussen. n J o Brand er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk 1

På Copenhagen Business School opfordrer biblioteksdirektør René Steffensen de ansatte til at efteruddanne sig. Efteruddannelse: Nødvendige lærepenge Efteruddannelseerikketil at komme uden om, hvis man vil holde på de gode medarbejdere,siger tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERUP biblioteksdirektør på Copenhagen Business School, René Steffensen. Muligheden foreksempelvis at tage en masteruddannelse sideløbendemed sitfaste joberikkebareetfrynsegode men et krav fra dygtigemedarbejdere idagens Danmark. Detmenerbiblioteksdirektør på Copenhagen Business school (CBs), René steffensen. Den er nødvendigt for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.ellers bliver de her ikke, siger han. Ikke bare synes han,efteruddannelse er en god idé han»opildner«ligefrem de ansatte. Vi har meget konsekvent opfordret folk til at få flere kompetencer,siger René steffensen, der for øvrigt selv er ved at læse en executive MBA. I løbet af de seneste syv otte år har 12 ud af cirka 55 fastansatte på CBs forskningsbibliotek taget eller er i gang med en master uddannelse. Der er ingen kvote på, hvor mange,der får lov,men de fleste har arbejdet i virksomheden i typisk fem ti år. Antallet skal afstemmes med økonomien, og ikke for mange fra samme afdeling kan være væk på samme tid,siger direktøren. seks bibliotekarer DB har indtil videre tagetenmasterpådanmarksbiblioteksskole,mens resten har videreuddannet sig på blandt andet Københavns Universitet, CBs, IT Universitetet og Ålborg Universitet. For eksempel læser en bibliotekar DB i øjeblikket en master i arbejdsmarked og personaleforhold på Ålborg Universitet. Arbejdspladsen betaler undervisningsafgift og materialer,fly til og fra Ålborg og ophold på hotel. så det kan godt løbe op. Men aftalen er selvfølgelig, at hun finder en løsning, der ikke er for dyr siger René steffensen. En ansat,der studerer,får fri til eksamener og den undervisning, der ligger inden for normal arbejdstid. En del undervisning og alle lektier klares i fritiden. sådet er både den ansatte og arbejdsgiveren, der skal bidrage, hvis det skal fungere,siger René steffensen. Biblioteket brugte sidste år 650.000 kroner på efteruddannelse ud af et budget på 36 millioner inklusiv omkostninger til andre tilbud, for eksempel studietur til New York i 2006 og singapore i 2007. Et efteruddannelsesudvalg har i år blandt andet engelsk som fokusområde og arrangerer løbende kurser for alle ansatte. Forsvundet undervejs René steffensen har flere gange oplevet, at medarbejderne ikke er kommet tilbage, efter de har taget en master uddannelse, fordi de for eksempel har fundet nyt arbejde undervejs. Detervilkårene, menerdirektøren, der ikke beder folk om at love evig troskabtil virksomheden. Det kan man ikke.vi regner med,at folk har lyst til at blive hvis ikke de har, rykker de videre, og det er dem velundt. på samme måde tiltrækker vi også nye medarbejdere med helt friske masteruddannelser. sådan er det, siger han. Ifølge René steffensen er der udover fastholdelseogrekrutteringafmedarbejdere andre gode grunde til at sætte sig på skolebænken. De ansatte får ny energi og viden, de bliver udfordret, reflekterer og fordyber sig, siger han. Desuden giver det et netværk. Og det får alle medarbejderne glæde af, siger René steffensen, der er overbevist om, at undervisningskvaliteten på en masteruddannelse er højere end på mindre forløb, konferencer og kurser. Det er ofte nogle spændende læringsmiljøer, hvor de gør tingene anderledes. Og det er ofte megetkvalificeredeundervisere,fordidet er betalingsuddannelser, siger han. n brynskov@bf.dk 1

Rartbibliotek, Eurobib Direct introducerer succesmøblerne fradanske bobles! Børnemøbler ietenkelt, kreativt design, udformet på en måde som gør dem uimodståelige at lege med. Bare det, at de findes på biblioteket, giver glæde. De har alt. De er lavet til at sidde på, lege med, rulle, gynge, ligge på, spændende at lege med og ikke mindst sjove at se på. bobles har modtaget en række internationale priser siden lanceringen i2006. Blandt andet Formidable 2006 istockholm for innovativt, kreativt og sælgende design. Materialet er fast EVA skum og indeholder ingen giftstoffer eller phtalater. bobles sæt 1, pastel 2krokodiller, 6lag, grøn/lime 1kylling, 6lag, grøn/lime 2grise, 6lag, rød/rosa 1gris, 3lag, rød/rosa 1 banner med ophængning (se billede) og 5 eventyrbøger om figurerne medfølger uden beregning 23397 bobles sæt I 3.550:- Sætpris 3.550:- I et større bibliotekslokale gør én eller to bobles dyr ikke så stor nytte. Derfor har vi sammensat nogle sæt, som passer til offentlig brug. Dette gør, at vi også kan sænke prisen pr. møbel. Ønsker du nogle af de øvrige bobles dyr eller hellere vil købe møblerne separat, henviser vi til vores hjemmeside www.eurobib.com. Illustrationer fra bøgerne. Bestil direkte. www.eurobib.com Kampagnepriserne gælder for bestillinger senest den 9. maj 2008. Alle priser er inklusive fragt, men eksklusive moms.

SætII Lilla/blå 2krokodiller, 6lag, lilla/lyslilla 1kylling, 6lag, lilla/lyslilla 2fisk, 6lag, blå/lysblå 1fisk, 3lag, blå/lysblå 1 banner med ophængning (se billede) og 5 eventyrbøger om figurerne medfølger uden beregning. 23398 bobles sæt II 3.550:- Banner og eventyrbøger om figurerne medfølgeruden beregning. gladebørn! 10% Miljøvenlige bæreposer -også en måde at vise omsorg for børnene på. Mulepose med lange stropper. Pose med 770 mm. lange stropper. Motiv Format Materiale Pakning Bogen. B380 x H420 mm. uden bælg. Kraftigt, naturfarvet bomuld. 50 stk. 2905 Bogen, lang strop 899:- NU 809:- NYHED! Bogstøtte Hold-on Gribevenlig bogstøtte. Format Materiale Pakning D148 x H205 mm. Stål, hvid- eller sortlakeret. 10 stk. Bærepose af papir Motiv Format Materiale Pakning 3235 hvid 395:- NU 355:- 3236 sort 395:- NU 355:- Refill. B320 x H435 mm. Bælg 130 mm. Kraftitg papir. 200 stk. 2918 Refill, papir 776:- NU 698:- Nu 355:- 10 stk 10% direct BCI A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel. 76 78 26 11 I Fax. 76 78 26 22 I E-mail. bci@bci.dk

1

19

M ini pa rlør OK =ov erenskomst AC = A k a demikernes C entra l- orga nisa tion KTO = Kommu n ale tjenstemæ nd og ov erenskomsta nsa tte KL = K ommu nernes Landsforening P ersona lesty relsen = sta tens a r b ejdsgiv erorga nisa tion

D ebat Trægt, kære kulturminster Det var med en forventning om at føre spændende samtaler,møde fascinerende mennesker og at høre om nye tiltag på biblioteksområdet, at jeg sammen med mine to medstuderende meldte mig i receptionen på Hotel Comwell for at deltage i Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Kolding i starten af marts. Alle tre punkter på min personlige dagsorden blev opfyldt,men det jeg husker klarest fra årsmødet, er kulturministerens indlæg i debatten og de svar han gav de spørgelystne idiskussionenbagefter. For det virkede ikke som om kulturministeren og den samlede biblioteksrepræsentation helt var i symbiose med hinanden. Hvor mit indtryk af branchen er,atder er en vislysttil at følgemed tiden, optimere processer, gøre brugernes biblioteksbesøg bedst muligt, så virkede kulturministeren ret træg i betrækket og holdt stædigt fast på ideer,som resten af branchen har overhalet indenom.kulturministeren har selvfølgelig ret i,at bogen som materiale er et vigtigt element i de danske biblioteker, men han nægter tilsyneladende at anerkende bibliotekslovens egen udformning i paragraf 1 fra år 2000 om,at alle materialer er sidestillet hinanden. Bøgernes nuværende placering er et resultat af en anden tid, og det er tydeligt, at vi ikke kanblive vedmed at klamre os til et enkelt medie,når brugerne så tydeligt ønsker og bruger andre udlånsmuligheder. Kære kulturminister. Jeg spekulerer på, hvornår du sidst i rollen som bruger, henvendte dig til et bibliotek og så hvilken positiv stemning et alsidigt udlån producerer. Noget andet, der var meget relevant for mig og mine medstuderende på biblioteksskolen, var kulturministerens svar på et spørgsmål,jeg stillede ham.nemlig om hans hensigt med den uddannelse, jeg går på. I forbindelse med de stadig lavere ansøgertal og snak i krogene om eventuelt at fusionere med et andet universitetsmiljø for eksempel Københavns Universitet kunne det være relevant at høre om kulturministerenvilletagekonsekvenserne af den senere tids hændelser og forandre studiet? Desværre er kulturministeren ikke interesseret i at se biblioteksskolen glide ud af hans greb og over i de muligvis mere kompetente hænder i Videnskabsministeriet. Han afviste kategorisk al snak om fusioner og henviste til,at den næste rektor givetvis ville kunne rette op på den synkende skudes manglende ansøgere og støvede image. Han mente de faldende ansøgertal kunne henvises udelukkende til de små årgange og konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerneidanmark.»forbiblioteks skolen«, udtalte Kulturministeren,»er god nok som den er«. Kære Kulturminister. Hvornår har du sidst været en tur forbi biblioteksskolen på Amager eller i Aalborg?Har du overhovedet lagt mærke til at vores bibliotek har fået skåret så kraftigt i åbningstiderne,at der kun er fire timer åbent hver dag?har du fulgt med i,hvad en bibliotekar skal kunne for at tilfredsstille de stigende krav hosbrugerne? Men som jeg måtte sande på årsmødet, ville jeg vel heller ikke få et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål,hvis miraklet skulle ske,at kulturministeren læste dette. Nadia Lindgren Høeg, 6. semester bachelorstuderende, Danmarks Biblioteksskole Bland dig i debatten! Har du debatindlæg til bladet, så send en mail til bibliotekspressen@bf.dk eller skriv en kommentar på www.bibliotekspressen.dk. Indlæg må max. være 1500 anslag med mellemrum. Vi forbeholder os ret til også at trykke indlæg i netudgaven af bladet. 21

Nedskæringer på forskningsbibliotekerne var en af grundene til, at BF og Danmarks Forskningsbiblioteksforening i2004 besluttede at profilere sig selv,blandt andet imedierne. Foto: Jakob Boserup Målrettet branding: Forskningpåalles læber Projekt Fokuspå Forskningsbibliotekerne nåede ved årsskiftet sin foreløbige afslutning.det er faktiskmuligt at gøre forskningsbiblioteket tilenmediehistorie,skriver Christian Lauersen, medlem af arbejdsgruppen. I 2004 kunne både Danmarks Forskningsbiblioteksforening(DF)ogBibliotekarforbundet (BF) konstatere, at sparekniven endnu engang var blevet svunget over forskningsbibliotekerne. Mankunnese tilbage på et parhårde år medøkonomiske blødninger. Derfor besluttede de to hovedbestyrelser,at det var på tide at gøre fælles front i et forsøg på at skabe vedvarende og positiv opmærksomhed på sektoren, internt som eksternt. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at arbejde seriøst og målrettet med synliggørelse af forskningsbibliotekerne. Arbejdsgruppen, der var sammensat af biblioteksprofessionelle syv i alt,stod over for et særdeles udfordrendeprojekt. Ressourcer iform af professionel ekspertise eller et reelt reklamebudget lå ikke lige for,så projektets succes afhang langt hen ad vejen af arbejdsgruppensengagementogevnetil at få sattiltagiværkfor relativt få midler. Efter at en del højtflyvende ideer og tanker var blevet vendt og skudt i sænk igen, fremlagdearbejdsgruppen inovember 2004 et pragmatisk orienteret idékatalog,som blev godkendt af DF og BF ved årsskiftet 2004/2005. på baggrund af idékataloget blev en reel handlingsplan udarbejdet bestående af tre hovedprojekter, der hver især sigtede mod at profilere og synliggøre forskningsbibliotekerne over for tre forskellige målgrupper:medierne,beslutningstagerneogdekommende medarbejdere. Ihvert hovedprojektindgik en række delprojekter. spaltepladsenerikketil at komme omkring alle tiltag og resultater, gode somdårlige, menetpar af de mere signifikante erfaringer fra hvert hovedprojekt skal fremhæves her. Fokus på medierne Hovedprojektet, der skulle profilere forskningsbibliotekerneimedierne,indebar en medieovervågningaflandsdækkende dagblade.aktuelleartikler blev sakset, og journalister, der beskæftigede sig med biblioteker, forskningoguddannelse, blev identificeret. Herefter blev de fodret med vinkler på aktuelle og relevante historier,der kunne profilere og synliggøre forskningsbibliotekerneiden offentlige opinion. Her finder vi et eksempel på projektets nytteværdi. Den 23. oktober 2005 trykte dagbladet politiken artiklenviden er guld værd alt for megetguld,ogarbejdsgruppen kontaktede otte navngivne journalister fra forskellige landsdækkende aviser foratgøre dem opmærksom på historien. En historie om, at offentligt 22

En del af projektet Fokus på Forskningsbibliotekerne gik ud på at vise forskningsbiblioteker som en attraktiv arbejdsplads. Her CBS. Foto: Jakob Boserup finansieredeuniversiteter foræredederes forskning væk til kommercielle forlag, hvorpå forskningsbibliotekernekunnegribe dybt i lommen og købe det tilbage igen. To journalister viste interesse, men kun én valgte at skrive historien, og den 10. december 2005 bragte Jyllands posten artiklen Forskning foræres væk. Interessant nok fik historien derefter sit eget liv og begyndte at gå sineegneveje: DenblevsaksetafDRTekst TV, TV2Tekst TVogDR Nyheder/Indland.Herpå blev den bragt i en forkortetversionifynsstiftstidende, og et pardagesenerebragtejyllandsposten en leder om sagen. Efterfølgende rutschedehistorien rundtiblandtandet CBs universitetsavis,tv2 Nyhederne, Magisterbladet og Civiløkonomen, før den øjensynligt mistede pusten og til sidst døde.eksemplet viser, at det er muligt at få en forskningsbibliotekshistorie med en interessant vinkling ud i medierne. Men eksemplet viser også, at der er gode chancer for, at historien lynhurtigt får sit eget livogstarter en ukontrolleret turné rundtimedielandskabet. Journalisterne havde ikke tid til at sætte sig ordentligt indihistorien, hvilket gavetstort arbejde for arbejdsgruppen, da denne måtte føde journalisternemed baggrundogfakta. på trods af dette blev historien alligevel præget af fejl og mangler,grundet korte deadlines eller dårligt journalistisk håndværk. på langtsigt må manganske givet bestræbe sig på andet og mere endfrivilligt arbejde,hvis man bare tilnærmelsesvis vilkontrollereenhistorie. Fokus på beslutningstagerne Det andet hovedprojekt arbejdede med at øge fokus på forskningsbibliotekernes sag over for eksterne og interne beslutningstagere.dette involverede identificeringen af cirka 400 eksterne beslutningstagere så somfolketingsmedlemmer,politiskeordførere og cirka 400 interne beslutningstagere som universitetsbestyrelser,rektorer, somvia directmail med frimærke blevorienteretomaktuelleemner,der dels kunne skabe positiv opmærksomhed om forskningsbibliotekerne, dels påvirke beslutningstagerneikonkretesager.arbejdsgruppen har skrevet til de eksterne beslutningstagere fire gange.historien om forskningen, der blev foræret væk, blev formidlet til beslutningstagerneog resulterede i,at der blev rejst et spørgsmål i Folketinget, som var ordret sakset fra arbejdsgruppensbrev. Den10. april 2006 havde videnskabsminister Helge sander æren af at modtage spørgsmålet fra Enhedslistensfolketingsmedlem, perclausen. De sammefireskrivelser blev også sendt til de interne beslutningstagere,men uden synlig effekt. kommende arbejdstagere Det sidste hovedprojekt har fokuseret på at profilere forskningsbiblioteker som en attraktiv arbejdsplads over for kommende arbejdstagere. Et tiltag i den forbindelse var afholdelsen af enacademic Library Dinner på CBs Bibliotek. studerende fra DB København og DB Aalborg var inviteret til en aften med middag og en snak om forskningsbibliotekernes virkeogdearbejdsopgaver, der knytter sig hertil. Ideen varatplanteforskningsbibliotekerneide studerendes bevidsthed på et så tidligt stadie som muligt, så der var primært studerende på de første semestre,der var målgruppen. I alt deltog cirka 40 studerende, men der kunne have været flere, hvis ikke de fysiske rammer havde sat begrænsninger. Hele arbejdsgruppen var repræsenteret, et par stykker holdt oplæg om deres erfaringer fra forskningsbibliotekssektoren, og snakken gik efterfølgende livligt rundt om ved bordene. Uden tvivl et tiltag der sagtens kunne gentages. Fokus på nytteværdien Man kan diskutere, hvor megen effekt arbejdet med FokuspåForskningsbibliotekerne harhaft. Imangetilfælde kaneffekten ikke direkte måles eller aflæses, og i andre tilfælde er den helt udeblevet. Men det står klart, at projektet har været en god afprøvning af metoder til positiv iscenesættelse af forskningsbibliotekerne som et værdiskabende redskab for samfundet. Fokus på Forskningsbibliotekerne hari november 2007 udgivet slutrapporten på projektet. Den kan downloades påwww. bf.dk og www.dfdf.dk. n Christian Lauersen er cand.scient.bibl. og trainee på DBC A/S og medlem af Danmarks Forskningsbiblioteksforenings bestyrelse 2

N yt fra det offentlige område efterløn og deltidsarbejde IBibliotekspressen nr.4/2008 bragte vi et indlæg med overskriften Efterløn fuldtidsforsikret med deltidsarbejde. Dette indlæg har givet anledning til en rækkebekymredehenvendelser,hvorfor faglig afdeling har været i dialog med AAK for her at kunne præcisere reglerne og AAK s procedurer, når et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, gårpåefterløn. Vedudstedelseafefterlønsbeviset skal medlemmet være til rådighed for arbejdsmarkedet, og ved denne rådighedsvurdering skal der især lægges vægt på,ommedlemmet harhelbred til at klare et arbejde på fuldtid.har et fuldtidsforsikret medlem foreksempel arbejdet 30 timerienårrække og er i standtil at arbejde37timer om ugen, vilvedkommendeværeberettigettil fuldtidsefterløn. Dettypiskevil være, at AAK enten ringer eller skriver til medlemmet for at få afklaret, om vedkommende er istand til at arbejdei37 timer. Er dette tilfældet, vil der normalt ikke blive stillet yderligere krav. De situationer, hvor der kan være problemer med at få fuldtidsefterløn somdeltidsarbejdende,ersåledes primært, hvis den nedsatte arbejdstid skyldes helbredsmæssige årsager. Et andet element er beregningen af efterlønssatsen. For at få beregnet en sats som fuldtidsforsikret skal der inden for de sidste fem år være en periode på tre måneder,hvor man har arbejdet mere end 24,67 timer om ugen igennemsnit. Er dette ikke tilfældet, vilman få udbetaltdagpenge med dimittendsatsen, somer82procentaf maksimaledagpenge. Harman arbejdet mere end24,67 timer om ugen i tre måneder og tjent mere end 18.383 kr. pr. måned, får man den maksimale sats. Et medlem er dog altidsikret den sats, der står på efterlønsbeviset, uanset om vedkommende efterfølgende arbejder mindreend 24,67timer om ugen. Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af: Karin V. Madsen, konsulent, (kvm) Dans k RFID installat ion E t lev ende b e v i s p å v o r e s e v olution. P ioner - u dviklingen sta rtede i 1999. S ilkebor g B ib liot ek (Alderslyst ), først e danske RFID installat ion. RFID - S elv b e t jening RFID - S k r a nke RFID - K onv e rte r ing RFID - Gat e RFID - Pat ent e r ede opb e v a r ing s m a t e r i a ler RFID - T o t a llø s ning t il a lle b ib liot eker Tag V i s ion A / S T r a nev a ng 2 3 450 A ller ød T lf. + 45 481 0 5 300 Fax +45 481 0 5 301 info @ t a g v i s ion.dk www.t a g v i s ion.dk KRIMI MESSEN H RSENS 5. og 6. april 2008 Det gamle Statsfængsel Arr.: Horsens Bibliotek Kerry Max Cook: Chasing Justice forfatterinterviews "børnefængsel" prisoverrækkelser fængselsmuseum skurkologi foredrag messestande café special effects kunstudstilling www.krimimessen.dk LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagentpåwww.bibliotekarjob.dk partner i profiljob.dk 2

N ye stillinger Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 7 Udkommer 17.april Bestillingsfrist 28. marts kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 29. april Bibliotekspressen 8 Udkommer 1. maj Bestillingsfrist 8. april Tidligste ansøgningsfrist 13. maj Bibliotekspressen 9 Udkommer 22. maj Bestillingsfrist 29. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. juni Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr.uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF s Faglige Afdeling generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) og dermed Bibliotekarforbundet har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler,at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår. Tårnby Kommunebiblioteker søger systemadministrator Tårnby Kommune taarnby.dk VedTårnby Kommunebibliotekers IT-afdeling er en stilling som systemadministrator ledig pr.1.maj eller snarest derefter. Tårnby Kommunebiblioteker er i en konstant teknologisk udvikling, hvor der stilles store krav til dine evner til at agere i krydsfeltet mellem hvad der er teknisk muligt, økonomisk bæredygtigt, sikkerhedsmæssigt i orden og med fokus på en lånervenlig brugerflade. Vi søger en medarbejder som har enrelevant uddannelse og herudover den nødvendige IT-faglige baggrund har dokumenteret erfaring, der viser at du er istand til selvstændigt at sætte dig ind inye områder via manualer og vejledninger kan udvikle og udvide kompetencer og virkeområder itakt med at biblioteket forandrer sig. Bibliotekets IT-afdeling løser en række opgaver der spænder over klassisk systemadministrator på en SUN-server,administration og trimning af bibliotekets søgebaser og web-server (DDElibra), opsætning af pc er og andet fysisk udstyr, tilpasning af programmer, undervisning i programanvendelse,support til brugere og borgere på hovedbiblioteket og filialer. Herudover har afdelingen det administrative webarbejde med at passe Tårnby kommunes hjemmeside samt bibliotekets egen hjemmeside. Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Afhængig af anciennitet og uddannelse er det forventede lønniveau mellem 270.000 og 340.000 kr. årligt, hertil lægges pension. Som systemadministrator skal du indgå på lige fod med de andre systemadministratorer og skal derfor deltage i vagter på lørdage og i vinterhalvåret søndage. Se det fulde stillingsopslag på: taarnbybib.dk Yderligere oplysninger kan rettes til Leder af Bibliotekets IT-afdeling Henrik Wendt på telefon 32 46 05 87 eller på mail: hwe.hb.uk@taarnby.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 10. april kl. 12.00. ITårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 40.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, atvære en god arbejdsplads for vores ca. 3000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vibestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk 2

g u ldb org sund bibli oteke r ne Afde li ngslede r f or H ov edbib - l i ote k e ts b ørn ebibl i ote k vær m ed til a t v i dere ud v ikl efre m- ti dens b i b liote k stilb udfor b ørn i g u l db o r gsun d k o mmu n e! g u l db o r gsun d - b i b lio t ek er n e s ø ger p r. 1. jun i 2 008 elle rsn a r e st der eft e r e n v i s i onæ r o g u d a d v e n d t l ede r a f H o v edb i b lio t ek ets b ø r n eb i b lio t ek. H a r d u spørg sm å lka n d u k onta k te s ta dsb i b lio tek a r b en te n i el sen, b e n i e l @ g u l d b o r g sun d. d k, t e l efon 5473 1 6 1 0. Flere gode udfordringer LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE Barselsvikariat til 37 timer om ugen til Børneområdet Lyngby Taarbæk Bibliotekerne søger en bibliotekar DB/cand. scient.bibl. til et barselsvikariat på 37 timer fordelt på timer i Stadsbiblioteket og Sorgenfri Bibliotek. Har du lyst til at være med til at udvikle biblioteksbetjeningen for børn/unge på det digitale område og samtidig lyst og interesse i formidling af både det klassiske og det virtuelle bibliotek, har vi et vikariat med mange varierede arbejdsopgaver. Vi er 7 engagerede børnebibliotekarer.vi arbejder i forskellige afdelinger, og fungerer som ét team. Vi arbejder i en netværksorganisation, hvor fleksibilitet i forhold til både drift og udvikling er et kendetegn. Du fårmulighed foratarbejdemed: daginstitutioner På Sorgenfri Bibliotek skal du fungere som allround bibliotekar. v oksenbib li ote ke t v i ka riat vær m ed til a t sk a b efo ra n d ri n ger! g u l db o r gsun d - b i b lio t ek er n e s ø ger p r. 15. ma j 2 008 elle rsn a r e st der - eft e r e n e n g a ger e t - ger n e n y u d - d a nne t b i b lio te k a r - til b l æ k sp rut - t e opg a v e r i e t v ika r i a t p å 3 1 t ime r om u gen i H ov edb ib liot e ke ts tra v le v o k se n b i b lio te k. v ika ri a te t v a re r til 3 1. o k t o b e r2008. H a r d u spørg sm å lka n d u k onta k te A fde ling sl ede r J a n H olmqui st jho @ g u l d b o r g sun d. d k, t e l efon 5473 1 6 1 7. A n søg n i n g sfri st f o r b egge stillin ger e r den 17. a p r il 2 008. l æ s m e r e o m stillin g s ops l a gen e p å : www. g u l d b o r g sun d b i b. d k Vi søger et menneske som er åbent, udadvendt og med evner til at arbejde både alene og sammen med andre. Vi prioriterer den personlige service overfor vore lånere meget højt, og du skal have lyst til at have tæt og daglig kontakt med små som store børn, forældre og studerende. Vi har frie og varierede arbejdsforhold og forventer at du til gengæld er fleksibel og positiv i forhold til bibliotekets behov. I arbejdstiden indgår en ugentlig aftenvagt og vagt hver 3. lørdag. Yderligere oplysninger kan fås hos områdechef Hakon Keller på telefon 45 97 37 00 eller teamleder Hanne Duelund på telefon 45 85 40 00. Se også vores hjemmeside www.lyngbybib.dk Vikariatet går fra den 1. maj 2008 og foreløbig til den 31. december 2008, med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. Ansøgningsfrist den 10. april 2008 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag den 15. april 2008. Ansøgningen sendes til Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne Lyngby Hovedgade 28 2800 Kgs. Lyngby eller via e-mail til: bibadm@ltk.dk www. g uldborg sun d. d k www.ltk.dk...her finder du flere jobtilbud Når du søger job hos os, får du faglige udfordringer med mulighed for at udnytte din uddannelse og dine evner. Vitilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik. 2

B i B l i o t e k s m e dar B e j d e r Danmarks Kunstbibliotek er et moderne,nyombygget forskningsbibliotekmidtikøbenhavn. I arbejdet på at udbygge vores centrale position på kunstbiblioteksområdet søgervienny medarbejder til den biblioteksfaglige gruppe. Du er uddannetcand.scient.bibl.,bibliotekar medmasteribiblioteks- og informationsvidenskab eller har en lignende uddannelse med tilsvarendekompetencer. Som vores nye medarbejder vil du bl.a. komme tilatarbejde medat videreudviklebibliotekets online-services og tilbudpånettet indgå i arbejdet med indhold og forbedring af hjemmeside,online-baser og elektroniske serviceydelser opsøgende arbejde i forhold til nye potentielle brugergrupper gennemføre undervisningsopgaver formedarbejdereogpublikum deltage i informationsvagter deltage i forskellige registreringsopgaver deltage i analyse-og udviklingsopgaver Du har praktisk og teoretisk viden om formidling lyst til at undervise,vejlede og formidle ideer og blik for at sætte bibliotekets mangeartede tilbud på dagordenen gerne i en ny kontekst godt kendskab til hovedsprogene,især engelsk lyst til personlig videreudvikling god fysik Endelig forventervi, at du kanarbejde strategisk og er visionær, udadvendt og motiveret for at samarbejde med kolleger og brugere med mange forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Stillingen er en fuldtidsstilling, 37 timer om ugen og er ledig til besættelse den 1. juni 2008 eller efter nærmere aftale. Lønnen vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingerne kan ske til souschef, førstebibliotekarsteen Søndergaard, tlf. 3374 4810. Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelser, cvogevt. referencer sendes til: Danmarks Kunstbibliotek Direktør Patrick Kragelund Kgs. Nytorv 1, Postboks 1053 1007 KøbenhavnK Ansøgning med bilag kan også sendes som e- post til dkb@kunstbib.dk Frist: 10. april2008, kl. 12.00. Derafholdes ansættelsessamtaler torsdag den 24. april. Danmarks Kunstbibliotekerlandets hovedfagbibliotekfor billedkunst (maleri, skulptur,tegnekunst, grafiksamtfotografi), arkitekturhistorie og kunstens historie. Danmarks Kunstbibliotekvaretager endvidere den biblioteksfaglige betjening af medarbejdereog publikum i Statens Museum for Kunst samt af lærere og studerende på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Se mere om Danmarks Kunstbibliotek på www.kunstbib.dk Kongens Nytorv 1 Postboks 1053 DK-1007 København K Telefon 3374 4800 2

B i b lio t eks c hef Kalundb org K ommune søger B ib lioteksc hef. L øn efte r g æ ldende o ve renskom st. A n søgningsf ri st den 16. a pr il 2008 kl. 8.00. S e a nnonc en på www.ka lundb org.dk job nummer 571 Bibliotekar til voksenområdet Herlev-Bibliotekerne søger en bibliotekar på 31 timer til voksensektionen. Arbejdet vil bl.a. omfatte formidling i såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek samt deltagelse i arbejdet med bogen kommer service. Yderligere oplysninger: publikumschef Lisbeth Gøttsche på tlf. 44 52 57 31 eller bibliotekar Marlene Andkjær Christensen på tlf. 44 52 57 32. Ansøgningsfrist: 14. april kl. 12.00. Rekvirer stillingsopslag på tlf. 44 52 57 04 eller læs det på www.herlevbibliotek.dk Helsingør Kommunes Biblioteker Børne-/ungebibliotekar til Vapnagård Børnebibliotek Er du en selvstændig og udadvendt bibliotekar DB eller cand.scient.bibl, som har sans for kvalitet og kreativitet og lyst til at arbejde ietlille bibliotek med lokalsamfundets børn og unge og styrke integrationen i samarbejde med institutioner og foreningsliv iområdet? Så har vi brug for dig til en fuldtidsstilling, som er ledig til besættelse fra 1.6.2008. Du skal være med til at udvikle og profilere lokalbiblioteket iområdet betjene børn og unge og også voksne brugere være med til at sikre de rigtige materialer og tilbud til brugerne være med i lektiecaféen Café den åbne dør planlægge og deltage i aktiviteter for børn og unge samarbejde med områdets institutioner og skoler Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem BF og KL. Læs mere om biblioteket på www.helsbib.dk og www.helsbib.dk/om/vapnagård. Du er velkommen til at besøge biblioteket og tage kontakt til kst. leder Hanne Pedersen på telefon 4928 2641. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20. Send din ansøgning mærket 06/08 gerne elektronisk i et samlet dokument til biblioteket@helsingor.dk så den er os ihænde senest d. 21. april 2008 kl. 10.00 Hvis ansøgning fremsendes pr post Helsingør Kommunes Biblioteker, Marienlyst Alle 4, 3000 Helsingør vil fremsendte bilag ikke blive sendt retur med mindre ønsker herom fremgår af ansøgningen. 2

ALBERTSLUND KOMMUNE EN KOMMUNE MED FOKUS PÅ BØRN, KULTUR OG MILJØ Chef for udviklingen på Albertslund Bibliotek genopslag Udvikling er det der sker, mens vi har travlt med andre ting. Næsten sådan sagde John Lennon engang. Man skulle tro, han kendte os. På Albertslund Bibliotek søger vientil at holde etekstra vågent øje med udviklingen, samtidig med, at vi alle har travlt med at servicere kommunens borgere med alt, hvad et moderne folkebibliotek formår. dine opgaver og ansvarsområder Du bliver endel af bibliotekets administrative ledelse ogrefererer direkte til stadsbibliotekaren. Desuden bliver du afdelingsleder for It- og Udviklingsafdelingen samt for Team Musik. Din stol vender således, at du kan overvåge muligheder, tendenser og tiltag i den store biblioteksverden og i den endnu større verden udenfor. Og når du drejer stolen, skal du bruge det du har set, til at stimulere og koordinere den overordnede faglige udvikling på Albertslund Bibliotek. dinbaggrund Du har dele af eller hele din uddannelse fra Danmarks Biblioteksskole.Eller anden uddannelse med rødder i den kulturelle muld.gerne kombineret med en leder- eller projektlederuddannelse eller anden relevant overbygningsuddannelse. Andre uddannelser kan dog også være relevante, hvis de er kombineret med en projektlederuddannelse og praktisk bibliotekserfaring helst fraetaffolkebibliotekerne. øvrige oplysninger Stillingen skal besættes snarest muligt. Du får mere at vide om både stillingen og biblioteket af stadsbibliotekar Niels Dejgaard, telefon 4368 7001 /nbd@albertslundbib.dk, eller af administrationschef René Suhr,telefon 4368 7007/rene.suhr@albertslundbib.dk På bibliotekets hjemmeside bib@albertslundbib.dk kan du i øvrigt læse en udførlig person- og jobprofil. ansøgningen Vi skal have densenestden 21.april 2008, kl.12. Samtalerneforventer vi at få klaret i løbet af uge 18.Ansøgning vedlagt bilag sender du til AlbertslundBibliotek Bibliotekstorvet2 2620 Albertslund eller som mail til bib@albertslundbib.dk læs mere om kommunen på www.albertslund.dk Dine erfaringer med projektledelse følges med en bred interesse ogflair for it-udviklingen. Herunder de organisatoriske aspekter af it-implementering. dinperson Der erbalance mellem dine store ambitioner ogdin empati. Ogder er også ligevægt mellem din evne og vilje til at samarbejde. Erfaringer og kompetencer iøvrigt hargivet dig sansfor at identificereproblemerogevnentil at finde passende løsninger. ansættelseogløn Du ansættes på baggrund af relevant overenskomst. Og lønnen beregnes efter principperne i Ny Løn. Kommunen søger ved ansættelser at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Albertslund Bibliotek Biblioteket består af hovedbibliotek og tre filialer med i alt cirka 50 ansatte.hovedbiblioteket blev ombygget og totalrenoveret i perioden 2003-2004. Biblioteketsbudgetercirka23millionerkroner. Albertslund Kommune Vi er 30.000 borgereog1.000 virksomheder med smukke oggrønne arealer omkring os. Vores vision for Albertslund Kommune har fokus på dialog ogmedinddragelse og vores mærkesager er børn, kultur og miljø. Vi lægger på vores arbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne. Albertslund er en kommune med store udviklings-og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet. Velkommen til Albertslund Kommune. 29

ALBERTSLUND KOMMUNE EN KOMMUNE MED FOKUS PÅ BØRN, KULTUR OG MILJØ Lederafmusikområdet På Albertslund Bibliotek skal udviklingen ikke komme bag på os. Men den går stærkt, og alene medieudviklingen kræver,at alle antenner er ude. Musikteamet søger ny leder, der har disse antenner samt lyst til og flair for at holde trit med udviklingen - blandt andet web 2.0, weblogs, netmusik med mere.men også alt det, vi endnu ikke kender. om dig og dine opgaver Du kommer til at arbejde med betjening af lånere i musik-og voksenafdeling, som i praksis er integreret; udvikling af musikformidlingen teknisk og praktisk; budgetstyring og arbejdstilrettelæggelse. Deltagelse i materialevalg og pleje, undervisning samt samarbejde med de tre lokalbiblioteker,og opdatering og sparring med bibliotekets lederforum om strategiske og konkrete overvejelser om musik og medier. Du er uddannet bibliotekar DB eller cand.scient.bibl. Erfaringer fra en stilling, der ligner, er en fordel, men ikke et krav. Biblioteket er en storarbejdsplads, og din fleksibilitet, handlekraft samtdine evner til at samarbejde skal med på arbejde hver dag. Musikafdelingen har i forvejen storekspertise inden for blandt andet klassisk musik. Vi lægger derfor vægt på,at du især ved noget om rytmisk musik og om udviklingstendenser inden for(digital) musikformidling og-distribution. ansættelseogløn Stillingen er på fuldtid. Du får 1 aftenvagt om ugen, lørdagsvagt hver 3. lørdag samt vagt 3-4 søndage i vinterhalvåret. Du bliver ansat efter gældende overenskomst og lønnen udregnes efter principperne i Ny Løn. Kommunen søger ved ansættelser at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. øvrige oplysninger Stillingen skal besættes snarest muligt. Du får mere at vide om både stillingenogbiblioteketafadministrationschef René Suhr, telefon 4368 7007, rene.suhr@albertslundbib.dk, bibliotekar Tina Ugleholt Hansen,telefon 4368 7023,tuh@albertslundbib.dk eller bibliotekar Marianne Langvadtelefon 43 68 70 25,mal@albertslundbib.dk. ansøgningen Vi skal have den senest den 21.april 2008 kl.12.00. Vi forventer at tage samtalerne i uge 18-19. Ansøgning vedlagt bilag sender du til AlbertslundBibliotek Bibliotekstorvet2 2620 Albertslund eller som mail til bib@albertslundbib.dk læs mere om kommunen på www.albertslund.dk Albertslund Bibliotek Biblioteket består af hovedbibliotek og tre filialer med i alt cirka 50 ansatte. Hovedbiblioteket blev ombyggetogtotalrenoveretiperioden2003-2004. Bibliotekets budget er cirka 23 millioner kroner. Albertslund Kommune Vi er 30.000 borgereog1.000 virksomhedermed smukkeoggrønnearealeromkringos. Vores vision foralbertslundkommune harfokus på dialogogmedinddragelseogvores mærkesager er børn,kultur og miljø. Vi lægger på voresarbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne.albertslund er en kommune med store udviklings-og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet. Velkommen tilalbertslundkommune. Opret din personlige jobagent påbibliotekarjob.dk. Agenten finder de jobannoncer på Internettet, der passer til dig og dine kvalifikationer. Du får løbende tilsendt e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker. Din jobagent gør jobsøgningen overskuelig. Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere. FÅ OVERBLIK OVER DINE JOBMULIGEHEDER Opret en jobagent påwww.bibliotekarjob.dk I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker. Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket. RELEVANTE JOB RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK 0

N yt job Detsvære tiltrækker mig Navn: Rikke Klaaby NytJob: Fra den 1. februar 2008 ansat som bibliotekari advokatfirmaet gorrissen FederspielKierkegaard i København. Karriereforløb: Blev uddannet som bibliotekar DB i 1997 fra biblioteksskolen i Aalborg.Blev derefter ansat i et barselsvikariat på Horsens Ingeniørhøjskoles bibliotek. Begyndte i 1998 at læse cand. scient.bibl. på biblioteksskolen ikøbenhavn og underviste samtidig på skolen i materialevalginaturvidenskab.begyndte i 2000 i et vikariat i advokatfirmaet Bech Bruun, og meldte sig ud af skolen, da hun senere blev fastansat.fik i 2003 job som mediekoordinator i Infomedia,hvor hun har været indtil 1. februar i år. Hvad gikdit tidligerejob ud på? sammen medminekollegaer stodjeg formedieovervågningoglavedeblandt andet faste søgninger for vores kunder. Detkunneværeenvirksomhed, der gerne ville have alt materiale, hvor deres eget og konkurrentens navn optræder. Eller et ministerium, der skulle have alt vedrørende et bestemt emne for eksempelfolkeskolen. Hvorfor ville du gerne skifte job? Nårman sidder medmedieovervågning, er der ikke noget, der er rigtigt og forkert, ligesom der heller ikke er så megetbiblioteksfaglighedijobbet. Derfor sendte jegenansøgning, da jegvia mit netværkhørte om jobbet hosgorrissen FederspielKierkegaard.Det, der tiltrak mig vedjobbet, er,atjuridisk litteratur og juridiskeemner er sværeatfinde. Titerdet megetspecifikke ting,man skal findeudaf for eksempel hvornår en bestemt paragraf harfået tilføjetet bestemt ord. Hvad skal du lave idit nyejob? sammen med min kollega, der også er min chef,skaljeg passebiblioteket, der fungerer som et traditionelt bibliotek medbogsamlingogmasseraftidsskrifter. Derudoverskaljeg servicerefirmaets jurister, hvis de har brug for hjælp. I firmaet harman den holdning, at hvis der er noget, man ikke ved, kan man altid spørge bibliotekarerne. Det betyder, at vi får alle mulige spørgsmål fra hvordan manbookeretmødelokale, til hvordan man finder en bestemt artikel. Hvad er det bedste veddit nyejob? Det er skønt,at der er variation i dagene.på én dag kan jeg cirkulere tidsskrifter, inddaterebøger, købematerialer og så pludselig blive afbrudt af spørgsmål, der kantagefra et halvtminut til flere dage at findesvarpå. Og så er det jo dejligt at gøre folk glade. P ersonnyt GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKE- GAARD Rikke Klaaby,tidligeremediekoordinator ved Infomedia, er pr. 1. februar ansat i en bibliotekarstilling ved rådgivningsfirmaet gorrissen Federspiel Kierkegaard. NORDFYNS BIBLIOTEKER Helle IwersenHøgild,bibliotekarDB1975, tidligere ansat ved Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Aarhus Universitet, er pr.1.november 2007 ansat ved Nordfyns Biblioteker. RØDOVRE BIBLIOTEK KarstenThomsen,bibliotekarDB1997, tidligere gentofte Bibliotekerne, er pr. 1. februar 2008 ansat som afdelingsleder ved RødovreBibliotek. Har du også lige skiftet job?så send en mail med de relevante oplysninger til Bibliotekspressen@bf.dk. Mobile løsninger en introduktion til det mobile marked Hør Morten Lauritzen fra Creuna fortælle omdenyeste trends inden for mobile løsninger Den mobile teknologi gennemgår idisse år en markant udvikling, som åbner op for helt nye forretningsmuligheder. Få en introduktion til trends inden for det mobile marked, oghør hvilke nye muligheder I med fordel kan satse påfremover. Morten Lauritzen ersenior konsulent hos Creuna Danmark A/S. Efter oplægget afholdes IT-faggruppens generalforsamling. Pris: Arrangementet er gratis for alle. IT-faggruppen byder på lidt at spise kl. 19.00. Hvornår: Torsdag den 8. maj 2008, Mobile løsninger kl. 17.00-18.00 Generalforsamling kl. 18.00-19.00 Hvor: BF s hus, Frederiksberg Tilmeldingsfrist til spisning: Torsdag den 1. maj 2008 via BFs kalender www.bf.dk 1

Henvendelse til: Bibliotekspressen Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf.38882233 Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk Abonnement: Abonnement@bf.dk UMM ID-nr.48297 Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. redaktørens spalte Skal BF have et nyt navn? Medlemmerne spørges, og et konsulentfirma er sat på sagen. Og konsulentfirmaet SE&O har som sædvanligt og uopfordret indsendt ovenstående bidrag. hvad skal BF kalde sig? Bibliotekarforbundet skal måske måske ikke havenyt navn.her er et forslag: BF Bogværgernes Forbund. Nej. Det bliver næppe BF s nye navn, selv om bogfejden om fornyelse af bibliotekerne og forfatternes ynkelige kamp for at bevare deres bibliotekspenge måske kunne glæde de visionsløse, der mener, at bøger er den vigtigste beskæftigelse i år 2008 for en bibliotekar, der arbejder i det danske vidensamfund. Men, men, men Internettet er på vejtil at blive arbejdsplads nr.1,og inden længe handler meget om at servicere brugerne på den nærmest grænseløse multimedieplatform,som mobiltelefonen er stærkt på vej til at blive her kan vi alle gå rundt med hele verden i hånden.det ene øjeblik er mobiltelefonen en gps,så bliver den et kamera, så er den en radio,oglidtsenereensøgemaskine, der vil have adgang til alverdens information.kan man ikke hitte ud af det midt ialverdensovervældende informationsstrømme,så kan man ringe til en bibliotekar og få hjælp. Bibliotekarforbundet er i gang med en proces, somhandler om at overveje et nytnavn. på generalforsamlingen i 2006 blev det skrevet ind i forbundets princip og arbejdsprogram,at der skal arbejdes med et nyt navn,og resultatet skal præsenteres til efteråret på generalforsamlingen. BF har hyret firmaet Lead Agency ved direktør Kresten schultz Jørgensen til at varetage navneprocessen ud fra et corporatebranding perspektiv. Her er det ikke mindst interessant at få forklaret medlemmerne,hvorfor BF skal skifte navn.medlemmerne skal jo tage ejerskab til et eventuelt nyt navn,ellers glem alt om det. Måske kunne det være interessant at vende blikket mod Danmarks Biblioteksskole, hvor den daværende rektor Qvortrup under sine syv måneders tour de force som skolens leder blandt meget andet startede en debat om skolens navn. Og dermed om bibliotekarfagets navn.danmarksbiblioteksskoleskalgerne FrIIs hedde noget andet og mere hipt helst skal ordet universitet indgå. Iøvrigt kalder nogle bibliotekarer sig noget andet, så problemstillingen erkompleks nok for eksempel står der cand.scient.bibl. og ikke bibliotekar påvisse navneskilte. Foratind drage medlemmerne iden gennemgribende og hyperfølsomme proces det er at arbejde med et navneskifte, skal BF ud på alle platforme. Bare det ikke ender med enfoa model,det håber viikke altså den»billige«udgave, hvor man bevarer forkortelsen FOA før hed de Forbundet for Offentligt Ansatte nuhedder de»hokus pokus«pludselig FagOgArbejde. Hvorfor dog det? så kan Bibliotekarforbundet vælge blot atkalde sig BF.Bibliotekspressen vil gerne høre fra medlemmerne.skriv gerne kommentarer pånettet denne bagside kan kommenterespåbibliotekspressen.dk, ligesom vi gerne modtager læserbreve og synspunkter med overskrifter som»skift navn«eller»behold BF«. henrik hermann