HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat Håkun Djurhuus) Biintervenient til støtte for appellanterne: Affald Danmark (advokat Mogens Moe) Biintervenient til støtte for indstævnte: Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 15. januar 2009. I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Børge Dahl, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Michael Rekling. Påstande Appellanterne, Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, har gentaget deres påstande.
- 2 - Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse, dog med bemærkning om, at sagsomkostningsbeløbet tilkendt af landsretten bør forhøjes, hvorved regionen har henvist til Højesterets kendelse af 23. oktober 2009. Supplerende sagsfremstilling I brevet af 5. maj 2004 fra Frederiksborg Amt til Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen, hvori amtet traf afgørelse om kortlægning af parkeringsarealet, hedder det bl.a.: Frederiksborg Amt har indført et system til nuancering af grunde kortlagt på vidensniveau 2. Systemet skal gøre det nemmere for ejendomsmarkedets parter at vurdere en given forurenings betydning for boliganvendelsen. Systemet er beskrevet i vedlagte pjece. Din ejendom er hermed kategoriseret i Forureningsklasse 0 (F0). I den vedlagte pjece hedder det bl.a.: Systemet til nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have. Om kategori F0 hedder det uddybende: Forureningsklasse 0 F0 Forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af hus og have. Forureningen ligger enten under bygning, tæt belægning eller så langt under jordoverfladen, at der ikke er risiko for kontakt med forureningen ved almindelig brug af hus og have. Forureningen er udelukkende kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man uden at vide det kommer i kontakt med forurenet jord. Amtet laver ikke yderligere undersøgelser eller oprydning af forurening, medmindre forureningen udgør en risiko for grundvandet. Jordforureningens betydning Er jorden forurenet, kan der være stor forskel på, hvilken sundhedsmæssig betydning forureningen udgør. Jordforurening uden betydning F0
- 3 - Nogle jordforureninger har ingen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. Disse forureninger ligger på en sådan måde, at man ikke kommer i direkte kontakt med dem ved almindelig brug af hus og have. Det kan f.eks. være forurening med tungmetaller, hvor de øverste forurenede jordlag er udskiftet med ren jord. Det kan også være forurening med olie fra en nedgravet tank eller et nedgravet rør, der ligger så dybt, at der ikke sker en påvirkning af indeklimaet i boligen. Forurening med f.eks. tjære eller tungmetaller, der ligger under fast belægning, er også uden betydning, da belægningen sikrer, at man ikke kan komme i kontakt med jordforureningen. Der kan også være efterladt en rest af forurenet jord, efter at en boliggrund er renset op. Restforureningen er efterladt, fordi den ikke har nogen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. Boliggrunde med sådanne typer jordforurening vil få en F0 er. Forureningen er kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man, uden at vide det, kommer i kontakt med den forurenede jord. Ved Højesterets kendelse af 23. oktober 2009 bestemtes, at det salær, som landsretten havde tilkendt advokat Vivi Bruhn Knudsen som beskikket advokat for Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen på 165.000 kr. med tillæg af moms, skulle forhøjes til 350.000 kr. med tillæg af moms. Forklaringer Til brug for Højesteret har skønsmanden, Peter E. Holm, afgivet supplerende forklaring. Retsgrundlaget I medfør af den dagældende 11 i miljøbeskyttelsesloven blev der udstedt bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske (slaggebekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsens 7, stk. 2, kunne bl.a. slagger fra forbrænding af affald anvendes uden tilladelse til bl.a. pladser på højst 2.000 m2, når afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, var mindst 20 m, og slagger udlagdes i lag, der er højst 30 cm tykke. Kemikalieaffaldsdepotloven fra 1983 var det første regelsæt om registrering af forurenede ejendomme. Den blev i 1990 afløst af affaldsdepotloven. Affaldsdepotloven indeholdt be-
- 4 - stemmelser om registrering af visse depoter indeholdende kemikalieaffald eller olieaffald og visse lossepladser, såfremt disse kunne have skadelig virkning på mennesker og miljø. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget til affaldsdepotloven (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, L 109, sp. 2753) kunne der også blive tale om at anvende loven på f.eks. slaggedepoter. Som betænkning nr. 1/1996 fra Miljøstyrelsen offentliggjordes en rapport fra et underudvalg under Jordforureningsudvalget med titlen Forurenet jord og uorganiske restprodukter. Betænkning nr. 1/1996 blev medtaget som et bilag til betænkning nr. 2/1996 fra Jordforureningsudvalget om forurenet jord. I betænkning nr. 1/1996 hedder det bl.a. s. 22 og s. 23: 1.1.1 Jord som medie for forurening Der er i dag en voksende erkendelse af, at forurening fra forskellige forureningskilder sammenblandes, omsættes og transporteres i miljøet, og at miljøindsatsen derfor bør tage udgangspunkt i en betragtning af miljøet som en helhed. 1.1.2 Jordforureningens karakter Ukontrolleret affaldsbortskaffelse, oplagring af råvarer og spild fra tankanlæg er de væsentligste kilder til den eksisterende jordforurening. En anden kilde er luftforurening, som afsættes på planter og jord og med tiden ophobes i jordmiljøet. Igennem årene er der sket en udvikling i myndighedernes erkendelse af forureningens karakter. Denne udvikling er først og fremmest sket gennem administrationen af affaldsdepotloven fra 1983 til i dag. Det oprindelige formål med loven var at tilvejebringe et administrativt grundlag for oprydninger efter tidligere tiders nedgravning af kemikalieaffald i jorden. Behovet for en sådan lov var opstået, fordi det havde vist sig, at det nedgravede kemikalieaffald kunne medføre sundhedsmæssig risiko og alvorlig fare for jord- og grundvandsforurening. Efter lovens vedtagelse begyndte amtskommunerne arbejdet med at opspore gamle kemikalieaffaldsdepoter. Det viste sig, at også andre typer affald kunne medføre forurening af grundvand og skade sundheden. Det gjaldt dels olieaffald og dels blandet affald i gamle lossepladser. Disse affaldstyper blev derfor inkluderet i loven i 1990. Fra 1990 til i dag er kortlægnings- og undersøgelsesarbejdet fortsat samtidig med, at oprydningsindsatsen er steget. Det har vist sig, at mange forureninger har en karakter, der vanskeligt kan beskrives som affaldsdepoter, men snarere som forurenede grunde. Forureningen er mere eller mindre spredt i de øvre jordlag på grund af mange års menneskelig aktivitet. Forureningens fysiske form er ikke altid klart afgrænset affald, idet der er gradvise overgange mellem affaldsopblandet jord og jordopblandet affald.
- 5 - Et andet karakteristisk træk er, at der registreres forurening, som ikke med sikkerhed kan siges at stamme fra spildt, henlagt eller nedgravet affald. Det kan for eksempel være rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende, eller med det formål at bekæmpe ukrudt. S. 26 omtales slaggebekendtgørelsen, og det anføres om denne bl.a.: De tilladte totalkoncentrationer af tungmetaller i slagger og flyveaske til fri anvendelse ved f.eks. anlæggelse af ridestier og parkeringsarealer ligger betydeligt over de tilsvarende koncentrationer, som accepteres efterladt i jord i forbindelse med oprydninger på depotgrunde. Det er således muligt uden tilladelse at udlægge slagger med højt tungmetalindhold efter afgravning af tungmetalholdig jord, og denne forskel har vel at mærke ikke hidtil været begrundet i dokumenterede forskelle i de to tungmetalkilders farlighed i relation til spredning i form af støv eller i relation til nedsivning til grundvandet. På baggrund af disse paradokser i den nuværende regulering, samt en generel mere forsigtig holdning til håndteringen af tungmetalholdige materialer og et øget kendskab til udvaskeligheden af diverse salte og tungmetaller fra slagger og flyveaske er det i dag klart, at bestemmelserne om anvendelse af såvel jord som restprodukter bør revurderes. I betænkning nr. 2/1996 fra Miljøstyrelsen hedder det bl.a. s. 61 og 62: 5.3 Hvad skal kortlægningen anvendes til? De mere specifikke formål med udførelse af kortlægningsarbejdet kan nærmere beskrives som følger: Tilrettelæggelse af den offentlige oprensningsindsats Myndighedernes vejledning af grundejerne og fastsættelse af generelle regler Grundlag for en anmeldeordning til sikring af sundhed og miljø ved byggeri og ændret anvendelse på visse af de forureningskortlagte ejendomme Styring af jordstrømme Erfaringerne viser, at jordflytninger skaber nye miljøproblemer. Jord, der skal flyttes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, ender ofte i grusgrave eller på losse- og fyldpladser uden den nødvendige kontrol af, hvorvidt jorden er forurenet eller ren. Forurenet jord blandes med ren jord, hvorved der kan opstå nye forureninger. På denne baggrund foreslår udvalget, at kortlægningen skal indgå som grundlag for den fremtidige administration i forbindelse med miljøsikring af jordstrømme.
- 6-5.5. Forureningskortlægningen Med forureningskortlægningen skal der gennemføres en kortlægning af jordforureningstilstanden. Kortlægningen skal udpege arealer, der er potentielt eller erkendt forurenede. Kortlægningen gennemføres af miljømyndighederne efter en samlet vurdering på baggrund af eksisterende viden og efter centralt fastsatte retningslinier Det vil sige, at kortlægningen ikke forudsætter, at der foretages tekniske undersøgelser, og kortlægningen skal ikke automatisk følges op af en myndighedsbetalt forureningsundersøgelse, som det hidtil har været tilfældet efter affaldsdepotloven (registreringsundersøgelser). Kortlægningen skal bl.a. angive gamle industriområder og lossepladser, opfyldte havneområder, samt kortlagte og registrerede depoter. Kortlægningen skal eksempelvis tillige omfatte arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der i henhold til gældende regler er placeret slagger og flyveaske, hvor en nuværende eller tidligere skydebane har medført en blybelastning af jorden, eller hvor der kun er sket en delvis oprensning. Kortlægningen skal således fastholde den viden om forureningstilstanden, som miljømyndighederne besidder til enhver tid. Jordforureningsloven, lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, erstattede bl.a. affaldsdepotloven. Den byggede på Jordforureningsudvalgets samlede betænkning. I loven hedder det bl.a.: Kap. 1. Formål mv. 1 Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Stk.2. Med loven tilsigtes særligt at 2) forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, 4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord 2 Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
- 7 - Kap. 2. Forureningskortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse mv. 5 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. 6 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger de arealer, der anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere de arealer, der anvendes til rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. 8 Når en ejer har modtaget underretning om kortlægning, jf. 12, stk. 1, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse, før den pågældende ændrer anvendelsen af det kortlagte areal til et af de i 6, stk. 2, nævnte formål. Stk.2. Hvis det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i 6, stk. 2, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Kap. 6. Bortskaffelse og anvendelse af jord 50 Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Stk.2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. I lovforslaget til jordforureningsloven hedder det i de specielle bemærkninger bl.a. (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 183, s. 4327 ff.): Til kapitel 1 Forslaget til lov om forurenet jord tager udgangspunkt i situationen, hvor der er sket forurening. De bestemmelser, der skal beskytte miljøet mod, at forurening sker, findes fortsat i miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget har imidlertid et selvstændigt forebyg-
- 8 - gende sigte, idet det er en overordnet målsætning at forhindre ny forurening og nye miljøproblemer som følge af flytning af jord samt gennem overvågning af forureningstilstanden i jorden og gennem en prioriteret og målrettet indsats at undgå yderligere spredning af jordforurening. Hensynet til sundheden for de mennesker, som anvender arealerne, er også et bærende hensyn. Målet er, at der gennem et samspil mellem de krav, der stilles til de nuværende ejere og brugere af forurenede arealer, til de kommende bygherrer og til den offentlige indsats, sikres en sundhedsmæssig acceptabel anvendelse af arealerne og en begrænsning af eksponeringen. Til 1 Ved jordforurening forstås en menneskeskabt handling eller aktivitet, hvor jorden tilføres stof eller stofblanding, som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan være til fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre til, at det naturlige baggrundsniveau øges. Bestemmelsen i 1 angiver lovforslagets grundlæggende princip om, at yderligere jordforurening skal forebygges bl.a. ved styring af jordstrømme og ved overvågning af forureningstilstanden i jorden, således at der kan skabes grundlag for og gennemføres en koordineret og målrettet indsats. Til 2 Bestemmelsen i 2 er en udvidelse af de gældende regler i affaldsdepotloven. Lovforslaget omfatter således enhver jordforurening, uanset hvornår den er opstået og uanset hvordan forureningen af jorden er sket. Det er ikke med formuleringen, at loven omfatter jord, tanken, at anvendelsesområdet indsnævres i forhold til den gældende affaldsdepotlovs anvendelsesområde. Det vil sige, at også affaldsdeponering i jorden, f.eks. i form af tønder med et indhold af forurenende stoffer eller i form af forurenet bygningsmateriale, kan være omfattet af loven. Forurenede bygninger eller bygningsanlæg omfattes ikke af loven. Forurenet jord dækker også olieforurenet sand eller andre jordbestanddele, som er forurenet med forskellige stoffer. Til 4 og 5 Med bestemmelserne foreslås en kortlægningsmodel, hvorefter der kortlægges på to vidensniveauer. 4 angiver, hvornår der kortlægges på vidensniveau 1 og 5 angiver, hvornår der kortlægges på vidensniveau 2. Kortlagte arealer indføres i et register, jf. forslagets 14. Kortlægningen på vidensniveau 1, henholdsvis vidensniveau 2, kan typisk bl.a. omfatte gamle industriområder og lossepladser, opfyldte havneområder samt kortlagte henholdsvis registrerede grunde i medfør af affaldsdepotloven. Kortlægningen kan tillige
- 9 - omfatte arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der er placeret slagger og flyveaske, hvor en nuværende eller tidligere skydebane har medført blybelastning af jorden eller forurenede arealer, hvor der kun er sket delvis oprydning. Den foreslåede kortlægningsmodel indebærer ikke i alle tilfælde, at amterne skal foretage tekniske undersøgelser af en sådan art eller et sådant omfang, som var krævet som grundlag for en afgørelse om registrering efter affaldsdepotloven. Dette skyldes opdelingen af kortlægningen i en kortlægning på vidensniveau 1 og en kortlægning på vidensniveau 2. Kravet til undersøgelser, som grundlag for en kortlægning på vidensniveau 2, svarer til kravet ved en registrering efter affaldsdepotloven. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998, om oprydning på forurenede lokaliteter indeholder jordkvalitetskriterier og grundvandskvalitetskriterier, som kan anvendes som retningsgivende for, hvornår den skadelige virkning af en forurening gør, at en lokalitet bør kortlægges på vidensniveau 2. Kortlægningen sker uden hensyntagen til, hvornår og hvordan en forurening kan være eller er sket. Kortlægningen skal samtidig sikre, at den viden om forureningstilstanden, som miljømyndighederne besidder, fastholdes. Det vil sige, at hvor amtsrådet har kendskab til forurening, skal det pågældende areal kortlægges på vidensniveau 2, selv om arealet i øvrigt ikke er omfattet af indsatsområderne, omfattet af 6. Til 6 Vurderingen af, om en forurening eller en forureningskilde kan have skadelig virkning på mennesker, relaterer sig i stk. 1, nr. 3, til den aktuelle anvendelse af arealet. Amtsrådet kan således ikke, efter denne bestemmelse, udpege arealer, der ikke aktuelt anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Her er tale om en indsnævring i forhold til formuleringerne i 4 og 5, idet 4 og 5 omfatter enhver forurening eller forureningskilde, der kan have skadelig virkning på mennesker, incl. den skadelige virkning, der kan blive aktualiseret ved eventuel senere ændring af arealanvendelsen. Til kapitel 6 Lovforslagets bestemmelser om styring af jordstrømme bygger som en væsentlig forudsætning på, at der gennemføres en forureningskortlægning jf. lovforslagets kapitel 2. Ved hjælp af kortlægningen vil den problematiske jord bedre kunne blive identificeret. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/2000 om kortlægning af forurenede arealer hedder det bl.a. s. 14, 28, 44, 45, 46 og 54: 2 Definitioner
- 10-2.1 Forurenet jord 2.1.1 Generel definition Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskabt handling eller aktivitet er tilført et stof eller en stofblanding, som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan være til fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre til, at det naturlige baggrundsniveau øges. 3 Kortlægning frem til vidensniveau 1 Genanvendelsesprojekter med forurenet jord og slagger kortlægges, når de er etablerede, og der ikke længere tilføres materiale. De vil normalt kunne kortlægges direkte på vidensniveau 2. Genanvendelse af rene, nedknuste mursten eller beton kan ikke i sig selv begrunde kortlægning. 5 Kortlægning frem til vidensniveau 2... 5.2 For hvilke arealer skal der tilvejebringes viden på niveau 2? Eksisterende viden [kan] indgå i kortlægningen. Det betyder, at arealer, også uden for indsatsområderne, skal kortlægges på vidensniveau 2, hvis amtet fra tidligere undersøgelser har adgang til viden, der bekræfter, at arealet kan kortlægges på vidensniveau 2. Eksempelvis kan der være tale om restforurening efter frivillig oprydning eller efter udført påbud om oprydning. 5.3 Kriterier for kortlægning på vidensniveau 2 5.3.1 Det definitionsmæssige udgangspunkt... Kravet om høj grad af sikkerhed i 5 skal forstås som grundejers sikkerhed mod uberettiget kortlægning af et areal, der ikke er forurenet. Der ligger således ikke et miljøeller sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip i formuleringen. Formuleringen kan have skadelig virkning indebærer derimod et miljø- og sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip, idet der ikke er krav om påvisning af aktuel skadelig virkning, kun om risiko for skadelig virkning. Heri ligger bl.a. at forureningens skadelige virkning ikke nødvendigvis er aktuel, jf. afsnit 5.3.2. 5.3.2 Tidsperspektivet i vurderingen 5 kan være opfyldt, selv om den skadelige virkning ikke er aktuel. 5 kan således være opfyldt, selv om forureningen befinder sig under bygninger eller varig befæstelse. Det skal tages i betragtning, at bygninger og befæstelse på et senere tidspunkt kan blive fjernet
- 11 - forureningen befinder sig under anvendelsesdybden. Det skal tages i betragtning, at jorden på et senere tidspunkt ved bygge- og anlægsarbejder kan komme op til overfladen eller blive transporteret til et andet sted forureningen ikke kan have skadelig virkning ved nuværende arealanvendelse til f.eks. industriformål. Det skal tages i betragtning, at arealanvendelsen på et senere tidspunkt kan ændres til f.eks. boligformål arealet er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for vandindvindingsoplande 5.3.3 Anvendelse af kvalitetskriterier Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at den vurdering, der foretages før beslutning om kortlægning, ikke er en konkret risikovurdering i relation til de aktuelle forhold på lokaliteten. Der skal tages mere vidtgående hensyn, idet potentielle fremtidige ændringer skal indgå i vurderingen. Eksempelvis skal kortlægningen forebygge, at der senere opstår miljø- eller sundhedsmæssige problemer, hvis jorden transporteres til et andet sted. Som udgangspunkt må forureningen i jorden ikke overskride jordkvalitetskriterierne, og den må ikke føre til overskridelse af luftkvalitetskriterierne eller grundvandskvalitetskriterierne. 5.5.6 Genanvendelse af forurenet jord og restprodukter Deponier og genanvendelsesprojekter for forurenet jord, slagger og flyveaske skal kortlægges, når de er færdige, dvs. når [de] ikke længere tilføres materiale. Det kan f.eks. være støjvolde og pladser, hvor der er anvendt forurenet jord eller slagger efter bestemmelserne i bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder. Det samme gælder slagger og flyveaske, der er udlagt efter tidligere regler. Også fremtidige genanvendelsesprojekter, hvor der er anvendt let forurenet jord eller slagger skal kortlægges. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder (genanvendelsesbekendtgørelsen) afløste med virkning fra den 1. januar 2001 slaggebekendtgørelsen. Efter 5, stk. 3, i bekendtgørelse 655/2000 sammenholdt med bilag 3 må bl.a. restprodukter i kategori 3 herunder slagger omfattet af denne sag, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 6 uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder på veje og stier på betingelse af, at restproduktet er dækket af en belægning. Efter 6 er det bl.a. betingelser for anvendelsen af denne kategori, at afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 30 m, og at restprodukter anbringes over højeste grundvandsspejl.
- 12 - Bekendtgørelsens 11 har følgende ordlyd: 11. Senest 4 uger før genanvendelse af restprodukter i kategori 1, 2 og 3 og jord i kategori 2 og 3 skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse til amtsrådet, hvor arbejdet agtes udført. Stk. 5. Anmeldelsen opbevares af myndighederne og indgår i amtets kortlægning efter lov om forurenet jord. Ved lov nr. 507 af 7. juni 2006 ændredes jordforureningsloven bl.a. ved indsættelse af en 12 a, hvori det bl.a. hedder: 12 a. I forbindelse med en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af et areal, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere kortlægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål, som 1) F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. Det fremgår af lovforslaget, at systemet med nuancering af kortlægningen tidligere på frivilligt initiativ havde været afprøvet i en række amter (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 213, s. 6881). Højesterets begrundelse og resultat Slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici.
- 13 - Endelig tiltræder Højesteret, at det forhold, at slaggerne er udlagt lovligt i det foreliggende tilfælde efter reglerne i slaggebekendtgørelsen fra 1983 er uden betydning for myndighedernes adgang til at kortlægge arealet efter lovens 5. Dette følger af det nævnte hovedformål med kortlægningen og fremgår af 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsvirksomhed. Som sagen er forelagt, må det lægges til grund, at også de slagger, som nu er placeret i milen, jf. appellanternes påstand 2, hidrører fra de slagger, som blev udlagt på ejendommen i 1992. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Under hensyn til Højesterets kendelse af 23. oktober 2009 forhøjes det sagsomkostningsbeløb, der ved landsrettens dom blev tilkendt Region Hovedstaden til dækning af advokatudgift, med 150.000 kr. Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat under hensyn til sagens værdi, dens beskaffenhed, herunder dens principielle karakter og videregående betydning, samt det arbejde, der konkret har været forbundet med den. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsomkostningsbeløbet forhøjes med 150.000 kr. til 360.000 kr. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 125.000 kr. til Region Hovedstaden. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.