Fremtidens dagtilbudsleder og pædagogiske leder Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Kommune, Børn og Unge 14. november 2013 1
Søren Gundelach Siden 2001: Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum Specialist i dagtilbud: Ledelse. Digitale medier. Partnerskab forældre pædagoger. Pædagogisk kvalitet o.m.a. Uddannelse: børnehavepædagog, cand.pæd.pæd. Udgivet blandt andet Den moderne daginstitutionsleder august 2013 med John Andersen. Dansk Pædagogisk Forum forlaget. Tidligere: Kontorchef i Aarhus Kommune Pædagogisk sekretær i LFS Institutionsleder i Københavns Kommune Pædagog i Frederiksberg Kommune
FORTIDENS VUGGESTUELEDER 3
4
Det går godt Øget samfundsmæssig bevågenhed på børn og dagtilbud Mere forskning i børn og dagtilbud, trivsel, læring Højere uddannelsesniveau hos ansatte ikke mindst hos lederne Teamledelse i dagtilbud: Udvikling og kontrol Bedre fysiske rammer 5
Det går godt Mere, stærkere ledelse Stærk faglighed i forvaltningen Systematisk fokus på børns sprog Systematiske samtaler mellem forældre og pædagoger (SUS) Øget forældretilfredshed med børns trivsel Øget medarbejdertrivsel uden at øge udgifterne pr. barn 6
Indhold Aktuelle tendenser Hvilke pædagogik skal lederne lede i fremtiden? Global inspiration Digitale medier og pædagogisk kreativitet Styring, konkurrence, resultater, dokumentation, engagement Fire scenarier 7
HVILKEN PÆDAGOGIK SKAL LEDERNE LEDE I FREMTIDEN? 8
Fremtidens pædagogik Lystfyldt læring, spil og leg fører til øgede kompetencer og et godt liv Med fokus på det legende Neurovidenskab får større og større indflydelse på vores praksis - leg, læring og viden Inklusion af børn i udsatte positioner Mindfulness, pause, væren Praksis i dagtilbud inspirerer skolen - og omvendt 9
GLOBAL INSPIRATION 10
Globaliseringen er et vilkår Pædagogstuderende rejser ud Inspirationslommer i mange lande Danske dagtilbud er i verdens elite Udbredelse antal børn i dagtilbud Uddannelsesniveau - for pædagoger Udgifter personalenormering Høj skattefinansiering Den nordiske tilgang - Educare 11
Norditalien Antifascistisk bevægelse, demokrati, medborgerskab Forældre og medarbejdere i fællesskab Reggio Emilia Fagligt fyrtårn Loris Malaguzzi Et barn har 100 sprog, men berøves de 99 Dokumentation, følg barnets spor, æstetik, indretning Ingen leder kollektiv ledelse høj faglighed - kun konsulenter Styring ved hjælp af værdier og pædagogiske pejlemærker 12
Skotland Blair-regeringen i 00 erne: Økonomisk vækst -> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet -> Pladsgaranti i en fart Mange forskellige driftsformer: stat, kommune, organisationer, private, fonde, stiftelser Voucher til forældrene plus lokal forældrebetaling Styring ved hjælp af statslige kvalitetsparametre og pædagogiske certificeringer Indhold er vigtigst driftsform er sekundær 13
Norge 50% af norske barnhager er private Pladsgaranti i 2012 (!) Opsparings- og anciennitetssystem for at få en plads Kommercielle firmaer opretter og driver børneinstitutioner i stor målestok Børnehavebaronerne har millionoverskud Eksempel: Espira driver 64 børneinstitutioner med i alt 1.800 ansatte og 6.500 børn Egne arkitekter og ingeniører, som bygger og indretter institutioner og legepladser og har oprettet sit eget pædagogiske akademi 14
Sverige: Södermalm Eksempel: Södermalm en bydel i Stockholm, ca. 100.000 indbyggere. Eksempel: Lotta Rajalin er chef for syv afdelinger med sammenlagt 80 ansatte og 350 børn. Hun cykler mellem de forskellige adresser på Södermalm og i Gamla Stan i Stockholm. Styring ved hjælp af forældretilfredshedsundersøgelser, dialoger blandt medarbejdere, refleksionsmodeller 15
Sverige: Södermalm Eksempel: I hver afdeling én gang om ugen: Lotta styrer to tavlemøder á 15 minutter. Først ½ af medarbejdere herefter den anden ½. Det vil sige 14 møder hver uge Hastigheden er pointen. Alle står op. Ingen kaffe Tør information er på forhånd udsendt i en mail til medarbejderne Punkterne er stort og småt, udvikling, drift, strategi, hverdag Lotta løser løbende spørgsmål om økonomi, organisation, arbejdsmiljø. SMS, mail, telefon Medarbejdersamtaler året rundt. Hver fredag eftermiddag og hver anden onsdag. 16
Tavlemøde 17
Sverige: Näcka Eksempel: Näcka Kommun ved Stockholm, 94.000 indbyggere Både private selvejende og kommunale. Mangfoldighed i indhold og drift. Satser på anvendelse af IT, frit valg for borgerne, gennemsigtighed, dokumentation, sammenligning http://jamforaren.nacka.se 18
19
Finland Finland og Danmark har samme udfordringer på børneområdet Personalenormering cirka som i Danmark. Fastsat af staten En grundig statslig pædagogisk læreplan Scorer højt i alle sammenlignende undersøgelser vedrørende børnenes udbytte Forskellen: De 25% dårligst stillede får hævet kompetencerne Satser på at skabe lighed gennem uddannelsessystemet Særdeles tæt, hyppig, konkret samarbejde mellem børnehave og skole Højere uddannelsesniveau hos pædagoger end i Danmark 5 årig universitetsudd. 3 årig professionsudd. 1 årige medhjælperudd. Ingen kommer ind fra gaden Hver 10 ansøger bliver optaget op pædagoguddannelsen. Optagelsesrocedure: Ansøgning - > observationspraktik -> Samtale -> Skriftlig prøve Tydelig opbakning fra forældre til pædagoger 20
DIGITALE MEDIER OG PÆDAGOGISK KREATIVITET 21
Digitale medier er et livsvilkår
Digitale medier Både supplement og erstatning Lege og lære på nye værdifulde måder Innovative bidrag til nye udviklende lege- og læreprocesser
Eksempel: Mee Wee rum Særligt rum indrettet med to projektorer, højttaler, berøringsfølsom skærm til at styre indhold Støttet af projekt Kids n Tweens. Partnere i projektet: Madsen & Hjernø, TRESS, UCL, Den Sønderjyske Idrætsinstitution Hoptrup, Haderslev 24
Eksempel: Vidensbrønden Interaktivt gulv til læring, leg og bevægelse En flerbruger interaktiv skærm, som er placeret i loftet eller på gulvet. Skærm projicerer forskellige lege, opgaver og spil Børnene bruger deres hænder og fødder til at vælge de rigtige svar Blandt andet Skejby Vorrevang dagtilbud, Aarhus Kommune 25
Læse og skrivefærdigheder Skabende produktion ebøger og dialogisk læsning Sprogstøtte og indirekte læring Kognitive færdigheder
Mens vi venter på digitaliseringen af ledelse, organisation og samarbejde Stort u-udnyttet effektiviserings potentiale i digital kommunikation på ledelse, medarbejder og forældre niveau Respekt for forskelle mellem ansigt-ansigt kommunikation og mediebåret kommunikation For at indfri det potentiale er innovative ledelses- og udviklingsprocesser nødvendige 27
Lige om lidt! Næste generation wifi er 5 G Internet of Things - trådløse forbindelser og sensorer er standard i stort set alle maskiner og komponenter Køleskabet køber selv ind Børnene er på internettet. Bliv Tryg væk! Hvordan har jeg det i dag? Digitalt plaster 28
Skab innovativ kultur Et åbent og kreativt miljø Begå nye fejl! Søg tilgivelse vent ikke på tilladelse Er der robusthed i relationerne? Brug aktionslæring og refleksionsmodeller (for eksempel SMTTE) Lederens tilgang til det åbne, uforudsigelige er central 29
To tilgange til ledelse af læringsmål Model Pippi Model Totte Dataindsamling: mange forskellige metoder Orienterende og retningsgivende i den pædagogiske handling Læringsmål udformet som pejlinger Dokumentation et middel til refleksion Fokus på det flydende, det flertydige, processerne Flerstemmighed, polyfoni af fortællinger Risiko: manglende fokus på resultater Læringsmål er SMARTE mål Dokumentation et middel i evalueringen Fokus på konkrete resultater Klart formål med dataindsamlingen Risiko: skolificering 30
STYRING KONKURRENCE RESULTATER DOKUMENTATION ENGAGEMENT 31
Holdninger, relationer og viden Er en beslutning oppe fra en anledning til diskussion? Ledernes magt fremtræder nænsomt Medarbejderes indbyrdes personlige relationer anses for overdrevent betydningsfulde. 32
Altruister eller egoister? Altruister skal mødes med tillid Egoister skal kontrolleres Vi skal vise tillid, men ikke blind tillid (Vestager) Dokumentation mellem kontrol og udvikling Effektivisering er lederens evne til at transformere de politiske mål til medarbejderne på en meningsfyldt og motiverende måde Politikerne skal naturligvis fastsætte mål Hvem skal rådgive dagtilbudslederne om de pædagogiske metoder?
Konkurrence Bliver der en øget effektivisering ved hjælp af konkurrence? Hvad skal dagtilbuddene konkurrere på? Demografi som grundvilkår Er det sandsynligt, at de kommunale dagtilbud får en TV2 løsning? Konkurrence skaber synlige forskelle Konkurrence er et incitament til forbedring Skaber konkurrence ulighed?
Resultater og økonomi Efter Heckmann 2006. Regeringens Taskforce om dagtilbud 2012 35
Hvem bestemmer, hvad der er et resultat? Hvad skal der komme ud af dagtilbuddenes indsats? Resultater på Kort sigt (her og nu) Mellemsigt (skolegang) Lang sigt (voksenlivet) 36
Resultater på lang sigt Schweinhart og Weikart (1993) 37
Produktiv dokumentation af resultater 1. Skal være meningsfuld for medarbejderne 2. Skal kunne bruges til at udvikle kvaliteten i pædagogikken 3. Børnene skal være medskabende i dokumentationen 4. Skal kunne aggregeres til politisk og forvaltningsniveau 5. Et produktivt forhold mellem de pædagogiske resultater og medarbejdernes tidsforbrug 38
Relationen til forældrene Relationen til forældrene er altid tredelt: Brugere, forbrugere og kunder Ligeværdige partnerskaber Institutionen som myndighedsudøver Øget dokumentation giver forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle De kompetente forældre vælger de dårlige institutioner fra
FIRE SCENARIER 40
Fire scenarier Scenarier Anderledes end nutiden ellers er scenarierne overflødige Sandsynlige, konsistente og argumenterende ellers tager vi dem ikke alvorligt. Argumenterne er for og imod er vigtige 1. Ledelse når civilsamfundet bliver styrket 2. Ledelse i konkurrence 3. Ledelse på tværs 4. Ledelse i et sammenhængende læringssystem Sandsynlige? Ønskelige? Hvad vil vi gøre?
1. Ledelse, når civilsamfundet bliver styrket Forældrebestyrelsen i den kommunale institution ønsker at forældrene bidrager med arbejdsressourcer i børnehaven. De frivillige kan blive billig eller gratis arbejdskraft. Sportsklubber, lokalforeninger Lederen kortlægger forældrenes kompetencer og motivation Juraen er på plads Dagtilbudsleder holder løbende kursus for de involverede forældre Forældre, der vil, men ikke kan. Forældre der kan, men ikke vil Fremtidens leder skal lede både professionelle og frivillige.
2. Leder af en privatinstitution Både koncerner og små institutioner For eksempel anpartsselskab Forældre med børn i institutionen kan købe anparter Ejerne er lokale virksomheder Fleksibilitet, stærk identitet, høj profil, overskuelighed, meningsfuldhed Tilbud om tilkøbsydelser til forældrene Take Away Date-Night-pakke til forældre inklusive babysitting og bio Tilbud til andre institutioner om salg af rådgivning, kurser m.v. Konkurrenceparametre: pædagogisk kvalitetsudvikling, forældretilfredshed og forretning
3. Lederen går på tværs Lederen er leder af et lokalt kommunalt børnecenter for 0-10 årige børn (dagpleje, vuggestue, børnehaver, sundhedspleje, forebyggende familietilbud, skole, PPR) For eksempel åben anonym rådgivning uden formelt visitationssystem Mange adgangsveje giver adgang til hjælp. Tidlig indsats i samarbejde med forældrene. Lederen har ikke nødvendigvis pædagogisk uddannelse Lederen leder flere professioner end pædagoger
4. Leder i et sammenhængende læringssystem Dagtilbud og skoler er ligestillede læringsinstitutioner Fokus på børnenes læreprocesser, leg og fritidsaktiviteter. Samme læringsrationale både i teori og praksis for 0-18 år. Den overordnede leder: Strategiske planlægning og skaber gode, lokale rammer for arbejdsteam To afdelingsledere: 0-10 års leder og 10-18 års leder Afdelingslederne leder afdelingerne Ingen pædagogisk leder i en afdeling Lederne indgår i en stor lokal organisation med fokus på trivsel, leg, læring og sundhed. Forudsætter at lederen et stærkt pædagogisk fundament og en klar retning
Stærke ledelseskompetencer Personligt engagement, mod og robusthed Evnen til at veksle fleksibelt mellem tam og vild forandringsledelse Stærk faglig viden om pædagogik og ledelse Glæde ved at arbejde for voksne der har ansvar for børn
Kontakt Søren Gundelach UdviklingsForum sg@udviklingsforum.dk Tlf. 70 26 03 19 Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg