Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med svære psykosociale problemer kan komme ud af hjemløshed Udgift: kr. 100.000,- per borger/år TITEL 1
TITEL 2
Børn & Familie Socialpolitik & Velfærd Beskæftigelse & Inklusion Skole og uddannelse Plus det løse TITEL 3
Socialpolitik & Velfærd Handicapområdet Ældreområdet Udsatte grupper (hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, ludomaner m.fl.) Velfærdsservice Samfundsøkonomiske analyser social arv og fattigdom. TITEL 4
Kilde: dr.dk 2015/03/20 Kilde: www.lykkeforskning.dk 5
Agenda Den skandinaviske velfærdsmodel som vi kender den er under pres tre centrale udfordringer Hvordan kan vi levere mere for mindre bud på hvad det kræver? Socialområdet i konkurrencen med andre velfærdsområder hvordan sikres fokus på socialområdet? TITEL 6
Tre centrale udfordringer VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES UDEFRA SÅVEL SOM INDEFRA TITEL 7
Tre centrale udfordringer for velfærdsstaten som vi kender den 1) Den demografiske udfordring 2) Personer på passiv forsørgelse 3) Kampen om ressourcerne (og der er mange flere ) TITEL 8
1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Middellevetid for 0-årige efter køn Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 Mænd Kvinder 68 66 64 Årstal Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 9
Indbyggere i Danmark Befolkningen i Danmark 1980-2050 7000000 6000000 5000000 4000000 3000000 2000000 1000000 0 1980 1990 2000 2010 2014 2020 2030 2040 2050 Årstal 0-18 år 19-64 år 65+ år 80+ år I alt Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 10
Befolkningen i Danmark 1980-2050 Stigning i antal personer Andel af befolkningen 1980-2014 2015-2050 1980-2050 1980 2014 2050 Aldersgrupper 0-18 år -10% 4% -6% 28,7% 23,6% 22,2% 19-64 år 12% 1% 14% 56,9% 58,2% 53,3% 65+ år 40% 48% 107% 14,3% 18,2% 24,5% 80+ år 65% 159% 328% 2,8% 4,2% 9,8% Befolkning 10% 10% 21% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 11
Livsforløb nettobidrag til velfærdsstaten Nettobidrag til velfærdsstaten Σ+ Σ 0 + Fra uddannelse til arbejdsmarked Tilbagetrækning fra arbejdsmarked Levetid TITEL 12
Udgiftsområder offentligt forbrug BNP i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 13
Udgiftsområder offentligt forbrug BNP og offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 14
Udgiftsområder offentligt forbrug Udgifter til offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 15
Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 16
Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 17
Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 18
Erfaringer fra socialområdet EN STYRKET INDSATS (FOR FÆRRE RESSOURCER?) TITEL 19
Håndtering af udfordringerne: Tre fokusområder 1) Forstå problemerne (og målgrupperne) 2) Forstå systemet og styrke viden 3) Udnyt ressourcerne TITEL 20
Fattigdom Udsættelse af bolig Hjemløshed TITEL 21
Multidimensionalitet i udsathed Hjemløshed Hjemløshed
Implementeringskontekst Prioritering & styring Organisering Problemidentifikation Indsats Ændrede levevilkår
Socialpolitik i praksis en velfærdspolitisk udfordring Videnbaseret socialt arbejde med fokus på multidimensionalitet - dokumentation, erfaringsopsamling og videndeling. To eksempler på en videnbaseret social indsats Assertiv Community Treatment (ACT) på hjemløseområdet Critical Time Intervention (CTI) på prostitutionsområdet Vi skal turde eksperimentere for at blive klogere! især hvis vi vil nå målene om stærkere inklusion af marginaliserede voksne TITEL 24
Relation mellem borger og instanser TITEL 25
ICM modellen (Case manager) TITEL 26
CTI modellen (Critical time intervention) TITEL 27
ACT-modellen (Assertiv community treatment) TITEL 28
Socialpolitik i praksis en velfærdspolitisk udfordring Styrke viden Evidensbaserede metoder på det sociale område Vi skal turde eksperimentere for at blive klogere, hvis vi vil opnå en stærkere inklusion af marginaliserede voksne i samfundet TITEL 29
Ældre i Danmark anno 2014 TITEL 30
Ældre har det bedre og kan mere i dag end tidligere Ældres helbredssituation er forbedret siden 1997 både selvvurderet, men også objektivt funktionsniveau Færre modtager hjemmehjælp i 2012 sammenlignet med tidligere og færre mangler hjælp (selvom der selvfølgelig er nogle der gør). Færre får hjælp fra deres sociale relationer men flere yder hjælp til barn/børn (hushold, vedligehold, børnebørn) TITEL 31
Ældre er i stigende grad aktive på nettet - Ældre og digitalisering De ældre kan og vil godt IT Som resten af befolkningen er de ældre en heterogen gruppe, og det gælder også når det handler om IT ( De fortrolige, De servicebevidste, De udfordrede ). Uddannelse og tidligere beskæftigelse betyder noget men motivation og erfaring betyder mest! TITEL 32
Ældre har i stigende grad sparet op til alderdommen Flere i pensionsalderen har supplerende pensionsopsparing ved siden af folkepensionen Flere har, ved indgangen til pensionsalderen, en pensionsopsparing, og opsparingerne er stigende En restgruppe med lav pensionsopsparing. Især et problem for etniske minoriteter med brøkpension. TITEL 33
Ældre er mere aktive i civilsamfundet end tidligere Færre yngre, men flere ældre arbejder frivilligt og dette r blandt de ældre ofte mænd. Hvorfor frivilligt arbejde? Ekspressive begrundelser: Venner, socialt fællesskab, tilfredshed, god følelse, medfølelse Instrumentelle begrundelser: Læring, erfaringsdannelse og karriereorientering De ældre arbejder frivilligt for fællesskabet skyld! TITEL 34
Ældre i Danmark i dag Ældre har det bedre og kan mere i dag end tidligere Ældre er i stigende grad aktive på nettet Ældre har i stigende grad sparet op til alderdommen Ældre er mere aktive i civilsamfundet end tidligere Hvordan får vi som samfund bedst udbytte af de ressourcer? TITEL 35
QALY, den fælles møntfod og socialområdet TØR VI? TITEL 36
Udgangspunktet Velfærdsstaten er under pres vi skal levere mere for mindre Nogle velfærdsområder er i kraftig vækst sundhedsområdet især - ingen naturlige fjender (Weekendavisen d. 1. maj, 2015) Hvordan vælger vi, hvordan ressourcerne skal bruges? TITEL 37
The British case National Institute for Health and Care Excellence. På baggrund af en interventions effekt vurderes det om interventionen skal implementeres. Fælles møntfod A quality-adjusted life-year (QALY) takes into account both the quantity and quality of life generated by healthcare interventions. It is the arithmetic product of life expectancy and a measure of the quality of the remaining life-years. Kilde: http://www.medicine.ox.ac.uk/bandolier/painres/download/whatis/qaly.pdf TITEL 38
The British case Konkrete afgrænsninger: <20.000 /QALY: Intervention implementeres >20.000 /QALY: Intervention overvejes >30.000 /QALY: Intervention implementeres ikke To umiddelbare fordele: Der kan træffes valg på et mere oplyst grundlag Det holder priserne nede TITEL 39
Socialområdet Teknisk set kan QALY beregnes på en lang række områder, og det gælder også socialområdet? Der er udfordringer fx tiden fra treatment til outcome Spørgsmålet er om vi kan, tør og vil eller kan undgå det i kampen om ressourcerne TITEL 40
Hovedpointer Den skandinaviske velfærdsmodel, som vi kender den, er under pres - demografi, passiv forsørgelse og fokus/prioritering (bl.a.). Bedre og dygtigere til at levere social service. Det kræver viden og indsigt vi skal forstå og vi skal udvikle (på socialområdet). Udnytte samfundets ressourcer bedre. Udviklingstendenserne giver også nye muligheder. Tør vi prioritere? - og tage diskussionen og de svære valg TITEL 41