Indholdsfortegnelse Baggrund, forventninger og problemstillinger 1 Formål med opgaven 2 Definition 3 Indsamling og forståelse af data 4 OB s spillestil og holdet 6 Analyse af resultaterne 7 Karim Zazas igangsætninger af angreb 10 De etablerede angrebsstarter 10 Samtlige angrebsstarter 11 OB s afslutninger af angreb 12 Etableret angreb afsluttet af spiller 13 U-17 holdets spillestil 14 Sådan spillede U-17 landsholdet 15 U-17 holdets afslutninger af angreb 16 Konklusion 17 Perspektivering øvelser 19 Litteratur og kommentarer til videoklip. 21 Bilag
Baggrund, formål, forventninger og problemstillinger. Mit tilhørsforhold og engagement i Odense Boldklub i flere perioder, gør det naturligt at lave hovedopgaven med udgangspunkt i klubbens superligahold. Jeg var selv aktiv på 1. holdet i perioden 1981 84, igen træner for DS- holdet i midten af 90 erne og nu som træner af Damejunior DM holdet. Superligaholdet med træner Uffe Pedersen i spidsen fik tilført, for mig, nogle særdeles spændende spillere op til foråret 2003. Ikke mindst Steffen Højer, Thomas Lindrup og Kenneth Møller Pedersen. Sammen med Dennis Siim, Esben Hansen og de mere rutinerede kræfter fra tidligere sæsoner, så det ud til at kombinationsspillet og det etablerede angrebsspil ville træde tydeligere frem end det havde været tilfældet tidligere. Jeg har valgt at se på OB s superligahold som det primære hold, men har desuden valgt at drage paralleller til U-17 landsholdet under EM i 2002. Bl.a. fordi jeg har nogle tilsvarende kampanalyser fra disse kampe. Desuden spiller de to hold ud fra en velorganiseret defensiv og har i store træk samme indstilling til det offensive spil. Det prioriteres højt at spille direkte, hvis det er muligt. Ellers boldcirkulation, indtil der kan spilles direkte. Begge hold spiller efter princippet op ned ud / op. Backs går med i støtte og evt. i overlap i angrebsspillet. Både OB og U-17 ønsker mindst 3 spillere i boksen ved angreb, de to angribere og modsatte kant, eller en central midtbanespiller. En forskel på de to hold er, at U-17 holdet har faste opspilsmønstre at falde tilbage på, hvor OB holdet vægter indbyrdes forståelse højere end faste angrebsmønstre. Jeg forventer mig, at OB-holdet har flere etablerede angreb, end det danske U- 17 mandskab ved EM 2002 ud fra de kampe jeg set og endnu ikke analyseret. Endvidere forventer jeg et større udbytte i form af flere chancer og scoringer. Mine umiddelbare fornemmelse efter at have set kampene live og inden optællingen, var at følgende spillere var meget involveret som igangsættere af de etablerede angreb : Zaza (1) og Derveld (4) primært med lange igangsætninger samt, K. Møller (9) og D. Siim (8) med kortere pasninger og kombinationer. Som afsluttere af angrebene så det ud til at være Lindrup (11) og Højer (24). Endvidere var min fornemmelse, at en stor del af angrebsstarterne fra Zasa blev mistet eller tabt. - 1-
Formål med opgaven. Formålet med opgaven er at analysere og finde ud af, hvordan de to hold ved erobring på egen halvdel etablerer angreb, og hvor de kommer frem til chancer og afslutninger. Begrundelsen er, at en analyse af antallet og udførelsen af de etablerede angreb kan være et redskab til at vurdere effektiviteten i holdenes angrebsspil. F.eks. kan evnen til at omsætte etableret angreb i gennembrud og afslutninger vurderes ved at sammenligne antallet af afslutninger i det etablerede spil med det totale antal angrebsstarter. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at beskrive følgende delemner : Hvor erobres boldene på egen banehalvdel Her igangsættes angreb - hvad sker der herefter. Fører dette til etableret angreb, og i hvor høj grad. Hvor spilles 1. afleveringen hen efter erobring i de forskellige zoner. Er der forskelle på hvor bolden spilles hen, når der er tale om et etableret angreb, eller når det ikke bliver til etableret angrebsspil. Se på (ud fra talmaterialet) interessante spillere i disse igangsætninger. Fører det etablerede angrebsspil til chancer, afslutninger og mål? Hvem og hvor afsluttes de etablerede angreb? - 2-
Definition For at kunne drage sammenligninger, har jeg benyttet samme definition, opdeling af banen og optællingsmetode, som jeg brugte ved U-17 EM 2002. Et etableret angreb defineres som : Når holdet erobrer bolden i zone 1, eller 2, (på egen banehalvdel) og er i kontrolleret boldbesiddelse og herefter har mindst 6 spillestationer i træk. Erobring er når vi erobrer bolden tilbage, efter modstanderholdet har haft bolden i fast besiddelse med flere spillestationer eller haft bolden ved dødbolde. Ved direkte spil i det etablerede spil, hvor modstanderen header, parerer bolden tilbage til en af vore spillere, fortsætter det etablerede angreb. Det gælder altså ikke som om modstanderen har haft bolden i fast besiddelse. Eks. Det kunne være høj aflevering til Miti, der af modstanderen heades tilbage til en OB midtbanespiller. - 3-
Indsamling og forståelse af data : Mine statistiske beskrivelser bygger på 4 af OB s hjemmekampe i foråret 2003 mod Esbjerg (1-1), FCK (2-0), Farum (2-2) og Køge (3-1) U-17 landsholdets kampe under EM 2002 mod : Holland (4-4), Finland (6-0), England (0-0) og Spanien (2-2). Talmaterialet fra kampene er optalt enkeltvis, behandlet med diagrammer og skemaer. Der er lavet en samlet behandling af alle kampene, OB for sig og U- 17 for sig selv. Uddrag fra disse indgår flere steder i min opgave. vedhæftet som bilag. Desuden er der lavet yderligere illustrationer ud fra talmaterialet til underbygning af mine iagttagelser. U-17 kampene blev noteret på stadion i et samarbejde med to kursister. I alt 356 bolderobringer og igangsætninger på egen halvdel, der havde mulighed for at blive til et etableret angreb. OB kampene er noterede ud fra videooptagelser af kampene, ikke ved observation på stedet, - er praktisk umuligt, når man er ene om optællingen. OB havde 406 erobringer og igangsætninger på egen halvdel med muligheder for etableret angreb. - Der mangler omkring 12 angrebsstarter pga. replay i TV. Videoklip fra kampene er vedlagt som dokumentation på CD-Rom i MPEG format, - Microsoft Media Player. Alle kampene forefindes i VHS-format. Eksempler på træningsøvelser eksemplificeret med DBU s Hjemmebanen. - 4-
Vedlagte skemaer med notationer viser hvordan OB-spillet er forløbet. 1B1 -> 9A2 -> 24B4 -> mål fortolkes på denne måde : Spiller nr. 1 i zone B1 spiller til spiller nr. 9 i zone A2, der spiller til spiller nr. 24 i zone B4, der scorer. Analyseskema : Kamp : OB - Køge Dato : Køge Halv : 1 HANDLING : Tid : Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 : 1 24b2 14b2 4c2 24b3 8a3 24b4 11c3 ~~c4 Indlæg / målspark : 2 9a2 ~a3 12a3 24a4 : 3 12a2 24a3 11c3 indkast : 4 9a2 8a2 1b1 3a1 8a1 ~a2 24b3 : 5 : 6 : 7-5-
OB hold i de 4 kampe: De oftest anvendte spillere i mine optegnelser. OB s spillestil (assisterende træner Klavs Rasmussen) Offensivt : Spil direkte hvis muligt, ellers spille bagud, og vende spillet Gerne opspil over backs : op(ind) ned ud Backs i støtte / overlap Kantspiller gøre plads for back. Tidlig indlæg fra kant eller udfordre. Sikre nok spillere i boksen : Center angribere + modsat kant el. central midtbanespiller. Ikke ønske om boldcirkulation, men vende spillet og direkte igen. - 6-
Analyse af resultaterne. I følge kampanalyse/undersøgelse af Niel Lanham : Figures do not cease to exist because they are not counted. Science & Football. II, nr. 32., har det vist sig at hvert hold er i boldbesiddelse 240 gange pr. kamp (+/- 10 %). Hvilket svarer til alle holdets boldbesiddelser, ikke kun erobringer på egen halvdel, som min undersøgelse bygger på. OB s 406 erobringer i zone 1 & 2 svarer vel til ca. halvdelen af samtlige boldbesiddelser, så i de 4 kampe kommer antallet af boldbesiddelser op på ca. 800. Hvilket svarer til 200 boldbesiddelser pr. kamp, altså lidt under Lanhams undersøgelser men ikke væsentlig afvigelse, når man trækker de 10 % fra. Antallet af angreb med mere end 3 spillestationer er jf. Lanham omkring 10 %, hvilket svarer til ca. 40 angreb for OB, med mere end 3 spillestationer. Her ligger OB over undersøgelsen, da holdet alene har 49 etablerede angreb med mindst 6 stationer. Der skal 180 boldbesiddelser til pr. scoring, altså skulle holdet ved beregning score knap 5 mål (800/180), men holdet formåede at score 8 mål i de fire kampe. The pattern of possession is also of interest when describing the game. It has been determined that about 40% of all possessions of the ball begin and end without a completed pass and that 90% of all possessions are of 3 completed passes or less. Averaged out over many games, a team will have possession of the ball about 240 times during a game with 180 possessions per goal scored. Part of the art of coaching is the attempt to improve those odds. These patterns of movement and possession seem to be independent of level of play. The volume and intensity of activity seems to decrease as the level play and commitment decrease. OB havde i de 4 kampe 406 bolderobringer på egen halvdel i zone 1 og 2. Af disse førte de 49 erobringer til et etableret angreb (12 % af erobringerne på egen halvdel). Omtrent lige mange erobringer i hver af de to zoner. Holdet scorede i de 4 kampe 8 mål. Efter etableret angreb var der en scoring og et offside mål. Yderligere var der 5 afslutninger på mål og tre indlæg efter etableret angreb. 20 % af de etablerede angreb førte til kvalificeret afslutning. - 7-
I skema #1 ses i hvilke zoner bolden erobres/angrebene starter og i hvor høj grad disse omsættes til etableret angreb. I zone B1 erobres i alt 146 gange men omsættes kun 12 % af gangene til et etableret angreb. Hvorimod der etableres angreb i zone C1 med en procent 22, dog kun 4 ud af 18 erobringer. I zone A2 derimod, omsættes 18 % af erobringerne til etableret angreb, 11 ud af 60 erobringer. Erobringer her er relativ højt på banen, og afstanden til mål herved kortere. #1 Antal erobringer omsat til Etablerede angreb i Erobringszone etableret angrebsspil Total antal erobringer % af total antal erobringer A1 4 44 9 % B1 17 146 12 % C1 4 18 22 % A2 11 60 18 % B2 7 81 9 % C2 6 56 11 % Totalt 49 405 12 % Fejltælling Skema #2 er opdelt i to. De to kolonner til venstre omhandler de etablerede angreb. Zaza (1) starter 13 ud af de 49 etablerede angreb i alt 27 %. Spillerne Derveld (4), Siim (8) med erobringer og starter på 14 % og K. Møller (9) med 12 % erobringer og igangsætninger. I alt starter ovenstående spillere 67 % af de etablerede angreb! Den højre del viser hvem 1. angriberen er og igangsætningerne totalt set. Zaza (1) er 1. angriber i 127 gange ud af de 406 muligheder 31 % af samtlige angrebsmuligheder. Også i de etablerede angreb, er Zaza markant som igangsætter. #3 & #4 viser hvor Karim Zaza spiller boldene hen ved hhv. etablerede angrebsstarter og ved samtlige starter. Det ses også, at fordelingen er mere jævn end ved de etablerede angrebsstarter. - 8-
#2 1. angriber af 1. Angriber af etabl. 1. Angriber af det 1. Angriber af det totale antal etableret angreb angreb i % af det saml. totale antal erobr. erobringer i % af de 404 angreb Spiller nr. antal etabl. Angreb 1 13 27 % 127 31 % 3 3 6 % 41 10 % 4 7 14 % 49 12 % 5 14 3 % 6 3 6 % 20 5 % 7 2 8 7 14 % 50 12 % 9 6 12 % 16 4 % 10 1 2 % 4 1 % 11 7 2 % 12 3 6 % 24 6 % 13 3 6 % 23 6 % 14 1 2 % 17 4 % 17 5 1 % 24 2 4 % 5 1 % 25 49 99% 404 100% Decimalafrunding Fejltælling Ovenstående giver anledning til at kigge nærmere på Karim Zazas igangsætninger. Han er involveret i ca. 30 % af holdets angrebsstarter, uanset om det bliver til etablerede angreb eller ej. Endvidere er spillerne Derveld (4) og Siim (8) flot repræsenteret som første angriber og igangsættere af angreb, begge med 12 14 % af holdets angrebsstarter. K. Møller (9) er endvidere godt med i angrebsstarterne, når det gælder de etablerede angrebsstarter. - 9-
Karim Zazas igangsætninger af angreb. #3 #4 Zazas igangsætninger Etablerede angreb Zazas igangsætninger - alle angreb Zone B3 : 38 % B3 : 30 % Tabte bolde : 31 % Zone A2 / A3 : ca. 20 % B4 : 9 % A1 / A3 : 6 % En overvejende del af Zazas igangsætninger spilles langt (zone 3 eller 4), og der spilles primært mod højre side. Endvidere tabes omkring 30 % af Zazas igangsætninger, bolden fastholdes ikke eller ryger ud af banen. De etablerede angrebsstarter. Holdets første spillestation efter erobring ved de etablerede angreb er illustreret ved nedenfor #5. Det viser, at der ved erobringer i zone 1 primært spilles fremad og gerne mod højre side. Derveld (4) spiller langt efter de to frontangribere eller forsøger med diagonalafleveringer. I højre side spilles der fortrinsvist med korte pasninger og lidt på tværs til zone B1. Min opfattelse ud fra de sete kampe er, at der kombineres mere i denne side. I zone 2 #6 forsøges der med spil mod central midtbanefra hhv. højre og venstre side, eller spil i egen zone (den bagudrettede pil). Centralt opspil til angribere eller mod højre kant. 10
#5 Etableret angreb zone 1 #6 Etableret angreb zone 2 (Dobb. Pil = >20% ; enkelt pil = 10-20 % ; stiplet pil = < 10 % ; Bagud pil = spil i egen zone) Samtlige angrebsstarter. Igangsætningen ved iagttagelser af samtlige erobringer på egen halvdel er for zone 2 ikke væsentligt anderledes end ved de etablerede angrebsstarter ovenfor. Her forsøges der spil på tværs mod centralt midtbane. I de tre zoner A2, B2 og B3 forsøges der yderligere med pasninger lige frem ad banen. For erobringer i zone 1, #7 ser opspillet derimod væsentlig anderledes ud. ------- Der spilles med relative korte afleveringer i højre side. Både fra højre og venstre side spilles ind til til zone B1 (Zaza), hvorefter der spilles langt mod B3 og B4. De lange pasninger fra venstre side ændres mere til spil i egen zone og spil i banens længderetning. 11
OB s afslutninger af angreb. #8 Etableret angreb afsluttet i zonerne Min. 6 spilstationer Zone 1. Halvleg 2.Halvleg Totalt Alle mulige A3 1 3 4 37 B3 4 3 7 65 C3 2 2 4 42 Ikke over midt 3 4 7 173 A4 2 4 6 17 B4 8 3 11 46 C4 3 7 10 26 22 26 49 406 Af tabellen ses at ca. 40 % af samtlige angrebsmuligheder ikke når over midterlinien! Men ellers er afslutningerne i zone B3, B4 ( centralt) og på kanterne i zone C3, C4 og A3 Ved de etablerede angrebsmuligheder afsluttes der højt på banen i zone B4 og C4 og til dels i zone B3. Kun 14 % af de etablerede angrebsmuligheder kom ikke over midten. 12
Etableret angreb afsluttet af spiller # 9 Min. 6 spilstationer Spiller nr. 1. Halvleg 2.Halvleg Totalt Alle mulige 1 1 0 1 65 2 0 0 0 1 3 0 0 0 13 4 3 2 5 29 5 1 1 2 7 6 0 0 0 1 7 2 0 2 29 8 1 3 4 35 9 1 0 1 25 10 1 3 4 34 11 5 8 13 66 12 1 2 3 14 13 0 2 2 12 14 0 3 3 38 15 16 17 0 0 0 2 18 19 20 21 22 23 0 2 2 4 24 3 4 7 31 25 19 30 49 406 Spillere der afslutter de etablerede angreb er : Thomas Lindrup (11) ca. 25 %, Steffen Højer (24) 14 % og Derveld (4) med ca. 10 % af de etablerede angreb. Ved samtlige angreb er både Lindrup og Højer også med fremme. Her er dog 9 spillere med relative mange afslutninger/mistede bolde. Zaza med med 16 % mistede bolde. se Zazas angrebsstarter #4. 13
U-17 holdets spillestil (Hans B. Larsen) Den offensive del Være klar inden I modtager bolden : Spille direkte, så gør det! - ellers hurtig sikker boldcirkulation, indtil vi kan spille direkte. Langt op - kort ned op/ud eller Retvendt : Udfordre 1 : 1 fremad på kant og midt. Spille i bagrum Sikre os nok spillere i boksen : Center angribere + modsat kant Offensiv midt ofte med i boksen Central midt - somme tider med i boksen Slå indlæg tidligt helst 1. gang. Offensive kædebrud Kant forsvar en etage op og evt. forbi kant midt. Kant midt en etage op agere fløjspillere, vækløb fra kanten, gøre plads for kant forsvar. System 4 : 2 : 1 : 3 Defensivt : Returløb i maxfart Kommunikation bagfra! Zoner, - Hårdt pres på boldholder, rigtig udgangsstilling (side/frontal) - nærmeste zoner bakker op Erobre så højt på banen som muligt. = kort afstand til modst. mål. Zonespillet ophører i 16 m. feltet. Erobre uden infight, erobre i pasningsspillet 4 : 4 : 2 Bruge pres - def støtte sikring for bolderobring Preslinie Herfra kompakt (10 15 m.) Defensive kædebrud mindske rummet foran Effektivitet i 1 : 1 situationer VIND de nærkampe! 14
Sådan spillede U-17 landsholdet. Under-17 landsholdet havde 67 etablerede angreb ud af i alt 356 muligheder, svarende til 16 %. Flest erobringer og angrebsstarterstarter i zone B1 (141) samt i B2 (92). 67 % af holdets erobringer og igangsætninger finder sted centralt på banen, oftest i området omkring staffesparksfeltet. Holdets etablerede angreb starter da også fra zone B2 og B1, men ligeså meget i zonerne A1 og C2 Holdet scorede i de 4 kampe 12 mål, heraf 2 scoringer efter etableret angreb. # 10 # 11 Første spillestation for U-17 landsholdet i zone 1 #10 er primært fremadrettet, dog kun spil ind i zone 2. Ingen lange afleveringer til zone 3 eller 4. Læg mærke til at der ingen erobringer er i zone C1! I venstre side forekom erobringerne i zone C2, altså højere på banen. I zone 2 spilles der primært til siden (mod højre), i egen zone eller bagud til B1. Dog lange afleveringer mod B3 og B4 fra C2. 15
U-17 landsholdets afslutninger af angreb. I skema #12 ses, at holdet afslutter deres angreb højt på banen i zonerne B4 (25 %), C4 ( 18 %) og dernæst zonerne B3 og A4 (15 %). Som hos OB kom ca. 13 % af de etablerede angrebsstarter ikke over midterlinien! Spillere der afslutter angrebene er Morten Rasmussen (9) med 28 %, Kasper Lorentzen (10) og Johan Absalonsen (11) med ca. 18 %. Øvrige spillere med mindre end 8 %. #12 Etableret angreb afsluttet U-17 Zone Totalt Spiller nr. Totalt A3 3 1 1 2 3 B3 9 3 3 4 2 C3 7 5 3 6 3 Ikke over midt 9 7 4 8 6 9 19 A4 10 10 11 11 12 B4 17 12 0 13 0 C4 12 14 0 15 0 16 0 67 17 0 18 0 67 16
Konklusion Antallet af boldbesiddelser for begge hold stemmer nogenlunde overens med Niel Lanhams undersøgelse, nævnt tidligere, - Mine optællinger er baseret på boldbesiddelser erobret på egen halvdel. Zonerne i mit system kunne ændres, så der blev flere zoner. Jeg kunne have medregnet erobringerne på modstanderens halvdel. Endvidere kunne definitionen med min 6 berøringer ændres nedad til 4 eller 5 spillestationer. Dette ville have givet et bedre sammenligneligt resultat med Lanhams undersøgelse. Både OB og U-17 holdet spiller relativt systematisk, derfor mener jeg, at talmaterialet ikke ville ændre sig væsentligt, hvis der var optalt flere kampe. OB og U-17 holdet spiller begge efter faste mønstre og er defensivt meget struktureret. For begge hold gælder offensivt at det frie initiativ på banen vægtes højt. Der skal ikke spilles fremad banen på bestemt måde, men der er nogle indarbejdede rutiner at falde tilbage på. Begge holds erobringer og angrebsstarter foregår primært i zone B1 og B2, altså centralt på banen. For OB er der ligeledes en relativ stor igangsætning i zonerne A2 og C2. U-17 holdet starter også angreb højt på venstre kant i zone C2. Mine forventninger med OB som holdet med flest etablerede angreb, holder ikke stik! For OB blev 12 % af samtlige erobringer omsat til etableret angreb. U-17 landsholdet omsatte 16 % til etableret angreb. U-17 havde altså lidt flere etablerede angreb end OB. Dette kan skyldes holdenes modstandere. Tankevækkende at U-17 træner Hans B. Larsen filosofi gik ud på at minimere antallet af etablerede angreb og primært spille direkte. Andre årsager kan være at OB erobrede en del bolde over midterlinien mod både Køge og EfB, hvorimod U-17 spillede langt tilbage på banen i flere af deres kampe. Dette giver, jvf. min definition af etableret angreb med erobring på egen halvdel, forskelligt udfald for de to hold. 17
Ved erobringer i zone 2 er der ikke væsentlig forskel på, hvor bolden spilles hen ved etableret spil, som ved ikke etableret spil. Den store forskel for det etablerede spil, er at OB s 1. spillers pasninger er længere både fra zone 1 og zone 2 gerne vinklet fra venstre side mod højre eller helt på top. I zone 2 har U-17 holdet i venstre side pasninger over mere end 1 zone. Alle andre steder spilles der stort set kun med korte afleveringer. Ved samtlige OB-erobringer i zone B1 og C1 spilles mere i banens længderetning end der spilles etableret angreb. Af interessante spillere som igangsætter har OB s målmand Karim Zaza væsentlig flere etablerede angrebstarter end U-17 målmand K. Ambrosen. U- 17 holdet har mange igangsætninger i zone B1, hvor holdet erobrer meget. Med hensyn til at det var Zaza, Derveld, Siim og Møller Pedersen som igangsætter af angreb hos OB holdt forventningerne stik. Møller Pedersen dog mest ved de etablerede angreb. Ved alle igangsætninger på egen halvdel, kommer M. Hemmingsen helt godt med (10 %). De korte kombinationer forekom helt efter forventning i højre side hos Siim og Møller Pedersen og de længere afleveringer i venstre side fra Derveld. Zaza var meget aktiv deltager om 1. angriber i såvel de etablerede angreb (27 %) som øvrige angrebsmuligheder (31 %). Jf. #2 s.9. Holdene scorede procentvis næsten lige mange mål efter etableret angreb. Antallet af chancer og scoringer er procentvis stort set ens. Her var mine forventninger, at OB ville have flere end U-17 holdet. En U-17 sejr over Finland med hele 6-0 tæller jo godt i scoringsstatistikken. De spillere der afslutter de etablerede angreb er i høj grad angrebsspillere og kantspillerne. Jf. #9, s. 13. Som afslutter af angrebene, eller den der mister bolden i de etablerede angreb, passer mine iagttagelser fint på Lindrup og Højer, men mod forventning er Derveld også med som afslutter. Zazas som den der afslutter angrebsmulighed ved ikke etablerede angreb, sker ved udspark og igangsætninger der enten erobres af modstander eller ved at bolden sparkes ud af banen. U-17 spillerne Morten Rasmussen, Kasper Lorenzen og Johan Absalonsen afslutter mere end 60 % af holdets angrebsmuligheder ved de etablerede angreb. Holdet afslutter deres angreb højt på banen i zone 4. 18
Etableret angrebsspil er en del af fodboldspillet, uanset om holdenes hensigt er at spille direkte. Ved erobring på egen halvdel spilles etableret i ca. 12-16 % af samtlige kontrollerede boldbesiddelser på egen halvdel. Holdene scorer 3 mål efter etableret spil og kommer til en del chancer. Holdene afslutter de fleste af de etablerede angreb højt på banen i zone B4 altså i området foran modstanderens mål. En anden stor del afsluttes på kanterne i zone 4, altså i forsøg på gennembrud på kanterne. Det etablerede spil kan benyttes til at styre, flytte modstanderen rundt, indtil åbningen for gennembrudspil opstår, og her komme i gennembrud til en kvalificeret afslutning. OB s øvrige mål blev scoret efter gennemsnitlig 3 spillestationer de 6 af 8 mål blev scoret i zone B4. Et mål fra zone A4 og det etablerede angrebsmål blev scoret i zone B4 efter 6 spillestationer. De to holds succesrate ved etableret spil er lav, set i forhold til scoringer og chancer. For begge hold gælder at det direkte spil højere grad kan betale sig. Frem i boksen med bolden så hurtigt som muligt, og se at få afsluttet. Perspektivering Etableret spil efter min definition med 6 eller flere spillestationer og erobring på egen banehalvdel vil stort set ikke forekomme på mit Dame Junior DM hold. Holdets generelle tekniske niveau med hensyn til pasninger, førsteberøringer, vendinger og løb er for lavt. I enkelte kampe har holdet formået at lave etableret spil, først med bredt bagspil, herefter direkte spil i dybden med op ned op/ud og driblinger. Etableret spil med mange stationer for at nedbryde modstanderens organiserede forsvar forekommer sjældent. Derimod ser jeg ikke sjældent dele fra det etablerede spil som både OB og U-17 holdet præsterer. Opspilsmønstre, der starter fra keeper og slutter med gennembrudsspil og afslutning helt på top forekommer oftere end reelt etableret spil. Typisk en lang pasning fra back til angriber, der lægger af til midtbane, igen dybdespil og afslutning, eller over kanten med indlæg og afslutning. Denne form for angrebsspil kan udbygges og trænes hos juniorerne gennem træningsøvelser som vis nedenfor. 19
Opspil med vinkler, op-ned-op/ud. Varieret sværhedsgrad : tempo, afstand og u/m modstand, 20
Litteratur Niel Lanham : Figures do not cease to exist because they are not counted. Science & Football. II, nr. 32. EM for U-17 2002, Analyse af det danske holds indsats med særlig henblik på taktik og spillestil. Danmarks Trænerskole Aalborg 2002. Egne iagttagelser, optællinger, egne videooptagelser og klip fra TV. 77 Videoklip på CD-rom Retur_modst_1 (vedr. definition, beholde bolden ved 2. bold) V_Kant (Centralt erobring, angreb over v. kant) Bagspil (OB s bagspil inden angreb) Derveld (Derveld som afslutter) Indlæg (Derveld med indlæg fra v. side) Bilagene. De blå bilag er en samlet oversigt over OB s 4 kampe. Her er både de etablerede og ikke etablerede angrebsmuligheder samlet. De gule bilag er delt i to. Første del er de 4 kampe samlet og de etablerede angrebsmuligheder beskrevet. Anden del er de 4 kampe samlet og de ikke etablerede angrebsmuligheder behandlet. 21