SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE
HVORFOR STUDERE FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER? Borgere med komplekse problemer fx arbejdsløse stofbrugere eller borgere med dobbeltdiagnose oplever ofte væsentlige søvnproblemer Søvnproblemernes art og potentielle løsning er ofte underbelyste; både i praksis og forskning
FORMÅL Anskueliggøre nogle af de forskellige forståelser af søvnproblemer, som gør sig gældende blandt professionelle behandlere og borgere med komplekse problemer i dansk stofbehandling Dette mhp. at anspore refleksion over nogle af implikationerne forbundet med de forskellige perspektiver på søvn
HVAD ER EN SØVNFORSTÅELSE?
SØVN FORSTÅS SOM INDIVIDUELT ANLIGGENDE Søvnforskning har ofte et individfokus Medicinsk (fx studier af søvnrytmer, EEG) Psykologisk (tilknytningsprocesser, drømmestudier) Rusmiddelforskning (forbindelser mellem stof og søvn) Psykiatrisk (fx dissociative tilstande, depression, mani, bipolar lidelse) Søvnproblemer ses som afledte effekter af stofbrug eller patologier i individets bio-psykologiske system
SØVN FORSTÅS SOM ET SOCIALT ANLIGGENDE Sociologisk og antropologisk søvnforskning stiler mod at belyse søvnens sociale funktioner og hvordan synet på søvn afhænger af teknologi, kulturelle praksisser og værdier Sociologerne Meadows og Williams demonstrerer, hvordan søvn kan forstås i et normativt og et pragmatisk perspektiv (Meadows, 2005)
NORMATIVE FORSTÅELSER AF SØVN Normative søvnforståelser formes af samfundsmæssige forestillinger og værdier om den gode eller normale søvn Civiliserede forståelse: synet på den passende søvn afhænger af måden at sove, tidspunkt, sted, alder og socioøkonomisk status Kønnet forståelse af forholdet mellem søvn, køn og social arbejdsdeling
NORMATIVE FORSTÅELSER AF SØVN Normative søvnforståelser formes af samfundsmæssige forestillinger og værdier om den gode eller normale søvn Medikaliseret forståelse af den sunde søvn; et medicinsk, psykiatrisk eller psykologisk orienteret syn på, hvordan normal og sund ser ud, hvordan og hvorfor søvnen bør opretholdes Merkantilisereret forståelse af den nytteoptimerende søvn, hvor individet bør tage ansvar for at sove passende for at være en aktiv og effektiv arbejder og/eller samfundsborger
PRAGMATISKE SØVNFORSTÅELSER Defineres ved forestillingen om, hvad der ses og opleves som et normalt søvnmønster indenfor rammerne af individets situerede omstændigheder, roller og forpligtelser. Ex. Et tysk søvnprojekt af pragmatiske søvnforståelser Plejehjemsbeboer betragtede hyppige aftaler og hyppige aktiviteter, traumer og mareridt som grundene til deres søvnproblemer Sygeplejerskerne og lægerne så omvendt - institutionens daglige struktur, aktiviteter og sovemedicin som fremmende for beboernes søvn (Flick et al., 2012; Herman and Flick, 2012)
METODE OG DATA
Studiets setting og inklusionskriterier Søvnstudiets setting indsamlet i en stofbehandlingsindsats i en større dansk kommune. bygger på interviewdata med professionelle og borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer: En voksen (+18) borger som på samme tid er (a) tilknyttet det kommunale misbrugsbehandlingssystem, (b) tilknyttet en kommunal beskæftigelsesindsats, (c) at har kontakt med det psykiatriske system.
16 SEMISTRUKTUREREDE KVALITATIVE INTERVIEW Fem komplekse brugere af centralstimulerende stoffer 11 professionelle fra behandlingstilbuddet Brugernes alder spændte mellem 21 og 50 år (gennemsnit 30 år) Tre ud af fem af brugerne var kvinder. Alle havde aktuelt eller tidligere haft moderate til svære psykiatriske problemer. Socialfaglige og medicinske professionelle, hvis alder spændte mellem 26 og 58, med et gennemsnit på 41 år. Majoriteten af de professionelle (6 ud af 11) kan betegnes som erfarne, da de havde beskæftiget sig professionelt med stoffeltet i 10 år eller mere.
ANALYSER AF SØVNFORSTÅELSER
NORMATIVE OG PRAGMATISKE SØVNFORSTÅELSER De professionelle fremstillede en ensartet, normativ forståelse, som signalerede et medikaliseret blik på søvnproblemerne og løsningen herpå Brugerne talte i højere grad om en pragmatisk søvnforståelse, hvor problemerne ses i sammenhængen med en række individuelle og sociale forhold i deres hverdagsliv
MEDIKALISERET SØVNFORSTÅELSE PROFESSIONELLE Tegningen er eksemplarisk for et medikaliseret syn på søvn blandt de professionelle Forståelsen forudsætter (1) at søvnproblemerne skyldes forandringer i hjernen (2) at personen med viljens kraft kan kontrollere hjernen og derved fremtvinge søvnen (3) fordi vedkommende bør sove for at kunne gå på arbejde eller studere
MEDIKALISERET SØVNFORSTÅELSE (1) Medicinsk forudsætning for dårlig søvn De professionelle begrundede netop brugernes søvnproblemer med, at søvnen var dårlig grundet, at belønningssystemet og stressniveauet, det hamrer derudaf, forandringer i hjernen, noget kemisk, hormoner eller, at stofbrug gør noget ved ens hjerne. Så kan de godt se det, et eller andet sted, at det giver nogle vanskeligheder. Så det er vel en af årsagerne og så kan man jo også sige, at det gør jo også noget ved ens hjerne, når man har røget i x-antal år, så det er jo ligesom en måde at slukke og lukke på der sidst på dagen (Professionel, 46 år)
MEDIKALISERET FORSTÅELSE PROFESSIONELLE (2) Vilje, ansvarlighed, udholdenhed, aktivitet og motivation = løsning på søvnproblemer Altså hele hans [en bruger med søvnproblemer] personlighed var meget præget af opgivenhed og at andre skal gøre ting. [ ] Rigtig, rigtig tung at danse med. Rigtig, rigtig svær at få til at gøre noget. Rigtig svær at få til at handle og er blevet pakket ind. (Professionel, 40 år) Derfor blev kravene om ansvarlighed, motivation og udholdenhed (etc.) fremhævet igen og igen, fordi søvnproblemerne signalerer, at der en pris at betale i forbindelse med ophør
MEDIKALISERET FORSTÅELSE PROFESSIONELLE (3) De medikaliserede søvnforståelse legitimeres af merkantilisering Altså de er jo godt klar over at det er jo et sløvende stof og i dag får du jo ikke lov at gå, ligegyldigt hvor handicappet du er på alle leder og kanter, så skal du jo i noget beskæftigelse et eller andet sted. (Professionel, 46 år) Løsningen på søvnproblemerne formes derfor af kravet om at nytteoptimere borgeren som aktiv arbejder eller studerende
PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Pragmatisk forståelse fremkom som ambivalens Den [søvnen] var også dårligt. Elendigt, var det. Altså jeg var meget stresset. Hash har aldrig sådan. Gjort. Altså forskel i min søvn. Hverken til eller fra. For jeg sover også sådan. Jeg sover måske lidt mere nu, men sover ikke godt om natten. Som jeg har gjort. Eller burde gøre, synes jeg. Altså, jeg synes ikke hashen indvirker på, hvordan man burde sove. (Kvindelig hash-bruger, 21 år) På den ene side henviste brugerne til de medikaliserede normer for, hvordan og hvorfor de burde sove På den anden side udtrykte de, at deres oplevelser af søvn afhænger af individuelle og sociale forhold i hverdagslivet
PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Brugernes forhold til søvn, det at våge og søvnighed formes fx af nydelse jeg havde sådan en overgang, hvor jeg spiste sådan en lille svamp i min morgenkaffe hver lørdag (kvindelig stofbruger, 33 år) Stofbrug og forhold til søvnen forbindes med en oplevelse af nydelse i det daglige.
PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Søvn formes af sociale relationer Jeg kan huske jeg havde en veninde jeg røg lidt med. Så røg vi en hel weekend sammen. Vi lavede en joint. Så rullede vi den. Så lagde vi os til at sove med noget slik. Og så vågnede vi og lavede en joint og så spiste vi noget slik og så lagde vi os til at sove. Sådan kørte hele weekenden. Det var virkelig rart. (Kvindelig hash-bruger, 21 år) Synet på søvn afhænger også af kærester, venskaber, følelser af tryghed og nydelsen ved stofbrug Søvn(problemer) konstitueres derfor af social identitet, synet på nydelse og relationer
REFLEKSIONER Forhold mellem pragmatiske og medikaliserede søvnforståelser De professionelles normative forståelser henviser til forestillinger om den sunde søvn og den nytteoptimerende søvn Brugernes pragmatiske søvnforståelse afhænger derimod af individuelle og sociale forhold i deres liv Bliver disse forståelser integreret i daglig behandlingspraksis, og i så fald hvordan?