IDA MILJØ 4. Maj 2017

Relaterede dokumenter
REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

Klimatilpasning der betaler sig

PLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

Projektområde og problemstilling

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

MODEL TIL BRUG VED VURDERING

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

OPIGUIDE.DK. Din egen OPI Konsulent lige ved hånden

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle!

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

Bilag 4 - Interview COWI

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Søg støtte til projekter

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Forside, hvor du selv indsætter foto

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Inger Haarup Borchmann, Bascon

Virksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Digital Score. - få temperaturen på din virksomheds digitale tilstedeværelse. - Sammen kan vi det hele!

Midtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning. Af Oxford Research, august 2017

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Comparing stepwise investment strategies for climate change adaptations in an urban area

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

DEN INNOVATIVE SPILDEVANDSPLAN

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele!

Orientering: Status på Skoleudvalgets arbejde

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Separat? Måske ik så smart.

METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

FLIS-projektets mål og prioritering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

Nye tider Nye metoder

Værdighedspolitik 2016

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Digitaliseringsstrategi

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Indholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

4 PARTS AFTALE. mellem

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Transkript:

IDA MILJØ 4. Maj 2017

HVAD ER FORMÅLET MED PLASK+ Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre den samlet set mest omkostningseffektive klimatilpasningsindsats Synliggøre merværdierne og herigennem skabe styrket politisk prioritering af disse projekter -> bidrage til at sikre at der bliver gennemført projekter med merværdi, når det er fornuftigt -> sikre samfundsøkonomisk helhedsorienteret tænkning og undgå suboptimering på delområder

HVAD SKAL VÆRKTØJET KUNNE? Snæver samfundsøkonomisk analyse Sparede skadesomkostninger vs omkostninger ved tiltag Merværdier ved klimatilpasning Fx rekreation, biodiversitet, vandkvalitet mv. Omkostningsfordeling Fordelingseffekter for de berørte aktører

METODISKE VALG

FORANALYSE Interview af udvalgte kommuner og forsyninger Det største behov er hos kommunerne Brugervenlighed er centralt Øget synlighed omkring værktøjet og hvad det kan bruges til Kræver input for at kunne regne Skal være lettilgængeligt uden for meget merarbejde Skal ikke kræve stor teknisk indsigt Det er tidligt i processen, det kan gøre en forskel

HVOR KAN VÆRKTØJET SKABE VÆRDI? Screeningsværktøj, der er nemt at bruge (anvendelighed over præcision) Kan bringe nye løsninger i spil tidligt og synliggøre merværdierne Kan sammenligne forskellige alternativer til at løse samme udfordring Kan anvendes som dialogværktøj på tværs i kommunen og med forsyningerne Kan danne grundlag for beslutningsoplæg til politikere

UDFORMNING AF PLASK+ Bygger ovenpå det oprindelige PLASK Behandler snæver samfundsøkonomi (dvs. omkostning til tiltag overfor de sparede skadesomkostninger) for sig Behandler merværdier kvalitativt og illustrerer dem særskilt Har fokus på at sammenligne flere alternativer til samme løsning Målrettet ikke-økonomer Ikke kun et måleværktøj men også et nudging-værktøj

MERVÆRDIER Fire parametre for merværdier er udvalgt: Friluftsaktiviteter/rekreation By- og landskabsrum Natur og biodiversitet CO 2 Hver merværdiparameter scores på 4 indikatorer Løsninger vurderes i forhold til den nuværende situation (kan også være negativ) Vurderes som stor/moderat/lille forøgelse, uændret (negativ) via drop-down menuer

ILLUSTRATION MERVÆRDIER

NØDVENDIGE DATA OG VIDEN TIL AT ANVENDE VÆRKTØJET Skadesomkostninger (eller skadede antal m2) for 10, 20, 50 og 100 års hændelser i det valgte område Valg af ønsket sikringsniveau 1-3 klimatilpasningstiltag der kan sikre til den valgte hændelse opgjort som meter, antal mv. af forskellige tiltag eller opgjort i omkostninger Viden om friluftsliv/rekreation, natur, by- og landskabsrum - fx gennem medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen

BACK_UP SLIDES

HVAD GIVER DET AF BEGRÆNSNINGER? Begrænset datagrundlag Mere kvalitative end kvantitative vurderinger af merværdier Ikke kroner og ører på merværdierne og samlet samfundsøkonomisk værdi Ikke præcis viden om de fordelingsmæssige konsekvenser Mindre velegnet til at prioritere mellem valg af indsatsområder

HVAD SKAL VÆRKTØJET KUNNE? Snæver samfundsøkonomisk analyse Sparede skadesomkostninger vs omkostninger ved tiltag Budgetøkonomisk analyse Fordelingseffekter for de berørte aktører Samfundsøkonomiske gevinster Merværdier ved klimatilpasning

OVERORDNET GREB FOR OPGAVEN Opgøre merværdier for sig i stedet for samlet samfundsøkonomisk analyse Fordi: Klarere formidling Mere gennemskueligt Stor usikkerhed ved værdisætning Mulighed for at tillægge nogle effekter særlig vægt

BUDGETØKONOMI Hvem vinder og taber på tiltag Direkte effekter Fx investerings- og driftsomkostninger, ændringer i gebyrer og tariffer Afledte effekter Fx lavere forsikringspræmier, øgede ejendomsværdier

FOKUS I OPGAVELØSNINGEN Et værktøj der understøtter beslutninger Sammenhæng med eksisterende planlægning Skabe synergier med øvrige mål i kommunen Brugervenlighed Inddragelse af brugere Forenkling af PLASK Klar formidling

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Værktøjet kræver data og teknisk faglighed som kommunerne ofte ikke har Kommunerne er udfordrede af at alle teknikkerne sidder i forsyningerne i dag efter udskillelsen. Kommuner har i meget begrænset omfang teknikere siddende. ( ) Hver gang der skal beregnes noget rekvireres det i forsyningen. (task force) Det [skadesomkostninger] ville altid være et gæt. Man skal jo kigge på skatteforhold og alt muligt andet. Ellers skal man sætte det til den højeste værdi. Eller sætte det ens for hele kommunen. Der kan selvfølgelig være forskel mellem åbent og tæt by. Det er et godt spørgsmål hvordan man regner det ud. Jeg ville kigge på om det er dyre huse. Det er mit eneste bud. (kommune)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrerier Kommuner er presset af opgaver værktøjet virker som meropgaver i stedet for en hjælp Vi kan mærke når vi er ude, selv de der vil, de står i til halsen med andre opgaver. Vi har været ude i mange arrangementer. De skal engagere sig i så meget, det her, living lab, osv. det må ikke være noget ekstra. Det skal være smooth. Det skal gøre ting lettere. (task force)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Forsyningerne har ikke noget incitament Forsyningen vil nok ikke bruge det de har forsyningsingeniører. Men for os som kommune kunne det være interessant at bruge i simplificeret form. (kommune) [Forsyningerne] er ikke interesseret i benefit siderne. En forsyning skal leve op til de resultatkrav. Det er firkantet. De skal bare gøre det billigst muligt (Task force) For os ville det [tiltagskataloget] ikke være en hjælp (Forsyning) Vi prøvede tiltagskataloget, men vores egne priser var meget lavere. Måske er det københavnerpriser eller odensepriser der ligger i det? (Forsyning) Som ingeniør interesser jeg mig mest for teknikken. Og måden vi måler det på, er tit i kroner og ører. Vi er ikke vant til at regne i glæde eller i hvilken oplevelse andre har. Og det gik kommunen meget op i. ( ) For mig er noget af det en lille smule fluffy. Vi fik nogle argumenter for hvorfor det var en god løsning. Kommunen stod stærkere. Vi ville kunne præsentere det mere spiseligt. Men det er ikke vores kerneopgave (Forsyning). Jeg kan ikke se ideen med sidegevinster. Jeg ved heller ikke om kommunen kan. Jeg tror det er mere hard-core ting man kigger på. (Forsyning)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrerier Politikerne efterspørger det ikke manglende brændende platform Vi oplever at efterspørgslen efter den samfundsøkonomiske vurdering ikke er der. De bruger det ikke i de politiske beslutningsprocesser. De kører bare. For der står i planen at de skal gøre noget.( ) Politikerne forlanger ikke en samfundsøkonomiske analyser. De er ikke vant ilt at få dem (Task force)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Hvor i processen? Der gives især udtryk for behov for: Et screeningsværktøj, der kan bruges tidligt i processen til at vurdere forskellige løsningsscenarier (kræver lavere detaljeringsgrad og mindre præcision og mindre indsats af brugeren) [Plask skal kunne bruges] helst så tidligt som muligt. Havde vi som kommune ville havet den her sø, så skal vi tidligt ind. Ellers havde de [Forsyningen] bare lavet et rørbassin (..). Få nogle nye løsninger på bane, det kunne plask også hjælpe til (Kommune) Det er ikke så vigtigt om de enkelte prise er rigtige. Jeg sidder jo med det første, skal vi gå den vej eller den vej? (Kommune). Dog også ønske om beslutningsgrundlag senere i processen (høj detaljeringsgrad, præcision og indsats hos brugeren) For os ville værdien være, at vi ville prøve at sammenligne alternative løsninger, og så hvordan ser det ud. Der er det en hjælp, at kunne regne ned i den her detalje. Det ville jeg ikke kunne gøre alene. Så det er tiltagsdelen jeg synes er spændende. Så kan jeg se, om jeg skal presse på ift. forsyningen (Kommune)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Få kender værktøjet Allerstørste hurdle er at ingen ved det [Plask] eksisterer. Mange har aldrig hørt om det. (task force) Værktøjet virker uoverskueligt at gå i gang med Det virker voldsomt og det virker afskrækkende, for man tænker: gud nej, det kan jeg ikke finde ud af (Kommune) Jeg har kigget lidt på det men det virker tungt man skal taste afsindigt mange data ind. Den trækker ikke selv noget, men skal selv taste alt. Andre værktøjer kan selv trække fra fx BBR. (Kommune) hele hurdlen er, at man skal taste alle tal ind selv. Så kunne man ligeså gøre det selv i hånden. Så er det en meget lille hjælp. Det er en begrænset hjælp, hvis jeg skal regne alle tallene frem alligevel (kommune)

HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Opsummering Få (ingen?) brugere Manglende brændende platform for kommunerne Der mangler formidling af hvad værktøjet egentlig er regnemaskine og ikke en model Virker uoverskueligt mangler brugervenlighed Manglende teknisk viden hos kommunerne Målgruppen er kommunerne Mest brug for screeningsværktøj

HVAD BETYDER DET? Værktøjet generelt Behov for synliggørelse og kommunikation (fokus på i denne proces) Forklar hvad værktøjet kan hjælpe med og hvilken præcision det har Design værktøjet så det kan sammenligne flere løsninger til samme problem Indsæt billeder/tegninger/infographics På sigt trække data fra GIS

HVAD BETYDER DET? Selve PLASK Forenkling og brugervenlighed (vigtigere end præcision) Fjern unødvendige ark Omformuler tekst så det bliver mere alment tilgængeligt Vend beregningen om serviceniveau Bevar tiltagskatalog som hjælpeark