JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1

1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits, fordi det hjælper med at træffe bedre beslutninger Beslutningstagere er ofte underlagt budgetmæssige begrænsninger, hvorfor projekter bør måles på den samlede samfundsøkonomiske værdi de tilfører et samfund: Har projektet en positiv samfundsøkonomi? Hvilke projekter tilfører mest værdi for pengene? Er det problemfrit at værdisætte co-benefits? Nej, der er ofte store usikkerheder forbundet med at værdisætte cobenefits, da de fleste co-benefits ikke handles på et marked Det er derfor nødvendigt at foretage konservative skøn og udarbejde følsomhedsanalyser Co-benefits kan have stor betydning for en analyses resultater, men kvantificeres og værdisættes oftest ikke CASE: New York Projekt Cloudburst resiliency in New York City Direkte benefits (avoided risk costs): ca. 310mio kr. Co-benefits: ca. 290mio kr. 2

1 BAGGRUND OG DEFINITION Oprindelse af co-benefits Begrebet co-benefits opstod i den akademiske litteratur omhandlende klimaforandringer i 1990 erne. Politiske tiltag som havde til formål, at reducere CO2-udledningen ville medføre en lang række andre fordele Begrebet co-benefits Co-benefits er et relativt nyt begreb, men indeholder ikke særlige benefits. Der findes ikke en klar definition af co-benefits, men ofte er co-beneftis defineret som de positive sideeffekter, der opstår ved det egentlige politiske hovedmål. Benefits that accrue as a side effect of a targeted policy * [The] potentially large and diverse range of collateral benefits that can be associated with climate change mitigation policies in addition to the direct avoided climate impact benefits ** Andre brugte benævnelser Indirect effects, secondary benefits, policy spillover effects og ancillary benefits *(Pearce, D. Policy Frameworks for the Ancillary Benefits of Climate Change Policies. CSERGE Working Paper GEC 2000-1). **Bollen, J. Guay, B. Jamet S. and Corfee-Morlot, J. Co-benefits of Climate Change Mitigation Policies. conomic Department Working Papers No. 693. Paris: Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD), 2009. p. 5 3

1 EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE Kriminalitet Tabt produktion Turisme Ejendomspriser ÆSTETIK/ARKITEKTUR Grønne områder Søer og andre rekreative områder Rent badevand Anvendelse af byrum MILJØ/KLIMA CO2-udledning Udledning af andre drivhusgasser Partikel udledning Trafikstøj Lugt SUNDHED ØVRIGE Somatiske lidelser Forbrændinger, læsioner Dødsfald Psykiske lidelser Stress Angst Forsyningssikkerhed Branding Byudvikling Innovation Økosystemtjenester 4

METODER TIL VÆRDISÆTNING AF METODER TIL VÆRDISÆTNING Markedsomsatte goder Ikke-markedsomsatte goder Direkte metoder, hypotetiske markeder Indirekte metoder, markedsadfærd Markedspris Direkte/Indirekte omkostninger Contingent choice Choice modelling methods Rejseomkostningsmetoden Hedonisk prissætning 5

MARKEDSOMSATTE GODER Markedsomsatte goder Er et gode som handles på et marked og dermed umiddelbart har en pris, der kan anvendes som indikator for den marginale nytte af godet. Eksempler på markedsomsatte goder Forbrugsgoder (computere, tv, etc.) Forarbejdede naturressourcer (træ, drikkevand, elektricitet, etc.) Hvordan værdisættes markedsomsatte goder? Markedsprisen for godet, eller Omkostningerne ved at genanskaffe/genopbygge godet Eksempel : Markedsomsatte goder Træproduktion Fødeproduktion 6

IKKE-MARKEDSOMSATTE GODER Ikke-markedsomsatte goder Ikke-markedsomsatte goder er sværere at prissætte, fordi de ikke handles på et marked og dermed ikke umiddelbart har en pris. Overordnet findes der to forskellige metoder til prissætning af ikkemarkedsomsatte goder. 1. Direkte metode, hvor der dannes et hypotetiske marked for godet 2. Indirekte metode, hvor forbrugerens markedsadfærd implicit afslører godets værdi Eksempler på ikke-markedsomsatte goder Rekreativ værdi af en park Støj fra lufthavnstrafik Ikke-markedsomsatte goder Direkte metoder, hypotetiske markeder Indirekte metoder, markedsadfærd 7

IKKE-MARKEDSOMSATTE GODER (HYPOTETISKE MARKEDER) Prissætning af ikke-markedsomsatte goder ved hypotetiske markeder Overordnet kan ikke-markedsomsatte goder prissættes ved, at opstille et hypotetisk marked for et givent gode. Der findes to måder hvorpå man kan opstille et hypotetisk marked: 1. Contingent valuation (betinget værdisætning), personer spørges direkte til deres betalingsvilje for et givent gode 2. Choice modelling methods, personer vælger mellem forskellige pakker med varierende karakteristika af godet og en tilhørende pris. Fx en park med forskellige karakteristika. Analyse af resultaterne afslører personernes marginale betalingsvillighed for godets enkelte karakteristika. I begge tilfælde opstilles det hypotetiske marked på baggrund af besvarelser, som oftest er indhentet gennem spørgeskemaer. Eksempel: Direkte metoder, hypotetiske markeder Den rekreative værdi af en given park, kan værdisættes gennem Contingent valuation ved, at spørge personer direkte om deres betalingsvillighed for den rekreative værdi af parken. Contingent choice Choice modelling methods 8

INDIREKTE METODER Prissætning af ikke-markedsomsatte goder ved indirekte metoder Ikke-markedsomsatte goder kan også prissættes ved, at analysere på forbrugernes præferencer for markedsomsatte varer, ved fx at analysere på deres indkøbsvaner. Der findes flere forskellige metoder til at værdisætte på denne måde, men de to mest brugte er: 1. Rejseomkostningsmetoden, metoden kan prissætte et naturgode/område, ved at personer bruger tid og penge for at besøge den. Derved kan der udledes en rekreativ værdi af godet/området. 2. Hedonisk prissætning, metoden tager udgangspunkt i at huspriser ofte indeholder betaling for et element af et gode, som ofte ikke har en fastsat værdi. HEDONISK PRISSÆTNING Metoderne har sin styrker i, at de baserer sig på markedsomsat goder og derfor har sit udgangspunkt i en reel betalingsvilje. Indirekte metoder, markedsadfærd Eksempel: (Hedonisk prissætning) Den rekreative værdi af en given park, kan værdisættes ved at sammenligne priser på huse, der ligger i varierende afstand til parken. Betalingsvilligheden for elementet kan udledes Rejseomkostningsmetoden Hedonisk prissætning 9

EKSEMPEL PÅ TO FORSKELLIGE NYTTEFUNKTIONER Faldende marginal nytteværdi Konstant marginal nytteværdi NYTTE NYTTE LAV MARGINAL NYTTEVÆRDI KONSTANT MARGINAL NYTTEVÆRDI HØJ MARGINAL NYTTEVÆRDI KONSTANT MARGINAL NYTTEVÆRDI GODE (FX REKREATIV) GODE (FX REKREATIV) 10

TRE TILTAGE TIL AT VÆRDISÆTTE SUNDHEDSEFFEKTER Direkte omkostninger til behandling (fx til behandling på sygehuse Værdisætning af sundhedseffekter fx stress Omkostninger ved tabt arbejdsfortjeneste Oplevede omkostninger 11

KONTAKTOPLYSNINGER Jakob Rosenberg Nielsen Cheføkonom, Rambøll Management Consult Mobil: +45 51 61 24 02 jkrn@ramboll.com COST-BENEFIT ANALYSER OG 22. MARTS 2017 12