KONGRESAVIS OKTOBER 2007 ORGANISERINGSSTRATEGIER LO STORKØBENHAVNS ORGANISERINGSGRUPPE HER GÅR DET GODT! Vel har LO-familien mistet medlemmer de sidste ti år, men det er kun godt. Forklaringen er nemlig, at medlemmerne har uddannet sig ud af LO. Medlemstilbagegangen er at betragte som en enestående uddannelsesmæssig succes. Hertil kommer nogle ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning med flere ældre og færre unge. Sammenlagt lyder denne forklaring går det alt i alt meget godt. Ingen grund til panik. Vi er forsat på sporet. Der er noget om snakken. AC s medlemstal har i år rundet en 1/4 million et tal, der aldrig har været større. Men de gule foreningers medlemstal er de sidste ti år nærmest eksploderet. Det kan ikke Simon Tøgern HK medie og kommunikation, Per G. Olsen DEF Kbh., Claus Jørgensen LO og Anders Laubjerg Metal Hovedstaden. længere bare ties ihjel. LO s medlemmer vil have overbevisende svar på, hvorfor de ikke bare kan nøjes med en fagforening for kun 70 kr. om måneden. Ja, hvorfor kan de ikke bare det? Har du for nylig givet dit teenage-barn et svar herpå? HVORFOR STÅ I FAGFORENING? Stilles dette spørgsmål på generalforsamlingerne rundt om i LObevægelsen, vil de typiske svar fra de typisk over 50-årige mødedeltagere være: - Det sagde min far, at jeg skulle. - Sygekasse og fagforening! Husk min søn altid at få betalt disse to poster. Så vil det aldrig gå dig helt galt her i livet! - Alle andre var medlemmer. - Det skulle man være på min arbejdsplads. Den første dag på arbejde blev jeg opsøgt af tillidsmanden, der spurgte til bogen. Omtrent sådan vil svarene falde. Men sådan er virkeligheden ikke i dag. Der skal mere tungtvejende argumenter på bordet mere agitation og måske også egne erfaringer. I dette forår indrykkede LO i forbindelse med OK-2007 følgende helsides annoncer i aviserne: Sommeren kommer af sig selv. Det gør dine feriepenge ikke. Priserne stiger af sig selv. Det gør din løn ikke. Den første tand kommer af sig selv. Det gør fars barsel ikke. De grå hår kommer af sig selv. Det gør din pension ikke. Globalisering kommer af sig selv. Det gør din uddannelse ikke. Annoncerne var rigtig gode. De forholdt sig alle til, at rigtig mange organiserede LO-medlemmer i dag har glemt, hvorfor de er medlemmer af en fagforening. Men vi har svaret. Svaret er skrevet ned i en pjece, som er skrevet af én af vore dygtige konsulenter. Pjecen kan gratis rekvireres på fagforeningskontoret! Det er godt men det er ikke godt nok. Svaret skal eksistere som en levende og kollektiv erfaring hos den enkelte ude på den enkelte arbejdsplads; i det nære miljø; i fagets, uddannelsens og karrierens nærhed. Spørgsmålet er, om det i dag er tilfældet.
ORGANISERING ER MAGT Det handler om organisering. Det handler om magt. Organisering er magt. Magt til at udvikle overenskomsterne. Magt til at skabe kollektive rammer for den enkeltes muligheder. Som en entydig global tendens er det gået den forkerte vej med organisationsgraderne de sidste 10-20 år. I Østeuropa er fagforeningerne fortsat ved at finde deres egne ben at stå på. Efter officielt at have været en del af magten, er de i dag stort set uden magt og indflydelse. I store europæiske lande nærmer organisationsgraderne sig faretruende små 10%. Det er eksempelvis tilfældet i Frankrig. Organisationsgrader over 50% findes i dag på verdensplan i fem lande: de fire nordiske lande og Belgien. Organisationsgrader på under 20% findes bl.a. i Spanien, Polen, Estland og USA. I Danmark toppede organisationsgraden i midten af halvfemserne på 81%. Siden er den faldet med små 10%. Er der grund til bekymring? Svaret er ja, for faldet er meget større, end de gennemsnitlige tal antyder. Hvor organisationsgraden kun faldt med 2 procentpoint for de 45-64 årige i årene fra 1993 2001, faldt graden med 14% for de 16-29 årige i samme tidsrum. I forhold til samfundets vækstområder er organisationsgraden dårligst i vækstsektorerne og bedst i de stagnerende sektorer. LO-fagbevægelsen står unikt stærkt på de områder, hvor blikket er rettet tilbage til fortiden. Rettes blikket mod fremtiden vil LO-fagbevægelsen stå bekymrende svagt om 10-20 år, som udviklingen tegner sig i dag. Organiseringsgraden internationalt, procent 100 80 60 40 20 0 1996 2007 DK UK Norge Tyskland Japan USA Frankrig! En strategi for organisering handler om at opbygge magt; at organisere medlemskabet, så medlemmerne er fagforeningen
Organiseringsgraden, tusinde medlemmer 1.600 1.200 800 400 0 1994 2007 LO FTF AC Eksterne (gule, kristelige) I flere år har der været dømt gult ved kopimaskinen. Kopiselskaber, der kalder sig fagforeninger, forventer i indeværende år at øge medlemstallet med 25.000 lønmodtagere. Johnny Nim fra DLA i Esbjerg regner med inden for de næste ti år at blive den største fagforening i Danmark. I 1969 kæmpede Kristelig A- kasse for at nå 1.000 medlemmer, så de kunne opfylde kravene til statsanerkendelse. I dag har Kristelig A-kasse 176.000 medlemmer, og deres såkaldte fagforening har 102.000 medlemmer. For 10 år siden kendte ingen Det faglige Hus i Esbjerg. I dag har dette hus 52.000 medlemmer. I 1976 blev ASE oprettet, og fra 2002 begyndte ASE at optage lønmodtagere. ASE har i dag 145.000 medlemmer. De gule er på 20 år vokset til at udgøre det, der svarer til 15-20% af LO s medlemstal. Bag fremgangen har ligget en satsning med fokus på pris og et tilbud om råd og vejledning indpakket i oversmart marketing, hvor lønmodtageren er reduceret til forbrugeren, der kigger stakken af tilbudsaviser igennem: få de første to måneder i fagforeningen gratis ; meld en ven ind og få en gave og vind en rejse ; her ser du to ens is, den ene dyr, den anden billig, og hvilken én vælger du så, osv. De gule har fået fremgang i takt med, at det faglige medlemskab er blevet individualiseret. De gule har fået fremgang i takt med ændringen fra et fagligt fællesskab, forankret i kollektive overenskomster, til faglig servicering af individualiserede forbrugere. GULE KOPIER I VÆKST VI HAR SEJRET AD HELVEDE TIL GODT Målt på evnen til at udvikle kollektive overenskomster må Kristelig Fagbevægelses mere end 100-årige eksistens siges at have været en fiasko af himmelske dimensioner. Skabt som et alternativ til klassekampen, har dette alternativ endnu ikke resulteret i en eneste overenskomst, som tåler sammenligning med LO-fagbevægelsens opnåede overenskomstresultater. Daværende formand i LO, Thomas Nielsen, kunne med rette på kongressen i 1982, udtale, at vi har sejret ad helvede til godt. Inden for de sidste 15 år er der i LO-overenskomsterne kommet en kollektiv ret til arbejdsmarkedspension, fem feriefridage med fuld løn, løn under sygdom, løn under barsel og barns første sygedag, ret til efteruddannelse, fritvalgs-lønkonto m.m. Kollektive rettigheder, der for mange lønmodtagere har en værdi på over 50.000 kr. om året. Denne udvikling er ikke sket i kraft af service men i kraft af organisering. De gule har givet os fagforeningshuse, der er leveringsdygtige i service uden overenskomster, service uden fagligt fællesskab og identitet, service uden kollektive rammer for den enkelte, service uden organisering. De gule organiserer ikke medlemskabet. Det er det, LO-fagbevægelsen skal gøre. De gule organiserer ikke medlemskabet. Det er det, LO-fagbevægelsen skal gøre.
KRISETEGN I FAGBEVÆGELSEN Demonstration på Dortheavej for Polske håndværkere efter organiseringsprincipperne. Over mange år er medlemskabet af en fagforening blevet mere og mere individualiseret. På den enkelte arbejdsplads kommer det til udtryk ved at overenskomstdækningen er vigende at det er sværere og sværere at få valgt tillidsrepræsentanter at tillidsrepræsentanten er uden klub og overladt til sig selv at tillidsrepræsentanten fungerer som postbud for medlemmerne. På fagbevægelsens skoler kommer det til udtryk ved at der er for få kursister på for mange skoler at interessen for kursustilbudene er vigende På fagforeningskontorerne kommer det til udtryk ved at det enkelte medlem i stigende grad ringer og mailer om råd og vejledning at det enkelte medlem forventer service 24 timer i døgnet at økonomisk kassetænkning har taget over Flere servicetilbud på hylderne er ikke svaret på den vigende organisering Hos det enkelte medlem kommer det til udtryk ved at kontingentet er kommet i fokus og skal have synlig værdi at medlemmet har glemt, hvorfor vedkommende er medlem af en fagforening at medlemmet ikke opfatter sig som foreningsmedlem, men som forbruger af en service LO-fagbevægelsens historiske intentioner var at være et foreningsmæssigt modspil til det borgerlige samfunds forvandling af borgere til forbrugere. Men fagbevægelsen er i gang med at falde i ét med det borgerlige samfund: Krisetegnene kan aflæses i selve sproget: varer på hylderne, kunder i butikken, salg af de rigtige produkter,osv.
SERVICEMODELLEN LO-fagbevægelsen har de sidste årtier gjort erfaringer med flere udviklingsstrategier. Langt de fleste erfaringer er gjort med det, som her kaldes servicefagbevægelsen. I servicestrategien sætter fagbevægelsen fokus på service, råd og vejledning. Karakteristisk for den servicerende fagbevægelse er, at den satser på forsikring råd og vejledning gode forhandlere dygtige konsulenter (pjece og andre publikationer) døgnservice kunder i butikken medlemmer som fordels-forbrugere - LO-plus - tilbud, lotteri etc. medie-kommunikation annoncering fokus-grupper medlemshvervning på pris Polerne i servicefagbevægelsen er et professionelt servicerende forbundshus kontra individualiserede forbrugende medlemmer. Det må stå klart for enhver, at det er servicemodellen, som de gule de sidste ti år med stor succes og professionalisme har kopieret. Flere servicetilbud på hylderne er ikke svaret på den vigende organisering, da det netop er den servicerende fagbevægelse, som medlemmerne i dag er fremmede over for og, som de mener ikke er pengene værd. ORGANISERINGSMODELLEN LO-fagbevægelsen har gjort mange erfaringer med organiseringsmodellen. De fleste af disse erfaringer blev imidlertid gjort for mere end 100 år siden. Dansk fagbevægelse blev oprindelig grundlagt på organisering af medlemskabet. Karakteristisk for den organiserende fagbevægelse er, at den satser på det kollektive fællesskab overenskomster faglighed medlemskab af en forening, der - er arbejdspladsbaseret og faglig - søger kollektive løsningsrammer for den enkeltes problemer - søger den enkeltes ejerskab af kollektive overenskomster - søger den enkelte inddraget i løsningerne medlemskab som et netværk i et større netværk lokale ledere TR er som bevægelsens rygrad kommunikation primært gennem netværket medlemskab som et ejerskab af egen uddannelse, udvikling og karriere medlemskab, som hviler på et idégrundlag, der bekender sig til en vision om samfundet Kender vi organiseringsmodellen? Naturligvis. Vi er alle børn af den. Problemet er, at de voksne børn er godt i gang med at glemme disse rødder. De er i gang med at glemme, at magt og indflydelse handler om organisering. Den servicerende fagbevægelse hviler på fordums organisering, fordums resultater, fordums magt. En strategi for organisering handler om at opbygge magt at organisere medlemskabet, så medlemmerne er fagforeningen at blive flere at fagforeningen / medlemmerne vinder sammen. Den servicerende fagbevægelse hviler på fordums organisering, fordums resultater, fordums magt
MEDLEMSHVERVNING KONTRA ORGANISERING Der er en verden til forskel mellem at hverve nye medlemmer og at organisere nye og gamle medlemmer. Begge typer medlemmer betaler kontingent, men herefter hører al lighed op. En kampagne, der er bygget op om medlemshvervning, vil ifølge sin egen logik rette sig ind mod den store gruppe af passive fagforeningsmedlemmer og uorganiserede. I kraft af den tidsbegrænsede kampagnes fokus og tilførsel af ressourcer i form af arbejdskraft og penge, vil enhver hvervekampagne resultere i, at der trækkes uorganiserede ind i rækken af passive fagforeningsmedlemmer. Når kampagnen er afsluttet, lyset slukket, og det igen er blevet hverdag, vil den trafik, hvor passive medlemmer siver over i de uorganiseredes rækker, langsomt genstarte, En kampagne, der er bygget op om organisering, er uden deadline. Den er fast arbejde. Hver dag er en 100% kampagne. I organiseringsarbejdet er det ganske klart, at fokus er på at organisere de lokale ledere på arbejdspladsen, med andre ord - arbejdspladsbaseret lederskab. Organisering af medlemskabet går efter toppen og ikke efter bunden ; den går efter netværk; den går efter forbindelseslinierne mellem punkterne mere end efter punkterne selv; den går efter organisationen Organisering Medlemshvervning mere end efter de organiserede. En strategi for organisering går ikke efter kontingentkroner, der kan finansiere endnu flere annoncer i gratisaviser, men efter kollektiv styrke, den går efter fremtidens magt og stiller sig ikke tilfreds med at hvile på fordums styrke. Ledere Aktive medlemmer Passive medlemmer Uorganiserede Fagforeningsfjendtlige 22.000 TILLIDSREPRÆSENTANTER I LO-fagbevægelsen er der over 22.000 tillidsrepræsentanter. Overenskomsterne giver dem ret til at gennemgå en TR-uddannelse. For mange sker det imidlertid ikke. I organisering af medlemskabet kunne et af de første mål være, at alle tillidsrepræsentanter uddannes til at være lokale ledere dvs. uddannes til, at de sammen med medlemmerne er fagforeningen. 22.000 tillidsrepræsentanter er mange, men yderligere flere tusinde kunne vælges i henhold til overenskomsternes bestemmelse herom. I organisering af medlemskabet kunne fagbevægelsen sætte sig det mål at få valgt TR er overalt, hvor overenskomsterne giver adgang til det. Mange tillidsrepræsentanter er uden et lokalt netværk i form af en klub eller i form af netværk til andre TR er. I servicefagbevægelsen er dette ikke et problem, idet der fokuseres på individualiserede medlemmer. Anderledes forholder det sig, hvis medlemskabet organiseres som et lokalt fællesskab, der har det mål at vinde gennem medlemmernes aktivitet. Mange tillidsrepræsentanter har glemt agitationen. I servicefagbevægelsen er agitationen afløst af rådgivning og vejledning. Den organiserende fagbevægelse må genopbygge agitationen blandt de lokale ledere. Det handler om organisation at skabe forening i medlemskabet.
ERFARINGER FRA UK OG USA Er det os, der skal lære, eller os, der skal belæres? I Skandinavien har vi gennem årtier troet på, at som fagbevægelse er det os, der kan belære andre. Men i såvel USA som i UK er der ud af nederlagets aske høstet fagforeningserfaringer, som vi godt kan tage ved lære af. Allerede i 80 erne blev hele industrier i USA rykket op ved rode. Kødindustrien flyttede fra Chicago-området til midtvestens bibelbælte. Bilindustrien mistede sin koncentration omkring Detroit. Resultatet var en stærkt svækket fagbevægelse. I England oplevede man med Jernladyen The Thatcher Vinter, som reelt sendte den engelske fagbevægelse til tælling. Fordums styrke var forsvundet. Fordums styrke i form af lønmodtagervenlig lovgivning, arbejdsretslige regler og stærke organisationer var forsvundet. Der var ikke andet valg end at genopfinde fagbevægelsen. Fagforbundet SEIU i USA var det første, der lagde en strategi for organisering. Det skete på en kongres i 1996. Siden har SEIU øget medlemstallet fra 1 mio. til 1.8 mio. medlemmer. I UK blev det fagforbundet T&G, som i 2005 omdannede hele deres forbund efter organiseringsmodellen. T&G er i dag et forbund, der oser af selvtillid efter vellykkede organiserings- og overenskomstoffensiver inden for så forskellige brancher som rengøring og luftfart. Inden for de brancher, hvor T&G har forfulgt en strategi for organisering, er antallet af overenskomster, antallet af tillidsrepræsentanter og antallet af medlemmer steget. Gennem de sidste to år har fagforeninger i LO Storkøbenhavn besøgt T&G for at undersøge om og i hvilken udstrækning og form de engelske erfaringer kan anvendes under danske forhold. Engelske Organisere ved demonstration i London.
TOPPEN MÅ GÅ FORREST I dagens LO-fagbevægelse lever servicemodellen og organiseringsmodellen dør om dør. Den ene dag satses der lidt på gyngerne, den anden dag lidt på karrusellerne. Så forsøger en fagforening inden for et område sig med organiseringsmodellen, medens en anden fagforening på det samme område satser på servicemodellen. Det giver flimmer på skærmen. Skærme med et klart budskab kan sælges, det kan flimmer ikke. Problemet er, at vi er fælles om de vigende organisationsgrader, den vigende overenskomstdækning og den stigende individualisering af medlemskabet. Og løsningen er, at toppen må gå forrest! Toppen må gå forrest med en strategi for organisering af det faglige medlemskab. En strategi for organisering af det faglige medlemskab skal bygges op omkring: at toppen går forrest at det er et tværfagligt anliggende at organisering og overenskomstdækning har en global dimension at organisering og overenskomstdækning hviler på lokale ledere og nærhed at de opsatte mål kan nås og er målbare at det handler om at blive flere (organiserede) at der tilføres de nødvendige ressourcer. LO STORKØBENHAVNS ORGANISERINGSGRUPPE YDERLIGERE INFORMATIONER: Fagforening NNF Blik og Rør Malerne HK DEF TIB Metal Hovedstaden 3F hotel og restauration TL LO Danmark LO Storkøbenhavn Navn Henrik Tonnesen - Formand Allan Leegaard - Faglig sekretær Bo Rosschou - Næstformand Karina Mellerup - Souschef Simon Tøgern Formand Kim Jung Olsen - Souschef Lizette Risgaard Formand Niels Hattesen Faglig sekretær Søren Hallum-Andersen - Organiser Egon Petersen Faglig sekretær Per G Olsen Formand Anders Olesen - Formand Jens Borking Lars Kølle TR Anders Laubjerg - Formand Jan Hendriksen Faglig sekretær Jan Mathiesen - Næstformand Lotte Knudsen (forbund) Lena Haraldsson - Formand Claus Jørgensen Camilla Herdahl Ansvarlig for organisering, projektledelse Aino Vedel LO Storkøbenhavn Camilla Herdahl, Ansvarlig for organisering, projektledelse +45 33 26 00 55 www.lo-storkobenhavn.dk