PRODUKTBESKRIVELSE LÆRINGSPLATFORMEN MOMO
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1 2 Generationsskifte 1 3 Elevplan i centrum 4 4 Kvalitet 5 4.1 Automatisk dataopsamling... 5 4.2 Automatisk statistisk analyse... 6 4.3 Søgning... 6 4.4 Kontekstbaserede forslag... 7 4.5 Genbrug... 7 5 Frihed i hverdagen 8 5.1 Forberedelse / planlægning... 8 5.2 Samarbejde... 9 5.3 Tværfaglighed... 10 5.4 Dynamiske hold... 10 5.5 Dynamiske skemaer... 10 6 Sikkerhed 11 7 Enkelhed 11 8 Videreudvikling 12 3 SSE/14799/PPS/0003
1 Indledning Systematic vil gøre en forskel. Derfor er MoMo en helt ny og visionær læringsplatform. Med MoMo opfylder vi ikke kun de forventelige krav, men går skridtet videre og præsenterer en ny generation af it-understøttelse til læringsområdet. I de følgende afsnit vil vi give en uddybende beskrivelse af det koncept og de principper, der ligger bag udviklingen af MoMo, samt hvad MoMo i overordnede termer indeholder. Intentionen er at give en helhedsforståelse af produktet i sammenhæng med Systematics vision for næste generation af læringsplatforme. I afsnit 2 og 3 er konceptet for MoMo og den indholdsmæssige grundstruktur udfoldet. Vi har lagt vægt på, at systemet skal give brugerne mulighed for at yde det optimale det handler bl.a. om kvalitet og frihed i hverdagen, se afsnit 4 og 5. MoMo Læringsplatformen har herudover indbygget stor valgfrihed, så den er fremtidssikret i forhold til moderne samarbejdsformer og fx dynamiske skemaer, se afsnit 5.2 og 5.5. Balancen mellem enkelhed og sikkerhed er højt prioriteret; læs mere om dette i afsnit 6 og 7. Enkelhed, sikkerhed, at yde optimalt og tænke fremadrettet går igen i de forskellige elementer i MoMo, hvilket er helt i tråd med Systematics fire kerneværdier: Simplicity, Trust, Performance og Forward-Thinking. 2 Generationsskifte Systematic vurderer, at tiden er moden til et generationsskifte for læringsplatforme. Med udgangspunkt i måden analysefirmaet Gartner inddeler komplekse itsundhedsløsninger, vurderer Systematic, at løsningerne på læringsområdet tilsvarende kan klassificeres i fem generationer, se Figur 1. Umiddelbart er det Systematics vurdering, at de nuværende løsninger på markedet ligger mellem generation 2 og generation 3. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 1/14
Figur 1 Generationer af it-understøttelse af læringsområdet. Inspireret af måden, hvorpå analysefirmaet Gartner inddeler sundhedsløsninger, afhængigt af hvordan de opfattes af brugerne. Generation 2, The Documenter, kendetegnes ved, at brugerne kan foretage de nødvendige registreringer og finde dem frem igen. Generation 3, The Helper, stiller data til rådighed for brugerne med en løsning, der passer til situationen. Systematics mål med MoMo er at løfte understøttelsen af læringsområdet til Generation 4, The Colleague, hvor brugerne opfatter systemet som en slags god kollega, der hjælper med forslag og beslutningsstøtte ved aktivt at gøre opmærksom på andre faktorer omkring brugerens situation. Der er gode muligheder for at realisere mål og ambitioner: Med KL s og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings initiativer på området, bl.a. Brugerportalsinitiativet og det fællesoffentlige arbejde med standardisering, ser man et spirende systemlandskab med nationale, kommunale og kommercielle aktører, der leverer systemunderstøttelse for hver deres område. Den teknologiske udvikling på især mobilområdet har ledt til en situation, hvor langt de fleste brugere har mobilt udstyr til rådighed og er vant til at have it-løsninger let tilgængelige i hverdagen. Dermed er infrastrukturen klar til, at relevante dele af løsningen flytter ud, hvor brugerne udfører hverdagens opgaver. EDUCASE har i artiklen The Next Generation Digital Learning Environment A Report on Research 1 (NGDLE) opstillet fem centrale elementer for næste generation af it-understøttelse af læringsområdet. MoMo har med sit koncept og design taget højde for disse elementer for fra starten at rette sig mod fremtidens arbejdsformer omkring læring. Figur 2 Nem adgang til de løsninger, der bruges i hverdagen. 1 Malcolm Brown, EDUCASE Learning Initiative, Joanne Dehoney, EDUCASE, Nancy Millichap, Next Generation Learning Challenges, April 2015. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 2/14
De opstillede fem centrale elementer af kernefunktionalitet er: Figur 3 De fem centrale elementer i Next Generation Digital Learning Environment (NGDLE). 1. Interoperabilitet og Integration: Elementet handler om evnen til let at udveksle data med andre systemer på en standardiseret måde. Det handler også om brugerens mulighed for selv at vælge at sammenstille oplysninger og funktionalitet fra forskellige systemer. 2. Personalisering: Elementet handler om brugerens mulighed for selv at tilpasse sin oplevelse af systemet gennem valg af værktøjer og opstilling. Det handler også om systemets evne til automatisk at tilpasse sig brugerens kontekst og give forslag. 3. Analyse, Forslag og Læringsevaluering: Elementet handler om systemets evne til at opsamle og analysere data og give overblik på flere niveauer: til eleven, til underviseren og til institutionen. Det handler også om evnen til at basere læringen på kompetencer. 4. Samarbejde: Elementet handler om evnen til at lade brugerne og systemerne samarbejde på mange niveauer. Evnen til at brugerne arbejder både inden for og uden for systemet og dynamisk indgår i nye relationer. Det handler også om, hvordan systemet kan designes efter åbenhed frem for sit eget lukkede miljø. 5. Tilgængelighed og Universelt Design: Elementet handler om en målsætning om, via et universelt design, at gøre systemet tilgængeligt for alle brugertyper. Det omhandler også systemets evne til, via personalisering, at tilpasse sig den enkelte brugers oplevelse af systemet. MoMo er designet efter fem styrende principper, inspireret af NGDLE og tilpasset danske forhold: Dynamisk hverdag er en normalsituation. Dermed kan læringsforløb planlægges og justeres løbende, underviserne kan arbejde tværfagligt og i teams om læringsforløb. Læringsforløb kan målrettes en specifik, SSE/14799/PPS/0003 $ $ 3/14
dynamisk gruppe elever, skemaet kan justeres løbende, lektioners start og varighed kan justeres løbende. Som Den gode kollega foreslår MoMo proaktivt brugeren det bedste materiale: Læringsforløb, læremidler, læringsmål m.v. MoMo kan udlede tendenser og sammenhænge og fremhæve netop det bedste for brugeren med anvendelse af statistisk analyse af automatisk opsamlede data om brugernes intentioner. Brugerne kan arbejde, hvor det er mest relevant. I MoMo er der fokus på at rammesætte undervisningen med læringsmål og evaluering. Brugerne kan herefter frit arbejde videre i andre systemer, frem for at læringsplatformen duplikerer funktionalitet. Data udveksles standardiseret med andre systemer. MoMo har et dashboard-widget-design, der muliggør en fleksibel oplevelse af brugerfladen og evnen til at lade elementer fra andre systemer indgå i brugerens oplevelse. MoMo er sikker at anvende, også til personfølsomme oplysninger. 3 Elevplan i centrum I MoMo er sammenhængen mellem Fælles Mål, læringsmål og evaluering indbygget som en grundstruktur. Som det fremgår af Figur 4 nedenfor, bliver de nedbrudte Fælles Mål koblet til både lærerens faglige vurdering og elevens vurdering af egen læringsfremgang. Efter endt forløb opsamles resultaterne automatisk i elevplanen, og det er således muligt at vise grundpillerne i elevens læring samtidigt i to adskilte diagrammer. Figur 4 MoMos grundlæggende indholdsmæssige princip: Sammenhængen mellem Fælles Mål, læringsmål og elevplan. Elevplanen i MoMo bliver dermed det sted, hvorfra dialogen om den enkelte elevs læringsfremgang kan tage sit udspring, og hvor både den summative og formative evaluering 2 præsenteres på en overskuelig måde. 2 http://www.emu.dk/modul/evaluering-i-praksis SSE/14799/PPS/0003 $ $ 4/14
Data er aldrig bedre end den fortolkning, de udsættes for, og derfor er der i elevplanen et link fra hvert punkt i diagrammet direkte til det relaterede forløb med alle tilhørende data. Baggrunden for resultaterne i elevplanen er således umiddelbart tilgængelige og kan medvirke til at kvalificere dialogen om elevens læring, fx i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Figur 5 Elevplanens to diagrammer. I Læringsfremgang kan der klikkes fra hvert punkt til det relaterede forløb. 4 Kvalitet På baggrund af automatisk opsamlede data støtter MoMo brugerne i, let og hurtigt, at finde det bedste, fx det bedste læringsmateriale til et givent forløb. Ved at fokusere på det bedste og med proaktive forslag fremhæve dette, højnes kvaliteten i samarbejdet om forløbene. Hermed øges forventeligt også elevernes læring på sigt. 4.1 Automatisk dataopsamling Med MoMo kan brugerne koncentrere sig om selve det at indgå i et læringsforløb. Underviseren kan koncentrere sig om at lave og afvikle gode læringsforløb, og eleven kan koncentrere sig om læringen og de konkrete undervisningsaktiviteter. Imens opsamler MoMo automatisk information på baggrund af brugernes interaktion med systemet. Brugernes valg og handlinger udtrykker en intention. Ved at opsamle brugernes valg og handlinger får MoMo indikationer på brugernes intentioner. Eksempelvis registreres automatisk elevens evaluering på forløbet som indikation for læringsprogression ift. de anvendte mål. Det er således tilsvarende en indikation på, at et forløb vurderes som godt, hvis underviseren vælger at genbruge det. Hvis eleven opnår høj læringsprogression, er det ligeledes en indikation på, at forløbet er godt. Det er indikationer direkte fra brugerens handlinger i første led. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 5/14
Også indikationer i andet led analyseres: Hvis et læremiddel er anvendt i et godt forløb, er det en indikation på, at læremidlet er godt. Hvis et læremiddel er anvendt i et forløb med et bestemt sæt mål, er det en indikation på, at læremidlet er relevant for netop de mål. Hvis nogle læringsmål er anvendt i et godt forløb med et bestemt sæt Fælles Mål, er det en indikation på, at læringsmålene er gode ift. netop det sæt Fælles Mål etc. MoMo baserer sig dermed eksplicit på data opsamlet fra løbende, naturlig brug af systemet og kræver ikke ekstra oplysninger fra brugerne. 4.2 Automatisk statistisk analyse De opsamlede data analyseres statistisk for sammenhænge. Derved fremtræder viden om, hvilke læringsforløb der empirisk viser sig at være gode ved at have højest læringsprogression for flest elever etc. Endvidere analyseres også materialer og læringsmål knyttet til læringsforløbene. Automatisk opsamlede data fra mange brugere og efterfølgende automatisk statistisk analyse danner baggrund for MoMos evne til at fokusere på og fremhæve den bedste kvalitet for brugerne. Med en statistisk analyse som værktøj håndteres hverdagens variationer. Der vil altid være undtagelser, der gør, at det enkelte, konkrete læringsforløb er utilstrækkeligt til at uddrage viden om kvalitet. Men med en analyse over mange forløb vil der opstå statistisk signifikans, og dermed vil træfsikkerheden kontinuerligt blive forbedret. 4.3 Søgning Med MoMo elimineres behovet for eksplicit, manuel tagging og metadatering. En moderne, løbende, automatisk analyse af de opsamlede data indekserer alle oplysninger, der dermed efterfølgende er til rådighed for søgning og kontekstbaserede forslag. I MoMo er søgning baseret på alle angivne oplysninger frem for blot bestemte, strukturerede felter. Brugerne kan angive fritekst-søgeord, der holdes op mod alle angivne oplysninger. Eksempelvis behøver man ikke kende titlen Ukrudt i skolehaven for at finde et læringsforløb om mælkebøtter. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 6/14
Figur 6 Intelligent søgefunktion. Brugerne kan samtidig angive mere strukturerede søgeparametre, såsom bestemte Fælles Mål, fag, klassetrin, undervisere m.v. Søgeresultaterne sorteres som udgangspunkt på baggrund af statistisk opnået progression. På den måde fremhæves netop det bedste både som inspiration og information idet brugerne automatisk bliver præsenteret for et helt nyt vurderingsparameter for læringsforløb. Det er desuden muligt for brugerne at lave deres egen personlige sortering ud fra andre parametre. Den empiriske søgemetode og den bagvedliggende, statistiske analyse anvendes både til søgning på læremidler, læringsforløb samt på data knyttet hertil. 4.4 Kontekstbaserede forslag MoMo giver løbende den enkelte bruger relevante, gode forslag baseret på den aktuelle kontekst som Den gode kollega. Allerede under oprettelsen af et nyt læringsforløb foreslår MoMo eksisterende, lignende læringsforløb relevante blot til inspiration eller genbrug. MoMo foreslår ligeledes relevante læringsmål og relevante digitale læremidler fra eksisterende, lignende forløb. Forslagene gives både ud fra den enkelte brugers kontekst og på baggrund af MoMos statistiske analyse. Dette giver forslagene høj relevans og sikrer, at de stammer fra de bedste læringsforløb. 4.5 Genbrug I MoMo kan underviserne genbruge og tilpasse tidligere forløb, både egne og andres, og derved forventeligt opnå højere kvalitet med mere effektiv tidsanvendelse. Ved hjælp af empirisk søgning er det let for underviserne at finde det bedste at tage udgangspunkt i. På baggrund af læringsforløbenes i praksis SSE/14799/PPS/0003 $ $ 7/14
opnåede progression m.v. guider MoMo opmærksomheden hen på de samlet set bedste læringsforløb at tage udgangspunkt i. Underviserene har til enhver tid det størst mulige sæt af læringsforløb til rådighed: Egne forløb, kollegers forløb, skolens forløb, kommunens forløb og endda forløb fra andre kommuner eller eksterne parter, der indgår i MoMo-fællesskabet 3, fx museer, virksomheder og offentlige institutioner. 5 Frihed i hverdagen 5.1 Forberedelse / planlægning Planlægning og forberedelse af læringsforløb er en kompleks, professionel opgave for de pædagogiske medarbejdere. Det er vigtigt at anerkende behovet for, at der kan arbejdes med en stor grad af kompleksitet i denne fase. Fx for at kunne forene lokal ressourcetildeling med krav om nationale mål og undervisningsdifferentiering og samtidig være i stand til at omsætte dette i præcise læringsmål for specifikke elever. En kernefunktion i MoMo er derfor når det er påkrævet at præsentere kompleksiteten på en overskuelig og tilgængelig måde, fx gennem filtersøgning med en enkel og genkendelig grafik. Samtidig kender MoMo brugerens kontekst og præsenterer først det typiske valg. Det er således kun, hvis brugeren selv ønsker flere valgmuligheder, at kompleksiteten forøges. I MoMo er der bevidst lagt vægt på at give de pædagogiske medarbejdere frihed til at vælge mellem alle mål, forløb, samarbejdspartnere etc. Den enkelte skal ikke begrænses af uigennemskuelige regler for, hvilke forløb der er tilgængelige, hvilke kolleger man har mulighed for at inddrage, eller hvilke tidspunkter der skal arbejdes på. Når planlægningen gennemføres med reelle data som det aktuelle skema behøver brugerne ikke koncentrere sig om at fastholde disse informationer, og systemet fungerer dermed som en digital sekretær. Et forløb, der 3 Deltagelse i MoMo-fællesskabet er valgfrit for den enkelte kommune. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 8/14
er planlagt i maj til gennemførelse i november, vil, uanset brugernes organisatoriske evner, dukke rettidigt op i november. Der er naturligvis stadig mulighed for at tilgå eller redigere forløb og årsplaner undervejs, hvis brugerne skulle have behov for dette. Af den seneste KORA-rapport til OECD s School Resource Review 4 fremgår det, at effektiv udnyttelse af lærernes ressourcer er en vigtig faktor. Ydermere konstateres det i rapporten s.15: In general, teachers are found to be most valuable when they spend their time on teaching. A positive relationship exists between the time allocated to teaching and student achievement. MoMo frigør netop de pædagogiske medarbejderes tid til undervisningen med eleverne, idet det ikke er en forudsætning, at undervisningsaktiviteterne skal gennemføres eller dokumenteres i MoMo. Med MoMo rammesættes undervisningen med forløbsbeskrivelse, læringsmål og evaluering, mens det er helt op til de pædagogiske medarbejdere at definere, hvordan undervisningen med eleverne skal foregå. MoMo håndterer den komplicerede sammenhæng mellem Fælles Mål, læringsmål og den enkelte elevs progression i den bagvedliggende automatiske dataopsamling. Brugerne bliver til gengæld mødt af en enkel og intuitiv grafisk brugerflade, der er tilpasset deres aktuelle situation, og hvor kun den nødvendige information vises. 5.2 Samarbejde Forudsætningen for samarbejde er tilgængelighed. MoMo gør det let at finde sine samarbejdspartnere, og rettighedsstyringen i systemet gør det enkelt at håndtere de mange brugere. I MoMo er alle brugere tilgængelige for hinanden. Baseret på MoMos viden om brugerens kontekst, fx den pædagogiske medarbejders organisatoriske 4 http://www.kora.dk/media/4936308/10932_oecd-country-background-report-denmark.pdf SSE/14799/PPS/0003 $ $ 9/14
tilknytning, præsenterer MoMo først det typiske valg: kolleger og egne elever. Med den enkle filtersøgning kan der herefter nemt findes og til- eller fravælges brugere. Systemet er opbygget efter et princip om, at alle kan dele alt, hvis de har rettigheder til det. Man kan derfor invitere mange forskellige brugere som fx elever, eksterne konsulenter og museumspædagoger til at medredigere et læringsforløb. Til gengæld kan brugerne kun se elevplanen for de tilknyttede elever på forløbene, hvis de er verificerede til netop dette. Det er ledelsens ansvar, at verificeringen er korrekt, men MoMo kan til en vis grad automatisere processen. Der er naturligvis mulighed for løbende at justere denne adgang, herunder også tilknytte UU-vejledere m.fl. direkte til bestemte klasser eller elever. Med MoMo er brugerne frie til at vælge deres arbejdsværktøjer, som fx moderne fildelingssystemer, til at opnå det bedste samarbejde. Dermed kan brugerne løbende anvende best-of-breed-værktøjer 5 og afprøve nye uden at være låst til nogle bestemte. MoMo er således åben for anvendelsen af nye værktøjer og teknologier. 5.3 Tværfaglighed I Danmark er der en lang tradition for tværfagligt samarbejde i folkeskolen. De senere år er det tværfaglige nærmest blevet mainstream, og alle fra erhvervsliv til universiteter lægger vægt på tværfaglige kompetencer. Internationalt er det et brand for dansk arbejdskraft, at medarbejderne er fleksible og tænker på tværs i opgaveløsningen. MoMo afspejler det tværfaglige samarbejde digitalt og tilfører værdi for brugerne gennem systematik og overblik. Systemet giver brugerne mulighed for at tilpasse deres læringsforløb præcist til den lokale situation, de står i. I MoMo er det brugerne, der bestemmer, hvilke faglige og/eller trivselsmæssige elementer de arbejder ud fra. MoMo kender sine brugere, og derfor er der altid lavet et relevant, typisk valg baseret på de aktuelle oplysninger. Brugerne kan desuden nemt skifte mellem alle måltavler og tilknytte forskellige mål til det samme forløb. 5.4 Dynamiske hold Underviseren kan frit tilknytte elever til læringsforløb og derved arbejde dynamisk med holdstørrelser og forskellige grupper af elever. I MoMo er der kendte klasser og hold, hentet fra de administrative systemer, som giver mulighed for hurtige, typiske valg. Hvis brugerne ønsker det, kan der frit vælges elever blandt årgangenes, skolens og endda kommunens elever. 5.5 Dynamiske skemaer MoMo gør det enkelt at arbejde med dynamiske skemaer, der tilgodeser moderne undervisningsformer. Med MoMo kan starttidspunkt og varighed af lektioner tilpasses dynamisk efter den konkrete undervisningssituation og lokale ønsker til skemalægningen. 5 Det bedste af sin type. Se fx http://www.pcmag.com/encyclopedia/term/38561/best-of-breed SSE/14799/PPS/0003 $ $ 10/14
MoMo integrerer med skemasystemer, der tilsvarende understøtter et dynamisk skema- og lektions -begreb. De klassiske 45-minutters lektioner og faste ringetider vil naturligvis fortsat være en del af systemet, så længe behovet er der. Med morgendagens undervisning hvor den enkelte dag er mere dynamisk, kan læringsforløb planlægges og løbende tilpasses et skema, hvor lektioner er helt anderledes: Starttidspunkt og varighed tilpasses dynamisk efter, hvad der passer bedst til undervisningssituationen. 6 Sikkerhed MoMo er designet efter og lever op til den nyeste lovgivning på området. Dette gælder både lovgivning om undervisning, persondata og it-sikkerhed. MoMo efterlever således: Bekendtgørelse om krav om kompetencemål (Fælles Mål) i folkeskolen Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner Persondataloven Sikkerhedsbekendtgørelsen. I MoMo er alle persondata samlet i elevplanen. Her er de lagret og sikret med adgangskontrol. Eksempelvis behandles kommunikation og deling af oplysninger i elevplanen som personfølsomme data. Med denne skarpe afgrænsning er brugerne frie til at anvende digitale læremidler og moderne cloud-tjenester i selve undervisningen. Systematic har 30 års erfaring med at arbejde for det offentlige; både med personfølsomme og militærklassificerede data, og denne erfaring indgår i opbygningen af MoMo. 7 Enkelhed Det gennemgående design i MoMo er en klar og intuitiv grafik, der hurtigt opfanges af brugerne. Farver og handlingsknapper er tydelige, men ikke dominerende; brugerne skal kunne benytte systemet dagligt uden at blive distraheret af den grafiske information. På samme måde har vi i udviklingen bevidst arbejdet med at begrænse den skriftlige kommunikation. Princippet er, at det skal være muligt for alle brugergrupper at orientere sig i og anvende MoMo. Det basale er, at man kan få et overblik over forløb og læringsmål, hvordan disse er placeret i tid, samt evt. hvilke resultater der er opnået. MoMos opbygning understøtter dermed, at man kan benytte systemet uanset baggrund og uddannelsesniveau. Princippet om enkelhed går igen, når brugerne ønsker mere kompleks information. Gennemgående ikoner, filtersøgning, arbejdsfelter m.m. har faste pladser, uanset hvilke sider der benyttes. Når brugerne benytter filteret, vil det således altid være tilgængeligt samtidigt med resultatet af søgningen. På denne måde bevares overblikket, og der kan hurtigt skiftes mellem forskellige søgeparametre uden at miste konteksten. En enkel brugerflade signalerer til brugerne, at de kan være med og er måske afgørende for, hvor meget de vil anvende systemet. Enkelheden i Figur 7 Avanceret filtrering. SSE/14799/PPS/0003 $ $ 11/14
MoMo går ikke på kompromis med evnen til at gå i dybden og præsentere komplekse analyser, men lader det være op til den enkelte bruger at afgøre, hvad der er tilpas information. 8 Videreudvikling Kommunerne har med Brugerportalsinitiativet fra 2015 samt digitaliseringsstrategien for 2016-2020 Lokal og digital et sammenhængende Danmark 6 beskrevet rammerne samt udstukket en visionær retning for digitaliseringen af Danmark. På børne- og ungeområdet ønsker man en gevinstrealisering i form af digital deling og genanvendelse af læringsforløb. Målet er både at effektivisere planlægningen og udbrede best practice. Systematic ønsker som leverandør at bidrage til, at det danske samfund får opfyldt de nuværende ambitioner og er også parat til at indfri de mere vidtrækkende. Derfor forholder vi os aktivt og konstruktivt til emner som gevinstrealisering, smart data og sammenhængende it. Vores produktstrategi indebærer, at MoMo kontinuerligt forbedres gennem en serie af iterationer, hvor der tages højde for relevante strømninger i markedet samt interessenter. Systematic er derfor allerede nu en proaktiv part i et spirende økosystem bestående af pædagogiske medarbejdere, kommunale interessenter, nationale organer (KL, MBUL, STIL, STUK, KOM- BIT m.fl.), forlag, andre indholdsproducenter og leverandører. Vi vil som altid, når vi udvikler nye løsninger i Systematic, lytte til brugernes behov. Derfor inviterer vi vores kunder og samarbejdspartnere med i User Forums, hvor der er mulighed for at præge den fremtidige udvikling af MoMo. Vi glæder os til fortsat at videreudvikle MoMo og gå nye veje i samarbejde med vores brugere. 6 http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_73854/cf_202/lokal_og_digital_-_et_sammenh-ngende_danmark.pdf SSE/14799/PPS/0003 $ $ 12/14
SSE/14799/PPS/0003 $ $ 13/14
OM SYSTEMATIC Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til en lang række kunder i både den offentlige og den private sektor. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede softwarevirksomhed. Systematic har altså mere end 30 års erfaring med software- og systemudvikling. Denne viden bringes i spil i arbejdet med læringsplatformen MoMo. Virksomheden har 800+ medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Med afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, New Zealand, Tyskland og USA servicerer Systematic kunder i +50 lande. Systematic A/S Søren Frichs Vej 39 8000 Aarhus C T: +89 43 20 00 M: librarylearning@systematic.com www.systematic.com/momo Landgreven 3 1301 København K T: +45 89 43 20 00 M: librarylearning@systematic.com www.systematic.com/momo Følg os på: Twitter Facebook Nyhedsbrev LinkedIn SSE/14799/PPS/0003 $ $ 14/14