maji2012 kbl nyt kæden bogormen merkur SID ORDENTLIGT! merkur sætter fokus på kontorfolket med en stor guide til godt fysisk arbejdsmiljø. Kontorbranchen har førstepladsen i arbejdsbetingede muskel/ skeletsygdomme JUSSI I FÆNGSEL Vi har været på krimimesse i Horsens nedlagte statsfængsel, mødt jussi adler-olsen og set på krimiens fremtid FROKOSTSANG OG HIGH-FIVES I FØTEX Dansk Supermarked vil ansætte 100 udviklingshæmmede. Grethe og Peter fortæller om deres samarbejde POPULÆRT BISIDDER- KURSUS Kend din plads som bisidder. Selv med 15 års erfaring som tillidsrepræsentant fik Dorthe Svith nyttig viden x-tra x-tra 1 www.hk.dk
merkur Sid ordentligt TeksT: katrine raahauge nygaard illustration rikke ahm Placér så vidt muligt arbejdsborde, så dagslyset kommer ind fra siden. lampen Sørg for, at den kunstige belysning på kontoret er centreret der, hvor arbejdet primært bliver udført Zoneopdel belysningen i større arbejdslokaler, så det bliver muligt at tænde/slukke for dele af belysningen Indtænk arbejdsmiljø ved nyindkøb af nye belysningskilder - anskaf for eksempel en arbejdslampe med asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt skråt ud til siden VInduet Sørg for at dagslyset ikke blokeres af store ting i vindueskarmen Sørg for solafskærmning i tilfælde af gener fra blænding og for meget lysindfald Luft ud jævnligt Skærm af for solen, inden den har opvarmet kontoret termostat Temperaturen bør under normale forhold være mellem 20-22 grader Computerskærmen Placér skærmen på bordet i en synsafstand på 50-70 cm., hvis skærmen er 15-17 tommer. Ved brug af en større skærm bør afstanden øges. Din synsretning bør være lidt skråt nedad, så du belaster nakken mindst muligt. Kigger du lige ud, bør du lige kunne se hen over skærmens overkant Placér skærmen et stykke væk fra vinduet, med synsretningen parallelt med vinduesfladen Den bedste placering af separate harddiske er under bordpladsen i et særligt ophæng, så støj og blæser generer mindst muligt IndstIl arbejdsbordet HK Handelsbladet maj 2012! Helt uden løftede pegefingre og stramme skolelæreminer sætter Merkur denne gang fokus på den gode arbejdsplads for kontorfolket. Her kan du få overblik over, hvordan du skaber et godt fysisk arbejdsmiljø ved skrivebordet. Sæt dig på stolen, lad armene hænge slapt ned langs siden, og slap af i skuldrene Bøj albuerne, og flyt armene ind over bordet. Hvis bordet (og stolen) er indstillet rigtigt, støtter bordet nu dine underarme, og du slapper af i skuldrene x-tra 2
telefonen Skru ned for telefonens ringetone Tag hensyn til dine kolleger, når du taler med andre. Og fortæl dine kolleger, hvis de taler for højt Luk døren til støjende rum som mødelokaler og kopirum Sæt dig tilbage på stolen så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer ca. til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant Indstil ryglænet så det støtter i lænden Indstil stolen i en højde, så du har begge fødder placeret på gulvet, og lårene føles let understøttede af sædet. Er det muligt at skråtstille sædet, er det en god idé, men vær opmærksom på, at når sædet er skråtstillet, skal bordhøjden øges afhængig af, hvor meget du justerer sædet merkur IndstIl arbejdsstolen Computermusen Mus som er fast placeret foran dit tastatur er bedst, for eksempel mus med rullebånd eller rullestang Placer computermusen midt foran tastaturet, og ikke ved siden af Undgå at knække for meget i håndleddet - det bremser blodtilførslen. Slap af i fingrene, når du ikke klikker. Undgå at sidde med fingrene i paratstilling Tag hånden væk fra computermusen, når du ikke bruger den. Begræns brugen af dobbeltklik, det belaster underarmen. Du kan indstille en af computermusens taster til at fungere som dobbeltklik Brug genvejstaster, så du mindsker brugen af computermus/pegeredskaber Flyt en gang imellem computermusen over i den anden hånd Lyt til din krops signaler - brug variationsmuligheder og tag pauser, hvis du føler gener KIlde: VejlednInGeRne er Hentet HOs bar KOntOR, HVOR bl.a. HK Handel arbejder FOR at sikre et GOdt arbejdsmiljø PÅ PRIVate KOntORRbejdsPladseR. FOR UddYbede VejlednInGeR se WWW.baRKOntOR.dK. www.hk.dk x-tra 3
merkur Variation er nøgleordet! De vigtigste elementer i et godt arbejdsmiljø ved en skærmarbejdsplads er variation og bevægelse. Derfor er det vigtigt, at ledelse, arbejdsmiljøorganisation og medarbejdere er opmærksomme på, at arbejdet tilrettelægges hensigtsmæssigt, og at arbejdspladsen er indrettet fornuftigt. en fjerdedel af det langvarige sygefravær Cirka 25 procent af det langvarige sygefravær i Danmark skyldes smerter og besvær i muskler og led. Sygefravær på grund af ondt i muskler og led har været konstant de seneste år. KIlde: VIdenCenteR FOR arbejdsmiljø træn smerterne væk Få minutter om ugen med en træningselastik kan mindske kroniske smerter og ømhed i nakke og skuldre hos kontoransatte, viser et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Se øvelser med træningselastikker til flere ambitionsniveauer på jobogkrop.dk. ergonomiske arbejdsmiljøproblemer på top tre 1.193 arbejdspladser i kontorbranchen har fra 2008 til 2011 fået enten påbud eller vejledning efter et besøg fra Arbejdstilsynet på grund af problemer med det ergonomiske arbejdsmiljø. Dermed er ergonomiske arbejdsproblemer på top tre over arbejdsmiljøproblemer i kontorbranchen. KIlde: arbejdstilsynet.dk Flest anmeldte muskelskeletsygdomme i kontorbranchen Kontorbranchen har en ærgerlig førsteplads i antal anmeldte arbejdsbetingede muskelskeletsygdomme. Det viser tal fra Arbejdstilsynet.dk. I 2009 blev der anmeldt 977 muskelskeletsygdomme i branchen. HK Handelsbladet maj 2012 x-tra 4 du har et ansvar Det er dit ansvar som medarbejder at medvirke til, at du arbejder i hensigtsmæssigt indstillede omgivelser og at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller leder, hvis du ikke kan indstille din arbejdsplads tilfredsstillende.
sæt kryds i kalenderen! Hk Handel inviterer til gør-det-selv weekend 29.-30. September Her er en oplagt mulighed for at få værktøjerne finjusteret til at bruge dit medlemskab og overenskomsten i det daglige. Weekendens program har blandt andet fokus på, hvordan du kan bruge overenskomstens muligheder for efteruddannelse, hvordan du får flere penge og styr på seniortilværelsen. Ikke dårligt, vel? Kurset er gratis for medlemmer, og HK HANDEL dækker transport, på hvad der svarer til DSB Standard. Kurset strækker sig fra kl. 12.00 lørdag den 29. september til søndag den 30. september og finder sted på Byggecentrum Kursuscenter i Middelfart. Det bliver muligt at melde sig til via www.mithk.dk. men hvis du allerede nu vil sikre dig en plads, kan du sende en mail til faglig sekretær aase Lohmann på aase.lohmann@hk.dk. Pladser uddeles efter først til mølle princippet. brug HK merkurs kurser til at fylde mere viden på Henrik larsen Formand for Hk Merkur Få mest muligt ud af overenskomst og medlemskab Overenskomsterne på kontor-lagerområdet 2012-2014 er vedtaget. Nu er det vigtigt, at I også får så meget værdi ud af dem som muligt. Det gør I ved at bruge de muligheder, der ligger i overenskomsterne. Et af de væsentlige områder er retten til at opspare frihed til selvvalgt uddannelse. Fra 1. januar 2013 har medarbejdere ret til at opspare retten til frihed ved selvvalgt uddannelse i op til 3 år. Aftalen er med tilbagevirkende kraft, så uddannelsesfrihed, der ikke er brugt i 2011 og 2012 kan bruges efter 1. januar 2013. Overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver indeholder også en aftale om såkaldte uddannelsesambassadører, som skal opsøge virksomhederne og inspirere og motivere til en øget indsats for både efter- og videreuddannelse. Uddannelsesambassadørerne kan medvirke til kompetenceafklaring og rådgive om tilrettelæggelse af konkrete uddannelsesforløb. Brug dem! I skal også bruge de muligheder, der ligger i medlemskabet af HK Merkur og HK Handel. Det er med til at give jer mere værdi for pengene. HK Merkurs lokale brancheklubber er flittige til at invitere til forskellige arrangementer. Brug dem! Viden er vejen til øget indflydelse. Det gælder også, når det kommer til dit arbejdsliv. Fremtidens samfund og arbejdsmarked vil kræve livslang kompetenceudvikling. Så brug HK Merkurs kurser til at fylde mere viden på eller at få genopfrisket gamle færdigheder. Kursuskataloget bliver allerede flittigt brugt, og de fleste af kurserne har medlemmer på venteliste. Brug kurserne og bliv klogere på, hvordan du skaber arbejdsglæde, dine personlige kompetencer og netværk. Det er gratis at deltage i kurserne, og vi betaler rejseudgifterne. du kan finde hele kursusprogrammet på www.hkmerkur.dk. brug det! KontaKt Henrik Larsen Formand for HK MER- KUR e-mail: 44HL@hk.dk telefon: 20 25 22 33 Journalist Katrine Raahauge nygaard 33 30 48 31 23 53 63 05 44kan@hk.dk Har du ideer til artikler, indlæg og interviews, så kontakt os. næste udgave af Merkur i HK Handelsbladet udkommer fredag 31. august 2012. Indlæg til august-udgaven skal være redaktionen i hænde senest onsdag 25. juli 2012 merkur x-tra 5 www.hk.dk
bogormen Sidst i marts satte boghandlere, krimiforfattere og læsere hinanden stævne i Horsens nedlagte statsfængsel til Nordeuropas største messe for krimi og spænding. HK HANDEL var med. TeksT katrine raahauge nygaard FoTo: karin Meldgaaard Henriksen HK Handelsbladet maj 2012 boghandlere og læsere - der står jussi! En midaldrende kvinde peger ivrigt mod et mindre selskab. - Du går IKKE hen og taler med ham! Lyder det bestemt fra kvinden ved siden af hende. De to kvinder har spottet Jussi AdlerOlsen i Vesthallen, en gymnastiksal uden for Horsens nedlagte statsfængsel, der denne lørdag formiddag i marts danner stemningsfulde rammer for Krimimessen 2012. Få minutter efter ordvekslingen er modet alligevel blevet bygget op, og forfatteren signerer et par bøger. - Tusind tak skal du have! Siden dørene blev slået op før den officielle åbning af messen klokken 10, er ivrige messegængere strømmet til. Nu samler deres opmærksomhed sig mod den improviserede scene midt i Vesthallen, hvor erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) åbner messen med en kort tale. Ministeren understreger, at rygterne om bog- x-tra 6 branchens død er stærkt overdrevne. - Vi har set en stigning i bogsalget de seneste ti år, så bogen lever i bedste velgående. Men markedet forandrer sig, og branchen har brug for, at vi får afklaret noget af usikkerheden omkring prisfastsættelse, siger ministeren. Publikum okkuperer stolerækkerne foran scenen og næsten også al ståplads omkring dem. Dermed er Arnold Buscks stand helt omkranset af menneskemængden, der udgøres af et udsnit af det midaldrende segment med flere kvinder end mænd. Det er første gang, Arnold Busck er repræsenteret på messen, der er blevet mere attraktiv, efterhånden som arrangementet er vokset i størrelse. Anne Schiøtt er til daglig bogansvarlig i Arnold Busck i Kolding Storcenter, men i dagens anledning er hun rykket med i fængsel. - Vi håber på et godt salg, og så vil vi gerne vise, at Arnold Busck er med der, hvor der sælges bøger, fortæller hun. Et ikke ueffent håb. Allerede under ministerens åbningstale slynger køen hos Bog & Idé sig rundt om standen. efter åbningstalen spreder folkemængden sig så småt ud til de øvrige messearrangementer. De foregår i afdelinger inden for det gamle fængsels mure. I Snedkeriet og Trykkeriet er dagens program spækket med krimiforfattere, som foran et publikum på stolerækker interviewes af journalister, anmeldere og bibliotekarer. Fængslets afdelinger med cementgulve, blotlagte rør, tremmer for vinduerne og pigtråd på ydermurerne danner en værdig ramme om vold og forbrydelser, selv om de i disse dage foregår sort på hvidt. I skærende kontrast til omgivelsernes alvor står forårssolens stråler, der får fængslets græsplæner til at indbyde til madpakkespisning og kaffedrikning en masse. Det
bogormen tremmer bag er belejligt, da publikum kan stimle sammen om højttalerne uden for det mindre Trykkeriet, hvis de ikke nåede at få en plads inden døre. Her kan de blandt andre høre den svenske forfatter Viveca Sten fortælle, at hun med sin karakter kriminalinspektør Thomas Andreasson har villet skabe en hyggelig og rar politimand. - Jeg var så træt af at læse om fraskilte og socialt inkompetente politimænd i krimier, siger Viveca Sten. Tilsyneladende har forfatteren nået sit mål. - Jeg får faktisk henvendelser fra læsere, der spørger, om ham Thomas findes i virkeligheden, og om han har et telefonnummer..? det er 11. gang, messen afholdes, og første gang i 2001 var der 175 deltagende. det tal er vokset støt, og krimimessen 2012 sætter den hidtidige rekord med 5.000 besøgende. Det virkelige liv afløser krimien Hverdagsheltinder og mennesker med missioner kommer til at fylde fremtidens bestsellerlister, forudser sociolog og trendrådgiver Emilia Van Hauen. - Vi kommer til at se flere hverdagsheltinder, fordi kvinder vil være medskabere af samfundets nye strukturer. og vi vil se mere erotisk litteratur for kvinder. Vi venter stadig på den store cougarroman og kærlighedsromanerne til de 50-60-årige kvinder, vurderer Emilia Van Hauen og fortsætter: - Den anden store trend bliver litteratur om stærke mennesker med en mission. Der er et stigende fokus på, hvordan man skaber et livsformål med mening, hvordan man gør en forskel, og hvordan man placerer sig i forhold til fællesskabet. Det er en megatrend i det virkelige liv, som vi mangler at se slå igennem i litteraturen. Krimier har ToPPeT - Krimier sælger rigtig godt, men de har toppet salgsmæssigt. Sådan lyder skønnet baseret på salgstal fra andreas nordkild Poulsen, kommunikationsansvarlig hos arnold Busck. - Krimier fylder meget og udgør cirka en tredjedel af salget hos os og mere, tror jeg, hos andre. Men den store stigning, vi så fra 2005, hvor Stieg Larssons bøger virkelig sparkede gang i krimisalget, er stagneret i 2009. I stedet ser vi nu, at større identitetsfortællinger som slægtshistorier og egnshistorier vinder frem, fortæller andreas nordkild Poulsen, som vurderer, at salget af den type bøger vil vokse yderligere. www.hk.dk x-tra 7
bogormen Boghandlerne bragte mig frem mød jussi adler-olsen, thrillerforfatteren, som ikke har læst hverken krimier eller thrillers i syv år, og som beskriver sig selv som utroligt doven. HK HaNDEL fangede den travle forfatter til et interview på krimimessen i Horsens. HK Handelsbladet maj 2012 Det er vigtigt for mig, at boghandlere har den gyldne nøgle til bogsalget x-tra 8 da jussi adler-olsen i januar 2011 modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær erklærede han, at han ville benytte chancen til at gøre opmærksom på boghandlernes vilkår efter frigivelsen af bogpriserne. Og thrillerforfatteren ser da også helst sine bøger solgt i boghandlen. - Når man er sådan en som mig, er der noget, der hedder payback. Boghandlerne tog mig ind og bragte mig frem mouth by mouth på et tidspunkt, hvor det ikke var en given sag, at mine bøger ville komme til at sælge. Denne direkte markedsføring er uvurderlig. Det er vigtigt for mig, at boghandlere har den gyldne nøgle til bogsalget, for jeg kan ikke se Danmark som et alsidigt litterært område uden boghandlerne, siger succesforfatteren. Selvom han foretrækker at se sine bøger solgt hos boghandlerne, har han bemærket en udvikling i bogsalget i supermarkeder. - Jeg ser et lidt større sortiment, end hvad der havde været nødvendigt set i forhold til salg, og det er prisværdigt. Behovet for, at nogen kundegrupper kan købe en bog til en bedre pris på et tidspunkt, er der jo også. rekordsalg forsinker næste bog om afdeling Q. Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q og vicepolitikommissær Carl Mørck er solgt til udgivelse i 35 lande, hvilket er rekord for en nulevende dansk forfatter. - Jeg har lige måttet udskyde udgivelsen af den femte bog i rækken til oktober. Den skulle have været udgivet i maj, men jeg kan ikke nå det, når jeg skal servicere forlag i 35 lande, fortæller forfatteren, som vurderer, at serien om Afdeling Q lander på i alt 10 bøger. - Det afhænger af markedet og bøgernes univers. derfor er bøgerne så succesfulde. Det er samspillet mellem personernes folkekærhed, humor, specielle locations og løsninger på problemer- ne, der har placeret bøgerne om Afdeling Q øverst på bestsellerlisterne, vurderer Jussi Adler-Olsen. - Og så skal man gøre benarbejdet, hvis læserne skal opleve en reel nærhed til karaktererne. Man kan jo ikke skrive om for eksempel karakteren Merete Lynggaards årelange indespærring i et trykkammer uden selv at have opholdt sig i et. Det var ikke sjovt at sidde i et imaginært bur i tre måneder, men det må man for at være inde i den person, for at formidle karakterens trængsler og psykiske tilstand. Jeg er inde i personerne, og derfra må det udvikle sig. Dermed står læseren og jeg på den samme platform, og derfor tror jeg, at vi er enige om, hvordan personerne i bøgerne føler. Jussi Adler-Olsen har også udstyret sin hovedkarakter Carl Mørck med lidt af sig selv. - Jeg tillader Carl Mørck at være doven. Der har han en af mine egne sider, for jeg er et utroligt dovent menneske. Når jeg får præste-
ret noget, så er det kun fordi, jeg skammer mig sådan over at være doven, fortæller forfatteren, der har gjort enkelte ting hellige, når det kommer til at slappe af: - Jeg ser en film om dagen. Det skal der være plads til. Og Champions League. Der må man gerne holde fri. Ingen thrillere til thrillerkongen. Jussi Adler-Olsen læser ikke selv bøger i den genre, han har fået så stor succes i. - Jeg vil simpelthen ikke påvirkes hverken stilistisk eller plotmæssigt, så nogen kan tro, at noget er plagieret. Jeg elsker at læse thrillere, men har ikke gjort det i syv år. I stedet ser jeg dem som film, hvor man har en anden distance til det. Bøgerne om Afdeling Q skal FORMAND: MESSEN VISER EN BRANCHE I UDVIKLING Formand for BmF Søs Sønderlund Plougmann var også på krimimessen i Horsens, og hun så en branche i udvikling på messen. - Som Ole Sohn sagde i åbningstalen, viser messen, at branchen er i udvikling. For eksempel har Føtex en stand her. Det, synes, jeg, er lidt provokerende. Men vi må acceptere, at supermarkederne er blevet en del af branchen, selv om det kan være svært, når man er uddannet boghandler og har været det længe. Vi må følge med tiden og prøve at leve herfra. Plejer er ved at være død, siger formanden, der dog gerne vil af med prisfrigivelsen. - I hvert fald de første tre måneder. Det er skidt for boghandlerne, når vi på grund af konkurrence fra supermarkederne bliver nødt til at sælge bestsellere til halv pris, siger Søs Sønderlund Plougmann. filmatiseres, og den første film forventes i biograferne 2. juledag 2013. - Jeg håber, at mine egne film også bliver noget nyt et derivat af det, det var i bogform, fortæller forfatteren, der ikke selv er meget involveret i filmatiseringen: - Kun i castingen og i de filmiske virkemidler og teknikker i visse scener. Men jeg har fortalt producerne, at de skal sørge for, at der er et slip mellem bøger og film, så filmatiseringerne ikke påvirker bogsalget negativt. Jeg køber jo for eksempel ikke en bog, hvis jeg har set filmen. Men når den første film er klar, har jeg skrevet bog nummer seks i serien, så de to verdener kommer ikke til at lappe over hinanden. Formand for BMF søs sønderlund Plougmann BMF s formand replicerer: Vi gør vores bedste derude Det er et provokerende oplæg, Morten Leth Jacobsen har skrevet om bogbranchen. Især når man som jeg føler, at jeg gør mit bedste ved at yde den bedste service, og der alligevel ikke kommer nok kunder og efterspørger vores ekspertise. Det er nemlig ikke så nemt som det lyder bare at bruge vores viden. Vi boghandlere ved godt, at vores eneste våben mod konkurrence fra forlag, supermarkeder og nethandel er vores viden og service. Men i dag møder vi blandt andet det problem, at potentielle kunder modtager vejledning fra os, og derefter går hjem og køber deres bog billigere hos en netbutik, der ikke har udgifterne til en fysisk forretning eller til at tilbyde kyndig vejledning. Jeg tror også, de fleste boghandlere har forsøgt sig med foredrag eller signeringer, der umiddelbart lyder som en nem og hyggelig måde at møde kunderne på. Men de fleste boghandlere ved også, at der ikke kommer nok kunder til arrangementerne. Jeg giver ikke op. Jeg siger det bare, som det er ude i butikkerne. Selvfølgelig er alle kunder ikke ens. Vi har også kunder, som elsker vores viden og kommer langvejs fra for at få en god behandling og service. Så vi prøver at overleve ved at levere viden og god service. Vi gør vores bedste derude. Forfatteren morten Leth jacobsen skrev i Dagbladet Politiken under overskriften Boghandlernes store fiaskostrategi blandt andet: Den danske boghandlerbranche er nødt til at overveje, hvad man skal leve af fremover. Og Hvad nu, hvis boghandlerne prøvede at sælge litteratur? Det er de trods alt de eneste i landet, der kan sælge på fagkyndig vis. Brug forfatterne til at holde oplæsninger, litteraturaftener, præsentationer af deres bøger. Fokuser på at få mangfoldigheden tilbage i markedet. KontaKt bogormen Søs Sønderlund Plougmann Formand for BMF e-mail: soeswoman@hotmail.com telefon 31 17 00 86 Journalist Katrine Raahauge nygaard 33 30 48 31 23 53 63 05 44kan@hk.dk Har du ideer til artikler, indlæg og interviews, så kontakt os. næste udgave af Bogormen i HK Handelsbladet udkommer fredag 31. august 2012. Indlæg til august-udgaven skal være redaktionen i hænde senest onsdag 25. juli 2012 x-tra 9 www.hk.dk
kæden Frokostsang & high-fives HK Handelsbladet maj 2012 er hverdag i Føtex Peter Hansen er udviklingshæmmet og en social kapacitet som salgsassistent i Føtex. Et samarbejde mellem Landsforeningen LEV og Dansk Supermarked betyder, at flere medlemmer af HK HANDEL kommer til at få en udviklingshæmmet kollega. Her kan du få et billede af, hvordan samarbejdet mellem Peter Hansen og tillidsrepræsentant Grethe Bigum fungerer. TeksT katrine raahauge nygaard FoTo: karin Meldgaard Henriksen x-tra 10
- Hva så frank min ven? I baglokalerne ved kantinen i Føtex i Frederiksbergcentret får slagtersvenden en entusiastisk hilsen med på vejen fra Peter Hansen, som er i gang med at ringe fra personaletelefonen til sit bosted. Hans pung er faldet ud af et hul i hans lomme. Han har ledt i butikken og vil nu høre, om de måske har fundet den derhjemme. Situationen får dog ikke bugt med hans gode humør, som er en af de kvaliteter, der gør ham til en rigtig god kollega, fortæller Grethe Bigum, der er salgsassistent og tillidsrepræsentant. Hun har været ansat i Føtex i Frederiksbergcentret i 14 år, og de seneste fem af dem har hun haft Peter, som er udviklingshæmmet, som kollega. - Peter er en social gevinst for arbejdspladsen. Han er altid i godt humør og er med til fester og arrangementer på arbejdspladsen. Og han sætter virkelig en ære i sit arbejde, det kunne vi andre godt lære lidt af. Andre gider ikke flaskesorteringen så længe af gangen, men han har været her flere år og hans flaskerum - det skal bare være i orden, siger Grethe Bigum. Hun er i food kolonial, og her hjælper Peter Hansen med at sætte øl, vand, saft og juice på plads og trimme butikken, når han er på arbejde. Men at holde styr på flaskerummet er Peter Hansens yndlingsopgave. Han er i det hele taget glad for sit job. - Det er fint! Det er rigtig godt. Næst efter flaskerummet kan jeg bedst lide at ordne returvarer. Men det er også ok at ordne pap. Jeg kan også godt lide at feje i flaskerummet, det gør jeg også, fortæller han. tænk før du taler. Der er visse hensyn, kollegerne skal tage til Peter Hansen. - Man skal vende sætninger anderledes, end man måske lige normalt tænker over at gøre. Det er vigtigt at forklare ting på en positiv måde. For eksempel var Peter med på, at HK HANDEL kom forbi og gerne ville tale lidt med ham, det var ok med ham. Men så kom han tilbage lidt senere og spurgte: Jamen, er det fordi jeg skal fyres..?. Der måtte jeg jo så lige forklare sammenhængen, smiler Grethe Bigum. Sammenhængen er, at Dansk Supermarked i marts annoncerede et samarbejde med Landsforeningen LEV, der er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede og pårørende. Samarbejdet har som mål at få 100 udviklingshæmmede ansat i stillinger i Dansk Supermarkeds butikker ved udgangen af 2013. Dermed kan endnu flere af HK HANDELs medlemmer forvente at samarbejde med en udviklingshæmmet på arbejdspladsen. Blandt Grethe Bigum og de øvrige kollegers erfaringer med at arbejde sammen med Peter Hansen er også, at det er en god idé at have et øje på, når kunder henvender sig til ham. kæden Næst efter flaskerummet kan jeg bedst lide at ordne returvarer. Men det er også ok at ordne pap. Peter Hansen Sådan vurderer LEV jobegnethed LEV foretager en screening af hvilke udviklingshæmmede, der kan varetage et konkret job, før en udviklingshæmmet anbefales til en stilling i en butik. I screeningen af den udviklingshæmmede lægges vægt på kompetencer og færdigheder i forhold til et konkret job. - Når vi laver et opslag om skånejob til udviklingshæmmede, hører vi for eksempel de lokale beskyttede værksteder, om de har nogen, der vil kunne varetage opgaverne i jobbet. Det beror på en faglig vurdering fra dem, der har med de udviklingshæmmede at gøre i hverdagen, fortæller Anders Reitov, som er projektkoordinator i LEVs Projekt KLAP, der matcher udviklingshæmmede og stillinger. - Derefter spørger vi den udviklingshæmmede, om vedkommende har lyst til at arbejde med de konkrete opgaver og ser på, om de vil kunne fungere inden for de sociale spilleregler, der er på en arbejdsplads. Derefter kontakter vi butikschefen og arrangerer et møde, hvor butikschefen kan møde den udviklingshæmmede. Når en udviklingshæmmet skal ansættes, er der først fire ugers praktik, hvor en af de ansatte i butikken bliver tilknyttet som personlig mentor for den udviklingshæmmede, så der er noget rum til at lære arbejdspladsen og opgaverne at kende, uddyber Anders Reitov om processen. typiske opgaver i skånejob kan for eksempel være flaskesortering, indsamling af kundevogne og kurve, samle pap sammen og sende til genbrug samt lettere rengøring og lettere servicefunktioner. de er en gevinst for arbejdspladsen Dansk Supermarkeds målsætning om at ansætte flere udviklingshæmmede er et gode, vurderer Lasse Laursen, tillidsrepræsentant i Føtex i Ballerupcentret. Han holdt oplæg om tillidsrepræsentantens syn på mangfoldighed i Dansk Supermarked i marts, og han har selv en kollega, som er udviklingshæmmet. - Mangfoldigheden er med til at gøre os alle til rigere mennesker. Vi får sat navn og ansigt på sådan en, og min erfaring siger mig, at de er en gevinst for arbejdspladsen, fordi de udviklingshæmmede er utroligt glade for arbejdet. For eksempel kan det for os andre være en sur opgave at ordne pap, mens det for den udviklingshæmmede kan være jobbet. Det er jo fantastisk. Min udviklingshæmmede kollega møder med stor arbejdsglæde og er enormt pligtopfyldende, fortæller Lasse Laursen, der dog understreger, at ansættelsen af udviklingshæmmede ikke må ske på bekostning af andre, og at det er nødvendigt at være opmærksom på de udviklingshæmmedes begrænsninger på arbejdspladsen. - Vi skal for eksempel beskytte vores kollega lidt over for kunderne, som ikke kender til hendes situation, og det er svært, for man kan jo ikke gå og holde øje med dem hele tiden, siger Lasse Laursen. x-tra 11 www.hk.dk
kæden HK Handelsbladet maj 2012 x-tra 12 - Hvis kunder spørger Peter om noget, hjælper han dem, og han er god til at finde varerne, men hvis kunderne taler hårdt til ham, bliver han ked af det. Så taler vi lidt om det, og jeg fortæller ham, at de også kan finde på at tale sådan til os andre, og så går det igen. Men vi er beskyttende over for ham i de situationer, og holder et øje på dem. Vi vil ikke have, at han får en dårlig oplevelse, siger hun. frokostsang, kram og high-fives. I de tyve timer om ugen, Peter Hansen arbejder i butikken, gør han en helt konkret forskel på stemningen blandt personalet. Blandt andet er et kram og en high-five en fast del af arbejdsdagen, når han er på arbejde. Til frokost disker han gerne op med en sang for kollegerne. Favoritnumrene er fra Rasmus Seebach og Nik og Jay. - Kollegerne synger da med, fortæller Peter Hansen smilende om frokostindslagene. I dag bliver det dog småt med sange i frokostpausen. Den forsvundne pung er ikke dukket op. Men Peter Hansen har lånt lidt penge til sin frokost og til busbilletten senere, så han er stadig ved godt mod, og nu skal han nå ind og spise, før butikken skal trimmes. Grethe Bigum får lige et kram på vejen. ORIENTERING I forbindelse med mit fuldtidsfrikøb som formand for Landsklubben Dansk Supermarked blev det aftalt, at føtex Egå, hvor jeg stadig er tillidsrepræsentant for mine kolleger, skulle stille et kontor til rådighed for mig. Desværre fungerede ordningen ikke optimalt. Jeg har derfor aftalt med direktøren for Føtex, Carsten Hansen, at få stillet et kontor til rådighed på Bjødstrupvej 18. Dette er nu en realitet. I, der arbejder der, er velkomne til at komme ind, når jeg er der. I må også altid kontakte mig enten på mail eller telefonen. Jeg bestræber mig på at være der mindst to dage ugentligt. Venlig hilsen Landsklubben Dansk Supermarked Gert G Torstensson, Landsklubformand 44gt@hk.dk 4062 9387 For en koncern som dansk supermarked er overenskomsten ikke billig gert g. Torstensson, formand for landsklubben dansk supermarked Nye udfordringer mandag den 16. april er en dag, som vil blive husket fremover. Fra Rederiet Maersk kom meldingen om, at Hr. Møller var sovet stille ind 98 år gammel. Jeg har altid været inspireret af og imponeret over Hr. Møller. Han var en ener i dansk erhvervsliv og vil altid blive husket som Danmarkshistoriens allerstørste erhvervsmand. Hans far, A. P. Møller, og Herman Salling grundlagde Jysk Supermarked, som i dag jo hedder Dansk Supermarked, og jeg er stolt af at være ansat i en koncern, der ejes af Maersk. Æret være hans minde. Afstemningen om overenskomst 2012 skulle være indsendt senest denne dag, og resultatet var et klart ja til resultatet. Jeg har tidligere skrevet om forhandlingerne, hvis resultat for den enkelte medarbejder sikkert ikke er det allerbedste, men for en koncern som Dansk Supermarked er overenskomsten ikke billig. Nu kræver det, at hver enkelte medarbejder, som eventuelt bliver modregnet i stigningerne, gør indsigelser og får en brugbar forklaring på, hvorfor de bliver modregnet. Husk, at argumentet om, at der ikke er råd, ikke kan bruges. Dansk Supermarked kom ud af 2011 med et historisk overskud på 5,7 mia.:-) Vores nye adm. direktør Per Bank begyndte 1. april og har været igennem et omfangsrigt introduktionsforløb i april og maj måned. Jeg havde selv fornøjelsen at være indkaldt til møde med ham, hvor han blandt andet fortalte om sine visioner for Dansk Supermarked. Vi skal fremover tænke et Dansk Supermarked. Uanset om vi er fra Føtex, Bilka eller Netto ER vi samme virksomhed. Meget vil fortsætte, som vi kender det, men der vil også komme nye tiltag. Det bliver sjovt, udfordrende og spændende, men vil også kræve mod af os. Vi skal være konstruktive, sige tingene som de er og ikke være bange for at lave fejl, sagde Per Bank ved den lejlighed. Som jeg tolker disse ord, ser jeg også mange nye spændende udfordringer for Landsklubben. Det kunne være et hovedsamarbejdsudvalg eller hovedarbejdsmiljøudvalg, som vi tidligere har ønsket. Men der er også andre udfordringer, som jeg vil løfte sløret for på et senere tidspunkt. KontaKt Gert Gjevnøe torstensson 40 62 93 87 44gt@hk.dk Helle Bech Bilka Horsens heb@hkhandelnet.dk aase Lohmann HK HanDEL, 44aal@hk.dk Journalist Katrine Raahauge nygaard 33 30 48 31 23 53 63 05 44kan@hk.dk Har du ideer til artikler, indlæg og interviews, så kontakt os. næste udgave af Kæden i HK Handelsbladet udkommer fredag 31. august 2012. Indlæg til august-udgaven skal være redaktionen i hænde senest onsdag 25. juli 2012
bisidderkursus trækker fulde huse Hvornår skal du træde ud af rollen som bisidder og i karakter som tillidsrepræsentant? Og skal du rådgive ikke-medlemmer i sager om uregelmæssigheder? Tilstrømningen til HK s bisidderkursus tyder på, at det er spørgsmål, flere og flere søger svar på. TeksT: katrine raahauge nygaard kbl nyt - jeg har aldrig før oplevet så mange, der ville på et kursus. Forsøgskurset i august sidste år havde 80 tilmeldte, fortæller undervisningskonsulent i HK s kursusafdeling Finn Orup om HK s bisidderkursus. Kurset er et resultat af, at tillidsrepræsentanter henvendte sig til faglig sekretær på brugsområdet Per lykke og efterspurgte information om bisidderrollen. Det første kursus skabte ventelister og førte til flere, og nu har tilbuddet om bisidderkurser bredt sig fra HK HANDEL til hele HK s kursusprogram. bisidder eller tillidsrepræsentant? Bisidderkursets popularitet skyldes, at der på arbejdspladserne kan herske uklarhed om bisidderbegrebet. Det vurderer Finn Orup på baggrund af kursisternes udsagn. - Hvis jeg skal sætte tingene lidt på spidsen, så virker det som om, arbejdsgiverne udnytter systemet ved at kalde tillidsrepræsentanter ind som bisiddere til samtaler, hvor deres funktion skulle være tillidsrepræsentantens, siger han og uddyber: - Bisidderfunktionen er for lokale tillidsrepræsentanter eksempelvis relevant i situationer, hvor ledelsen vil påtale en medarbejders adfærd. Men hvis samtalen udvikler sig til, at der for eksempel bliver tale om en advarsel, skal man som tillidsrepræsentant kunne vurdere, hvornår man skal tage den kasket på. Der kan det så gå galt, hvis arbejdsgiver siger til tillidsrepræsentanten, at vedkommende kun er med som bisidder og ikke skal agere som tillidsrepræsentant i situationen. Sådanne situationer får kursisterne til at efterspørge klarhed om, hvad de kan tillade sig som bisiddere, og hvornår de skal gå ind og være tillidsrepræsentanter, fortæller Finn Orup. Kurset behandler også vigtigheden af at vide, at man som bisidder har ret til at bede om en pause, og at man både skal forberede medlemmet til samtalen og følge op på den for at sikre, at medlemmet har forstået ledelsens budskab. brugsområdet har klare aftaler om bisidders rolle ved samtaler om uregelmæssigheder. De vil oftest på Coops område blive varetaget af regionstillidsrepræsentanten. Hos de selvstændige brugser ligger opgaven enten hos formanden for SBL Birgitte Hesselbjerg eller den lokale tillidsrepræsentant. - Det er en fordel, at det kooperative område har retningslinjer for processen, og hvilken rolle man har som bisidder. Men der er udfordringer, for eksempel i forhold til hvordan man er forpligtet i rollen over for medlemmer og ikke-medlemmer. Det er noget, der bliver diskuteret meget på kurserne, fortæller Finn Orup. Og det er et område, man skal være varsom med. I håndbogen for tillidsrepræsentanter om undersøgelser vedrørende uregelmæssigheder fra Coop står, at bisidderrollen ikke kan række til rådgiveransvar. Men faglig sekretær for brugsområdet Anne Marie Helt mener ikke, at en aftale mellem butik og bisidder, om at sidstnævnte ikke har rådgiveransvar, holder i retten. - Bisidder skal være opmærksom på, at de ikke skal rådgive, men blot er til stede for at sikre, at aftalen om, hvordan samtaler om uregelmæssigheder skal foregå, overholdes. Bisidder må ikke være alene med den berørte medarbejder, fordi vedkommende så kan sige, at de har fået rådgivning af bisidderen og senere lægge sag an for fejlrådgivning. Og jeg kan ikke forestille mig, at en domstol vil tage det for gode varer, at bisidderen og butikken har aftalt, at der ikke er et rådgiveransvar, så der kan bisidder komme i klemme, vurderer hun. bisidderkurset strækker sig over tre dage, og der er i skrivende stund få pladser ledige på kurset i august. du kan melde dig til kurset på www.mithk.dk. Kursisterne efterspørger klarhed om, hvad de kan tillade sig som bisiddere, og hvornår de skal gå ind og være tillidsrepræsentanter Finn orup, undervisningskonsulent i Hk x-tra 13 www.hk.dk
kbl nyt HK Handelsbladet maj 2012 Det er guld værd at vende sine erfaringer med omtrent 15 år som tillidsrepræsentant i bagagen kalder Dorthe Svith sig gammel i gårde på området. alligevel tog hun nyttig viden og indblik i andre tillidsrepræsentanters erfaringer med sig fra HK s bisidderkursus. TeksT katrine raahauge nygaard FoTo gert PræsT x-tra 14 - jeg har fået meget ud af kurset, for det er guld værd at vende sine erfaringer med de andre tillidsrepræsentanter på kurset. Vi havde konkrete situationer oppe at vende, og det var så lærerigt at høre, hvordan andre havde løst udfordringer eller grebet situationer anderledes an, end man selv lige ville have gjort. Sådan fortæller Dorthe Svith, tillidsrepræsentant i Kvickly Ebeltoft, om sin oplevelse på HK s bisidderkursus på Hotel Christiansminde på Sydfyn i februar. - kurset gik meget op i, hvornår man er bisidder, og hvornår man er tillids- repræsentant. I hverdagen skelner jeg jo ikke mellem de roller. Men jeg har brugt den nye viden om rollerne så sent som i går, hvor jeg sad med ved en samtale som bisidder, fortæller Dorthe Svith sidst i april. - Da var jeg meget bevidst om, at jeg ikke var der som tillidsrepræsentant og tænkte meget over at være med på sidelinjen og ikke bare tale med. Der har jeg måske skulle tænke over ikke at involvere mig på samme måde som bisidder, som jeg gør som tillidsrepræsentant, uddyber Dorthe Svith. Hun vurderer, at kurset har givet en fin ballast i forhold til at vurdere sin rolle som
Rollen som bisidder kan blive kompliceret af, hvor tæt du er på den involverede person bisidder versus rollen som tillidsrepræsentant. - kurset har hjulpet mig fint. Det er godt at kunne skelne mellem rollerne, fordi rollen som bisidder kan blive kompliceret af, hvor tæt du er på den involverede person. Som tillidsrepræsentant har du noget meget konkret at forholde dig til i form af overenskomsten, og det handler om ret og pligt. Som bisidder bliver det ofte mere personligt. Det er mere en snak med folk om hverdagsproblemer, siger Dorthe Svith. Som erfaren bisidder og tillidsrepræsentant var der emner på kurset, hun havde tjek på i forvejen. Alligevel vil hun anbefale også tillidsrepræsentanter med meget erfaring at tage på bisidderkurset. - Det var som en ERFAgruppe for ligestillede, for rollen som tillidsmand kan man jo ikke lige tale med kolleger eller ledelse om, slutter Dorthe Svith. COOP FIK REKORD OMSÆTNING I 2011 Coop danmarks omsætning voksede med mere end en mia. kr. til 43,8 mia. kr. i 2011. Dermed kommer Coop Danmark ud af 2011 med rekorder i både omsætning og overskud, skriver Dansk Handelsblad. Årets resultat (EBIT) for Coop Danmark og de selvstændige brugsforeninger nåede til sammen 773 mio.kr. mod 708 mio. kr. i 2010. Igen i 2011 stod stod Coop Danmark for hovedparten af overskuddet med 544 mio. kr. Derudover melder Coops adm. direktør Jesper Lien om fremgang i markedsandele for sjette år i træk. Nye tillidsrepræsentanter inden for KBL annette S. Nielsen, Superbrugsen Glumsø Rikke Fog jensen, Coop Brøndby Ferskvare Center Heidi Pedersen, Superbrugsen Skagen morten Bent andersen, Kvickly Helsinge jesper Børge Bang Superbrugsen Egeris jette Bagge Superbrugsen Nørre Snede Vi ville stoppe forhandlingerne og gå Brian Petersen Formand Coop Butik Foråret 2012 står i OK-forhandlingernes tegn mens de er ved at stemme om landsoverenskomsten for butiksområdet gik vi i KBL først så småt i gang med forhandlingerne om Coop Butiks overenskomst den 12.april. De indledende øvelser forløb som følger. Med et rigtig godt regnskab og et rekordoverskud i Coop DK i 2011 skulle man mene, det så lovende ud her op til vores OK-forhandlinger. Helt så optimistiske turde vi nu ikke være alligevel. Efter en teknisk gennemgang af OK-kravene fra begge sider i dagene op til selve forhandlingerne, syntes vi, vi var godt på vej og tænkte, at det måske ikke ville trække i langdrag med selve forhandlingerne. Den 12. april kom vi i gang kl. 10.00 og havde et par forhandlingsrunder med Coop, hvor vi gennemgik vores og Coops krav til den nye overenskomst. I løbet af dagen kom vi ikke rigtig videre, og da Coop ikke ville give noget på nogle af deres krav, meldte vi ud, at vi ville stoppe forhandlingerne og gå. Vi var næsten ude af døren, da Coop reagerede ved at komme med nogle forskellige løsningsforslag. Nu skulle vi til at forhandle, lød meldingen. Vi vendte tilbage til bordet, genoptog forhandlingerne og nåede temmelig langt, indtil der var en pakke med 3-4 ting, vi ikke rigtig kunne blive enige om. Vi gik hver til sit kl. cirka 01.15. Efterfølgende har vi i det snævre forhandlingsudvalg i Coop Butik mødtes med HK for at se på, hvordan vi kunne komme et resultat nærmere. Vi har også haft et møde med Coop og er kommet lidt nærmere et resultat. Nu skal vi finde en dato, hvor det store forhandlingsudvalg skal mødes med Coop igen for at se, om vi kan få forhandlet overenskomsten færdig. Dette er et indblik i, hvordan de første forhandlinger på brugsområdet forløb. Når disse ord er trykt, har vi forhåbentligt indgået overenskomst med Coop. Først derefter begynder forhandlingerne med de øvrige overenskomster på brugsområdet, så vi går et travlt og meget spændende forår i møde. kbl nyt x-tra 15 www.hk.dk
kbl nyt ForVentningerne til ok12 Fra kbl david kjær funding, formand for Coop leder: Coop Leder vil også til denne OK forhandling kæmpe for, at mellemledere i Coop også kan have fritid og kan få rimelig betaling for det hårde arbejde. Vi ved, det ikke bliver nemt, men vi giver ALDRIG OP! Claus solvig, formand for Ckl: Vi forventer at komme hjem med et overenskomstresultat, der afspejler ansvarlighed og troværdighed over for vores medlemmer. brian petersen, formand for Coop butik: Økonomisk kan vi jo ikke forvente mere, end der er blevet forhandlet på de store områder - lønstigningerne bliver på niveau med landsoverenskomsterne. Men vi har et krav om, at arbejdsgiverne ikke automatisk skal kunne modregne en eventuel lønstigning i vores personlige tillæg. birgitte Hesselbjerg, formand for selvstændige brugsers landsforening og kbl, sammenslutningen af de brugsansattes fagforeninger: Landsoverenskomsterne lægger niveauet for vores muligheder i de kommende forhandlinger, og det betyder også noget, hvordan det går med Coops forhandlinger. Men jeg håber, vi kan holde fast i de arbejdstidsbestemmelser, vi har i dag, for jeg ved, at Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening efterspørger fleksibilitet. Og så ser vi på tjenestefrihedsbestemmelserne måske er der en ekstra dag at hente hist og pist. KontaKt Brian Petersen bryan@petersen.mail.dk brp@hkhandel-net.dk Birthe Kristensen bmk@hkandel-net.dk birthe.kristensen@coop.dk David Kjær Funding david.funding@coop.dk Journalist Katrine Raahauge nygaard 33 30 48 31 23 53 63 05 44kan@hk.dk Har du ideer til artikler, indlæg og interviews, så kontakt os. næste udgave af KBL nyt i HK Handelsbladet udkommer fredag 31. august 2012. Indlæg til august-udgaven skal være redaktionen i hænde senest onsdag 25. juli 2012 KonTaKT HK Handelsbladet maj 2012 Coop Butik Brian Petersen, formand tlf. 43 86 31 55. Mob. 61 20 76 69. brp@hkhandelnet.dk Brugskæderne, Korsdalsvej 101, 2610 Rødovre x-tra 16 Arbejdsmiljørepræsentant Margrethe Sparre tlf. 65 31 77 97 Mobil 21 72 07 77 ms@hkhandelnet.dk Hirsevej 25, 5800 nyborg København, Nordsjælland og Bornholm ann Steckmetz, regionstillidsrepræsentant. træffes tirs-, onsog torsdag. tlf. 43 86 31 82. Mob. 20 35 12 17. afs@hkhandelnet.dk. Brugskæderne, Korsdalsvej 101, 2610 Rødovre. Fyn, Østsjælland og Øerne Lizzi Duvander Jensen, regionstillidsrepræsentant tlf. 63 11 28 49 Mob. 40 63 89 09 lizzi.duvander. jensen@coop.dk ldj@hkhandelnet.dk odense nonfood Center Hestehaven 51, 5260 odense Jylland Per Jørgensen, regionstillidsrepræsentant Mob. 30 62 44 07 rtr.jylland@youmail.dk Coop Kontor/ Logistik Claus Solvig, formand tlf. 43 86 32 95 Mob. 21 26 57 75 claus.solvig@ coop.dk Selvstændige Brugsers Landsklub (SBL) Birgitte Hesselbjerg, formand Mob. 29 78 27 32 44bkh@hk.dk birgitte@hesselbjerg.nu Coop Leder David Kjær Funding, formand Mob. 61 61 34 55 david.funding@ coop.dk Feriehusudlejningen & Coop Ferie Pia Petersen, Roskildevej 65, 2620 albertslund. telefon 43 86 32 81 telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 10 til 15. Fredag kl. 10.00 til kl. 14.00. onsdag ingen telefon. Du kan også bruge e-mail: pia.petersen@coop.dk eller fax direkte 43 86 32 82. Se også www.coopferie.dk