MOTOR ASSESSMENT SCALE

Relaterede dokumenter
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser med elastik.

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Teknisk progression Kuglestød

Hvor smidig vil du være? Uge 1

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Træn maven flad med måtten som redskab

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Palpation columna cervicalis

Vurdering af ledbevægelighed

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Motionsplan: Uge 1-6

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler.

Kan rettes ud og placeres i rygliggende, men behøver støtte

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

FYSISK PRØVE FOR ANSØGERE TIL POLITIET

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv

U T K N. Stole gymnastik

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Teknik serv. Fra underhåndsserv til overhåndsserv

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

Træningsprogram. Programtitel:

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Teknisk progression Diskoskast

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

1. Stræk op og sving forover

Husk opvarmning se fane 6

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)

Nakkestræk til siderne Sænk hovedet til venstre side og træk hovedet nedad mod venstre skulder. Sænk hovedet til højre etc Gentag nogle gange.

Program for styrketræning

TRÆNING MED X-CARE BOLD

BESTEMMELSER FOR GRUNDOFFICERSUDDANNELSENS 1. DAGSTEST

Skadesforbyggende øvelser

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

Sådan laver du rygøvelser

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

SportFys Tlf

Træningskort. Fit In? Side 1

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert

Aktivitet og fysisk træning til dig, som kommer ud. ud af sengen med hjælp og hjælpemidler (niveau 3. oktober 2) 20171

Planken Knæbøjninger

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

NIVEAU M CRAWL

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

Træning med lille elastik

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Transkript:

MOTOR ASSESSMENT SCALE af: Janet Carr & Roberta Shepherd School of Physiotherapy Faculty of Health Sciences The University of Sydney Dansk version ved Christina Andersen Af revideret udgave af 1994 Oprindelig publiceret i Physical Therapy 1985 Feb; 65(2):175-180 Christina Andersen 06.04.2006 Tak for hjælp med oversættelse til: Fysioterapeut Peter Zeemann Fysioterapeut Pernille Jensen Ergoterapeut Evelyn Nielsen Fysioterapeut Kira Bloomquist

GENERELLE RETNINGSLINJER VED BRUG AF MAS 1. Testen bør helst foregå i et stille uforstyrret rum eller i et afskærmet område. Der skal bruges standardiserede testprocedurer og udstyr. (Se punkt 13). 2. Testen bør udføres, når patienten er maksimalt vågen og klar, og ikke når patienten f.eks. er påvirket af psykofarmaka eller beroligende medikamenter. Det bør noteres, hvis patienten er under påvirkning af sådanne medikamenter. 3. Patienten bør være iført egnet dagligdagstøj. Deltest 1 til og med 3 kan, om nødvendigt, scores med patienten i nattøj. 4. Hver deltest scores på en skala fra 0 til 6. 5. Alle deltest skal udføres selvstændigt af patienten, med mindre andet er angivet. Med stand-by hjælp menes, at terapeuten står parat og gerne må yde midlertidig støtte til patienten, men ikke aktivt hjælpe til med udførelsen. 6. Patienten bør scores på den bedste udførelse ud af tre forsøg, med mindre andet er angivet. 7. Eftersom skalaen har til formål at score den bedste udførelse, bør terapeuten give generel opmuntring, men skal ikke give specifik feedback vedrørende korrekt eller forkert udførelse. For at muliggøre den bedste udførelse, er det nødvendigt, at terapeuten er opmærksom på, og indfølende over for patienten. 8. Hvis det er nødvendigt bør instruktioner gentages og demonstreres for patienten. 9. Rækkefølgen af deltests 1 til 8 kan varieres vilkårligt, afhængig af hvad der passer bedst. 10. Hvis patienten på noget tidspunkt under scoringen af testen bliver følelsesmæssigt labil, bør terapeuten vente 15 sekunder, før følgende fremgangsmåder afprøves: 1. Bed patienten om at lukke munden og tage en dyb indånding. 2. Hold patientens kæbe lukket og bed patienten om at holde op med at græde. Hvis patienten ikke er i stand til at kontrollere sin adfærd, bør undersøgeren afbryde testen og omscore denne deltest og enhver anden uscoret deltest på et mere passende tidspunkt. 11. Hvis udførelsen scores forskelligt på højre og venstre side, kan terapeuten angive dette ved at dele cellen i scoringsarket i en H og V del. 12. Når der tages tid, skal patienten oplyses om dette. 13. Følgende udstyr er nødvendigt og bør standardiseres: 1 lav, bred briks 1 stk. stopur 1 stk. engangskop i polysteren (flamingo) 8 stk. kidney bønner 2 stk. tekopper, (diameter ca. 10 cm, højde ca. 6cm) 1 stk. gummibold, ca. 14 cm i diameter 1 stk. skammel

1 stk. kam 1 stk. pen hætte 1 stk. bord 1 stk. dessertske og vand 1 stk. pen 1 ark papir til at tegne linier på, der er forberedt med 1 lodret margenlinie på højre side 1 stk. ærtepose eller sandpose 1 stk. cylindrisk objekt (f.eks. et lille krydderiglas)

Deltest 1 Rygliggende til sideliggende på ikke-afficeret side 1) Trækker sig over til sideliggende. (Udgangsstillingen skal være rygliggende med strakte ben. Patienten trækker sig over til sideliggende med ikke-afficeret arm og bevæger afficeret ben ved hjælp af ikke-afficeret ben). 2) Bevæger aktivt afficeret ben hen over ikke-afficeret ben, hvorved underkroppen følger med. Afficeret arm følger ikke med. (Udgangsstilling som ovenfor). 3) Afficeret arm føres hen over kroppen ved hjælp af ikke-afficeret arm. Afficeret ben bevæges aktivt og kroppen følger efter én bloc. (Udgangsstilling som ovenfor). 4) Bevæger afficeret arm aktivt hen over kroppen. Resten af kroppen følger med en bloc. (Udgangsstilling som ovenfor). 5) Bevæger afficeret arm og ben aktivt. Patienten ruller over til sideliggende, men får overbalance. (Udgangsstilling som ovenfor. Afficeret skulder protraheres, og afficeret arm flekteres fremad). 6) Ruller over til sideliggende på højst 3 sekunder. (Udgangsstilling som ovenfor. Hænderne må ikke tages til hjælp).

Deltest 2 Rygliggende til siddende på sengekant 1) Sideliggende på ikke-afficeret side. Løfter hovedet sideverds, men kan ikke sætte sig op. (Patienten er hjulpet til sideliggende). 2) Sideliggende til siddende på sengekant. (Terapeuten hjælper patienten med at udføre bevægelsen. Patienten bevarer hovedkontrol gennem hele bevægelsen). 3) Sideliggende til siddende på sengekant. (Terapeuten yder stand-by hjælp [se punkt 5 under generelle retningslinjer ] ved at hjælpe benene ud over sengekanten). 4) Sideliggende til siddende på sengekant. (Uden stand-by hjælp). 5) Rygliggende til siddende på sengekant. (Uden stand-by hjælp). 6) Rygliggende til siddende på sengekant på højst 10 sekunder. (Uden stand-by hjælp).

Deltest 3 Siddende balance 1) Behøver støtte for at sidde. (Terapeuten må hjælpe patienten til siddende). 2) Sidder uden støtte i 10 sekunder. (Uden at holde sig fast, med samlede knæ og fødder. Fødderne er på gulvet). 3) Sidder uden støtte med vægten godt fremme og jævnt fordelt. (Vægten skal være godt fremme, med fleksion i hofterne, med ekstension i cervikal- og thorakalcolumna og med vægten jævnt fordelt på begge sider). 4) Sidder uden støtte og drejer hovedet og overkroppen for at se bagud. Drej til begge sider. (Fødderne er på gulvet. Tillad ikke, at benene abduceres eller at fødderne bevæges. Hænderne skal hvile på lårene. Tillad ikke, at hænderne bevæger sig til briksen). 5) Sidder uden støtte, rækker frem for at røre ved gulvet og vender tilbage til udgangsstillingen. Hånden skal røre gulvet mindst 10 cm foran fødderne. Ræk frem med hver arm. (Fødderne er på gulvet. Tillad ikke, at patienten holder fast. Tillad ikke, at ben eller fødder bevæges. Terapeuten kan om nødvendigt støtte den afficerede arm). 6) Sidder på skammel uden støtte, rækker til siden for at røre gulvet og vender tilbage til udgangsstillingen. Rækker til begge sider. (Fødderne er på gulvet. Tillad ikke, at patienten holder fast. Tillad ikke, at ben eller fødder bevæges. Terapeuten kan om nødvendigt støtte den afficerede arm. Patienten skal række til siden og ikke frem).

Deltest 4 Siddende til stående 1) Kommer op at stå med hjælp fra terapeuten. (Valgfri metode). 2) Kommer op at stå med stand-by hjælp. (Vægten ujævnt fordelt, bruger hænderne til støtte). 3) Kommer op at stå. (Ujævn vægtfordeling eller støtte med hænderne er ikke tilladt). 4) Kommer op at stå, og står i 5 sekunder med hofte- og knæled ekstenderet. (Ujævn vægtfordeling er ikke tilladt). 5) Siddende til stående og tilbage til siddende uden stand-by hjælp. (Ujævn vægtfordeling er ikke tilladt. Hofte- og knæled fuldt ekstenderede). 6) Siddende til stående og tilbage til siddende uden stand-by hjælp tre gange på højst 10 sekunder. (Ujævn vægtfordeling er ikke tilladt).

Deltest 5 Gang 1) Står på afficeret ben og tager et skridt frem med ikke-afficeret ben. (Hofteleddet på det vægtbærende ben skal være ekstenderet. Terapeuten må yde stand-by hjælp). 2) Går med stand-by hjælp fra én person. 3) Går 3 m alene eller med et ganghjælpemiddel, men uden stand-by hjælp. 4) Går 5 m uden ganghjælpemiddel på højst 15 sekunder. 5) Går 10 m uden ganghjælpemiddel, samler en lille ærtepose op fra gulvet, vender om og går tilbage på højst 25 sekunder. (Valgfri hånd). 6) Går op og ned ad fire trappetrin med eller uden ganghjælpemiddel, men uden gelænderstøtte tre gange på højst 35 sekunder.

Deltest 6 Overarmsfunktion 1. Rygliggende, protrahér skulderbæltet med armen i 90 skulderfleksion. (Terapeuten placerer armen i stillingen og støtter albuen i ekstension). 2. Rygliggende, hold armen i 90 skulderfleksion i 2 sekunder. (Terapeuten placerer armen i stillingen, patienten skal holde stillingen med nogen udadrotation [45 ] i skulderleddet. Albuen må højst mangle 20 i at være fuldt ekstenderet). 3. Rygliggende, hold armen i 90 skulderfleksion, flekter og ekstender albuen for at føre håndfladen henholdsvis til og fra panden. (Terapeuten må hjælpe underarmen til supination). 4. Siddende, hold den ekstenderede arm i 90 skulderfleksion i 2 sekunder. (Terapeuten bør placere armen i stillingen, og patienten holder selv stillingen. Patienten skal holde armen i midtrotation [med tommelen pegende opad]. Tillad ikke overdreven skulderelevation). 5. Siddende, patienten løfter armen til ovennævnte stilling, holder stillingen i 10 sekunder og sænker derefter armen. (Patienten skal holde stillingen med nogen udadrotation i skulderleddet. Tillad ikke pronation). 6. Stående med afficeret side mod væg. (Afficeret arm holdes med 90 abduktion i skulderleddet og håndfladen fladt mod væggen). Hold håndens stilling og drej kroppen mod væggen.

Deltest 7 Håndbevægelser 1) Siddende, ekstension i håndleddet. (Patienten sidder ved et bord med underarmen hvilende på bordpladen og med håndfladen nedad. Terapeuten anbringer en cylindrisk genstand i patientens hånd. Patienten bedes om at løfte genstanden fra bordpladen ved at ekstendere i håndleddet. Tillad ikke fleksion i albueleddet). 2) Siddende, radialfleksion i håndleddet. (Terapeuten placerer underarmen i midtstilling mellem pronation og supination, dvs. hvilende på ulnarsiden med tommelen i forlængelse af underarmen, ekstension i håndleddet og fingrene omkring en cylindrisk genstand. Patienten bedes om at løfte hånden fra bordpladen. Tillad ikke albuefleksion eller pronation). 3) Siddende, albuen ind mod kroppen, pronation og supination i underarmen. (Albuen holdes i 90 fleksion og må ikke understøttes. ¾ bevægeudslag accepteres). 4) Siddende, ræk frem, saml en stor bold med en diameter på 14 cm op fra bordpladen med begge hænder og læg den ned igen. (Bolden skal anbringes på et bord i en afstand, der kræver ekstension af albueleddene. Håndfladerne skal være i kontakt med bolden). 5) Siddende, løft en engangskop [polysteren] fra bordet og stil den på bordet på den anden side af kroppen. (Tillad ikke, at koppen ændrer form). 6) Siddende, kontinuerlig opposition af tommel til hver af fingrene mere end 14 gange på 10 sekunder. (Hver finger berører i rækkefølge tommelen, begyndende med pegefingeren hver gang. Tillad ikke, at tommelen glider fra én finger til den næste eller omvendt rækkefølge).

Deltest 8 Avancerede håndaktiviteter 1) Saml hætten fra en pen op og læg den ned igen. (Patienten rækker armen frem svarende til armslængde, samler pennehætten op og giver slip på den, på bordpladen tæt på kroppen). 2) Tag én kidney bønne op fra en kop og anbring den i en anden kop. (Tekoppen indeholder otte kidney bønner. Begge kopper skal være i armlængdes afstand. Venstre hånd tager kidney bønnen op fra koppen til højre og giver slip på kidney bønnen i koppen til venstre). [Eller omvendt]. 3) Tegn vandrette linier som stopper ved en lodret linie. 10 linier på højst 20 sekunder. (Mindst fem linier skal røre ved og stoppe ved den lodrette linie. Linierne bør være ca.10 cm lange). 4) Hold en pen og lav hurtige på hinanden følgende prikker. (Patienten skal lave mindst 2 prikker i sekundet i 5 sekunder. Patienten samler selv pennen op og placerer den i hånden uden hjælp. Pennen skal holdes i skrivestilling. Prikker, ikke streger). 5) Før en dessertske med vand til munden. (Tillad ikke, at hovedet sænkes mod skeen. Væsken må ikke blive spildt). 6) Hold en kam og red håret på baghovedet. (Skulderleddet skal være udadroteret og abduceret mindst 90. Nakken skal være rank).

Scoringsark til Motor Assessment Scale Navn: Cpr.: Indlæggelsesdato: Diagnose: Fysioterapeut: Dato: Deltest 1. Rygliggende til sideliggende på ikke-afficeret side 2. Rygliggende til siddende på sengekant 3. Siddende balance Kl.: 0 1 2 3 4 5 6 Bemærkninger 4. Siddende til stående 5. Gang 6. Overarmsfunktion 7. Håndbevægelser 8. Avancerede håndaktiviteter Fysioterapeut: Dato: Deltest 1. Rygliggende til sideliggende på ikke-afficeret side 2. Rygliggende til siddende på sengekant 3. Siddende balance Kl.: 0 1 2 3 4 5 6 Bemærkninger 4. Siddende til stående 5. Gang 6. Overarmsfunktion 7. Håndbevægelser 8. Avancerede håndaktiviteter