USA vil igen invadere Somalia

USA vil igen invadere Somalia Det angivelig formål skulle være at styrke kampen mod Al Shabab, som trods store anstrengelse fra Den Afrikanske Unions Mission til Somalia, AMISOM, ikke går helt så godt, som man gerne vil have og det på trods af, at AMISOM nu også tæller soldater fra Etiopien. Bag den nye invasion ligger først og fremmest USA s planer om at styrke sit militære engagement i Afrika. Formålet er at sikre amerikanske selskaber størst mulig andel af Afrikas rigdomme på råstoffer også af olie. Nigeria er den 12. største olieproducent i verden. Men Somalia kan blive mellem den 7. og den 10. største! Alene provinsen Puntland mod nord kan blive verdens 20. største. INVASIONER Der er allerede amerikanske soldater i AMISOM s base ved Mogadishus lufthavn, hvor de er i gang med at forberede de andre soldaters ankomst. Bortset fra en kort periode i 2010, hvor amerikanerne hjalp til med at genindtage Mogadishu, vil det blive første gang siden 1993, USA vil vende tilbage til dette krigsramte land på Afrikas Horn siden, det var en del af Operation Genskab Håbet, der resulterede i nedskydningen af to helikoptere, drab på besætningsmedlemmer og andre, der blev trukket gennem gaderne i Mogadishu, som det er skildret i Black hawk down. Ifølge amerikanske autoriteter vil USA s tilstedeværelse i Somalia ikke blive episodisk, men vil resultere i en stabil tilstedeværelse, der kan opfylde USA s gamle drøm som blev nægtet af Siad Barre, Somalias præsident under den kolde krig om at få en base ved Det Røde Hav og Adenbugten. Meddelelsen falder sammen med andre forsøg fra USA og Vesten på at styrke AMISOM s og Etiopiens rolle i Somalia. For eksempel er der indgået en aftale mellem Etiopien og Somaliland om etiopisk adgang til at bruge havnen Berbera ved Det Røde Hav. Der er også tegn på, at begge de to områder, som er i snæver kontakt med Etiopien, nemlig Puntland og Somaliland, er ved at nærme sig hinanden i bekæmpelsen af det, de kalder Al Shabab, men som snarere er somaliske nationalister, i det omstridte område mellem de to entiteter. I bjergområdet vest for havnebyen Bosasso i Puntland, tæt på både byen og det omstridte område, forstærker Puntlands soldater, hjulpet af sikkerhedsfirmaet Corporate Service, deres angreb på nationalisterne under ledelse af Atom. I en læserkommentar til artiklen i Shabelle skrev Abdukadir Sheik Cadde: Dårligt nyt. Amerika arbejder ikke for fremgang i Somalia eller i Afrika. De kommer for at hævne og få fordel af udviklingslandene. Vi har ikke INTERSOL NR. 118 NYHEDSBREV FOR STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Februar 2014 De amerikanske tropper, som er på vej til at forlade Afghanistan, vil blive sendt til Somalia og Nigeria, fortalte The Republic den 26. januar, her citeret fra Shabelle Media Network. Hadet til USA skyldes også de tropper, der under amerikansk ledelse angreb Somalia i 1993. Her ses et eksempel på belgiske soldaters racistiske holdning Hadet til USA er stort i Somalia. Her holdes en stor antiamerikansk demonstration i Mogadishu i marts 2006. Foto: STS Somalia brug for dig. Obama. eller for dine tropper. Skrub af, for Pokker! Cadde er ikke den eneste, der advarer. Den tidligere amerikanske ambassadør i Etiopien, David Shinn, mener, at udstationeringen af etiopiske tropper i Somalia som led i AMISOM kan betyde, at Al Shabab får lettere ved at rekruttere, det gamle fjendskab mellem de to lande taget i betragtning. I den sidste uge af 2006 invaderede den etiopiske hær Somalia for at fjerne Sammenslutningen af Islamiske Domstole, som i løbet af sommeren havde skabt fred i det meste af landet. Men i januar 2009 måtte etiopierne give op over for de somaliske guerillastyrker, de fleste ledet af det nydannede Al Shabab, og trække sig beskæmmet ud af Somalia. ALLE FJENDER SAMLET USA har været hadet i Somalia igennem årtier. FN står heller ikke i gunstigt lys. Meget af modviljen kan føres tilbage til den mislykkede Operation Genskab Håbet i 1993. Formålet med operationen, som officielt blev ledet af FN, var at få fjernet den antiamerikanske militsleder, Fared Aidid, men i perioden fra juni til november kostede alene bombekampagnen 13.000 somaliere livet, godt 2500 om måneden eller 85 om dagen. Desuden

2 SOMALIA - SYRIEN OG STS Mens forberedelserne til den etiopiske og amerikanske intervention som savnede enhver rimelig begrundelse! stod på i efteråret 2006, demonstrerede somalierne som her i Mogadishu imod en ny invasion. Foto: STS Somalia. optrådte tropperne meget brutalt og endda racistisk. USA fører an i den anti-somaliske aktion. I hælene på USA trasker det mikroskopiske Danmark. I januar 2012 bevilgede den danske regering 212 millioner, der blev taget fra bistandsmidlerne, til oprustningen af den korrupte kenyanske hær, som kort forinden havde invaderet den sydlige del af Somalia. EU træner og bevæbner den såkaldte somaliske hær. FN betaler officielt for AMISOM. Kenya, der fik overdraget den sydlige del af Somalia, er med i AMISOM. Efter at have angrebet den sydlige del af Somalia, er Kenya igang med at skabe en kenyansk (og amerikansk) lydstat i det sydlige Somalia. Etiopien, som fik overdraget Ogaden, dvs. en tredjedel af det oprindelige Somalia, er også med i AMISOM. IGAD en regional sammenslutning af USA-lydige stater, hvor Etiopien spiller Syrien og STS førsteviolin er et vigtigt led i den amerikanske strategi. IGAD støtter ubetinget AMISOM. Størstedelen af AMI- SOM s tropper kommer fra medlemslandene i IGAD, og for nylig hjalp IGAD USA med at finde fredsbevarende styrker, der blev sendt til Sydsudan på amerikansk side. Kina, der også ønsker somalisk olie, støtter også den somaliske regering. Israel træner dele af den kenyanske hær og israelske sikkerhedsstyrker deltog i nedkæmpelsen af Al Shabab i indkøbscentret i Nairobi. Saudi-Arabien har siden slutningen af 1980-erne betalt for de koranskoler, hvor den særligt hårde form for islam, kendt under navnet Wahabarisme, er blevet udbredt. Koranskolerne har tjent som ideologiske træningscentre for Al Shabab. Qatar har med rigelige forsyninger af penge til bestikkelse sørget for, at Hassan Mohamud, der var medlem af Det Fra begyndelsen af februar og frem til midten af april 2007 udbrød der en folkelig opstand i Mogadishu mod den etiopiske invasion ledet af den stærke Hawieye klan. Opstanden blev kvalt i blod. 800.000 indbyggere måtte flygte ud af byen. For de, der var for svage til at flygte, endte mange med at få skåret hovedet af. Tegning af Amin Emir. Intersol Nr. 118 Februar 2014 Nyhedsbrev fra STS International Solidarity Borgediget 23, 1. DK-4000 Roskilde Tlf. +45 4637 4494 ISSN 1902-6064 Postgirokonto : 069-2921 FI-konto: 8401 4202737 E-mail: sts@intsol.dk Hjemmeside: www.intersol.dk Intersol redigeres af bestyrelsen for STS. Ansvarshavende for dette nummer er: Vagn Rasmussen. Oplag for Nr. 118: 500 eksemplarer. Produktion: Eget Tryk. Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis forenings synspunkter. Redaktion afsluttet: 17. februar 2014 Muslimske Broderskab, kunne vælges til præsident i 2012 af et parlament, der væsentlig består af krigsherrer. Regeringen i Tyrkiet, der drømmer om at genskabe Det Osmanniske Rige, støtter også den somaliske regering og har derudover finansieret nogle projekter, der har samme formål. Det er virkeligt formidable modstandere Somalia har denne gang. Men indtil nu synes projektet altså at have slået fejl. Al Shabab er stadig en betydelig magtfaktor. Samtlige forsøg på at invadere Somalia er i øvrigt slået fejl. Når STS støtter det syriske folk, har det en del at gøre med organisationens egen historie. Efter i november 2013 at have generobret den urgamle kristne by Sadad (som også er nævnt i Det Gamle Testamente) fra jihadister, som i kort tid havde besat byen, fandt man 45 ofre for deres forbrydelser. Det, der i dag er STS International Solidarity, kan skrive sin historie tilbage til vinteren 1992-93, da en gruppe, der politisk var forskellig sammensat, i den tidligere Suså kommune besluttede at lave en kampagne til fordel for minebyen Tuzla i det nordlige Bosnien. Årsagen var, at det var den eneste by, der forsvarede det gamle Bosniens tradition for, at alle etniske og religiøse grupper skulle kunne leve sammen i indbyrdes fred, mens krige rasede i andre områder mellem de såkaldte serbiske bosniere, de kroatiske bosniere og de muslimske bosniere. Bosnien-Hercegovina, som den bosniske stats officielle navn er i dag, har under forskellige navne eksisteret i mere end 1000 år, og den har altid praktiseret en udbredt tolerance over for alle etniske og religiøse grupperinger. En af Europas ældste jødiske menigheder ligger for eksempel i den bosniske hovedstad Sarajevo. Den blev grundlagt i 1212, da jøderne sammen med de muslimske maurere blev fordrevet fra Spanien. Men den har altid kunnet leve i fred i hvert fald hvad angår forholdet til andre bosniere.

SYRIEN 3 SYRIEN Det syriske folks tolerance går endnu længere tilbage i tiden. I mere end 2000 år har det syriske folk på tilsvarende måde accepteret retten for alle etniske og religiøse grupperinger til at leve og arbejde i indbyrdes fred. Det omfatter også kristne syrere. Verdens ældste kristne menigheder ligger i Syrien. De kan dateres tilbage til apostlen Paulus rejser til Syrien i det første århundrede. Den 2. oktober 2013 overfaldt jihadisterne endnu en kristen by, fortalte den katolske kirkes nyhedstjeneste Fides. Det drejede sig om byen Sedanya nord for Damaskus. I byen talte indbyggerne stadig aramæisk, det samme sprog, som blev brugt på Jesu tid. Det, der gør Syrien til noget særligt for STS at se, er, at de syriske forsvarsstyrker også forsvarer disse gamle kristne menigheder såvel som alle religiøse og etniske grupper. STS er selv både multietnisk og multireligiøst. Medlemmer af bestyrelsen repræsenter flere etniske grupper, og vi ved, at vi også har medlemmer med forskellige religioner foruden dem, der ingen religion har. Det samme gælder vores samarbejdspartnere. Religion er for os en privatsag, og derfor taler vi normalt ikke om det. Men hvis STS vender ryggen til Syriens kamp for at overleve, må vi også vende ryggen til vores egen historie og vores egen praksis. Den syriske stat har allerede vundet første runde af Geneve 2 I valget af artikler, der kan beskrive, hvad der skete under forhandlingerne i Schweiz, har vi valgt at bringe dele af en ældre artikel af den libanesiske journalist Ghaleb Kandil, som leder det kendte Orient Tendencies Af Ghaleb Kandil Geneve-konference 2 viste på en stærk måde de suveræne og uafhængige positioner og holdninger hos den syriske stat og dens beslutning om at finde en seriøs løsning på krisen gennem en dialog med oppositionen. Men oppositionen præsenterede en brystfalden holdning og fortsatte - sammen Syriens fjender, anført af USA - den løgnagtige kampagne for at intensivere presset mod denne modstandsdygtige stat. Geneve 2 har vist en række data, som inkluderer den syriske stats styrke og troværdighed, og som er illustreret af følgende kendsgerninger: - Den faste beslutning om at beskytte uafhængigheden og suveræniteten, at nægte enhver forhåndsbetingelse og fokusere på det syriske folks vilje som den ultimative autoritet, når det drejer sig konstitutionelle og politiske forhold. En endog større beslutning om at modstå alle forsøg på fremmed indblanding i Syriens interne forhold. Valget af en dialog mellem syrere indbyrdes selvom oppositionens delegation led af en alvorlig mangel på at være repræsentativ og er manipuleret af alliancen, som fører krig mod Syrien med USA i spidsen. Det stærke engagement i prioriteringen af kampen mod terrorisme, godt passet ind i ønsket om at standse volden - støttet af Kofi Annan, saboteret af USA. Fremlæggelsen af den syriske stats vision om en dialog i skyggen af den nuværende forfatning - og ikke et kup gennem et råd for overgangsregering, som forsvaret af USA s udenrigsminister John Kerry og Hillary Clinton før ham, ifølge deres udlægning af Geneve 1. En opfattelse, som er genstand for modstridende synspunkter mellem Moskva og Washington. I tilgift til alle disse elementer har den syriske stats delegation optrådt som et sammenhængende hold, der har været dygtig til at behandle medierne, den politiske og diplomatiske kamp og til at tiltrække sig opmærksomheden hos mange journalister i Montreux. Den syriske delegation gav et fremragende billede af en konsekvent og selvbevidst stat, der var sikker på sin overlegenhed. De Forenede Stater har som sædvanligt udløst en række løgne for at lægge pres på den syriske stat, idet det prøver at påtvinge os en bestemt forståelse ved læsningen af Geneve 1 bakket op af mange vestlige medier. Men faktum er, at præsident Bashar al- Assad intetsteds nævnes ved navn i Geneve 1, ligesom der intetsteds forlanges dannelsen af en overnational overgangsinstans. Dette betyder, at hvis et sådant Syrien langer ud efter USA og oppositionen Selv ikke indsættelsen af svære våben som denne, der er leveret af Saudi-Arabien, har været i stand til at standse den syriske offensiv, der hvor det betyder noget nemlig på landjorden. overgangsorgan skal dannes, vil det kun være forfatningsgyldigt, hvis det er formuleret som et dekret, der er underskrevet af præsident Assad, og at dets medlemmer aflægger ed til lederen af staten. Erklæringer om præsident Assads rolle fra John Kerry og fra François Hollande er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i Geneve 1. Derefter skildrer Kandil en række andre forhold og slutter: Den syriske nationale stat vandt første runde, og kampen fortsætter. Det er den syrisk-arabiske hær, som vil have hovedrollen i den kommende periode. Det var en selvsikker syrisk delegation, der fløj hjem efter at have deltaget i samtalerne i Schweiz. Over for de journalister, der ledsagede den tilbage til Syrien, langede delegationslederen, udenrigsminister Walid al-moallem, ud efter både USA og den såkaldte opposition. Han sagde, at den syriske delegation havde afslået et forslag fra USA om at holde direkte samtaler. Det ville man først efter, at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, havde givet en undskyldning for den tale, han havde holdt ved konferencens åbning. Han anklagede USA for dobbeltmoral.

4 SYRIEN Moallem udtaler sig til pressen i flyvemaskinen på vej tilbage til Syrien. Han kritiserede USA for at påstå, at det handlede ud fra humanitære principper samtidigt med, at det stod i spidsen for den blokade, som Syrien led under, og som også ramte kvinder og børn. Blandt andet forhindrer Vestens blokade, at børn kan få tilstrækkeligt med mælk. Vi har at gøre med et internationalt samfund, der er uretfærdig, sagde han. Det er et internationalt samfund, der domineres af USA. Men når man taler om det internationale samfund, kan vi ikke undlade at smile, for hvis vi tager befolkningerne i Rusland, Kina, Indien og BRIC-landene i betragtning, vil vi opdage, at det inter -nationale samfund, man taler om, ikke repræsenterer flertallet, men kun dem, der domineres af FN s Sikkerhedsråd og det øvrige FN. Han anklagede også USA for dobbeltmoral. Han sagde, at USA med hensyn til Irak havde krævet, at hjælpen til blandt andet Den Islamiske Stat for Irak og Levanten skulle standses, mens man på den anden side støtter de samme islamistiske kræfter i Syrien. Han tilføjede, at det var de samme kræfter, som var ansvarlige for angrebene i New York, der også er ansvarlige for terrorangrebene i Syrien, og at ingen ved, hvem der vil blive ramt næste gang. Hans udtalelser om oppositionens deltagelse var lige så uforsonlige. Oppositionen havde afslået et syrisk forslag om, at man også drøftede terrorisme. Men denne udtalelse var et slag i hovedet på oppositionen selv, mente han, for som jeg sagde i går, er der næppe nogen person i verden, som lider under terrorisme, der kan tænkes at forkaste, at man taler om det. Oppositionen lever ikke i Syrien. Den har ikke børn eller unge i syriske skoler og læreanstalter, som rammes, når morterer affyres imod dem. Det er ikke dem selv, der bliver amputeret, og de lider ikke selv under ødelæggelsen af broer, gasledninger og infrastrukturen. De bor på femstjernede hoteller, så det er ikke så mærkeligt, at de forkaster de realiteter, der er syrisk hverdag. Han understregede, at Syrien var et land med en forfatning, institutioner, regering, folkeforsamling og en præsident og tilføjede: Vi er imod alt, der strider imod vores forfatning. Denne forfatning blev vedtaget efter en folkeafstemning, og ingen uden for Syrien kan få lov til at forandre denne forfatning eller bare foreslå, at spørgsmålet om, hvem der skal være præsident, er et emne for diskussion. Med adresse til John Kerry sagde han, at ingen i hele verden, hverken Kerry eller landene, som bevæger sig rundt om USA, har ret til at tale på vegne af det syriske folk, fordi det kun er syrerne, der har ret til at afgøre deres egen fremtid. Ford slår næven i bordet Den amerikanske ambassadør i Syrien, Robert Ford, følte sig tvunget til at tage bladet fra munden under et møde, han havde med oppositionen, inden mødet i Schweiz. Ifølge en artikel i det libanesiske nyhedsbureau Al-Manar den 20. januar, beordrede Ford på et møde i Istanbul den ydre opposition, der går under navnet: Den Nationale Koalition for den Syriske Revolution og de Syriske Oprørsstyrker SNC til at rejse til Geneve 2. Baseret på referater fra folk, der deltog i dette møde, kunne Al-Manar beskrive, hvad der foregik på mødet. Under mødet fortalte Ford lederne af SNC, at prins Bandar bin Sultan var på en lang ferie i USA på grund af sygdom og psykologisk træthed. Prins Bandar var saudisk spionchef og den ansvarlige for den saudiske bevæbning af oprørsstyrkerne i Syrien og især af den saudisk-kontrollerede Islams Hær. Vi vil informere jer om, at der vil ske nogle forandringer i Saudi- Arabien i marts, sagde Ford og bemærkede, at disse forandringer ville komme til at omfatte Bandar bin Sultan og den mangeårige saudiske udenrigsminister Saud al -Faissal. Vi vil også fortælle jer, at USA har bedt Saad Hariri (der leder parlamentsblokken al- Mustaqbal i Libanon) om at deltage i en koalitionsregering med Hizbollah. Ford fortalte, at Bandars ansvar for Syrien og Libanon ville blive overtaget af en komite i Saudi-Arabien. Bandars plan for den syriske konflikt, der blev sat i værk i 2012 har haft katastrofale konsekvenser for Syrien og hele regionen. Den har gjort Syrien til en stærk magnet for Al Qaeda, hvad USA ikke kan acceptere. Derfor må I holde op med at komme med indvendinger og tage til Geneve 2. Dette er i USA s interesse. En kontroversiel figur Planen om at få den ydre opposition i SNC med til forhandlingerne var lige ved at slå fejl. 40 af oppositionens medlemmer nægtede i første omgang at deltage. De var vrede over det ringe antal personer, der var til stede, da Ahmad Jabra blev genvalgt som leder af SNC. En videooptagelse af valghandlingen viser et stort lokale med en række borde stillet op i en firkant. Men alle borde var tomme bortset fra nogle enkelte borde, hvor der sad en snes personer. Det var dem, videoen i sidste ende fokuserede på, da valghandlingen foregik. Hvis man dertil lægger, at SNC praktisk

taget ingen indflydelse har på islamisterne på landjorden, træder hulheden i den ydre opposition endnu tydeligere frem. Jabra deltog også i mødet med Ford. Nå, men da USA og dets allierede ikke desto mindre påstår, at det er SNC, der repræsenterer det, de kalder oppositionen, har Rusland ikke desto mindre inviteret Jabra til SYRIEN Intersol tilstræber at bringe stof, man har svært ved at finde andre steder! 5 at besøge dem. Her har Jabra givet tilsagn om, at oppositionen er parat til at deltage i en ny runde forhandlinger i Geneve. Amerikanerne har tabt krigen mod Syrien og de ved det Selvfølgelig prøvede USA ved konferencen under Geneve 2 at gøre, hvad man kunne for at vælte Assad. Men samtidigt forbereder man sig på, at han nok bliver siddende alligevel. Trods tre års krig er en veritabel folkevandring i gang med flygtninge, der vender tilbage til deres hjem. Her ses indbyggere i byen Moazamiya ved Damaskus, der er på vej tilbage til byen. Årsagen til denne erkendelse er de mange forandringer i det globale magtforhold og ændringerne i selve regionen. Men frem for alt har USA s politik været usikker og svingende. 191 fanger fra Homs, der havde lovet aldrig mere at bruge våben, blev frigivet den 2. februar. Møde i Syriens Venner 1 Kernegruppen på 13 medlemmer af Syriens Venner holdt møde i London den 13. december. På dette møde blev lederne af Syrien Nationale Koalition ifølge Reuters stillet over for et fait accompli: Vesten har brug for Assad. Af artiklen i Reuters fremgik det også, at de syriske rebeller, som tidligere havde erklæret, at de kun ville komme til de planlagte fredssamtaler, hvis Assad øjeblikkeligt trak sig tilbage, nu er blevet tvunget til at være enige om, at han skal forblive ved magten, og at hans repræsentanter også vil tage del i det næste præsidentvalg. Vore vestlige venner gjorde det i London klart for os, at Vesten ikke kan tillade, at Assad må gå af nu, fordi de mener, at en overtagelse af magten af islamiske militante, kan blive resultatet, sagde en unavngiven kilde, der har tætte forbindelser med repræsentanter Saudi-Arabien, for Syriens Nationale Koalition. Den samme kilde bekræftede også, at de vestlige sponsorer af de syriske rebeller ikke vil have noget imod, at Assad bliver siddende, og at han deltager i det næste præsidentvalg, når han periode udløber i 2014. Nogle synes ikke at have noget imod, at han stiller op til næste år, fortalte kilden til Reuters og undrede sig over, hvorvidt Vesten havde glemt, at Assad gassede sit eget folk. Møde i Syriens Venner 2 Men denne linje står i kontrast til resultatet af det næste møde den 14. januar i Paris. Her er noget af det RT skrev: Gruppen af Syriens Venner sagde, at den eneste vej til en politisk løsning i Syrien er, hvis Geneve-fredssamtalerne finder sted. Det er ingen løsning på den syriske tragedie, bortset fra en politisk løsning. Og der er ingen mulighed for en løsning, hvis ikke Geneve 2 finder sted, sagde den franske premierminister Laurent Fabius på en pressekonference i Paris søndag. Gruppen havde enstemmigt vedtaget et kommunike, der erklærede at formålet med Geneve 2 var at få dannet en overgangsregering med fuld efterfølgende magt, tilføjede han. Lederen af den Syriske Nationale Koalition og Revolutionære Styrker sagde, at beslutningen var et historisk vendepunkt. Andre svingninger Der er et væld af amerikanske sikkerhedstjenester, og man får indtryk af, at den ene ikke ved, hvad den anden gør. Det samme synes at være tilfældet, hvad angår det store antal ansatte i udenrigsministeriet. Der er ingen sammenhængende linje. Den 23. december udsendte den amerikanske ambassade i Bagdad en kraftig advarsel mod at bevæbne de syriske ekstremistgrupper: De Forenede Staters udenrigsministerium opfordrer lederne i Mellemøsten til at standse betaling og rekruttering til organisationer, der har tilknytning til Al Qaeda, såsom Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) og Jabhat al-nusra og til at standse strømmen af fremmede krigere til Syrien. I erklæringen opfordrede man regionens ledere til at tage skridt, der forhindrer finansiering og rekruttering til islamistiske grupper som de førnævnte to, og i erklæringen siger man, at mange af de fremmede krigere vil, når de forlader Syrien, ende med at udføre terroristiske angreb i Irak. Erklæringen beskylder ISIS for at udføre de nylige terroristangreb i Irak, den siger, at ISIS er en del af Al Qaeda, som er USA s og Iraks fælles fjende, og som udgør en trussel i Mellemøsten. Adskillige vestlige lande er nu så bekymret for, hvad der kan ske, når en ny generation af tilhængere af Al Qaeda begynder at vende tilbage til de lande, de oprindeligt kom fra, at de er begyndt at anmode den syriske regering om rådgivning om, hvordan de kan bekæmpes. Det et USA selvfølgelig også bekymret over. Indbyggere, der vendte tilbage til Aleppo, var knapt så heldige. Mange af deres huse var ødelagt, og alle var plyndret.. Kontakter mellem USA og Syrien Det libanesiske dagblad Al-Akhbar bragte den 14. januar en artikel, hvor en anonym repræsentant for USA blandt andet sagde: Den militære balance på jorden er blevet gunstig for det syriske regime. Vi ønsker ikke at indblande os militært af mange grunde. Vi og russerne er enige om at nægte ethvert islamiske herredømme. Vi prøver at balancere mellem vort krav om, at Assad skal træde tilbage og at forhindre dannelsen af en islamisk stat i Syrien. Han forklarede også, at der var uenighed om kursen mellem USA og Saudi-Arabien, hvilket viser, at enten han eller Ford ikke har vidst, hvad den anden sagde. På spørgsmålet om, hvorvidt Amerika ikke kommunikerede direkte med regimet, som europæerne gør, smilede han og sagde: Hvem har fortalt Dem, at vi ikke gør? Skal vi ligefrem erklære det?

6 SYRIEN Massakren i Adra Hvis man til fulde vil forstå, hvad der har gjort det muligt for den syriske regering i næsten tre år at modstå angrebet udefra, må man også forstå, hvad det er for kræfter, regeringen kæmper imod. Som illustration af disse grusomheder, har vi valgt dette relativt afdæmpede billede af nogle af ofrene for massakren. Det kan den hidtil værste massakre i krigen mod Syrien, nemlig massakren mod Adra være med til at belyse. Adra er en arbejderby med godt 20.000 mennesker i det sydlige Syrien. Størstedelen af byen blev den 11. december erobret af terrorister, som foranstaltede den værste massakre i hele krigen. Den arabiske hjemmeside al-haghigha skrev: Overlevende har beskrevet de ufattelige massakrer, der fandt sted, da ekstremistiske militante angreb deres by for at dræbe. Skrækslagne mennesker flygtede fra byen efter at have set de militante angribe hjemmene og slagte folk familie for familie. Et vidne fortalte: Vi blev vækket ved daggry om onsdagen ved lyden af kugler. Vi så mænd, der bar sorte flag fra Jaish al-islam (den Islamiske Hær, som støttes fra saudierne) og (det Al Qaeda-tilsluttede) al-nusra. Nogle af dem sang: Alawitter, vi er kommet for at skære halsen over på jer og det er den samme sang, som første gang blev sunget ved krigen i Idlib. Ifølge rapporterne forsatte man med at slagte folk indtil onsdag aften, mens hundrede var sårede og mange blev taget som gidsler for at forhindre hæren i at bombe de steder, hvor de skjulte sig. Et andet vidne sagde, at nogle af sunnibeboerne forsøgte at skjule alawitter i deres hjem for at redde dem fra at blive dræbt af de wahabaristiske ekstremister. Gennem moskeernes højttalere opfordrede wahabaristerne endog alawitterne til at overgive sig. Omkring 80 procent af de angribende var udlændinge, der ikke talte arabisk. SyrianPerspective og andre medier fortalte, hvordan indbyggere under tortur blev tvunget til at fortælle, hvem der i Adra arbejdede for regeringen. De angivne ofre blev derefter stegt levende i ovnene i byens bagerier. Terroristerne lagde fotos af deres ofre på YouTube. På nogle billeder ser man rækker af mennesker med et afskåret hoved liggende ved hvert lig. På andre ser man wahabarister holde afskårne hoveder frem. Den 20. december kunne de syriske nyhedsmedier meddele, at størstedelen af Adra var blevet befriet for terrorister. Befrielsen af det vigtigste arbejderkvarter var foregået på den måde, at de syriske forsvarsstyrker (dels den almindelige hær og dels De Nationale Forsvarsstyrker, som er en slags hjemmeværn) var rykket frem fra boligblok til boligblok i et område med omkring 40 blokke, hvor de skånselsløst havde dræbt alle terrorister. Byen var i forvejen blevet omringet af hæren, og allerede den 20. december kunne SyrianPerspective meddele, at mere end 1800 terrorister var blevet dræbt. Den 29. december meddelte SANA, at mere end 5000 mennesker er blevet evakueret fra arbejderbyen Adra. Kilden til disse oplysninger var ministeren for sociale forhold, som samtidigt kunne fortælle, at ingen udenlandsk humanitær organisation havde besvaret regeringens appeller om hjælp. Hvor mange, der i alt er blevet dræbt, vides ikke. Julemænd i krig Den kristne befolkning, som udgør 10 procent af befolkningen, har benyttet julen til at bakke op om de syriske forsvarsstyrker, som forsvarer dem imod de islamistiske banders uhyrlige forbrydelser. Der findes næppe nogen trosretning, som er blevet så skarpt forfulgt af terroristerne som de kristne. Det officielle syriske nyhedsbureau SANA bragte den 22. december en billedreportage fra de kristnes krybbespil, der viste, hvordan de bakkede op omkring regeringen. Patriak Iwas prædikede i St. Georges Katedralen. Man har også bragt propagandamateriale, som viser julemænd, der deltager i kampen mod islamisterne. Den 26. december bragte SANA en artikel om de kristnes jul. Den lød blandt andet sådan: Under indtryk af den løbende situation i Syrien var de kristnes fejringer af julen indskrænket til afholdelsen af messer og bønner i kirker og andre steder for tilbedelse rundt omkring i Syrien. I St. Georges Katedralen i Damaskus, overrakte ærkebiskopperne Jean Qawaq og Matthew al-khuory en meddelelse fra den syriske ortodokse patriark for Antiock og hele Mellemøsten og lederen af Den Universelle Ortodokse Syriske Kirke, Ignatius Zakka I Iwas. I sin meddelelse slog patriark Iwas fast, at Syrien var det evige hjem for alle syrere, og han gentog sin opfordring til at løse krisen Dette billede fra SANA er et led i propagandaen. Men der findes andre billeder af julemænd, der deler gaver ud til børn. via dialog og politiske løsninger og understregede, at kristne og muslimske syrere delte den samme skæbne. Han opfordrede alle lande, som vil deltage i Geneve 2, til at ophøre med at støtte terroristerne, som ville vende sig imod dem selv en dag. Patriak Iwas gentog sin opfor-

dring til at løslade biskopperne John Ibrahim og Paul Yazigi samt nonnerne fra St. Thecla Klosteret, som var blevet bortført af terrorister. Han sagde, at der er forsøg på fra visse sider at udrydde kristendommen fra hele Mellemøsten, og han sagde, at der ikke kan være noget Mellemøsten uden kristendom og ingen kristendom uden et Mellemøsten, og han tilføjede at han håbede, at den antiortodokse bølge aldrig ville blive lokaliseret i Stockholm, Frankfurt eller Los Angeles. Patriark Iwas afsluttede sin prædiken ved at sende julehilsner til præsident Bashar al- Assad og det syriske folk, og han bad for Syrien og dets martyrer. Efter bønnerne talte Syriens grandmufti Ahmed Badreddin Hassoun, der opfordrede til at fremme venskab, fred og barmhjertighed, som Jesus Kristus prædikede, og han understregede, at Syrien ville overleve uanset, hvad dets fjender gjorde. Som Thierry Meyssan fra Voltaire Network skrev: I Syrien kan alle tilbede den samme ud hvis de har nogen. SYRIEN Stormuftien prædikede også. Jihadister i hobetal dræbes i Syrien også af hinanden Næsten 700 mennesker er blevet dræbt i interne kampe mellem indbyrdes stridende oprørsgrupper, hævdede Syrian Observatorium for Human Rights (SOHR) den 12. januar. 7 Billede, lagt på nettet af jihadister: Jihadister i Syrien betragter ligene af andre jihadister, de har dræbt. Drabene har fundet sted i løbet af godt en uge, sagde SOHR. SOHR plejer at være upålidelig, for den holder ensidigt med de såkaldte oprørere, og den er Vestens foretrukne nyhedskilde, når man skal informere, hvad der foregår i Syrien. Så i dette tilfælde må der være noget om det. Til dette tal må lægges de hundreder af terrorister, der dræbes næsten hver eneste dag af de syriske forsvarsstyrker. Dertil kommer, at mange terrorister overgiver sig. Den 12. januar kunne SANA meddele, at 350 efterlyste personer i landdistrikterne til Damaskus havde Er det endelige slag om Aleppo i gang? Omkring den 1. februar kunne man læse bekymrede artikler fra Syrien Observatorium for Human Rights om, at den syriske hær bombede mange områder omkring Aleppo med mange dræbte til følge. meldt sig selv. De interne kampe udspiller sig mellem Den Islamiske Stat for Irak og Storsyrien og en anden Al Qaeda gruppe, Al Nusra, på den ene side og mere moderate oprørere på den anden side. Blandt andet har de rabiate erobret de moderates hovedkvarter i Aleppo. Det bekymrer naturligvis Al Jazeera, som ejes af Qatars emir (og som i øvrigt hjælper SOHR). Den hævder, at regeringen benytter de interne stridigheder til at trænge længere frem. I en artikel med titlen: Syriske tropper trænger frem i Aleppoområdet, skrev man blandt andet: Det syriske regimes tropper er begyndt at trænge frem mod de rebelholdte områder i Aleppos østlige område inkluderet det strategiske distrikt Sheikh Najjar. Området er et vigtigt punkt for adgangen til det rebelkontrollerede Østen og ved at indtage det, kan regeringen effektivt blokere for forsyningslinjerne fra Tyrkiet, sagde Al Jazeera s Zeine Khord i søndags. Rebellerne er kørt fast i deres egen krig i de oppositionsholdte områder mod nord, og regimet prøver at skubbe på og lave fremstød, sagde vores korrespondent fra Beirut. Men af læserkommentarerne neden under artiklen, fremgår det, at de syriske forsvarsstyrker allerede havde erobret Sheikh Najjar. I en nylig rapport skrev DEBKAFiles, der har gode forbindelser med det israelske efterretningsvæsen, at Assad-regimet har nået et stadium i borgerkrigen, hvor rebellerne ikke længere udgør en militær trussel mod hans greb om magten. Den 2. februar meddelte SOHR, at det havde sat samlede dødstal for kampe mellem jihadisterne indbyrdes i januar til at være 2.300 Billede taget af jihadister: Abu Bakr Al-Iraqi er irakisk terrorist. Han har deltaget i krigen mod de vantro i Syrien. Han var næstkommanderende for Den Islamiske Stat i Irak og i Storsyrien og mentor for Osama bin Laden. Han endte sine dage, da han for nylig blev skudt af en anden jihadist. Ganske vist er observatoriet ikke neutralt, og det finansieres af blandt andre EU og Storbritannien, men alligevel viser disse artikler, at noget afgørende er i gang omkring Syriens største by og største handelscenter. Men måske er det det sidste slag om Aleppo, der er i gang. I hvert fald besøgte den syriske forsvarschef generalløjtnant Fahd Jaassem Al- Furayj forsvarsstyrkerne ved Aleppo den 1. februar sammen med forsvarsministeren for at planlægge den sidste fase i befrielsen af Aleppo, som ville starte i løbet af nogle få dage. Lige som andre steder skal man tage de vestlige oplysninger med stort forbehold, når det gælder situationen i Aleppo. Et TVhold fra nyhedsbureauet RT var i hvert fald meget overraskede, da det den 27. januar ledsagede nogle flygtninge tilbage til Aleppo ved at se, at den indre by var relativt uskadt og sydede af aktivitet. Man vil gerne forhandle med syrere Problemet ved Geneve 2 var, at hverken den virkelige, men fredelige, opposition i

8 SYRIEN Den syriske hærchef studerer kortet over Aleppo. Syrien, eller kurdere, der var uenige med den meget uforsonlige delegation fra det kurdiske område i Syrien, var inviteret til Schweiz. RT kunne også fortælle om regeringens smidige holdning: Vi syrere er rede til at forsones indbyrdes, sagde Mohammad Waheed Akkard, som er guvernør i Aleppo, til RT. Og Aleppo er et godt sted at starte for at give et eksempel til andre regioner. Men disse fyre fra Al Nusra og Al Qaeda, de ved ikke, hvad de vil, men vær sikker på, at det bestemt ikke er fred, de stiler efter. Nye afsløringer af Assads forbrydelser Følg de sidste nyheder på: www.intersol.dk Omkredsning I andre lokale områder laves der også aftaler mellem nogle af oprørerne og de lokale afdelinger af forsvarsstyrkerne. Mange af dem overgiver sig også rundt omkring i landet. Men den taktik som forsvarsstyrkerne normalt benytter sig af, at belejre rebellerne, afskære dem fra deres forbindelseslinjer for derefter at uskadeliggøre dem. Forsyningslinjerne til Libanon er så godt som skåret over. Det samme gælder forsyningslinjerne fra Jordan. I flere måneder har man også arbejdet på at standse forsyningslinjerne til Aleppo fra Tyrkiet. Tilbage står at afskære forsyningslinjerne til det vestlige Syrien, især omkring provinshovedstaden Raqqa, hvor befolkningen faktisk er utilfreds med den islamiske stats herredømme. Men Tyrkiet, der i stigende grad er urolig over de voksende trusler om angreb imod de tyrkiske byer, er også selv på vej til at ændre holdning. Det føler en stigende frygt for ikke mindst ISIL, som har truet med at lave bombeattentater i de store tyrkiske byer. I dagene omkring den 4. februar besøgte den stærkt svækkede tyrkiske premierminister Erdogan Tysklands kansler Merkel. Her forsikrede Erdogan, at hans regering ville leve op til alle demokratiske krav, og at han også ville leve op til EU s krav om, at han skal holde op med at støtte de islamistiske terrorister i Syrien. Men man kan bare ikke stole på ham. Dagen før den internationale konference om Syrien trådte sammen, kunne man - naturligvis! - præsentere beviser for nye grusomheder, Assads regering angiveligt har begået over for fanger. Rapporten og dens medierepræsentation er politisk bedrageri og en provokation, skrev Alex Lantier på WSWS. Den 31 siders lange rapport, der blev fremlagt af advokatfirmaet Carter-Ruck i London på forlangende af Qatar, som finansierer militser med forbindelse med Al Qaeda, der kæmper i Syrien, indeholder ingen troværdige beviser på de forbrydelser, den påstår, har fundet sted. Den er udarbejdet af tre afprøvede agenter for den britiske og amerikanske imperialisme: To tidligere anklagere for FN s særlige domstol for Sierra Leone, Desmond de Silva og professor David Crane og den tidligere chefanklager for den Internationale Krigsforbryderdomstol for Jugoslavien Geoffrey Nice. Crane, som tidligere har arbejdet for Defence Intelligence Agency (DIA), sagde til The Guardian: Nu har vi direkte beviser for, hvad der skete med folk, der forsvandt. Dette er det første afprøvede og direkte bevis på, hvad der skete med mindst 11.000 mennesker, som er forsvundne, og som er torteret og dræbt. Det er forbløffende. Vi har den person, som har taget disse billeder. Det er et bevis, der er hævet over enhver tvivl. I virkeligheden indeholder rapporten ikke noget bevis, der kan leve op til Cranes påstande, eller som kan bevise, at de dræbte var ofre for Assads regime. Alle de beviser rapporten har, består af usete billeder, der angiveligt befinder sig på et USBstik hos en agent med kodenavnet Cæsar, som har arbejdet for oppositionen siden september 2011. Cæsar blev interviewet kort den 12., den 13. og den 18. januar i et ikke navngivet land i Mellemøsten. Advokaterne og retsmedicinerne fik ikke adgang til at se indholdet af Cæsars USB-stik. Cæsar har påstået, at hans USB-stik indeholder 55.000 fotografier, som Assads regime havde bedt ham om at tage af resterne af de indespærrede, som var blevet torteret og myrdet, mens Cæsar arbejdede som militær politibetjent. Der er ingen plausibel forklaring på, hvorfor Assads regime, hvis det havde torteret og myrdet 11.000 mennesker, skulle have bedt Cæsar om omhyggeligt at dokumentere det. Rapporten selv viser kun et dusin af disse fotografier inklusiv, hvad der er sket med frygteligt mishandlede lig. Men da Cæsar og Carter-Ruck-holdet har fusket med billederne, og også med datoerne og stederne, hvor billederne stammer fra, er det umuligt at vide, hvor billederne er taget og hvem, der har dræbt ofrene. Alligevel benyttede det helt igennem upålidelige DR en stor del af en DR Søndag til at lade disse løgnhalse og et upålideligt kvindeligt vidne beskrive hele historien om disse krigsforbrydelser. Dansk Syrisk Forenings Mohammad Mahfoud, som på forhånd var meget skeptisk, fik kun lov til at sige noget i nogle få sekunder, så man kunne vise, at man skam var neutrale. Det er nu ikke så meget regeringen, man protesterer imod i Syrien, men islamisterne. Her ses et billede fra byen Raqqa, som er erobret af ISIL, og hvor indbyggere protesterer uden for ISIL s hovedkvarter.

Kofi Annan på fredsrejse til Iran KRIGEN I MALI Som et led i deres egne fredsinitiativer besøgte Kofi Annan og andre tidligere verdensledere Iran i de sidste dage af januar. Vi er alle, inklusive vores iranske værter, dybt bekymrede over den tragiske situation i Syrien, og vi må gøre vort bedste for at reducere lidelserne og bringe en ende på det mareridt, som plager det syriske folk, sagde Annan på en pressekonference den 27. januar efter at have holdt et møde med iranske ledere. Annan er medlem af den såkaldte Ældregruppe, der består af 12 tidligere ledere på topplan, fortalte det iranske pressebureau Alalam. Ifølge hjemmesiden er det gruppens formål at bidrage til fred, retfærdighed og til at fremme de menneskelige rettigheder. På rejsen til Teheran var Annan ledsaget af den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari, af den sydafrikanske nobelfredsprismodtager Desmond Tutu og den tidligere Nej til dansk deltagelse i krigen i Mali For nylig vedtog et enigt Folketing, at Danmark skal bidrage til FN s fredsbevarende mission i Mali. Det siger STS fortsat nej til. Enhedslisten stemte nu første gang for det. Dens forsvarspolitiske ordfører Nikolaj Villumsen har blandt andet givet følgende forklaring på skiftet i Enhedslistens politik: Formålet med FN s mission er at stabilisere den maliske stat, der stadig står svagt over for udefrakommende grupper med Al Qaeda-tilslutning. Derudover er opgaven at beskytte civilbefolkningen mod overgreb og menneskerettighedskrænkelser og at sikre en politisk forsoning mellem Nord- og Sydmali. For det første tillader Danmark at gøre sig til dommer om, hvad der er rigtigt og forkert at tro på på det religiøse område. Da kejseren i Mali, Kanikou, foretog en pilgrimsrejse til Mekka i 1334, medførte hans karavane 8 tons guld, skrev Richard Teicman, der er ansat af et fransk firma for undersøgelse af mineraler i Mali. Her et billede af kejseren med en klump guld. mexicanske præsident Ernesto Zedillo. Iran var på grund af modstand fra USA ikke inviteret med til den såkaldte fredskonference om Syrien. Men Ældregruppen så frem til at høre de iranske lederes anbefalinger for at lette spændingen på det regionale og internationale plan, sagde Annan også på pressekonferencen. Delegationen sagde, at den havde haft konstruktive samtaler med de iranske ledere. I en tidligere erklæring sagde de Ældre, idet de refererede til de nylige forhandlinger mellem Iran og seks verdensmagter, at de bød den nylige udvikling velkommen som Al Qaeda er et fænomen, som USA med kraftig støtte fra Saudi-Arabien selv har skabt under krigen i Afghanistan i 1980- erne mod den sovjetiske besættelse. Siden er det blevet en kanin, som USA trækker op af hatten, som det passer det. Den wahabaristiske udlægning af koranen, som er kernen i Al Qaeda, er statsreligion hos USA s allierede i Saudi Arabien. I nogle lande, for eksempel i Somalia, er Al Qaeda-grupper som Al Shabab en fjende, som man bekæmper med alle midler. I Syrien derimod har Al Qaedas grupper været allierede, fordi de også bekæmper den syriske regering. Der er al mulig grund til at advare imod blot at kalde en oprørsgruppe for Al Qaeda. I Mali kæmper Tuareg folket også for selvstændighed. For det andet hviler beslutningen på en overdreven tillid til FN. Særligt i Afrika har FN vist sig ikke at være neutral. FN s styrker eller styrker, der opererer ud fra et FNmandat, bliver ofte sat ind for at beskytte vestlige interesser uden at nogen bekymrer sig om demokrati og menneskelige rettigheder. Den Afrikanske Unions Mission i Somalia AMI- SOM, som støttes af FN, har for eksempel til opgave Kofi Annan i Iran. Bag ham står Ahtisaari. 9 en historisk og strategisk mulighed for at fjerne fjendskabet mellem Iran og det internationale samfund. at beskytte verdens mest korrupte regering, der hviler på krigsherrer og den mystiske og hemmelige muslimsk loge Dam Jadid. I Somalia har der ikke været demokratiske valg siden 1960-ernes begyndelse, kvinder, der klager over at være blevet voldtaget, bliver fængslet, journalister og ledere af radiostationer, der har beskrevet det, bliver også fængslet, og det er endog forbudt at fejre jul. For det tredje ser baggrunden for beslutningen helt bort fra det faktum, at er meget store økonomiske interesser på spil, når det gælder Mali. Mali er det land i Afrika, der har de tredjestørste reserver af guld. Mali menes også at indeholde store forekomster af diamanter. Mali har store forekomster af uran og olie. Mali har også store forekomster af jernmalm, bauxit og mangan. Mali har blandt andet kobber, marmor, gips, koalin, fosfat, bly, zink, litium, bitumen skiffer, stensalt, kalkklipper og kieselgur, foruden en rigdom af mineraler, der kan bruges til smykker for eksempel granater og sjældne magnetiske mineraler. Efter vores opfattelse var det det, der lå bag den franske invasion af Mali i februar 2013 og den efterfølgende opbakning fra hele Vesten. Dengang blev Mali regeret af en militær junta, som oprindeligt blev fordømt af hele verden. Angrebet på Mali kostede mange civile livet og regimets soldater begik også alvorlige forbrydelser. For eksempel fandt man i marts 2013 ligene af arabiske købmænd, der var blevet myrdet af hæren, som havde

10 STJERNEKRIGEN - SAUDI-ARABIEN stjålet deres penge. Det var dette forbryderiske regime, Frankrig og Vesten byggede på. Men nu hævdes regimet på forunderlig vis at Stjernekrigsprojektet være blevet demokratisk under besættelse fra Frankrig og andre vestlige lande. Ligesom dele af den danske fredsbevægelse siger STS derfor forsat nej til dansk deltagelse krigen i Mali. Bestyrelsen for STS International Solidarity. NATO har protesteret mod russiske planer om at opstille Iskandermissiler tæt ved grænsen til Polen. Bag planerne ligger, at det amerikanske stjernekrigsprojekt har udviklet sig og nu truer Ruslands nationale interesser. Illustration fra Reagans fremlæggelse af projektet for 30 år siden. Iskander er et højt avanceret våben, der både kan udstyres med konventionelle sprængladninger og med atomsprængladninger. Den har en rækkevidde på nogle få hundrede kilometer. Ifølge de russiske planer skal Iskander opstilles i Kaliningrad ganske tæt på grænsen på Polen. Stjernekrigsprojektet blev lanceret af præsident Reagan for 30 år siden. Det går ud på at placere satellitter i det ydre rum, der kan opdage missiler i samme øjeblik, de affyres, og som kan give beskeden videre til missilstationer, der kan ramme de fjendtlige missiler, før de når deres mål. Projektet er på de 30 år blevet forbedrer betydeligt. Og det har givet USA den fordel, at det nu kan slå først i et eventuelt atomvåbenangreb fra Rusland. Saudierne stod bag terrorangrebene i Rusland Det var den saudiske spionchef, Bandar bin Sultan, der stod bag terrorangrebene, der havde til formål at bremse de olympiske vinterlege i Sochi. Det skrev den amerikanske journalist Robert Parry, som har gode forbindelser til Moskva, den 31. december på en række hjemmesider. Parry fortalte, at Bandar under sit besøg i Rusland i 2013 havde tilbudt Putin en handel. Hvis Rusland lod Syrien i stikken, ville Bandar sørge for, at de tjetjenske terrorister, som han kontrollerede, ville lade de olympiske vinterlege i Sochi i 2014 løbe af stablen i fred. Putin svarede, at han godt vidste, at saudierne i årevis havde støttet de tjetjenske terrorister, men det som Rusland var mere interesseret i, var fred, som Bandar også havde talt varmt for. Bandar havde også lovet Rusland, at det kunne få vigtige handelsaftaler med Rusland under den samme betingelse. Putin var blevet så rasende over denne blanding af trusler og løfter, at han dårligt kunne føre mødet til ende. Bagefter sagde han til de russiske hjælpere, at Bandar mindede om en mafiaboss, der forsøgte afpresning fra en forretningsmand ved at sige: Politiet i Ukraine viser utrolig tilbageholdenhed for at beskytte deres egne liv ville politiet i USA have brugt dødelig magt. Sådan sagde den tidligere agent for CIA og FBI, Chuck Joyner, til RT den 2. februar. Russisk Roulette Washington spiller russiske roulette med missilsystemet, hed en artikel, der blev offentliggjort på nyhedsbureauet RT den 26. december. Artiklen var skrevet af den internationale analytiker William Engdahl. Engdahl skrev blandt andet: Hvad meget få i Vesten, bortset fra en håndfuld militære eksperter, har fattet, er, at USA s projekt om at installere det såkaldte ballistiske forsvarssystem med særlige radarstationer, der er stillet op i Polen, i Tjekkiet, i Bulgarien og Tyrkiet, er en højst provokativ handling fra Washingtons side mod Rusland,. Engdahl citerer også Putin for at have sagt: NATO har ført sin frontlinje frem til vores grænser. Det er indlysende, at NA- TO s ekspansion ikke har noget med moderniseringen af alliancen selv at gøre og heller ikke med at sikre stabiliteten i Europa. Tværtimod repræsenterer den en alvorlig provokation, som formindsker den gensidige tillid. Og vi må lige ud spørge: mod hvem er denne ekspansion rettet? Og hvad er der sket med de garantier, vores vestlige partnere gav os, da Warszawa-pagten blev opløst?. Putin forsatte : Det er umuligt at godkende fremvæksten af nye højst teknologiske våben en nyt område med konfrontationer særligt i det ydre rum. Stjernekrige er ikke længere fantasi. De er en realitet. Planerne om at udvikle nye anti-missilsystemer i Europa kan kun forurolige os. Hvem har brug for at lancere et nyt våbenkapløb, som i dette tilfælde?. Rettet imod imaginære fjender USA har argumenteret med, at formålet var at beskytte USA s og NATO s installationer imod trusler fra deres fjender i Mellemøsten og særligt Iran - og ikke fra Rusland, skrev Engdahl. Men efter at Iran har afskrevet sig muligheden for at udvikle atomvåben og endda tillader international kontrol, falder dette argument til jorden, hævdede han. Derfor er det kun Rusland, truslen er rettet imod. Formålet er at berøve Rusland den sidste rest af mulighed for at kunne gøre gengæld for et eventuelt atomangreb imod landet. Det er for at afværge noget af denne trussel, Putin har truet med at stille Iskandermissiler op i Kaliningrad. For Washington og det amerikanske militær er den kolde krig aldrig blevet afsluttet, skrev Engdahl også. Washingtons missilforsvarssystem er den mest ekstreme provokative handling, man kan forestille sig i en nuklear verden. Pæn forretning, De har. Jeg ville nødigt se, at der skete den noget. Bandar. Joyner havde set videoer af urolighederne. Og han var ikke i tvivl: Videoerne, jeg har set, er stærkt foruroligende. I De Forenede Stater ville politiet, hvis det kom i samme situation, have svaret med dødelig styrke.

RT sagde: Politiet i Ukraine er kommet ud for kritik, særligt fra Washington. I betragtning af at uromagerne har kastet molotovcocktails og brændt og slået politiet, mener De så, at denne kritik er fair? Joyner ville ikke udtale sig om politik, men sagde dog: Hvis man er i en sådan situation jeg har set videoer, hvor politifolk er sat i brand så er der igen tale om en dødelig situation. Og i De Forenede Stater ville politiet have legal ret til at bruge dødelig vold, som svar på det. Enhver kritik af politiet i Ukraine bør under disse omstændigheder afvises. RT spurgte også: Hvis dette finder sted i USA, hvad ville der så ske? Joyner svarede: Forhåbentlig vil det aldrig rejse sig til et niveau jeg har set folk med skydevåben, med benzinbomber, molotovcocktails, hamre så er dette en dødelig trussel, og vores politi ville besvare truslen. FUCK EU! Den tyske kansler, Angela Merkel, blev dybt forarget, da hun blev præsenteret for en samtale, lagt på YouTube af en anonym russisk kilde, mellem den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland og den amerikanske ambassadør i Ukraine Geoffrey Pyat. For i denne samtale sagde Nuland: Fuck EU!. Men lytter man til samtalen, afsløres det, at USA i de sidste to årtier har brugt 5 milliarder dollars på at søge at rive Ukraine ud af båndene til Rusland. I samtalen drøftede de to vigtige personer, Konflikten i Sudan hvordan man i kampagnen kunne integrere de fascistiske kræfter, som fører an i gadeprotesterne mod Ukraines præsident Viktor Yanukovych. Selvom Washingtons kampagne, skrev Alex Lantier på WSWS den 8. februar, er blevet koordineret med EU og særligt med Berlin, så angreb Nuland i samtalen med Pyat EU for ikke at have været tilstrækkelig aggressiv, og sagde på et tidspunkt: Op i r. med EU. Samtalens ægthed er blevet bekræftet af Washington, skrev Lantier også. Victoria Nuland havde inden for fem uger aflagt tre besøg i Ukraine, og hun forsikrede, at der var fremtrædende amerikanske forretningsfolk og politikere, der ville fortsætte kampagnen. Nuland er gift med den ledende unge nykonservative Robert Kagan, og efter at have tjent som Hillary Clintons talsperson er hun nu viceudenrigsminister med ansvar for USA s politik i Europa og Euroasien. UKRAINE - SUDAN 11 Demonstranter med hjemmelavet flammekaster. EKSTREMT VOLDELIGE DEMON- STRANTER OG FAREN FOR FASCIS- ME I Ukraine har man ikke at gøre med fredelige demonstranter, men med et mindretal af gadedemonstranter, der er utroligt velorganiserede. Mange kommentatorer sammenligner med situationen i Grækenland og advarer om, at en fascistisk magtovertagelse i begge lande, kan være på vej. Det har Europa jo også oplevet i 1930- erne, hvor Mussolini kom til magten i Italien og Hitler i Tyskland. Men kan de demokratiske lande ikke forsvare os imod nazisme og fascisme? Det skal man ikke uden videre tro på. Som vi sidst så det med sagen om Goldman Sachs, bygger alle danske partier minus Enhedslisten på den vildfarelse, at deres største og vigtigste opgave er at forsvare og udbygge det private erhvervslivs interesser. Det kan stort set ikke være anderledes. Ifølge forfatningerne i de repræsentative demokratier, som i midten af 1840- erne afløste enevælden i mange lande, bliver befolkningen i for eksempel Danmark med mellemrum indbudt til valgurnerne for i løbet af nogle minutter at sætte et kryds ved partiet og personer, der er opstillet af de opstillingsberettigede partier. Derefter kan de gøre, som det passer dem. De er nemlig kun bundet af deres egen samvittighed hvis de har nogen. Men hvad det allervigtigste angår, nemlig samfundets økonomi - hvad og hvordan skal der produceres, hvem skal eje banker m.m. - overlader alle repræsentative demokratier beslutningsretten til markedskræfternes frie spil. Den private kapital øges år for år. Og den bliver mere og mere international, som Goldman Sachs er et godt eksempel på. Det er en myte at tro, at det tyske og internationale erhvervsliv havde noget imod Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Tværtimod støttede man ham. Til gengæld skar Hitler de tyske arbejderes lønninger ned med en tredjedel, og han fremmede Tysklands oprustning og senere krige. Blandt dem, det gavnede mest var de internationale våbenproducenter. Ingen kunne nemlig forhindre, at det amerikanske erhvervsliv også havde aktier i den tyske våbenindustri - for det ville jo også have været i modstrid med markedskræfternes frie spil. Da vi heller ikke kan regne med støtte fra partier, som kappes om at fremme mekanismerne i markedsøkonomien, er det kun folkelige initiativer, der i sidste ende kan redde os for en ny omgang fascisme. Den gængse forklaring på konflikten i Sudan er, at de kristne i Sydsudan kæmper imod det muslimske Nordsudan. Men kampen drejer sig om olie. Op til 95 procent af Sudans samlede produktion bestod af olieprodukter. Af disse købte Kina op omkring 80 procent, hvilket udgjorde omkring 30 procent af Kinas samlede olieimport. Langt de fleste oliekilder findes i Sydsudan. De fleste er blevet udviklet af Kina, som har investeret 20 milliarder dollars i det sydlige Sudan. Andre lande køber også olieprodukter. Sudan, der var Afrikas største land, var britisk koloni indtil 1956, da det blev selvstændigt. I perioden siden da, har det kun oplevet 11 år med fred. Ellers har der konstant været borgerkrig, som har dræbt mere end 2 millioner mennesker. Olieområderne ligger i det sydlige Sudan. Derfor har Vesten støttet oprørerne fra Det Sudanesiske Folks Befrielseshær i det sydlige Sudan i deres kamp mod regeringen i Sudans hovedstad Khartoum. Fredsaftale og problemer I 2005 blev der underskrevet en fredsaftale mellem regeringen i Khartoum og oprørerne i syd. Ifølge aftalen skulle de to parter deles om magten og deles om overskuddet fra landets naturressourcer, og der skulle indføres en adskillelse mellem statsmagterne og religionerne.

12 SUDAN - TYRKIET En overgangsregering ledede Sydsudan frem til en folkeafstemning i 2011. Da denne folkeafstemning resulterede i et meget stort flertal for selvstændighed, erklærede Sydsudan sig som en uafhængig stat den 9. juli 2011. Obama var hurtig til at byde den nye republik velkommen, og regeringen i Sydsudan var så hurtig til at rette ind, at den lavede en aftale med IMF, før Sydsudan blev selvstændigt. Grænseliljen mellem de to stater var ikke fastlagt. De strides stadig om Abyei regionen. Delingen af olieindtægterne er man heller ikke enige om. Sydsudan truer med at beholde olieindtægterne selv, mens det nordlige Sudan truer med at afbryde den eneste tilgængelige olieledning i øjeblikket, der går til en havn, der er under kontrol af af det nordlige Sudan, ved Det Røde Hav. Forholdet til Kina Til gengæld arbejdes der på at lave nye olieledninger, der skal udmunde i Kenya ved Det Indiske Ocean. Men da Sydsudans præsident for nogle måneder siden besøgte den kinesiske regering, og bad den om at være med til at betale for de nye olieledninger, fik han afslag. Ikke desto mindre ser USA krisen i Sudan som en mulighed for at slå til mod Kina, som er USA s største rival i Afrika. Derfor har USA sendt store våbenforsyninger via Kenya til den sydsudanske hær. Man har Magtkamp i Tyrkiet også trænet soldaterne. Begge dele før den formelle uafhængighed. Nye kampe i Sydsudan Den spirende borgerkrig i Sydsudan, skrev den politiske analytiker Nile Bowie på RT den 25. december, er et resultat af et regeringssystem, der er præget af kleptomani, systematisk korruption og politiske holdninger, der har skabt dybe etniske modsætninger mellem nationens to vigtigste stammegrupper. Verdens yngste nation har været i forvirring siden den 14. december, hvor sporadiske skududvekslinger og skærmydsler brød ud i hovedstaden, Juba. Kort tid derefter meddelte Sydsudans præsident Salva Kiir, at der var blevet begået et kupforsøg imod ham fra medlemmer af hans egen præsidentgarde, der var loyale overfor Riek Machar, den tidligere ambitiøse vicepræsident, som var blevet forfulgt i juli. Siden da er landet blevet destabiliseret af kampe mellem regeringsstyrker og medlemmer af hæren, der er loyale over for Machar, hvad der har tvunget titusinder af flygtninge ud af deres hjem og til at søge beskyttelse i de usle FN-baser ud over landet. Rapporter indikerer, at rebellerne har indtaget dele af landet såsom Bentiu, en nordlig provinshovedstad i landets mest olierige region, og andre vigtige økonomisk strategiske områder. Kiir tilhører Dinka landets mest magtfulde og folkerigeste gruppe mens Machar er etnisk nuer, og kilder hævder, at brutal etnisk vold er brudt ud mellem de to grupper med voldsom involvering af regeringsstyrker. Et kunstprodukt? Den almindelige befolkning i Sydsudan har ikke fået meget ud af olierigdommen. Sydsudan har verdens største børnedødelighed og verdens elendigste uddannelsessystem. I stedet er Sydsudan blevet en vigtig brik i spillet mellem verdens stormagter om olie og indflydelse i Afrika. Den amerikanske regering har advaret alle, som ikke støtter den officielle sydsudanske regering om, at det vil få alvorlige konsekvenser. Og selvom USA ikke anerkender den internationale krigsforbryderdomstol og slet ikke, hvad angår dets egne krigsforbrydelser, så har man alligevel fået præsidenten i det nordlige Sudan anbragt på domstolens liste over krigsforbrydere. USA har selv sendt soldater til Sydsudan. Desuden har USA mobiliseret alle sine stedfortrædere. Den kenyanske hær er gået ind i Sydsudan sammen med andre amerikanske lydstater. Den lokale samarbejdsorganisation, IGAD, der i forvejen er dybt engageret i krigen mod Somalia, er også blevet sat ind. Men spørgsmålet er, om dannelsen af Sydsudan i virkeligheden ikke var et kunstprodukt. Det mener Centret for Afrikanske Studier i hvert fald. I en artikel fra den 28. december skrev centret: SPML (den sydsudanske befrielsesfront) har modtaget støtte fra USA og Israel under borgerkrigen mellem de sydlige rebeller og Khartoum, som historisk set har haft uvenlige relationer med Vesten, og som har bevæget sig nærmere til Kina for at udvikle landets olierigdomme forud for adskillelsen. Det var ikke romantiske årsager om at slutte op omkring selvstændigheden, der motiverede Vesten til at støtte de sydlige separatister. Formålet med at dele Sudan var økonomisk at berøve Khartoum et relevant område, hvor de vigtigste olieområder ligger. Men: trods støtten til Sydens uafhængig med diplomatiske muskler og militær hjælp har De Forenede Stater været ude af stand til at vinde fodfæste i landenes oliesektorer. Jubas forkrøblede økonomi vedbliver med at være domineret af asiatiske lande, først og fremmest fra Kina. At dømme ud fra begge landes elendige økonomiske optræden og det dramatiske tab af menneskeliv, synes eksperimentet med Sydsudan at have slået fejl. Danske soldater deltager også i krigen med humanitære opgaver. Den 10. februar fortalte kommandørkaptajn Søren Rugaard- Larsen på hjemmesiden for Hærens Operative Kommando, at 20.000 flygtninge i humanitære projekter, der blandt skulle støtte op til familier til SPLA-soldater væltede afspærringerne omkring en FN-flygtningelejr. I Tyrkiet foregår der en voldsom magtkamp inden for lejre i den dominerende politiske elite. Den 25. december afskedigede premierminister Erdogan tre vigtige ministre. Indenrigsministeren, økonomiministeren, og ministeren for miljø og planlægning måtte aflevere deres afskedsbegæringer, efter at anklagemyndighederne havde beskyldt dem for korruption. Men problemet for Erdogan er, at anklagemyndigheden faktisk også har beskyldt ham selv og hans familie for korruption, især i forbindelse med aftaler om levering af olie fra Iran, som er blevet betalt med guld. For at redde sig eget politiske liv har Erdogan siden haft travlt med omfattende fyringer og omplaceringer af ledende politifolk og kredse inden for anklagemyndigheden. Men her kan han ikke bare gøre, som han vil, for han er raget uklar med en hidtidig samarbejder, nemlig prædikanten og politikeren Fethullah Gülen, som bor i USA. Hizmet Gülen leder den indflydelsesrige gruppe, Hizmet, og han har gode forbindelser med

LIBYEN 13 det juridiske system og i politiet. Gülen driver også et netværk af private koranskoler i 140 lande jorden over, og Gülens magt i Tyrkiet er stor takket være hans finansiering af disse skoler i Tyrkiet. Hizmet har derfor hundreder af tusinder af tilhængere i Tyrkiet. Desuden ejer Gülen fire af de største aviser i Tyrkiet. Hizmet er højreorienteret, ekstremt nationalistisk og anti-kommunistisk. Et skarpt brud mellem regeringspartiet og Hizmet begyndte at vise sig i 2010, hvor Gülen kritiserede regeringen for ikke at have forsøgt at komme til forståelse med Israel, før hjælpeflotillen sejlede mod Gaza. Siden er andre modsætninger mellem Erdogan og Gülen dukket op. Et par måneder før der skal holdes kommunevalg, er støtten til Erdogans parti faldet til 36 procent viste en undersøgelse foretaget den 1. februar. Voksende kamp mod NATO i Libyen To et halvt år efter NATO s angreb på Libyen er kampen for at befri landet fra invasionsstyrker i fuld gang. Afrikansk fremmedarbejder taget til fange af militser. I midten af december udbrød der bitre kampe mellem tilhængere af Gadaffi og hans modstandere nærmere betegnet en milits fra Misrate - i den libyske by Sirte meddelte Mathaba, der er en hjemmeside, som støtter modstandsbevægelsen mod NATO s invasion af Libyen. I denne smukke kystby, som blev så frygteligt ramt af NATO s bombardementer og derefter blokeret i scener, der minder om Stalingrad, var, er og forbliver det store flertal i befolkningen loyale over for det demokratiske i det store socialistiske og libyske folks tilslutning til Jamahiriyaprincipperne og lederen Muammar Gadaffi, skrev Mathaba blandt andet. Og den fortsatte: Besætterne fra Misrata er hadet, fordi de af befolkningen i Sirte betragtes som forrædere over for nationen. Nye kampe brød ud i tirsdags. I kampene blev to mennesker dræbt og andre fire blev såret. Sirte-erklæringerne Byen Sirte er også kendt for to såkaldte Sirte-erklæringer fra afrikanske ledere. Under det første møde, der var blevet indkaldt af Gadaffi, og som fandt sted i september 2009, tog man navneforandring fra Organisationen af Afrikanske Stater og til Afrikas Union. Lederne vedtog også en række vidtgående ændringer, der tog sigte på at løsrive Afrika fra neokolonialismens favntag. I stedet for Den Internationale Monetære Union (IMF) ville man opbygge Afrikas Monetære Union. I stedet for Verdensbanken ville man opbygge Afrikas Centralbank. I stedet for den Internationale Investeringsbank, ville man opbygge Afrikas Investeringsbank, som skulle være åbnet i Sirte i efteråret 2011. En forventet opgave for den Afrikanske Centralbank, der efter planen skulle placeres i Nigeria, ville være at trykke Afrikas egne pengesedler, golddinarer, som skulle erstatte brugen af dollars og franske franc som betalingsmidler i Afrika. Desuden ville man organisere et panafrikansk parlament. Men Nato s angreb på Libyen satte et foreløbigt punktum for disse anstrengelser. De var formentlig også hovedgrunden til, at angrebet fandt sted. Warfalla stammen og nye kampe Den 9. december kunne Mathaba også fortælle, at lederen af Warfalla stammen var blevet løsladt, efter at være blevet holdt fanget i to år. En fest for lederen af Libyens største stamme med omkring en million medlemmer - fordelt i understammer - blev afholdt i ørkenbyen Bani Walid, som også var tro imod Gadaffi. Hans eneste forbrydelse var, skrev Mathaba, at han forblev loyal over for sin nation og det legitime Jamahiriya system med demokratisk styre, som blev overvundet af de massive Nato-bombardementer i det meste af 2011. De kampe, som for tiden raser i det sydlige Libyen er mere end blot sammenstød mellem stammer. I stedet skal de ses som mulig alliance mellem grupper af sorte libyere og pro-gadaffi-styrker. Sådan skrev Eric Draitser på Information Clearing House den 23. januar. Pro-Gadaffi-styrkernes formål er at befri deres land fra den af NATO-installerede regering. Lørdag den 18. januar stormede en svært bevæbnet gruppe krigere en luftbase uden for byen Sabha i det sydlige Libyen og tvang styrker, der var loyale over premierminister Ali Zeidans regering, til at forlade basen. Samtidigt begynder rapporter at dukke op om, at det grønne flag for Den Store Socialistiske Libysk-Arabisk Jamahiriya vajer over et antal byer ud over landet. Trods mangelen på verificerbare informationer regeringen i Tripoli giver kun vage detaljer, og informationer, der kan styrke dens stilling er en ting sikker: kampen om Libyen forsætter. Draitser nævner også en del eksempler på den racebetingede forskelsbehandling mellem de sorte libyere, som væsentligst lever i den sydlige del af landet, og de arabiske stammer mod nord. Mange af de sorte byer har været udsat for kriminelle angreb fra arabiske militser uden at have fået hjælp af regeringen. I det libyske folks manglende støtte til regeringen skal man også tage modstanden imod de grupper som har forbindelse med Al Qaeda, og som spillede en stor rolle for opstanden og den senere magtovertagelse af NATO-regeringen, i betragtning, mener Draitser. Fransk advarsel Den 1. februar skildrede Abayomi Azikiwe, der redigerer Pan-African News Wire, nye kampe. Og han skriver blandt andet: Denne udvikling har fået den franske admiral Edourard Guillard til at appellere om en fornyet imperialistisk intervention i Libyen, idet han erklærede, at udviklingen ved den sydlige grænse kunne føre til en terroristisk trussel Guillard erklærede, at enhver intervention ville kræve godkendelse af det neokoloniale regime, som disse samme imperialister havde sat op i Tripoli. Det er ledet af premierminister Ali Zeidan og Den generelle Nationale Kongres CNC. På dette optimistiske kort, er de grønne områder illustreret med grønne flag, områder, der bliver bombet, er vist med bomber, områder, hvor der kæmpes er vist med brande, og områder, hvor regeringen har kontrol, er vist med rotter.

14 JAPAN Siden midten af januar har styrker, der forbliver loyale over for det tidligere Jamahiriya-system, som blev dannet af Gadaffi, taget kontrol med adskillige landsbyer og byer i det sydlige Libyen. Der er også blevet rapporteret om sammenstød mellem disse styrker rundt om i hovedstaden Tripoli, hvor de nationalistiske styrker har ført hårde kampe med militser og militære styrker, der bakkes op af CNCregimet Disse begivenheder har sendt chokbølger Hjemløse rekrutteres til at rydde op på Fukushima igennem GNC og Zeidan, den svage og vaklende premierminister allieret med USA og andre imperialistiske stater, som er ansvarlige for at installere det nuværende regime. Situationen i Libyen har klart vist, at det nuværende regime ikke har evnet etablere sit herredømme. Militser, der var blevet dannet for at bekæmpe Gadaffi, handler i åbenlys foragt for Zeidan og andre autoriteter i Tripoli. Han afslutter med at skrive: Utilfredsheden vokser i den libyske befolkning. Engang var Libyen den mest velhavende nation i Afrika med en levestandard, der endog overgik mange europæiske landes. Men forholdene er blevet drastisk forværret siden den imperialistiske kontrarevolution i 2011. Faldet i levestandarden, mangel på evne til at kontrollere de militser, der terroriserer befolkningen, olieindustriens kollaps og den udbredte korruption vækker udbredt kritik selv inden for den begunstigede elite. Mange af de, der skal sikre verden for en ny atomkraftskatastrofe i Fukushima, er hjemløse arbejdere, der ikke har det ringeste kendskab til atomkraftværker. Hjemløse deler et måltid uden for et lukket supermarked. Hjemløse mænd rekrutteres til et af de mest uønskede jobs i den industrialiserede verden at rydde op i det radioaktive materiale i verdens værste nukleare katastrofe siden Tjernobyl det ødelagte Fukushima nukleare kraftværk i Fukushima, skrev RT den 8. januar. Et af de mennesker, der rekrutterer de hjemløse, Seiji Sasa, har fortalt Reuters, hvordan han er på udkig efter hjemløse, der kan arbejde i den nukleare zone, og som han kan rekruttere. Headhunteren skaber kontakt til de, der har underkontrakter, for 100 dollars pr. hoved. Dette er, hvad folk som mig gør hver dag, forklarede Sasa, mens han vandrer forbi afsides sovepladser for de, der ikke har noget at miste. Imens hævder man, at den fuldstændige oprydning vil vare i tre årtier, og at den vil koste omkring 10 billioner yen (125 milliarder dollars) hvad der svarer til 2 procent af Japans hjemlige årsprodukt eller til 11 procent af landets årlige budget. Ifølge operatøren for kraftværket, Tokyos Kraft Kompagni (Tepco), vil afviklingen af Fukushimas Daiiche værk kræve mindst 12.000 arbejdere frem til bare 2015. Men selskabet mangler allerede arbejdere. Mens der for øjeblikket er omkring 8000 registrerede arbejdere, er der 25 procent flere stillinger end ansøgere. Disse gab fyldes ofte ud med hjemløse og arbejdsløse de der er dømt nede og ude. Yakuza Sidste måned blev der fortalt, at der blandt de hjemløse mænd, der rengjorde det ødelagte atomkraftværk, var mange, der arbejdede under minimumslønninger, deriblandt de, der var bragt ind på værket af Japans berygtede gangstersyndikat, Yakuza. RT s Aleksey Yaroscevsky har talt med en fotograf, som arbejdede under jorden og filmede med et kamera i sit ur. Han sagde, at når visse konstruktionsprocesser krævede arbejdere i meget stort tal, så skaffede bosserne arbejderne ved at ringe til Yakuza. Dette var tilfældet med Fukushima: regeringen bad Tepco om en hurtige reaktion, Tepco overlod det til sine underleverandører at handle, og de kontaktede Yakuza i de tilfælde, de stadigt manglede arbejdere, fortalte Tomohiko Suzuki RT i november. Tidligere dette år blev de første arrestationer foretaget. Et medlem af Yakuza blev tilbageholdt, fordi han havde sendt arbejdere til det ødelagte Fukushima uden licens. Yoshinori Arai skar arbejdernes løn ned og stak 60.000 dollars i sin egen lomme. Det har også vist sig, at mange af de rengøringsarbejdere, der uden at vide det udsættes sig for store doser af radioaktivitet, ikke har nogen forsikringer for sundhedsrisikoen og end ikke en geigertæller. Ingen tør protestere RT hævder, at jordskælvet og tsunamien i marts 2011 dræbte 19.000 mennesker og spredte radioaktivet og gjorde et område på størrelse med Hongkong ubeboeligt i årtier. Hvorfor protesteres der ikke i større omfang mod de trusler fra Fukushima? En del af forklaring er, at man har lukket munden på den japanske presse ved - til USA s store tilfredshed, men til vrede for Japans almindelige befolkning - at vedtage loven om statshemmeligheder. En journalist, der vover at protestere, vil derfor kunne idømmes op til 10 års fængsel. Søfolk lægger sag an mod Tepco Amerikanske søfolk, der var ombord på hangarskibet Ronald Reagan, har lagt sag an imod ejeren af det forliste atomkraftværk i Fukushima, fortalte EcoNews den 11. januar. Baggrunden er, at hangarskibet imødekom en anmodning om hjælp efter ulykken ved kraftværket i Fukushima i marts 2011. I fire dage opholdt hangarskibet sig ud for kysten ved Fukushima, og siden har det vist sig, at mindst 71 søfolk er blevet ramt af leukæmi, testikelkræft, hjernetumorer og andre former for kræft. Det, søfolkene bebrejder Tepco, er, at det groft har undervurderet risikoen for radioaktiv stråling, som viste sig at ligge 300 gange over den sikre dosis. Radioaktiviteten forgiftede hangarskibets vandforsyning, det vil sige, det vand, søfolkene drak, tog bad i og børstede tænder i. EcoNews citerer fra interviews, som Washington Post har bragt med nogle af søfolkene. Vi lavede jokes om det: hov det er radioaktivt sne!, sagde Lindsay Cooper til avisen, men siden er der ikke noget at spøge med. Min skjoldbrudskirtel er ødelagt. Jeg kan tabe 60 til 70 pund den ene måned og så vinde det igen den næste. Og jeg kan ikke blive gravid. Husk at betale kontingent eller abonnement! Vi har så meget arbejde på kontoret, at vi aldrig når at kræve kontingent eller abonnement op hos den enkelte. Det må man så selv prøve at huske. Men det letteste for alle parter, vil være, hvis man delte betalingen op i små rater, og satte sin netbank til at sende et månedlig beløb til konto 8401 42 02 737. Det er der heldigvis mange, der allerede gør. Sidste år modtog vi over 180.000 kr. på denne måde, hvad der gør det nemmere at lægge budget.

Kamilla er tilbage STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Kamilla Falsted, der har opholdt sig flere måneder i Nairobi er tilbage i Danmark for at løse en opgave i forbindelse med hendes studier. Når hun er færdig, vil hun vende tilbage til Nairobi. Dette er en kærkommen lejlighed for bestyrelsen at få talt indgående med Kamilla om arbejdet i Nairobi, der gerne skulle munde ud i permanent tilstedeværelse i byen. Men det har noget med økonomi at gøre. Og økonomien er afhængig af, at man skriver ansøgninger. Det er lettere sagt, end gjort! Nødvendig med professionel assistance Da STS for nogle år siden, skulle godkendes af den kenyanske stat som en NGO, der har ret til at arbejde i Kenya, var ansøgningen så indviklet at skrive, at vi måtte hyre en advokat til at gøre det i stedet for os selv. Sådan forholder det sig også, hvad angår at skrive ansøgninger til FN, som ubetinget er den vigtigste donor. Vores samarbejdspartner i Nairobi, Swisso Kalmo, benytter selv professionel hjælp, når den skal skrive ansøgninger. Fra lederen af Swisso Kalmo, Abdi Hersi, som besøgte STS for år tilbage, har vi modtaget forsikringer om, at Swisso Kalmo er meget interesseret i at arbejde tæt sammen med STS, og at vi til enhver tid kan bevare det gratis kontor, vi har hos Swisso Kalmo. Nu søger vi så hans hjælp til at finde frem til den rette person, som kan hjælpe Kamilla og Sofia - der også snart kommer hjem på et kort besøg i Danmark - med at udfylde de besværlige ansøgninger. Et projekt med støtte fra SICU Vi omgås også med planer om at ansøge om et mindre samarbejdsprojekt med STS Somalia i CISU. Men der er det også svært at skrive ansøgninger. I første omgang vil vi bede en konsulent fra CISU om at hjælpe os. Jeff har også tilbudt sin kompetence. Men selv når pengene er bevilget kræves der meget arbejde. Det kan Jeff også tale med om, som for tiden bruger næsten hele sin arbejdsdag på at lave en statusrapport til STS vil stadig lave en ny og bredere hjemmeside 15 SICU om projektet vedrørende uddannelse af nye faglige aktivister til vores pakistanske samarbejdspartner, Labour Education Foundation, som selvfølgelig også skal involveres i dette arbejde. STS har på ingen måde opgivet sine planer om at lave en ny hjemmeside for international solidaritet. Hvis man ønsker en bedre og fredeligere verden, må der oplysning til. Man kan starte med at supplere de oplysninger, man får af mainstreammedierne med det, man får at vide på de alternative medier. Og oplysningerne bør også skrives på dansk. Det var det ønske, der bl.a. stod bag ideen om at åbne en fælles hjemmeside for fredsorganisationer og andre progressive organisationer, og vi tog det første skridt, da vi for et par år siden fik gratis hjælp af Peter Maegaard til at sætte vores nye hjemmeside i gang. Dengang var Peter arbejdsløs, hvad der ikke er tilfældet i dag. Vi har derfor kontaktet Jonas Waaben, som satte vores første hjemmeside op for en halv snes år siden, da han arbejdede for os Fikr-e-Noa-skolen Den 15. maj 2007 sendte STS de første 25.000 kr., vi har forpligtet os til at betale til udgifter til driften af Fikr-e-Noaskolen i Kashmir. I snart syv år har vi dannet den økonomiske baggrund for en skole for børn af fattige forældre. et par dage om ugen. Allerede mens Jonas endnu studerede, meldte han sig ind i STS, og han hører også til vores faste betalere. Siden har Jonas fået sit eget firma, som hedder Korpus. Han underviser også på Københavns Universitet i computerteknik. Nu har STS truffet en aftale med Jonas og hans firma om, at de mod betaling skal sætte en ny udgave af hjemmesiden i gang. Hjemmesiden skal stadig være en fælles hjemmeside. Her er problemet dog, at alle synes, det er godt med sådan et samarbejde men mange mener, at det bedste ville være, hvis samarbejdet foregik omkring deres organisation. For at komme uden om den uomgængelige organisationsegoisme, har vi bedt Jonas om På skolen får børn, som ellers ikke ville få en uddannelse, gratis undervisning, gratis skolemateriel og gratis skoleuniformer. Et nyt AV-lokale giver også landsbyens voksne indbyggere lejlighed til at lære verden at kende gennem internettet. Fikr-e-Noa betyder Ny filosofi. Skolen underviser ikke i religion, som betragtes som en privatsag. Den nye filosofi viser sig også ved, at skolen tjener som et sted, hvor lokalbefolkningen oplyses om deres faglige og politiske rettigheder. Vores svage økonomi det ikke muligt, at vi er alene om at betale for driften. Vi får hjælp af medlemmer og sympatisører, som gennem månedlige bidrag at komme med et bud på en fælles portal. Pengene har vi allerede. Solidaritetsfonden har nemlig indvilget i at betale alle omkostninger. Stedet har vi også fundet. Vi kan få et gratis kontor i Frederiksborggade i København. Vi er nu i gang med at finde yngre mennesker, som kan hjælpe til på kontoret og med det praktiske arbejde med portalen. Vi har også truffet aftaler med nogle af de mange organisationer, vi satser på at få med på ideen. Når Jonas er færdig med sine overvejelser, vil vi indkalde så mange organisationer som muligt til et møde på kontoret i København, hvor Jonas kan fremlægge sine ideer. betaler en større og større del af udgifterne. Desuden har vi indimellem også fået hjælp af fonde. Dem vil vi benytte lejligheden til at takke endnu engang. Vores svage økonomi forhindrer os også i at samle støtte til skolen gennem betalte reklameindslag på Tv og i aviser, som andre gør. Vi er derfor stadig afhængige af læserne af Intersol. Skulle nogen have lyst til at hjælpe til, kan man sende et bidrag til vores skolekonto: 8401 33 70 568. Billedet viser nogle af skolens lærere og elever i deres skoleuniformer.

STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Hjemmesiden B www.intersol.dk Opdateres flere gange ugentligt Protester rammer Bosnien Returadresse: STS International Solidarity, Borgediget 23, 1. 4000 Roskilde En storm af protester har bredt sig over hele Bosnien på grund af elendige levevilkår og den omfattende korruption hos politikerne. Regeringsbygningen i Tuzla er sat i brand. Arbejdsløsheden ligger på 40 procent. Arbejdsløsheden blandt de unge ligger på 57 procent. Der er ingen arbejdsløsforsikringer eller andre former for sociale ydelser til de arbejdsløse. Protesterne startede den 7. februar i den tidligere industriby Tuzla i det nordlige Bosnien. Vrede demonstranter gik til angreb på den lokale regeringsbygning, som blev sat i brand. Fra Tuzla spredte protesterne sig til det øvrige Bosnien. Da de i høj grad var vendt imod den privatiseringsproces, som blev indledt efter Jugoslaviens sammenbrud, udbrød der også protester i andre lande. I Beograd gik folk på gaden med skilte, der sagde: Vi elsker arbejderne i Bosnien. Med i billedet hører også, at der næppe findes noget land, der har så mange politikere som Bosnien. Den oprindelige plan for Bosniens fremtid var, at landet skulle deles mellem Serbien og Kroatien, og da det ikke var muligt, så udarbejdede den amerikanske diplomat, Holbrook, den såkaldte Daytonplan, der delte Bosnien op i en serbisk stat, og en muslimsk-kroatisk føderation, der blev opdelt i 10 relativt selvstændige kantoner. Foruden politikere i disse kantoner, må den bosniske befolkning også betale for et føderationsparlament, en føderationsregering og et føderationsparlament, foruden politikere i kommunerne. Desuden fungerer Bosnien-Hercegovina stadig som noget, der ligner en stat, med et parlament med to kamre en fælles regering og et præsidentskab, hvor posten som præsident går på skift hver 8. måned. Det er betegnende for de virkelige magtforhold, at det var Serbiens og Kroatiens ledere, der sammen med den bosniske leder underskrev Dayton-freden. Men da Bosnien er uhyre rigt på råstoffer, blandt andet på olie, var det en dårlig ide at overlade magten til det væld af beslutningstagere, man har udstyret Bosnien med. Derfor Følg med på hjemmesiden! Fra den dag, hvor vi begynder at skrive eller oversætte artikler til Intersol, og til bladet er sat op, trykt og sendt ud til læserne, kan der gå mere end tre uger. Det betyder, at artikler kan fremtræde forældede. For eksempel har vi i dette nummer igen mange artikler om Syrien, som vi dog mener, findes der Den Høje Kommissær, som udpeges af landene i G8, og som kan nedlægge veto imod alt, hvad beslutningstagerne kan finde på. Urolighederne har foreløbig haft som resultat, at regeringerne i kantonerne Tuzla, Zenica og Sarajevo er trådt tilbage. En arbejdsløs økonom og aktivist i Tuzla betegnede, det der skete som et bosnisk forår. For STS forekommer begivenhederne særligt tragiske, for vi har på nærmeste hold fulgt udviklingen, hvor virksomhederne ejede sig selv og blev styret med stor indflydelse fra arbejderrådene og til den situation, der gælder i dag. Tidligere arbejdede vi intenst sammen med blandt andre Tuzlas 16.000 minearbejdere. Desuden var vi kontakt med militante ungdomsgrupper i Sarajevo og Tuzla for et par år siden. Brændende politibiler i Sarajevo. stadig er vigtige. I disse tre uger sker også mange ting, som vi også burde omtale. Men næsten daglige opdateringer kan man til gengæld læse på hjemmesiden: www.intersol.dk. STS, der yder humanitær bistand, mener, at problemerne i verden ikke skyldes mangelen på tekniske, industrielle eller økonomiske ressourcer, men den måde ressourcerne anvendes på. For blot nogle få procent af de store ressourcer, der bliver brugt til at føre krig med eller til andre forsvarsformål, kan man sikre hvert eneste menneske på jorden en anstændig tilværelse. Derfor samarbejder STS fortrinsvis med kræfter, der lige som os selv ønsker en anden lokal og global fordeling af ressourcerne.