RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 7. oktober 2014 i sag nr. BS 8-584/2013: Danish Car Service ApS Brødstedlundvej 1 8960 Randers SØ mod Skteministeriet Nicolai Eigtvedsgade 28 1402 København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører sagsøgerens krav om tilbagebetaling af moms betalt i tiden fra den 1. april 2007 til den 31. december 2009 for sagsøgerens miljøbehandling af biler. Sagsøgerens påstand er tilbagebetaling af den af sagsøgeren erlagte moms stor kr. 772.812,00 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker tillige med de af sagsøgeren erlagte morarenter. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2, men den indeholder de afgivne forklaringer. Ved kendelse afsagt af Landsskteretten den 11. januar 2013 blev SKATs afgørelser af 18. oktober 2010 og 2. november 2010 stadfæstet. Ved Højesterets dom af 9. marts 2012, der angik sagsøgerens krav om tilbagebetaling af moms betalt for perioden 1. oktober 2003 til 31. december 2005, blev Skteministeriet frifundet. Direktør Finn Skytte afgav forklaring under sagens behandling i Vestre Landsret. Han forklarede blandt andet, sagsøgeren ikke siden januar 2006 havde svaret moms af de udbetalte skrotningsgodtgørelser. Vestre Landsret afsagde dom i sagen den 12. maj 2010, og SKAT opfordrede den 18. maj 2010 sagsøgeren om snarest indsende efterangivelser for perioden fra januar 2006 og frem. Det fremgår af Landsskterettens bemærkninger og begrundelse følgende:
Side 2/10 " Ifølge momslovens 4 betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Selskabet er registreret med "engroshandel med skrot (gamle biler)" som beskæftigelsesområde. herefter og på grund af sagens oplysninger i øvrigt, må det lægges til grund, selskabet hovedsageligt er tilrettelagt med henblik på modtage biler til skrotning, og kun i mindre omfang videresælger biler. Det må endvidere bl.a. på grund af priserne betalt for de pågældende køretøjer lægges til grund, de biler, der faktisk er blevet skrottet, oprindeligt er indleveret med henblik herpå, og ikke har været indkøbt til andre formål, herunder videresalg. Derved har selskabet været forpligtet til foretage miljøbehandling af de pågældende biler, jf. bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006 9. Landsskteretten finder, selskabet i forbindelse med affaldsbehandlingen af bilerne i den pågældende periode, har leveret en ydelse mod vederlag til den, der har indleveret en bil til miljøbehandling, jf. momslovens 4. Der henvises herved til Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, offentliggjort i SKM2010.368 VLR (dommen er stadfæstet af Højesteret den 9. marts 2012.) Landsskteretten stadfæster derfor SKATs afgørelser." SKM 2006.751 af 14. december 2006 er sålydende: "Moms ved skrotning af biler Det præciseres, i tilfælde, hvor autoophuggere får udbetalt skrotningsgodtgørelse på baggrund af en købekontrakt m.v., kan ophugningsvirksomheden ikke anses for have leveret en ydelse til den sidst registrerede ejer vedrørende affaldsbehandling af bilen. Det præciseres, i tilfælde, hvor autoophuggere får udbetalt skrotningsgodtgørelse på baggrund af en købekontrakt m.v., kan ophugningsvirksomheden ikke anses for have leveret en ydelse til den sidst registrerede ejer vedrørende affaldsbehandling af bilen. I SKM2004.211.TSS har SKAT udtalt, autoophuggere skal betale moms af den pris, som en bilejer betaler for få skrottet en bil. Det gælder også i de situioner, hvor autoophuggeren betragter sig som køber af bilen, når han i henhold til en transporterklæring får udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordning for Biler. Det fremgår, anledningen til præcisere reglerne for for den momsmæssige behandling af udbetaling af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med affaldsbehandling af biler var, en registreret ophugningsvirksomhed havde tilkendegivet, virksomheden opfter forholdet på den måde, når en bil indleveres til skrotning så køber virksomheden bilen for f.eks. 1.000 kr. Prisen er betinget af, ophugningsvirksomheden samtidig får overdraget bilens
Side 3/10 registreringstest samt en skrotningstest, hvor bilejeren ved sin underskrift transporterer sit krav på skrotningsgodtgørelse til virksomheden. Når ophugningsvirksomheden efterfølgende affaldsbehandler bilen, og i henhold til transporterklæringen får udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordning for Biler, er det virksomhedens opftelse, der ikke skal betales moms af denne godtgørelse, idet der er tale om affaldsbehandling af "virksomhedens egen bil". SKAT har i den situion lagt til grund, der skal betales moms af det resterende beløb (750 kr.), idet beløbet må anses som betaling til den registrerede ophugningsvirksomhed for håndteringen af bilen (ophugningen). SKAT er blevet opmærksom på, Miljøordningen for Biler ved brev af 23. november 2005, "orientering til autoophuggerne", har ændret praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse. Det fremgår af det omhandlede brev til autoophuggerne, Miljøstyrelsen har besluttet ændre praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse, så det ikke længere er en forudsætning, skrotningstesten er underskrevet af den sidst registrerede ejer. Skrotningstesten kan herefter være underskrevet af ejeren, uden denne har været registreret som ejer af bilen. Det er dog en betingelse for udbetaling af skrotningsgodtgørelse til ejeren, Miljøordning for Biler modtager dokumention for ejerforholdet i form af købekontrakt eller tilsvarende, som er underskrevet af den sidst registrerede ejer. Miljøstyrelsen har efterfølgende bekræftet denne fremstilling af praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse, idet styrelsen dog bemærker, : "...ifølge 4 i bek. Nr. 480 af 19. juni 2002 (bilskrotningsbekendtgørelsen) skal borgere, virksomheder, offentlige og prive institutioner aflevere udtjente køretøjer til en virksomhed som er registreret til foretage særskilt behandling, jf. 6. En bil er udtjent, når den er affald, jf. 2 nr. 9. Et køretøj er affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter skille sig af med det eller er forpligtet til skille sig af med det, jf. den generelle affaldsdefinition i affaldsbekendtgørelsen (bek. 619 af 27. juni. 2000). D.v.s. hvis en bilejer har besluttet sig for, skille sig af med sin bil, fordi bilejeren mener det er en udtjent bil, og kører hen til en registreret affaldsbehandler, mener Miljøstyrelsen, denne er forpligtet til affaldsbehandle bilen uanset om den registrerede affaldsbehandler køber bilen eller modtager den til affaldsbehandling. Det centrale bliver her, ejerens intention, da han har henvendt sig til den registrerede affaldsbehandler. Hvis en bil ikke er affald, kan en registreret ophugger købe en bil på linie med alle andre. Hvis en registreret ophugger køber en brugt bil, som ikke er affald, kan den registrerede ophugger slev afgøre, hvad der skal ske med bilen." Sammenftende bemærker SKAT, ved den af Miljøstyrelsen ændrede praksis er det herefter muligt ophugningsvirksomheder kan anses som ejer i miljølovens forstand af biler, som virksomheden ifølge købekontrakt har ejendomsretten til. Det vil i disse tilfælde bero på ophugningsvirksomheden som ejer afgøre, hvordan der skal forholdes med bilen. Det følger endvidere heraf, ved
Side 4/10 eventuel efterfølgende ophugning af bilen, kan ophugningsvirksomheden ikke anses for have leveret en ydelse til bilens tidligere ejer vedrørende affaldsbehandling, hvorfor ophugningsvirksomheden i disse tilfælde ikke skal betale moms af nogen del af skrotningsgodtgørelsen." Forklaringer Direktør Finn Skytte har forklaret, han køber en bil på en slutseddel, og de ejer så bilen. De miljøbehandler bilerne sommetider, og sommetider sælger han dem videre alt efter standard. Hans kone har sagt, hun ikke kunne forstå, de skulle betale moms af den samme vare to gange. Revisoren sagde, de skulle have en ny konto. De henvendte sig til Lars Rindbo i SKAT og drøftede spørgsmålet frem og tilbage. Han fandt ud af, der var forskellige opftelser af, om der skulle betales moms. I Viborg eller Vejle skulle man ikke svare moms. Der kom en ny meddelelse fra SKAT om, hele landet skulle rette ind efter, der ikke skulle betales moms af eget arbejde. Han betalte moms indtil dette tidspunkt. Han gav imidlertid ikke op, for han kunne ikke forstå, der kunne være nogle regler, der var i strid med et EU direktiv eller var ulovlige. Han talte med Eyvind Vesselbo, og der kom en ændring af bekendtgørelsen. Skrotpræmien kunne udbetales til ejeren af en bil, selv om ejeren ikke var registreret som ejer af bilen. Miljøstyrelsen og SKAT var uenige og havde forskellige opftelser. Miljøstyrelsen overgav sig, og de fik medhold i, de kunne købe en bil på en slutseddel. De svarede stadig moms. De diskuterede fors med SKAT, og der blev afholdt møder. Han var i forbindelse med Lars Rindbo og Stig Jacobsen. SKAT overgav sig og lavede i 2006 en ny bekendtgørelse, og denne bekendtgørelse blev tilpasset til hans opftelse af spørgsmålet. De sagde, han ikke skulle betale moms, og SKAT reagerede ikke på, han ikke betalte. Han ville også have momsen tilbage fra tiden 2000 til 2003, men det kunne han ikke få. Så sagsøgte de SKAT. Det var også Kristian Jensen og Tom Behnkes opftelse, der ikke skulle betales moms, og Kristian Jensen blev kaldt i samråd. Det var vist nok den 22. april i 2008 eller 2009, det blev sagt, der ikke skulle betales moms. Der kom imidlertidi en ny meddelelse i december 2009. Han kan ikke huske, om meddelelsen kom i 2009 eller 2010, men den var i strid mod lovgivningen og et EU direktiv og praksis. Miljøstyrelsen blev tvunget af SKAT til skifte opftelse, og det blev herefter sådan, der skulle et være en registreret ejer af en bil for få udbetaling af skrotpræmien. Han betaler ikke moms længere, for der er ikke tale om nogen avance. De opgør momsen. Der var et meget kort møde den 15. marts 2010 på Kammeradvokens kontor. Han kan huske, de kom ind, og hans advok spurgte Jens Drejer om, hvorfor der ikke var opkrævet moms i de tre år, der var gået. Jens Drejer sagde direkte, det var fordi, der var alt den støj omkring Finn Skytte. Drejer var den eneste, der sagde noget på mødet. De stillede spørgsmålet, om der skulle betales moms af deres eget arbejde, og Drejer svarede "Jeg er ikke konsulent for jer", og så gik de fra stedet. Mødet tog under et minut. Det kan godt være, han har forklaret i landsretten, selskabet ikke siden januar
Side 5/10 2006 havde betalt moms af forskellen mellem skrotningsgodtgørelsen og bilen pris. Han mener dog, de betalte indtil december 2006. Det var ikke ham, der lavede bogholderiet. Det var meddelelsen fra Miljøstyrelsen, der ste andre oplysninger i gang. Medierne tog også f blandt andet i Nick Hækkerup efter, miljømyndighederne havde ændret praksis, og der gik yderligere et år, inden SKAT accepterede det. Han kan ikke erindre alle doerne. De anmodede ikke om få et bindende svar om spørgsmålet fra SKAT. De var i tiden fra 2004 til 2007 i kontakt med Rindbo. Det var ham, der havde fået dem til ændre meddelelserne SKAT rettede ind i 2006. SKAT ville dog ikke gå med til, der kunne ske tilbagebetaling af moms fra tidligere år. Kammeradvoken sagde også i Højesteret, sten ville tabe 192 millioner kroner, hvis de tabte sagen, og SKAT var interesseret i få lukket sagsøgeren ned. Efter hans opftelse var det Jens Drejer, der kom frem med oplysningerne om, der var for meget støj. Han har ikke synkroniseret sine udtalelser med nogen. Det er ikke ham, der har sagt, de to anste hos SKAT skulle afhøres som vidner. Advok Niels Lomborg har forklaret, der var et møde hos Kammeradvoken forud for sagen i landsretten. Der var fire medarbejdere fra SKAT, herunder Jens Drejer og de to kvindelige medarbejdere. Kammeradvoken bød velkommen, og så kom nogle bemærkninger fra Jens Drejer. Det var ikke Jens Drejer, der sagde det med, der var for meget støj. Bemærkningen kom fra en af de to kvindelige medarbejdere, men han kan ikke huske, hvem der sagde det. Han spurgte selv om, hvorfor der ikke var foretaget kontrolbesøg, og der blev sagt, det ville give for meget støj. Han stillede et spørgs-mål om, hvorvidt der skulle betales moms, hvis man købte en bil i et selskab, og hvis miljøbehandlingen skete i et andet selskab. Men det ønskede Jens Drejer ikke udtale sig om, og så mente de ikke, der var nogen grund til forsætte mødet. Han sendte en telefax af 8. marts til Kammeradvoken om sine oplevelser på mødet. Han havde været advok for sagsøgeren siden 2006 eller 2007. Han havde været med i hele forløbet efter sktemeddelsen fra 2006. SKAT ville tilbagebetale momsen, hvis de kunne finde et sted placere ansvaret. Sagsøgeren havde i 2007 og 2008 anlagt et anerkendelsessøgsmål mod Miljøstyrelsen om, de skulle have ageret anderledes, men Østre Landsret mente ikke, sagsøgeren havde en retslig interesse i sagen. Derfor anlagde de sagen mod SKAT i januar 2009. Han rådgav ikke sagsøgeren om, sagsøgeren kunne indhente et bindende svar fra SKAT. Efter sktemeddelelsen 2007 var der meget støj omkring sagen efter udtalelser fra ministeren. For ham var der ikke tvivl om, der efter sktemeddelelsen fra 2006 ikke skulle betales moms. Han har bøjet sig for afgørelsen fra Højesteret, selv om han ikke er enig i den. Det fremgår følgende af en skrivelse af 8. marts 2010 fra advok Niels Lomborg til Kammeradvoken:
Side 6/10 "... I forlængelse af vores møde den 5. Ds. skal jeg for god ordens skyld stadfæste, Skteministeriet på mødet oplyste: " skteministeriet var bekendt med Danish Car Services ApS ikke efter SKMéren af 2006 havde indbetalt moms i forbindelse med skrotningsgodtgørelsen og man ikke havde foretaget sig noget i den anledning uagtet man forts mente der skulle betales moms. Begrundelsen herfor var som det blev oplyst, man følte der var for meget "støj" omkring Danish Car Service ApS. Jeg skal samtidig stadfæste Skteministeriet på min forespørgsel om, hvorledes man vil behandle momsen, hvis biler blev købt i et selskab og miljøbehandlet i et søsterselskab oplyste, man ikke var konsulenter og ikke ønskede udtale sig herom...." Det fremgår af en erklæring af 4. september 2014 fra kontorchef Lene Skov Henningsen følgende: "... Min erindring om mødet er relivt svag. Jeg har siden 1. januar 2010 ikke haft ansvar for momsområdet i Skteministeriets Departement og har derfor ikke beskæftiget mig med sagen siden primo 2010. Jeg kan dog bekræfte, jeg deltog i mødet sammen med andre repræsentanter fra Skteministeriet, herunder Winnie Jensen. Mødet var ganske kort. Efter en indledning fra Kammeradvoken, fremførte Finn Skyttes advok, hvad han gerne ville opnå med mødet. Skteministeriets representant svarede negivt på dette, hvilket førte til, Finn Skytte og hans advok ikke mente, mødet skulle fortsætte og derfor rejste sig og forlod mødet. Der var således intet reelt mødeindhold. Jeg har ingen erindring om, kontrolbesøg i Finn Skyttes virksomhed blev drøftet på mødet. Jeg mener ikke, Winnie Jensen eller jeg selv på noget tidspunkt tog ordet på mødet. Jeg har ingen erindring om, nogen deltager fra Skteministeriet skulle have udtalt, SKAT ikke havde foretaget kontrolbesøg hos Finn Skytte, fordi det ville have medført for megen støj. Skteministeriets deltagere i mødet havde kompetencer inden for det juridiske område, ikke SKATs kontrol- og indssområde, så derfor er det lidt svært forestille sig, Skteministeriets deltagere skulle have udtalt sig om SKATs kontrolbesøg. Jeg kan således hverken be- eller afkræfte, der på mødet blev sagt, årsagen til den manglende kontrolbesøg var, SKAT ikke ønskede støj, men det forekommer mig ikke sandsynligt, en sådan udtalelse skulle være faldet." Det fremgår af en erklæring af 5. september 2014 fra direktør HR og Stab Winnie Jensen følgende:
Side 7/10 "... Jeg husker, jeg deltog i et konkret møde hos kammeradvoken i marts 2010. Jeg husker, jeg deltog i et møde hos Kammeradvoken med henblik på drøfte momsmæssige spørgsmål i relion til en verserende sag (Danish Car Service). Jeg har gennemgået min kalender og kan se, det var den 5. marts 2010. Fra Skteministeriet deltog jeg og tre kolleger herunder daværende lovdirektør Jens Drejer. Min erindring om mødet er følgende: Da alle var til stede, herunder Finn Skytte og hans rådgiver, bød Kim Lundgaard Hansen (fra Kammeradvoken) velkommen. Herefter redegjorde Jens Drejer for Skteministeriets holdning de momsmæssige spørgsmål, der havde relion l den konkrete sag, som var årsagen til mødet. Umiddelbart efter Jens Drejers redegørelse ønskede Finn Skytte, mødet blev afsluttet, hvorefter han og rådgiveren forlod mødet. Mødet blev således ganske kort, og jeg har ingen erindring om overhovedet have udtalt mig på mødet...." Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, sagsøgte som følge af SKM 2006.751 og Miljøstyrelsens skrivelse af 23. november 2005 ikke har været berettiget til opkræve moms af sagsøgers miljøbehandling af egne biler i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009, eftersom: Skrotningsgodtgørelsen ved Miljøbehandling af egne biler efter SKM 2006.751 s ordlyd må anses for en momsfri ydelse (internt arbejde). sagsøger som følge af SKM 2006.751 samt Miljøstyrelsens skrivelse af 23. november 2005 har været i god tro om, skrotningsgodtgørelsen har været en momsfri ydelse, ved miljøbehandling af egne biler. Sagsøgte ikke har bragt sagsøger ud af denne opftelse i forbindelse med sagsøgtes kontrolbesøg hos sagsøger i nærværende sags omhandlede periode. Sagsøgte herved med rette har indrettet sig på, skrotningsgodtgørelsen var en momsfri ydelse. Sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet i forhold til håndhævelse af en anden tolkning af praksis end sagsøgers for nærværende sags omhandlede periode. Sagsøgte har gjort gældende,
Side 8/10 det ved Højesterets dom i SKM 2012.529HR er fastslået, når sagsøgeren skrotter biler, der er indleveret til sagsøgeren, leverer sagsøgeren en momspligtig skrotningsydelse til bilejeren. Det fremgår af stævningen, sagsøgeren accepterer Højesterets result og altså accepterer, det er i overensstemmelse med en korrekt anvendelse af momsreglerne, der er rejst krav om efterbetaling af moms ved SKATs afgørelse som stadfæstet ved Landsskterettens kendelse (bilag 1). Sagsøgeren gør imidlertid gældende, meddelelsen optrykt i SKM 2006.751 efter sin ordlyd må forstås således, den indebar, sagsøgeren ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse, men derimod en momsfri intern ydelse (skrotning af egne biler). Herved er der efter sagsøgerens opftelse skabt en praksis, som ikke med tilbagevirkende kraft kan ændres i forhold til sagsøgeren ved SKATs afgørelse. Det bestrides, der er noget grundlag for fortolke meddelelsen på denne måde, hvilket ville være klart i strid med det, der som fastslået ved Højesterets dom er en korrekt forståelse af momsreglerne. Tværtimod fremgår det helt klart af meddelelsen, en skrotningsvirksomhed, der får indleveret en skrotbil (affald), er forpligtet til skrotte bilen, og den efterfølgende skrotning derfor ikke kan betragtes som skrotning af en bil, som den pågældende virksomhed har købt, og som skrotningsvirksomheden herefter kan vælge skrotte eller ej. Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, hvilket det påhviler ham gøre, jf. SKM2011.587H, der består den af ham hævdede praksis, der tilsiger, sagsøgeren konkret leverede en momsfri intern ydelse i form af skrotning af egne biler. Det bestrides, sagsøgeren under hensyn til meddelelsens udformning kan hævdes have været i god tro om den momsmæssige behandling. I øvrigt er det i relion til betaling af skter og afgifter ikke afgørende, om den betalingspligtige tror eller ikke tror, der skal betales sk eller afgift. Afgørende er derimod, om der objektivt foreligger en betalingspligt, og dette spørgsmål er afgjort utvetydigt ved højesteretsdommen mellem netop sagens parter, hvor det er fastslået, Skteministeriet har været berettiget til opkræve moms hos sagsøgeren af dennes skrotningsydelser til de bilejere, der har indleveret biler til skrotning hos sagsøgeren. Det bestrides videre, Skteministeriet har udvist en adfærd, der kunne give sagsøgeren grundlag for mene, Skteministeriet var af den opftelse, sagsøgeren ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse. Som det fremgår af sagsfremstillingen i bilag 3, har Skteministeriet hele tiden været af den opftelse, der var tale om, sagsøgeren leverede momspligtige skrotningsydelser. Sagsøgerens synspunkt om, Skteministeriet i kraft af
Side 9/10 manglende påtale ved kontrolbesøg skulle have underbygget sagsøgerens opftelse af retsstillingen, er vanskeligt forstå, når der henses til, det fremgår af bilag 3, Skteministeriet på intet tidspunkt faktisk har gennemført et kontrolbesøg, før kravet blev rejst over for sagsøgeren. Der henvises herved navnlig til bilag 3, side 3, 2. 5. afsnit. Der er derfor intet grundlag for nå frem til, sagsøgeren skulle kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra myndighederne allerede fordi, der ikke foreligger nogen tilkendegivelse, jf. herom Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.4.3. De øvrige betingelser for støtte ret på en sådan tilkendegivelse er heller ikke opfyldt. Det bestrides endelig, SKAT skulle have udvist retsfortabende passivitet, idet varslingsreglerne i skteforvaltningsloven regulerer, i hvilket omfang afgiftsmyndighederne kan rejse et krav bagudrettet. Sagsøgeren kunne i øvrigt på intet tidspunkt blandt andet som følge af den verserende retssag, der endte ved den ovenfor omtalte Højesteretsdom være i tvivl om, Skteministeriet var af den opftelse, sagsøgeren leverede momspligtige skrotningsydelser. Rettens begrundelse og afgørelse Retten kan ikke tiltræde sagsøgerens opftelse om, meddelelsen fra 2006 skal forstås således, der i alle tilfælde, hvor en bil som erhverves af sagsøgeren ved købekontrakt og som derefter affaldsbehandles, ikke skal betales moms af skrotningsgodtgørelsen, fordi der så er tale om, det beror på sagsøgerens beslutning, om der er tale om affald, og der bliver tale om en ydelse, som leveres til eget firma og er en momsfri intern ydelse. Meddelelsen præciserer, det er sælgerens intention, der er afgørende. Sagsøgeren kan herefter ikke få medhold i sin påstand om, selskabet på grund af denne meddelelse, kunne anse sig i god tro med hensyn til, om der skulle svares moms eller ej. Sagsøgeren betalte ikke moms for skrotningsgodtgørelser i tiden fra januar 2006 og fremefter, og de senere meddelelser fra SKAT fik ikke fik sagsøgeren til genoptage betalingen. Først efter Vestre Landsret den 12. maj 2010 havde afsagt dom i den tidligere sag mellem samme parter med gengivelse af Finn Skyttes forklaring om, der ikke blev betalt moms af skrotningsgodtgørelsen, fremste SKAT den 18. maj 2010 en opfordring til sagsøgeren om betaling af de momsbeløb, som selskabet var forpligtet betale. Sagsøgte har været berettiget til kræve efterbetaling for den periode, som denne sag drejer sig om, jf. reglerne i skteforvaltningslovens 31. Sagsøgte har ikke udvist passivitet eller en anden adfærd, der kan medføre, sagsøgeren kan få medhold i sin påstand om tilbagebetaling af momsen. Det bemærkes herved særligt, sagsøgeren på grund af den sag, der verserede mellem parterne vedrørende en tidligere periode, måtte være klar over, det var sagsøgtes opftelse, der forts skulle betales moms, og det forhold,
Side 10/10 der ikke blev foretaget kontrolbesøg hos sagsøgeren - uanset årsagen hertil - kunne ikke berettige sagsøgeren til forvente, sagsøgte ville være afskåret fra gøre momskravet gældende. Sagsøgerens påstand tages herefter ikke til følge. Med hensyn til sagsomkostningerne bemærkes, beløbet er til dækning af sagsøgtes udgift til advok. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Skteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, Danish Car Service ApS, nedlagte påstand. Sagsøgeren, Danish Car Service ApS, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 75.000 kr. til sagsøgte, Skteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a. Marianne Sonne dommer /swm Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Randers, den 7. oktober 2014. Emma Schwartz-Christensen, elev