Det er stadig fyringsgrund at blive gravid. Juni 2007 Den Grønne Landsbrancheklubs Repræsentantskab Nr. 4. se side 12-13

Juni 2007 Den Grønne Landsbrancheklubs Repræsentantskab Nr. 4 Det er stadig fyringsgrund at blive gravid se side 12-13 Overenskomstkravet, er højere løn, s. 4-7 De store gartnerier har stigende overskud, s. 8-9 Ree Dyrepark redder geparder, s. 14-15 Lej en ferielejlighed i Berlin, bagsiden Magasinet for: Anlægsgartnere Blomsterbindere Groundsmen Dyrepassere Elever Frilandsgartnere Gartneriarbejdere Landarbejdere Greenkeepere Dyreassistenter Maskinførere Planteskolegartnere Servicegartnere Skovarbejdere Væksthusgartnere Kirkegårdsansatte Grønne gårdmænd Jordbrugsteknologer

32. årgang ISSN 0109-2324. Grønt3Fpunkt er medlemsblad for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub Oplag 12.000. 8 numre årligt. Redaktionsudvalg: Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet og af Kommunikationsbureauet Citat. Ansvarshavende redaktør: Flemming H. Grønsund Medlemskab og abonnement for 3F medlemmer 75 kr. Abonnement virksomheder og organisationer 150 kr. årligt. Giro nr. 6 26 83 31 Tlf. 65 91 25 30 Annoncer: Mediakonsulent Gitte Pedersen, gitte@mediakonsulenten.dk, tlf. 59 31 73 63 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Sidste frist for indsendelse af stof til næste nummer er den 17. juli 2007. Indlæg sendes til Flemming H. Grønsund på flemming@3f.dk Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Den Grønne Landsbrancheklub Repræsentantskab Formand: Flemming H Grønsund, Uranienborg Allè 9, 2860 Søborg. Tlf. 39 69 42 17, mobil 28100856, flemming@3f.dk Kasserer: Sonja M Pedersen Prinsesse Maries Allè 3, 5000 Odense C, smrp@vip.cybercity.dk. Kasserer træffes på tlf. 65 91 25 30 på hverdage mellem kl. 17 og 20. Brancher: Anlægsgartnere, privat sektor, samt ansatte i serviceerhvervene Aage Christiansen Tlf. 23388941, chrisper@stofanet.dk Anni Alslev Pedersen Tlf. 86 20 98 35, anni_ap@hotmail.com Finn Holm Olsen faglig@telia.com Gartneri og planteskole Tina Bak Hansen Tlf. 97 57 47 08 mobil 23 62 97 18, tina.hansen@3f.dk Jørgen Kruse Pedersen Tlf. 65 96 01 12, jorgen.kruse@mail.dk Viktor Petersen Tlf. 98187195 Kommunalt ansatte Poul S. Dahl Tlf. 75 53 69 47, poul.s.dahl@stofanet.dk Bjarne Strandhave Pedersen Tlf. 57 52 52 14 Erik Brochmann Tlf. 54 92 32 31, ecb@nakskovnet.dk Statsligt ansatte Henrik Jørgensen Tlf. 59 91 43 33, Henrik.jorgensen@agrsci.dk Anne-Mette Egtved Nielsen Tlf. 86 94 72 61, m-nielsen@mail.tele.dk Lars Kvistgaard Tlf. 30 82 90 45, l.kvistgaard@mail.tele.dk Jordbruget Jørgen Horsbøl Rasmussen Tlf. 75 24 10 63, horsbol@rasmussen.mail.dk Thomas Møller Tlf. 21 47 77 67, thomas@3f.dk Den Grønne Landsbrancheklub Bestyrelsesformand, forhandlingssekretær Peter K Holm Tlf. 88 92 02 58, peter.holm@3f.dk Næstformand, forhandlingssekretær Hanne Gram Tlf. 88 92 01 53, hanne.gram@3f.dk Ungdomsrepræsentant Pia L.F. Olsen pialf@olsen.mail.dk Indhold Leder Grønne 3F medlemmer kræver mere i løn og højere pension.............................. 3 Praktikantaftale med GLS-A skal opsiges............ 3 Stor medlemsundersøgelse om 3F medlemmers krav til de grønne overenskomster................ 4-7 Største investeringer i 18 år........................ 8 Arbejdsdrenge i planteskole fik efterbetalt 40.000 kroner................................. 10 Anlægsgartner bortvist for én times fravær............ 10 Grøn gårdmand fik efterbetalt 77.000 kroner........... 10 Lærling urimeligt bortvist fra anlægsgartneri.......... 10 Planteskole efterbetaler 33.000 kroner i pension....... 10 Forbudt at snyde en jordbærplukker................. 11 Polakker får feriepenge af konkursramt vikarbureau..... 11 En alt for lang barsel.............................. 12 Lykkelig gravid og ulykkelig fyret.................... 13 Geparders kærlighedsliv og andre sjove arbejdsopgaver........................... 14 Pas på kørekortet................................ 16 Lønninger pr. 1. april 2007 for kommunalt ansatte elever 16 Skovarbejdernes Landsklub........................ 17 1ste ordinære generalforsamling afviklet............. 17 Puddeltarme og aborresuppe....................... 18 Nu rejser GLS-A sag mod hele 3F.................... 18 Snart skal smøgen slukkes......................... 19 Sommerkonkurrence for børn....................... 20 Krydsord....................................... 20 Nordens største roterende rutschebane............... 21 Nyt stort grønt uddannelsescenter................... 21 Grønne overenskomster på fremmedsprog............ 21 3F parat til at lempe Østaftale..................... 22 Drømmejob i grønt3fpunkt..................... 22-23 Sluk smøgen og hop af cyklen..................... 24 Din egen lejlighed i Berlin......................... 24 se side 8-9 se side 10-11 se side 12-13 se side 10-11 Deadline og udgivelsesplan for grønt3fpunkt 2007 Deadline Ude uge 17. juli. 32 28. aug. 38 9. okt. 44 20. nov. 50 Forsidebillede: 25-årige Louise Pihl blev fyret da hun fortalte sin arbejdsgiver, at hun var gravid. Hun var blot 10 uger henne, så der var god tid til at indrette børneværelset. Læs artikel på side 12-13 2

Grønne 3F medlemmer kræver mere i løn og højere pension Leder af Flemming H. Grønsund Privat- og offentlige ansatte gartnere, skovarbejdere, dyrepassere m.fl. er alle enige om én ting, næste års overenskomstforhandlinger drejer sig om flere kroner i lønningsposen. En omfattende undersøgelse blandt grønt3fpunkts læsere dokumenterer, at både offentlige og privatansatte medarbejdere indenfor det grønne område vil have del i lønfesten. Med hele 77,5 % af de afgivne stemmer, kommer kravet om lønforhøjelser ind på en klar første plads. På andenpladsen med 52,4% af stemmerne kommer kravet om udbygning af pensionsordningerne. Det»gamle«krav om lavere arbejdstid kommer ind på en tredje plads. Den Grønne Landsbrancheklub afholdte delegeretmøde 2. juni, hvor netop kravene til overenskomstforhandlingerne i 2008 skulle behandles, og delegeretmødet fulgte de indstillinger, som medlemsundersøgelsen angiver, med krav om betydelige lønstigninger som hovedkrav. At kravet om højere løn er berettiget kan der ikke herske tvivl om. Hvis du har en timeløn på 113 kroner, ligger du helt i toppen på listen over Danmarks dårligst betalte job, dette faktum blæste Jyllands Posten op som en stor nyhed 11. maj. Artiklen beskrev, at en rengøringsassistent indenfor det offentlige område kun tjener 18.000 kr. pr. måned svarende til 113 kr. pr. time og er dermed den lavest lønnende personalegruppe indenfor den offentlige sektor. Privatansatte gartneriarbejdere har desværre den tvivlsomme ære at distancere rengøringsassistenterne med flere længder, når det handler om lav timeløn. En gartneriarbejder har i dag kun 107,66 kroner pr. time, og overenskomsten giver, i modsætning til det offentlige område, ikke den ansatte ret til lønforhandlinger på arbejdspladsen. Timelønnen er så lav, at en ledig gartneriarbejder ofte har problemer med at modtage højeste dagpengesats under ledighed. Samtidig oplever vi fornyet optimisme hos de danske gartnerier, som i 2006 havde de største investeringer i 18 år og med stigende overskud. Anlægsgartnerbranchen klarer sig også flot i øjeblikket med store overskud, som den øvrige del af anlægsbranchen, så der er råd til ordentlige lønninger. Normallønsområdet gav ved dette års overenskomstforhandlinger en lønstigning på omkring 6 kr. pr. time eller 1.000 kr. pr. måned, hvert år, de næste tre år. Resultatet må ikke blive ringere for de offentlige og privat ansatte i den grønne branche, ved næste års overenskomstforhandlinger. Skal det grønne erhverv overleve, kræver det også en anstændig løn de ansatte kan overleve på. Praktikantaftale med GLS-A skal opsiges I 1997 længe før der var snak om Øst-udvidelser i EU, og hvor problemerne om ulovlig udenlandsk arbejdskraft var minimeret til ganske få tilfælde, indgik det daværende SiD en fornuftig aftale med Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (nuværende GLS-A) om beskæftigelse af udenlandske praktikanter. Ordningen havde til hensigt at regulerer, antallet af praktikanter på arbejdspladserne og sikre de ansatte løn i henhold til overenskomsten. I dag 10 år efter er brugen af udenlandske praktikanter eksploderet og hovedparten af dem, som er beskæftiget indenfor jordbruget, mangler lovlig opholds- og arbejdstilladelse, og deres faglige kvalifikationer er ofte på fuld højde med faguddannede landarbejdere. Ansættelsen som praktikant benyttes i dag som blåstempling for brugen af billige udenlandske landarbejdere. Derved mister praktikantaftalen sin berettigelse, og fungerer i dag som et løntrykkende instrument, som placerer voksne arbejdere på fagets laveste elevløn. Kontrollen med antallet af praktikanter virker ikke effektivt, så den del af aftalen er også faldet bort. Derfor bør praktikkantaftalen opsiges i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og 3F bør forhandle en ny, som kan leve op til nutidens krav, om ordentlige løn og arbejdsforhold. 3

OK 2008 Stor medlemsundersøgelse om 3F medlemmers krav til de grønne overenskomster Den til dato største medlemsundersøgelse om grønne 3F medlemmers forslag til de kommende overenskomstforhandlinger sender klare signaler om højere løn og pension til ansatte inden for de grønne brancher. Af Flemming H. Grønsund Ud over løn ønsker de grønne 3F medlemmer mere fritid og bedre muligheder for efteruddannelse, desuden er ønsket om bedre seniorordninger havnet højt på ønskelisten. Kravet om højere løn skal naturligvis ses i lyset af konjunkturerne i samfundet, hvor virksomhedernes overskud aldrig har været større, og arbejdsløsheden er historisk lav. Dette forårs overenskomstforhandlinger gav et resultat på normallønsområdet med lønstigninger på op til 3.000 kroner om måneden, og dette resultat ønsker de grønne 3F medlemmer også skal smitte af på deres brancheområder. Næsten 78 % har sat kravet om højere løn som højeste prioritet ved overenskomstforhandlingerne. Reallønsgaranti Men en højere stigning på grundlønnen er ikke meget værd, hvis arbejdsgiveren kan modregne lønstigningen i de personlige tillæg, som er forhandlet på arbejdspladserne. Derfor kræver de grønne 3F-medlemmer også reallønsgaranti, således at arbejdsgiveren ikke i fremtiden skal have modregningsmulighed i overenskomsten. Inden for de statslige arbejdspladser har man i lighed med de kommunale arbejdspladser aftalt mulighed for forhandling af løn på arbejdspladserne, men i modsætning til de kommunale kollegaer, er der ikke afsat økonomi til Ny Løn, og dette betyder at mange statsansatte ikke har fået del i de lokale lønforhandlinger. De statsansatte ønsker derfor også reallønsgaranti. På den baggrund kommer forslaget om reallønsgaranti ind på en tredje plads med lidt over 64 % af de afgivne stemmer. Pensionsrammen skal sprænges Pensionen er meget forskellig for ansatte inden for den offentlige og den private sektor. Offentligt ansatte har flere steder ret til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på op til 18 %, mens pensionen hos de privatansatte i øjeblikket ligger på 11,55 %, hvoraf de ansatte selv betaler 1/3 af bidraget. Uanset disse store forskelle er der på tværs af brancherne enslydende krav om højere pension, hvilket nok er et tegn på at 3F-medlemmerne ikke har den store Alle brancher samlet krav til overenskomstforhandlingerne på det grønne område 2008 Lønforhøjelse til alle 262 Højere pension 177 Arbejdstidsnedsættelse 145 Reallønsgaranti 127 Fuld løn under efteruddannelse 96 Bedre seniorordninger 79 A Total Højere ferieprocent 77 Fuld løn sygdom uden maks. Periode 75 Flere betalte fridage 67 Sundhedsordninger 67 0 50 100 150 200 250 300 4

OK 2008 GODE BILISTER KØRER R SIG IGEN TIL REKORDOVERSKUDOVERSKUD Bonuscheck på 210 mio. kr. til medlemmerne af GF-FORSIKRING Jens Myrup - medlem af GF Ring 54 70 77 84 eller besøg billigere-bilforsikring.dk Billigere-bilforsikring.dk GF - Skov og Natur Torvet 11 4990 Sakskøbing klub129@gf-forsikring.dk tillid til de offentlige efterløns- og alderspensionsordninger. Det bliver spændende, om det lykkes den grønne branche at sprænge aftalen på DA-området med en pension, som udvikler sig udover 12 %. Afslutningsvis skal det bemærkes, at ønsket om sundhedsordninger i overenskomsterne så småt begynder at rykke ind på hitlisten over overenskomstkrav. Det er formentlig et krav, vi vil se styrket indenfor de nærmeste år. Inspiration til forhandlerne Medlemsundersøgelsen skal bruges som inspiration til medlemmerne i forhandlingsudvalgene som skal vælges på 3F s kommende kongres og er desuden blevet brugt som inspiration ved den Grønne Landsbrancheklubs delegeretmøde, som blev afholdt i Odense 2. juni, Her behandlede landsbrancheklubbens 70 delegerede de indsendte overenskomstkrav som er blevet udarbejdet i de lokale 3F afdelinger, på baggrund af diskussioner på arbejdspladserne. Alle brancher Emner Antal Procent Lønforhøjelse til alle 262 77,7% Højere pension 177 52,5% Arbejdstidsnedsættelse 145 43,0% Reallønsgaranti 127 37,7% Fuld løn under efteruddannelse 96 28,5% Bedre seniorordninger 79 23,4% Højere ferieprocent 77 22,8% Fuld løn sygdom uden maks. Periode 75 22,3% Sundhedsordninger 67 19,9% Flere betalte fridage 67 19,9% Danske Anlægsgartnere Anlægsgartnere Indendørsbeplantning Golfbaner Ansatte under en overenskomst med Danske Anlægsgartnere ligger i spidsen blandt medlemmer, som ønsker mere i løn. Hele 82,2% har sat lønkravet Emner Samlet Procent Lønforhøjelse til alle 74 82,2% Højere pension 67 74,4% Reallønsgaranti 58 64,4% Arbejdstidsnedsættelse 57 63,3% Fuld løn under efteruddannelse 54 60,0% Fuld løn sygdom uden maks. Periode 21 23,3% Sundhedsordninger 12 13,3% Ret til en årlig lønforhandling 10 11,1% Højere ferieprocent 9 10,0% Flere betalte fridage 9 10,0% som den højeste prioritet. Anlægsgartnerfaget har traditionelt været et fag hvor efteruddannelse har stor interesse. Der er derfor meget naturligt at netop denne branche har kravet om fuld løn under efteruddannelse placeret som femte prioritet i undersøgelsen, hvilket er den højeste placering kravet har fået blandt alle brancher. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at se det store fald i tilslutningen fra krav nr. 5 om løn under efteruddannelse på 60% til krav nr. 6, som omhandler ret til fuld løn under sygdom som kun får 23% af de afgivne stemmer. På delegeretmødet 2. juni i Odense blev nedennævnte hovedkrav udtaget. 1. Timelønnen hæves 10 kr. pr. time hvert overenskomst år 2. Pensionsbidraget hæves med 0,9% hvert overenskomst år. 3. Mere frihed, med betalte spisepauser 4. Betalte skoleudgifter for elever under skoleophold 5. Ret til 3 ugers selvvalgt betalt efteruddannelse

OK 2008 GLS-A Gartneri og planteskole Skovbrug Jordbrug Dyrepassere Emner Samlet Procent Lønforhøjelse til alle 37 77,1% Højere pension 24 50,0% Reallønsgaranti 18 37,5% Fuld løn sygdom uden maks. Periode 16 33,3% Arbejdstidsnedsættelse 16 33,3% Fuld løn under efteruddannelse 14 29,2% Højere betaling for week. Og s/h arbejde 14 29,2% Sundhedsordninger 10 20,8% Højere ferieprocent 9 18,8% Særlige vilkår for 3F ansatte 7 14,6% Ansatte indenfor gartneri og jordbrugsbranchen har i modsætning til de øvrige brancher en klar prioritering af hovedkravene, som kun omfatter højere løn og pension. De efterfølgende krav har markant lavere tilslutning, med en mere ligelig fordeling af tilslutningen til de øvrige krav. Så der er ingen slinger i valsen om hvor indsatsen primær skal lægges ved de kommende overenskomstforhandlinger, det handler om løn, løn og løn. På delegeretmødet 2. juni i Odense blev nedennævnte 5 hovedkrav udtaget 1. Timelønnen hæves 10 kr. pr. time hvert overenskomst år 2. Højere pension. 3. Ingen anciennitetskrav i overenskomsten 4. Reallønsgaranti (ingen modregningsret i lønnen) 5. Højere søgnehelligdags betaling Offentligt ansatte Stat Regioner Kommuner Reallønsgaranti og betalt frokost Offentligt ansatte har meget forskellige hovedkrav afhængigt om man er ansat i en kommune/region eller indenfor staten. Samlet krav for kommuner og regioner Emner Samlet Procent Lønforhøjelse til alle 85 72,0% Arbejdstidsnedsættelse 47 39,8% Højere pension 47 39,8% Bedre seniorordninger 45 38,1% Flere betalte fridage 42 35,6% Sundhedsordninger 34 28,8% Højere ferieprocent 30 25,4% Mere ferie 29 24,6% Flere penge til Ny Løn 28 23,7% Ret til en årlig lønforhandling 27 22,9% Samlet følges tendensen som hos de private ansatte med krav om høje løn og pension, men herefter skilles vandende således at de kommunale ansatte ønsker bedre seniorordninger mens de statsansatte vil have bedre reallønsgaranti med indførsels af forholdsmidler til Ny Løn som de ikke har sikkerhed for i dag. I praksis Samlet krav for staten Emner Samlet Procent Lønforhøjelse til alle 23 74,2% Højere pension 18 58,1% Reallønsgaranti 12 38,7% Højere ferieprocent 11 35,5% Flere penge til Ny Løn 10 32,3% Fuld løn sygdom uden maks. Periode 8 25,8% Højere betaling for week. Og s/h arbejde 8 25,8% Bedre seniorordninger 7 22,6% Garanti for fastsatte midler til ny løn i staten 7 22,6% Fuld løn under efteruddannelse 6 19,4%

OK 2008 betyder dette, at mange statsansatte særligt på de små kirkegårde aldrig får forhandlet deres personlige løn, da menighedsrådene ikke har afsat økonomi til lønforhandlingerne. Hos de kommunalt ansatte er ønsket om lavere arbejdstid placeret på en fjerdeplads, og mange som har udfyldt skemaet har som bemærkning skrevet at ønsket om betalt frokostpause i lighed med de statslige kollegaer står højt på ønskelisten. Endelig bør det bemærkes at ønsket om at kunne forhandle løn på arbejdspladsen samt flere penge til Ny Løn sammenlagt giver en indplacering som nr. to på prioriteringslisten med 46,6 % af stemmerne, hos de kommunale gartnere. På delegeretmødet 2. juni i Odense blev nedennævnte hovedkrav udtaget for de kommunale ansatte: 1. Højere måneds/timeløn 2. Ingen karenstid for indbetaling af pension 3. Flere betalte fridage 4. Højere overarbejdsbetaling 5. Bedre regler for holddrift Boligselskaber Almene boligselskaber Gårdlaug Ejerforeninger Ansatte i boligforeninger udgør en mindre medlemsskare i 3F med omkring 100 medlemmer inden for branchen, særligt koncentreret i Københavnsområdet. Der er ikke i dag oprettet nogen landsoverenskomst for branchen, men der er i øjeblikket drøftelser med Boligselskabernes Landsforening om en gartneroverenskomst. Lønkravet i undersøgelsen er mest markant i denne branche hvor næsten 95% har afkrydset lønnen som hovedkrav, efterfulgt af højere ferieprocent og herefter lidt bemærkelsesværdigt kravet om bedre seniorordninger. Samlet krav for gartnere i boligselskaber Emner Samlet Procent Lønforhøjelse til alle 18 94,7% Højere ferieprocent 13 68,4% Bedre seniorordninger 11 57,9% Mere ferie 10 52,6% Arbejdstidsnedsættelse 8 42,1% Højere pension 7 36,8% Ret til en årlig lønforhandling 5 26,3% Frit valg i overenskomsterne 4 21,1% Sundhedsordninger 4 21,1% Mulighed for flekstid 3 15,8% Højere betaling for week. Og s/h arbejde 3 15,8% Fakta om overenskomstundersøgelsen I alt deltog 360 personer i undersøgelsen, heraf var 23 skemaer ugyldige grundet for mange afsatte krydser. Fordelingen er som følger: Væksthus friland 32 Planteskole 8 Skov, land og dyrepassere 8 Anlægsgartneri 65 Golfbaner 12 Indendørsbeplantning 13 Stat/landsby kirkegårde 30 Kommuner 109 Regioner 9 Boligselskaber 19 Ingen angivelse 32 I alt 337 Vinder af 4x4 cirkus Benneweis billetter grønt3fpunkt overenskomstkrav undersøgelse Charlotte Grønhøj Jensen Kirkegårdsansat 3F Aalborg Necdet Gøkce Boligselskab 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening Bygge-, Dorthe Haugaard Jørgensen Anlægsgartnerelev 3F Rymarken Iben Christensen Væksthusgartner 3F Odense GOPS 7

Gartnerianalyse Største investeringer i 18 år Der er optimisme i gartnerbranchen. De store klarer sig godt og har stigende overskud. Men de små har det stadig svært. Tekst og foto: Ingrid Pedersen De gode bliver bedre og de dårlige lukker. Det er konklusionen i den analyse, Fyns Erhvervsrevision har lavet af økonomien i de fynske gartnerier. Analysen viser også, at der er optimisme i erhvervet, for der er et regulært boom i investeringerne. Der blev opført 52.000 kvadratmeter nye væksthuse. Den samlede investering var på 140 millioner, og det er det største beløb siden 1989. For at motivere til at investere er der åbnet en pulje med tilskud, og de gartnerier, der har medvirket i analysen, har sammenlagt modtaget 10,5 millioner kroner i tilskud. Analysen viser dog også, at et stort antal gartnerier er gået konkurs eller lukket af andre grunde i 2006, og de små gartnerier på under 10.000 kvadratmeter havde fortsat underskud. En tredjedel Revisionsfirmaet, Fyns Erhvervsrevision, har analyseret regnskaberne hos 76 fynske gartnerier, der alle er kunder hos firmaet. Gartnerierne ligge hovedsageligt på Fyn, og analysen repræsenterer 154 ha. væksthus. Det svarer til ca. en tredjedel af de danske væksthusareal. 66 potteplantegartnerier og 10 øvrige gartnerier indgår i undersøgelsen. Kun gartnerier, der har været i drift hele året, er medtaget. 43 procent af væksthusarealet i Danmark bruges til at dyrke potteplanter, 28 procent bruges til at dyrke grøntsager. Hele analysen kan læses på www.fer.dk De dårligste er væk Gruppeformand Arne Grevsen, Den Grønne Gruppe i 3F, siger, at det er positivt, at tendensen går mod større og større enheder.»det er ikke en udvikling, jeg begræder, for med større og større enheder, bliver der tale om arbejdspladser, der er mere moderne indrettet, har bedre faciliteter for de ansatte, bedre kantiner og den slags. Det er en fordel for de ansatte,«siger Arne Grevsen.»Analysen viser, at de dårligste virksomheder er væk. De er blevet udskilt i konkurrencen, og jeg skal ikke beklage, at den dårligste tredjedel, der ikke kunne levere varen i form af produkter, der kunne afsættes til den rigtige pris, er lukkede og opkøbt af større

Gartnerianalyse procent af gartnerierne et positivt resultat. I 2006 var tallet steget til 57 procent. Men også i 2006 havde en tredjedel af gartnerierne underskud, en tredjedel lå lige omkring 0 og en tredjedel havde pæne overskud. Priserne for potteplanter steg med to procent. Det er dobbelt så meget som det generelle prisniveau i samfundet, der kun steg med én procent. I 2006 var der et usædvanligt højt antal konkurser og betalingsstandsninger og mange gartnerier ophørte på grund af ejerens alder men samtidig var der stor lyst til at investere. Analysen viser, at optimismen er vendt tilbage, selv om revisionsfirmaet gør opmærksom på, at der ikke er tale om noget tilfredsstillende år. I gennemsnit havde gartnerierne et overskud på 131.000 kr., når en løn til indehaveren på i gennemsnit 320.000 kroner var trukket ud. De danske potteplantegartnerier klarer sig godt. Investeringerne er de største siden 1989. virksomheder,«siger han og peger på, at effektiviteten er stigende.»der produceres mere per kvadratmeter,«konstaterer han. Arne Grevsen beklager, at grønsagsproduktionen ikke klarer sig ligeså godt som blomsterproduktionen.»det fremgår af analysen, at danskerne i stigende omfang er villige til at betale for gode varer, når det drejer sig om blomster. Det er en skam, at det ikke gør sig gældende, når det drejer sig om fødevarer. Men jeg håber, det kommer, så grønsagsgartnerierne også kommer til at nyde godt at folks vilje og evne til at betale for gode produkter,«siger han og tilføjer, at der jo er stor opmærksomhed på sunde fødevarer.»så jeg er optimist også på fødevarernes vegne,«siger han og nævner blandt andet tomatgartnerierne, der leverer virkeligt flotte varer. Han fremhæver blandt andet Alfred og Katrine-tomaten.»Det er den måde, der skal satses på,«erklærer han. Katastrofeår 2004 2004 betegnes som et katastrofeår for gartnerierne Dengang havde gartnerierne i gennemsnit et underskud på lidt over 100.000 kr. Året efter var situationen lidt bedre. Da havde de et overskud på omkring 100.000 kr. og fremgangen er fortsat. Forrige år havde kun 49 Billigere arbejdskraft Lønningerne faldt fra 29,7 procent til 29,1 procent af omsætningen, men både timeløn og produktivitet steg. Gartnerierne på under 10.000 kvadratmeter havde i gennemsnit et underskud på ni kroner per kvadratmeter, mens de store gartnerier har fordoblet deres overskud, så det nu ligger på 16 kroner per kvadratmeter. De store gartnerier udgør 91 procent af omsætningen i de analyserede gartnerier. Gartneriernes udgifter var fordelt på denne måde. Lønnen var en største udgift.

Faglige sager Arbejdsdrenge i planteskole fik efterbetalt 40.000 kroner Fire arbejdsdrenge ansat i Amagerlands- Have og Plantecenter var under deres ansættelse fejlagtigt blevet indplaceret på HK s Handel og Kontor overenskomst, selvom de udførte almindelig forefaldne arbejdsopgaver. Virksomheden har lokaloverenskomst med 3F, som sikrer de ansatte en højere løn. Sagen var under langvarige forhandlinger, da parterne ikke kunne blive enige om, hvorvidt arbejdsdrengene hørte under 3F overenskomsten, men til sidst blev der opnået enighed om efterbetaling af en samlet godtgørelse til de fire arbejdsdrenge, som i mellemtiden var ophørt på arbejdspladsen, på i alt 40.000 kroner. FHG Anlægsgartner bortvist for én times fravær En anlægsgartner ansat hos virksomheden Krogh og Molin i Ishøj blev bortvist, fordi han sammen med en kollega, efter udført arbejde, forlod et arbejdssted en time før arbejdstidens ophør. Virksomheden mente, at forseelsen var af en karakter, der berettigede til en bortvisning uden opsigelsesvarsel. Anlægsgartneren kontaktede 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, som mente, at bortvisningen var helt urimelig, da straffen ikke stod i mål med den minimale fejl. På et efterfølgende mæglingsmøde måtte virksomheden acceptere, at den havde handlet overilet og der blev opnået enighed om efterbetaling af det manglende opsigelsesvarsel på i alt 6.800 kroner. FHG Grøn gårdmand fik efterbetalt 77.000 kroner En grøn gårdmand (kvinde) ansat i et gårdlaug på Amager var gennem flere år blevet indplaceret på en forkert løn og gårdlauget havde også glemt at indbetale korrekt pension. Ved et arbejdspladsbesøg blev 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening opmærksom på problemet og en efterfølgende beregning viste, at den ansatte manglede indbetaling af pension på 26.000 kroner samt 51.000 i løn og ferietillæg. Fejlen var opstået i forbindelse med nyansættelsen af medarbejderen, hvor gårdlauget troede, de var frigjorte fra overenskomsten og derfor havde indplaceret den ansatte på en betydelig lavere løn og pension. Ved et efterfølgende møde i sagen blev parterne enige om efterbetalingen og gårdlauget følger igen overenskomsten med 3F. FHG Lærling urimeligt bortvist fra anlægsgartneri En anlægsgartner-lærling ansat i Københavnervirksomheden Grøn Entreprise blev bortvist, da virksomheden blev opmærksom på, at lærlingen var medejer af sin fars plantecenter. Anlægsgartnervirksomheden mente, at lærlingen havde handlet illoyalt ved ikke at oplyse om medejerskabet, og han blev bortvist med øjeblikkelig virkning. Virksomheden kunne ikke påvise, at lærlingen havde misligholdt sin uddannelse, og der var ikke aftalt regler, som forhindrede den ansattes ret til andet arbejde. Lærlingen kontaktede 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, som forsøgte at ordne sagen lokalt, med henblik på at lærlingen kunne genoptage sin uddannelse, men uden held. På et efterfølgende møde i Det Faglige Uddannelsesudvalg for anlægsgartneri blev der indgået forlig med en godtgørelse til lærlingen på 22.000 kroner. FHG Planteskole efterbetaler 33.000 kroner i pension Ved et rutinetjek konstaterede 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, at planteskolen SITAS ikke havde indbetalt pension for en medarbejder i 6 måneder, ved fagforeningens henvendelse blev sagen bragt i orden, og virksomheden efterbetalte 33.000 kroner til PensionDanmark. FHG 10

Faglige sager Forbudt at snyde en jordbærplukker Akkorden skal være sådan, at man med en normal arbejdsindsats, under normale forhold kan tjene en normal timeløn. Det fastslår en afgørende voldgiftskendelse Tekst og foto: Ingrid Pedersen Arbejdsgiverne kan godt glemme alt om at hyre polsk- eller anden billig arbejdskraft og lave en akkordaftale, der er så dårlig, at de ansatte kun kan tjene 35 kroner i timen. Den slags har altid været overenskomststridigt, men en arbejdsgiver forsøgte sig alligevel, og Den Grønne Gruppe bragte sagen for en faglig voldgift, fordi akkordaftalen ikke havde været forhandlet. Arbejdsgiverforeningen hævdede, at akkordaftalen var bindende. Den fremgik at medarbejderens ansættelsesbevis og af virksomhedens hjemmeside. Akkorden skal forhandles I den konkrete sag blev virksomheden frifundet, men forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe, Morten Fischer-Nielsen fremhæver, at voldgiftkendelsen betyder, at en akkord altid skal forhandles, den skal fastsættes på en måde, så man i normalt tempo kan tjene en timeløn, der ikke ligger under overenskomstens og arbejdstiden skal registreres, så det kan dokumenteres, at lønnen er tjent på 37 timer om ugen. Arbejdsgiveren skal bevise, at der er lavet en akkordaftale. Kan han ikke det, skal medarbejderen i stedet have overenskomstmæssig timeløn. Hvis arbejdsgiveren skal sikre sig mod en sag om underbetaling, anbefaler voldgiften, at der laves klare regler for pauser, rygning og snak i mobiltelefon og det understreges, at hvis nogle få medarbejdere af en større gruppe ikke kan opnå en rimelig indtjening, er det ikke et problem men flertallet skal kunne. Arbejdsgiveren har ansvaret for at kunne bevise, at akkorden giver mulighed for at tjene en normal timeløn. Sikrer ikke den enkelte Morten Fischer-Nielsen, siger, at Jordbrugsoverenskomstens akkordaftale ganske rigtigt ikke sikrer den enkeltes indtjening.»men den sikrer, at man ved en normal arbejdsindsats under normale omstændigheder kan tjene en normal timeløn,«siger han og understreger, at akkordarbejde er et produktivitetsfremmende lønsystem, der har det formål at gøre det muligt at tjene ekstra ved en ekstraordinær indsats. Han indrømmer, at jordbrugsoverenskomsten akkordaftale ikke som nogle andre overenskomster sikrer, at man ikke kan arbejde sig i underskud.»og i den kommende sommer vil vi bruge en del tid på at kontrollere akkordaftaler,«lover han. Polakker får feriepenge af konkursramt vikarbureau To polske vikarer får alligevel feriepenge for det arbejde, de udførte for det konkursramte firma Job- Server, fremgår det af et brev til 3F Århus Rymarken fra arbejdsgiverforeningen GLS-A. JobServer var medlem hos GLS-A og tilmeldt feriekontoordningen, og 3F er tilfreds med, at de to polske vikarer kan se frem til en check på henholdsvis 19.400 og 17.100 kroner for deres arbejde på et gartneri ved Århus sidste år. Det åbner op for, at andre polakker kan få andel i de flere millioner kroner, som JobServer skylder dem i feriepenge, mener Thomas Møller, formand for Den Grønne Gruppe i Århus Rymarken. 3F har omkring 30 sager imod vikarbureauet for brud på overenskomsten. FHG 11

Tema: Gravid og fyret Kvinder bliver stadig fyret, når de bliver gravide En alt for lang barsel Louise Pihl blev fyret mens hun var gravid. Med fagforeningens hjælp Mange tror at den tid hvor kvinder blev fyret på grund af graviditet er forbi. Men sådan er virkeligheden desværre ikke helt endnu. Og derfor har grønt3fpunkt i dette nummer valgt at bringe to kvinders oplevelser med at blive fyret på grund af en graviditet. vandt hun sagen mod sin arbejdsgiver for uretmæssig fyring. Hun fik 181.000 kr. i erstatning, men det var en følelsesmæssig svær tid. Af Pia Olsen Louise Pihl gik på barsel allerede i 10. uge. Det var bestemt ikke planlangt, men hendes arbejdsgiver fyrede hende kort tid efter, at han havde ønsket hende tillykke med graviditeten.»jeg var rigtig glad for mit arbejde og min arbejdsgiver havde også givet udtryk for, at han var glad for mit arbejde, så jeg troede, at den hellige grav var velforvaret. Min arbejdsgiver virkede endda glad på mine vegne og ønskede mig tillykke,«fortæller Louise Pihl, der allerede en måned efter blev fyret. Det hed sig, at der ikke var mere arbejde til hende.»jeg kunne ikke forstå det, for arbejdsgiveren havde givet udtryk for, at der var masser af arbejde til os. Og det var en mild vinter, så vi kunne sagtens komme i jorden. Derudover havde vi faktisk gang i et større projekt på det tidspunkt. Da jeg havde tænkt det hele igennem, kunne jeg ikke se anden årsag til fyringen end graviditeten«fortæller Louise Pihl, der arbejdede som grå anlægsgartner. 25-årige Louise Pihl har brugt en del af sin barsel på at indrette et meget kreativt og flot børneværelse, der bærer rigtig meget præg af at mor er gartner. Det var et ordentligt hak i selvtilliden at blive fyret.»jeg prøvede, at holde gejsten oppe mens jeg var på arbejde, men når jeg kom hjem brød jeg sammen og græd. Jeg er aldrig blevet fyret før, og jeg har altid været lang tid på mine arbejdspladser,«husker Louise Pihl, der kontaktede fagforeningen. Mistede lysten til faget Mens Louise gik hjemme og prøvede at holde humøret oppe kørte fagforeningen hendes sag.»folk sagde, at jeg skulle glæde mig over graviditeten, men jeg var så ked af det. Det var som om, man ikke kunne bruges til noget, bare fordi man var gravid. På et tidspunkt havde jeg det så dårligt, at jeg nærmest fortrød, at jeg var blevet gravid. Jeg mistede helt lysten til mit fag, og begyndte at spekulere over om jeg også ville blive fyret, hvis vi valgte at få et barn mere,«siger Louise, som havde en rigtig svær tid, med mange bekymringer.»det var stressende at skulle forholde sig til sagen, også fordi jeg anede jo ikke, hvordan den ville ende. Samtidigt var jeg meget bekymret for økonomien. I forbindelse med graviditeten var vi gået i gang med et større byggeprojekt i vores hus. Og jeg tænkte over, om vi nu måtte aflevere, de penge vi havde lånt tilbage og droppe projektet. Min indtægt var jo væk.«siger Louise Pihl. Afvist af arbejdsgivere A-kassen insisterede på, at Louise Pihl skulle søge arbejde, men selv vidste hun udmærket, at ingen ville ansætte en gravid.»hver gang jeg ringede op, blev arbejdsgiverne rigtig glade, for der er jo bud efter anlægsgartnere. Men når jeg så fortalte, at jeg var gravid, lød kommentaren: Så stopper samtalen her!«forklarer Louise Pihl. Nu er der ikke lang tid igen, før Louise Pihl skal føde. Men det har været nogle lange måneder.»jeg er typen, hvor der skal ske noget, derfor har det været rigtig svært for mig at gå hjemme så længe. Ind imellem falder man ned i sådan nogle dybe huller og får intet lavet«siger Louise Pihl, der heldigvis, med hjælp fra 3F vandt sagen mod sin arbejdsgiver og fik 181.000 kr. udbetalt, som svarer til det hun skulle have haft hvis hun var gået på barsel til almindelig tid. 12

Tema: Gravid og fyret Lykkelig gravid og ulykkelig fyret I god tro og i god tid, fortalte 27-årige Maria Høst Hansen sin arbejdsgiver, at hun var gravid, allerede da hun var blot en måned henne. Men det skulle hun aldrig have gjort, for det blev starten på en lang og opslidende kamp, der endte med, stress og fyring. Af Pia Olsen/Citat. Maria havde arbejdet for den jyske landmand som svinepasser i lidt over et år, da hun blev gravid. Og var rigtig glad for sit arbejde. Med til arbejdet hørte en bolig, som hun boede i med sin mand og sin datter.»jeg fortalte min arbejdsgiver om graviditeten tidligt, så han havde god tid til at finde en afløser. Et par dage efter opdager jeg så, at han har annonceret på nettet efter en barsels-afløser, der skal starte allerede 3 måneder efter. Jeg blev ret chokeret for jeg havde jo slet ikke regnet med at skulle gå på barsel så tidligt i forløbet,«siger Maria, der blev endnu mere overrasket da arbejdsgiveren et par dage efter, direkte spurgte hende hvornår hun regner med at sygemelde sig, for som han sagde han gad ikke at have en halv medarbejder gående. Praktisk udstyr i professionel kvalitet se www.dansk-skovkontor.dk Skovningssæt, naturligvis CE godkendt skærebeskyttelse og anbefalet af FPA. Overall / bukser + støvler (læder- eller gummi-) + hjelm-kombination, til priser fra 995 kr. (m. gummistøvler) excl. moms. mail: post@dansk-skovkontor.dk Tlf. 57 83 01 10 Eller bestil katalog 2006-07-08, sendes uden beregning Beskyldt for dyremishandling»jeg bliver helt paf, for jeg havde slet ikke tænkt mig at gå fra så tidligt i forløbet«, fortæller Maria, som faktisk var så pligtopfyldende, at hun flere måneder inde i graviditeten trodsede jordmoderens advarsler og fortsatte med at løfte 25 kilos sække.»huslejen for vores bolig var en del af min løn, og pludselig var den ikke betalt. Han ville også, have mig til at underskrive en ny ansættelseskontrakt hvor, der ikke stod, at jeg var ansat i henhold til overenskomsten med 3F. Og pludselig beskyldte han mig for dyremishandling og truede med bortvisning. Det føltes som ren chikane,«forklarer Maria, som kontakter sin fagforening, for at få hjælp.»jeg stod og skulle have et barn og pludselig var jobbet væk. Det var uvirkeligt og forfærdelig at blive beskyldt for dyremishandling, jeg elsker jo dyr. Men det værste var situationen på hjemmefronten, vi kunne jo ikke blive boende hvis jeg mistede jobbet. Usikkerheden var meget stressende og til sidst gik jeg helt ned med flaget og måtte sygemelde mig på grund af stress,«forklarer Maria, som ikke havde forestillet sig at hendes barsel skulle starte med stress og en fagforeningssag. Hjælp fra fagforeningen»jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden 3F. Når man står og skal have en baby, skal der ikke meget til at stresse en, og der flyver så mange tanker igennem hovedet,«siger Maria, som fik cirka 200.000 kr. i erstatning for fyringen. I dag har Maria Høst Hansen heldigvis fundet et nyt job, som driftsleder, for hun valgte nemlig at videreuddanne sig under sin barsel. Og familien, som i dag også indbefatter lille Micklas på 1 år, har også fundet et nyt sted at bo.»helt ærligt så troede jeg slet ikke, at den slags stadig skete i dagens Danmark, altså at man blev fyret på grund af en graviditet. Det var en frygtelig tid for mig og min familie,«siger Maria Høst Hansen. 13

Ree Park Geparders kærlighedsliv og andre sjove arbejdsopgaver Ree Park på Djursland er med til at redde geparder og andre sjældne dyr fra udryddelse. Det sker blandt andet ved at indrette en særlig lovers lane kærlighedssti hvor gepardhunnerne kan tjekke hannerne ud, og eventuelt give dem et par dask med poten for at undersøge om de er rigtige mandfolk. Tekst og foto Ingrid Pedersen Geparden er ét af verdens mest truede dyr, og i Ree Park ved Ebeltoft er dyrepasser Peter Lassen og hans kolleger med til at sikre, at verdens hurtigste pattedyr ikke en dag er forsvundet. Endnu er det ikke lykkedes at avle geparder og sætte dem tilbage i naturen i Afrika, men det regner Peter Lassen med vil ske en dag. Blandt 650 dyr og 70.000 gæster Parken har 25 fastansatte medarbejdere, heraf syv uddannede dyrepassere, der alle er medlemmer af 3F. Parken har cirka 70.000 besøgende om året. Den har 650 dyr fordelt på 120 arter. Parken ligger Stubbe Søvej 15, Ebeltoft. Se mere på www.reepark.dk Det koster 120 kr. for voksne og 70 kr. for børn at komme ind. (Billigere udenfor højsæsonen). andet af den grund er det meget vigtigt ikke at lege eller kæle med dyrene. De skal opdrættes til at være vilde. En enkelt gepard fik dog et liv i menneskehænder. Den hed Novo og var den første gepardkilling overhovedet født i Norden. Derfor blev den opfodret med flaske, da moderen ikke kunne tage sig af den.»og netop fordi den er en så ekstremt truet art, ville vi sikre dens overlevelse, selv om opflaskning er en dårlig løsning,«understreger han. Bisonbørnehave En knap så nuttet men ligeså truet dyreart er den store europæiske bison. Den er Europas største landpattedyr og meget aggressiv. Bestanden var på et tidspunkt nede på 12 dyr, men er nu ved hjælp af fredning blevet til 3000. Dem har de også nogle stykker af i parken på Djursland, og for et par år siden bragte medarbejderne i Ree Park fire af de store dyr tilbage til Karpaterbjergene i Polen. Peter Lassen og hans kolleger i Ree Park på Djursland er med til at redde et af verdens mest truede dyr, geparden, fra udryddelse. 14

Ree Park TV-stjerner Både ansatte og dyr i Ree Park optræder i denne tid i programmet Tæt på Dyrene, der i juni måned vises på DR 1 torsdag aften klokken 20. Også den nærliggende Skandinavisk Dyrepark, der er berømt for sine bjørne og isbjørne er med i programmet. En gepardhun er ikke interesseret i de hanner, hun kender i forvejen. Derfor må geparderne flyttes rundt for at fastholde interessen for hinanden. Til låns Parken indgår ligesom andre seriøse dyreparker i et internationalt avlssamarbejde, og får og afleverer jævnligt dyr fra og til andre zoologiske haver.»det betyder, at vi aldrig reelt ejer et dyr. Vi har det bare til låns, selv om det tilbringer hele sit liv hos os,«understreger Peter Lassen. Af den grund har dyrepasserne også sat sig detaljeret ind i gepardernes kærlighedsliv. De udvikler nemlig venskabelige men ikke seksuelle følelser for dem, de deler park med. Derfor er en gepardhun aldrig interesseret i en han, hun kender. Skal hendes interesse vækkes, skal hun i en periode adskilles fra de kendt hanner, så de virker nye og spændende. Desuden har parken lige fået to nye hanner fra Sydafrika. Når dyrene igen bringes sammen, er hannerne lukket inde hver for sig, og hunnen vandrer frem og tilbage foran dem og tager dem i øjesyn. Det hænder også, at hun giver dem et par ukærlige dask med poten for at se, hvordan de reagere på det, før hun vælger sig en makker til det næste kuld unger. Samarbejde Dyrepassernes job er naturligvis at passe dyrene nat og dag året rundt. Men kontakten med publikum er også en vigtig del af deres arbejde.»man ved aldrig, hvad arbejdsdagen bringer«, konstaterer Peter Lassen og tilføjer, at han og kollegerne har en spændende arbejdsplads og har det sjovt.»det er vigtigt at have et godt samarbejde, for vi har masser af farligt arbejde, og så er det afgørende at kunne stole på hinanden,«understreger han. Det farlige arbejde kan for eksempel været at skulle bedøve en gnu eller flytte en farlig giftslange.»de faglige kvalifikationer er vigtige. Men det er de menneskelige også,«understreger Peter Lassen. Det er også vigtigt at kunne lide omgangen med publikum. En god dyrepasser er opmærksom på, hvor meget det betyder for et barn at få lov at smide et æble ind til dyrene på savannen, når fodringen er i gang.»blandt børnene har vi jo lidt heltestatus, og vi skal være en del af oplevelsen,«understreger Peter Lassen. Lederkurser For dyrepasserne er dyrene selvfølgelig hovedindholdet i parken. Men Peter Lassen nævner, at de mange arrangementer teambuilding, julefrokoster og kurser, hvor parkens attraktioner indgår, er afgørende for parkens økonomi. Den kunne ikke eksistere uden disse ekstra aktiviteter, og han understreger, at det også er en skæg del af hans arbejde at medvirke, når femten topledere fra Nokia i hele verden skal på teambuilding og tilbringe natten i soveposer i en tipi. Eller når Team CSC holder vintertræningsseminar og én af opgaverne er at skal turde holde på en edderkop.»ord fra zoologien indgår jo også i managementsproget,«fremhæver Peter Lassen.»At tage et gibbonspring i en virksomhed svarer til gibbonabens farefulde spring til næste træ, så der er meget genkendeligt i dyreverdenen, når chefer kommer på kurser her,«understreger han. Bjørne er ligeså nemme at avle på som mus. Man får nemt alt for mange bjørneunger, for de små søde bamser er populære hos børnene. 15

Offentligt ansatte Pas på kørekortet Af Poul Erik Pedersen, 3F Randers. En kirkegård er offentligt område, og en gartner, der ikke er klar over dette, risikerer både bøde, klip i kørekortet og det, der er værre. Det værre kan være manglende forsikringsdækning, hvis man kommer til skade med en ulovlig maskine. For eksempel skal maskiner over 500 kilo og med to aksler være påmonteret et godkendt og styrtsikkert førerværn. Er de ikke det, dækker forsikringen ikke, i tilfælde af en ulykke. Det kan blive dyrt i tilfælde af død eller invaliditet som følge af en ulykke. 3F i Randers er blevet opmærksom på problemet i forbindelse med, at en medarbejder på én af byens kirkegårde blev fejlinformeret af en forhandler i forbindelse med indkøb af en minilæsser. Medarbejderen mente, der skulle være påmonteret lygter. Forhandleren afviste dette, men medarbejderen kontaktede politiet og fandt ud af, at kirkegårde er offentlige områder, og derfor skal de små maskiner også have påmonteret nærlys, positionslys og baglys, der kan ses mindst 300 meter væk. Maskinen skal desuden have advarselstrekant og være ansvarsforsikret. Også Arbejdstilsynet stiller visse lovkrav til maskinerne. Motorredskaber og traktorer, der normalt ikke kræver indregistrering, skal være indregistreret, når man kører med læs. Er de ikke det, kan det koste bøde eller klip i kørekortet. Er forholdene ikke i orden, kan det blive fatalt for medarbejderen, men det kan også koste dyrt for både sikkerhedsrepræsentant, kirkegårdsleder og menighedsråd. Derfor er det tvingende nødvendigt, at medarbejdere er aktive i sikkerhedsspørgsmål. Man kan nemlig ikke regne med at forhandlerne udlægger lovteksten korrekt. Læs i øvrigt om små og store maskiner i»sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere«, du kan få den i din 3F-afdeling. Lønninger pr. 1. april 2007 for kommunalt ansatte elever Løngrupper Løntrin 0 1 2 3 4 Øvrige tid 64% af 9.394,29 9.538,88 9.639,09 9.783,68 9.883,89 løntrin 3 Næstsidste 75% af uddannelsesår løntrin 3 11.008,94 11.178,38 11.295,81 11.465,25 11.582,69 Sidste 86% af 12.623,58 12.817,87 12.952,53 13.146,82 13.281,48 uddannelsesår løntrin 3 Kontakt din lokale 3F afdeling hvis du er i tvivl om hvilken løngruppe du er indplaceret på. Staten Organisationsaftalen for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsarbejdere w w w. s e l a n d i a - c e u. d k Dyrk en grøn fremtid! Landbrugsskolen & Gartnerskolen tilbyder Ungdomsuddannelse Opkvalificering Efteruddannelse Uddannelse Du kan tage en uddannelse som fx anlægsgartner, anlægsplejer eller greenkeeperassistent. Få mere at vide hos Helle Hjort: 5856 7303 Opkvalificering og efteruddannelse Hos Selandia kan du opkvalificere og efteruddanne dig inden for gartneri eller naturpleje. Få mere at vide hos Marianne Lindblom: 5856 7302 Selandia Center for Erhvervsrettet Uddanelse er ét af Danmarks største ud dan nel ses cen tre med mere end 50 ud dan nel - ser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Er hvervs sko len, ErhvervsAkademiet, Erhvervs gym na si et eller Erhvervskursuscentret. C.A. Olesensvej 2 4200 Slagelse 5856 7303 Elevlønninger Års-, måneds- og timelønninger pr. 1. april 2007 Dyrepasser-, gartner Elev Elev Elev og landbrugselever på årsløn månedsløn timeløn 17 år og derover. 1. april 2007 1. april 2007 1. april 2007 Provinsen 111.439,00 9.286,58 57,92 Hovedstad 116.920,00 9.743,33 60,77 Dyrepasser-, gartner Elev Elev Elev og landbrugselever årsløn månedsløn timeløn Voksenelever, der er 1. april 2007 1. april 2007 1. april 2007 fyldt 25 år. Provinsen 205.218,00 17.101,50 106,66 Hovedstad 211.308,00 17.609,00 109,83 Baislønnen kan ved lokal aftale gennem tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F afdeling suppleres med tillæg for elevens faglige og personlige kvalifikationer og i kraft af kvaliteten i det arbejde man udfører. Elever har ret til pension, når de opfylder betingelserne i StK-fællesoverenskomstens 7. 16

Skovarbejdere SKOVARBEJDERNES LANDSKLUB afholder ARBEJDSMILJØKONFERENCE for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter FREDAG DEN 31. AUGUST 2007 KL. 9.30-14.00 HOS 3F VEJLE, SJÆLLANDSGADE 30, 7100 VEJLE På konferencen vil følgende emner blive drøftet Brugen af kemisk arbejdsmiljø i skovbruget Forholdsregler for natur og skovarbejdere. Kulturforberedelse i store stormfaldsarealer før plantning. Udbringning af»round Up«med bom og tågesprøjte efter traktor. Sprøjtning med tågesprøjte mod lus i juletræsog pyntegrøntskulturer. Topregulering af juletræer med hormonmidlet»promoxon«apv og EGA arbejde EGA (Ensidig Gentaget Arbejde) i skovbruget. Arbejde med: juletræer (skovning, netning) pyntegrønt (opsamling, læsning) plantning, betjening af skovnings og udkørselsmaskiner joy stick Akkordens indvirkning på disse arbejdsområder. APV opfølgningen. Hvordan går det? Endvidere vil reglerne om alenearbejde blive drøftet og der vil blive en orientering om forebyggelsesfonden, og om hvordan man kan få del i fondens 3 milliarder kroner. Tilmeldingsfrist: Fredag den 17. august 2007 Til: Kurt Kjær på e-mail: kurt-kjaer@privat.dk eller tlf. 22 16 84 00 Lars Henriksen tlf. 23 20 24 40 Søg din afdeling om tilskud til kørsel og arbejdstab. Skovarbejdernes Landsklub 1ste ordinære generalforsamling afviklet Referent: Henry Nielsen. Lidt flere end bestyrelsen og Morten Fischer-Nielsen var til stede, så der var nok til at dagsordenen kunne gennemføres på fornuftig vis. Kurt Kjær kunne berette, der var afholdt 2 bestyrelsesmøder siden julekonferencen i 06. På det sidste fik vi udarbejdet ændringsforslag til privatskovens overenskomst, og disse forslag kan fås ved henvendelse til Kurt Kjær eller Per Thomsen. Ud fra snakken på bestyrelsesmøderne har Lars Henriksen fået aftalt med miljøkonsulent Thyge Kristensen, at han er tovholder på en miljøkonference i august for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Kurt har deltaget i landsmøde for alle lands- og brancheklubber. Et af emnerne var om LOs plus-kort skulle bruges som betalingskort. Hvis det bliver til noget, kommer der nok mere her og andre steder om det. Beretningen godkendt. Stor opbakning til landsklubben Per Thomsen gennemgik det udleverede regnskab, som jo er det sidste for den gamle Skovarbejdernes Landsklub, og sandelig om ikke der var en lille klat til både Landsbrancheklubben for Statsskovarbejdere og den nye Skovarbejdernes Landsklub. En positiv overraskelse var, at 80% af dem Per havde sendt girokort til havde betalt, så der er ca. 400, som støtter landsklubben meget godt i forhold til antal ansatte på landsplan. Regnskabet godkendt. Ingen indkomne forslag. Både John Peitersen og Henry Nielsen modtog genvalg til bestyrelsen. Sune Storm Steinhardt napper et år mere som elevrepræsentant. Tony fra 3f Slagelse kontrollerer bilag i 2 år og Bo Hansen i 1 år. Indstilling til privatskovbrugets forhandlingsudvalg: Per Thomsen, Kurt Kjær, Gustav Petersen og Lars Henriksen. Kontingent: Uændret for 2008. Morten Fischer gjorde lidt reklame for to nye ferielejligheder i Berlin, som»den Grønne Gruppe«stiller til rådighed for en rimelig pris. Yderligere oplysning på tlf. 8892 3030. Forbundet har to SIKbusser, som kører i land- og skovbrug, næste år er der tre. Afdelinger og andre er velkomne til at få vores forslag til ændring af privatskovens overenskomst 2008. Henvendelse til: Kurt Kjær, tlf.: 2216 8400, e-mail: kurt-kjaer@privat.dk eller Per Thomsen, tlf.: 5120 9574, e-mail: per.thomsen@3f.dk Her kan man også melde sig ind i Skovarbejdernes Landsklub. 17

Fagligt info Nu rejser GLS-A sag mod hele 3F Først afviste Arbejdsretten sagen mod Den grønne Landsbrancheklub, og nu rejser Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Gartneri, Land- og Skovbrugets arbejdsgivere, GLS-A, igen sagen denne gang mod hele 3F. Anklagen gik på en leder af grønt3fpunkts redaktør, Flemming Grønsund, og nogle artikler i bladet, som arbejdsgiverne fandt var udtryk for en grov»organisationsfjendtlig handling«. Ifølge Arbejdsrettens kendelse fra den 29. marts er den Grønne Landbrancheklub ikke er en selvstændig overenskomstpart, og kan derfor ikke pålægges selvstændigt bodsansvar for overenskomstbrud. Men nu har GLS-A i forlængelse af kendelsen rejst sagen mod hele 3F. Redaktør Flemming Grønsund er faglig sekretær i Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København, og derfor må anklagen rejses overfor hans fagforening, vurderer LO s jurist, som derfor kræver sagen afvist. Sagen er ved redaktionens slutning endnu ikke blevet behandlet ved Arbejdsretten. Nyt stort grønt uddannelsescenter Grønne overenskomster på fremmedsprog Den Grønne Gruppe i 3F har udarbejdet et»lønpas«med udpluk af jordbrugs og gartneri overenskomsterne på polsk, litauisk og engelsk. Forside-layoutet tager udgangspunkt i et EUpas, derfor navnet: lønpas. Lønpasset indeholder ikke hele overenskomsten, men nogle vigtige punkter og udpluk som fx: Arbejdstid og den placering. Løn Akkord Overtids- og forskudt arbejdstidsbetaling mv. Søgnehelligdags- fridagspulje Ferie og feriegodtgørelse Lønudbetaling Lønpasset kan bestilles i den lokale 3F afdeling. Flere unge skal vælge at arbejde inden for landbruget, skovbruget eller gartnerområdet. Det er ambitionen med fusionen mellem Landbrugsskolen Sjælland www.sssj.dk og Roskilde Tekniske skole (www.rts.dk), som bliver til et af landets største grønne uddannelsescentre.»akademiet for grønne uddannelser i Danmark«får fra 1. januar 2008 over 900 årselever. Landbrugseleverne får med fusionen en uddannelse med højere kvalitet og langt flere tilbud som fx truckercertifikat. Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Høng får fremover hele landbrugsuddannelsen og vil kunne tilbyde grundforløbet for dyrepassere. I Roskilde bliver uddannelserne samlet omkring Roskilde Tekniske Skole, som allerede lægger lokaler til en af landets største afdelinger for jordbrugsuddannelser, Vilvorde. Vilvorde Roskilde Tekniske Skoles grønne afdeling Vilvorde har masser af uddannelser for hoved og hænder... Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Pleje af grønne områder, sommerbeskæring Ressourceberegninger ved hjælp af grønne anlæg Indendørsbeplantning modul 2 og 3 Havecenter, planter og pasning Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse, ÅU Buketter, dekorationer og kompositioner Bryllupsbinderier Anlæg i natursten, træ og vand Pleje af grønne områder Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg Kontakt en vejleder på 46 333 233 eller besøg www.rts.dk, for mere information. Mød os på Roskilde dyrskue stand 720 Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400 Roskilde Tekniske Skole 18

Snart skal smøgen slukkes Også på det grønne område får loven mod indendørs rygning på det danske arbejdsmarked konsekvenser. Fagligt info Af Tine Bjerre Larsen Alle partier i Folketinget på nær de Radikale har indgået en aftale, som gør det forbudt at ryge indendørs på hele det danske arbejdsmarked. Aftalen, som nu er blevet til lov, indeholder desuden et forbud mod rygning i offentlige rum og en begrænsning for rygning i restaurationsbranchen.»50 mennesker dør hvert år som følge af røg på arbejdspladsen, og det er helt uacceptabelt. Vi startede med at rejse krav om forbud mod rygning for tjenere og serveringsarbejdere, fordi røg på restaurationer udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Men politikere kan ikke lave en lov for kun et område, og derfor er det nu hele arbejdsmarkedet, der kan glæde sig over at blive beskyttet mod den skadelige røg«, siger Henrik Hansen, miljøkonsulent i 3F. Lovens mange undtagelser gør imidlertid, at der stadig et stykke vej igen til en total beskyttelse.»man må ryge i rygerum og rygekabiner, men forskere er i tvivl om, hvorvidt filtre i rygekabiner renser luften for de sundhedsskadelige stoffer. Loven er et Hvad indeholder»lov om røgfrie miljøer«? Hovedreglen er, at der ikke må ryges indendørs. Som første undtagelse vil det være tilladt at ryge i lokaler, som kun er arbejdsplads for én person. Som anden undtagelse vil det være tilladt at ryge i egentlige rygebokse og i lokaler med gode udluftningsmuligheder, der ikke er gennemgang eller fx lager, må også benyttes til rygning. afgørende fremskridt mod et sundere arbejdsliv, men undtagelser fra hovedreglen betyder, at de mest udsatte grupper fortsat vil tvinges til at arbejde i røgfyldte miljøer«, siger Henrik Hansen. Også på det grønne område får loven betydning. Arbejder man udendørs kan man stadig få lov til at ryge, men kører man fx lastbil, personbil eller lignende, hvor der er plads til mere end en person, gælder forbuddet mod rygning.»spørgsmålet bliver, hvordan reglerne skal fortolkes ved arbejde i en førerkabine eller på et arbejdsredskab. Vil det være enkeltmandsarbejdspladser eller en plads, som flere skal dele, selv om de ikke arbejder samtidigt«, spørger Henrik Hansen. Rygeforbuddet træder i kraft 15. august 2007. 19

Sommersjov Vind 4 billetter til BonBon-Land, ved at deltage i grønt3fpunkts sommerkonkurrence for børn. Du skal blot tegne en flot tegning af din mor eller far på arbejde og sende den ind til: 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening Att: Flemming H. Grønsund Trekronergade 26 2500 Valby Husk at skriv dit navn og alder på tegningen. Vi vælger de tre bedste tegninger og vinderne får 4 billetter til BonBon-Land. Husk at skrive navn og adresse bag på tegningen. Tegningerne skal være indsendt inden den 17. juli. Mindst et medlem i familien, skal være medlem af 3F Tegning: Rasmus 7 år Vinder af sidste nummers krydsord Vinder af 2 biografbilletter blev: Alfred Kristensen Pilkærvej 11, Vridsted 7800 Skive Arbejder på Skive Kirkegårde 3F afdeling: Skive Deltag i krydsorden og vind biografbiletter. Nøgleordet, den markerede kolonne, indsendes til Den Grønne Landsbrancheklub, co/3f Århus, Rymarken 4, postboks 1278, 8210 Århus V. eller på mail adressen, thomas@3f.dk (i emnelinjen skrives krydsord), senest den 22. juni 2007. Der trækkes lod blandt de rigtige løsninger om 2 biografbilletter. Nøgleordet: Navn: Adresse: Arbejdsplads: By: 3F Afdeling: 20