Evidensbaserede metoder. på Klintegården

Relaterede dokumenter
Den motiverende samtale en kort introduktion

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Skovvængets Virksomhedsplan 2012

Recovery Ikast- Brande Kommune

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Metodekatalog. - faglige tilgange og metoder

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Den Motiverende Samtale

Psykiatri- og misbrugspolitik

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

RESSOURCE KONSULENTER

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget Ballerup

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Introduktion til Socialpsykiatrien. Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Helbredsangst. Patientinformation

Kort samtale En transteoretisk model

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Ungebehandlingen Sofiehuset

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Motivation & Ambivalens

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Mindful Self-Compassion

Risiko, behov og responsivitet

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Den motiverende samtale MI

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune.

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Kommunikationskursus

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Epilepsi, angst og depression

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Nanoq Akademi 6. feb Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

PJECE - CENTER AMAGER

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Transkript:

Evidensbaserede metoder på Klintegården

Evidensbaserede metoder på Klintegården På Klintegården arbejder vi med flere evidensbaserede metoder for at sikre et højt niveau i arbejdet med borgerne og deres recoveryproces. Det er en stor fordel både økonomisk og i forhold til den enkelte borgers udvikling at arbejde med metoder, som har en videnskabeligt dokumenteret effekt. Vi arbejder med evidens i borgerens hverdag, hvilket betyder, at vi arbejder med de evidensbaserede metoder på den måde, som det bedst passer i borgerens hverdag. Et botilbud som Klintegården fungerer ikke som et isoleret klinisk eksperiment der er mange faktorer i hverdagen, som også har indflydelse på processen. Vi oplever, at den største fordel i arbejdet med evidensbaserede metoder er, at medarbejderne har et fælles udgangspunkt og en fælles ramme for arbejdet. Herfra er det den enkelte medarbejder, der kan løfte opgaven med at kombinere metoderne med sit eget engagement i borgerens recoveryproces.

KOGNITIV METODE Om metoden Kernen i kognitiv metode er at blive opmærksom på sine egne automatiske tanker, lære at identificere uhensigtsmæssige tænkemåder og mobilisere alternativ tilgang og konstruktiv adfærd. Der tages udgangspunkt i en forståelse af, at problemet bor i vores uhensigtsmæssige tankemønstre, og at vi, ved at ændre disse, kan eliminere problemet. Vores måde at være i verden på er baseret på tanker, ideer og forestillinger, som er udviklet gennem tidligere erfaring. Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer beboer sammen med medarbejder de tidligere uhensigtsmæssige tanker og handlemønstre. Vi anvender kognitiv forståelse og metode ved at arbejde med koblingen mellem tanker, følelser og handlinger, idet det enkelte menneske ses som et system, hvor omdrejningspunktet er ovennævnte sammenhæng. Ved at arbejde bevidst og refleksivt med ændringer på henholdsvis tanke-, følelses- eller adfærds-niveau, kan der arbejdes med ændringer på et eller flere af områderne. Modsat løsningsfokuserede tilgange, hvor opmærksomheden rettes mod det positive, dykker man i den kognitive tilgang ned i problemet og forsøger at forstå det, for derigennem at ændre fortolkningen af et problem og dermed kunne ændre sin reaktion. Teorigrundlag Den kognitive metode er en af de mest veldokumenterede metoder, der findes. Den er udviklet til psykiske problemstillinger som angst, depression, social fobi, selvværds-problematikker, risikoforbrug af rusmidler og personligheds-forstyrrelser. Den fokuserer på her-og-nu-problematikker, og handler om at lære sig nye og mere hensigtsmæssige måder at handle på. Metoden udvikler ens evne til at kunne differentiere, hvad der sker i sindet, at udvikle nye færdigheder og strategier til at reducere stress og give en mere personlig styring og bevidsthed omkring egne handlinger og adfærdsmønstre. Kognitiv metode i praksis på Klintegården På Klintegården benyttes den kognitive metode i praksis på følgende måder: En stor del af Klintegårdens medarbejdere har været på kursus i kognitiv adfærdsterapi. Klintegårdens kompetenceteam, afholder kontinuerligt workshops for de medarbejdere, der har en kognitiv uddannelse, for at vedligeholde teori, udøvelse og refleksion. Den kognitive metode indgår i samarbejdet mellem medarbejder og beboer omkring den Individuelle plan. Herefter aftales det, hvordan der arbejdes med forløbet, hvilket kan være alt fra skemaer over tanker, følelser og handlinger til fokuserede træningsforløb. Der arbejdes derudover med kognitive samtalegrupper, hvor udgangspunktet er små samtalesituationer, hvorpå der inviteres til at tale om forskellige fortolkninger af en situation. Der kan også være et generelt tema på dagsordenen, fx fritid, socialt samvær, risikoforbrug af rusmidler, sygdom m.m.

MI DEN MOTIVERENDE SAMTALE Om metoden En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens (Miller og Rollnick 2002). MI er en samtaleteknik eller rådgiverstil, hvis formål er at hjælpe beboeren med at træffe valg, der er svære at træffe. Den har fokus på, at medarbejderens position har stor indflydelse på, hvordan samtalen forløber. MI tager udgangspunkt i beboerens ressourcer, holdninger, overvejelser og præferencer, og søger at undgå konfrontation og modstand i samtalen ved at anerkende retten til selvbestemmelse. Derudover søger metoden at frigøre beboeren nok fra ambivalens til at kunne begynde en forandrings-proces og starte tanker om mulig forandring. MI tager udgangspunkt i: at finde beboerens egne holdninger, overvejelser og præferencer at undgå konfrontation og modstand i samtalen at frigøre beboeren tilstrækkeligt fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces at anerkende beboerens ret til selvbestemmelse at starte tanker om, at forandring er mulig Redskaber Spejling, en samtaleteknik, der udforsker ambivalens ved at øge samarbejde og motivation og mindske modstand. Man gentager et kort resumé af det, den anden har sagt, uden fortolkning. Bekræftende udsagn Opsummering Åbne spørgsmål, en teknik, der får beboeren til at fortælle mere ved at sætte fokus på holdninger og oplevelser. Det fremmer motivation til forandring, mindsker modstand og udforsker ambivalens. Frembringelse af forandringsudsagn Håndtering af modstand MI i praksis på Klintegården På Klintegården benyttes MI i praksis på følgende måder: Klintegårdens interne kompetenceteam bruges primært i forhold til beboerne, men også til vidensdeling blandt kollegaer via undervisning og workshops. Alle beboere tilbydes MI-samtaleforløb, hvoraf nogle varer 3-4 uger, mens andre løber over flere måneder. Der tages udgangspunkt i de individuelle planer, ønsker, drømme og mål. Her benyttes MI til at skabe bevægelse mod disse ønsker og drømme, ved at udvikle diskrepans mellem her-og-nu situationen og den ønskede fremtid der reflekteres dermed over handlinger og holdninger. Det indgår som en del af den daglige praksis, at medarbejderne kan gå med den modstand, som beboeren i nogle situationer udviser. Det skaber oftest dialog at gå med beboerens modstand i forhold til en given situation, frem for at forholde sig rationelt til situationen.

Kost og motion som metode på Klintegården Sindslidelser medfører ofte træthed, en følelse af uoverkommelighed og inaktivitet, hvilket forstærkes af den sløvende effekt af psykofarmaka. Den samlede effekt er, at mange ender i en ond cirkel, hvor træthed medfører fysisk inaktivitet, som forøger trætheden, den manglende motivation for fysisk aktivitet og tabet af kondition. Samtidig har sund kost og motion en positiv effekt på såvel psykisk som fysisk helbred. Disse faktorer ligger til grund for, at vi på Klintegården arbejder med kost og motion som en fast del af borgernes recoveryproces. Klintegården tilbyder et veludstyret motionsrum og en vifte af aktiviteter, der sikrer beboerens mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter, bl.a. et cykelhold, kontinuerligt tilbud om aktiviteter som gå- og løbeture, krolf, yoga og petangue. Beboerne har også motionsmuligheder uden for Klintegården i idrætsforeninger eller fitnesscentre. Klintegårdens café serverer udelukkende mad, der er sammensat ud fra de otte kostråd, og i det omfang, borgerne selv laver mad ude i boenhederne, får de råd og vejledning af medarbejderne omkring sunde valg i forhold til kost. Herudover afholder en medarbejder i Klintegårdens café kurser i madlavning for interesserede beboere.

IMR ILLNESS MANAGEMENT AND RECOVERY Om metoden IMR er et undervisningsforløb, der hjælper beboeren til at opnå den nødvendige viden og færdigheder til at mestre en sindslidelse effektivt og forfølge personlige mål (deltagelse kan være et mål i sig selv). Konceptet bygger på MI og den kognitive metode og står derfor på et forskningsmæssigt solidt grundlag. Et IMR-forløb indgyder håb om, at forandring er mulig, udvikler en samarbejdsrelation mellem deltager og underviser, hjælper til at nå personlige og meningsfulde mål, formidler information om sindslidelse og behandlingsmuligheder og udvikler færdigheder i at forebygge tilbageskridt, håndtere stress og opbygge ressourcer. IMR er ikke terapi, det er undervisning, som ikke adskiller sig fra andre kursusforløb i sin form. Det vil dog være en positiv effekt, at deltagerne bruger deres erhvervede viden om sindslidelse og recovery til at arbejde med deres personlige udfordringer fremadrettet. Kurset består af følgende 11 moduler: Strategier for recovery Stress-sårbarhedsmodellen og behandlingsstrategier Praktisk viden om sindslidelser Effektiv brug af medicin Brug af stoffer og alkohol At reducere eventuelle tilbageskridt At mestre problemer og vedvarende symptomer At opbygge social støtte og netværk Sundere livsstil At mestre stress og almene problemer At få dækket sine behov i socialpsykiatrien IMR i praksis på Klintegården Klintegården er certificeret af en af ophavsmændene til IMR, Harry Cunningham. Undervisningen varetages primært af Klintegårdens uddannelses- og udviklingskonsulent, der sikrer høj kvalitet i undervisningen. Kurset kan foregå i gruppe eller individuelt, hvor deltagerens kan invitere sin kontaktperson med. Hver lektion indeholder gennemgang af rigt illustreret materiale skrevet i et lettilgængeligt sprog på 3-4 sider. Undervisningen foregår en gang ugentligt af en halv til en times varighed.

MEDICIN Om metoden Den medicinpædagogiske opgave er en vigtig del af de evidensbaserede metoder, der bruges i socialpsykiatrien. Medicinen er et redskab, der bruges til at støtte recoveryprocessen for den enkelte borger. Medicinen reducerer symptomer og risiko for tilbagefald, hvilket kan hjælpe borgeren til at tænke mere klart, få en mere jævn døgnrytme og for bedre at kunne holde fokus på recoveryprocessen. I socialpsykiatrien bruges hovedsagligt fire kategorier af psykofarmaka: Antipsykotisk Antidepressiv Stemningsstabiliserende Angstdæmpende Selvom fremkomsten af moderne psykofarmaka på mange måder har revolutioneret psykiatrisk behandling, bør medicinsk behandling ikke stå alene men indgå som en del af den psykosociale rehabilitering. Medicinstandard på Klintegården Medicinhåndtering på Klintegården omfatter overførelse af medicinordination til medicinskema i den Elektroniske Klient Journal, dispensering (opmåling), uddeling og hjælp til indtagelse af medicin, injektionsgivning samt den fornødne observation af borgeren. Samtlige medarbejdere, som overfører og opmåler medicin, har formel og reel faglig kompetence til opgaven via Klintegårdens kursus i administration og medicinhåndtering. Teoretisk og praktisk medicinkompetence-afklaring er en fast del af introduktionsprogrammet for nye medarbejdere, og kompetenceafklaringen revurderes hvert tredje år for hver enkelt medarbejder, så der sikres et højt niveau for både kvalitet og sikkerhed. Sundhedsfagligt team Klintegårdens sundhedsfaglige team består af to sygeplejersker, der sikrer kontinuitet, kvalitet og udvikling i alle led af medicineringsprocessen og det sundhedsfaglige område i øvrigt. Teamets overordnede opgave er at forebygge psykiatriske genindlæggelser og at sikre forebyggelse af somatisk sygdom i videst muligt omfang i forhold til målgruppen. Helt konkret koordinerer det sundhedsfaglige team indsatsen i relation til psykiater, praktiserende læge, hjemmepleje m.fl. og understøtter dokumentation og sikkerhed i medicineringsforløbet samt indlæggelser og udskrivning fra hospitalspsykiatrien. Derudover koordinerer teamet receptfornyelser, medicinstatus, medicinske behandlingsplaner, medicindosering, modtagelse/oprettelse af ny medicin i den Elektroniske Klient Journal. Borgere, der hører til Klintegårdens målgruppe, vil ofte have et dårligt fysisk helbred som konsekvens af den livsstil, de har tilegnet sig grundet deres sindslidelse. Derfor er en forebyggende indsats på det somatiske område en væsentlig opgave, hvis borgerne skal sikres de bedst mulige betingelser for at kunne mestre deres sindslidelse effektivt og generelt øge livskvaliteten. Det sundhedsfaglige team indgår også aktivt i forebyggelsen af somatisk sygdom, fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og /eller forhøjet kolesterol.

Lundebjergvej 80 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 13 00 Telefax: 47 35 10 99 www.klintegaarden.dk.dk Udarbejdet: Foråret 2013 Revideret: Efteråret 2015 Forsideillustration: colourbox.com