HØJKLASSET BUS i HOVEDSTADEN. 24.09.2010 / København

Relaterede dokumenter
Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Højklassede bussystemer kan bidrage til den positive spiral indenfor den kollektive trafik

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

En letbane på tværs af København?

højklasset busbetjening

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

Udvikling af et BRT buskoncept

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

+Way. Abstrakt. Indledning

Overraskende hurtig 1

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Cityringen binder byen sammen

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

15.1 Fremtidens buskoncepter

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

En del af fremtidens kollektive transport

Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden?

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

BORGERPANELET VORES ODENSE

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

radikale venstre på frederiksberg

Selvevaluering

Bedre Bus til Nørre Campus

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Fremkommelighedspuljen 7. runde

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Fremkommelighedspuljen 6. runde

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Hvad er Movias forsinkelser? Hvad er forsinkelserne på Brohusgade?

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Hvorfor tage bilen!...

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Bedre bus til Nørre Campus

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Universitetsområdet. BRT og byudvikling i Universitetsområdet. Foto: Schønherr

BRT i danske storbyer

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Udbygning af den kollektive trafik i København

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

JØRGEN CHRISTENSEN, MEDLEM AF SPORJYLLAND.DK, TISETVEJ 24, SOLBJERG

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Københavns kollektivtransport

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Letbaner i København

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Udbygning af den kollektive trafik i København

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Bilag 4: Elevinterview 3

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sagsnr Dokumentnr

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Transkript:

HØJKLASSET BUS i HOVEDSTADEN 24.09.2010 / København 1

Et nyt koncept for højklasset transport I transportsektoren er højklasset transport en fagterm, der betyder: Transport isoleret fra den øvrige trafik Høj rejsehastighed Høj regularitet Høj komfort Høj service Vi kender blandt andet højklasset transport som: S-TOGET HØJBANE LETBANE METRO Tog rundt I byen primært i niveau med omgivelserne i andre områder end øvrig trafik. Bybanestrækning anlagt over niveau med stationer og krydsende trafik under. Moderne udgave af sporvogne der bevæger siger rundt blandt den øvrige trafik i samme niveau. Underjordiske tog med store stationer adskilt fra både øvrig trafik og byrum. 2

Et nyt koncept for højklasset transport Baseret på eksempelrute fra Tagensvej til Søborg Torv

4 UDFORDRINGERNE FIRE UDFORDRINGER DER SKAL ADRESSERES, FØR DET NYE BUSKONCEPT ER EN SUCCES

Bussen skal finde et koncept, der gør den reelt højklasset Manglende accept af bus som højklasset transport Manglende kendskab til bus som højklasset transport Metroen har rykket alt andet et hak ned i hierarkiet Brugerne forbinder ikke busser med pålidelighed, rimelig rejsetid, god information, behagelig transport og miljøvenlighed Højklasset bustransport anses som et svagt og uklart koncept (pga. udvandet implementering) Konsekvens: Konceptet skal etableres som en helt ny, højklasset kategori 5

Konceptet skal finde helt nye veje til begejstring Idéen om højklasset bus har ikke vundet stor popularitet blandt borgere i Danmark Billigt?? Ikke modspil til protesterne fra borgerne, der her står meget uimodsagt selv I forhold til andre anlægsprojekter der er ingen synlige fans Den billige anlægsøkonomi er paradoksalt nok en byrde og ikke en fordel: Borgerne begejstres ikke over at få den billige løsning, og politikere ønsker at fokusere på de store visioner?? Effektivt Der mangler andre indgange til dialogen om højklasset bus, hvilket resulterer i, at man tøver med at tage den eller undgår den Konsekvens: Konceptets primære fordele skal ikke være økonomi og fremkommelighed 6

Begejstring skal skabes mellem uengagerede pendlere og skeptiske lokale/handlende Skepsis blandt pendlerne: opfylder den de to hovedkrav til transport: høj rejsehastighed og regularitet? Pendlerne er dog ikke den største forhindring, da de senere vil overraskes positivt af højklasset bus Lokale der bor ved fremtidige ruter er skeptiske: BRT er unødvendig større trafikbelastning og en irriterende anlægsperiode Modstanden bunder i en overvurdering af borgernes evne til at vurdere deres eget fremtidige transportbehov Denne evne har længe været overvurderet, fordi man ikke klart nok har forstået, at borgerne intuitivt tænker by når man siger trafik til dem Konsekvens: Konceptet skal have nye og klare fordele for lokale tæt på ruten 7

Konceptet skal løse problemer med by via trafik Forudsætningen for en succesfuld løsning er at acceptere præmissen om, at borgere forventer sig mere af transport end bare trafik trafik er sekundært Borgerne vurderer argumenter for og imod transportløsninger i forhold til byen og ikke transporten i sig selv transport er ikke for mig men for andre + BY Erfaringerne viser ligeledes, at borgerdialog af alle opleves mere positiv på by- end på trafikområdet, hvor der normalt ikke er plads til store visioner Der er en ny chance for højklasset bus, hvis det arrangeres som et værktøj til at løse ikke bare trafikudfordringer men også større bekymringer om byen Det er derfor afgørende at skabe en forståelse af hvilke drømme og bekymringer borgerne har om deres by og hjælpe dem med at løse dem Konsekvens: Konceptet skal fremstå som muligheder for byen skabt af trafikken 8

Hvad betyder det for løsningen? Fire udfordringer der skal adresseres, før det nye buskoncept er en succes: For løsningen betyder det at Bussen skal finde et koncept, der gør den reelt højklasset Konceptet skal finde nye veje til begejstring Begejstring skal skabes mellem uengagerede pendlere og skeptiske lokale konceptet skal etableres som en helt ny, højklasset kategori konceptets primære fordele skal ikke være økonomi og fremkommelighed konceptet skal have nye og klare fordele for lokale tæt på ruten Konceptet skal løse problemer med by via trafik konceptet skal fremstå som muligheder for byen skabt af trafikken 9

INDSIGTER OM BYEN HVORDAN KAN VI HJÆLPE BORGERNE MED NOGLE AF DE PROBLEMER, DE HAR MED DERES BY? 10

Vi startede borgerdialogen og hørte om den gode by ISENKRÆMMEREN PENSIONIST VEJ OG PARK Ekspert i BRT Ekspert i borgerinddragelse TØJBUTIKKEN CAFÉEN Ekspert i byudvikling OPTIKEREN DET GRÅ GULD Ekspert i politisk styring MOR KIOSKEN FAR KVINDELIGE STUDERENDE MEDARBEJDERUDVALG BISPEBJERG HOSPITAL CYKELHANDLEREN MANDLIG STUDERENDE TEKNIK OG MILJØ POLITIKER CENTERMANAGER- NØRREBRO BYCENTER CENTER FOR BYUDVIKLING STUDIECHEF, METROPOL CVU

Der er tre temaer som skal indtænkes i et godt koncept 1: Den gode by har tydelige grænser 2: Den gode by har klare samlingspunkter 3: Den gode by er i bevægelse og i forandring 12

1: Den gode by har tydelige grænser 13

De lokale forsøger selv at afgrænse lokalområdet 14 DRØMMER OM FYSISKE GRÆNSER Dem der bor over på den dér vej, de har mosen i den ene ende og Frederiksborgvej i den anden ende. Der holder de gadefester, hvor de lærer hinandens børn at kende og får et helt andet sammenhold så alle passer på alle. Der ville vi gerne flytte over Signe SÆTTER IMAGINÆRE GRÆNSER Det er ikke det her område [vi taler om]. Jeg vil sige det går fra Aakjærs Allé til Søborghus Allé Caféejer Det der med at stå og diskutere politik med folk der stemmer på Dansk Folkeparti. Det er bare svært. Verden er bare nemmere her. - Signe GENBRUGER HISTORIE SØGER HOMOGENITET Det er svært at skabe i sig selv. Det skal understøttes af noget omgivende herlighedsværdi - Caféejer Vi snakker med de andre børnefamilier i opgangen, det er hyggeligt at mødes med dem på legepladsen eller i gården. Kristian DANNER VENSKABER Det er da meget hyggeligt sådan at støde ind i én, man kender, men jeg sætter næsten mere pris på at kende grønthandleren, kende dem på posthuset. [ ] På den måde føler jeg lidt, at jeg har opbygget noget her. Sanne SØGER GENKENDELSE

Trafikken skaber de forkerte grænser TRAFIKKEN TVANGSINDDELER Vores børn må ikke selv krydse Frederiksborgvej, men den store [dreng] må gerne lege med andre børn her bagved i det felt mellem Frederiksborgvej og den større vej der går vinkelret ind på den. Desværre passer det passer ikke rigtig med klassekammeraterne - Ditte TRAFIKKEN AFSKÆRER Man skal passe på med busser der afskærer dét på den anden side af vejen. Det er ok at kunne komme effektivt rundt, med det er jo ikke det en by primært handler om. Det handler om at kunne komme rundt i hele lokalmiljøet. Signe TRAFIKKEN MINDSKER DET LOKALE Jeg har det lidt svært med de der skinner.. De virker på en eller anden måde ikke så lokale. Frans 15

Konsekvens for løsningen Den gode by har tydelige grænser De lokale forsøger selv at afgrænse lokalområdet Trafikken skaber de forkerte grænser KONSEKVENS Konceptet skal fremhæve bydelene langs ruten 16

2: Den gode by har klare samlingspunkter 17

Samlingspunkter er små og programmerede AKTIV Jeg løber dagligt nede ved søerne. Det er dejlig at her er så grønt, og vi stadig er så relativt tæt på byen, og alle dens glæder. Frans Det kunne være cool med et bordtennisbord eller noget i den stil. Noget vi var fælles om. Berit INDIVIDUEL SOCIAL Det tror jeg er vigtigt som rekreation Man har brug for steder, hvor man bare kan trave rundt. Eva Jeg bruger det lokale bibliotek til at læse i og låne musik Det er et hyggeligt sted og der er altid mennesker og liv. Berit PASSIV 18

Behovet for programmering stiger uden for centrum Hvorfor er der ikke nogen ting, så man kan lave noget der? Man kan bliver helt i tvivl, om man må opholde sig der. Sanne Jeg har jo min have, men vi mangler i virkeligheden en eller anden form for medborgerhus. Det behøvede i virkeligheden ikke være noget, der er særlig stort. Eva Jeg har en veninde jeg går aftentur med flere gange om ugen Vi slentrer bare rundt i området og snakker. Berit Der hvor vi har de grønne områder er der, hvor folk sidder og drikker. Og spørgsmålet er om man vil have det spredt ud langs hele gaden! Optiker 19

Konsekvens for løsningen Den gode by har klare samlingspunkter Samlingspunkter er små og programmerede Behovet for programmering stiger uden for centrum KONSEKVENS Konceptet skal skabe fleksible byrum der afspejler lokalmiljøet 20

3: Den gode by er i bevægelse og forandring LILLE FORANDRING STOR FORSKEL BILEN ER BEVÆGELSE OG LIV CYKLEN ER HYGGE OG STEMNING Der bliver bygget en ny DøgnNetto, med to tilhørende butikslokaler herovre. Der sker rigtig meget herude. Tøjbuti Inde ved siden af er der åbnet en tøjbutik, der gør det lidt anderledes. Det er fedt, at der sker noget nyt. Det er vigtigt med udvikling i området. Café Biler giver liv i en gade. Det er jo bevægelse. De der trafiksanerede steder, de bliver lidt døde i det, ja, de bliver faktisk lidt uhyggelige fra en fodgængers og cyklists synspunkt det bliver sådan lidt farligt, vil jeg sige. Man føler sig lige pludselig alene i ingenmandsland. Eva Det ville bare være uhyre trist, hvis man fjernede cyklerne. Cyklister bidrager med hygge, de bidrager med liv. Biler bidrager også med liv, men med en anden form, det er noget helt andet, der skal bare være cykler. Frans 21

Byens forandring betyder muligheder og forbedringer for borgerne FREMTIDEN ER PÆNERE BORGERE ÅBEN FOR FORANDRING Jeg ved faktisk ikke helt hvad det er de laver, men de er helt klart ved, at enten udvide fortovet eller lave et eller andet hyggeligt mellem vej og fortov. Kristian Parken ved Bispebjerg station er lidt tom. Der burde være nogle fede ting man kunne lave. Anna Der vil dukke flere caféer op der vil komme flere muligheder for at blive i sit lokalområde. Stine Jeg tror det bliver pænere og med bedre skoler. Kristian BYUDVIKLING = PERSONLIG + Det kan være, der vil komme flere indbrud fordi vi vil komme til at signalere mere velstand. Stine 22

Byens forandring betyder udfordringer og forringelser for handlende NEDGANG FOR DE HANDLENDE Man har godt kunne mærke at omsætningen er faldet lidt, også mærke at nogle af kunderne de sparer lidt mere end de gjorde før. Kiosk ALLE MEDALJER HAR EN BAGSIDE Måske ville det være godt for forretningen med en station på den anden side af gaden. Men omvendt ville det også pludselig blive interessant for Baresso der kommer med 10 mio. og køber mig ud. Og det er egentlig slet ikke det, jeg vil Caféejer FORANDRING ER UØNSKET Som udgangspunkt er folk utilfredse med forandring. Både borgere og detailhandel så laver man om på noget, der eksisterer.. selvom det også er forfærdeligt i forvejen. Isenkræmmer FREMTIDEN BLIVERE SVÆRERE Altså, området har en udløbsdato Der kommer ikke nok strøgkunder, og antallet af besøg er faldet. Det giver mig en forventning om, at det bliver sværere at opretholde omsætningen fremadrettet. Optiker HANDLENDE 23

Konsekvens for løsningen Den gode by er i bevægelse og forandring Byens forandring betyder muligheder og forbedringer for borgerne Byens forandring betyder udfordringer og forringelser for handlende KONSEKVENS Dialogen skal begejstre borgerne og berolige handlende 24

FRA UDFORDRINGER OG INDSIGTER TIL LØSNING HVORDAN KAN VI SKABE ET KONCEPT, DER GIVER BORGERNE DEN BY DE ØNSKER? 25

Fra udfordringer og indsigter til konceptets kerneværdier UDFORDRINGER & INDSIGTER Konceptets primære fordele skal ikke være økonomi og fremkommelighed Konceptet skal fremstå som muligheder for byen skabt af trafikken Konceptet skal understrege rutens forskellige bydele Konceptet skal skabe fleksible byrum der afspejler lokalmiljøet Konceptet skal have nye og klare fordele for lokale tæt på ruten Konceptet skal etableres som en helt ny, højklasset kategori Dialogen skal begejstre borgerne og berolige handlende 1. Let 2. Lokalt KONCEPTETS KERNEVÆRDIER 3. Fornyende

Let Nem og rar at bruge Miljømæssig ansvarlig Intelligent fremkommelighed Hvad er det? Hvad er det ikke? 27 Pladsfråseri Eficient ( intelligent virksom) Stor reel grøn idé Så meget som muligt Effective (systematisk effektiv) Greenwashing

Lokalt Gør non-hood til neighbourhood Afgrænser områder Skaber samlingspunkter A I S P Programmeringsbalance - eksempler Hvad er det? Stoppesteder og øer Programmeret af de lokale Tænde ildsjæle Hvad er det ikke? Rullende materiel og strækning Et tildelt system Placere gynger og andre småting 28

3. Vær visionær Fornyende Store drømme Holistisk udgangspunkt Tidlig borgerinvolvering Hvad er det? Hvad er det ikke? Forbedrer byrummet Bus 2.0 Permanent 29 Usynligt og neutralt Forklædt bus Midlertidig

30 LØSNING

Sætter hovedstaden i bevægelse

+WAY er: 1. NY IDÉ OM HØJKLASSET TRAFIK 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKNING AF TRAFIK+BY

+ WAY: Ny idè om højklasset trafik Idé om højklasset trafik: Gem det væk TRADITIONEL OPFATTELSE +WAY Idé om højklasset trafik: Gør den synlig Et opgør med vanetænkningen for højklasset trafik +WAY går imod den udbredte idé om, at højklasset, kollektiv trafik skal pilles ud af bybilledet og gemmes væk under jorden. I stedet for at adskille by og trafik bygger +WAY på idéen om at lade byen og trafikken skabe synergier for hinanden ved at forene dem. Det handler om at ændre tankegangen fra idéen om, at byrummet skal skånes fra kollektiv trafik, til at byrummet skal forbedres via kollektiv trafik.

+WAY: Baseret på borgerdrømme +WAY TRAFIK! BY! Os Borgerne Et koncept der forstår, hvad borgerne bekymrer sig om Borgerne tænker på deres by, når der tales trafik, og er mere bekymret om hvad trafikken gør ved byen, end hvordan den forbedrer mobiliteten. +WAY bygger på erkendelsen af, at borgerne ikke interesserer sig meget for trafik, ikke ser sig selv som pendlere og derfor ikke mener, at de har behov for mere kollektiv trafik. +WAY bruger denne indsigt til at lade trafikken løse større problemer end transport, og afhjælper nogle af borgernes generelle bekymringer om deres by.

+WAY: Sammentænkning af trafik+by - i fire hoveddele +Øen Kvarterskabende byrumsplads som resultat af anderledes linjeføring. +Sporet Let hævet, uindhegnet bane midt på vejen isolerer rullende materiel fra øvrig trafik. +Feltet Diskrete stoppesteder skaber hurtig påstigning og bedre sammenhæng i byen. +Bus Eksklusiv bus med en helt ny rejseoplevelse og højeste signalprioritet. +WAY forbinder ikke bare bydelene den skaber dem +WAY er en anderledes tilgang til højklasset, kollektiv trafik, der afhjælper flere forskellige borgerbehov via en ny sammentænkning af trafik og by. Den nye koncept hviler på fire hoveddele, der lader byen og trafikken berige hinanden i højere grad end ved andre transportløsninger: 1 +Øen 2 +Sporet 3 +Feltet 4 +Bus

ØEN skaber den by, borgerne drømmer om Nye grænser og samlingspunkter Der skabes nye bydele ved at omdanne non-hoods til neighbourhoods. Bussen bevæger sig væk fra byrummet på udvalgte områder sammen med resten af trafikken. Ovre på de små veje, har de mose i den ene ende og vej i den anden. Der ved man, hvor man hører til i modsætning til her på Frederiksborgvej. Urban park +Øerne opfylder borgernes ønske om samlingspunkter, liv og bevægelse fra trafikken. Nye bydele skabt af borgerne +Øerne udformes individuelt af borgerne, der bor tæt på de udvalgte områder. Tidlig borgerinddragelse Skabelsen af +Øerne er det primære element i borgerinddragelsen mindre om trafik, mere om by.

Fire eksempler på +ØER på vores eksempelrute 4. Ø SØBORG TORV 3. Ø VANGEDEVEJ 2. Ø TAGENSVEJ / TUBORGVEJ 1. Ø TAGENSVEJ / JAGTVEJ 37

+WAY skaber by ved at fjerne alt trafik på +ØERNE Trafikken løber under +ØEN eller igennem eller omkring 38

SPORET løfter fremkommeligheden diskret og dramatisk Effektiv men skånsom Byrummet skånes langs strækningen ved blot at anvende et hævet og uindhegnet midtertracé. Fremkommeligheden er den samme, som ved lukkede tracéer, og bløde trafikanter kan krydse vejen langs ruten. Der er rigeligt med trafik her, så jeg synes ikke lige, det er mere belastning af vejen, vi står og mangler. Eksklusiv vejbelægning Stabil og komfortabel transport som på skinner. Strækningsmarkører + grøn erstatning Lyskunst bringer nedlagt grønt tilbage i bybilledet og markerer strækningen. Isoleret fra den øvrige trafik Let hævet, uindhegnet trace isolerer rullende materiel, og kan passeres af fodgængere.

FELTET er intelligente stop og løsningen på andre problemer Får byen til at hænge sammen Stoppestederne går imod den almindelige tænkning på området, og baseret på så lidt som muligt i stedet for så meget som muligt. Stoppene gør stærkt befærdede veje nemmere at krydse, og afhjælper dermed en af borgernes store bekymringer om deres by. Jeg kan godt lide, at mit lokalområde har de små intime steder, som jeg føler, at jeg kan have i min lomme. Kompenserer for belastet vej I Tag mellem facaderne forbinder i stedet for at dele i to. Kompenserer for belastet vej II +FELT også en efterlyst mulighed for at krydse befærdede veje. Kun perron når bussen kommer +FELTET er perron, når bussen er der og fodgængerfelt når den ikke er. SNIT PLAN Niveau ned Bussen kører ned i en lille påstigningsgrav. Standser den gennemkørende trafik +Feltet fredes af lysregulering når bussen kommer.

BUS er et klart signal om høj prioritering af buspassagererne Overraskende god Det rullende materiel giver busoplevelser, der adskiller sig væsentligt fra, hvad passagererne normalt forventer af en bus. Materialevalget giver både en højere æstetisk oplevelse samt en mere jævn og komfortabel transport. Metroen der tænker man bare wauv. Det er både de flotte stationer og de førerløse tog. ZONE 1: ON/OFF Til korte ture Kun ståpladser Åben i godt vejr ZONE 2: KOMFORT Til længere ture Behagelige siddepladser Overraskende og lækre materialer DEDIKEREDE CYKELBUSSER KØRER EFTER BEHOV LYSE, NORDISKE MATERIALER KOMFORTABELT AFFJEDRING

+WAY er borgerinddragelse med fokus på by og +ØER OVERORDNEDE GUIDELINES TIL BORGERINDDRAGELSE Lad +Øerne facilitere dialogen Gør transport til det uomtvistelig præmis, der skaber mulighederne Skab midlertidige rum som stimuli for diskussion Giv løbende feedback og vis progression Brug lokale institutioner og ildsjæle Synliggør vigtigheden prioriteter det højt 42

+WAY er oplagt at skabe partnerskaber omkring 43

Opsummering fordele ved +WAY +WAY er fremkommelighed til tilbudspris, hvilket betyder at konceptet kan løse andre ikke-trafikale problemer som dyrere transportløsninger ikke ville kunne. +WAY kan ses som en intelligent finansieringskilde til byudvikling via besparelser på anlæg og drift samt øget indtjening via bedre løsning og flere passagerer. +WAY giver helt nye muligheder for at skabe god stemning om trafikudvikling i byen. +WAY giver mange fordele i forhold til 2015-planen, da det er en billig måde at øge den kollektive trafik. +WAY er et nyt og opmærksomhedsskabende paradigme for, hvordan trafik skal planlægges for at skabe den gode by. 44

IDEAS THAT TRANSFORM MARKETPLACES COPENHAGENΙ KRONPRINSESSEGADE 20 Ι1306 COPENHAGEN K ΙDENMARK ΙPHONE +45 33337044ΙINFO@REDASSOCIATES.DK NEW YORKΙ 26 BROADWAY ΙSUITE 2505ΙNEW YORK, NY 10004ΙUSA ΙPHONE +1 212 483 8788ΙNYC@REDASSOC.COM