Referat Energitilsynsmøde den 29. november 2010 20-12-2010
Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde nr. 117. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren. Sager til beslutning 4. Energinet.dk. Anmeldelse af Årsrapport 2009. 5. VEKS forslag til prisdifferentiering med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme. 6. Overdragelse af Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk tilskud i henhold til varmeforsyningslovens 20a stk. 6 (fortsat drøftelse). Sager til orientering 7. Godkendelse af Skagerak IV. 8. Eventuelt. I mødet deltog: Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Ella Maria Bisschop-Larsen, Anders Larsen, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen og Mogens Arndt. Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Jeppe Danø og Marianne Larsson. Punkt 1: Inhabilitet på møde 117 Afgørelse Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter. Afgørelsen blev truffet uden afstemning. Punkt 2: Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om status for implementeringen af EU s 3. liberaliseringspakke. Punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice- 2/12
direktøren Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet. Punkt 4: Energinet.dk. anmeldelse af Årsrapport 2009 Energitilsynet fører efter reglerne tilsyn med Energinet.dk s opgørelse og disponering af overskud. Tilsynets gennemgang af årsrapporten har givet anledning til en nærmere vurdering af følgende forhold: Sagsbeskrivelse Opgørelse og afvikling af Energinet.dk s over-/underdækning i 2009 herunder opgørelse af forrentning af grundkapital (negativ udvikling i reguleringspristal) Opfølgning på tidligere års pålæg i forbindelse med godkendelse af Energinet.dk s årsrapporter for 2005, 2006 og 2007 Opgørelse og afskrivning på henlagte samkøringsindtægter til investeringer Regnskabsmæssig behandling af investeringstilskud Urealiserede kursreguleringer i tarifgrundlaget Energinet.dk s overtagelse af Regionale Net A/S (tidligere Nesa Net) de regnskabs- og tarifmæssige konsekvenser heraf samt Energinet.dk s fortsatte betaling af et rådighedsbeløb til DONG Energy. Energitilsynet vurderede, at opgørelsen af differencerne er sket i overensstemmelse med reguleringen af Energinet.dk, samt at afviklingen ligeledes følger reglerne. Gennemgangen af Energinet.dk s redegørelse for implementering af tidligere pålæg viste, at alle pålæg er implementeret, og at den økonomiske/tarifmæssige virkning er indregnet/indregnes i tarifferne for 2011. En gennemgang af Energinet.dk s opgørelse over henlagte samkøringsindtægter til investeringer, jf. tilsynets afgørelse i forbindelse med godkendelse af selskabets årsrapport 2008 viser, at der hidtil kun er henlagt samkøringsindtægter til Storebæltsforbindelsen, og at næste investeringsprojekt, der vil blive henlagt samkøringsindtægter til, er en supplerende forbindelse over Skagerak (såkaldte Skagerak IV forbindelse). Da Storebæltsforbindelsen først er sat i drift i år, vil afviklingen af de henlagte samkøringsindtægter først begynde i 2010 i takt med, at Energinet.dk begynder at afskrive på investeringen. Begrundelse I relation til spørgsmålet om regnskabsmæssig behandling af investeringstilskud (først og fremmest EU-tilskud) fandt tilsynet, at den regnskabsmæssige behandling ikke er i strid med den økonomiske regulering af selskabet, som Energitilsynet administrerer. Det sikres således, at tilskuddene indregnes korrekt i tarifferne samtidig med, at aktiverne optræder med korrekte kostpriser i regnskaberne, og at der er sammenhæng mellem afskrivningerne i anlægsnoten i regnskabet og resultatopgørelsen. Samtidig er der overensstemmelse mellem denne fremgangsmåde og den, Energitilsynet godkendte sidste år, vedrørende den regnskabsmæssige behandling af henlagte samkøringsindtægter. I relation til spørgsmålet om urealiserede kursgevinsters indregning i tarif- 3/12
grundlaget (indregning i selskabets over-/underdækning) vurderede Energitilsynet, at Energinet.dk s ønske er i overensstemmelse med de overordnede hensyn i den økonomiske regulering af selskabet. Tilsynet lagde bl.a. vægt på, at hensynet til stabile tariffer kan begrunde en fravigelse af hovedregelen om, at over-/underdækning skal afvikles i næstfølgende regnskabsår. Analogt hermed fandt tilsynet, at dette hensyn bør veje tungt i vurderingen af, hvilken effekt rent regnskabstekniske forhold skal have for tarifferne og udviklingen heri. Det er således først i det øjeblik eventuelle kurstab eller kursgevinster realiseres, at de får reel betydning for selskabets resultat og dermed også opgørelsen af over- /underdækning. Saldoen for urealiserede kursreguleringer, der ikke indgår i tarifgrundlaget, vil blive vist særskilt i Energinet.dk s regnskab, og tilsynet vurderede, at dette sikrer den nødvendige gennemsigtighed i forhold til indregning i tarifgrundlaget. I relation til Energinet.dk s overtagelse af Regionale Net A/S skulle Energitilsynet tage stilling til to forhold: For det første indregning af omkostninger forbundet med opkøbet i relation til den økonomiske regulerings krav om, at der kun kan indregnes nødvendige omkostninger ved en effektiv drift. For det andet sikring af, at overtagelsen ikke fører til stigende priser for forbrugerne, jf. Efl 69, stk.1. Købsprisen på godt 2 mia. DKK for Regionale Net A/S er fastsat i en forhandling mellem DONG Energy (sælger) og Energinet.dk (køber). Det fremgår af materialet, at Energinet.dk har estimeret Regionale Net A/S værdi på købstidspunktet ved hjælp af discounted cash flow (DCF) metoden samt at der også indgår en kompensation for mistede synergier i DONG Energy koncernen i Energinet.dk s værdifastsættelse. Energitilsynet vurderede, at der ikke er holdepunkter for at fastslå, at Energinet.dk s beregninger efter DCF-metoden giver et resultat, der ligger uden for de rimelige rammer for nødvendige omkostninger. Der henvises i den forbindelse til, at en Fairness Opinion udarbejdet af Ernst & Young når til et lignende resultat efter en gennemgang af Energinet.dk s beregninger og følsomhedsanalyser af de indeholdte antagelser mv. I forhold til kompensationen for DONG Energy s synergitab fandt Energitilsynet, at det generelt må vurderes at være problematisk at indregne ekstra beløb i værdiansættelsen henset til formålet med den økonomiske regulering af de bevillingspligtige aktiviteter på energiområdet. Et af udgangspunkterne for denne regulering er netop en beskyttelse af forbrugerne som følge af overpriser mv. på de monopolydelser, som bl.a. de regionale transmissionsnet er. Energitilsynet må derfor se kritisk på indregning af betalingselementer, der ligger ud over selve værdifastsættelsen af aktiverne i almindelig fri handel. Elforsyningsloven indeholder imidlertid bestemmelser, der pålægger ejervirksomhed (ejer) af et regionalt transmissionsnet at sælge disse til staten (Energinet.dk), hvis der sker ændringer i ejerforholdene i ejervirksomheden. Det er også fastsat, at pris og vilkår for en sådan overtagelse fastsættes af Taksationskommissionen efter reglerne om ekspropriation af fast ejendom (fuld erstatning), hvis der ikke opnås enighed mellem sælger og køber (Energinet.dk). På denne baggrund vurderede Energitilsynet, at indregning af en kompensation 4/12
for tabte synergier ikke kan afvises i den nærværende sag. Tilsynet lagde konkret til grund, at købsprisen og de beregnede synergier tager udgangspunkt i gældende regler, rammebetingelser mv. på overtagelsestidspunktet, samt at parterne har fastlagt prisen på baggrund af elforsyningslovens bestemmelser om prisfastsættelse af regionale transmissionsnet ved overdragelse til Energinet.dk. Endelig lagde tilsynet til grund, at spørgsmålet om prisfastsættelsen og indregning heraf i Energinet.dk s transmissionstariffer ikke efter lovgivningen forudsættes forelagt eller drøftet med Energitilsynet forud for købsaftalens indgåelse. Samlet vurderede Energitilsynet således, at den samlede købesum på 2 mia. kr. kan indgå i Energinet.dk s årsrapport som nødvendige omkostninger ved effektiv drift. I forbindelse med købet af Regionale Net A/S blev det rådighedsbeløb (214 mio. kr.), Energinet.dk hidtil havde betalt for at have rådighed over nettet delt mellem Energinet.dk (189,2 mio. kr.) og DONG Energy (24,8 mio. kr.) Baggrunden herfor var, at Energinet.dk ikke overtog samtlige aktiver, der lå i det regionale transmissionsnet. I stedet er Energinet.dk fortsat med at betale det resterende rådighedsbeløb (24,8 mio. kr.). Det fremgår af materiale fra Energinet.dk, at aktiverne omfatter grunde, bygninger og fælles anlæg, der ikke ansås for omfattet af afståelsespligten efter elforsyningsloven. Det fremgår også, at der er tale om anlæg mv. under 100 kv og, at Energinet.dk i oktober 2010 har meddelt DONG Energy, at man ikke ønsker anlæg under 100 kv stillet til rådighed. Energitilsynet vurderede på den baggrund, at betaling af rådighedsbeløbet på 24,8 mio. kr./år ikke er en nødvendig omkostning, der kan indregnes i Energinet.dk s tariffer, medmindre der aktiv for aktiv kan redegøres for dels nødvendigheden af at have aktivet til rådighed dels størrelsen af betalingen herfor. Energitilsynet vurderede samtidig, at Energinet.dk ikke har haft mulighed for at foretage en sådan konkret bedømmelse af de enkelte aktivers nødvendighed før overtagelsen af Regionale Net A/S. Det blev derfor lagt til grund, at for perioden 2000 frem til Energinet.dk s overtagelse af Regionale Net A/S er det regionale transmissionsnets åbningsbalance og fastsatte indtægtsramme udgangspunktet for den nødvendige rådighedsbetaling for brug af nettet. I forbindelse med købet af Regionale Net A/S blev der foretaget en sådan konkret bedømmelse af aktiverne, at delingen af rådighedsbeløbet også er udtryk for, hvilke aktiver der er nødvendige for driften af det regionale transmissionsnet. I relation til sikring af at forbrugerpriserne ikke stiger som følge af overtagelsen, havde Energinet.dk anmeldt en metode, der sikrer forbrugerne mod prisstigninger som følge af overtagelsen og muliggør tilsynet hermed. Det sker ved at isolere opkøbets prispåvirkning indtil driften af Regionale Net A/S permanent kun vil påvirke priserne i nedadgående retning og fremlægge opgørelser herfor årligt. Energitilsynet vurderede, at metoden kunne godkendes under hensyntagen til, at effektivitetskrav, som skal indregnes på baggrund af benchmark og indtægtsrammeregulering, også indregnes i det fremtidige grundlag. Metoden vil såle- 5/12
des sikre forbrugerne mod prisstigninger som følge af overtagelsen og muliggøre Energitilsynets tilsyn hermed. Energitilsynet vedtog: Afgørelse At Energitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport 2009, jf. BEK nr. 965 af 21. september 2006 11, stk. 4, at Energitilsynet hermed også godkender selskabets metode til behandling af urealiserede kursreguleringer i tarifgrundlaget, at Energitilsynet godkender metoden til sikring af, at overtagelsen af Regionale Net A/S ikke fører til prisstigninger for forbrugerne, jf. Efl 69, stk. 1, under hensyntagen til, at effektivitetskrav, som skal indregnes på baggrund af benchmark og indtægtsrammeregulering, også indregnes i det fremtidige grundlag. at selskabet skal tilbageføre den fortsatte rådighedsbetaling på 24,8 mio. kr./ år fra overtagelsestidspunktet og fremefter i det omfang selskabet ikke kan godtgøre den konkrete nødvendighed af at have et givet aktiv til rådighed og betalingen herfor. Energinet.dk skal senest pr. den 31. december 2010 godtgøre den konkrete nødvendighed af de givne aktiver og betalingen herfor overfor Energitilsynet. Afgørelsen blev truffet uden afstemning. Punkt 5: VEKS forslag til prisdifferentiering med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) har rettet henvendelse til Energitilsynet med en anmodning om tilsynets stillingtagen til, om hvorvidt et forslag om prisdifferentiering med prisgaranti, fritagelse for betaling af investeringsbidrag, samt ændring af leveringsgrænsen for kunder, der konverteres fra naturgas til fjernvarme kan anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens regler. De pågældende kunder vil få mulighed for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvis et projektforslag om ændring af områdeafgrænsningen mellem områder udlagt til naturgas og fjernvarme vedtages af de relevante kommunalbestyrelser. Sagsbeskrivelse VEKS eksisterende kunder består af distributionsselskaber. De nye kunder i de konverterede områder vil bestå af boligselskaber og store erhvervsvirksomheder. Sagen rejste følgende spørgsmål: 1. Kan den foreslåede prisdifferentiering og prisgaranti anses for urimelig i henhold til varmeforsyningsloven? 2. Kan det betragtes som urimeligt, at kunder der ikke er omfattet af prisgarantien skal være med til at dække eventuelle tab som følge af, at afskrivningerne vedrørende det konverterede område ikke kan afholdes indenfor afskrivningsbekendtgørelsens tidsramme. 6/12
2. Kan det betragtes som urimeligt, at de nytilsluttede kunder ikke betaler tilslutningsbidrag? 4. Kan det betragtes som urimeligt, at VEKS ændrer leveringsgrænsen, og dermed afholder omkostningerne til ændring af de nye kunders interne installationer? 5. Vil et kompensationsbeløb til naturgasselskabet, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, som led i godkendelsen af projektforslaget om ændring af områdeafgrænsning, være en indregningsberettiget omkostning? Varmeforsyningslovens 20, stk. 5, åbner mulighed for, at kollektive varmeforsyninger kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere eller geografiske områder. Denne differentiering skal ske på et sagligt og ikke - diskriminerende grundlag. De konverterede kunder deltager i betalingen af VEKS generelle tarif. Denne betaling dækker de omkostninger, der er ved at distribuere varme til disse kunder. Derudover betaler de konverterede kunder de omkostninger, der alene vedrører levering til dem. Da de konverterede kunder deltager i betalingen af VEKS generelle tarif på lige fod med VEKS øvrige kunder og dermed deltager i betalingen af de faste omkostninger, må tilslutningen af de konverterede kunder betragtes som en fordel for alle kunder. Derudover betaler de konverterede kunder de omkostninger ved varmeleveringen, der alene vedrører deres område samt afskrivning på og forrentning af anlægsudgifterne i det konverterede område, således at disse omkostninger ikke belaster VEKS øvrige kunder. Vedrørende prisgarantien Prisgarantien overfor de konverterede kunder vil indgå i de privatretlige aftaler, der af VEKS vil blive indgået med de disse kunder. Aftalernes løbetid vil være maksimalt 20 år. Efter udløbet af de privatretlige aftaler, vil VEKS vurdere aftalegrundlaget. I vurderingen vil indgå status for afskrivningerne af anlægssummen i det konverterede område. Garantiprisen vil blive reguleret i overensstemmelse med status på dette tidspunkt. VEKS beregninger viser, at anlægssummen i det konverterede område kan påregnes afskrevet indenfor en 18-årig periode. Begrundelse Afskrivningsbekendtgørelsen tillader en afskrivningsperiode på højst 30 år. Afskrivninger der ikke er foretaget inden for denne periode, kan ikke indregnes i priserne, og er dermed tabt. Da afskrivningerne på det konverterede områdes anlæg anvendes som regulering til sikring af prisgarantiens overholdelse, opstår der risiko for, at anlægssummen ikke fuldt ud afskrives inden for afskrivningsperioden, og så opstår spørgsmålet om, hvordan restafskrivningerne skal dækkes. VEKS har besluttet, at hvis det efter 25 år vurderes, at anlægssummen ikke fuldt ud kan afskrives inden for afskrivningsbekendtgørelsens 30-årige periode, 7/12
skal VEKS øvrige kunder deltage i betalingen af restafskrivningerne. Dermed påføres VEKS øvrige kunder en risiko for eventuelt at skulle bidrage til betaling af anlægsomkostninger i det konverterede område De konverterede kunder vil, gennem hele afskrivningsperioden, have deltaget i betalingen af VEKS generelle tarif, hvilket vil have været en fordel for VEKS øvrige kunder. Hertil kommer, at de konverterede kunder også vil bidrage til en eventuel restafskrivning på lige fod med VEKS øvrige kunder På denne baggrund vurderede Energitilsynet, at det ikke kan anses for urimeligt, at VEKS øvrige kunder deltager i en eventuel restafskrivning i perioden, indtil anlægssummen er fuldt afskrevet, eller afskrivningsperioden på 30 år er udløbet. Vedrørende fritagelse for betaling af tilslutningsbidrag Med hensyn til spørgsmålet om fritagelse for betaling af tilslutningsbidrag fremgår det af Gas og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af september 1995, der fortsat er gældende, at en kollektiv varmeforsyning i en periode kan tilbyde nye forbrugere gratis tilslutning. Baggrunden herfor er, at det må betragtes som en fordel for de allerede tilsluttede forbrugere, at der kommer nye forbrugere til, som deltager i betalingen af forsyningen faste omkostninger. Da de konverterede kunder betaler deres andel af VEKS faste omkostninger, må det betragtes som en fordel for de hidtidige forbrugere, at de konverterede kunder bliver tilsluttet. Det forhold at øvrige kunder påføres en risiko for betaling af anlægsomkostninger i det konverterede område ændrer, efter Energitilsynets vurdering, ikke ved, at det samlet vurderes som en fordel for VEKS øvrige kunder at de konverterede kunder bliver tilsluttet uden betaling af tilslutningsbidrag. Ændring af leveringsgrænsen til sekundærsiden af varmevekslerne Energitilsynet har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det kan anses for urimeligt, at leveringsgrænsen flyttes til sekundærsiden af varmevekslerne, således at varmevekslerne ejes af varmeforsyningen som en del af det kollektive forsyningsnet. Energitilsynets sekretariat har afgivet en vejledende udtalelse om spørgsmålet i en besvarelse til Sønderborg Fjernvarme, som ønskede at flytte leveringsgrænsen, således at forbrugernes varmevekslere fremover ejes af fjernvarmeværket og udgør en del af det kollektive forsyningsnet. Baggrunden for ønsket var dels at tilskynde til tilslutning af nye forbrugere, idet forbrugerens udgift til tilslutning bliver formindsket, dels at optimere forsyningens drift. I den vejledende udtalelse vurderede sekretariatet, at en ændring af leveringsbetingelserne som medfører, at grænsen flyttes til sekundærsiden af varmeveksleren, således varmevekslerne dermed betales og ejes af forsyningsselskabet og indgår i det kollektive forsyningsnet, ikke kan betragtes som urimelig i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Efter ændringen af leveringsgrænsen vil udgifterne til nedtagning af gaskedler og installation af varmevekslere være en anlægsomkostning og dermed en ind- 8/12
regningsberettiget omkostning i henhold til varmeforsyningslovens 20, stk. 2, jf. afskrivningsbekendtgørelsens 2. Omkostningen ville kunne indregnes i VEKS samlede generelle tarif overfor samtlige forbrugere, hvis VEKS ikke havde valgt at prisdifferentiere. VEKS har imidlertid valgt at prisdifferentiere, og dermed må anlægsomkostningerne til dækning af varmeveksler mv. betragtes som en del af omkostningerne ved projektforslaget for det konverterede område. Energitilsynet vurderede på denne baggrund, at VEKS forslag om ændring af leveringsgrænsen, således at varmevekslerne hos de konverterede kunder indgår som et led i det kollektive forsyningsnet, og i forlængelse heraf indregne disse anlægsomkostninger ikke kan betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningsloven 21, stk. 4. Indregning af kompensationsbetaling I det projektforslag, der er indsendt til kommunen, indgår forslag om betaling af en kompensation til naturgasselskabet. I henhold til Energitilsynet tilkendegivelse af 23. februar 2009 om kompensationsbetaling må Energitilsynet i en sag om omkostninger til kompensation til et naturgasselskab lægge den projektgodkendende myndigheds afgørelse til grund for vurderingen af, om en omkostning til kompensation kan betragtes som et delelement i enten et underskud ved etablering og udbygning af forsyningssystemerne eller i anlægssummen. Betingelsen for at en kompensationsbetaling kan betragtes som en nødvendig omkostning ved et projektforslag er derfor, at den godkendende myndighed (kommunalbestyrelsen) som led i vedtagelsen af projektforslaget har godkendt, at der skal betales kompensation og størrelsen af denne. Hvis en kompensationsbetaling indgår i det vedtagne og godkendte projektforslag, vil VEKS i overensstemmelse med Energitilsynets tilkendegivelse kunne indregne kompensationsbetalingen som afskrivning på anlægssum i den generelle tarif hos alle kunder, hvis VEKS havde valgt ikke at prisdifferentiere. VEKS har imidlertid valgt at prisdifferentiere og at indregne kompensationsbetalingen hos de konverterede kunder, således at kun de bidrager til dækning heraf. Da kompensationsbetalingen, hvis den godkendes, vil være en del af anlægsinvesteringerne i det konverterede område og således kan henføres til dette område, og da den valgte prisdifferentiering bør gælde alle elementer i anlægssummen, og afskrivningerne henføres til dette område, vurderede Energitilsynet, at det ikke kan anses som urimeligt, at lade udgifterne til kompensationen indgå i prisdifferentieringen for kunderne i det konverterede område. Energitilsynet tilkendegav: At den foreslåede prisdifferentiering og prisgaranti for de konverterede kunder i henhold til varmeforsyningslovens 20, stk. 5, må betragtes som objektiv og ikke diskriminerende, hvis: Maksimalprisen inden for prisgarantien aldrig kan blive højere, end der er omkostningsdækning for. 9/12
At det ikke kan betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4: At samtlige kunder helt eller delvis bidrager til betaling af anlægsomkostningerne i nye forsyningsområder, da tilslutningen af kunderne i de konverterede område må betragtes som en fordel for samtlige kunder. Tilkendegivelse At undlade at opkræve tilslutningsbidrag med den virkning, at samtlige kunder dækker omkostningerne hertil, idet antallet af bidragydere til deling af faste øges ved tilslutning af nye kunder. At leveringsgrænsen overgår fra forbrugerne til varmeleverandøren, når ejerforholdet tilsvarende ændres. At udgifter til kompensation, der som led i projektforslaget er godkendt af kommunalbestyrelsen, indregnes som en del af anlægssummen, jf. Energitilsynets tilkendegivelse af 23. februar 2009. Energitilsynet vil ikke være afskåret fra i konkrete tilfælde at vurdere de prismæssige virkninger af den prisgodkendende myndigheds beslutning om kompensation. Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning. Pkt. 6: Overdragelse af Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk tilskud i henhold til varmeforsyningslovens 20a, stk. 6. (Fortsat drøftelse). Odsherred Kommune har siden 1994 ejet og drevet Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk, som er et barmarksværk med ca. 300 tilsluttede forbrugere. I en henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland af 30. oktober 2009 og henvendelse til SKAT af 15. januar 2010 begrundede kommunen et ønske om at sælge kraftvarmeværket med, at en fortsættelse af den daværende drift måtte forventes at give en stadig mere urentabel drift. Sagsbeskrivelse Odsherred Kommune annoncerede i 2008 kraftvarmeværket til salg i Ugeavisen Ingeniøren og Dansk Fjernvarme, hvilket resulterede i henvendelse dels fra en erhvervsdrivende dels fra en gruppe af kraftvarmeværkets forbrugere. Forhandlinger blev derpå indledt med den interesserede erhvervsdrivende om salg af kraftvarmeværket. Forhandlingerne, herunder due-dilligence, endte uden resultat den 12. december 2008. Kommunen indledte dernæst forhandlinger med forbrugergruppen (nu GHEnergi A.m.b.a.), som dog ikke mente, at kraftvarmeværkets gæld på kr. 22.189.358,- svarede til værkets markedspris. På den baggrund anmodede Odsherred Kommune BDO Kommunernes Revision (BDO) om som uafhængig sagkyndig, at vurdere værket i medfør af Meddelelse af 10. juli 1997 fra Kommissionen om statsstøtteelementer i forbindelse 10/12
med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger 2.A., og på den baggrund at beregne, hvad markedsprisen for værket skulle være. Beregningen viste en værdi på kr. 10.608.000 ved en rente på 5 % og 11 mio. ved en rente på 4,5 %. Odsherred Kommune anførte i brev til statsforvaltningen af 30. oktober 2009, at hvis rapporten fra BDO skulle følges, ville kommunen være nødt til, at skære 11,4 millioner af restgælden på værket, hvilket var godkendt af byrådet den 30. juni 2009 under forudsætning af, at statsforvaltningen godkendte den samlede handel. Købesummen ville således skulle anvendes til gældsnedbringelse på kraftvarmeværkets mellemregningskonto med kommunen, men ville ikke medføre fuld dækning af gælden. Odsherred Kommune besluttede herefter at sælge Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk til Grevinge/Herrestrup Energi A.m.b.a. (GHEnergi), der blev stiftet af beboerne i Grevinge og Herrestrup med henblik på overtagelse af Kraftvarmeværket, og værket vil efter overtagelsen være et andelsselskab. Den 27. maj 2010 anmodede Statsforvaltningen Sjælland Energitilsynet om en tilkendegivelse om, hvorvidt Odsherreds Kommunes salg af kraftvarmeværket på de anførte vilkår vil være i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens 20a, stk. 6, hvorefter kommuner ikke må yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsens formulering betoner varmeforsyningsanlæggets ejerforhold og må umiddelbart forstås således, at dens anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor en kommune foretager en disposition, som kan udgøre et tilskud, overfor et varmeforsyningsanlæg ejet af kommunen. Bemærkningerne til bestemmelsen støtter denne udlægning. Således anføres det i bemærkningerne, at det med bestemmelsen fremhæves, at kommunerne ikke har adgang til at tilføre de kommunale virksomheder midler. For at sagen falder indenfor 20a, stk. 6, anvendelsesområde, må kommunen derfor skulle foretage en disposition, som kan udgøre tilførsel af midler til kommunalt varmeforsyningsanlæg. Begrundelse Da indtægterne fra salget ikke kan dække det tilgodehavende, kommunens skattefinansierede del har hos kommunens takstfinansierede del, hvor kraftvarmeværket organisatorisk er placeret indtil det overdrages, opstår spørgsmålet, om kommunens valg af en salgspris kan sidestilles med et tilskud, og hvem der i givet fald modtager dette tilskud. Hvis en salgspris kan sidestilles med et tilskud, vil det efter sekretariatets vurdering være køberen, der er modtager af tilskuddet. Køberen i den foreliggende sag er et andelsselskab. Den relevante bestemmelse i varmeforsyningsloven omhandler dispositioner, der kan karakteriseres som tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg. Hvis gældsafskrivningen således ikke kan vurderes som værende til gavn for et kommunalt varmeforsyningsanlæg, er dispositionen ikke omfattet af den relevante bestemmelse i varmeforsyningsloven, og dermed af tilsynets kompeten- 11/12
ce. Da køber er et forbrugerejet andelsselskab og således ikke kan betegnes som et kommunalt varmeforsyningsanlæg, falder problemstillingen udenfor anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens 20a, stk. 6. Forholdet er dermed ikke reguleret af varmeforsyningsloven og dermed ikke underlagt Energitilsynets kompetence. Energitilsynet kan på det grundlag ikke efterkomme statsforvaltningens anmodning om en tilkendegivelse herom. Energitilsynet tilkendegav: Tilkendegivelse At spørgsmålet om tilskud til forbrugerejet andelsselskab falder udenfor varmeforsyningslovens 20a, stk. 6, og dermed ikke er underlagt Energitilsynets kompetence. Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning. Punkt 7 Godkendelse af Skagerak IV Energitilsynet blev orienteret om en anmodning fra Energinet.dk om metodegodkendelse af reservation i Skagerak IV forbindelsen mellem Danmark og Norge. Punkt 8: Eventuelt Næste møde i Energitilsynet er den 20. december 2010. 12/12