Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann

Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner med fokus på grammatik Workshop Input 2: 14.15 15.00 Tekstarbejde og ordforrådstilegnelse Fra input til output Workshop

Input 1: Kobling af fagets discipliner Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ grammatikundervisning Kobling af fagets discipliner med fokus på grammatik Eksempler fra praksis

Sprogsyn i læreplanen Kommunikativt sprogsyn, hvor fokus er sproget i anvendelse: Faget beskæftiger sig dels med tysksprogede tekster i bred forstand, som formidler væsentlige sider af Tysklands og tysksprogede landes samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold, dels med sprogbrug og sprogtilegnelse samt interkulturel forståelse og kommunikation. ( 1.1) Gennem arbejdet med tysk sprog og samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande udvikler eleverne kompetence til at kommunikere på tysk med en solid vidensbaggrund. ( 1.2)

Sprogsyn i læreplanen Kobling af fagets discipliner/didaktiske principper: Der lægges vægt på, at fagets discipliner tilsammen opleves som en helhed. [ ] Arbejdet med de sproglige aspekter sker med et stadigt blik på sproget i anvendelse. ( 3.1)

Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence Strategisk kompetence Sprogets formregler, syntaks og morfologi Evne til at kommunikere adækvat i forskellige kontekster Evne til at skabe sammenhængende diskurs Evne til at skabe kommunikation på trods af manglende sprogfærdighed Hanne Leth Andersen m.fl.: Fagdidaktik i sprogfag, 2015

Receptive og produktive kompetencer

Det kommunikative sprogsyn Sprog = Kommunikation Formål at udvikle kommunikativ kompetence Fokus på form, betydning og anvendelse Integreres så vidt muligt i en autentisk kommunikativ kontekst Integrerer de fire færdigheder læse, lytte, tale og skrive Er både proces- og produktorienteret, dvs. anvender opgavetyper, hvor der både er fokus på input og output

Traditionel grammatikundervisning Sprog = System Grammatisk viden som mål i sig selv Produktorienteret metode: PPP-modellen (present, practice, produce) Antagelse om en bestemt tilegnelsesrækkefølge Fokus på former for formernes skyld

Kobling af fagets discipliner med fokus på grammatik Tekstarbejde Ordforrådstilegnelse Mundtlighed Grammatik Lytning Skriftlighed

Eksempel 1 Niveau: 1g Emne: Werbespots Materiale: Der Werbespot Media Entrepreneurs Grammatisk fokus: 1. Modalverber (form, betydning og anvendelse) 2. Bøjning af verber i præsens

Eksempel 1

Eksempel 2 Niveau: 1g Emne: Werbespots Materiale: Der Werbespot: ÖPNV Grammatisk fokus: 1. Dativ-præpositioner

Eksempel 2

Eksempel 3 Niveau: 1g Emne: Berlin, Jugend und Identität Materiale: Oh Boy Grammatisk fokus: 1. Ordstilling i bisætninger 2. Verbets tider (Præsens, præteritum og perfektum)

Eksempel 3

Eksempel 4 Niveau: 1g Emne: Filmanalyse Materiale: Ordforrådsopgaver Grammatisk fokus: 1. Sætningsanalyse 2. Bestemt og ubestemt artikel 3. Verbets bøjning i præsens

Eksempel 4

Materiale: www.padlet.com/mettehermann/hhx2

Workshop 2 1. Videndel i netværksgruppen om gode ideer til, hvordan man kan arbejde med koblingen af fagets discipliner. 2. Prøv selv! Lav en skitse med ideer til én af følgende tekster med fokus på kobling af grammatik med tekstlæsning, mundtlighed, skriftlighed mm. Peter Bichsel: Hinterher, 1993 Uwe Timm: Verhältnisse, 1996 SDP feat. Adel Tawil: Ich will nur dass du weißt, 2015 Del gerne gode ideer her: www.padlet.com/mettehermann/fip2

Input 2: Ordforrådstilegnelse Input 2: 14.15 15.00 Tekstarbejde og ordforrådstilegnelse Fra input til output Eksempler fra praksis

Ordforrådstilegnelse Hvorfor er ordforråd vigtigt? 1. Læse- og lytteforståelse korrelerer med ordforrådsstørrelse og dybdeviden. (kvantitet) 2. Dybdeviden fører til, at et ord er produktivt tilgængeligt i tale og skrift. (kvalitet) Men hvor meget ordforråd er nødvendigt? Hvor meget ordforråd tilegnes ved at læse og lytte? Hvordan bliver ordforråd produktivt?

Definition af leksikalsk kompetence 1. Kvantitet (Bredde) Hvor mange ord kender vi? 2. Kvalitet (Dybde) Hvor godt kender vi et ord? Form: Udtale, stavemåde, orddele Betydning: Semantiske relationer Brug: Grammatik, kollokationer, brugsrestriktioner Høj grad af dybdeviden er en forudsætning for at ord kan anvendes produktivt

Den kompetente sprogbruger En sprogbruger siges at være kompetent, når hun: 1. kender mange ord (kvantitet) 2. ved meget om det enkelte ord (kvalitet) 3. kan bruge dem i produktion (kontrol) Birgit Henriksen: Hvad vil det sige at kunne et ord?, 1995

Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd? Kendskab til 98 100%: Ubesværet læsning Kendskab til 95 98%: Muliggør at eleven potentielt kan gætte sig til ukendte ord ud fra betydningen Gælder både for læsning og lytning.

Hvordan man tilegner ordforråd 1. Læsning, lytning 2. Integration af tekstlæsning og ordforrådsbearbejdning 3. Undervisning i emner med fokus på centralt ordforråd ikke kun inden for den enkelte tekst, men inden for det overordnede emne 4. Progression i opgavetyperne fra en receptiv fase til en produktiv fase fra fokus på forståelse til gradvis indarbejdelse af nyt ordforråd

Hvordan man husker ord Variation i præsentationsformer (forskellige opgavetyper) Hyppighed: 6 10 konfrontationer Arbejde med betydningsnetværk Iøjnefaldende træk ved ordet Elevens følelse af at have behov for ordet Birgit Henriksen: Hvordan husker man ord?, 1995

Fokus i undervisningen Tre relaterede processer i ordindlæringsprocessen 1. Fra genkendelse over delvis forståelse til præcis forståelse af ordets betydning 2. Dybdekendskab: Grader af kendskab til ordets paradigmatiske og syntagmatiske relationer ordet integreres i det mentale leksikon (Network building) 3. Fra receptiv til produktiv kontrol af ordet i skrift og tale (Automatisering) Model for ordforrådstilegnelse Model for undervisning i ordforrådstilegnelse Birgit Henriksen (1999). Three Dimension of Vocabulary Development

Fra input til output Inputfasen: Genkendelse, forståelse, opmærksomhed, bearbejdning input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)

Fra input til output Outputfasen: Automatisering, bevidsthed, beherskelse input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)

Kobling af fagets discipliner med fokus på ordforrådstilegnelse Tekstarbejde Grammatik Mundtlighed Ordforrådstilegnelse Lytning Skriftlighed

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Materiale: www.padlet.com/mettehermann/hhx3

Workshop 3: Ordforrådstilegnelse

Litteraturliste Andersen, Hanne Leth m.fl. (red.): Fremmedsprog i gymnasiet - teori, praksis og udsyn, Samfundslitteratur 2014 Andersen, Hanne Leth m.fl.: Fagdidaktik i sprogfag, Frydenlund 2015 Henriksen, Birgit: Hvordan husker man ord? Fokus på forskellige opgavetyper, Sprogforum nr. 3, 1995 Henriksen, Birgit: Hvad vil det sige at kunne et ord? Ordforståelse og ordbeherskelse, Sprogforum nr. 3, 1995 Henriksen, Birgit: Three dimensions of vocabulary development. Studies in Second Language Acquisition 21: 303-317, 1999 Ellis, Rod: The Study of Second Language Acquisition, Oxford University Press 1994 Læreplan, Tysk fortsættersprog A hhx https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152537#bil27