HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil



Relaterede dokumenter
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Det handler om din sundhed

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM

3. udgave. 1. oplag Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Inspiration til fagligt indhold

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar


En guide til gode saltvaner

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed.

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Gør en forskel Hjælp hjertet

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Guide: Få flad mave på 0,5

Kort fortalt. Mad og diabetes.

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider

Del 2. KRAM-profil 31

2. udgave. 1. oplag Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

De officielle kostråd

SYMPTOMER OG BEHANDLING

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

Forklaringer på test i rapport

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Kort fortalt. Mad og diabetes

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Kost & Ernæring. K3 + talent

Lektion 7 Energi (kcal)

Kost & Ernæring K1 + K2

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

2. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

Kost- og sukkerpolitik 2017

Håber I har nydt jeres frokost

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik i Dagmargården

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august /09/14

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Transkript:

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske, fordi du enten har haft en hjertekarsygdom eller har øget risiko for hjertekarsygdom på grund af forhøjet blodtryk, kolesterol eller andet. Ideen med vejledningen er, at den skal hjælpe dig til aktivt at mindske din risiko for eller tilbagefald af hjertekarsygdom. Den er tænkt som et supplement til den behandling og rådgivning, du allerede får hos din egen læge eller sygeplejerske. I vejledningen finder du gode råd om, hvordan du får sund kost, mere motion og mindre røg i hverdagen. Rygning, for lidt motion og usund kost har nemlig vist sig at være de faktorer, som har størst betydning for udvikling af en hjertekarsygdom. Vejledningen indeholder også skemaer og handlingsplaner, som du og din læge eller sygeplejerske kan udfylde i fællesskab. På den måde får du en overskuelig og realistisk plan for din nye hjertesunde livsstil. Vi håber, du finder masser af gode råd og informationer i vores vejledning, som du kan bruge aktivt, og som giver dig god grobund for varige livsstilsændringer. Og husk som et supplement til den hjælp, du får hos din læge eller sygeplejerske, kan du få yderligere rådgivning om kost, motion, rygning og det at leve med en hjertekarsygdom hos Hjerteforeningens rådgivningscentre. Her kan du også tilmelde dig motionshold og meget mere. Det handler nemlig om at holde liv i dit hjerte mange år endnu! Held og lykke med dit nye hjertesunde liv og rigtig god læselyst! KOM I GANG Kom godt fra start For at få det bedste udgangspunkt for din nye hjertesunde livsstil er det en god idé, hvis du sammen med din læge eller syge plejerske udfylder nedenstående skema. På den måde får du et overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på, og dermed hvilke nye vaner der vil være gode at indføre i din hverdag. En hjælp kan være at udvælge og fokusere på ét indsats område ad gangen. Så kan du med tiden udvide til flere. Husk, sammen med din læge eller sygeplejerske at få præciseret de ting, du selv kan gøre noget ved. LDL kolesterol Blodsukker 4,0 HDL kolesterol 7,0 0,8 3,0 6,0 1,0 Systolisk blodtryk (mmhg) 160 6,0 Total kolestorol 140 5,0 94 90 102 Diastolisk blodtryk (mmhg) 100 80 88 Taljemål cm (mænd/ kvinder) 3 25 Ex-ryger 1 30 Motion (timer/uge) Ryger BMI Rygning 1. konsultation 2. konsultation Systolisk blodtryk Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Motion Motion Rygning Rygning BMI BMI Taljemål cm Taljemål cm Total kolestorol Total kolestorol Inge Vestbo Adm. Direktør i Hjerteforeningen, cand.med. Torsten Sørensen Praktiserende læge og direktør i DSAM HDL kolesterol LDL kolesterol HDL kolesterol LDL kolesterol Blodsukker Blodsukker Aktion: Aktion: Denne bog tilhører: Næste konsultationsdato: Næste konsultationsdato:

KOST Spis dig til et stærkere hjerte Din kost har stor indflydelse på dit hjerte. Ved at spise sundt, grønt og fiberrigt kan du nedsætte din risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Her er et overblik over, hvad der er en fordel at sætte fokus på, når du vil spise hjertevenligt. Spis frugt og grønt Frugter og grønsager er fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre. Et indtag på 600 gram frugt og grønt om dagen nedsætter din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Selv om 600 gram kan lyde af meget, kan du sagtes nå dette ved at fordele indtaget af frugt og grønt over hele dagen. Lidt er dog bedre end ingenting. Fx. sænkes din risiko for hjertekarsygdomme med 17% bare ved at gå fra 200 til 400 g frugt og grønt om dagen. Spar på saltet Et højt saltindtag får dit blodtryk til at stige, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdomme. En effektiv måde at nedsætte dit saltindtag på er ved at undgå fastfood, færdigretter, kiks og kager. Når du tilsætter mindre salt i din mad, vænner dine smagsløg sig hurtigt til den mindre salte smag. Læs mere på www.hjerteforeningen.dk/ forebyggelse/risikofaktorer/salt/ Vidste du, at danskerne indtager i gennemsnit 10 gram salt om dagen? Hjerteforeningen anbefaler et indtag på maksimum fem til seks gram om dagen. Spar på sukkeret Indtagelse af for meget sukker kan medføre overvægt, udvikling af diabetes og ændre kolesterol i uhensigtsmæssig retning. Hermed øges risikoen for hjertekarsygdom. Vi får det meste sukker fra sodavand, slik og kager. Sukker indeholder mange kalorier, men ingen vitaminer og mineraler. Du kan nedsætte dit sukkerindtag ved at slukke 2 mærker, der er gode at kende: Fuldkornsmærket For at en fødevare kan få fuldkornsmærket, skal det leve op til flere krav. For eksempel skal mel og gryn indeholde 100 procent fuldkorn, brød skal indeholde 50 procent, knækbrød 60 procent og grødblanding 70 procent. Derudover må produkterne ikke indeholde mere salt, sukker eller fedt end andre føde varer i samme kategori. Nøglehulsmærket Ved at købe fødevarer med nøgle hulsmærket er du garanteret et produkt, der indeholder mindre salt, sukker og mættet fedt plus mere fuldkorn end andre varer i samme kategori. Det er kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, der kan få nøglehulsmærket. Det betyder, at slik, kager og sodavand ikke kan få det grønne mærke. tørsten i vand og erstatte slik og kager med for eksempel frugt og nødder. Efter et par dage vil du faktisk opleve, at din sukkertrang er markant mindre. Fuldkorn Fuldkorn er sunde, de mætter godt, og så er de en god kilde til kostfibre. Fibre hæmmer optagelsen af kolesterol fra kosten og kan derfor sænke risikoen for forhøjet kolesterol. Fedt og fisk Fedt er ikke bare fedt. Mættet fedt øger kolesterolniveauet i blodet, hvorimod umættet fedt sænker kolesterolniveauet. Derfor gælder det om at spare på det mættede fedt for eksempel ved at spise magre mejeriprodukter og magert kød. Umættet fedt får du ved at spise fisk to gange om ugen og gerne fede fisk som for eksempel laks. Tip Suppler din morgenmad med et stykke frugt, din frokost med lidt grønsager, og spis mellemmåltider, som består af frugt og gnavegrønt som for eksempel gulerødder og agurk. Find hver uge lækre hjertevenlige opskrifter på www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/ Sådan får du mere fuldkorn i kosten Det anbefales at spise 75 gram fuldkorn om dagen, og det er slet ikke så svært at nå den anbefalede mængde. En portion havregryn og en skive rugbrød er nok. Derudover kan du med fordel udskifte noget af det hvide brød med fuldkornsbrød og rugbrød erstatte almindeligt pasta med fuldkorns pasta erstatte de hvide ris med brune ris udskifte noget af hvedemelet med fuldkornsmel i dit hjemmebagte brød og for eksempel tilsætte havregryn og knækkede hvedekerner Læs mere om hjertevenlig mad på www.hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost_ og_ernaering

MOTION Hold dit hjerte i gang DIT HJERTE SKAL HAVE MOTION Minimum 30 minutter hver dag med moderat intensitet! Dit hjerte og kredsløb styrkes, hver gang du bevæger dig. Når du dyrker din vante motion eller vil i gang med en ny sport, er det godt at planlægge efter tid, intensitet og hyppighed det vil sige, hvor lang tid, hvor hårdt, og hvor ofte du motionerer. Jo højere intensitet, din motion har, desto mindre tid skal du bruge på den for at opnå dit ønskede resultat. Hjerteforeningen anbefaler dog minimum 30 minutter hver dag med mindst moderat intensitet. 3 træningsformer, som øger konditionen lige meget Et videnskabeligt studie har vist sammenhængen mellem intensitet og tid. Her er tre motions former, som alle øger din kondition med 15 til 20 procent: Motion med høj intensitet: Træn 15 minutter, en gang om ugen Moderat intensitet: Træn en time, to til tre gange og ugen Motions med lav intensitet: Træn to timer, fem gange om ugen Hyppighed Hvor ofte motionerer du? Tid Hvor lang tid motionerer du? Intensitet Hvor hårdt motionerer du? Tag cyklen på job Aktiv transport som cykling og gang er god hverdags motion. Dyrk social sport Sport med socialt samvær som for eksempel badminton gør det nemmere at komme af sted til træning. Vær aktiv hver dag Al bevægelse tæller også have arbejde, indkøb på gåben, rengøring, når du tager trappen i stedet for elevator eller rulletrappe og så videre. TID + INTENSITET + HYPPIGHED = MÆNGDE MOTION Tip Dyrk motion mindst 30 min dagligt, hvor du bliver forpustet. Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og giver energi og velvære. Fakta Motion har gavnlig effekt på blodtryk og kolesterol. Fx kan 2 timers ugentlig motionsfodbold kan sænke dit systoliske og diastoliske blodtryk med 13 og 8 mmhg. Hos midaldrende mænd betyder et fald i blodtrykket på 13/8 mmhg på lang sigt mindst 40 procent reduceret risiko for at dø af en blodprop i hjernen og en reduktion på mindst 30 procent i risikoen for at dø af blodprop i hjertet.

RYGNING Kvit tobakken Du har hørt det før, og det er der en god grund til. For der er ikke noget sundhedsmæssigt positivt at sige om rygning. Hverken for dig selv eller dine omgivelser. Alligevel kan det føles svært for mange rygere at kvitte tobakken. En god hjælp kan være at benytte samtaleskemaet her på siden og sammen med din læge eller syge plejerske afdække dine behov og grunde til at blive røgfri. Skemaet hjælper dig til at reflektere over, hvad der egentlig skal til, for at du dropper rygningen. Brug det som udgangspunkt for jeres samtale, eller lad jer inspirere af spørgsmålene. Du kan også lave en konkret aftale med din læge eller sygeplejerske om dine planer for rygeafvænning ved at bruge handlingsplanen, som du finder sidst i denne vejledning. STOP Vidste du, at når du først har kvittet tobakken vil din risiko for blodprop i hjertet blive halveret? Forandringscirklen Test dig selv og dine rygevaner Hvor vigtigt er det for dig at blive røgfri? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke vigtigt, og hvor 10 er meget vigtigt: Hvor vigtigt er det for dig, at du bliver røgfri? Hvad gør, at du alligevel kommer over 0? Hvorfor ikke 0? Hvor stor er din tro på, at det lykkes? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen tiltro, og hvor 10 er stor tiltro: Hvor meget tror du på, at det vil lykkes for dig at blive røgfri? Hvorfor valgte du det tal og ikke et mindre? Hvad skal der til, hvis du skal gå op med et halvt point? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 BESLUTNING/ FORBEREDELSE HANDLING Hvor parat er du til at gøre et forsøg? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke parat, og hvor 10 er meget parat: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 OVERVEJELSE Hvor parat er du til at blive røgfri? Hvorfor valgte du det tal og ikke et mindre? Hvad gør, at du ligger over 0? VEDLIGEHOLDELSE FØR OVERVEJELSE Når du har udfyldt skemaet og lavet dine notater, kan du placere dig selv i forandringscirklen. Herefter kan din læge eller sygeplejerske anbefale dig et tilbud om rygeafvænning, som passer til netop dig. Se evt. Stoplinien.dk

HANDLING Fra ord til hjertevenlig handling Vejledningen Ha hjertet med er et supplement til den behandling og rådgivning, du allerede får hos din egen læge eller sygeplejerske, og er tænkt som en hjælp til dig, der vil lægge din livsstil om, så den bliver mere hjertevenlig. Sammen med din læge eller sygeplejerske har du nu afdækket og konkretiseret, hvilke områder du i første omgang vil sætte ind på, og hvilke vaner du vil lægge om. Til at føre de gode tanker ud i livet kan du bruge denne handlingsplan. Udfyld felterne med dine målsætninger, og snak med din læge eller sygeplejerske, så du er sikret professionel sparring gennem hele forløbet. Og husk det handler om at få succes med det, du sætter dig for. Så lad være med at sætte dine mål urealistisk højt fra start. Held og lykke med dit nye hjertevenlige liv! 1. Hvad ønsker du at gøre? Skriv i feltet til højre, hvad du vil gøre. Det er ok at lytte til andre, men det er dine egne målsætninger, du skal tage udgangspunkt i. 2. Hvad er realistisk? Skriv, hvad du forventer at kunne gennemføre i løbet af den næste uge. 3. Vælg en handling Vælg en konkret handling ud, som du vil tage hul på nu. At tabe sig er ikke en handling det er et resultat af en ændret handling. At undgå mellemmåltider er derimod en konkret handling. 4. Svar på spørgsmålene: Hvad vil du? For eksempel skære ned på sukker Hvor meget vil du? For eksempel udelade slik, sodavand og kager. Hvornår vil du? For eksempel undgå søde sager på alle hverdage. Hvor ofte vil du? For eksempel ingen sukker i 12 uger. 5. Hvor sikker er du? Spørg dig selv: På en skal fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke sikker, og 10 er meget sikker hvor sikker er du så på, at du vil gennemføre din handlingsplan? Hvis dit svar er mindre end syv, så prøv at sætte ord på, hvilke forhindringer, der er, og juster din handlingsplan efter disse, så du er sikker på at lykkes. Sammen skaber vi stærke hjerter Hjerteforeningen er en af Danmarks største sygdoms bekæmpende organisationer med over 121.000 medlemmer. Vi er en privat organisation, der for indsamlede midler arbejder med forskning i hjertekarsygdomme og forebyggelse af hjertesygdomme. Vi tager os også af oplysning og varetager hjertekar patienters interesser over for beslutningstagere og sundheds væsen. Det gør vi gennem en aktiv politisk indsats både internationalt og nationalt. Hjerteforeningen har rådgivningscentre i Aalborg, Århus, Esbjerg, Kolding, Odense, Næstved og København samt en række frivillige lokale afdelinger. I rådgivningscentrene kan alle patienter og pårørende få individuel rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertesygdom, angst, medicin, symptomer, rygestop og meget mere. Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker, blodtryk og puls. Og du kan deltage i foredrag, i motionskurser og rygestopforløb individuelt eller i grupper. Som medlem får du en række tilbud til særlig medlemspris.

Vil du vide mere? Bestil Hjertebogen Har du haft en hjertekarsygdom, så bed din læge eller sygeplejerske om en udgave af Hjertebogen, hvis du ikke allerede har fået den. Her får du klar besked om hjertekarsygdomme, om undersøgelser og behandlingsforløb, om forebyggelse og efter behandling, medicin og meget andet. Bogen er udarbejdet i samarbejde med speciallæger, sygeplejersker og praktiserende læger. Klik ind på hjerteforeningen.dk Her kan du læse seneste nyt inden for hjerte forskning og sund livsstil. Hver uge finder du lækre opskrifter og spændende artikler. Du kan også tilmelde dig foredrag og kurser med mere. DSAM DSAM er de praktiserende lægers faglige selskab, som laver retningslinjer for lægernes arbejde, bl.a. om hjertesygdomme. Du kan se vejledningerne på www.dsam.dk. Sammen kan DSAM og Hjerteforeningen gøre en indsats for at forebygge hjertekarsygdom og forsætte den glædelige udvikling, der viser at færre og færre dør af hjertekarsygdom. HAUSER PLADS 10, 1127 KØBENHAVN K TLF. 33 93 17 88 POST@HJERTEFORENINGEN.DK WWW.HJERTEFORENINGEN.DK varenr. 1671