Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle 111 2100 København Ø Tlf. 39 16 39 39 Fax 39 16 39 40 Oplag: Tryk: Forside: Fås hos: 75 eksemplarer Rådet for Større Færdselssikkerhed Anker Norup, Rådet for Større Færdselssikkerhed Rådet for Større Færdselssikkerhed eller på www.sikkertrafik.dk

Forord Rådet for Større Færdselssikkerhed har iværksat denne landsdækkende tælling for at undersøge, hvor mange der bruger sele i 2008 i forhold 2007 og i forhold til tidligere tællinger. Tællingerne er udført med assistance fra kommunale færdselssikkerhedsudvalg rundt om i landet i maj/juni 2008. Planlægning, analyse af data og udfærdigelse af rapport er udført af Inge Behrensdorff for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Anne Kipp, projektassistent hos Rådet for Større Færdselssikkerhed har stået for den administrative del af arbejdet, herunder den direkte kontakt til de deltagende tællere. En stor tak til alle der har hjulpet med tællingen. Anders Rosbo Direktør Jesper Sølund Dokumentationschef

Sammenfatning og konklusion Denne tælling beskriver brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil, voksne (over 15 år) på bagsædet i personbil, førere af varebil samt taxachauffører. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om selebrugen har ændret sig siden en tilsvarende tælling i 2007, men tillige at illustrere hvordan selebrugen har udviklet sig over en længere årrække. Brug af sikkerhedssele er fortsat et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Derfor indgår øget brug af sikkerhedssele i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan som et af de indsatsområder, der skal bidrage til at få antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken til at falde. Undersøgelsens gennemførelse og omfang Tællingen blev udført inden for en 3-ugers periode i maj/juni 2008. Undersøgelsen er udført som en stikprøve i 6 tælleregioner, hvor der er observeret selebrug på motorvej, landevej samt i større og mindre byer, i dagtimerne på hverdage og i weekenden. Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Dette års tælling viser, at selebrugen blandt førere af personbil, voksne på bagsædet i personbil samt blandt taxachauffører er højere i 2008 end i 2007, mens selebrugen blandt førere af varebil er uændret. Den gennemsnitlige selebrug for de fire grupper i år i forhold til sidste år er: førere af personbil: 92 % i forhold til 90 % i 2007 voksne på bagsædet: 79 % i forhold til 70 % i 2007 førere af varebil: 79 % begge år taxachauffører: 60 % i forhold til 53 % i 2007 Positive ændringer blandt førere af personbil Den generelt højere selebrug blandt førere af personbil i 2008 i forhold til 2007 slår igennem på flere måder: stigning på motorvej, landevej og i mindre byer, stigning såvel på hverdage som i weekenden samt på forskellige tidspunkter af dagen. I 2008 kører fx 96 % med sele på motorvej i forhold til 94 % i 2007, ligesom selebrugen i mindre byer i 2008 er kommet op på 89 % i forhold til 83 % i 2007. Et markant resultat fra årets tælling er, at selebrugen blandt personbilsførere i 2008 er den samme på hverdage som i weekenden (92 %). Såvel i 2007 som ved tidligere tællinger har selebrugen ligget lavere i weekenden end på hverdage. Positive ændringer blandt voksne bagsædepassagerer Også blandt voksne på bagsædet er der på mange måder tydelig forskel på selebrugen i 2008 i forhold til 2007. På alle vejtyper ses betydelige stigninger, fx er selebrugen i 2008 på motorvej 89 % i forhold 80 % og i mindre byer 85 % i forhold til 74 % i 2007.

Den højere selebrug ses både på hverdage og i weekenden med stigninger på hverdage fra 67 til 77 % og i weekenden fra 73 til 81 %. Generelt ingen ændringer blandt varebilsførere Generelt ses ingen betydende ændringer i selebrugen blandt varebilsførere hverken på vejtyper, på hverdage eller i weekenden. Fx lå selebrugen på landevej begge år på 80 % og i større byer på ca. 75 %. En enkelt undtagelse fra dette mønster ses imidlertid, når det drejer sig om selebrugen på forskellige tidspunkter af dagen: I 2008 ses væsentligt højere selebrug om morgenen (82 %) end i 2007 (78 %), hvorimod der hverken midt på dagen eller om eftermiddagen kan påvises tegn på ændring. Positiv ændring blandt taxachauffører I 2008 bruger flere taxachauffører sele (60 %) end i 2007 (53 %). Antallet af observerede taxachauffører er imidlertid så lille, at det ikke er muligt at påvise statistisk signifikante ændringer, når der ses på de enkelte vejtyper eller på hverdage og weekend. Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til 2007 For at kunne sammenligne resultatet fra 2008 med tidligere resultater er dette års tælleresultat opgjort for de samme 6 tælleregioner som tidligere: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland samt Sønderjylland. Den højere selebrug blandt førere af personbil og voksne på bagsædet er særlig markant på Fyn, Sjælland samt i Nordjylland, mens der ikke kan påvises sikre ændringer i tælleregion Storkøbenhavn og Midtjylland. I Sønderjylland ses status quo. Den uændrede selebrug fra 2007 til 2008 blandt førere af varebil ser ud til at været et landdækkende fænomen, idet der alene i tælleregion Sjælland ses flere varebilsførere med sele i 2008 i forhold til 2007. På grundlag af denne tælling er det ikke muligt at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder, fordi antallet af tællepositioner i de 6 vejcenterområder er meget uens, ligesom der ikke i de enkelte vejcenterområder er en passende fordeling af tællepositioner på forskellige vejtyper og tidspunkter. Udviklingen i de enkelte områder er imidlertid forsøgsvis undersøgt fra 2007 til 2008, men disse resultater bør tolkes med forsigtighed. Udvikling i selebrug over en længere årrække Førere af personbil I 1976, lige efter at det blev lovpligtigt at bruge sele på forsæderne i personbil, steg selebrugen blandt personbilsførerne til 83 %. Mod slutningen af 80 erne og starten af 90 erne lå selebrugen på omkring 70 %. Siden tællingen i 2000 er selebrugen blandt

førere af personbil steget fra 80 til nu 92 %, dvs. 60 % af de der ikke brugte sele i 2000 er selebrugere i 2008. Voksne på bagsædet I 1990 kom påbuddet om selebrug på bagsædet (i biler monteret med seler). Ved den første tælling i 1991 blandt voksne på bagsædet var selebrugen 35 %. Siden tællingen i 2000 er selebrugen steget fra 54 % til nu 79 %, dvs. 54 % af de der ikke brugte sele i 2000 er selebrugere i 2008. Førere af varebil Ligesom førere af personbil har førere af varebil skullet bruge sele siden 1976. Siden observation af selebrug blandt førere af varebil kom med i de landsdækkende tællinger i 2000, er selebrugen steget fra 51 % til nu 79 %, dvs. af de der ikke brugte sele i 2000 er 57 % selebrugere i 2008. Taxachauffører Siden 1.5.2006 har pligten til at bruge sele også omfattet taxachauffører. Den første tælling i 2006 viste, at 56 % kørte med sele, mens denne andel i 2007 var 53 % og i 2008 er nået op på 60 %. Selebrug i Danmark i forhold til andre europæiske lande Tællinger fra forskellige lande er som udgangspunkt ikke sammenlignelige fx på grund af forskellige i omfang og metode og bør derfor tolkes med varsomhed. Med dette in mente antyder de nye resultater fra 2008, at selebrugen blandt danske førere af personbil ligger på linje med selebrugen i de øvrige skandinaviske lande, bortset fra Sverige, der er nået op på 94 %. De franske og tyske personbilsførere ligger i top med en gennemsnitlig selebrug på hhv. 97 % og 95 %. Kun enkelte lande registrerer specifikt selebrugen blandt voksne på bagsædet, men den nye danske tælling tyder på, at med en selebrugsprocent på 79 er Danmark kommet godt med kun i Tyskland kører flere voksne - 88 % - end i Danmark med sele på bagsædet. Konklusion Set i forhold til tællingen i 2007 kan det konkluderes, at i 2008 bruger flere personbilsførere, voksne bagsædepassagerer og taxachauffører sele, mens der ikke kan ses nogen ændring i selebrugen blandt varebilsførere. Trods denne generelt positive udvikling ses dog fortsat behov for at øge selebrugen yderligere i de kommende år. Beregninger viser, at en stigning i selebrugen de næste 3 år til fx 96 % blandt personbilsførere, 90 % blandt varebilsførere og til 85 % blandt voksne bagsædepassagerer over de næste 3 år ville kunne spare ca. 375 dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Abstract A Danish nation-wide survey in 2008 of seat belt wearing shows an average wearing rate of 92 percent among car drivers, 79 percent for adults in the rear, 79 percent among drivers of vans below 3500 kilos, and 60 percent for taxi-drivers. Since a similar survey in 2007 significant changes can be demonstrated among car drivers, adults in the rear and among taxi-drivers, whereas no changes are found among small van drivers. Among car drivers the overall wearing rate has gone up from 90 percent in 2007 to 92 percent in 2008 and for adults in the rear from 70 percent to 79 percent. Among small van drivers the wearing rate has settled at 79 percent. Both the 2007 and the 2008 survey indicate that well over half of the taxi-drivers use a seat belt, although new regulations in 2006 made seat belt mandatory also for taxidrivers. However, taxi-drivers seat belt usage has improved from 2007 to 2008 with an increase from 53 to 60 %.

Indhold Indledning...1 Baggrund...1 Formål...1 Lovgivning om brug og montering af sikkerhedssele...1 Indsamling af data mv....2 Tælleperiode...2 Tælleomfang...2 Tælletidspunkter...2 Vejtyper og bystørrelser...2 Aktører og tælleregioner...3 Fastlæggelse af tællepositioner...3 Tælleplan og vejledning...4 Bearbejdning og test af data...4 Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne...4 Tællingens validitet...4 Brug af sikkerhedssele i 2008...5 Selebrug i 2008 i forhold til 2007...6 Gennemsnitlig selebrug i 2008 i forhold til 2007...6 Selebrug på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til 2007...7 Selebrug på hverdage og i weekenden i 2008 i forhold til 2007...9 Selebrug på forskellige tidspunkter af dagen i 2008 i forhold til 2007...11 Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til 2007...13 Selebrug i tælleregioner...13 Selebrug i vejcenterområder...14 Selebrug i vejcenterområder med og uden selekampagne i 2008...15 Udvikling i selebrug over en længere årrække...16 Tællinger, kampagne- og kontrolindsats...16 Selebrug blandt førere af personbil fra 1970-2008...17 Selebrug blandt voksne bagsædepassagerer fra 1991-2008...19 Selebrug blandt førere af varebil fra 2000-2008...20 Selebrug blandt taxachauffører fra 2006-2008...21 Udvikling i selebrug i de seks tælleregioner fra 2000-2008...21 Selebrug i Danmark i forhold til andre europæiske lande...23 Referencer...26 Bilag...28

Indledning Baggrund Brug af sikkerhedssele er fortsat et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Sandsynligheden for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade reduceres med 40-50 %. (20) Derfor indgår brug af sikkerhedssele i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan som et af de indsatsområder, der skal medvirke til at nedbringe antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken med 40 % i perioden 2001-2012 (11) En flerårig indsats med kampagner suppleret med politikontrol og skærpede sanktioner har vist, at det er lykkedes af få halvdelen af de, som i 2000 ikke brugte sele, til nu at køre med sele. (11) Nye beregninger viser, at den øgede selebrug i løbet af de 7 år 2001-2007 har begrænset antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 302 dræbte og 1133 alvorligt tilskadekomne. Ud fra Transportministeriets tal for sparede ulykkesomkostninger svarer dette til en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 4,7 mia. kr. Og der kan fortsat spares mange dræbte og kvæstede ved at øge selebrugen yderligere. En stigning i selebrugen de næste 3 år til fx 96 % blandt personbilsførere, 90 % blandt varebilsførere og til 85 % blandt voksne bagsædepassagerer over de næste 3 år ville kunne spare ca. 375 dræbte og alvorligt tilskadekomne. (22) Formål Formålet med denne tælling er at klarlægge, hvor mange der i 2008 bruger sikkerhedssele som fører af person- og varebil, blandt passagerer over 15 år på bagsædet i personbil samt blandt taxachauffører i forhold til 2007 og i forhold til tidligere tællinger. Lovgivning om brug og montering af sikkerhedssele Fra 1.7.1976 har der i henhold til færdselsloven været pligt til at benytte sikkerhedssele for førere og forsædepassagerer i person- og varebiler i biler monteret med seler. (2) Fra 1.10.1990 har der været pligt til at benytte sele for bagsædepassagerer ned til 3 år i biler monteret med bagsædeseler. (2) Fra 1.5.2006 trådte en ny bekendtgørelse om selebrug i kraft. De ændrede bestemmelser indebærer bl.a., at taxachauffører nu altid skal benytte sele, mens de efter de hidtidige bestemmelser kunne undlade at bruge sele, når de kørte med kunder. Derfor indgik registrering af selebrug blandt taxachauffører første gang i tællingerne i 2006. (13) Kravet om seler ved forsæderne blev indført i 1969 (hoftesele var tilladt), og i 1989 indførtes krav om trepunktsseler ved forsæderne. Bortset fra veteranbiler har hele person- og varebilparken ved udgangen af 2007 sikkerhedsseler på forsæderne (2). Hvad angår sikkerhedsseler på bagsædet, kom der i 1989 også krav om seler, evt. hofteseler på bagsæderne. I 1998 blev dette skærpet til et krav om trepunktsseler på de yderste bagsædepladser. Fra oktober 2004 skal der være trepunktssele på alle pladser i nye biler. (12) En opgørelse af bilparkens størrelse i 2008 sammenholdt med antallet af biler registreret før 1989 viser, at 6,5 % af personbilparken ikke er omfattet af monteringspligten om seler på bagsædet. Nogle biler har formentlig fået eftermonteret seler på bagsædet, men hvor stor en andel af bilerne dette vedrører, vides ikke. (10) 1

Indsamling af data mv. Ved tællingen blev der observeret brug af sikkerhedssele blandt førere af danske personbiler med hvide nummerplader (inkl. stationcars og 4-hjulstrækkere) og for passagerer på bagsædet over 15 år. Desuden blev der registreret selebrug blandt førere af varebiler til og med 3,5 tons med gule plader, dvs. stationcars, kassebiler, 4-hjulstækkere, MPV-biler, varebiler med trailer eller varebiler med lille lad. Endvidere blev der registreret selebrug blandt taxachauffører. Observationen af disse foregik som en løbende registrering af taxaer i trafikstrømmen, dvs. på samme måde som registreringen af selebrug blandt person- og varebilsførere samt bagsædepassagerer. Tælleperiode Tællingen i 2008 blev udført inden for perioden 19. maj til 8. juni 2008 (uge 21, 22, 23), dvs. tælleperioden i 2008 er den samme som i 2007, hvor der blev talt inden for perioden 21. maj til 10. juni (uge 21, 22, 23). I 2008 blev der ikke udført nogen landsdækkende selekampagne, men Vejcenter Syd og Vejcenter Hovedstaden gentog sidste års selekampagne Husk hinanden på selen i perioden fra 16. april til 11. maj (ugerne 16, 17, 18, 19) dvs. tællingen gik i gang ca. en uge efter, at kampagneperioden i disse vejcentre var slut. På hvilket dage inden for tælleperioden tællingerne er udført i de enkelte kommuner er ikke registreret. Tælleomfang Det blev planlagt at observere selebrug i alt i 98 timer, fordelt på 74 timer på hverdage og 24 timer i weekenden. Det er én time mere end ved tællingen i 2007. Den ekstra tælletime er udført i Odense, idet det blev vurderet, at der var et behov for at supplere tællingen med observationer fra Odense by. Ved årets tælling blev 93 af de planlagte 98 observationstimer udført inden for de planlagte tælletidspunkter. Tælletidspunkter Ved hver position blev der observeret i en time inden for følgende perioder på hverdage: 1 time mellem kl. 07.30-09.00 (morgen) 1 time mellem kl. 10.00-14.00 (middag) 1 time mellem kl. 15.30-17.00 (eftermiddag) og i weekenden 1 time mellem kl. 12.00-15.00 (lørdag) 1 time mellem kl. 12.00-16.00 (søndag). Vejtyper og bystørrelser De planlagte observationer fordeler sig med således: motorvej (22 timer), landevej (34 timer) samt på bygader i større byer (20 timer) og mindre byer (22) timer. 2

Selebrugen på motorvej blev observeret ved til- eller frakørsler, og på landeveje på steder hvor bilisterne skal sænke farten eller stoppe helt op, fx i rundkørsler eller ved kryds i forbindelse med svingning. I større og mindre byer blev alle observationer udført ved kryds, primært ved lysregulerede kryds. Antallet af tælletimer på landevej er relativt højt i forhold til antallet af tælletimer på de øvrige vejtyper. Dette skyldes, at der ved tidligere tællinger blev sondret mellem hovedlandeveje og landeveje. Ved tællingerne i 2000 og 2001 havde selebrugen på de to vejkategorier nærmet sig hinanden så meget, at det ved tællingen i 2003 blev besluttet at slå de to kategorier sammen. For at bevare sammenligneligheden med tidligere års tællinger er alle landevejspositionerne imidlertid også benyttet i 2008. Generelt udføres observationerne på landeveje, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. I de sidste år er der flere steder sket en nedsættelse af den lokalt skiltede hastighedsgrænse fra 80 til 70 km/t. Tællepositionen er imidlertid bevaret for at følge udviklingen på samme lokalitet. Ved tællingen i 2008 er bygader i større byer defineret som byer med mere end ca. 25.000 indbyggere, og bygader i mindre byer med under ca. 25.000 indbyggere. Denne inddeling er benyttet ved tidligere tællinger og er bevaret for at kunne sammenligne årets tælleresultater med tidligere års resultater. Følgende større bysamfund er repræsenteret i tællingen: København og omegn (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby), Århus, Aalborg, Odense, Næstved, Nykøbing Falster, Silkeborg, Esbjerg og Vejle. Der er talt i følgende mindre bysamfund: Assens, Brønderslev, Dragør, Græsted, Helsinge, Ribe, Ringe, Ringkøbing, Skanderborg, Sæby, Varde og Aabenraa. Antallet af indbyggere i disse mindre bysamfund varierer fra ca. 5.000 til ca. 16.000. Aktører og tælleregioner Inden Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev tællingerne udført af 9 amter og 3 kommuner. Ved tællingen i 2007 blev etableret et nyt tællenetværk. Tællingen i 2008 er udført ved at benytte det etablerede netværk fra 2007. I 2008 er der udført tællinger i følgende 30 kommuner: Assens, Ballerup, Brønderslev, Dragør, Esbjerg, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Hillerød, Holstebro, Jammerbugt, København, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Sorø, Svendborg, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, Aalborg og Århus. Tællingerne i Københavns, Dragør, Ballerup samt Gentofte kommuner blev udført af konsulenter fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, mens tællingerne i de øvrige kommuner blev varetaget via de respektive kommuner. For at bevare sammenligneligheden med resultaterne fra tidligere tællinger er det besluttet at præsentere resultaterne for de samme tælleregioner som hidtil, dvs. resultaterne vises for følgende seks regioner: Storkøbenhavn, Sjælland i øvrigt, Fyn, Nord-, Midt- og Sønderjylland. Fastlæggelse af tællepositioner Ved dette års tælling benyttedes de samme tællepositioner som i 2007 bortset fra en ekstra tælleposition i Odense by. 3

Tælleplan og vejledning Bilag 2 indeholder en strækningsoversigt, der viser tælletidspunkt, fordelingen af tælletimer pr. aktør, region, vejtype samt ugedag. Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer. Vejledningen samt tælleskemaet kan ses i bilag 3. Bearbejdning og test af data Selebrugen eller brugsgraden er i denne tælling beregnet på basis af antallet af observerede med sele i forhold til det samlede antal observerede personer med og uden sele. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle selebrugen ved kørsel på forskellige vejtyper og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på en time på de enkelte tællepositioner. Forskelle i selebrug fx på forskellige vejtyper er undersøgt med en Chi i anden test. Se eksempel på beregning i bilag 4. Når der i denne rapport omtales forskelle, er der tale om statistisk signifikante forskelle på 5 % niveau (p < 0,05). Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne Observation af brug af sikkerhedssele rummer i sig selv en vis usikkerhed, idet det kan være vanskeligt at se ind i en bil og med sikkerhed afgøre, om selen er i brug. Andre usikkerhedsfaktorer knytter sig til antallet af observerede i forhold til det faktiske antal passerede. Ved tællingen skulle observatøren udvælge og registrere bilisterne efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i Vejledningen, bilag 3) Ved tællingen i 2008 blev 94 % af de planlagte tællinger udført. En analyse af data fra 2008 i forhold til 2007 viser, at bortfaldet ikke har betydning for årets samlede resultat. En opgørelse over hvor stor en andel af de passerede, der er registreret ved hver enkelt tælleposition viser, at ved 90 % af tællepositionerne er selebrugen i alle eller næsten alle i personog varebiler registreret, ved 5 % er ca. 2/3 registreret. Ved 4 % er selebrugen registreret i under 50 % af de passerede person- og varebiler, fx på grund af meget tæt trafik. På grundlag heraf må det vurderes, at tællingen giver et gyldigt billede af selebrugen på de udvalgte tællepositioner. Tællingens validitet Tællingen i 2008 er som ved tidligere tællinger i 2007, 2006, 2005, 2003, 2001 og 2000 - udført som en stikprøve af selebrugen i 6 regioner. Inden for hver region er selebrugen registreret på de samme vejtyper, på samme måde og inden for de samme tidsintervaller. Tællingen viser, at selebrugen for de observerede trafikantgrupper følger samme mønster i de seks forskellige regioner. Derfor må det antages, at tællingens resultater repræsenterer den aktuelle selebrug på forskellige vejtyper i dagtimerne på hverdage og i weekenden. Resultaterne er muligvis ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af selebrugen i 2008 i forhold til tidligere tællinger. 4

Brug af sikkerhedssele i 2008 Ved tællingen i 2008 blev der i alt observeret 22.123 førere af personbil, 984 voksne bagsædepassagerer (over 15 år), 5.168 førere af varebil samt 421 taxachauffører. Det samlede antal observationer dækker såvel personer med som uden sele. I 2008 er selebrugen blandt førere af personbil 92 %, blandt voksne på bagsædet 79 %, blandt førere af varebil 79 % og blandt taxachauffører 60 %, som illustreret i figur 1. Resultatet er udtryk for den gennemsnitlige selebrug på hverdage og i weekenden under kørsel på motorvej, landevej og i byer. Selebrugen er påvirkelig af forskellige faktorer, fx om der køres på motorvej, landevej eller i større eller mindre byer. Gennemsnitlig selebrug i 2008 procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 92 79 79 60 personbil bagsæde varebil taxa Figur 1. Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer, førere af varebil samt taxachauffører (gennemsnit for hverdag + weekend). Denne rapport beskriver selebrugen ved tællingen i 2008 i forhold til sidste års tælling og trækker de store linier op i selebrugsudviklingen over en længere periode blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. Alle data fra tællingen i 2008 kan ses i tabel 1, bilag 1, der viser resultaterne for hver enkelt trafikantkategori på de enkelte tællepositioner (excl. taxachauffører). Desuden viser tabel 2-6 resultaterne på hverdage og i weekenden, på forskellige tidspunkter af dagen samt på forskellige vejtyper. Data for taxachauffører fremgår af tabel 5 og 6, bilag 1. 5

Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Ved tællingen i 2008 blev der i alt observeret 22.123 førere af personbil med og uden sele i forhold til 21.023 i 2007. Antallet af bagsædepassagerer blev i 2008 984 i forhold til 1.055 i 2007, mens antallet af varebilsførere i år lå på 5.168 i forhold til 5.752 sidste år. Antallet af observerede taxachauffører var begge år beskedent: 421 i 2008 og 373 i 2007. (7) I forhold til tællingen i 2007 blev der i 2008 samlet set talt 1 time mindre end i 2007, når man tager højde for bortfaldet begge år. Herudover er de samme tællepositioner benyttet begge år såvel på hverdage som i weekenden. En sammenlignende analyse af 2008-data med 2007-data viser, at den mindre uoverensstemmelse i 2008-datamaterialet, ikke spiller nogen rolle for det samlede resultatet i 2008. Hermed må det vurderes, at de to års tællinger er sammenlignelige. Gennemsnitlig selebrug i 2008 i forhold til 2007 Hvis man sammenligner tælledata fra 2008 med 2007, er det alene blandt varebilsførere, at selebrugen er uændret fra 2007 til 2008, jf. figur 2, mens der blandt førere af personbil, voksne på bagsædet og taxachauffører kan ses statistisk signifikant stigninger: førere af personbil: stigning fra 90 % til 92 % voksne på bagsædet: stigning fra 70 % til 79 % førere af varebil: uændret - 79 % begge år taxachauffører: stigning fra 53 % til 60 % Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 90 92 80 79 79 79 procent 70 60 70 53 60 2007 2008 50 40 personbil bagsæde varebil taxa Figur 2. Selebrug blandt førere af person- og varebil, voksne på bagsædet samt taxachauffører i 2008 i forhold til 2007. 6

Selebrug på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til 2007 Udviklingen i selebrug ved kørsel på motorvej, landevej samt i større og mindre byer belyses i dette afsnit. Brugsgraderne på de forskellige vejtyper er et gennemsnit af selebrugen på hverdage og i weekenden. Personbil Blandt førere af personbil ses statistisk signifikante stigninger på motorvej, landevej og i mindre byer. Som figur 3 illustrerer, er selebrugen på motorvej gået op fra 94 til 96 %, på landevej fra 92 til 93 %, i større byer fra 89 til 90 % og i mindre byer fra 83 til 89 %. Fører af personbil Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 94 96 92 93 89 90 89 83 80 procent 70 60 personbil 2007 personbil 2008 50 40 motorvej landevej større by mindre by Figur 3. Selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af personbil i 2008 i forhold til 2007. Voksne på bagsædet Antallet af observerede bagsædepassagerer er så lille, at der i højere grad end for personbilsførere kan være tale om tilfældige udsving, dels fra år til år, dels fra vejtype til vejtype. Tællingen i 2008 viser dog, at der på alle vejtyper er sket så store ændringer, at der er tale om statistisk signifikante stigninger på alle vejtyper. På motorvej er selebrugen steget fra 80 til 89 %, på landevej fra 67 til 77 %, i større byer fra 60 til 73 % og i mindre byer fra 74 til 85 %. Se figur 4. 7

Voksne på bagsædet Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 procent 90 80 70 60 80 89 67 77 60 73 74 85 bagsæde 2007 bagsæde 2008 50 40 motorvej landevej større by mindre by Figur 4. Selebrug på forskellige vejtyper for voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 Varebil Selebrugen blandt førere af varebil er uændret fra 2007 til 2008. På ingen af vejtyperne kan påvises statistisk signifikante stigninger, på motorvej dog en lille ændring fra 85 til 86 % og i mindre byer fra 70 til 72 %. Se figur 5. Fører af varebil 100 procent 90 80 70 85 86 80 80 77 75 70 72 varebil 2007 varebil 2008 60 50 40 motorvej landevej større by mindre by Figur 5. Selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af varebil i 2008 i forhold til 2007. 8

Taxachauffører I og med at antallet af observerede taxachauffører er beskedent 373 i 2007 og 421 i 2008 bør tælleresultatet tolkes med forsigtighed, ikke mindst ved fordeling af data på forskellige vejtyper. Imidlertid tyder årets tælling på, at den stigning, der kan ses blandt taxachauffører, ser ud til at være sket på alle vejtyper. Se figur 6. Taxachauffører 100 90 80 77 procent 70 65 67 taxifører 2007 taxifører 2008 60 50 53 50 57 44 50 40 motorvej landevej større by mindre by Figur 6. Selebrug på forskellige vejtyper blandt taxachauffører i 2008 i forhold til 2007. Alle data for de enkelte vejtyper blandt førere af person- og varebil samt voksne på bagsædet kan ses i tabel 4 og for taxachauffører i tabel 6, bilag 1. Selebrug på hverdage og i weekenden i 2008 i forhold til 2007 Blandt førere af personbil ses statistisk signifikante stigninger i selebrugen såvel på hverdage som i weekenden en stigning på hverdage fra 90 til 92 % og i weekenden fra 89 til 92 %, dvs. ved dette års tælling er selebrugen den samme på hverdage og i weekenden i modsætning til 2007, hvor den var lavere i weekenden et generelt mønster også ved tidligere tællinger. For voksne på bagsædet ses ligeledes statistisk signifikante stigninger i selebrugen såvel på hverdage som i weekenden på hverdage en stigning fra 67 til 77 % og i weekenden fra 73 til 81 %. Blandt førere af varebil ses hverken ændringer på hverdage eller i weekenden, dvs. på hverdage uændret 79 % og i weekenden uændret 80 %. Datamaterialet for taxachauffører er for spinkelt til at påvise forskelle i selebrugen på hverdage og i weekenden fra 2007 til 2008. Udviklingen i selebrug for de fire grupper på hverdage og i weekenden er illustreret i figur 7 og 8 og fremgår desuden af tabel 2 og 5 i bilag 1. 9

Selebrug på hverdage i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 90 92 80 77 79 79 70 60 67 52 58 hverdag 2007 hverdag 2008 50 40 personbil bagsæde varebil taxa Figur 7. Gennemsnitlig selebrug på hverdage i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. Selebrug i weekenden i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 89 92 80 70 73 81 80 80 64 weekend 2007 weekend 2008 60 54 50 40 personbil bagsæde varebil taxa Figur 8. Gennemsnitlig selebrug i weekenden i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. 10

Selebrug på forskellige tidspunkter af dagen i 2008 i forhold til 2007 Denne analyse er alene baseret på observationer på hverdage, da alle observationer i weekenden er foretaget om eftermiddagen. Den højere selebrug blandt førere af personbil i 2008 i forhold til 2007 kan ses hen over hele dagen med statistisk signifikante stigninger om morgenen (fra 92-93 %), men specielt i eftermiddagstimerne med en stigning fra 89 til 92 %. Se figur 9. Førere af personbil - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 92 93 90 91 92 89 80 procent 70 60 50 hverdag 2007 hverdag 2008 40 morgen middag eftermiddag Figur 9. Selebrug blandt førere af personbil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008(gennemsnit for alle vejtyper). Også blandt voksne på bagsædet er den højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 tydelig på alle tider af dagen med statistisk signifikante stigninger om morgenen fra 66 til 81 % og midt på dagen fra 67 til 81 %, dog med mindre ændring i eftermiddagstimerne. Figur 10 illustrerer udviklingen for voksne bagsædepassagerer hen over dagen begge år. Blandt førere af varebil er der generelt ikke sket nogen ændring fra 2007 til 2008. Imidlertid ses i 2008 en statistisk signifikant højere selebrug om morgenen en stigning fra 78 % i 2007 til 81 % i 2008. Se figur 11. Selebrug for de tre trafikantkategorier på forskellige tidspunkter af dagen i hhv. 2007 og 2008 kan tillige ses i tabel 3 i bilag 1. Igen er datamaterialet blandt taxachauffører for spinkelt til en nærmere analyse af selebrugen hen over dagen. 11

Voksne på bagsædet - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer 100 procent 90 80 70 81 81 66 67 67 73 hverdag 2007 hverdag 2008 60 50 40 morgen middag eftermiddag Figur 10. Selebrug for voksne på bagsædet i personbil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008 (gennemsnit for alle vejtyper). Førere af varebil - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer 100 90 80 81 78 77 76 82 81 procent 70 hverdag 2007 hverdag 2008 60 50 40 morgen middag eftermiddag Figur 11. Selebrug blandt førere af varebil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008 (gennemsnit for alle vejtyper). 12

Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til 2007 Siden tællingen i 2000 er de landsdækkende tællinger udført i 6 regioner af landet, i dette kapitel benævnt tælleregioner: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland og Sønderjylland. For at kunne følge udviklingen ud fra sammenlignelige data er denne plan også fulgt i 2008. På grund af det sparsomme datagrundlag er taxachauffører udeladt af denne analyse. Selebrug i tælleregioner Den højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil afspejles i flere tælleregioner med statistisk signifikante stigninger på Fyn (fra 88 til 90 %), på Sjælland (fra 87 til 92 %) samt i Nordjylland (fra 89 til 93 %). I tælleregion Storkøbenhavn og i tælleregion Midtjylland er også sket mindre, men ikke signifikante ændringer, mens selebrugen i tælleregion Sønderjylland er uændret (92 %). Når det er sagt, skal det bemærkes, at selebrugen i tælleregion i Sønderjylland (92 %) og Storkøbenhavn (93 %) lå i toppen i 2007, dvs. højere end de øvrige regioner. I 2008 udmærker tælleregion Storkøbenhavn og Nordjylland sig ved at have højere selebrug end de øvrige regioner blandt førere af personbil, ligesom region Fyn - som ved tidligere tællinger - har den laveste selebrug jf. nedenstående oversigt. Oversigt over selebrug i de 6 tælleregioner blandt førere af personbil, voksne på bagsædet samt førere af varebil i 2008 og 2007 (gennemsnitlig selebrug hverdag plus weekend) Oversigt over selebrug i de 6 tælleregioner i 2007 og 2008 Antal 2008 2007 Antal 2008 2007 Antal 2008 2007 region P-bil m/sele u/sele % % B-sæde m/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % Storkbh. 3384 3192 192 94 93 171 156 15 91 71 820 671 149 82 81 Sjælland 5219 4805 414 92 87 130 103 27 79 64 1480 1210 270 82 76 Fyn 4309 3893 416 90 88 264 226 38 86 62 1077 782 295 73 73 Nordjyl. 2570 2386 184 93 89 91 71 20 78 75 497 417 80 84 86 Midtjyl. 3655 3346 309 92 91 218 153 65 70 68 572 440 132 81 81 Sønderjyl. 2986 2737 249 92 92 110 72 38 65 83 722 572 150 83 83 Total 22123 20359 1764 92 90 984 781 203 79 71 5168 4092 1076 79 79 På grund af det lille datamateriale for voksne på bagsædet (i alt 984 i 2008 og 1.055 i 2007) ses store udsving i regionsresultaterne, hvilket kan skyldes tilfældige variationer. Det er dermed ikke muligt at påvise sikre ændringer i de enkelte tælleregioner. Den generelt højere selebrug blandt voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 ser dog ud til at være sket i de fleste regioner. Af uforklarlige årsager er selebrugen i 2008 væsentligt lavere i tælleregion Sønderjylland. Den uændrede selebrug blandt førere af varebil fra 2007 til 2008 gør sig gældende i alle tælleregioner bortset fra tælleregion Sjælland, hvor væsentligt flere varebilsførere bruger sele i 2008 end i 2007. I de øvrige regioner ses større eller mindre ændringer, uden at der dog kan påvises statistiske fald pga. den lille datamængde. Bemærk i øvrigt, at ligesom blandt personbilsførere ligger selebrugen blandt varebilsførere i 2008 højt i Storkøbenhavn, på Sjælland og i Nordjylland og lavest på Fyn. Se ovennævnte oversigt. 13

Selebrug i vejcenterområder Den nuværende tælleplan er ikke opbygget på en sådan måde, at den er egnet til at vurdere brugen af sikkerhedssele i de 6 vejcenterområder, da der er tale om en meget uensartet fordeling af tællepositionerne på de 6 områder. Dette fremgår klart af nedenstående opstilling, fx er der i Vejcenter Syddanmark, der omfatter både Fyn og Sønderjylland i alt 30 tællepositioner, mens der i Vejcenter Midt- og Vestjylland kun er 7 tællepositioner. De 30 kommuner, der har deltaget i årets tælling, fordeler sig således på vejcenterområder: Vejcenterområder Hovedstaden: Ballerup, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hillerød og København, i alt 18 tællepositioner. Sjælland: Guldborgsund, Næstved, Slagelse, Sorø, i alt 15 tællepositioner Syddanmark: Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Svendborg, Esbjerg, Haderslev, Vejen og Aabenraa, 30 tællepositioner Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn-Sæby, Jammerbugt, Aalborg, i alt 16 tællepositioner Midt- og Vestjylland: Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Varde, i alt 7 tællepositioner Østjylland: Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Århus, i alt 12 tællepositioner. Uagtet den skæve fordeling af tællepositioner, er det forsøgsvis undersøgt, hvordan udviklingen i de skæve områder har været fra 2007 til 2008, når man bruger tælledata fra de samme tællepositioner i hvert vejcenterområde i hhv. 2007 og 2008. Selv om der er tale om de samme tællepositioner begge år, bør resultaterne grundlæggende tolkes med forsigtighed, dels på grund af den store forskel i antallet af tællepositioner, dels fordi bl.a. fordelingen på vejtyper og tid på dagen inden for hvert vejcenterområde ikke har en passende fordeling. Denne detail-analyse viser, at den generelt højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil afspejles i Vejcenter Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Syddanmark. I disse områder ses statistisk signifikante stigninger fra 2007 til 2008: i Hovedstaden fra 90 til 94 %, Sjælland fra 90 til 92 %, Nordjylland fra 91 til 93 % og Syddanmark fra 89 til 91 %. Med hensyn til udviklingen i Vejcenter Syddanmark må det hvis man sammenholder resultatet her med udviklingen i tælleregionerne - vurderes, at det primært er de fynske bilister, der tegner sig for stigningen fra 2007 til 2008. I Vejcenter Midt- og Vestjylland samt Vejcenter Østjylland kan ikke påvises sikre ændringer fra 2007 til 2008, hvilket til dels må henføres til det skæve og spinkle datagrundlag, jf. nedenstående oversigt. 14

Oversigt over selebrug i de 6 vejcenterområder blandt førere af personbil, voksne på bagsædet samt førere af varebil i 2008 og 2007 (selebrug hverdag plus weekend) I alt 2008 '07 I alt 2008 07 I alt 2008 07 Vejcenter Pbil-fører m/sele u/sele % % B-sæde m/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % Hovedstaden 4369 4096 273 94 90 199 182 17 91 71 903 744 159 82 78 Sjælland 4234 3901 333 92 90 102 77 25 75 63 1397 1137 260 81 77 Nordjylland 2570 2386 184 93 91 91 71 20 78 75 497 417 80 84 86 Østjylland 3812 3495 317 92 91 62 41 21 66 72 596 462 134 78 82 Midt-vest 755 673 82 89 91 229 158 71 69 74 166 127 39 77 80 Syddanmark 6383 5808 575 91 89 301 252 49 84 65 1609 1205 404 75 78 22123 20359 1764 92 90 984 781 203 79 70 5168 4092 1076 79 79 Blandt voksne på bagsædet ses store udsving i vejcenterresultaterne på grund af det spinkle datamateriale. Hermed er det ikke muligt at påvise ændringer i de enkelte vejcenterområder. Den generelt højere selebrug blandt voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 ser imidlertid ud til at være sket specielt i Vejcenter Hovedstaden, Sjælland samt Syddanmark. Når man ser på udviklingen blandt førere af varebil i de 6 vejcenterområder, peger analysen på, at selebrugen i Vejcenter Hovedstaden og Sjælland er steget: I Vejcenter Hovedstaden med statistisk signifikant stigning fra 78 til 82 % og Sjælland fra 77 til 81 %. For de øvrige vejcenterområder kan ikke påvises sikre ændringer. Specielt er datamaterialet for Vejcenter Midt- og Vestjylland for spinkelt til at vurdere evt. ændringer, jf. ovennævnte oversigt. For at kunne sammenligne resultater for 6 de vejcenterområder vil der blive arbejdet på at udvikle en ny tælleplan. Selebrug i vejcenterområder med og uden selekampagne i 2008 I 2008 var det alene Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Syddanmark, der gennemførte selekampagnen Husk hinanden på selen. I Vejcenter Hovedstaden løb kampagnen fra 21. april til 11. maj (uge 17, 18 og 19), mens den i Vejcenter Syddanmark var i gang fra 16. april til 5. maj 2008 (uge 16, 17 og 18). Den landsækkende tælling forløb i 3-ugersperioden 21. maj til 8. juni 2008 (uge 21, 22, 23). Der er ikke foretaget nogen opgørelse af, hvornår inden for tælleperioden tællingerne blev udført. Denne tælling er ikke designet til at vurdere selebrugen i forskellige vejcenterområder - med eller uden kampagner. Hvis man imidlertid til trods herfor ser på udviklingen i de to vejcentre, hvor der har været selekampagne, kan det konstateres, at selebrugen fra 2007 til 2008 i Vejcenter Hovedstaden er steget signifikant såvel blandt person- og varebilsførere som voksne på bagsædet, mens der i Vejcenter Syddanmark alene er sket signifikante stigninger blandt personbilsførere og voksne bagsædepassagerer. Imidlertid ses også signifikante stigninger i Vejcenter Sjælland såvel blandt person- som varebilsførere, mens billedet er mere diffust i de øvrige vejcenterområder. Det er således på grundlag af denne tælling ikke muligt at vurdere, hvordan udviklingen har været mellem de enkelte vejcenterområder fra 2007 til 2008 endsige påvise eventuel effekt af lokale kampagneaktiviteter. Dertil er der alt for mange ubekendte faktorer, fx i form af tællingens design, det lokale kampagnetryk mv., ligesom det overordnet må vurderes, at det ikke er muligt at påvise en evt. forskel på to områder ud fra et enkelt års indsats. 15

Udvikling i selebrug over en længere årrække Siden 1970 er der udført 27 tællinger af brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil. For voksne på bagsædet er der data fra ni tællinger; den første fra 1991 og blandt førere af varebil er der nu syv tællinger - den første fra 2000. (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7) Da ikke alle tællinger hen over alle årene har haft samme omfang, er resultaterne ikke direkte sammenlignelige. Imidlertid er der med dette års tælling sammenlignelige data for såvel person- og varebilsførere som voksne på bagsædet fra tællingerne i 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008. Observation af selebrug blandt taxachauffører har kun indgået i de landsdækkende tællinger i 2006, 2007 og 2008, og da datamaterialet for taxachauffører i alle tre tællinger er spinkelt, bør udviklingen i disse resultater tolkes med forsigtighed. Tællinger, kampagne- og kontrolindsats Da tællingen i maj/juni 2000 blev udført, havde der ikke været nogen landsdækkende tælling siden 1993, og i 10-årsperioden 1990 til 2000 blev der alene gennemført én landsdækkende selekampagne, nemlig kampagnen Er du spændt i november 1995. (6) Efter tællingen i 2000 besluttede Rådet for Større færdselssikkerhed at iværksætte en treårig kampagneindsats for at øge selebrugen. Første led i denne kampagneindsats var Husk selen kampagnen i marts/april 2001, den næste i oktober 2002 og den tredje i april 2003. I 2004 var der ingen landsdækkende selekampagner, men en ny treårig kampagneindsats gik i gang i 2005, hvor den første Husk andre på selen kampagne blev gennemført i april i 2005 og den næste i april/maj 2006. I foråret 2007 blev kampagnen Husk hinanden på selen gennemført. (15) De sidste seks landsdækkende selekampagner er hvert år blevet fulgt op af politiets selekontroller, ligesom de efterfølgende tællinger hvert år er blevet udført i maj/juni, dvs. 2-4 uger efter kampagne- og kontrolindsatsen. Hermed er der stilet mod at få den bedst mulige sammenlignelighed i de indsamlede tælledata. Figur 12 illustrerer, hvordan selebrugen blandt førere af person- og varebil samt voksne på bagsædet har udviklet sig hen over årene i takt med kampagne- og kontrolindsatsen, og som det ses, er der sket betydelige stigninger i selebrugen for alle tre grupper siden tællingen i 1993. Således kører 92 % af personbilsførerne med sele i 2008 i forhold til 71 % i 1993. Blandt voksne på bagsædet er selebrugen mere end fordoblet en stigning fra 35 % i 1993 til 79 % i 2008. Siden den første tælling blandt førere af varebil er selebrugen gået op fra 51 % i 2000 til 79 % i år. 16

Oversigt over tællinger, kampagner og selebrug 1993-2008 100 90 80 70 60 50 40 30 71 35 80 54 51 84 84 61 53 87 91 90 78 79 69 64 71 70 63 62 92 79 personbil bagsæde varebil tælling/ej kampagne '93 ej tælling/ej kampange '94 ej tælling/er du spændt '95 ej tælling/ej kampange '96 ej tælling/ej kampange '97 ej tælling/ej kampange '98 ej tælling/ej kampange '99 tælling/ej kampagne '00 tælling/husk selen '01 ej tælling/husk selen '02 tælling/"husk selen" '03 ej tælling/ej kampagne '04 tælling/husk andre på selen '05 tælling/husk andre på selen '06 tælling/husk hinanden på selen '07 tælling '08* Figur 12. Figuren viser, hvordan selebrugen har ændret sig fra 1993 til 2008. Varebilerne kom først med i tællingerne i 2000. * I 2008 blev kampagnen Husk hinanden på selen gentaget i Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Syddanmark. Selebrug blandt førere af personbil fra 1970-2008 Udviklingen i brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil er som nævnt fulgt siden 1970. Figur 13 viser den gennemsnitlige selebrug for personbilsførere fra 1970 til og med år 2008, med en selebrug der i 1970 var 18 % og i 2008 er 92 %. Det store spring i selebrugen i 1976 afspejler, at i 1976 trådte loven om obligatorisk selebrug i kraft for fører og passager på forsædet i personbiler. 17

100% 90% 80% 70% 60% 0% 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 Figur 13. Udvikling i gennemsnitlig selebrug blandt førere af personbil fra 1970 til 2008. Det afbrudte kurveforløb angiver, at der ikke er udført tælling det eller de pågældende år. For årene 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008 er der tale om gennemsnitlig selebrug for hverdag + weekend, mens der de foregående år alene er tale om gennemsnit for hverdage. 50% 40% 30% 20% 10% Det skal fremhæves, at de enkelte år (bortset fra de seneste syv tællinger) ikke er direkte sammenlignelige, bl.a. på grund af ændringer i antallet af tællepositioner. Fx betød inddragelse af observation af selebrug på bygader i mindre byer i 1985, at gennemsnittet faldt fra 71 % i 1984 til 64 % i 1985, idet selebrugen på bygader i mindre byer i 1985 kun var 41 %, hvilket påvirkede den gennemsnitlige selebrug i nedadgående retning. Det kan i øvrigt bemærkes, at selebrugen blandt førere af personbil efter et dyk til ca. 70 % gennem 80 erne og starten af 90 erne har været jævnt stigende fra 2000 til 2006, stagnerede i 2007, men igen i 2008 viser stigning. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 60 % af de personbilsførere, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i 2008. Udviklingen i selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af personbil Oversigten nedenfor viser udviklingstendensen blandt førere af personbil på de enkelte vejtyper fra 1980 til 2008. Som det ses, er selebrugen hen over hele perioden højest på motorvej (79 % i 1980 stigende til 96 % i 2008) og lavest på bygader i mindre byer (stigende fra 41 % i 1986 til 89 % i 2008). I 2003 blev resultaterne af observationerne på hovedlandevej og landevej slået sammen, da der ikke længere var nævneværdig forskel i selebrugen på de to landevejskategorier. Derfor foreligger der ikke længere enkeltresultater for hovedlandevej. 18

Oversigt over gennemsnitlig selebrug i % blandt førere af personbil på forskellige vejtyper fra 1980-2008 på hverdage og i weekenden. Vejtype/år 80 83 84 85 86 87 88 89 91 93 00 01 03 05 06 07 08 Motorvej-hverdag Motorvej-weekend** Motorvej hv.+ weekend 79 85 85 84 82 86 83 83 87 84 88 89 88 92 95 89 93 94 96 Hovedlandevej-hverdag 79 73 73 73 76 80 78 81 82 81 89 91 - - - - Landevej-hverdag* Landevej-weekend Landevej hv.+weekend Større by-hverdag Større by-weekend Større by hv.+weekend Mindre by-hverdag Mindre by-weekend** Mindre by-hv+weekend 77 70 71 68 72 76 76 70 77 74 86 88 (90)* 89* 91* 83 89 70 62 65 63 63 70 70 66 69 69 74 81 81 83 86 84 94 92 94 92 93 90 90 90 89 90 - - - 41 45 50 52 53 60 52 73 77 80 82 86 88 87 83 89 Selebrug-på hverdage 76 70 71 64 66 71 71 70 74 71 81 84 84 87 92 90 92 Selebrug-i weekenden - - - - - - - - - - 77 81 84 85 90 89 92 Selebrug, gennemsnit 80 84 84 87 91 90 92 Hverdag+ weekend * Gennemsnit for hovedlandevej og landevej i 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008. ** Indtil 2006 kun tælling på hverdage. Selebrug blandt voksne bagsædepassagerer fra 1991-2008 I 1990 blev det obligatorisk at bruge sikkerhedssele på bagsædet for personer ned til 3 år i biler udstyret med seler. Ved de landsdækkende tællinger regnes personer på 15 år og derover som voksne. Det er forsat ikke alle biler, der har seler på bagsædet, men i 2008 er det kun 6,5 % af bilparken, der ikke er omfattet af monteringspligten for bagsædeseler. (10) Ved vurdering af brug af sele på bagsædet, skal man derfor holde sig dette for øje, da det ved observationerne ikke er undersøgt, om der er monteret sele på bagsæderne. Den første tælling af voksnes brug af sikkerhedssele på bagsædet blev udført i 1991, dvs. knap et år efter indførelse af loven om selepligt på bagsædet. Ved denne første tælling var den gennemsnitlige selebrug 35 %. I 2008 er den kommet op på 79 %. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 54 % af de bagsædepassagerer, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i 2008. Ligesom for personbilsførere ses hen over årene den højeste selebrug på motorvej og den laveste på bygader. Således brugte fx 41 % af de voksne på bagsædet sele ved kørsel på motorvej i 1991, mens denne andel i 2007 er steget til 89 %. Nedenstående oversigt viser, hvordan selebrugen hen over årene har udviklet sig på motorvej, landevej samt på bygader i større og mindre byer på hverdage og i weekenden. 19

Oversigt over udvikling i selebrug for voksne på bagsædet på forskellige vejtyper fra 1991-2008 på hverdage og i weekenden Vejtype/år 1991 1993 2000 2001 2003 2005 2006 2007 2008 Motorvej hverdag Motorvej weekend** 41 44 60 61 65 72 78 75 Motorvej hverdag+weekend 76 80 89 Hovedlandevej (hverdag) 36 28 66 60 - - - - - Landevej hverdag Landevej - weekend Landevej hverdag+weekend Større by hverdag Større by weekend Større by hverdag+weekend Mindre by hverdag Mindre by weekend** Mindre by hverdag+weekend 38 38 60 63 (61*) 70* 65* 63 66 29 26 45 47 68 47 57 73 80 77 67 77 56 65 53 62 60 73 32 36 45 45 67 63 71 62 65 74 85 Selebrug på hverdage 35 35 56 55 67 63 71 67 77 Selebrug i weekenden - - 49 50 55 62 71 73 81 Selebrug, gennemsnit 54 53 64 63 71 70 79 Hverdag+weekend * Gennemsnit for hovedlandevej og landevej i 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008. ** Indtil 2006 kun tælling på hverdage. Selebrug blandt førere af varebil fra 2000-2008 Siden 1976 har ikke kun førere af personbil, men også førere af varebil haft pligt til at benytte sele på forsæderne i varebiler (såfremt sele var monteret). Den første landsdækkende tælling blev som nævnt udført i 2000, hvor den gennemsnitlige selebrug var 51 %, mens den i 2008 er steget til 79 %. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 57 % af de varebilsførere, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i 2008. Ligesom blandt førere af personbil og voksne på bagsædet ses ved alle tællinger, at selebrugen er højest på motorvej (stigende fra 57 % i 2000 til 86 % i 2008) og lavest på bygader (stigende fra 42 % i 2000 til 72 % i 2008). Udviklingen på de enkelte vejtyper fremgår af nedenstående oversigt. 20