Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik.

P2-projekt udarbejdet af Gruppe 503c, storgruppe 5C Ålborg universitet Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse Tirsdag d. 13. januar 2004

Designfigur Indledning Historisk overblik op til kartoffelkuren Dokumentation af forværring af betalingsbalancen Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik. Problemformulering Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regerings Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt Operationalisering Metode Valg og fravalg af empiri og teori Teori Økonomiske politiske handlemuligheder under fast valutakurs, med frie kapitalbevægelser. Start med Keynes grundlæggende økonomiske teori, overgang til åben økonomi. Teori B og Analyse B Andre årsager til underskud på betalingsbalancen. Kritik af analyse af den internationale situationer og andre mulige årsager Analyse af kartoffelen, herunder virkninger på betalingsbalancen direkte forbindelse til teoridelen Delkonklusion A Hvad var virkningen af Procesrapport Delkonklusion B Var årsagen til overskud på betalingsbalancen Konklusion Sammenfatning af delkonklusion A og B

Forord Indenfor den overordnede temaramme Økonomisk, Politisk og Social Udvikling har projektarbejdet og denne rapport taget udgangspunkt i temaet: Ændrede vilkår for dansk økonomisk politik i lyset af internationaliseringen. Dette P2-Projekt er udarbejdet af gruppe 503c på den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse ved Aalborg Universitet i perioden 22/10-03 13/01-04 under vejledning af Esben Slot Andersen. Som hjælp til læsningen henviser vi til begrebs- og definitionslisten bagest i rapporten. Michael Bo Christensen Holger Grumme Nielsen Vivi Schmidt Anders Bech Mortensen Thomas Mølgaard

Indholdsfortegnelse 1. Indledning. Side 6. 2. Begreber og baggrund. Side 7. 2.1. Økonomisk politik. Side 7. 2.1.1. Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Side 9. 2.1.2. Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen. Side 11. 2.1.3. Ændrede vilkår for økonomisk politik. Side 13. 2.1.4. Opsamling. Side 15. 2.2.. Side 15. 2.2.1. Hvad gik ud på? Side 16. 2.2.2. Pakkeløsninger. Side 17. 3. Problemformulering og operationalisering. Side 18. 3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering. Side 18. 3.2. Diskussion af problemformulering. Side 20. 3.3. Operationalisering. Side 21. 3.3.1. Analysestrategisk metode. Side 21. 3.4. Valg og fravalg af teori/diskussion af valgt teori. Side 22. 4. Makroøkonomisk teori. Side 23. 4.1. Lukket økonomi. Side 24. 4.1.1. Den private sektor. Side 24. 4.1.2. Den offentlige sektor. Side 25. 4.2. Åben økonomi. Side 27. 4.3. Teori om kontraktiv finanspolitik under fastekurser. Side 29. 5. Analyse af, herunder virkninger. Side 31. 5.1. Finanspolitisk analyse. Side 33. 5.2. Ændret forbrugsadfærd. Side 33. 5.2.1. Kreditforeningslån og. Side 34. 5.2.2. Udlån. Side 35. 5.2.3. Indlån. Side 36. 5.2.4. Opsparingsoverskud. Side 37. 5.3. Delkonklusion. Side 38.

6. Andre makroøkonomiske virkninger. Side 39. 6.1. Betalingsbalancen. Side 39. 6.2. Import og eksport. Side 40. 6.3. Arbejdsløshed. Side 40. 6.4. Sammenfatning. Side 41. 7. Alternativ analyse. Side 41. 7.1. Politiske og økonomiske reaktion. Side 42. 7.2. Øvrige årsager. Side 44. 7.3. Sammenfatning. Side 45. 8. Konklusion. Side 46. 9. Procesrapport. Side 48. 9.1. Vejlederrolle. Side 50. 10. Begrebs- og definitionsliste. Side 50. 11. Litteraturliste. Side 52. 12. Bilag. Side 54. 12.1. Bilag 1. Side 54. 12.2. Bilag 2. Side 55. 12.3. Bilag 3. Side 57.

1. Indledning Denne indledning er en kort beskrivelse af rapportens kerne. Det skal hjælpe læseren til at have konstant overblik opgaven igennem, og give en god indgang til rapporten. Inden for temarammen økonomisk, politisk og social udvikling, i internationalt og historisk perspektiv, har vi valgt et problemfelt, som omfatter økonomisk politik i forbindelse med betalingsbalancen, og denne politiks virkninger, i og omkring begyndelsen af 80 erne. Som man vil opdage, mens man læser sig frem i rapporten, ledes der op mod vores case og centrale element, som er fra 1986. I folkemunde var det navnet på et politisk indgreb, der primært var rettet mod betalingsbalancen. skilte sig mærkbart ud fra de andre indgreb, der havde været fra tidligere regeringers side, da dens formål var at nedsætte det private forbrug for på den måde at opnå den ønskede økonomiske virkning. Der havde igennem en lang årrække været et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen, og som man også vil se i denne rapport, blev der forsøgt forskellige tiltag for at rette op på den. Indgreb mod betalingsbalancen kan være et tilbagevendende fænomen, hvilket hele tiden aktualiserer problemstillingen. Var der ikke dengang blevet rettet op på betalingsbalancen, kunne det have haft meget svære følger for hele det danske forbruger- og arbejdersamfund og ikke mindst for de politikere, som skulle lede Danmark videre - både udviklings- og handelsmæssigt. Denne rapport vil lægge ud med et tilbageblik på tiden før og se på de forudgående tiltag for at rette op på betalingsbalancens underskud, der som udgangspunkt for denne rapport ikke havde tilstrækkelig virkning. De vil blive præsenteret i kronologisk rækkefølge som valutakurspolitik, indkomstpolitik, og kontraktiv finanspolitik. Undervejs vil der blive redegjort for de økonomiske begreber, der bliver anvendt, og senere bruges disse i beskrivelsen af, hvad der skete historisk. Der vil søges en belysning af de ændrede vilkår, som berører økonomisk politik og betalingsbalancen. Dernæst vil følge vores problemformulering, samt en redegørelse for, hvordan den oprationaliseres. Den lyder som følgende: Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regeringens Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt? 6

2. Begreber og baggrund 2.1. Økonomisk politik For regeringens økonomer, handler det om at føre økonomisk politik for at påvirke økonomien, så bestemte mål fremmes. At foretage prioriteringen af hvilke mål, der skal vægtes højest, kan være vanskeligt, da mange af de forskellige mål strider mod hinanden. 1 F.eks. har betalingsbalanceligevægt, lav inflation og fuld beskæftigelse i mange år været vigtige mål i dansk økonomisk politik. Det har vist sig at være næsten umuligt at opnå disse mål på en gang. Hvis man sætter ind på beskæftigelsesområdet stiger inflationen ofte, og betalingsbalancen forværres. Hvis man omvendt forsøger at mindske underskuddet på betalingsbalancen, er konsekvenserne oftest stigende arbejdsløshed. Der er altså en negativ sammenhæng mellem inflation på den ene side og beskæftigelse på den anden. Pest eller kolera. I starten af 1970 erne kunne der pludselig iagttages en positiv sammenhæng mellem de to størrelser. Altså stigende ledighed kombineret med stigende inflation. Figur 1: Arbejdsløshed og inflation 1970-1990 20 15 10 5 Arbejdsløshed i % af arbejdsstyrken Inflation i % 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 Kilder: Inflation: www.dst.dk, 13-12-2003. Arbejdsløshed: STO 81, s. 82, og STO 89, s. 53, samt Statistisk Årbog 1991, s. 172 Situationen blev kaldt stagflation; et mix mellem inflation og vækststagnation. Der var brug for nye økonomiske teorier. Begrebet konkurrenceevne blev indført. Fejlen var, at man hidtil havde analyseret Danmarks økonomi med udgangspunkt i, at den var lukket, dvs. uden omverdenen blev 1 Den danske velfærdsmodel med at staten blander sig i samfundsøkonomien bygger på Keynes ideer om den efterspørgselsregulerende økonomi. 7

draget med ind. Nu tog man med erhvervslivets konkurrenceevne udgangspunkt i en åben økonomi, hvor samhandel var en vigtig faktor, og den største hindring for konkurrenceevnen var lønstigninger. Hermed blev grundlaget for indkomstpolitikken lagt og nye muligheder for at forbedre det massive underskud på betalingsbalancen, der var blevet oparbejdet gennem tressernes og halvfjerdsernes forbrugsfest, øjnedes. 2 Figur 2: Betalingsbalancen 1970-1990 20000 10000 0-10000 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr. -20000-30000 -40000 Kilder: STO 81, s. 56-57 og STO 91, s. 84-85. Op til 1986 havde man i Danmark haft stor vækst i byggeriet og et meget højt privat forbrug. Importen af forbrugsvarer var stor, og Danmark havde i mange år haft minus på betalingsbalancen (de løbende poster). Dette førte i 1986 til en situation, som senere er blevet døbt katastrofen i 86. Danmarks betalingsbalance viste rekordstort underskud med -36,3 mia. kr. på de løbende poster. Det var en katastrofal situation i og med den offentlige økonomi var på vej ud over skrænten, og der var fare for at nationaløkonomien blev sat under administration af IMF 3. Med udgangspunkt i hvilke handlemuligheder der var overfor underskud på betalingsbalancen, der var negativ i perioden 1970 til 1990, har vi valgt at lægge fokus i denne opgave på 1980 erne, hvor underskuddet nåede sit katastrofale højdepunkt. Men først skal vi lige have slået fast, hvad der menes med underskud på betalingsbalancen. 2 Danmark 1973-2002, s. 40. 3 Samfundsøkonomi, s. 227. 8

2.1.1. Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Betalingsbalancen er en måde at opgøre et lands internationale handel på. Det er et begreb, som har stor betydning for hvordan den økonomiske politik føres i et land som Danmark, og ikke mindst én måde at indikere et lands levestandard. 4 Dette kapitel sigter mod at give et kort overblik over, hvad betalingsbalancen egentlig er, og hvilke problemer det giver med et underskud på denne. Definition Betalingsbalancen er en opgørelse over alle økonomiske transaktioner med udlandet, og opgøres årligt. Den er opbygget således, at den altid balancerer, dvs. at de samlede valutaindtægter altid vil være lig med de samlede valutaudgifter. For at få et bedre overblik over betalingsbalancen deles den op i 2 hovedgrupper: Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens kapitalposter Her kommer det dobbelte bogholderis princip til udtryk. Krediteringer og debiteringer er altid opført på begge sider af regnskabet, altså vil den endelige saldo på betalingsbalancen altid blive 0, fordi et underskud på de løbende poster altid vil opvejes af et tilsvarende overskud på kapitalposterne, og omvendt. 5 Betalingsbalancens løbende poster Når betalingsbalancen omtales i daglig tale, menes der de løbende poster. De løbende poster er summen af følgende delbalancer: handels, - tjeneste- og overførselsbalancen. Følgende er en skematisk oversigt over disse tre 6 : 4 Om end en meget blåøjet opgørelsesmåde. Balancen siger således intet om fordelingen af landets goder og folkets sundhed, for at nævne et par eksempler. 5 Samfundsøkonomi, s. 224-225. 6 Samfundsøkonomi, s. 225-226. 9

Valutaudgifter Valutaindtægter Import af varer fra udlandet Eksport af varer til udlandet Køb af tjenesteydelser i udlandet 1. Udgifter til søtransport 2. Danske turisters udgifter i udlandet 3. Køb af know-how m.v. i udlandet Salg af tjenesteydelser i udlandet 1. Indtægter fra søtransport 2. Udenlandske turisters udgifter i Danmark 3. Salg af know-how m.v. i udlandet Indkomstoverførsler til udlandet 1. Udgifter til EU 2. Rentebetaling på gæld til udlandet 3. Ulandsbistand, gaver til udlandet m.v. Indkomstoverførsler fra udlandet 1. Indtægter fra EU 2. Renteindtægter på gæld taget af udlandet i Danmark 3. Gaver fra udlandet m.v. Betalingsbalancens kapitalposter Kapitalposterne viser formueforskydninger mellem et land og udlandet gennem den periode, som betalingsbalancen dækker, dvs. landets samlede gæld (passiver) og tilgodehavender (aktiver) i forhold til udlandet. Følgende er en oversigt over opgørelsen af kapitalposterne. Kapitaludgifter Kapitalindtægter Långivning til udlandet Låntagning i udlandet Forøgelse af valutabeholdning 7 Reduktion af valutabeholdning 8 At långivning er en udgift hænger sammen med, at det umiddelbart kræver fremmed valuta, hvis en dansk virksomhed eller den danske stat skal yde et lån i udenlandsk valuta. Modsvarende vil låntagning i udlandet umiddelbart tilføre landet fremmed valuta. Et underskud kan eksempelvis opstå, hvis der forekommer så megen import, at det danner underskud på de løbende poster. Dette kan betyde, at staten er nødsaget til at optage lån i udlandet for at dække kapitaloverførslerne til udlandet (importen). Hvis et land fortsat tillader højt forbrug af importvarer uden egentlig investering, starter en spiral som følge af den store import og den efterfølgende lånefinansiering 9. 7 Valutabeholdningen er Danmarks beholdning af fremmed valuta, guld og andre værdier, som kan bruges til at præstere en betaling i udlandet med. Et underskud på de løbende poster skal dækkes af kapitalposterne, enten i form af at trække på valutabeholdningen eller ved at optage lån i udlandet. 8 Se ovenstående fodnote. 9 Dette gælder også på kort sigt, i tilfældet af at alle importvarer er deciderede investeringer til at forbedre produktion, men på længere sigt vil dette kunne give positive resultater i form at mere eksport. 10

2.1.2. Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen I tilfælde af underskud på betalingsbalancen har staten en række reguleringsværktøjer, den kan bruge for enten at finansiere underskuddet eller skabe overskud. Disse muligheder vil vi kort søge at belyse i dette afsnit. For at finansiere et underskud bliver staten nødt til at låne penge i udlandet, tilsvarende det beløb underskuddet har været på de løbende poster. Dette er dog en meget kortsigtet løsning da landet kan komme i gældskrise, hvilket betyder at gælden til udlandet vil vokse og dermed også de renteafdrag, der skal betales. Kort sagt, en ond cirkel, der vil gøre underskuddet større år for år, hvis der ikke gøres en indsats for at få de løbende poster hevet op i et plus. Denne løsning er derfor ikke holdbar over en lang periode, men dog en nødvendig reaktion, hvis der er underskud på betalingsbalancen. For at vende et underskud på betalingsbalancen, kan der sættes ind på et af disse 2 punkter: En reducering af forbrugernes købelyst, og derved mindskelse af importen eller en forbedring af virksomhedernes internationale konkurrenceevne, for at øge eksporten. Forbrugernes købelyst Til at regulere forbrugernes købelyst har staten, i grove træk, to justeringsværktøjer: Finanspolitik og pengepolitik. Da det i dette tilfælde handler om at dæmpe købelysten, skal der føres en stram politik i begge tilfælde. En pengepolitisk stramning foregår ved, at Nationalbanken går ind og hæver renten. Et højere renteniveau betyder, at investeringerne og det lånefinansierede forbrug vil falde, virksomheder vil f.eks. ikke i så høj grad investere i produktionsudvidelse, og private vil nok tænke sig om to gange, før de bygger eller køber et nyt hus, da det som regel er noget, man bliver nødt til at låne til. En sådan reduktion vil få produktionen og beskæftigelsen til at falde, og dermed dæmpe forbruget. Dette vil give et fald i importen, og derved en forbedret betalingsbalance, men på længere sigt vil det også resultere i et fald i eksporten. Formelt har vi stadig mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, men i realiteten gør vi ikke, da vi har låst os fast op af ECB s renteniveau. 10 Ved en finanspolitik stramning går regeringen enten ind og sætter sine indtægter op eller mindsker sine udgifter. Når statens indtægter sættes op, er det normalt de direkte og de indirekte 10 Samfundsøkonomi, s. 174-176. 11

skatter, der hæves. Et eksempel på en stigning i de direkte skatteindtægter er en forhøjelse af indkomstskatten, mens en stigning i momssatsen eller forhøjet afgifter på f.eks. alkohol og cigaretter er eksempler på en indirekte skattestigning. Statens udgifter kunne f.eks. nedsættes ved at mindske SU-beløbet eller reducere udgifterne til offentligt byggeri. Alt dette bevirker, at den generelle efterspørgsel falder, fordi folk får færre penge mellem hænderne, og det resulterer i faldende inflation samt et fald i importen med en forbedring af betalingsbalancen til følge. En stram finanspolitik kan også have til hensigt at få penge i statskassen for herved at bruge den sparede kapital til at betale til låneudgifterne. 11 Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Til at justere virksomhedernes internationale konkurrenceevne er der flere muligheder. Ud over de to nedenstående eksempler (indkomst- og valutapolitik) kan også nævnes statstilskud til virksomheder og ekspansiv finanspolitik, som begge er tiltag, der resulterer i bedre forhold for virksomhederne. Vi har dog her valgt at uddybe indkomst- og valutapolitik. Indkomstpolitik har til hensigt at dæmpe pris- og lønstigninger, for herved at forbedre konkurrenceevnen. Dette kan gøres ved at Folketinget griber ind i overenskomstforhandlingerne ved at fastsætte lønniveauet ved lov. Hvis indkomstpolitikkerne lykkes, vil lønningerne stige mindre i Danmark end i udlandet, hvilket vil medføre, at reallønnen falder. På kort sigt resulterer det i, at det private forbrug af især importerede varer mindskes, og det vil bevirke, at BNP og beskæftigelsen falder, men at betalingsbalancen forbedres. På lang sigt vil det betyde, at virksomhedernes omkostningsniveau vil stige langsommere i Danmark end i udlandet, og derved vil konkurrenceevnen blive forbedret. Dette medfører en øget eksport og en reduceret import i kraft af den faldende købekraft hos forbrugerne, resultatet af disse langsigtede mål vil være en forbedret betalingsbalance og en stigende beskæftigelse og BNP. 12 Valutapolitik er i forbindelse med forbedring af konkurrenceevnen en devaluering af den danske krone, i forhold til værdien af den udenlandske valuta. På længere sigt kan en sådan politik have mange forskellige konsekvenser, som er for komplicerede til at gengive her, f.eks. en elimination af effekten af devalueringen over tid. På kortere sigt indebærer en devaluering, at prisen for den danske krone falder. Forudsat at de indenlandske priser i kroner forbliver de samme efter devaluering, vil det blive billigere at købe danske varer. Det vil forøge eksporten og have positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. Fra dansk synspunkt vil udenlandske varer blive dyrere, i og med der skal flere kroner til at købe den udenlandske valuta, og dermed 11 Samfundsøkonomi, s. 201-204. 12 Samfundsøkonomi, s. 243-245. 12

udenlandske varer. Dette vil igen gøre det mere attraktivt at handle indenlands, da det reelt vil være mere rentabelt og derfor have en positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. 13 2.1.3. Ændrede vilkår for økonomisk politik Konkluderende ud fra ovenstående har staten altså nogle indsatsområder, hvis målet er et overskud på betalingsbalancen. Nedenfor vil vi søge at redegøre for, hvorfor ingen af disse handlemuligheder umiddelbart så ud til at hjælpe på situationen med større og større underskud op til i 1986. Slut med devaluering som kriseværktøj I 1973 stoppede den danske vækst og økonomiske optur brat og resulterede i en dansk økonomisk krise, hovedsageligt forårsaget af oliekriserne. Tidligere perioder med lavkonjunktur karakteriseredes oftest ved høj arbejdsløshed og lav efterspørgsel. 70 ernes krise skilte sig ud herfra ved, at der også var høj inflation, som man tidligere kun havde set i forbindelse med højkonjunktur. Den nye situation blev kaldt stagflation, en kombination af inflation og vækststagnation, som nævnt tidligere. De stigende oliepriser og forværrede eksportmuligheder medførte et stort underskud på betalingsbalancen, fordi Danmark, modsat i dag, importerede det meste af sit olieforbrug 14. Da yderligere prisstigninger på olie kom sidst i 70 erne, nødvendiggjorde inflationsproblemerne et økonomisk politisk indgreb. Derfor kom den daværende socialdemokratiske regering med en række devalueringer af den danske krone. Regeringens hensigt med devalueringerne var at øge dansk eksport og dermed få nye arbejdspladser, men Danmarks gæld steg trods devalueringerne stadigvæk og var fra 1979 til 1982 steget med 200 mia. kr. Det førte til, at omverdenens tillid til Danmark blev mindre, fordi man blev bange for at tabe penge på de lån, man havde givet til Danmark, og den danske økonomi var i fare for at blive sat under administration 15. I 1979 indgik Danmark sammen med de andre EF-lande i EMS-valutakurssamarbejdet. Dette samarbejde var baseret på et system med fastlagte rammer for valutaernes udsving overfor hinanden, hvor et bånd for udsving på +/- 2,25 % var tilladt. Derudover blev der fastlagt rammer 13 Makroøkonomi, s. 149. 14 Danmark 1973-2002 s.13. 15 Danmark 1973-2002 s. 15. 13

for hvordan centralbankerne, hvis markedets udvikling pressede en valuta uden for de aftalte udsvingsmarginer, skulle foretage støtteopkøb/salg af valutaen. 16 Da der i 1982 skete et skift i dansk økonomisk politik, i form af en ny regering med de konservatives formand Poul Schlüter som statsminister, var det altoverskyggende mål, at genskabe balancen i den danske økonomi. Der skulle spares på de offentlige finanser, underskuddet på betalingsbalancen skulle vendes, og erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres. Som følge af Danmarks deltagelse i EMS-samarbejdet, var det fra nu af slut med devalueringer som middel mod hurtigt at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne internationalt og mod inflation og betalingsbalanceunderskud. Fastkurspolitikken skulle overholdes. Den danske krone blev derfor bundet til den tyske DM, der var den stærke valuta i det daværende EMS-samarbejde 17, og regeringen måtte nu finde alternative metoder til stabilisering og forbedring af betalingsbalancen. 18 Indkomstpolitik og stram finanspolitik Regeringens økonomer anså indkomstpolitikken som et middel til at skærpe konkurrenceevnen og derved nå målet om den forbedrede betalingsbalance, der oven i købet ville føre til mere beskæftigelse. Den nytiltrådte Firkløver-regering iværksatte i efteråret 1982 et indkomstpolitisk indgreb med et lønstop, hvor den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet. Dyrtidsreguleringen bestod i en automatisk lønstigning, når priserne steg. Det er klart, at en sådan automatisk stigning vil virke inflations skabende og mindske konkurrenceevnen som følge af et højt omkostningsniveau for virksomhederne. 19 Dette indkomstpolitiske indgreb var især fagbevægelsen imod. I 1985 brød overenskomstforhandlingerne sammen med storkonflikt til følge. 20 Samtidig steg den hjemlige efterspørgsel stadig pga. den lave rente (se nedenfor) med fare for en inflationsstigning. Lønstop var dog ikke nok til at forbedre konkurrenceevnen mærkbart, så regeringen brugte derfor det pengepolitiske redskab at sænke renten, som op til 1982 var nået helt op til 20 %, for at højne erhvervsinvesteringer og dermed produktion og eksport. 16 Friisberg, s. 235-237. 17 Danmark 1973-2002 s. 50-52. 18 Samfundsøkonomi, s. 227. 19 Danmark 1973-2002, s. 40. 20 Danmark 1973-2002, s. 42. 14

Men herved opstod det dilemma, at en lav rente også fik husholdningerne til at øge deres lånefinansierede forbrug af især importvarer i stedet for at spare op. Den af regeringen førte indkomstpolitik forbedrede ikke betalingsbalancen, så den blev suppleret med en stram finanspolitik. Der havde allerede været foreslået besparelser på det offentlige budget under Anker Jørgensens regeringsperiode, der imidlertid ikke kunne samle et flertal herom. Den trådte derfor tilbage i 1982. 21 Firkløverregeringen forsøgte sig ligeledes med en kontraktiv finanspolitik ved at skære i tilskud til kommunerne og ved at nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover blev det påført arbejdsmarkedet i stigende grad selv at finansiere ledighedsomkostningerne gennem medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen 22. Der indførtes også et bygge- og anlægsstop i offentlig regi i 1986 23. 2.1.4. Opsamling Alt var stort set prøvet af. Danmarks regering havde fået styr på fastkurspolitikken, de havde grebet ind i overenskomster og forsøgt at regulere indkomsten, de havde forsøgt at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, ved at nedsætte renten, og de havde søgt at spare på de offentlige finanser. Trods disse tiltag var den danske økonomi halvvejs i afgrunden, hvis man skal tro samtidens kritikere. Alt andet lige, kan vi konstatere, at mht. betalingsbalanceunderskuddet, så det skidt ud (jvf. figur 2, s. 8). Regeringen mente, at underskuddet på betalingsbalancen kunne sænkes ved at forbedre konkurrenceevnen og øge eksportmarkedsandelen samt ved at holde det offentlige og private forbrug nede og fremme opsparingen. 2.2. Regeringens produktionsstrategi i starten af 1980 erne gav positive resultater, dog ikke så mange, at det kunne ses på underskuddet, men Firkløver-regeringens forventning om, at den private opsparing ville stige, indfriedes imidlertid ikke. 21 Danmark 1973-2002, s. 39 22 Danmark 1973-2002, s. 42-44 23, s. 12 15

Der kan peges på flere strukturelle faktorer for årsagerne til opsparingsnedgangen. Den ovenfor nævnte lave rente 24 var én af dem, og at realrenten havde været så høj, at det nærmest var gunstigt at stifte gæld, var en anden. Derudover var den krævede kontantudbetaling ved boligkøb lav - helt nede på 5-10 %, hvilket er lavere end de fleste andre lande 25. Men én af de betydeligste grunde var den danske pensionsopsparingsordning, der bevirkede, at det ikke var rationelt at spare op. Fra 1982, hvor opsparingstilbøjeligheden blev ved at falde, på trods af, at den nye regering satte ind mod det, var årsagen tilmed, at rentefaldet medførte store stigninger på ejendomme, hvilket yderligere forstærkede forbruget. Ingen havde lyst til at spare op, når det gik så ufatteligt godt og havde forventninger om, at det ville blive ved at gå ufatteligt godt i fremtiden. 26 Derfor var regeringen nu af den overbevisning, at det var det private forbrug, der skulle sættes ind overfor, for at knække den nedadgående kurve på betalingsbalancen. Det danske produktionsapparat kunne ikke følge med den indenlandske efterspørgsel efter forbrugsgoder, hvilket resulterede i en massiv importkvote. Den forsøgte sig derfor med nogle forbrugsregulerende indgreb i julen 1985 og påsken 1986. Dette var tilsyneladende ikke nok, så derfor kom der i 1986 den såkaldte Kartoffelkur. Etikettens navn ændredes fra forbrugsregulering til fremme af opsparing. 27 2.2.1. Hvad gik ud på? Lovpakken bestod af i alt 5 nye love og 11 ændringer til eksisterede love. De forskellige love og ændringer til lovpakken blev for hovedpartens vedkommende vedtaget den 17. oktober, og en lille del blev først vedtaget den 23. og 29. oktober. Regeringen ville med nedbringe gældsætningen og fremme opsparingen. 28 Ifølge regeringen kunne der enten satses på det offentlig eller det private. Hvis opsparingen skulle øges hos det offentlige, så regeringen kun én løsning: At hæve skatterne, men det ville de ikke. I stedet for ville de øge den private opsparing og sænke forbruget. Eftersom det især er husholdningernes forbrug af importerede varige goder (såsom biler og hvidevarer), der er meget 24, s. 5. 25, s. 27 26, s. 5 27 og den private sektors låne- og opsparingsadfærd. 28 Resumé af lovforslagsforhandlingerne, s. 71-80. 16

let påvirkelig og konjunkturfølsom, var det på dette område, der skulle sættes ind (se figur 7 s. 40). For at gøre det, blev der taget følgende initiativer: Der blev indført en afgift på 20 % af renterne på forbrugslån. Stempelafgiften blev forhøjet fra 1,5 % til 4 %, denne stigning fik blandt andet betydning for pantebreve, idet husejerne så skulle finansiere en større andel selv. Der blev vedtaget krav om øget opsparingsandel af startydelse på boliglån, og det blev gjort mere gunstigt at spare op til sine børn og børnebørns uddannelse og at have en boligopsparing 29. Derudover skulle der ved de kommende overenskomstforhandlinger lægges mere vægt på pensionsopsparinger, så en større del af lønnen skulle lægges til side til pension. Den sidste del af omhandlede en række ændringer af energiafgifterne, som trods olieprisfaldet skulle opretholde prisniveauet på energi 30. Denne sidste del gav selvfølgelig penge i statskassen og indebar således ikke direkte opsparingsfremmende foranstaltninger, men sigtede delvis mod at sluge den private sektors kapital, som derved ikke ville blive brugt til importerede varer. 2.2.2. Pakkeløsninger En pakkeløsning, som, er et sammensurium af forskellige politiske elementer. Således vil en pakke kunne opdeles i: kerneløsning, kompensationer og sideelementer. Dette afsnit handler om, hvordan disse kom til udtryk i. 31 Kernemålet med var, som før nævnt, gennem øget opsparing at få skabt et overskud på betalingsbalancens løbende poster. Da Schlüter-regeringen i 1986 sad som en mindretals regering, var det nødvendigt at forhandle med andre partier for at komme igennem med lovforslagene i. Her er det interessant at kigge på Det Radikale Venstre, da dette oppositionsparti fik størst indflydelse på. Under forhandlingerne med regeringen prøvede Det Radikale Venstre at få vedtaget, at gæld stiftet før implementeringen af renteafgifterne ikke skulle være omfattet. Dette lykkedes ikke, men i stedet fik de indført, at frem for at indbetale afgifterne til staten kunne de indbetales til en privat pensionsordning. 32 Her er der altså tale om en kompensation til Det Radikale Venstre for at opnå et flertal i Folketinget. 29 L7, L9 og L11 30 L17, L18, L19, L20 og L21 31 Noter fra seminar om Pakker, d. 15/12/2003, ved vejleder Esben Sloth Andersen 32 Finanstidende nr. 3, s. 37. 17

Et andet eksempel på en kompensation er ændringen af lånegrænsen ved køb af ejerlejlighed, parcelhus eller rækkehus. Lånegrænsen til køb af disse blev med forhøjet fra 70 % til 80 %. Da de skærpede regler om 4 % stempelafgifter kun omfattede lånene i pengeinstitutterne og ikke realkreditforeningerne, lyder det mærkeligt, at man gør det muligt at låne en større del i realkreditforeningen og derved undgå stempelafgifterne. 33 En sådan kompensation er direkte modstridende med regeringens ønske om en øget opsparing. Kompensationen må som sådan ses som en form for glasur omkring den bitre pille, som var for mange. Et andet sted, hvor man kan se glasur til folket, er i L9, hvor der gennemføres en ordning hvor staten præmierer uddannelsesopsparing. En ordning der skulle være med til at rette op på den utilfredshed kunne skabe og selvfølgelig også for at få folk til at opspare. Af sideelementer i kan nævnes den lidt pudsige lov om registreringsafgift på 5000 kr. på større private fartøjer, gennemtrumfet af de radikale, og kan tolkes som et fordelingsspørgsmål. Vi har hermed belyst, at der kan være flere mere eller mindre pudsige elementer i en pakkeløsning som eller elementer, der er direkte modstridende med kerneløsningen. Dette kan forklare, hvorfor ikke alle pakkeløsninger har en lige effektiv virkning på den eller de faktorer, som pakkeløsningen sigter mod at ændre, og hvorfor der til tider f.eks. kan findes ekspansive elementer i en ellers kontraktiv kur. 3. Problemformulering og operationalisering 3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering For at opretholde en stærk nationaløkonomi er det nødvendigt at balancere mellem udvidelse og mådehold, investering og opsparing, m.v. Et underskud på betalingsbalancen kan få katastrofale følger for et land, hvilket Danmark, som beskrevet, var tæt på. Der skal ske investeringer, som kan give afkast på den ene eller anden måde, men disse investeringer skal være finansieret af en tilsvarende opsparing eller lån, men hvad angår lån har dette andre konsekvenser som vi vender tilbage til. Man kan ikke uden videre have et højt forbrug, i så fald skal disse finansieres ved 33 Louv og Skouby, s. 58. 18