SUNDDAG 2014 EFTERSKRIFT EFTERSKRIFT 2014



Relaterede dokumenter
SUNDDAG 2015 EFTERSKRIFT EFTERSKRIFT 2015

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

SUNDDAG. En dag med fokus på sundhed. SUNDdag blev afholdt lørdag den 26.maj 2012 på Bispetorv og Store Torv i Aarhus

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Det handler om ildsjæle

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE ANTAL BESVARELSER 3.523

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

3. og 4. årgang evaluering af praktik

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

SUNDDAG 2013 EFTERSKRIFT EFTERSKRIFT 2013

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Nyhedsbrev, november 2003

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Nye ideer til bestyrelsesarbejdet. Måløv Idræts Forening DGI Inspiration januar 2015

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Mind Your Own Business Prisen

Evaluering af Styr Livet Kursus

Alle kan synge. - evaluering

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

WORKSHOP. SKAB BALANCE i dit liv MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Sæsonens første træningsdag

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

3 dages gratis ophold på TorreMirona Hotel Relais for 2 personer med morgenmad og fri golf.

TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS % 45 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Torsten Vinding Merinder

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

Det er ferie, udvikling og seriøs fornøjelse på én gang.

Mindfulness gennem mental træning

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Til dig. på Rosenholm

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Årets sundeste virksomhed 2009

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Uddrag fra HE rapport

Generalforsamling 2014

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Beretning til KRK-Nuuk s generalforsamling 2018

SUNDDAG. En dag med fokus på sundhed. SUNDdag arrangeres i tæt samarbejde med Aarhus Kommune

Vores første opgave var at finde, istandsætte, renovere og bemande, skaffe tøj og udstyr til en butik med indvielse sidst i oktober 2016.

Evaluering af aftenarrangementet

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Evaluering - Studiepraktik 2012

5 veje til et godt liv

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 04/06/19

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Yderligere omtale af enkelte foredrag på messen:

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Pædagogik på Skovgården

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

VUMB Så er der ikke længe til starten på VUMB Naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Opdateret liste på denne og næste side.

Transkript:

EFTERSKRIFT 2014 1

INDHOLD Side 2: Formandens beretning Side 4: SUNDDAG i tal og billeder Side 6: Før SUNDDAG: PR-strategi Side 7: En frivilligberetning Side 9: Tak til dette års sponsorer... Side 10: Regnskab Side 11: Efter SUNDDAG: Evaluering Side 13: Flere indtryk fra SUNDDAG FORMANDENS BERETNING SUNDdag 2014 er ovre, og jeg ser tilbage på det seneste år med et smil på læben og stolthed over, hvad det lykkedes SUNDdag-gruppen at få stablet på benene! Vi klarede det! SUNDdag 2014 blev også en succes med over 10.000 besøgende, mere end 25 deltagende samarbejdspartnere, perfekt solskinsvejr, og ej at forglemme - den suveræne frivilliggruppe, som efter mange måneders planlægning kunne se sin fælles vision blive til virkelighed. Jeg har været med i SUNDdag siden opstarten i 2011, hvor planlægningen af den første SUNDdag 2012 tog sine første skridt. Det har været en sand fornøjelse at være med i gruppen alle disse år og opleve, hvordan SUNDdag har udviklet sig fra at være et flyvsk koncept der skulle defineres og konkretiseres til at være en årlig begivenhed med fast forankring i lokalmiljøet. Da planlægningen af SUNDdag 2014 begyndte sidste år, var jeg både spændt, nervøs og ivrig. Spændt på at overtage formandskabet fra den første SUNDdag-formand sammen med Johanne Greibe Andersen og videreføre SUNDdags vision; nervøs da mange gamle SUNDdag ere skulle videre til nye 2

udfordringer i livet, hvilket betød, at det var altafgørende at få nye ildsjæle til gruppen; og ivrig efter at komme i gang med planlægningen, afprøve nye ideer og videreudvikle SUNDdag. Gennem hele processen fortsatte jeg med at være spændt, dog i højere og højere grad fordi jeg kunne se, hvordan SUNDdag-planlægningen skred frem, hvordan vores ideer løbende blev ført ud i livet, og specielt efterhånden som DAGEN nærmede sig og begyndte at tage form. Det viste sig, at jeg ikke havde behøvet at være nervøs der kom hurtigt nye engagerede frivillige til gruppen, og det var utroligt fedt at se, hvordan hver og én, ny som gammel SUNDdag er, bidrog med tanker, ideer og påtog sig ansvar. Hvordan aftaler blev overholdt. Hvordan gruppen hyggede sig under møderne. Hvordan alle havde en skøn energi og gjorde sit bedste. Hvordan vi i samlet flok kunne flette de mange tråde sammen til en stor rød tråd. Jeg var til tider fortsat nervøs over, om dagen ville blive som håbet, men jeg havde en klar mavefornemmelse og overbevisning om, at med sådan en engageret, arbejdsom, og dygtig frivilliggruppe, så skulle SUNDdag 2014 nok blive en realitet! Min iver blev kun forøget efterhånden som arbejdet skred frem, selvom det hele ikke kun var lutter lagkage. Planlægningsprocessen indebar også uundgåelige udfordringer og kritiske tidspunkter, men intet som SUNDdag-gruppen ikke kunne overkomme. Men det er ikke nok at have en formidabel frivilliggruppe. Uden vores uundværlige samarbejdspartnere kunne SUNDdag aldrig finde sted, og derfor vil jeg benytte lejligheden til at sige et dybtfølt tak. Uden vores samarbejdspartnere ville SUNDdag blot bestå af nogle tomme telte uden livsglæde og inspiration, som ikke var et besøg værd. De har været med til at gøre den århusianske befolkning mere bevidst om egen sundhed, oplyse inden for hver deres egen spidskompetence, inspirere til at tage de første svære skridt mod en lidt sundere hverdag og vise, at sundhed og livsglæde ikke er gensidigt udelukkende. Tanker omkring og planlægningen af SUNDdag 2015 er allerede begyndt at spire, og selvom jeg ikke kan være med fra start denne gang, så glæder jeg mig allerede til at se, hvad næste års SUNDdag bringer! Mange SUNDdag-hilsener Maria Klitgaard Christensen Folkesundhedsvidenskabsstuderende Formand for SUNDdag 2014 3

SUNDDAG I TAL OG BILLEDER I 2014 nåede vi stort set alle vores mål, ambitioner og drømme. I år nåede vi blandt andet: SUNDDAG SØNDAG 1/6 2014 OVER 10.000 BESØGENDE Årets tema: Livsglæde På Store Torv og Bispetorv, Aarhus Foredrag med Bubber og Eskild Ebbesen Live-musik og markedspladsstemning 9 stande om alternative motionsmuligheder 6 stande med fokus på fremme af børns sundhed 4 stande med smagsprøver; sunde og nemme kostalternativer 9 stande til at måle gæsternes sundhed 3 stande med fokus på psykisk sundhed MERE END 25 STANDE 4

Over 200 hjemmelavede uv-armbånd Masser af gratis smagsprøver GRATIS FITNESS OG TRÆNING UDDELING AF 4.000 STYKKER FRUGT UDDELING AF 10.000 KOMPLIMENT- STICKERS 5

FØR SUNDDAG: PR-STRATEGI 2014 I 2014 havde SUNDdags PR-afdeling et væsentligt lavere budget end det forrige år. Dette resulterede i, at vi var nødt til at målrette vores kommunikation mere end tidligere og deraf også vurdere hvilke specifikke tilgange til SUNDdags PR, der potentielt kunne give størst afkast. Grundet SUNDdags vision om at nå ud til især børnefamilier startede vi ud med en relancering af SUNDdags visuelle udtryk. Vi valgte altså at gå væk fra de hidtidige års stilrene og streamlinede look til fordel for et mere farverigt og børnevenligt design. Vi gik dog ikke helt væk fra SUNDdags tidligere design men holdt fast i nogenlunde samme opstilling og samme farvekoder for at skabe genkendelighed. Disse plakater blev hængt op over hele Aarhus i ugen op til SUNDdag, mens vi også sendte pressemeddelelser ud til blandt andet Aarhus Onsdag, Stiften.dk, Jyllandsposten m.m. og uddelte flyers i sportsbutikker i Aarhus Centrum og hos vores sponsorer. Som nævnt var budgettet i 2014 lavere end de forrige år, hvorfor vi desværre ikke havde råd til at hænge bannere op i Aarhus bybillede som tidligere. Vi valgte til gengæld at satse mere massivt på plakater og flyers. Et nyt tiltag fra PR s side til dette års SUNDdag var klistermærker med komplimenter på. Disse blev delt ud på dagen, og alle SUNDdags besøgende blev opfordret til at give komplimenter til andre mennesker ved at sætte et klistermærke på deres tøj. Vi havde blandt andet klistermærker med komplimenterne: Du er smuk, Du er god til sport og Jeg elsker dig. Derved søgte vi at sætte fokus på mental sundhed og velvære via den livsglæde, en kompliment kan skabe. Efter SUNDdag lancerede vi en konkurrence i form af et evalueringsskema, som besøgende hos SUNDdag kunne besvare og til gengæld deltage i konkurrencen om præmier sponsoreret af blandt andet Café Glad! og Aarhus Minigolf. Dette evalueringsskema viste, at 68% af de adspurgte havde hørt om SUNDdag gennem sociale medier, hvor vi netop havde øget indsatsen i månederne op til SUNDdag, blandt andet gennem opslag om træning og sunde madvaner. Den store aktivitet i månederne op til SUNDdag resulterede i en stigning fra 628 til 915 likes inden SUNDdag 2014. Med nytænkning, friske kræfter og ideer blev SUNDdag 2014 således alt i alt en kæmpe succes. 6 33% STIGNING I FACEBOOK-LIKES OP TIL SUNDDAG 2014 1 TIMES LANGT INDSLAG I AARHUS LOKALRADIO SENDT 2 GANGE Janni Wissing Nielsen PR-ansvarlig SUNDdag 2014 OMTALE OG BILLEDE I JP-AARHUS

EN FRIVILLIGBERETNING Regn, regn og overskyet! Sådan lød meldingen fra vejrguderne til SUNDdag 2014. Det har været mit første år som frivillig i SUNDdag. Mine forventninger til dagen var meget blandede; hvordan vil de besøgende reagere på vores nøje planlagte dag? Vil alt forløbe som det skulle? Og vil vejret holde tørt? Heldigvis holdt det tørt, og stik imod meteorologernes udsigter blev det en dag med fuld sol og helt blå himmel - det blev en fantastisk dag med masser af sjove oplevelser, ømme fødder, højt humør, en masse besøgende samt spændende underholdning. Som frivillig i SUNDdag handler det om at arbejde sammen om en fælles sag, arbejde mod et fælles mål samt at skabe et sammenhold med fokus på sundhed. Disse ovenstående punkter har været i fokus i vores projekt siden de første planlægningsmøder. Engagementet og indlevelsen har været at mærke fra starten fra alle frivillige i projektet, hvilket har været utroligt inspirerende for mig. Vi er en meget tværfaglig gruppe med studerende fra mange forskellige studieretninger, hvilket har givet os mulighed for at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. Det har også været med til at skabe et bedre sammenhold på tværs af gruppen. I SUNDdag er alle på lige fod; uanset om du er medicinstuderende, arkitekt, folkesundhedsvidenskaber, i kommunikationsbranchen, økonom eller bioanalytiker....og nye kontakter og venskaber er blevet skabt. Lige fra min første dag har jeg følt mig velkommen og værdsat for mit arbejde og min indsats. En af fornøjelserne ved at være frivillig i SUNDdag har været, at vi altid spiser aftensmad sammen inden vores møder. På den måde har vi lært hinanden en smule bedre at kende på tværs af studieretningerne, og nye kontakter og venskaber er blevet skabt. Det har ligeledes resulteret i, at der har været et langt bedre samarbejde og lyst til at drive projektet videre og gøre det endnu bedre og større. Arbejdet i SUNDdag har været utroligt lærerigt og inspirerende... At arbejde som frivillig Arbejdet i SUNDdag har været utroligt lærerigt og inspirerende på mange punkter både med koordinering med samarbejdspartnerne samt selve fundraisingen til projektet. Det kan være grænseoverskridende at kontakte sponsorer eller patientforeninger, 7

I arbejdet som frivillig for SUNDDAG kan jeg mærke, at man gør en forskel til gavn for én selv... men der har været så mange positive tilbagemeldinger og stor opbakning omkring vores projekt fra alle kanter, hvilket gjorde det let at forsætte kampen mod at skabe en god dag. I arbejdet som frivillig for SUNDdag kan jeg mærke, at man gør en forskel for andre til gavn for én selv, da man opnår en række kompetencer og erfaringer, som kan bruges i dagligdagen. En vellykket SUNDdag Den bedste oplevelse ved at være frivillig har været, at mange besøgende fortalte os, hvor vellykket et arrangement det var. Og at de fik noget ud af dagen! Samtidig var mange af samarbejdsparterne rigtig glade for projektet, og vi har fået mange rosende ord med på vejen. SUNDdag 2014 blev i frivilliggruppen afsluttet med holdråb, klap på skulderen og en sejrsfølelse efter en lang sjov, inspirerende og meget lærerig rejse sammen. Hvilken succesfølelse af i fællesskab at have gjort en lille forskel for sundheden i Aarhus. Natalie Nielsen Bioanalytiker 8

TAK TIL DETTE ÅRS SPONSORER STUDENTERRÅDETS AKTIVITETSFOND AU AARHUS UNIVERSITET...OG FAGLIGE OG POLITISKE OPBAKNING Nick Hækkerup Minister for Sundhed og Forebyggelse Jacob Bundsgaard Borgmester Aarhus Bent Hansen Regionsrådsformand i Region Midtjylland Allan Flyvbjerg Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Jens Christian Djurhuus Professor, leder med Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital Skejby 9

REGNSKAB Indtægter Fundraiset til SUNDdag 2014: 142.500 kr Kassebeholdning 11.000 kr Udgifter GODT UDGANGSPUNKT FOR NÆSTE ÅR Mødeudgifter: 3.837,00 kr. PR: 12.888,80 kr. Events: 53.312,50 kr. Udgifter på dagen: 49.619,00 kr. Administration: 9.450,00 kr. Evaluering: 11.000,00 kr. Kommentarer til udgifter: mødeudgifter er holdt på et minimum; til møderne bespistes de frivillige fra Matematisk Kantine på Aarhus Universitet. Eventudgifterne gik til de helt store trækplastre - Bubber og Eskild Ebbesen hvilket blev prioriteret højt for i PR-øjemed at kunne tiltrække besøgende på dagen. Udgifterne på dagen dækker primært over leje af telt-, scene- og lydudstyr samt el og vand. Administrationsgebyr er 7 % til International Medical Coorporation Commitee (IMCC). Balance Indtægter udgifter: 13.392,70 kr. Kommentarer til balance: Overskuddet skal bl.a. dække tryk af nærværende efterskrift og opstarten af SUNDdag 2015 vi er allerede i fuld gang! 10

EFTER SUNDDAG: EVALUERING For at imødekomme den eksterne evaluering har vi lavet et spørgeskema, som blev sendt ud til alle vores samarbejdspartnere. Al ris og ros tages i betragtning. I år fik vi megen positiv feedback på beliggenhed (Store Torv og Bispetorv), og en høj grad af kommunikation og imødekommenhed fra frivilliggruppen. Hvad vi tager med os videre fra i år er - udover at viderebringe tæt kontakt til vores samarbejdspartnere at der skal er være gennemsigtighed og flad struktur i SUNDdag. Det skal altid være let at rette henvendelse til SUNDdag-gruppen. Intern evaluering er desuden vigtigt for os, da det kræves af et frivilligt, tværfagligt samarbejde som SUNDdag. Derfor evaluerer vi både skriftligt (spørgeskema) og mundtligt (møder) med henblik på at forbedre processen såvel for den individuelle frivillige som for det endelige resultat af vores store, fælles arbejdsindsats; nemlig SUNDdag. Desuden har vi et fælles online Erfarings -dokument, hvor nyttig viden nedfældes, deles og huskes til planlægningen af 2015. Fremtidens SUNDdag SUNDdag er forankret under vingerne af International Medical Cooperation Committee (IMCC), som er en non-profit og frivillig studenterorganisation. Organisationen laver sundhedsfremmende arbejde i både Danmark og i udlandet gennem sine mange aktivitetsgrupper. Ideen til SUNDdag kom fra nogle medicinstuderende på Aarhus Universitet, som delte ideen med andre studerende fra forskellige studieretninger under et infomøde den 4. oktober 2011. Der var et stort fremmøde til infomødet, og mange af os fremmødte gik hjem med stor begejstring og et ønske om, at engagere os i dette sundhedsfremmende projekt. Efterfølgende begyndte de første skridt mod at udvikle ideen til et konkret projekt, søge støtte og opbakning og at føre projektet ud i livet. Siden er det blevet til 3 unikke SUNDdag begivenheder i Aarhus, og hver gang er der blevet tilføjet noget nyt til den efterhånden store samling af erfaringer og bedste praksis. Jeg er helt overbevist om, at SUNDdag er kommet for at blive; til gavn for århusianerne. 11

SUNDdag er under rammerne af IMCC også ved at sprede sig til andre landsdele, hvilket er en udvikling vi ser frem til med spænding. I første omgang er det en gruppe studerende fra Aalborg Universitet, der har fundet sammen med det formål at starte SUNDdag i Aalborg. Vi har vejledt gruppen og stået klar med støtte og til at begynde et samarbejde, så håbet er, at SUNDdag Aalborg allerede vil realiseres i 2015. Vi må se, hvad fremtiden ellers bringer, men vi ser gerne, at studerende i København og andre danske studiebyer med tiden også vil komme med i kampen om at gøre danskerne mere bevist om egen sundhed. Længe leve SUNDdag! Nadege Sandrine Uwamahoro National Aktivitetsleder, folkesundhedsvidenskabsstuderende SUNDdag 2015 Fundraisingen til SUNDdag 2015 er i skrivende stund (august 2014) allerede i gang. Frivilliggruppen er motiveret og sammentømret som aldrig før. Vi er klar på at udleve nye ambitioner og drømme for i 2015 at nå et endnu bredere udsnit af den aarhusianske befolkning; og vi glæder os! Budgettet for 2015 ser således ud: 12

FLERE INDTRYK FRA SUNDDAG 2014 LÆRING SUND KOST 13

FITNESS VIDEN SJOV 14

Komplimentstickers På SUNDdag delte vi 10.000 komplimenter ud i form af klistermærker. Klip selv et mærke ud og giv til en, som fortjener det om du kender vedkommende eller ej. Glæde smitter. Glæde gør sund. DU SKAL VIDE, AT.. DU HAR DEJLIG UDSTRÅLING SUNDDAG DU SKAL VIDE, AT.. JEG HOLDER MEGET AF DIG SUNDDAG DU SKAL VIDE, AT.. DIT GRIN SMITTER SUNDDAG DU SKAL VIDE, AT.. DU ER SMUK SUNDDAG 15

16 EN DAG, DER BOBLER AF SUNDHED www.sunddag.nu sunddag@imcc.dk design og grafik: André Esbersen portfolio.esbersen.com