Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen
En laboratorietekniker fremviser en samling tørrede topskud fra cannabisplanten. Senere måles hampens indhold af bl.a. det potente aktivstof THC. J.L. BULCAO/CORBIS/SCANPIX 52
Hash er fremtidens medicin I dag ved forskerne, hvordan hash påvirker hjernen. Og faktisk har det vist sig, at hjernen også selv danner hashlignende stoffer, nemlig såkaldte cannabinoider. Forskerne vil nu bruge både disse naturlige stoffer og aktivstoffet i hash til at udvikle ny medicin mod flere sygdomme. Smerter: Patienter med kroniske smerter kan hjælpes af medicin med hash-aktivstoffet THC. Et nyt middel til sklerosepatienter er netop blevet frigivet i Canada. Kvalme: Aktivstoffet i hash kan reducere kvalme hos fx kræftpatienter, som får kemoterapi. Fedme: Både aktivstoffet i hash og hjernens naturlige hashlignende stoffer kan give appetit og ligefrem ædeflip. Nu har man fundet ud af hvorfor og kan forhindre sulten. Hjernesygdomme: Både hjernens egne cannabinoider og aktivstoffet i hash kan modvirke nervedød. Derfor håber forskerne i fremtiden at kunne udvikle ny medicin mod fx Parkinsons og Alzheimers sygdom. Angst: Dyreforsøg tyder på, at hjernens naturlige cannabinoider medvirker til at dæmpe angst. Forskerne satser på at kunne udvikle medicin til behandling af kronisk angst, fobier og posttraumatisk stress. En ny hashspray, som skal bruges under tungen, kan lindre stærke smerter hos sklerosepatienter. GW PHARMACEUTICALS 53
Hjernen danner selv to slags naturlig hash SPL/FOCI D a den verdensberømte evolutionsbiolog og forfatter til videnskabsbøger Stephen Jay Gould fik mavekræft og kom i kemoterapi, stod han over for et svært dilemma. Kemoterapien gav ham en ulidelig kvalme, og ingen medicin hjalp det mindste. I sin desperation forsøgte Gould sig med marihuana, selv om han hadede euforiserende stoffer og ikke havde tiltro til alternativ medicin. Han brød sig heller ikke om at blive skæv, men det var til at leve med set i forhold til den befriende lindring af kvalmen. Gould blev helbredt for sin mavekræft af kemoterapien, og bagefter følte han selv, at marihuanaen havde hjulpet ham til at udholde bivirkningerne og samtidig bevare livsmodet. Medicinsk brug af hash er langtfra en nyhed. For 4000 år siden anbefalede den kinesiske kejser Shen Nungs farmaceutiske kompendium cannabis til behandling af gigtsmerter. I 900-tallet brugte mellemøstlige læger hash til at stimulere appetitten, og i 1890 ernes England fik dronning Victoria ordineret hash mod menstruationssmerter. Men i 1920 erne og 1930 erne blev hash og marihuana forbudt overalt i den vestlige verden; både som rusmiddel og medicin. I de senere årtier er hash imidlertid atter kommet på den medicinske dagsorden. Mange fandt som Gould ud af, at en joint lindrer kvalmen ved kemoterapi. Andre røg hash mod kroniske smerter, og undersøgelser viste, at det forkætrede stof kunne give aids-patienter appetit. 54 J.L. BULCAO/CORBIS/SCANPIX I Holland findes to legale dyrkningssteder for hash, som bruges til medicinsk formål. Her høstes frisk cannabis fra en af de mange planter i drivhuset. I 1985 kom den første hashpille, Marinol, som indeholder aktivstoffet fra hash, tetrahydrocannabinol (THC), i ren form. Pillen blev godkendt til behandling af kvalme hos kræftpatienter i USA, og senere fulgte en tilladelse til at behandle patienter, der har aids. I Canada blev Marinol også anerkendt som medicin, men i det meste af verden sagde myndighederne fra. I Norden er Marinol ikke tilladt, men i Danmark kan afkræftede aids- og kræftpatienter få hashpillen på dispensation. Også sklerosepatienter med smerter og spasmer, som ikke kan behandles på anden måde, kan få ordineret hashpillen. Der er imidlertid et lille men. Når man ryger en joint, virker den Tørret cannabis i pilleglas. Hollandske smertepatienter kan købe hash på apoteket. M. ANTONISSE/POLFOTO inden for få minutter, men spiser man tabletter, går der mindst en time, før lindringen kommer. Det har patienter med akutte smerter, spasmer eller kvalme ikke altid tid til at vente på. Så mange har som Gould valgt at fyre sig en illegal fed. Dilemmaet er nu historie i Canada. I foråret 2005 godkendte landets myndigheder som de første i verden et nyt hashlægemiddel til behandling af sklerosepatienter med kroniske smerter. Sativex, der indeholder ren THC, indtages som en spray under tungen, hvor medicinen trænger gennem slimhinden og hurtigt kommer ud i blodet. En godkendelse af Sativex ser også ud til at være på vej i England. Men næppe i Danmark eller resten af Norden, da THC ikke defineres som medicin i lovgivningerne her. Samtidig med at forskningsresultater har vist, at marihuana har gunstige virkninger på forskellige lidelser, har forskerne opdaget, at hjernen selv producerer nogle naturlige hashlignende Illustreret Videnskab nr. 16/2005
Hash gør sin virkning syv steder i hjernen Aktivstoffet i hash, THC og de naturlige cannabinoider binder sig til særlige hashreceptorer, som findes i hjernen. Receptorerne er især udbredte i de centrale dele af hjernen og i hjernebarken. Amygdala: Ansvarlig for angst, frygt og følelser. Basalganglierne: Involveret i planlægning og udførelse af bevægelser. Hypothalamus: Kontrollerer appetit, hormonniveauer og seksuel adfærd. Hjernestammen og rygmarven: Styrer opkastningsrefleksen og spiller en central rolle for, hvordan vi opfatter smerte. Hjernebarken: Står for vores intellektuelle evner og for fortolkning af de mange informationer, som kommer fra vores forskellige sanser. Hippocampus: Har afgørende betydning for, hvordan vi lærer og husker. Lillehjernen: Hjernedelen sørger for både at styre og koordinere kroppens bevægelser. signalstoffer, cannabinoider. Stofferne kaldes anandamid og 2AG og binder sig til særlige såkaldte cannabinoide receptorer, som findes i store dele af hjernen. Hvad vi bruger disse naturlige cannabinoider og deres receptorer til, ved forskerne endnu kun lidt om. Men de har fundet ud af, at hvis man ryger hash eller tager hashmedicin, så binder aktivstoffet THC sig til de cannabinoide receptorer. Når det sker, bliver nervecellernes signalering samtidig dæmpet, så en overophedning af hjernen undgås. Denne opdagelse kan få stor betydning for behandling af sygdomme, som skyldes, at signalprocesserne mellem nervecellerne løber løbsk. Det gælder så forskellige lidelser som kvalme, smerte, fedme, angst og Alzheimers sygdom. Og derfor mener forskerne nu, at målrettet medicin, som påvirker de cannabinoide receptorer, kan hjælpe patienter med disse sygdomme. Et af de første kommercielle lægemidler, som er rettet mod de cannabinoide Illustreret Videnskab nr. 16/2005 receptorer, ventes at blive medicin til behandling af svær fedme. Der er hårdt brug for ny medicin, fordi de nuværende lægemidler har alvorlige bivirkninger. Ny medicin stopper overspisning Hos fede mennesker kan det cannabinoide signalsystem blive overstimuleret, fordi for store mængder af hjernens egne hashlignende stoffer bliver bundet til den cannabinoide receptor CB1. Denne receptor findes både i hjernen og på fedtceller, og resultatet er en voldsom sultfornemmelse, så man nemt kommer til at overspise. Den samme effekt kendes fra hash, hvor THC giver trang til ædeflip. Lægemidlet Acomplia sætter sig imidlertid som en prop i CB1-receptoren og inaktiverer den, og det dæmper sulten. I et forsøg fik 13.000 overvægtige og fede patienter gennem et år daglige doser af Acomplia, samtidig med at de var på diæt. De patienter, som fik den højeste dosis, tabte sig i gennemsnit 8,6 kg, og deres taljemål blev reduceret med 9,1 cm. Tilmed var bivirkningerne beskedne: lidt kvalme og svimmelhed. Acomplia ventes at blive markedsført i løbet af et par år. Også smerter kan sandsynligvis lindres ved stimulation af de cannabinoide receptorer. Forskerne ved, at aktivstoffet i hash lindrer smerter hos rotter. Men lægerne vil helst opnå den lindrende effekt uden samtidig at gøre patienterne skæve. Og forsøg med mus tyder på, at dette kan lade sig gøre. Musene var blevet genmanipulerede, så de manglede et enzym, der nedbryder det naturlige hashlignende signalstof anandamid. Resultatet var, at musene fik en højere smertetærskel end normalt. Så måske bliver det en dag muligt at fremstille medicin, som kan slukke enzymet hos mennesker og dermed øge mængden af de naturlige, smertelindrende cannabinoider. Når hjernens nerveceller overstimuleres igennem lang tid, ender de med at dø. Nervedøden kan være hurtig og Af Rolf Hauggard Nielsen. Illustrationer: Claus Lunau 55
Hash kan modvirke celledød i hjernen akut, fx efter en blodprop i hjernen. Eller den kan være snigende som i Alzheimers og Parkinsons sygdom, hvor nervecellerne langsomt, men ubønhørligt bukker under, indtil patienten dør efter års invaliderende sygdom. Men ny forskning giver nu håb om, at fremadskridende nervedød kan modvirkes med medicin, som stimulerer de cannabinoide receptorer og dermed udløser deres beroligende virkning på omgivelserne. Både THC og de naturlige cannabinoider kan nemlig modvirke nervedød i hjernen. Forskere ved Danmarks Farmaceutiske Universitet har i laboratorieforsøg vist, at døende nerveceller udsender ekstra store mænger cannabinoider. Sandsynligvis er det en naturlig forsvarsmekanisme, der skal beskytte nabocellerne og forhindre, at celledøden spreder sig. Da forskerne tilsatte syntetiske canna- Afsendercelle V.J. BLUE/WORLD PICTURE NEWS Aids-patienten Peter Curran ryger hash på et hospice i San Francisco, USA. Hashen hjælper til at mindske hans kvalme og stimulerer hans appetit. Hash forhindrer overophedning i hjernen Forskerne har for nylig opdaget, at hash og de naturlige cannabinoider virker helt anderledes end alle andre signalstoffer i hjernen. Det betyder, at cannabinoider og hash kan dæmpe nervesignalerne og dermed forhindre en overophedning i hjernen. Glutamatreceptorer Modtagercelle Uændret nervesignal Nervesignal Modtagercelle Nervetråd (axon) Synapsekløft Afsendercelle Almindeligt signalstof, fx glutamat Nervesignal Normale signalstoffer sætter blus på signalet Når nerveceller kommunikerer normalt, frigøres der en passende mængde signalstof fx glutamat fra afsendercellens nervetråd. Signalstoffet krydser synapsekløften og binder sig til receptorer på modtagercellen. Nerveimpulsen sendes dermed videre gennem modtagercellen med uformindsket styrke.
binoider til cellekulturen, blev celledøden yderligere mindsket, sandsynligvis fordi nervecellerne så pludselig udskilte mindre end normalt af signalstoffet glutamat. Ved hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom, er en del af problemet netop, at glutamat-systemet bliver overophedet, så nervecellerne til sidst dør. Derfor håber forskerne, at den nye viden kan bruges til at udvikle ny medicin mod de to sygdomme. Hash mindsker blodpropskader THC kan også modvirke akut nervedød, som opstår efter en blodprop i hjernen. Men forskerne fra National Institute of Health i USA fik sig en gevaldig overraskelse, da de opdagede, at et andet indholdsstof i hash, cannabidiol, har samme virkning. Cannabidiol er et ikkeeuforiserende stof og derfor bedre egnet som lægemiddel end THC. Efterfølgende eksperimenter har vist, at cannabidiol neutraliserer frie radikaler, og at stoffet rent faktisk kan formindske skaderne efter en blodprop i hjernen. En anden og meget udbredt lidelse, nemlig åreforkalkning, er for nylig også kommet i forskernes søgelys. I 2005 viste dyreforsøg nemlig, at den cannabinoide receptor CB2, som findes på de hvide blodlegemer, er et interessant mål for fremtidig medicin mod åreforkalkning. Forskere har altså allerede opnået lovende resultater med både medicinsk brug af hash og udvikling af lægemidler til de cannabinoide receptorer. Men forskningen hæmmes af, at hash er et forbudt rusmiddel. Det er svært at skaffe stoffet til medicinske forsøg, for kun i USA, England og Holland dyrkes hamp legalt til brug i farmaceutisk forskning. I USA har flere forskere tilmed klaget over, at den legale marihuana er mindre potent og derfor dårligere til videnskabelige studier end hash fra gadepusherne. En del forskere er nu utålmodige og mener, at mulighederne bør udnyttes. De får støtte af det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Lederen heri konkluderede for nylig, at det naturlige cannabinoide system spiller en vigtig rolle for en lang række sygdomme, og tilføjede, at det kliniske potentiale er enormt. Find mere om emnet på www.illvid.dk Forskere strides om skadevirkninger Forskerne er enige om, at hash er et sløvende rusmiddel, der nedsætter reaktions- og koncentrationsevnen. Misbrug hæmmer hukommelsen og indlæringsevnen, og ved lang tids hashrygning er der øget risiko for lungesygdomme som lungekræft og bronkitis. Man ved også, at store doser hash kan give psykoser og paranoide tilstande hos nogle mennesker. Men her stopper enigheden også. Forskerne kan nemlig ikke blive enige om, hvor vanedannende og skadeligt hash er sammenlignet med heroin, lsd, speed, kokain, nikotin og alkohol. I USA klassificeres hash som et farligt narkotikum på linje med heroin, men i Frankrig har eksperter vurderet, at cannabis kun er mildt vanedannende og meget lidt giftigt. I de nordiske lande anses hash langtfra som harmløst, men dog som mindre farligt end fx heroin. Forskerne er også uenige om, hvorvidt hash kan udløse skizofreni. Der er en overhyppighed af skizofrene blandt unge hashrygere, men nogle forskere mener, at det kan skyldes, at skizofrene er særligt tilbøjelige til at ryge hash. Svag signaldæmpning Cannabinoide receptorer Cannabinoider Kraftig signaldæmpning THC Cellen frigiver cannabinoider Let dæmpet nervesignal Stærkt dæmpet nervesignal Hashlignende stoffer dæmper signalet lidt Hvis afsendercellen er overophedet, dvs. udskiller sit signalstof i for store mængder, udsender modtagercellen et naturligt hashlignende signalstof, såkaldte cannabinoider. Disse binder sig til særlige receptorer på afsendercellen og dæmper dermed nervesignalet til modtagercellen noget. Hashmedicin dæmper signalet kraftigt Hvis man ryger hash eller indtager medicin med aktivstoffet fra hash THC tilføres synapsen store mængder THC fra blodet. Stoffet binder sig til de cannabinoide receptorer på afsendercellen, og derved sker der en kraftig dæmpning af nervesignalet fra afsendercellen til modtagercellen.