Kostvejledning til ileostomipatienter



Relaterede dokumenter
Kostvejledning til ileostomipatienter

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi?

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Kostråd når du har fået ileostomi

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

STOMIFORENINGEN KOSTVEJLEDNING TIL PERSONER MED ILEOSTOMI

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Kvalme og opkastning SIG til!

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kosten og dens betydning.

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep.

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august /09/14

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

privat foto /msts Forstoppelse

Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler.

Kost & Ernæring. K3 + talent

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI)

Kost & Ernæring K1 + K2

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Forslag til dagens måltider

Kvalme og opkastning. SIG til!

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Kvalme og opkastning. SIG til!

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Patientinformation. Koloskopi. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Daghospital Tønder

Grøntsager og kostfibre

Koloskopi -Kikkertundersøgelse af tyktarmen

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

Patientinformation. Koloskopi. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Medicinsk Afdeling

Patientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm

Måltidspolitik januar 2011

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

SIG til! ved kvalme og opkastning

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

kikkertundersøgelse af tyktarmen

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Skoleelevers spisevaner

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

Information om koloskopi

Når appetitten er lille

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Spis dig sund, slank og stærk

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

Guide. Kostråd. Forstoppelse. sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

mad eller hvad? Et mellemmåltid

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling.

Sund kost til fodboldspillere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling?

Forslag til kostplan:

Hvad bruges maden til

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Information om gastroskopi og koloskopi

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Transkript:

Kostvejledning til ileostomipatienter

2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration til at finde kost, der harmonerer med din hverdag. Pjecen er udarbejdet i Oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen. Mere information: www.dsr.dk/fs22

3 Tarmens funktion efter operationen. I de første uger efter operationen kan det være lidt svært at finde ud af tarmens rytme og funktion. Fortvivl ikke, for det hænger sammen med, at tarmen skal bruge tid på at vænne sig til de ændrede forhold. Lige efter operationen vil din afføring være vandtynd. Det er ikke unormalt. Normalt udskilles der ½ -1 liter afføring om dagen. Nu kan det komme op på 2½ liter afføring pr. dag. Tyktarmen suger væske og salt tilbage til kroppen. I forbindelse med operationen blev tyktarmen fjernet eller sat ud af funktion. Derfor skal tyndtarmen nu overtage denne funktion. Er denne funktion på plads, bliver afføringen mere fast 1. Hvad må du spise, når du har en ileostomi? Med ileostomi må du stort set spise som før. Selv om du mangler tyktarmen, har du fortsat en god optagelse af den mad du spiser. Det er individuelt, hvad der tåles. Tarmen har det bedst, når den har noget at arbejde med 2. Med en ileostomi gælder det om at være opmærksom på fødevarer med sejt skind, grove fibertrevler og hård skal. De kan i værste fald sætte sig fast i stomien 2. Du bør derfor overveje, om disse skal findeles yderligt. Spis gerne en varieret kost, fordelt på 3 hovedmåltider og 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen også i perioder hvor det er svært at spise. Når din appetit er lille, så prøv alligevel at imødekomme tarmens behov for lidt mad og væske. Små hyppige måltider kan være en hjælp 1,3. Fokus på svært fordøjelige fødevarer Tyg maden godt Kogte grøntsager tåles ofte bedre Skal der en ekstra findeling til, prøv da med en persillehakker, kød hakker eller blender.

4 Pølseskind, sejt kød, popkorn, brune ris Asparges, porre, champignon, hvid-og rødkål, bambusskud, bladselleri, bønner, ærter, majs, gulerødder, tomat skind og avocado Ananas, hinder af citrusfrugter, nødder, mandler, tørret frugt, kokos, trevler fra rabarber og skal fra æbler og pærer Ovennævnte fødevarer kræver ofte en ekstra behandling prøv dig frem og find den konsistens som tiltaler din appetit og tarmfunktion. Hvad giver fastere afføring? Ved ileostomi kan du opleve, at afføringskonsistensen er meget tynd. Det medfører at du skal tømme din pose tit 4. Fødevarer som f.eks tvebakker, boller, knækbrød, franskbrød, kiks, pasta, ris, kartofler, havregrød, reven æbler og banan har erfaringsvis egenskaber, som kan give fastere afføring 3. Du må prøve dig frem med hensyn til mængde og hvilke fødevarer din tarm klarer sig bedst med. Nogle har gode erfaringer med at spise saltkiks, hvidt brød eller banan før sengetid, for at undgå at tømme posen om natten. Pas på med tørrede frugter som abrikoser, svesker, blommer, figner og frugtjuice. Disse giver tynd afføring. Fiberprop og hvad så? Oplever du, at der ikke kommer afføring inden for 12-24 timer, kan det være at tarmen er tilstoppet. Symptomer på tilstopning kan være:

5 Smerter med intervaller, kvalme og opkastning, stop i tarmen eller pludselig vandtynd afføring 4. Prøv at drikke ekstra væske Bevæg dig og massér dig omkring stomien. Hjælper det ikke skal du kontakte din stomisygeplejerske, afdelingen du blev udskrevet fra eller lægevagten. Hvordan kan du mærke om du får nok væske og salt? Når afføringen er meget tynd, kan det være svært at få væske nok. Læg derfor mærke til hvor mange gange du tømmer posen på en dag. Væn dig til at registrere om posen er en tredjedel fuld eller halvfuld. På den måde bliver du bevidst om, hvad der er normalt for dig 4. Drik 2-2½ liter væske om dagen. For eksempel 1½ liter vand, saft, juice, ½ liter te kaffe og ½ liter mælkeprodukt. Drik mere mellem måltiderne og mindre ved måltidet. Væsken gør, at maden passerer hurtigere igennem tarmen. Prøv at drikke det meste væske om dagen. Det kan være medvirkende til, at du ikke skal tømme posen om natten. Alkohol er vanddrivende og gør afføringen tynd. Når du indtager alkohol er det en god ide ind imellem at drikke vand og at spise noget saltholdigt. Du kan have væskemangel, hvis du mærker træthed, sløvhed, irritabilitet, kvalme, hovedpine, svimmelhed, tørhed i munden, prikken samt snurren i fingrene og vægttab 3. Det kan også være tegn på væskemangel, hvis du ikke tisser ret meget og/eller din tis er mørkegul. Drik bouillon og vand Sørg for ekstra salt på maden Prøv at spise nogle af de fødevarer der giver fastere afføring Spis 1 spsk HUSK med fiber. Se vejledning senere. Drik revolyt Se vejledning senere

6 Hvad giver diarré? Med en ileostomi kan det være vanskeligt at finde ud af om du har diarre eller ej. Nogle fødevarer er mere provokerende end andre. Dette gælder også drikkevarer Øl/alkohol, frugtjuice, sodavand, kaffe, meget søde Rå frugt, jordbær læskedrikke Ovennævnte fødevarer kan udløse diarre prøv dig frem og lær hvordan din tarm reagerer på den enkelte fødevare. Diarré og hvad så? Kroppen skiller sig af med meget væske og salt, når du har diarré Sørg for at drikke rigeligt. Drik en lille slurk ad gangen. Det er vigtigt at holde tarmen i gang. Drik saltholdig væske, gerne bouillon eller Revolyt R, se vejledning senere. Fortsæt med at spise. Gerne saltholdig mad og mad der giver fastere afføring. Kontakt enten din læge, afdelingen eller stomisygeplejersken, hvis diarréen varer mere end 1 døgn. Føderester i afføringen? Maden bliver ikke fuldstændig fordøjet i tyndtarmen, derfor kan du se rester af fødevarer der indeholder trevler og skaller. Afhængig af hvor godt du har tygget din mad, kan du observere, at der kommer rester af fødevarer i afføringen. Det er helt naturligt.

7 For meget tarmluft? Det meste af den luft du har i tarmen dannes fordi du taler, mens du spiser eller tygger maden med åben mund. Nogle fødevarer giver dog mere luft i maven end andre. Nedenfor kan du se nogle eksempler på hvad nogle stomipatienter har givet udtryk for har givet meget luft i maven: Krydret mad, kulsyreholdige drikke, kunstige sødemidler, rå grøntsager, løg, kål, broccoli, ærter, bønner. Prøv dig frem og lær hvordan den enkelte fødevare påvirker din tarm. Tyg maden med lukket mund Undgå at tale, mens du har mad i munden Spis 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider daglig HUSK R FIBRE: HUSK R er i stand til at samle afføringen, fordi fibrene binder væske 6. Derved bliver afføringen mere fast. Desuden nedsætter HUSK R mængden af kolesterol i blodet.. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få 2-2½ liter væske daglig, når du indtager HUSK R. Spiser du mange fibre uden at drikke nok, kan du få forstoppelse. Det tages som et dagligt fiber tilskud og kan fås som kapsler og som pulver Hvordan tager du HUSK R? Det vil være individuelt om du har behov for HUSK R en eller to gange daglig. Du skal tage to teskefulde eller seks kapsler, når du tager HUSK R. Du kan tage HUSK R i vand eller juice, på syrnet mælkeprodukt eller blandet i grød eller brød. Det er vigtigt at drikke to glas vand efter, at du har indtaget HUSK R. Din stomisygeplejerske vil kunne vejlede dig yderligere om brugen af HUSK R. Hvor køber du HUSK R? HUSK R kan købes på apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger og i supermarkeder.

8 Revolyt R : Revolyt R er et pulver du kan købe på apoteket. Det indeholder de salte du har behov for ved diarré. Hvordan tager du Revolyt R? Pulveret opløses i 1 liter kogt kold vand og opbevares koldt. Du kan enten kun drikke Revolyt R eller drikke det ved siden af anden drikkelse. 2,5 liter/døgn svarer til det normale væske- og saltbehov. Litteraturliste: 1. Hyland, Jo, The basics of Ostomies, Gastroenterology Nurses and Associate, 2002, November/December, p. 241-244. 2. Floruta, C., Diatary choices of people with ostomies, J Wound Ostomy Continence Nurse, 2001, Jan;28 (1): 28-31 3. Dolf de Ridder, Ernæringsvejledning til stomioperede, Eurostoma, nr. 18, 14-15. 4. Borwall, B., Role and good nutrition in effektive stomacare, Community Nurse, september 1999, 54-56. 5. Allingstrup, Lene, Fordøjelsesproblemer gode råd til dig der har stomi, 2000 1. udgave1 oplag 25-29 6. Hessov, Ib, Klinisk ernæring, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard 1998, kapitel 29, 256