Integrationsministeriets nyhedsbrev om beskæftigelse. Rikke Hvilshøj vil satse på nydanske kvinder Se side 2 3

Integrationsministeriets nyhedsbrev om beskæftigelse 2/2007 I job nu TEMANUMMER Rikke Hvilshøj vil satse på nydanske kvinder Se side 2 3 BYDELSMØDRE ET ENKELT OG OVERBEVISENDE KONCEPT I Berlin havde man tidligere problemer med at komme i kontakt med bl.a. arabiske og tyrkiske forældre. Det resulterede i projekt Bydelsmødre, der blev så stor en succes, at idéen nu også kommer til Danmark. I job nu har været i Berlin for at lære af tyskernes erfaringer. Se side 4 5 44 POINT = ARBEJDE I Gribskov har de grebet beskæftigelsesindsatsen an ved hjælp af en helt ny og utraditionel tankegang. Efter devisen "Saml 44 point, og du er sikret arbejde" har de hjulpet en gruppe indvandrerkvinder på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Se side 8 10 INTEGRATIONEN KOMMER HELT AF SIG SELV... Flere og flere danskere vælger at bruge en del af deres fritid på at yde en indsats som frivillig. I bolig området Kærene i Rødovre har det bl.a. ført til etableringen af en kvindegruppe, der har til formål at skabe netværk mellem kvinder med etnisk dansk baggrund og nydanske kvinder og børn. Se side 12 13 ET VELLYKKET MATCH 31-årige Nadia fra Vollsmose havde ellers set i øjnene, at hun aldrig ville komme i nærheden af drømmejobbet som kontorelev. Men gennem KVINFO's prisbelønnede mentornetværk mødte hun den rette mentor og det gav pote. Se side 18 19 LÆS OGSÅ I hver mor gemmer sig en potentiel bydelsmor 6 Den polske håndværker taler dansk 11 Mænd ingen adgang 14 Fra iværksætterdrøm til egen virksomhed 16 Udenlandsk accent er en barriere på arbejdsmarkedet 17 I job nu spørger 'Oraklerne' til råds 20 Kvinder i tal 23 Kort nyt 23 Tamilske unge bygger bro over kønsfordomme 24

TEMA På integrationsturné i Danmark: Rikke Hvilshøj vil satse på nydanske kvinder Nydanske kvinder udgør nøglen til integrationen. Det mener integrationsminister Rikke Hvilshøj, som fremover vil satse massivt på at give kvinder med indvandrerbaggrund livskvalitet, arbejde og uddannelse. Den 15. juni 2007 indledte ministeren en landsdækkende bustur for at tale med kvinderne om deres meninger, håb og drømme og samtidig vise dem en skøn plet i Danmark. Tilfældige turister og familier, der havde pakket den store picnickurv, spærrede øjnene en anelse ekstra op, da de på de smalle gangstier i den sjællandske blomsterpark 'Birkegårdens Haver' passerede 30 kvinder med indvandrerbaggrund på havevandring med en integrationsminister. Årsagen til, at Rikke Hvilshøj havde valgt at rive fire dage ud af kalenderen for at drage på bustur rundt i landet, er, at hun gerne vil styrke dialogen med kvinder med indvandrerbaggrund: "Der bliver talt meget om disse kvinder. Jeg synes også, at vi skal huske at tale med dem. Samtidig vil jeg gerne sende et signal om, at det er utroligt vigtigt, at vi sætter fokus på netop kvinderne", lød det fra ministeren om baggrunden for busturen, der gør holdt ved natur- og kulturperler fire steder i landet. Mor er bedst til integration Undersøgelser viser nemlig, at hvis mor er i arbejde eller på anden måde er aktiv, så klarer børnene sig også bedre i skolen. "Det viser, at kvinder udgør en yderst vigtig brik i puslespillet, når det handler om integration", mener Rikke Hvilshøj. "Et nordafrikansk ordsprog siger, at uddanner du en mand, så uddanner du en mand. Men uddanner du en kvinde, så uddanner du hele familien. Det har jeg tilladt mig at oversætte til: Hvis man integrerer en mand, så risikerer man, at man kun integrerer en mand. Men integrerer man en kvinde, så integrerer man en hel familie. Det har vi ikke været opmærksomme nok på tidligere, så jeg vil gerne sætte fokus på kvindernes rolle i år", erklærer hun. 21 millioner kr. til kvindeinitiativer At der også er handling bag, stod klart, da ministeren samme dag kunne løfte sløret for den hidtil største integrationssatsning rettet mod kvinder med indvandrerbaggrund. Syv nye initiativer til i alt 21,5 millioner kr. skal styrke nydanske kvinder som kvinder, mødre og aktive deltagere i samfundet. Hjørnestenen i de nye projekter er, at den bedste hjælp er den, der kommer nedefra. Et af de nye initiativer, der netop bygger på tanken om at styrke lokale kræfter, er projekt 'Bydelsmødre', som på få år er blevet en kæmpe succes i Berlin og nu skal udbredes i Danmark. Konceptet går ud på, at kvinder med indvandrerbaggrund uddannes til 'bydelsmødre', hvorefter de opsøger andre mødre i lokalområdet og giver deres viden videre: "Idéen er, at styrken kommer indefra og kvinderne løfter deres egen integration, deres families integration og hele lokalområdets integration", forklarer Rikke Hvilshøj, som tilføjer: "Jeg har mødt mange unge kvinder med indvandrerbaggrund, der er fyldt med drømme og idéer - og de både kan og vil selv. Men vi skal støtte dem ved eksempelvis at give dem lokaler, hvor de kan mødes, støtte dem i at blive selvstændige, opstarte foreninger og mødregrupper osv.", forklarer ministeren. Opbakning fra deltagere Og at dømme efter sedlerne med hastigt nedskrevne e-mail-adresser, der skiftede ejermand i løbet af eftermiddagen, og de mange idéer og erfaringer, der blev udvekslet i skyggen af de mandshøje bonderoser og buske i Birkegårdens Haver, så det ud til, at de nye muligheder for at mødes gennem netværk, kvindeforeninger og lokale centre var kærkomne. I hvert fald gav flere af deltagerne udtryk for, at det er en god idé at satse på kvinder som en del af løsningen, når det gælder integration. En af dem var Gada Omar på 20 år fra Slagelse, der er studerende: "Det er helt rigtigt at tage fat i kvinderne. Der skal to til integration, og vi vil gerne vise, at vi vil være en del af det. Vi vil gerne træde mere frem vi er jo også en del af samfundet", sagde hun. Også 36-årige Mona Znad, der er sygeplejerske, bakkede op om initiativet: "Det er vigtigt ikke at tvinge, men at motivere kvinder, der måske har levet isoleret, til at komme ud og opleve, at der er masser af muligheder for os kvinder her i Danmark." 2 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

"Jeg har mødt mange unge kvinder med indvandrerbaggrund, der er fyldt med drømme og idéer - og de både kan og vil selv. Men vi skal støtte dem ved eksempelvis at give dem lokaler, hvor de kan mødes, støtte dem i at blive selvstændige, opstarte foreninger og mødregrupper osv.", forklarer ministeren. Nye initiativer skal styrke nydanske kvinders netværk og beskæftigelse Integrationsminister Rikke Hvilshøj lancerede i juni måned 2007 et kvindeinitiativ, der skal styrke nydanske kvinders netværk og beskæftigelse. Kvindeinitiativet indeholder følgende tiltag: Værtsprogram for kvinder og familier med indvandrerbaggrund Et værtsprogram for nyankomne kvinder og familier med indvandrerbaggrund. Værten kan f.eks. introducere de nyankomne til lokalsamfundet, give lektiehjælp og sprogtræning, vejlede om uddannelsesmuligheder og hjælpe med at finde et arbejde. Der er sat 2,5 mio. kr. af til tiltaget. Flere nydanske kvinder i foreningslivet Flere kvinder med indvandrerbaggrund skal være aktive i foreningslivet. Det skal ske gennem støtte til nationalitetsbestemte kvindegrupper, til foreningsmentorer og til at udbygge eksisterende mentornetværk. Der er sat 3 mio. kr. af til tiltaget. Lokale integrationscentre i udsatte boligområder Lokale integrationscentre i udsatte boligområder skal nå ud til kvinder, der er isolerede fra det danske samfund. Centrene skal bl.a. tilbyde vejledning om job og uddannelse, deltagelse i foreningsliv, familiens sundhed samt børns opdragelse og skolegang. Der er sat 4 mio. kr. af til tiltaget. Styrkelse af beskæftigelsen efter Gribskov-modellen Gribskov Kommunes succesprojekt 44 point = arbejde skal nu udbredes til andre brancher. I Gribskov-modellen deltager kvinderne i et intensivt oplæringsforløb og er garanteret job, når de har samlet point nok. Hver arbejdsopgave, der løses tilfredsstillende, udløser et bestemt antal point. Der er i alt sat 1,5 mio. kr. af til tiltaget. Kvalificering af flere iværksætterkvinder Målrettede forløb for ledige kvinder med indvandrerbaggrund, der kvalificerer dem til at blive iværksættere. Desuden støttes opsøgende rådgivningstilbud for nydanske iværk sætterkvinder og nye netværk, der skal sikre erfaringsudveksling mellem iværksætterkvinder på tværs af etnisk baggrund. Der er i alt sat 3 mio. kr. af til tiltagene. Integration af mødre og deres børn gennem Projekt Bydelsmødre Projektet indebærer, at bydelsmødre, der har gennemført et særligt kursus, opsøger andre mødre i hjemmet. Bydelsmødrene giver råd og vejledning på modersmålet om, hvordan mødrene kan forbedre deres børns muligheder. Der er i alt sat 6,5 mio. kr. af til tiltaget. Holdningsændring gennem kampagnen Stærke mødre og døtre En landsdækkende kampagne skal oplyse kvinder med indvandrerbaggrund om, hvordan de kan fremme deres børns muligheder. Som led i kampagnen vil stærke mødre og døtre med ind vandrerbaggrund fungere som rollemodeller. Der er sat 1 mio. kr. af til tiltaget. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 3

TEMA Bydelsmødre et enkelt og overbevisende koncept I Berlin havde man tidligere problemer med at komme i kontakt med bl.a. arabiske og tyrkiske forældre. Det resulterede i projekt Bydelsmødre, der blev så stor en succes, at idéen nu også kommer til Danmark. I job nu har været i Berlin for at lære af tyskernes erfaringer. Man mærker straks, at den karismatiske 36-årige kvinde ville kæmpe for sin organisation. Men det behøver hun ikke. Det berlinske projekt om bydelsmødre, som socialpædagog Maria Macher er leder af, er blevet en succeshistorie. Da det hele startede i 2004, var der kun omkring 20 bydelsmødre, der tog sig af nogle få kvarterer i det problemfyldte område i Berliner-bydelen Neukölln, der kaldes 'Schillerkiez'. Udgangspunktet var 'Forældrecentret', som socialpædagogen dengang var leder af. Her gjorde indvandrerforeninger, den evangeliske kirkes diakoni og bydelens administratorer sig i fællesskab overvejelser om, hvordan man bedre kunne komme i kontakt med fortrinsvis arabiske og tyrkiske forældre. Sådan startede projekt Bydelsmødre. I mellemtiden har det udviklet sig til et forsøgsprojekt med rundt regnet 1 million euro i støtte. I øjeblikket tager ca. 100 kvinder den seks måneder lange uddannelse, og 100 flere vil følge efter. Succesen hænger sammen med den brede støtte, som bydelsmødrene oplever. Om det er senatet, bydelens forvaltninger, borgmesteren eller kvarterets ledere alle er vilde med bydelsmødrene. Det er heller ikke så mærkeligt, for konceptet er lige så enkelt, som det er overbevisende. Mødre med indvandrerbaggrund bliver efter en kort oplæring eksperter i opdragelsesspørgsmål og tager kontakt til andre mødre for at give dem gode råd. Målet er så tidligt som muligt at få børnene fra fortrinsvis tyrkiske og arabiske familier i integrationsfremmende institutioner som f.eks. børnehaver. For at opnå det banker bydelsmødrene på dørene hos indvandrerkvinderne de åbne døre som Maria Macher kan fortælle om: "Forældrene vil alle sammen gerne have, at deres børn bliver læger og advokater. Så er man nødt til at forklare dem, at det ikke er nok at sende dem i skole. De skal frem for alt lære at tale tysk, og det så tidligt som muligt." Succes er den bedste reklame Bydelsmødrene har imidlertid ikke kun succes hos de statslige instanser, men også i kvarteret. Det var kun nødvendigt med reklame i begyndelsen af projektet på markedet, i lægens venteværelse, i moskeer og på skoler. I dag kender alle i Berlin-bydelen Neukölln mødreinitiativet. Blandt andet også, fordi tyrkiske og arabiske tvstationer har fortalt om det. Men den bedste reklame kommer fra kvinderne selv. De får hjælp og det rygtes. Hjælpen strækker sig fra retslige problemer over helbred og ernæring til spørgsmål, som alle forældre er optaget af, f.eks. 'Hvordan sætter jeg grænser for mit barn?' I mange familier blev der, efter at besøgsprogrammet var gennemført, anbragt en bogreol på børneværelset i stedet for tv'et. At tale mødrenes sprog På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv har børn, svarer Maria Macher med et grin: "Selvfølgelig! Ellers ville det ikke virke særligt overbevisende, vel?" Faktisk er det at være mor en forudsætning for at være ansat. Det er en del af den nøgle, der skal åbne dørene ind til indvandrerkvinderne. Det, der adskiller dette projekt fra andre integrations tiltag, er, at det i det hele taget er lykkedes at komme i kontakt med bestemte indvandrerfamilier. Bydels mødrene møder åbne døre, der ville forblive lukkede for de professionelle socialrådgivere. I forhold til dem har bydelsmødrene to fordele: For det første er de ikke professionelle, men kommer selv fra klientgruppen. Mange af dem kom til Tyskland i forbindelse med en familie sammenføring. For det andet taler de mødrenes sprog og har selv børn. Besøgene får således ikke karakter af offentlig belæring fra de tyske myndigheder, som ofte opfattes som fjendtligt sindede. Alligevel er besøgene ikke bare kaffeslabberas. I løbet af 10 møder taler kvinderne om vigtige emner som seksualoplysning, medieopdragelse og børns sproglige udvikling samt rettigheder. Men på første pladsen står at få forklaret forældrene, at de skal sende deres børn i en daginstitution. At bydelsmødrene er i stand til det, viser en evaluering af projektets første fase, der startede allerede i 2004: To tredjedele af familierne havde i mellem tiden sendt deres børn i børnehave. Man skal tage udgangspunkt i familiernes problemer Maria Macher konstaterer: "Projektet møder familierne der, hvor de befinder sig." Man tager direkte udgangspunkt i de erfaringer og problemer, som indvandrerkvinderne møder i familien og i samfundet. Udgangspunktet er de spørgsmål, der trænger sig på: "Hvordan kan jeg opdrage mit barn, så det bliver selvbevidst? Hvad kan jeg gøre, så det i fremtiden ikke skal konfronteres med sociale vanskeligheder?" Styrken ved projektet ligger 4 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

i, at mødrene ikke bliver genstand for forvaltningens tiltag, men selv er de aktive. Ved hjælp af princippet om 'opsøgende arbejde' at mødre opsøger og besøger andre mødre bliver personer, der normalt bliver 'taget hånd om', til personer, der 'tager hånd om andre'. Konceptet præges af selvstændighed og konstant tilbagemelding. Således har en del kvinder, der tidligere levede isolerede i hjemmet, med dette projekt fået hjælp og er i mellemtiden selv blevet 'bydelsmødre'. Man skal ikke bekræfte det negative, men opbygge ressourcer Hvad der er en gevinst for mødrene, er også en gevinst for hele samfundet. Sagt med lederens ord: "Viden til sig selv og familien, forbedring af opdragelseskompetencerne, mere kontakt med andre kvinder, flere udvekslingsmuligheder, at være en del af noget, anerkendelse, senere jobmuligheder, økonomisk uafhængighed." Socialpædagogen, der selv oprindeligt er indvandret fra Ungarn, er sikker på, at arbejdsløshed hører til de centrale årsager til kvindernes og familiernes problemer. Men de vil ikke understrege det negative, men hellere løse problemet. Man kan se på Maria Macher, at hun glæder sig over de tilfælde, hvor det lykkes. Som f.eks. en 50 år gammel arabisk kvinde, der aldrig turde noget socialt og sprogligt. Pædagogen måtte personligt overbevise hende om, at hun skulle starte som bydelsmor. Hun har klaret uddannelsen ved hjælp af en ordbog. En anden kvinde, der til at begynde med var meget genert, spiller nu hovedrollen i et teaterstykke, som mødrene selv har skrevet, og som hedder 'Importbrude'. Og frem for alt er det i det hele taget lykkedes at få kontakt til det arabiske miljø og der er også kommet kvinder fra mange andre nationaliteter til. Det er der grund til at glæde sig over. Kvinderne og Maria Macher er dog kede af, at forældrecentret anses for et sted for 'udlændinge', og at tyske forældre, trods mange opfordringer, indtil videre ikke viser noget engagement der. Teatergruppen og mange andre aktiviteter, som f.eks. et kursus i fotografi eller fælles udflugter, der arrangeres af forældrecentret, er ikke kun sjove, men skaber også en følelse af samhørighed. Ikke at bekræfte det negative, men at opbygge ressourcerne kunne være mottoet for hele projektet. Hvorfor har bydelsmødrene fra Neukölln så stor succes? Ifølge Maria Macher skyldes det først og fremmest, at projektet har udviklet sig lokalt i årenes løb. Netværk og samarbejde virker. Mødrene kender daginstitutionerne, skolerne og de sociale instanser. Det samme gælder den modsatte vej. Til alle, der har lyst til at kopiere ideen, siger hun indtrængende: "Det er vigtigt at involvere bydelens lokale faciliteter. Institutioner, som folk kender, og som de har accepteret. Det burde ikke komme udefra." Bydelsmødrene bør derfor altid være en del af et lokalt forældrecenter. Projekt Bydelsmødre fra Berlin - nu i Danmark Projektet Bydelsmødre er på få år blevet en stor succes i Berlin. Det startede i 2004 som et pilotprojekt med 20 mødre. I dag modtager projektet op mod 1 million euro i støtte, og 200 kvinder vil blive uddannet til bydelsmødre inden 2008. Projektet er baseret på opsøgende individuel rådgivning fra mor til mor. Bydelsmødre opsøger andre mødre i lokalområdet i hjemmet og giver råd og vejledning på modersmålet om, hvordan de kan forbedre deres børns muligheder. I løbet af 10 møder diskuteres bl.a. børns sproglige udvikling, daginstitutioner, mediebrug og seksualoplysning. For at blive bydelsmor skal man tage et særligt tilrettelagt kursus. Projektet skal nu udbredes i Danmark som led i kvindeinitiativet. Der er i alt sat 6,5 mio. kr. af til projektet. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5

TEMA I hver mor gemmer sig en potentiel bydelsmor Bydelsmor Aysel Algan Sammen med Aysel Algan og Selma Aslan sidder vi på rådhuset i Neukölln i lokaler, som projekt 'Bydelsmødre' netop er flyttet ind i. Til mødet har begge kvinder iført sig kendetegnet for projektet, det røde tørklæde. For Selma Aslan, der har boet i Tyskland siden 1975, er det en slags generalprøve. Som bydelsmor 'under uddannelse' skal hun egentlig vente 14 dage mere. Først på det tidspunkt får hun officielt overrakt tørklædet sammen med et certifikat. Aysel Algan hører derimod til første generation af de neuköllnske mødre. Med ironi siger hun: "Jeg har altid mit tørklæde med mig", og peger på sit røde tørklæde. Vi bliver hurtigt klar over, at de to kvinder fører projektet ud i livet ikke bare med charme og kreativitet, men også med medbestemmelse. Aysel Algan præsenterer sig som "tysker af tyrkisk afstamning", der i 1970 som 8-årig kom til Tyskland: "Ja, lige præcis, tysker", hun kommer til at grine. Hun har stadig lidt svært ved at kalde sig det. Det skyldes, at Tyskland først for få år siden ændrede sin lov om statsborgerskab og nu anser sig selv som et indvandringsland. I mange år var det at være tysker lig med at have tyske forældre og hedde Peter eller Helga. "Jeg tager mere aktiv del i det sociale liv" Begge kvinder fortæller deres egen bydelsmorhistorie: Aysel havde fået "slæbt" den dengang arbejdsløse kos metolog Selma med hen til bydelsmødrene, som hun udtrykker det. Hun kendte kun alt for godt situationen med lang tids arbejdsløshed og den dermed forbundne følelse af isolation og nedtrykthed: "I sidste ende opnår man den samfundsmæssige aner kendelse, hvis man har et arbejde og tager del i det so ciale liv", fortæller hun. Alligevel er Aysel Algan for sigtig, når hun taler om arbejdsløshed. Hun vil ikke bruge klicheen om indvandrerkvinden, der er lænket fast til husholdningen. Meget nøgternt konstaterer hun: "Jeg var meget hjemme og var ulykkelig. Arbejdsløshed betyder frustration. Projektet har hjulpet mig til igen at færdes ude blandt andre mennesker. Jeg arbejder, jeg skaber resultater. Mit selvværd er vokset." Selma Aslan er enig: "Også jeg har fået det meget bedre. Jeg tager mere aktiv del i det sociale liv." De kulturelle tilbud har stor betydning for Selma Aslan: " især efter jeg er begyndt at spille med i forældre centrets teatergruppe." Når kvinderne taler om sig selv, bliver en ting meget tydelig: Integration betyder ikke, at svage kvinder skal gøres stærke med hjælpeforanstaltninger. Styrken er til stede. Bydelsinitiativet baner kun vejen. På den måde opnår mødrene ikke kun egen indkomst. De begynder også systematisk at lære tysk. At skabe kontakter og at løse problemerne i fællesskab. Med andre ord: De lærer at udnytte den styrke, de har. Det er afgørende. Aysel Algan havde hørt om projektet gennem en flyer i sønnens børnehave og besluttede som uddannet, men arbejdsløs pædagog at ville være hjælper. Hun ville videreformidle sin viden og sine erfaringer. 6 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

Det er ofte nok at få de rigtige oplysninger Ved hvert besøg i hjemmet har kvinderne deres "Bydelsmortaske" med. Den indeholder tosprogede brochurer med 10 forskellige emner med relation til børneopdragelse. Bl.a. om skoler, seksualitet, ernæring, medieopdragelse, sport, fritid og børns rettigheder. I tasken er der også altid lidt læsestof og lidt at lege med for børnene. Konceptet stammer fra et forløberprojekt i Rotterdam. Herefter har de berlinske bydelsmødre i fællesskab ud videt den hollandske model og udarbejdet en palet med 10 emner, der alle omhandler børns situation. Når de tager på besøg i hjemmet, går de ikke frem efter et stift mønster. I stedet finder de sammen med mødrene ud af, hvori familiens problem ligger, og på den baggrund udvælger værtsmødrene så de centrale emner fra tasken. Det vigtigste emne er at opdrage børn, så de bliver selvbevidste: "Mange forældre", siger Aysel, "placerer f.eks. børnene foran tv'et og tror, at de bedre kan lære tysk på den måde. Erfaringerne fra besøgene viser også, at de fleste mødre har en forkert eller slet ingen forestilling om det uddannelsessystem, der findes i Tyskland. Ofte er det nok blot at give dem de rigtige oplysninger." Denne åbenhed over for forandringer taler imod fordommen om, at muslimske kvinder er fastholdt af traditionen. Projektet viser faktisk, at de har et stort ønske om at forbedre deres egen situation. Når man tænker på, at der i hver mor, man besøger, kan gemme sig en potentiel bydelsmor, undrer man sig ikke over, at projektet virker og vokser. Bydelsmødrenes knowhow På spørgsmålet om, hvorvidt hendes forhold til tyskerne har forandret sig, svarer Aysel Algan: "Dem har jeg altid haft det fint med. Det har bare ikke altid været gen sidigt." Men noget har ændret sig: Med arbejdet tjener mødrene ikke bare penge, men høster også anerkendelse. Offentlig anerkendelse, når mødrene får tildelt priser for deres sociale engagement, og privat anerkendelse fra slægtninge og venner: "Det er en dejlig fornemmelse, når man kan fortælle familien derhjemme, at man arbejder på rådhuset", fortæller Aysel Algan. Under samtalen forklarer begge mødre, at de medbringer en dobbelt ekspertviden til projektet, nemlig som mor og indvandrerkvinde. De er den bærende del, nøglen til familierne: "Når dørene lukkes op, ved jeg, at jeg kan hjælpe. Jeg ved, at jeg tilbyder hjælp, der kan bruges. Og jeg ved, at den er lettere at tage imod, når den kommer fra mig", siger Aysel Algan. Bydelsmødrenes knowhow er deres egen forankring i de respektive miljøer. Den lokale forankring gør det muligt at få specielt de mange kvindelige kontanthjælpsmodtagere i tale. Nærheden til kvinderne gør meget: "Det vigtigste er, at vi besøger kvinderne hjemme, at vi taler med dem på deres modersmål, og at vi selv er mødre. På denne måde kan man tale mere åbent også om spørgsmål, der vedrører seksualoplysning, som man ikke ville kunne tale med en mandlig socialrådgiver om lige meget, hvor veluddannet han end måtte være." Når bydelsmødrene kommer på besøg i hjemmet, er ægtemændene som regel ikke til stede, fordi de er på arbejde. Aysel og Selma forklarer os, at de fleste fædre støtter Fra venstre: Maria Macher (projektleder), Aysel Algan (bydelsmor) og Selma Aslan (under uddannelse til bydelsmor) på trappen til Rådhuset i Neukölln. projektet. Rent praktisk er det derimod vanskeligt for dem at deltage. Til et kursus om børneopdragelse havde en del fædre således fået meldt sig til, men de kom ikke regelmæssigt. Det sker sjældent, at mændene ikke vil vide af bydelsmødrenes arbejde, eller at de stiller forhindringer i vejen: "Der er en familie," fortæller Aysel Algan, "hvor ægtemanden faxede hvert stykke papir, som vi havde med, til sin advokat først. Men det er virkelig undtagelsen." Der er snarere tale om en helt normal modstand mod den forandring, som det fører med sig i hverdagen: "Mændene skælder ud: Siden du er startet hos bydelsmødrene, må vi ikke længere spise chips og se tv", siger Selma Aslan. I øjenhøjde Det drejede sig også om anerkendelse, da projektet skulle flytte til nye lokaler. Da forsøgsperioden var blevet be vilget, blev lederen betænkelig: Skulle man virkelig flytte til rådhuset i Neukölln, et sted, der af mange indvandrere opfattes som noget negativt? Her blev de ofte behandlet som sociale klienter. Men bydelsmødrene så anderledes på det. De tyske tjenestemænd skulle indse, at en kvinde med tørklæde ikke kun er klient, men også kan yde noget. Meget stolte bærer de journalerne rundt gennem rådhuset, og på gangene møder de deres nye kolleger i øjenhøjde. Tilstedeværelsen på rådhuset er ikke kun et tegn til embedsmændene, men også til deres eget miljø og til dem selv. Man er i bogstaveligste forstand blevet en del af samfundet. I stedet for altid kun at blive betragtet som et integrationsproblem kan kvinderne nu selv tage hånd om deres situation. Nu venter de blot på, at forsøgsprojektet får status som fast støtteberettiget. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 7

TEMA 44 point = arbejde Beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere og flygtninge er en stor udfordring rundt omkring i landets kommuner. Især når det kommer til personer med væsentlige begrænsninger i sproglige, faglige og helbredsmæssige forudsætninger, kan gode råd være dyre. Men i Gribskov har de ved hjælp af en helt ny og utraditionel tankegang samt en ihærdig indsats hjulpet en gruppe ind vandrerkvinder på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet efter devisen: Saml 44 point, og du er sikret arbejde! 8 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

I begyndelsen af 2006 læste Kirsten Skou fra Gribskov Kommune en kronik, som provokerede hende. Den bar overskriften "Kvinder, man ikke kan nå" og handlede om en række barrierer, som skribenterne mente lå til grund for, at nogle indvandrerkvinder stod uden for arbejdsmarkedet. Det fik Kirsten Skou op af stolen: "Det var en provokation for mig, at der blev skrevet om en gruppe indvandrere på den måde. Selvfølgelig kan de nås men det kræver både tid og penge. Artiklen satte noget i gang hos mig, og jeg begyndte at overveje, hvad man konkret kunne gøre for at nå denne målgruppe". 44 point giver jobgaranti Kirsten Skous overvejelser resulterede i et projektforslag, som overordnet gik ud på at opkvalificere en række indvandrerkvinder på kontanthjælp til beskæftigelse inden for hotelrengøring. Projektforslaget bestod blandt andet af en oplistning af 44 arbejdsfunktioner, som kvinderne skulle lære i løbet af de 12 uger, projektet skulle løbe over. På grund af et samarbejde med Københavns Hotelog Restaurationsservice ApS var deltagerne til gengæld sikret job, hvis de formåede at tilegne sig de ønskede kvalifikationer. Med projektforslaget i hånden kontaktede Kirsten Skou Integrationsservice i Integrationsministeriet, og hen over foråret fik de sammen skubbet projektet i gang. Projektet fik navnet '44 point = arbejde' og på det første hold deltog 10 kvinder, som blev henvist til projektet fra jobcentrene i de daværende Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner. Ikke udelt begejstring Til at begynde med var kvinderne ikke udelt begejstrede for at skulle deltage, fortæller Kirsten Skou: "Mange af kvinderne havde gået hjemme i mange år, og de havde ikke umiddelbart lyst til at komme i arbejde. Samtidig betød projektet, at de fleste ville få dobbeltarbejde, da de fortsat skulle klare det meste af det huslige arbejde i hjemmet". Men ved hjælp af en helhedsindsats blev indstillingen med tiden en anden. Kirsten Skou havde tidligere arbejdet som virksomhedskonsulent i Gribskov Kommune og havde i den forbindelse haft kontakt til flere af kvindernes familiemedlemmer og det brugte hun aktivt: "På grund af mit tidligere arbejde kendte jeg mange af mændene, og jeg kunne derfor tale med hele familien det gjorde det muligt for mig at rykke lidt ved indstillingen. Først var der ikke ret mange af mændene, der syntes, at det var en god ide, at deres kone skulle begynde at arbejde, men efter at jeg havde vendt det med dem, var de fleste af dem meget positive. De kunne jo blandt andet se, hvad kvindernes arbejde kunne betyde for familiens økonomi". Gulvvask, dansk og gymnastik Undervisningsforløbet i projektet bestod af mange forskellige elementer naturligvis først og fremmest praktisk oplæring. For at gøre træningen så virkelighedstro som muligt havde Gribskov Kommune indrettet et hotelværelse med badeværelse og det hele samt en lobby og et kontor. Her blev kvinderne oplært ved hjælp af en tolk. Ud over træning af de konkrete rengøringsfærdigheder bestod forløbet bl.a. af teoretisk opkvalificering inden for hotelrengøring (bl.a. viden om rengøringsprodukter), særligt tilrettelagt sprogundervisning med fokus på termer i servicesektoren, tematiseret undervisning i samfundsforståelse, gymnastik og virksomhedspraktik. Hver uge var der prøver, hvor deltagerne ihærdigt forsøgte at nå de 44 point, og det havde en positiv effekt på forløbet: "De konkurrerede indbyrdes, og det var rigtig godt. Det skabte en positiv ånd omkring arbejdet, og det motiverede dem til at lære arbejdsfunktionerne", fortæller Kirsten Skou. Omsorg men ikke omklamring Ud over sikkerhed om job efter et gennemført oplæringsforløb er noget af det særlige ved tilgangen i Gribskov, at der i hele forløbet var en individuel og såkaldt "håndholdt" vejledningsindsats over for de enkelte kursister. Det har været en af de afgørende forudsætninger for projektets succes, forklarer Kirsten Skou: "Jeg var til stede næsten hele tiden ellers kunne det slet ikke være blevet til noget. Jeg har virket som en syvarmet blæksprutte. Der skulle være koordinering mellem tolke, lærere og elever, jeg har kontaktet sagsbehandlere osv. Det var desuden vigtigt, at konflikterne kunne tages lige, når de var der. Og det var afgørende, at kursisterne kunne få tingene forklaret med det samme ellers forstår man det jo heller ikke næste gang, et lignende problem opstår. Og så har jeg ikke mindst været der for at vise omsorg. Den er nemlig meget vigtig den må bare ikke blive til omklamring. Det er en balance, der har krævet meget opmærksomhed". Kompetente og motiverede Selv om kvinderne var glade for jobgarantien, var København dog lidt for langt væk for mange af dem. Kirsten Skou forsøgte derfor at finde noget mere lokalt til dem og det lykkedes hende at finde job til dem alle i Nordsjælland. En af de virksomheder, Kirsten Skou fik med om bord, var rengøringsfirmaet Rodan ApS. Også her opleves projektet som en succes: "Der var en stor forskel på de medarbejdere, vi har fået fra projekt '44 point = arbejde', Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 9

TEMA og de medarbejdere, vi almindeligvis får fra kommunale projekter. Da de begyndte, var de allerede trænede i at gøre rent, og de havde kendskab til de produkter, vi bruger. Desuden havde de en anden indstilling, end vi er vant til, når vi får medarbejdere fra kommunerne. De virkede meget mere engagerede og motiverede. Jeg tror blandt andet, det har meget at sige, at de læres op med andre i samme situation", fortæller Mikkel Camel fra Rodan. Personlig sejr og økonomisk gevinst Helt i overensstemmelse med målet for projektet er alle deltagerne efterfølgende kommet i arbejde og for nogles vedkommende gik det endda hurtigere end forventet: Gribskov-modellen skal udbredes Gribskov Kommune har i samarbejde med bl.a. Københavns Hotel- og Restaurationsservice ApS udviklet og gennemført det nyskabende projekt '44 point = arbejde', som opkvalificerer ufaglærte kvinder med indvandrerbaggrund til et job inden for hotelrengøring. Konceptet går ud på, at deltagerne fra starten er garanteret et job, når de har samlet point nok. Hver arbejdsopgave, der løses tilfredsstillende, udløser et bestemt antal point, og pointsystemet udarbejdes i fællesskab mellem kommunen og virksomheden. Projektet har på kort tid opnået særdeles gode resultater og skal nu som led i kvindeinitiativet udbredes til andre brancher. Der er i alt sat 1,5 mio. kr. af til projektet. Integrationsservice Integrationsservice er en enhed under Integrationsministeriet, der har til formål at bistå kommunerne med at styrke integrationsindsatsen på beskæftigelses- og uddannelsesområdet bl.a. ved at sikre opsamling, udbredelse og forankring af effektive metoder i integrationsindsatsen. Enheden blev oprettet i 2005 og består af fire konsulenter, der opererer i hver sit område i landet. For at effektivisere og udvikle enhedens indsats blev det i december sidste år besluttet, at der i løbet af det første kvartal i 2007 skulle foretages en brugertilfredshedsundersøgelse af Integrationsservice og i april lå rapporten klar. Rapporten viser bl.a., at Integrationsservices indsatser resulterer i effekt og tilfredsfred, og at det er med til at øge efterspørgslen på Integrationsservices rådgivning ude i kommunerne. Læs mere om Integrationsservice på www.nyidanmark.dk "Efter kurset skulle alle deltagerne en måned i praktik troede vi. Men halvdelen kom direkte i arbejde, og senere er også resten kommet i ordinær beskæftigelse, så det er jo en stor succes. 100 % i beskæftigelse det er vist ikke mange projekter, der kan fremvise de resultater", udtaler Kirsten Skou, mens hun griner. Og succesen med projektet er tilsyneladende som ringe i vandet. Ifølge Kirsten Skou har projektet nemlig haft den sidegevinst, at kvinderne også får positive oplevelser på andre fronter i deres hverdag: "For mange af kvinderne har forløbet bl.a. hjulpet til, at de har fået skabt en langt bedre kontakt til f.eks. daginstitutionerne. Det skyldes især, at de er blevet meget bedre til at tale dansk, og at de har fået en langt større forståelse af det danske samfund". Projektet er ikke kun en personlig sejr for deltagerne det er samtidig en økonomisk gevinst for kommunen. Efter 6 måneder var deltagerne blevet økonomiske nettobidragsydere til det danske samfund, og efter 9 måneder var kommunens investering i projektet tjent ind igen. På grund af den store succes med projektet er næste hold allerede i gang. Mens det første hold blev finansieret i kommunalt regi, gennemføres forløbet denne gang med støtte fra Integrationsministeriets satspuljemidler. For at få de gode erfaringer spredt er det planen, at Kirsten Skou i samarbejde med Integrationsservice skal rundt til en række af landets kommuner og fortælle om projektet. Yderligere oplysninger om projekt '44 point = arbejde' kan fås hos projektleder Kirsten Skou, telefon: 72 49 64 72, e-post: lonsdale@mail.dk. Yderligere oplysninger om præsentationen af projektet for kommunerne kan fås hos konsulent Rasmus Nygaard, telefon: 33 95 54 03, e-post: rng@inm.dk. 10 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

DANSKUDDANNELSE Sprogcentre er med til at levere hurtig omskoling af polske arbejdstagere: Den polske håndværker taler dansk Polske håndværkere får danskundervisning i Polen og på jobbet i Danmark. Flere vikar- og rekrutteringsfirmaer er gået i samarbejde med sprogcentre om danskundervisning, som er målrettet polsktalende medarbejdere, der hurtigt skal lære dansk og lære at klare sig på en dansk arbejdsplads. Den store efterspørgsel på arbejdskraft fra Polen og de øvrige nye EU-lande viser sig i helt nye modeller for omskoling af udenlandsk arbejdskraft. Et eksempel er rekrutteringsbureauet Adecco, som udlejer arbejdskraft på vikarbasis til bl.a. byggebranchen. Adecco har etableret kursusforløb, som består af 3-4 ugers kurser i Polen med danskundervisning, undervisning om Danmark og sikkerhedsregler på arbejdsmarkedet. Kurset afsluttes med en dansk sprogtest. De kvalificerede blandt deltagerne får tilbudt job på vikarbasis i Danmark. Når medarbejderne starter på jobbet i Danmark, er det endvidere et krav, at de skal fortsætte med danskundervisningen. Fleksibel og effektiv undervisning Det typiske er 2 3 timers undervisning et par gange om ugen. Oftest ligger undervisningen om aftenen eller om lørdagen. Adecco har p.t. 150 polske vikarer, som går til undervisning. Polakkerne arbejder inden for bygge og anlæg og industri. Alle vikarer er forhåndsgodkendte, dvs. er omfattet af danske løn- og ansættelsesforhold, og kan derfor starte hurtigt på det danske arbejds marked. Det oplyser Mirka Lauridsen, som er koordinator og personalechef i Adecco, som samarbejder med sprogcentret CSOK, Center for Sprog og Kompetence, som leverer danskundervisningen. "Det er et godt samarbejde, og skolen leverer danskundervisning på en meget fleksibel og god måde. Vi kan få undervisning på Adecco om aftenen og lørdage, så undervisningen passer ind i bygningshåndværkernes ofte hårde arbejdsdage", siger Mirka Lauridsen. Hun oplyser også, at både polakkerne og de danske virksomheder er tilfredse med undervisningen: "Virksomhederne kan se, at polakkerne har lært noget dansk, og at de har lært noget om, hvordan det er at leve og arbejde i Danmark. Der er trods alt en del forskelle på Polen og Danmark", siger Mirka Lauridsen, som selv har polsk baggrund. Også souschef for distributionen af Nyhedsavisen, Nikolaj Rosquist, ser gode resultater med danskundervisningen, som mange af de polske avisbude deltager i: "De betaler selv for undervisningen, og de virker meget engagerede og ønsker at klare sig godt i Danmark. Det er på alle måder et godt signal, at de vælger at gå til danskundervisning." Sprogcentrene på banen "Det er en spændende opgave for sprogcentret at være med til at levere dansktalende arbejdskraft så hurtigt", fortæller centerleder Bente Meinhardt, CSOK. Hun mener, at det er en genvej til dansk, at skolen underviser i dansk med både en polsktalende lærer og en dansktalende lærer: "Med denne metode undgår man en masse spildtid og misforståelser", siger Bente Meinhardt, som p.t. beskæftiger fire polske lærere. Det er forstander Carsten Aner, Ishøj Sprogcenter, enig i. Han har samarbejde med en række virksomheder om danskundervisning for polske og østeuropæiske medarbejdere. Også Ishøj Sprogcenter Polske avisbude til danskundervisning anvender polsktalende dansklærere og har en udstationeret dansklærer, som underviser på et to-måneders kursus, før håndværkerne kommer til Danmark. "Vi får henvendelser fra virksomheder, som har brug for danskundervisning til deres østeuropæiske medarbej dere, men polakkerne henvender sig også selv eller kommer på opfordring fra deres fagforening", fortæller Carsten Aner. Carsten Aner peger på, at det er en barriere for hurtig danskundervisning, at kommunerne ikke har pligt til at tilbyde danskundervisning, før udlændinge har cprnummer og opholdstilladelse: "Virksomhederne har brug for hurtig danskundervisning. Dette er et problem, for der kan godt gå flere måneder, før undervisningen kan komme i gang", siger Carsten Aner. Fakta om danskundervisning til østarbejdere Antallet af opholdstilladelser til lønarbejdere og personer fra de nye EU-lande var i 2005 4.923, i 2006 10.360 og pr. 1. marts 2007 4.488. Udlændinge skal have cpr-nummer og opholdstilladelse for at få den gratis kommunale danskuddannelse. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 11

TEMA Integrationen kommer helt af sig selv Flere og flere danskere vælger at bruge en del af deres fritid på at yde en indsats for andre som frivillig. I boligområdet Kærene i Rødovre har det bl.a. ført til eta ble ringen af en kvindegruppe, der har til formål at skabe netværk mellem kvinder med etnisk dansk baggrund og nydanske kvinder og børn. Ud over venskaber mellem kvinderne har projektet også resulteret i, at ca. 30 kvinder er hjulpet i job, 15 kvinder er hjulpet ud af voldelige ægteskaber og tvangsægteskaber, og 6 unge er kommet ud af en kriminel løbebane. En gang om måneden mødes ca. 80 kvinder og børn i kvindegruppen i Kærene i Rødovre Syd. Først spiser de sammen, og derefter rykker børnene ind i rummet ved siden af, mens de voksne drikker kaffe og lytter til aftenens foredragsholder. Idéen til disse aftener er Jette Jensens. Hun arbejdede tidligere i sundhedsplejen i området og havde derfor kontakt til mange af kvinderne: "Jeg havde bemærket, at mange både etnisk danske og nydanske kvinder gik ensomme rundt i området. Jeg fik derfor den idé at forsøge at skabe et netværk mellem dem, så de kunne få glæde af hinanden. Desuden var jeg alenemor og havde lyst til at hjælpe andre i en lignende situation". Det er nu 12 år siden, Jette Jensen dannede den første kvindegruppe med socialt belastede kvinder især enlige mødre. Gruppen blev hurtigt slået sammen med en anden kvindegruppe i området, og siden er der kun kommet flere og flere kvinder til. I dag er der 86 tilknyttet gruppen og de kommer nu fra hele Rødovre. I takt med at gruppen af kvinder er vokset, er der også blevet behov for mere personale. De er nu fire medarbejdere på projektet heraf 2 frivillige og en halvt lønnet/halvt frivillig. 12 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

Det er selvfølgelig svært at vide, hvad det præcis er, der fører til de gode resultater, men vi tror selv på, at det især er kolonien, der gør en forskel". Ind på arbejdsmarkedet og ud af tvangsægteskaber Ud over de mange venskaber, kvindegruppen har været med til at skabe, har den også hjulpet kvinderne i mange andre sammenhænge. I den tid gruppen har eksisteret, er det f.eks. lykkedes at få ca. 30 kvinder i job. Jette Jensen er til daglig kantineleder, og en række af kvinderne har været i jobtilbud hos hende og er derfra hjulpet videre i ordinær beskæftigelse. De øvrige aktiveres via et jobtræningssamarbejde med kommunen. Desuden er 15 kvinder hjulpet ud af volds- og tvangsægteskaber: "Vi har hjulpet kvinderne videre til Mødrehjælpen, som vi har et samarbejde med, samt til krisecentrene. Det kan lykkes, fordi vi har opnået kvindernes tillid. De kommer og henvender sig til os for at få hjælp", fortæller formanden. Et vigtigt element i kvindegruppens arbejde er også at give kvinderne selvtillid og gøre dem mere selvstændige. Den udvikling forsøger man bl.a. at understøtte gennem målrettet medinddragelse af kvinderne: "Vi forsøger at inddrage kvinderne i beslutningerne. I år har vi f.eks. fået to af kvinderne med i bestyrelsen, og næste år er det meningen, at fire ud af de syv bestyrelsesposter skal besættes af kvinderne selv. Målet er, at kvindegruppen på sigt bliver selvkørende". Dialogen er åben, og barriererne forsvinder På de månedlige møder tages alt fra kost og sex til tvangsægteskaber og børneopdragelse under behandling, og der er en livlig debat: "Det fungerer rigtig godt, for kvinderne har rum og ro til at tale, fordi der er nogen til at tage sig af børnene imens. Og de tør være åbne over for hinanden og tale om alle mulige ting", fortæller formand Jette Jensen. Sådan har det dog ikke altid været. På de første møder sagde kvinderne ikke ret meget til hinanden. At de nu tør tale åbent på tværs af kulturelle og sociale skel, skyldes ifølge Jette Jensen ikke mindst den årlige kvindekoloni, som gruppen tager på: "Jeg synes især, kolonien er spændende. Vi tager af sted i en uge, og her bor danske og etniske kvinder sammen og oplever hverdagen sammen. Jeg kan godt love for, at det er noget, der giver resultater! De opdager, at de alle er helt almindelige kvinder uanset om de har tørklæde på eller ej. De lærer hinanden at kende og får indsigt i utroligt mange ting om hinandens kulturer, fordi de simpelthen er nødt til at snakke om det. De skal f.eks. tale sig til rette om noget mad, som alle kan spise, og de forklarer jo også hinanden, hvis én skal ind at bede. Dialogen er åben, og barriererne forsvinder. Integra tionen kommer simpelthen helt af sig selv! Og når vi kommer hjem fra disse ture, bruger de hinanden som netværk. Resultaterne er det hele værd Da kvinderne ofte har deres børn med, er der i kølvandet på kvindegruppen også blevet oprettet nogle pigegrupper for piger i alderen 7-12 år og 13-21 år: "Fordi vi har netværket til kvinderne, har vi også mulighed for at hjælpe deres børn. Vi følger dem ofte hele vejen til deres første job. En af de piger, der har været i gruppen, er netop blevet færdig som social- og sundhedshjælper. Det er jo en stor sejr, og det er bare det hele værd, når man ser, at det går dem så godt", fortæller Jette Jensen. Denne holdning afspejler i det hele taget hendes indstilling til den store indsats, hun gør for at få kvindegruppen til at køre: "Det er hårdt arbejde, men det er samtidig rigtig spændende, for man kan se, at man når nogle resultater". Yderligere oplysninger om Kvindegruppen i Kærene kan fås hos formand Jette Jensen, telefon: 60 27 24 32, e-post: jettestefanie@sol.dk. Kvindegruppen i Kærene Kvindegruppen i Kærene er finansieret af Rødovre Kommune samt af Integrationsministeriets kampagne Brug for alle unge, som deltager i et samarbejde om pigegrupperne. Læs mere om Brug for alle unge på www.brugforalleunge.dk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 13

TEMA Mænd ingen adgang Når en kvinde med indvandrerbaggrund forlader en voldelig ægtemand, står hun over for en meget svær beslutning. Hun skal begynde helt forfra i et nyt land ofte uden kendskab til sproget, systemet og de mange sociale spilleregler, vi andre tager for givet. Et nyt projekt støtter voldsramte kvinder med indvandrerbaggrund i deres kamp for et selvstændigt liv uden vold. At komme ud af et voldeligt forhold er aldrig nemt, men for især mange kvinder med indvandrerbaggrund er det noget, der virkelig 'kræver sin kvinde'. "Nogle har aldrig prøvet at tage bussen, selv om de har boet i Danmark i mange år", fortæller Henriette Højberg, der er projektleder ved Dannerhuset, et krisecenter for voldsramte kvinder i København. "Når de står i den nye lejlighed, forekommer det fuldstændigt uoverskueligt for dem. 'Hvad skal jeg stille op? Hvordan udfylder jeg de mange papirer? Hvordan taler man med en vicevært? Skal man hilse på naboerne?' osv. Du kan sammenligne det med første gang, man flytter hjemmefra", forklarer hun. Angst og ensomhed gør, at mange giver op og vender tilbage til det liv i vold, de netop har forladt. Derfor har Dannerhuset med støtte fra Integrationsministeriet iværksat et efterværnsprojekt, der skal støtte kvinderne i den svære overgang, fra de vinker farvel til krisecentrets trygge rammer, til den tomme lejlighed er blevet et nyt hjem. Vold handler om magt og kontrol Lige efter fraflytningen bliver kvinderne tilbudt en 'guide', dvs. en frivillig, der følger dem gennem de første par måneder og hjælper med at få alt det praktiske på plads. Hente nøgler, syne lejlighed, søge boligsikring og tage med i IKEA osv. Små sten på vejen, som godt kan syne store, når man møder dem for første gang. Sideløbende bliver kvinderne rustet til mødet med det danske samfund på 'Dannerskolen', en kombination af gruppebaserede samtaler og foredrag, som skal give dem det basale kendskab til samfundet og dets institutioner, der er nødvendigt for at kunne stå på egne ben. Og ikke mindst: Tro på sig selv. Emnerne spænder vidt - lige fra 'voldsudøverens psykolgi' over 'besøg på hudplejeklinik' til 'kvinder og økonomi'. Især samfundsforståelse fylder godt på skemaet, for ofte ligger kvindernes kendskab til det danske samfund et meget begrænset sted. 14 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

"Nogle af dem har ikke været uden for en dør i årevis, for vold handler grundlæggende om magt og kontrol. Derfor er isolation - at forhindre kvinden i at danne sit eget netværk og styre hendes økonomi fuldstændigt ofte også en del af strategien fra mandens side. Tit har kvinderne ikke måttet tage på sprogskole, for det forbød manden hende. Før integrationsloven var der nemlig ikke noget lovmæssigt krav om, at alle nyankomne skulle modtage danskundervisning", tilføjer Henriette Højberg. 80 pct. har indvandrerbaggrund Selv om 80 pct. af de kvinder, der bor på Dannerhusets krisecenter, har indvandrerbaggrund, er deres baggrund og behov meget forskellige. For det første er der en gruppe unge piger, der har været udsat for tvangsægteskab. De er ofte opvokset i Danmark og taler flydende dansk. En anden gruppe består af kvinder fortrinsvis fra de arabiske lande og Mellemøsten, der er blevet familiesammenført med en nydansk mand. Kvinder fra Thailand og østlandene, som er blevet familiesammenført med en etnisk dansk mand udgør en tredje gruppe. Og endelig er der en mindre gruppe ældre kvinder, der kom til Danmark for 20-30 år siden som førstegenerationsindvandrere. På trods af den store andel af nydanske kvinder på krisecentret afviser Henriette Højberg, at vold skulle være mere udbredt i indvandrerfamilier: "De er her, fordi de ikke har andre steder at gå hen. Hvor de fleste danske kvinder i samme situation flytter ind hos veninden eller selv kan betale et indskud til den nye lejlighed, så mangler disse kvinder familie, netværk og økonomiske ressourcer". Ud af slavelignende forhold Som svar på spørgsmålet om, hvordan hun kan holde til at blive konfronteret med de mange barske livshistorier, svarer Henriette Højberg, at man udvikler en form for 'fagligt filter'. Alligevel er der historier fra kvinderne, der henvender sig til krisecentret, som er svære at ryste af sig igen - selv for en garvet krisecentermedarbejder: "Nogle kvinder lever i slavelignende forhold, hvor de udsættes for vold og trusler fra flere familiemedlemmer. De får ikke lov til at komme til lægen eller sundhedsplejersken og hvis de gør, er det altid i følge med et familiemedlem, der agerer 'tolk'. Prøver kvinden at gøre oprør, bliver hun truet med at få taget børnene fra sig og blive sendt retur til hjemlandet på en enkeltbillet. Det er grelle historier, hvor man tænker: 'Eksisterer dette virkelig i Danmark anno 2007?'", fortæller Henriette Højberg. Trods den tunge bagage, kvinderne har med sig, og de store udfordringer, der ligger foran dem, lykkes det hvert år for mange kvinder at stable et godt og selvstændigt liv på benene i Danmark efter endt ophold på Dannerhuset. I hvert fald er Henriette Højberg ikke i tvivl om, hvor hendes eget personlige brændstof stammer fra: "Det er jo fantastisk at være del af kvindernes proces, at se dem blomstre op og blive stærkere. Trods alt det, de har været igennem, så har disse kvinder virkelig en vilje og en drive. De vil rigtig gerne både bidrage til det danske samfund, lære spillereglerne og sproget, tjene deres egne penge og klare sig selv". Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Henriette Højberg, Dannerhuset, telefon: 33 37 90 69, e-post: integration@dannerhuset.dk. Hvor kan man henvende sig? Følgende steder kan yde rådgivning pr. telefon, mail eller personlig samtale: Rådgivning til fagfolk / Etnisk ung i krise 32 95 90 19 Hotline for voldsramte kvinder 70 20 30 82 Ungerådgivning / Etnisk ung i krise 70 27 03 06 Dannerhuset startede i 1979 som et besat kvindehus, men blev to måneder senere købt af kvinderne. Huset var i starten erklæret 'mandefrit territorium', og selv i dag advarer tavler om 'mand i huset', når der er mænd på besøg. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 15

TEMA Fra iværksætterdrøm til egen virksomhed Erfaringer fra det århusianske iværksættercenter Nyvirk viser, at når kvinderne først kaster sig ud i det, har de større succes som iværksættere end mænd. Centret har ikke mindst hjulpet mange nydanske kvinder i gang med en karriere som selvstændig så hvis man går med en iværksætterdrøm i maven, er der masser af gode råd at hente i Århus. Indvandrerkvinder og iværksætteri er kommet på dagsordenen. Også statsministeren har fået fokus på de muligheder, kombinationen rummer: Hjælp til både skatteregler og rekruttering Også efter butikkens åbning har Nazlihan haft stor gavn af Nyvirks rådgivning: "Indvandrerkvinder ser ud til at være mere tilbøjelige til at kaste sig ud i iværksætteri end indvandrermænd. Så det er en god idé at satse på at hjælpe kvinderne til at blive selvstændige", udtalte Anders Fogh Rasmussen, da han fredag den 8. juni åbnede en konference om minoritetskvinder og iværksætteri i Århus, som var arrangeret af iværksættercentret Nyvirk. Og netop i Nyvirk er der god hjælp at hente for de kvinder, der skulle have lyst til at kaste sig ud i et liv som selvstændig. Centret er et privat iværksættercenter for både danskere og indvandrere, der har planer om at starte egen virksomhed, og de kan bl.a. hjælpe med at afklare, om drømmen om at blive selvstændig er realistisk. Den mulighed benyttede Nazlihan Arikan sig af, da hun begyndte at overveje at åbne sin egen bagerbutik: "Inden jeg overhovedet begyndte på projektet, var jeg nede i Nyvirk. De hjalp mig med at lave lidt regnskab på det, og så fandt vi ud af, at det godt kunne lade sig gøre". Nyt initiativ rettet mod kvindelige iværksættere For at støtte kvinder med indvandrerbaggrund, der ønsker at blive selvstændige erhvervsdrivende, vil der som led i kvindeinitiativet blive udviklet en række nye tiltag rettet mod ledige nydanske kvinder. Tiltagene består bl.a. af målrettede forløb for ledige etniske minoritetskvinder, der kvalificerer dem til at blive iværksættere. Desuden støttes opsøgende rådgivningstilbud for etniske iværksætterkvinder og nye netværk, der skal sikre erfaringsudveksling mellem iværksætterkvinder på tværs af etnisk baggrund. Der er i alt sat 3 mio. kr. af til projektet. Fakta om Nyvirk For at motivere flere kvinder med indvandrerbaggrund til at starte egen virksomhed har Nyvirk etableret en workshop kun for kvinder, der har åben hver mandag kl. 10-14. Centret rådgiver primært iværksættere i Århus, og rådgivningen er gratis. Det er dog også muligt at indgå en aftale om rådgivning, selv om man ikke bor i Århus Kommune Nyvirk er støttet af Bydel i Bevægelse, Århus Kommune, EU's Socialfond og Integrationsministeriet. 16 "Noget af det sværeste ved at starte en virksomhed har været alt det med told og skat. Det havde jeg slet ingen viden om på forhånd, så det virkede ret indviklet. Men her kunne jeg bruge Nyvirk til at forklare mig om skatteregler og jeg gik også ret tit ned til Told og Skat, der var søde til at hjælpe og gøre det forståeligt. Det var desuden lidt af en udfordring at sætte sig ind i retningslinjerne for udbetaling af løn. Her havde jeg også glæde af, at Nyvirk kunne hjælpe. Og så har jeg brugt deres rådgivning til at finde nye medarbejdere. Når man har etableret en virksomhed helt fra bunden, er man ofte lidt i økonomisk krise, fordi maskiner osv. er ret dyre. Så har man brug for at finde arbejdskraft, der ikke koster alt for meget, og Nyvirk henviste mig til steder, der kunne hjælpe med den sag, bl.a. kommunen". I dag har bagerbutikken tre medarbejdere heriblandt Nazlihans mor, som hun faktisk har overdraget butikken til: "I september begyndte jeg at læse til finansøkonom. Jeg havde håbet, at det kunne gå op med, at jeg havde butikken samtidig, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Men jeg har lært rigtig meget af at prøve at være selvstændig både min familie og jeg har samlet en masse gode erfaringer, så jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det". Det er bare om at spørge Nazlihan råder andre, der overvejer at blive iværksættere, til at holde ud og ikke være bange for at spørge om hjælp: "Selvfølgelig er det hårdt i starten, så man skal være tålmodig. Og så skal man henvende sig til nogen, der ved noget om at starte egen virksomhed, for det kan godt være lidt svært, hvis man ikke selv kender noget til det. Men det er bare om at spørge". Læs mere om Nyvirk på www.nyvirk.dk Yderligere oplysninger om Nyvirk og kvindelige iværksættere kan fås hos projektleder Tina Baghdadi, telefon: 87 40 04 00, e-post: tina@nyvirk.dk. 1 ud af 20 nydanske kvinder på arbejdsmarkedet er selv stændige, mens det kun gælder for 1 ud af 30 i resten af befolkningen. Over 2.000 virksomheder i Danmark er ejet af nydanske kvinder. Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

DANSKUDDANNELSE Udenlandsk accent er en barriere på arbejdsmarkedet Foto: Sine Fiig Danskerne er ikke særligt sprogligt tolerante, og de har svært ved at forstå, når udlændinge taler dansk med accent. Hvis man skal komme de barrierer til livs, er det ikke kun vigtigt, at udlændingene bliver bedre til dansk, men også at danskerne bliver bedre til at forstå dansk med udenlandsk accent. Det understreger Katrine Kirk fra Københavns Univer sitet, der har været med til at udarbejde en ny rapport om udtaleundervisning. Det er forsidestof i Danmark, at kronprinsesse Mary taler dansk med accent. Det fyldte f.eks. hele Ekstra Bladets forside, at hun var "MAJET LUGGELIG" over sin nye, gravide mave. Den udenlandske udtale er imidlertid ikke kun noget, man trækker på smilebåndet af. Den kan være en decideret stopklods for at kunne kommunikere på arbejdsmarkedet. Problemet er nemlig, at mange danskere ofte blokerer, når de hører et anderledes dansk. Og det problem bør ikke kun løses gennem danskundervisning af udlændinge; danske kollegaer og medarbejdere bør også blive mere tolerante og lydhøre, når udlændinge taler dansk. Det siger Katrine Kirk, Københavns Universitet, der er medforfatter til en ny forskningsrapport om udtaleundervisning. Ikke vant til udenlandsk udtale I rapporten fremgår det klart af interviews med dansklærere, at udlændinge ofte fortæller om danskere, som ikke forstår deres udtale, om arbejdsgivere, som ikke vil ansætte dem, medmindre de forbedrer deres udtale, og om situationer, hvor danskerne har udvist en meget lille sproglig tolerance. Mange danske arbejdsgivere og medarbejdere er ikke vant til at høre dansk talt med accent i modsætning til f.eks. mange engelsktalende med engelsk som modersmål, der er mere vant til at høre engelsk talt med forskellige accenter, f.eks. indisk. De færreste danskere er trænede i at høre igennem den udenlandske udtale. "De er ikke vant til det og er derfor heller ikke altid villige eller tilstrækkeligt dygtige til at forstå det," siger Katrine Kirk. Tolerance og erfaring Undersøgelser viser, at faktorer som tolerance og erfaring med at høre og lytte til udlændinges dansk er alt afgørende for, om danskere kan forstå dansk talt som andetsprog. "Det er altså ikke kun vigtigt, at de udenlandske medarbejdere bliver bedre til at tale dansk. Det er lige så vigtigt, at personer med dansk som modersmål bliver mere villige, mere erfarne og dermed dygtigere til at forstå udlændinge, som taler dansk", understreger Katrine Kirk. Indsats begge veje Katrine Kirk anbefaler, at virksomheder og arbejdsgivere gør en indsats - ikke bare for at forbedre deres udenlandske medarbejderes dansk, men også for at forbedre deres danske medarbejderes villighed og evne til at forstå deres udenlandske kolleger. "Det vil være et fremskridt for den generelle integration, men bestemt også for virksom hederne selv", udtaler hun. Yderligere oplysninger om udtaleundervisning kan fås hos pædagogisk konsulent Peter Villads Vedel, Integrationsministeriet, telefon: 33 92 20 10, e-post: pvv@inm.dk. 'På vej mod effektiv udtaleundervisning' Integrationsministeriet har udgivet rapporten 'På vej mod effektiv udtaleundervisning', som giver 33 forslag til, hvordan man kan bevæge sig mod en bedre udtaleundervisning. Rapporten er afslutningen på et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Projektet er oprettet i et sam arbejde mellem Københavns Universitet, Integrationsministeriet og CVU Storkøbenhavn. Rapporten kan downloades på www.nyidanmark.dk og bestilles som tryksag på www.schultzboghandel.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 17

TEMA Et vellykket match Til september starter 31-årige Nadia fra Vollsmose som kontorelev i Odense Kommune. Hun havde ellers set i øjnene, at hun aldrig ville komme i nærheden af drømmejobbet som kontorelev efter forgæves at have søgt i to år. Men gennem KVINFO's prisbelønnede mentornetværk mødte hun den rette mentor og det gav pote. Umiddelbart har de ikke så meget til fælles, 44-årige Anne Mette, der hver dag kører hjem fra arbejde til et hus med heste og havkig og 31-årige Nadia, der som 18-årig måtte lægge litteraturdrømmene bag sig på flugt fra Talibans Afghanistan og nu bor i en af Vollsmoses grå blokke, hvor de runde paraboler alle peger samme vej. De to kvinder siger da også selv, at de aldrig ville have mødt hinanden, hvis det ikke var for tilfældighedernes spil, som i skikkelse af den lokale KVINFO-koordinator for otte måneder siden krydsede deres veje eller 'matchede' dem, som det hedder. Men netop det at møde et menneske, man ellers ikke ville have mødt, har været en stor gave, lyder det i dag fra Anne Mette, der blev mentor for Nadia. Og for Nadias vedkommende gav bekendtskabet med Anne Mette kontant payoff. Det banede nemlig vejen til det job, hun var på nippet til at opgive håbet om trods en lang og sejlivet kamp. Var lige ved at opgive "Før Taliban var Afghanistan næsten som Europa", fortæller Nadia, der troede, hun havde et helt andet liv foran sig, da hun som 18-årig måtte afbryde to års litteraturstudier ved universitetet efter talibanernes indtog i Kabul. Flugten førte hende i første omgang til Nordafghanistan, siden over Iran, hvor hun arbejdede for FN, indtil hun for seks år siden ankom som flygtning til Fåborg. Undervejs havde hun skiftet universitetsdrømmene ud med en mere opnåelig drøm om et kontorjob, og efter at have læst dansk tog hun en hg på handelsskolen. Men som mange andre før hende stødte Nadia på en effektiv stopklods, da det viste sig at være noget nær umuligt at få den eftertragtede plads som kontorelev. Efter to års forgæves søgen var Nadia derfor sidste efterår ved at indstille sig på at skulle justere fremtidsdrømmene endnu en gang. Men så var det, hun hørte om KVINFO's mentornetværk. Mødet med Anne Mette banede vejen "Nadia er en utroligt modig pige, og hun er både intelligent og ambitiøs", fortæller Anne Mette synligt stolt af sin mentee. Anne Mette, der til daglig arbejder som beskæftigelseskonsulent, havde aldrig prøvet at være mentor før, da hun tilfældigvis fik øje på KVINFO's opslag på O dense Kommunes hjemmeside. "Her må jeg da have noget at byde ind med", tænkte hun og ringede ind og meldte sig. Og det fik hun ret i, viste det sig hurtigt. Helt fra starten var de to kvinder enige om, at fokus for deres mentorrelation skulle ligge på at hjælpe Nadia i arbejde. Sammen lagde de en slagplan og efter bare fire møder gjorde de i fællesskab det, som professionelle sagsbehandlere og studievejledere ikke kunne nemlig at skaffe Nadia en plads som kontorelev. Nadia, der mere eller mindre havde vinket farvel til drømmen om at blive kontorelev, var i mellemtiden begyndt på et forkursus til pædagoguddannelsen. I samråd med Anne Mette besluttede hun sig imidlertid for at prøve en sidste gang hvis ikke det lykkedes, ville hun blive pædagog i stedet. Så da Odense Kommune søgte kontorelever, røg Nadias ansøgning og CV af sted efter at have været en tur forbi Anne Mettes indbakke. Og da kommunen efterfølgende svarede, at de gerne ville se Nadia til en samtale, fik Nadia igen brug for sin mentors tips. Anne Mette 'tjekkede' tøjet, hun havde valgt til samtalen, og gav eksempler på spørgsmål, man typisk bliver stillet under et interview. Det skulle vise sig at være et heldigt træk. "Det eneste, jeg blev spurgt om, var sjovt nok lige præcis det, Anne Mette havde sagt til mig. De spurgte mig bl.a. om, hvilket indtryk jeg gerne ville efterlade efter samtalen det havde jeg aldrig selv gættet", siger Nadia, som åbenbart efterlod et godt indtryk hos Odense Kommune og blev en af de 20 heldige ud af i alt 50 ansøgere, der var til samtale. Mentorrollen udvider verden Selv om det er Nadia, der har fået det mest konkrete udbytte af deres mentorrelation, føler Anne Mette også, at hun har fået noget med i posen på det personlige plan: "Jeg var mindst lige så glad som Nadia, da jeg fik at vide, at hun havde fået jobbet. Samme morgen, som hun skulle til jobsamtale, sms'ede jeg 'Held og lykke' og 'Hvordan gik det?' Jeg var i princippet lige så spændt, som hun var - så det har givet en masse spænding og glæde også for mig", fortæller Anne Mette, der oplever mentorrollen som helt anderledes end sit arbejde som beskæftigelseskonsulent: "Det er den nære relation, der gør det. Vi har en personlig én til én-relation, som man ikke får i en professionel sammenhæng. Man kommer tættere på og det vil også sige, at du kan give en tættere og mere personlig rådgivning. Og være der i situationen. Det ser jeg som en kæmpe styrke". 18 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007

"Nadia er en ung kvinde, der forsøger at finde en balance mellem det at være blevet mor og samtidig ville have en uddannelse og en karriere. Præcis samme situation, som jeg selv og alle andre unge kvinder på den alder må forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at det er kvinde til kvinde", udtaler Anne Mette. Selv om det kan være svært at finde tid og overskud til at være mentor midt i en travl hverdag med tre små børn, mand og konsulentjob, er det i virkeligheden et spørgsmål om at prioritere, mener Anne Mette: "Det er vigtigt for mig selv om det måske lyder stort og flot at være med til at gøre den der lille forskel. Når jeg selv er ny et sted, kan jeg godt lide at blive respekteret og budt velkommen. Derfor synes jeg selv, at jeg er nødt til at være den, der rækker hånden ud og siger velkommen til. Som tilflytter har jeg selv oplevet at stå med det behov. Det koster ikke noget at række hånden ud og husk på, man får mindst lige så meget igen. Jeg har jo mødt Nadia, som jeg ellers aldrig ville have mødt, og været i Vollsmose, hvor jeg heller aldrig ville være kommet. Så min verden er blevet udvidet". Yderligere oplysninger om KVINFO's mentornetværk kan fås hos projektleder Joy Torpdahl, telefon: 33 13 50 88, e-post: mentor@kvinfo.dk. Fakta om KVINFO's mentornetværk KVINFO's mentornetværk blev oprettet i 2002 og er en mentorordning, der matcher kvinder med indvandrerbaggrund med kvinder, der er aktive på det danske arbejdsmarked, eller som på anden vis er solidt forankret i det danske samfund. Parrene matches på baggrund af faglige og personlige interesser og ønsker, og formålet med relationen er at støtte mentee'en i at realisere sit potentiale på arbejdsmarkedet i Danmark. Netværket har i dag mere end 2.650 deltagere og består af fire afdelinger i København, Århus, Odense og Esbjerg. Mere end 170 kvinder med indvandrerbaggrund er kommet i arbejde eller praktik gennem mentornetværket. Mentornetværket er støttet af Integrationsministeriets satspuljemidler. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 19

TEMA I job nu spørger 'Oraklerne' til råds foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Skal man være bekymret, hvis ens datter begynder at gå med tørklæde? Kan man være lesbisk og samtidig muslim? Og skal man tilgive sin mand, hvis han har været utro gentagne gange? Det er eksempler på de dilemmaer, der gennem de seneste par måneder har fyret op under diskussionen i Danmarks første muslimske kvinde-talkshow, 'Oraklerne' på DR2. Gennem forårets udsendelsesrække har vi stiftet bekendtskab med deres skarpe tunger og markante holdninger, når kvindepanelet har taget alt lige fra skønheds idealer til sex og fri abort under kærlig behandling. Deres frække og forstandige råd har på én gang løftet sløret for et emne, de fleste har en mening om, men de færreste kender til, og har samtidig manet alle fordomme om forsagte kvinder i jorden. I job nu har opsøgt Oraklerne for at få deres bud på, hvordan det er at være kvinde med indvandrerbaggrund i dagens Danmark. Hvor står vi nu, og hvad er vejen frem? Stop diskrimination af nydanske kvinder på arbejdsmarkedet Özlem Sara Cekic 31 år, sygeplejerske med rødder fra Tyrkiet. Hun blev gift som 20-årig i et arrangeret ægteskab, er mor til en dreng på otte, skilt og netop gift for anden gang. Özlem arbejder som børnesyge plejerske, er politisk aktiv og en flittig foredragsholder. Desuden er hun formand for Mangfoldighedsnetværket for al sundhedspersonale med etnisk baggrund. Özlem Sara Cekic er en kvinde med mange jern i ilden. Når hun ikke springer frem på skærmen som tv-vært på Mission Inte gration eller skridter gangene på Rigshospitalet tynde som børnesyge plejerske, er hun formand for et netværk for al sundheds personale med etnisk baggrund. Her når historier om diskrimination på arbejdspladsen ikke sjældent hendes ører: "Jeg hører ofte om nydanske sosu-hjælpere eller sygeplejersker, der i hverdagen oplever forskelsbehandling fra patienter eller kolleger. De oplever f.eks. at blive valgt fra til konkrete opgaver pga. deres hudfarve eller kulturelle baggrund. Efter min mening er det fuldstændigt uacceptabelt, når borgere, der ringer ind til kommunen for at bestille en 'hvid hjemme hjælp', bare bliver henvist til en privat leverandør, som en undersøgelse, vi for nylig har foretaget i Mangfoldighedsnetværket, har vist. De ansvarlige myndigheder er nødt til at slå hårdt ned på den slags diskrimination - ellers risikerer vi, at stærke kvinder, der har taget sig en uddannelse og fået et job, alligevel ikke føler sig accepteret som ligeværdige borgere i samfundet". I stedet for den megen fokus på nydanske kvinder uden job skulle aviserne hellere bruge noget mere spalteplads på de kvinder, der er i job, hvis det stod til Özlem Sara Cekic: "Minoritetskvinder bliver alt for ofte fremstillet i en offerrolle: 'Vi skal hjælpe dem i gang...' I stedet for hele tiden at snakke om 20 Nyhedsbrevet 'I job nu', nr. 2, 5. årgang, 2007