Referat Byrådet's møde Tirsdag den 30-11-2010 Kl. 17:00 Byrådssalen

Referat Byrådet's møde Tirsdag den 30-11-2010 Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Curt Sørensen, Hanne Klit, Grete Schødts, Flemming Madsen, Bo Hansen, Pia Dam, Christian Kaastrup, Bjarne Hansen, Gert Rasmussen, Ove Engstrøm, Henrik Nielsen, Bruno Hansen, Masoum Moradi, Mogens Stampe, Bente Bondebjerg, Tina Petersen, Jens Munk, Arne Ebsen, Lars Erik Hornemann, Jesper Ullemose, Birger Jensen, Lise-Lotte Tilsted, Morten S. Petersen, Ulrik Sand Larsen, Mette Kristensen, Lærke Jensen, Jeppe Ottosen, Ulla Larsen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Skolestruktur Svendborg kommune...1 3. Valgbestyrelse til Svendborg-kredsen...4 4. Svendborg Havn - proces for udvikling af delområde 2,3 og 8...5 5. Låneoptagelse Ny Genbrugsstation...9 6. Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb...9 7. Nedrivning af ejendom...10 8. Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012...11 9. Ny boligbebyggelse i et område nord for Kogtvedvej...12 10. Behandling af forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav...15 11. Forslag til lokalplan 539 for et område til erhvervs- og offentligt formål...17 12. Hævd på kommunalt skovareal...19 13. Business Fyn...20 14. Lukket - Fredet allé på Troensevej...21 15. Lukket - Ejendomshandel...22 16. Lukket - Orientering...22 17. Placering af 10. klasse...22

Byrådet s møde den 30-11-2010 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Der var spørgsmål fra Erik Risager. Borgmesteren oplyste at der forelå en tillægsdagsorden og foreslog, at byrådet behandlede dette punkt efter punkt 2. Byrådet godkendte dette. Dagsorden godkendt. 2. Skolestruktur Svendborg kommune 10/21267 Beslutningstema: Indstilling af ny skolestruktur. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge godkendte på møde den 5. maj 2010 forudsætninger, grundlæggende hensyn og tidsplan for en proces for etablering af en ny skolestruktur i Svendborg Kommune. Den 23. juni 2010 besluttede Udvalget, hvilke modeller administrationen skulle bearbejde nærmere. Den 18. august 2010 besluttede Udvalget, at fremsende forslag til skolestruktur til Byrådet. Forslaget til ny skolestruktur blev behandlet i Økonomiudvalget den 24. august 2010. Den 31. august 2010 vedtog Byrådet skolestrukturen, som blev sendt til høring i perioden frem til den 28. oktober 2010. Der indkom 81 høringssvar, som fordeler sig med 45 svar fra borgere og 36 svar fra skolebestyrelser og MED-systemet. Der er indkommet 3 svar yderligere efter høringsfristens udløb. Lovgrundlag: Folkeskoleloven - LBK nr. 593 af 24/06/2009 Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse - BEK nr. 615 af 19/07/1993 Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser - BEK nr. 114 af 26/01/2010. Indstilling: Det indstilles, at Byrådets forslag til skolestruktur godkendes. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 26-11-2010: Der blev i oplistede rækkefølge stemt om følgende ændringsforslag til hovedforslaget, som har været udsendt i høring: 1. Nordre Skole og Byskolen sammenlægges til en skole 0.-9. klasse på 1

Byrådet s møde den 30-11-2010 2 matrikler fra 1.8.2011. Efter sammenlægningen tages der stilling til, om skolen fortsætter på de 2 matrikler eller samles på en på baggrund af høringssvar. For stemte 1: Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) 2. Tved Skole, Hømarkskolen og Østre Skole samles i en skole på 3 matrikler. Tved Skole 0.-6. klasse, Hømarkskolen og Østre Skole 0.-9. klasse med mulighed for at samle alle 7.-9. klasser på Hømarkskolen. For stemte 1: Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) 3. Vestre Skole, Thurø Skole og Rantzausminde Skole fortsætter som skoler for 0.-9. klasse med udgangspunkt i de nuværende skoledistrikter. For stemte 1: Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) 4. Sct. Michaels Skole lukkes ikke og fortsætter som skole fra 0.-6. klasse og 7.-9. klasse vil fremover gå på Skårup Skole. For stemte 1: Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) 5. Placeringen af UU-centret tages ud af forslaget om ny skolestruktur For stemte 9 6. Sct. Michaels Skole og Skårup Skole sammenlægges til en skole på 2 matrikler, hvor nuværende Sct. Michaels Skoles matrikel indeholder 1 spor 0.-6. klasse. For stemte 4: Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 5: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger) og Henrik Nielsen (C) 7. Byskolen og Østre Skole sammenlægges til en skole på 2 matrikler, hvor nuværende Byskolens matrikel indeholder et spor 0.-6. klasse. For stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Jesper Kiel (Ø) Imod stemte 1: Henrik Nielsen (C) 8. Skoledistrikterne skal effektiviseres således, at klassekvotienterne optimeres bedst muligt. For stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) Jesper Kiel (Ø) undlod at stemme 9. Principperne for frit skolevalg skal beskrives i forhold til at optimere 2

Byrådet s møde den 30-11-2010 klassekvotienterne For stemte 8: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Henrik Nielsen (C) Jesper Kiel (Ø) undlod at stemme Hovedforslaget blev herefter bragt til afstemning inklusive ændring 5, 7, 8 og 9 For stemte 5: Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger) og Henrik Nielsen (C) Imod stemte 4: Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V), Mette Kristensen (V) og Jesper Kiel (Ø) Venstre kunne støtte forslaget om ny skolestruktur, men ønskede undervisningen på nuværende Sct. Michaels Skoles matrikel opretholdt for 0.-6. klasse. Enhedslisten kunne ikke støtte forslaget til ny skolestruktur, fordi man lukker Nordre Skole, Hømarkskolen og Sct. Michaels Skole og fordi Enhedslisten ikke støtter opdelingen i børne- og ungeskoler. Enhedslisten havde hellere set Byskolen med fortsat 2 spor. Beslutning i Økonomiudvalget den 30-11-2010: Fremsendes til byrådet. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Liste Ø fremsatte forslag om, at man stemte om oventående ændringsforslag til indstillingen fra Udvalget for Børn og unge: 1, 2, 3, 4 og 6. Liste V fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingen fra Udvalget for børn og unge: Byskolen og Østre Skole sammenlægges til en skole på to matrikler, hvor Byskolens nuværende matrikel indeholder to spor 0-6. klasse. Liste O fremsatte forslag om, at man kun lukker Nordre Skole. Ulrik Sand Larsen fremsatte følgende forslag (den alternative model med skt-michael) Antal linier på skolerne 7-9 klasse Thurø 2 2 Østre 2 2 Nordre 0 0 Byskolen 0 2 Tved 0 2 Vestre 2 2 Hømarkskolen 4 1 Eud 1 0 Rantzausminde 2 2 Gudme 2 1 Hesselager 0 1 Skårup 2 1 Gudbjerg 0 1 Skt. Michael 0 1 Sundhøjskolen 3 2 Lundby 0 1 Stenstrup 2 1 0-6 klasse 3

Byrådet s møde den 30-11-2010 Kirkeby 0 1 Vester Skerninge 1 1 Bymarkskolen 0 1 Klasser i alt pr. årgang 23 25 Liste A fremsatte forslag om, at man vedtog indstillingen fra udvalget for Børn og Unge. Man stemte først om ændringsforslagene 1, 2, 3, 4 og 6. For ændringsforslag 1 stemte: 1 (Ø), Imod stemte: 28 For ændringsforslag 2 stemte: 1 (Ø) Imod stemte: 28 For ændringsforslag 3 stemte: 4 (Ø, Ulrik Sand Larsen, Morten S. Petersen og Ulla Larsen) Imod stemte: 25 For ændringsforslag stemte: 5 (Ø, Ulrik Sand Larsen, Morten S. Petersen, Ulla Larsen og Jens Munk) Imod stemte: 23 Undlod: Tina Petersen For ændringsforslag 6 stemte: 12 (V, Ø og Jens Munk) Imod stemte: 16 Undlod: Tina Petersen Man stemte herefter om ændringsforslaget fra Venstre. For stemte: 12 (V, Ø og Jens Munk) Imod stemte: 16 Undlod: Tina Petersen Liste Ø fremsatte herefter følgende ændringsforslag til forslaget fra Ulrik Sand Larsen: Nordre Skole og Byskole sammenlægges til en skole for 0-9. klasse med 3 spor. For ændringsforslaget stemte: 1 (Ø) Imod stemte: 28 Man stemte herefter om forslaget fra Ulrik Sand Larsen For stemte: 4: Ulrik Sand Larsen, Morten S. Petersen, Ulla Larsen og Ø Imod stemte: 23 Undlod: 2 (O) Man stemte herefter om forslaget fra liste O For stemte: 2 (O) Imod stemte: 27 Man stemte herefter om indstillingen fra Børn og ungeudvalget. For stemte: 16: A, F, T, C og Masoum Moradi Imod stemte: 13: V, O og Ø 3. Valgbestyrelse til Svendborg-kredsen 09/40413 Beslutningstema: Valg af valgbestyrelse til folketingsvalg mv. 4 medlemmer og 4 stedfortrædere. Borgmesteren er medlem af valgbestyrelsen. Sagsfremstilling: Efter kommunalreformen er der sket ændringer i valgloven og valgkredsinddelingen pr. 1. januar 2007. 4

Byrådet s møde den 30-11-2010 Svendborg-kredsen omfatter Langeland og Svendborg Kommuner. Da opstillingskredsen omfatter 2 kommuner, skal der vælges 4 medlemmer af hver Kommunalbestyrelse jfr. 24. Samtidig vælges stedfortrædere for hvert medlem. På det konstituerende møde den 8. december 2009 valgte byrådet 2 medlemmer og 2 stedfortrædere efter den daværende lovgivning. Økonomiske konsekvenser: Udgifterne indregnet i valgbudgettet. Lovgrundlag: Valgloven, lov nr. 513 af 6. juni 2007. Indstilling: Direktionssekretariatet indstiller at: der sker valg af 3 medlemmer ud over borgmesteren og 4 stedfortrædere. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Curt Sørensen (A) med Arne Ebsen (T) som stedfortræder. Lars Erik Hornemann (V) med Jesper Ullemose (V) som stedfortræder. Bruno Hansen (F) med Flemming Madsen (A) som stedfortræder. Mette Kristensen (V) med Birger Jensen (V) som stedfortræder. 4. Svendborg Havn - proces for udvikling af delområde 2,3 og 8 10/13267 Beslutningstema: Beslutning om igangsættelse af udviklingsprojekter i delområde 2,3 og 8 på Svendborg Havn. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede i efteråret 2009 at igangsætte udarbejdelse af en masterplan for Svendborg Havn. I forbindelse med prioritering af kommunens større projekter besluttede byrådet imidlertid i foråret 2010 at prioritere igangsættelse af udvikling af delområde 2 og 3 (mellem Jessens Mole og Toldbodvej) og delområde 8 (godsbanearealet og ved Nordre Kaj), og nedprioritere masterplanarbejdet. Som grundlag for udviklingen af de nævnte delområder skal der tages stilling til bl.a. følgende punkter: Rækkefølge for udvikling af områderne Opførelse af bibliotek som led i udviklingen af delområde 8 Udbuds- og planproces, delområde 2 og 3 5

Byrådet s møde den 30-11-2010 Anvendelse og bebyggelse I notat vedlagt sagen gives der en uddybning af disse spørgsmål. Hele delområde 2, væsentlige dele af delområde 3 og hele delområde 8 er ejet af Svendborg Kommune. Plangrundlaget for de nævnte områder er lokalplan 349, samt de ændringer af rammebestemmelserne, der er lagt op til med forslag til Kommuneplan 2009-21. Rækkefølge Ved satsningen på at igangsætte en udvikling omkring inderhavnen og på godsbanearealerne blev der i prioriteringsseminaret lagt op til en udskydelse af Masterplanarbejdet. Eftersom der er færrest bindinger på delområde 2 og 3 og disse områder knytter sig tæt op ad terminalprojektet bør projektudviklingen igangsættes her først. Samtidig påbegyndes procesplanen for Delområde 8. Masterplanarbejdet bør indtil videre udsættes til foreløbig efter udbud og detaillokalplanlægning for delområde 2 og 3. Bibliotek Tidligere undersøgelser har allerede klarlagt, at salg af delområde 2 og 3 ikke vil kunne finansiere et bibliotek og lignende konklusioner kan muligvis også være gældende for delområde 8. Bl.a. forringes værdien af dette område af klausuler ift. den tidligere ejer DSB, hvilket er uddybet i baggrundsnotatet. Det er derfor afgørende for flere forhold hvor vidt der skal indgå et bibliotek i forbindelse med salg/udbud af delområde 8. Salg af kommunal jord vil sædvanligvis være omfattet af offentligt udbud. Administrationen er imidlertid blevet forelagt muligheden for opførelse af et bibliotek af privat investor og uden udbud (kontraktmodel). Denne mulighed rummer både nogle fordele og ulemper, som er beskrevet i baggrundsnotatet. Der er også mulighed for at lave et EU-udbud hvor arealerne udbydes med krav om opførelse af kommunalt bibliotek. Baggrundsnotatet indeholder beskrivelse af de to scenarier (kontraktmodel og salg ved udbud) med fordele og ulemper. I sidste instans bør det undersøges hvorvidt et bibliotek overhovedet skal indgå som betingende faktor for udbud og udvikling af delområde 8. Udbud og planproces, delområde 2+3 Sædvanligvis ville en planlægning gå forud for salg af de pågældende arealer. Ulempen ved først at udarbejde detaillokalplan og dernæst gennemføre et salg kan imidlertid være, at der i forbindelse med salget genereres nye idéer og åbnes for muligheder der ikke var forudset i lokalplanlægningen (og især hvis salget sker gennem offentligt udbud med flere øjne på områdets muligheder). Konsekvensen kunne være, at lokalplanlægningen så skulle gå om med stort tidsforbrug til følge. Der kan derfor være grund til at gennemføre et salg først og på baggrund 6

Byrådet s møde den 30-11-2010 heraf gennemføre lokalplanlægningen. Herved mindskes risikoen for spildt lokalplanlægning, men samtidig får planlægningen en mere formel karakter. Da der imidlertid jf. nedenfor foreslås et udbud med større tætheder og højder end der er mulighed for indenfor den gældende kommune- og lokalplan, foreslås disse spørgsmål indledningsvis lagt ud til høring i en foroffentlighedsfase. Der arbejdes endvidere for en koordinering af udbuddet af de kommunale arealer med DSB s forventede grundsalg i området. Da der såvel i delområde 2,3 og 8 ikke blot er tale om et kommunalt salg af jord, men salg af arealer, hvortil offentligheden vurderes at have væsentlige interesser med hensyn til bl.a. den arkitektoniske kvalitet og bymæssige sammenhæng, er der grund til at vælge en udbudsform, hvor salget ikke alene bestemmes af prisen, men også af kvaliteten. Dette kan ske ved at udbyde arealerne til salg således at både pris og projekt er udslagsgivende for det vindende bud, eventuelt i form af en grundsalgskonkurrence. Se mere herom i baggrundsnotatet. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale skal der ske en afvejning af en række hensyn, som bl.a. er behandlet i Strategi for Overgangszonen og i vedlagte baggrundsnotat set i forhold til de bydendes mulighed for en kreativ bearbejdning af byggemuligheder mv. Anvendelse og bebyggelse I baggrundsnotatet redegøres for et ønske om at øge tætheden i alle udviklingsområderne ud over det der er muligt med det nuværende plangrundlag. Det forudsætter tilvejebringelse af et nyt plangrundlag. Der kan trods det være grund til først at gennemføre et salg (under forudsætning af en forhøjet bebyggelsesprocent og større bygningshøjder) for først derefter at gennemføre en lokalplanlægning, som er tilpasset det valgte projekt. I delområde 2 og 3 drejer det sig dels om en højere bebyggelsesprocent, men også om muligheden for at bygge højere end 15 meter udvalgte steder. Med de ændringer i plangrundlaget, som ligger i Kommuneplan 2009-21 vil delområde 8 kunne anvendes til en bred vifte af byformål, herunder både butikker og boliger. Samtidig vil en forøgelse af bebyggelsesprocent og bygningshøjde, i lighed med delområde 2 og 3, være fordelagtigt både arkitektonisk og bymæssigt og i forbindelse med salg. Økonomiske konsekvenser: I forslag til procesplan skal der opstilles budget for planlægning og udbud, herunder eventuel grundsalgskonkurrence. Lovgrundlag: Lov om Planlægning, Udbudsdirektivet, Tilbudsloven og Udbudsbekendtgørelsen. 7

Byrådet s møde den 30-11-2010 Indstilling: Administrationen indstiller til oversendelse til Byrådet, at delområderne udvikles i rækkefølgen 2,3 og derefter 8 projektudviklingen for delområde 2 og 3 omfatter kontorer, liberale erhverv, butikker og boliger, men ikke bibliotek delområde 2 og 3 udbydes så der tages højde for både pris og projekt masterplanarbejdet for Svendborg Havn udsættes foreløbig til efter gennemførelse af udbud og lokalplanlægning for delområde 2 og 3 projektudviklingen for delområde 8 omfatter kontorer, liberale erhverv, lettere erhverv, butikker og boliger samt bibliotek det politisk drøftes, hvorvidt udviklingen af delområde 8 sker via kontraktmodellen eller i udbud detaillokalplanlægning gennemføres i forlængelse af henholdsvis udbud ved delområde 2/3 og salg ved delområde 8 der forud for udbud/salg og kommune- og detaillokalplanlægning gennemføres en foroffentlighedsfase til høring af spørgsmål om bl.a. bebyggelsestæthed og -højde administrationen udarbejder foroffentligheds- og udbudsmateriale for delområde 2 og 3 til politisk godkendelse samt procesplan for delområde 8. Bilag: Åben - Svendborg Havn Baggundsnotat_160910.doc Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 28-09-2010: Udsættes. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 25-10-2010: Punkter der vedrører delområde 8 udsættes på yderligere afklaring/undersøgelse. Punkter vedr. delområde 2 og 3 indstilles. 3. bullet tilføjes: Hvor projektet skal sikre arkitektonisk kvalitet og bymæssig sammenhæng. Bo Hansen (A) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 09-11-2010: Indstilles. Liste Ø kunne dog ikke tilslutte sig, at der i 2. pind indgår boliger. 8

Byrådet s møde den 30-11-2010 Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. Liste Ø og O kunne dog ikke tilslutte sig, at der i 2. pind indgår boliger. 5. Låneoptagelse Ny Genbrugsstation 09/2431 Beslutningstema: Godkendelse af låneoptagelse til Svendborg Affald A/S. Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø og Teknik har den 5. oktober 2009 godkendt, at der bevilges og frigives anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. til realisering af ny genbrugsstation. Lånebehovet er nu opgjort til 10 mio. kr., og lånet skal optages senest den 1. december 2010. I forbindelse med selskabsdannelse af Svendborg Affald A/S blev låneoptagelsen overført fra kommunen til selskabet. Svendborg Kommune skal stille garanti for selskabets lån. Økonomiske konsekvenser: Svendborg Kommune stiller garanti for lånet til Svendborg Affald A/S på 10 mio. kr. Indstilling: Det indstilles at Svendborg Affald A/S optager et lån på 10 mio. kr., som Svendborg Kommune stiller garanti for. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 6. Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb 10/22263 Beslutningstema: Godkendelse af rettelser til forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Tilretningen er begrundet i: 9

Byrådet s møde den 30-11-2010 præciseringer i ordlyden tilføjelse af nyt afsnit under anlægsbevillinger om projekteringsudgifter ændring af styregruppe tilføjelse af projektgruppe skemamateriale/skabeloner til bevillinger, regnskab, opfølgning, opstart m.v. ny administrativ vejledning der er under udarbejdelse Sekretariatschefgruppen og BDO Kommunernes Revision har godkendt forretningsgangsbeskrivelsens indhold. Økonomiske konsekvenser: Ingen Lovgrundlag: Følgende bestemmelser ligger til grund: Lov om kommunernes styrelse Svendborg Kommunes styrelsesvedtægt Svendborg Kommunes revisionsregulativ Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen Budget- og regnskabssystem for kommuner Indstilling: At vedlagte forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb indstilles til godkendelse i Byrådet. Bilag: Åben - 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 7. Nedrivning af ejendom 10/29311 Beslutningstema: Nedrivning af beboelsesejendommen Holmdrupvej 4. Sagsfremstilling: Ejendommen Holmdrupvej 4 ligger i Erhvervsområde Øst. Kommunen erhvervede ejendommen i 1990 som led i opkøb af beboelsesejendomme inden for erhvervsområdet med henblik på fremtidig nedrivning. Ejendommen har hidtil været lejet ud til beboelse, 10

Byrådet s møde den 30-11-2010 men er nu ubeboelig på grund af brand. For at gøre ejendommen beboelig igen skal påregnes reparationsomkostninger på 450.000 kr. Administrationen anbefaler, at ejendommen nedrives og arealet overgår til salgbar erhvervsjord. Der er indhentet et tilbud på nedrivning af ejendommen og bortkørsel af affald på i alt 180.000 kr. ekskl. moms. Ejendommen er forsikret og forsikringserstatningen forventes at kunne dække de med nedrivning forbundne omkostninger. Økonomiske konsekvenser: Der søges en bevilling på +/- 180.000 kr. Eventuelt merprovenu fra forsikringsudbetalingen tilføres jordforsyningskontoen. Indstilling: Administrationen indstiller til byrådets godkendelse, at: ejendommen nedrives der søges nedrivningstilladelse. Bilag: Åben - Kortbilag, Holmdrupvej 4 Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16-11-2010: Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 8. Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 10/27776 Beslutningstema: Beslutning om tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 sendes i offentlig høring. Tillægget har til formål at inddrage et område til boliger og erhverv nord og syd for Hellegårdsvej - en del af den nye Tankefuld bydel under det offentlige kloakopland. Derudover danner tillægget grundlag for fælles private systemer til bortledning af overfladevand. Sagsfremstilling: Byrådet har vedtaget at sende lokalplan 540 for et delområde af Tankefuld bydelen i offentlig høring. Spildevandstillægget er udarbejdet, fordi området i den nuværende spildevandsplan er udlagt med beskrivelserne "forbedret spildevandsrensning" og "eventuel kloakering vurderes i forbindelse med lokalplaner". 11

Byrådet s møde den 30-11-2010 Området foreslås separatkloakeret. Spildevandet ledes til Egsmade Renseanlæg. Overfladevandet bortledes via private fælles systemer til regnvandsbassiner før udledning til Vandløb for Hellegård og Christinedalsbækken. Overfladevand fra større veje skal renses, før det blandes med overfladevand fra mindre veje og boliger. Løsningsforslaget med private fælles systemer for overfladevand er nyt i Svendborg Kommune. Det skal styres via private vandlaug. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven. Spildevandsbekendtgørelsen 5 (bek. nr. 332 af 25.03.2010). Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: tillægget offentliggøres i 8 uger, hvis der ikke kommer indsigelser af betydning, vil tillægget blive endeligt vedtaget i Udvalget for Miljø og Teknik. Hvis der kommer væsentlige indsigelser, vil det blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse. Bilag: Åben - tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 Åben - miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-11-2010: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 9. Ny boligbebyggelse i et område nord for Kogtvedvej 10/13976 Beslutningstema: Dispensation fra Lokalplan nr. 507 til at opføre 78 boliger mod lokalplanens bestemmelser om maksimalt 60 boliger, endelig afgørelse. Sagsfremstilling: 12

Byrådet s møde den 30-11-2010 Byrådet har den 27. oktober 2009 med 28 stemmer for og 1 imod på ny vedtaget lokalplan 507 for et boligområde nord for Kogtvedvej. På baggrund af en klage fra en borger har Naturklagenævnet den 26. februar 2009 ophævet den tidligere godkendte lokalplan, idet nævnet ikke fandt miljøscreeningen tilstrækkelig. I forbindelse med genvedtagelsen af lokalplanen blev det blandt andet indført i lokalplanens bestemmelsesdel, at der i området maksimalt kan opføres 50-60 boliger. Tidligere var dette kun medtaget i redegørelsesdelen. Den reviderede miljøscreening blev foretaget ud fra et boligantal på maks. 60 boliger. Boligantal Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af intentionen om at indrette 50-60 boliger på 142 m² til 168 m² i en slangeformet struktur af punkthuse. Udvalget for Miljø og Teknik behandlede på sit møde den 14. juni 2010 en ansøgning om at opføre 112 boliger inden for delområde A i lokalplanen. Udvalget vedtog på mødet at fastholde lokalplanens bestemmelse om, at der maksimalt kan bygges 60 boliger i dette område. Den 20. september 2010 modtog Byg, Vej og Miljø en ny dispensationsansøgning om tilladelse til at opføre 78 boliger i delområde A. Ansøgningen respekterer strukturen. De enkelte bygninger ønskes indrettet til lejligheder på 87 og 109 m² med et fælles areal på 24 m², hvorfor der kan være flere lejligheder i hvert enkelt hus - i alt 78 stk. fordelt på 9 huse. Boligantallet på maksimalt 60 er fastsat i lokalplanens bestemmelser i 7. De afledte konsekvenser ved det ansøgte byggeri: Det øgede antal boliger vil betyde flere biler, og mere pres på de fælles opholdsarealer. På hver etage vil der blive tre lejligheder i stedet for to. Dette betyder, at den ene lejlighed får mindre udsigt til de fælles friarealer inde fra lejligheden. I lokalplanens 7, stk. 1, er det fastsat, at der skal sikres mest mulig udsyn til udendørs friarealer. I forbindelse med miljøscreeningen er det fra kommunens side blevet oplyst til borgerne i og uden for lokalplanområdet, at der maksimalt kan tillades opført 60 boliger i delområde A. Det anbefales, at der foretages en udvidet høring af beboerforeningerne uden for lokalplanområdet mod øst og syd, samt den eksisterende bebyggelse i delområde B inden for lokalplanområdet, såfremt udvalget er indstillet på at dispensere fra det maksimale boligantal på 60. Udvalgets afgørelse den 11. oktober 2010: På udvalgets møde den 11. oktober 2010, blev det besluttet, at meddele principiel dispensation fra lokalplanens 7 således, at der kan opføres i alt 78 nye boliger inden for lokalplanens område A. Det blev desuden besluttet at gennemføre en udvidet naboorientering, og at sagen skulle 13

Byrådet s møde den 30-11-2010 fremlægges for udvalget på ny, hvis der kom indsigelser i forbindelse med orienteringen. Byg, Vej og Miljø sendte den 13. oktober 2010 en orientering ud til de bebyggelser, der grænser op til lokalplanområdet samt den eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Fristen for fremsendelse af bemærkninger til sagen blev sat til den 29. oktober 2010. Der er modtaget 195 indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. I forbindelse med sagens behandling har C & W Arkitekter A/S på vegne af bygherre den 1. november 2010 meddelt, at der i første omgang ønskes byggetilladelse til 60 boliger. Ansøgningen om dispensation til at kunne opføre 78 boliger ønskes dog fortsat behandlet. Naturklagenævnet er klageinstans i forhold til dispensationer fra lokalplaner. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Planloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at: der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 507 7 stk. 5, således at der kan opføres 78 boliger inden for lokalplanens delområde A. Bilag: Åben - Notat vedr. naboorientering og indsigelser.pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07037_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07038_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07059_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07060_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) 31 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07061_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) 10 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07062_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) 32 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07063_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) 39 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07064_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) 73 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07065_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07016_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger 14

Byrådet s møde den 30-11-2010 _(07000_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06946_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06947_).pdf Åben - Kogtvedvej _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06864_).pdf Åben - Kogtvedvej 136 (5700) Bem. vedr. naboorientering om byggesag (06865).pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07071_).pdf Åben - Ansøgning om 60 boliger fra C & W..pdf Åben - Bilag til ansøgning om 60 boliger, blok 3 og 6.pdf Åben - Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06906_).pdf Åben - Ansøgning om byggetilladelse til 78 boliger.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-11-2010: Godkendt. Jesper Kiel ønsker sagen standset og forelagt byrådet, idet han ønsker udarbejdet ny lokalplan. Afbud. Mogens Stampe (F). Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Jesper Kiel (Ø) er imod, idet han ønsker udarbejdet en ny lokalplan. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. Jesper Kiel (Ø) er imod, idet han ønsker udarbejdet en ny lokalplan. 10. Behandling af forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 08/15372 Beslutningstema: Beslutning om forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav sendes i offentlig høring i februar og marts 2011. Sagsfremstilling: I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Øhavet at undersøge muligheden for at etablere en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Opgaven blev lagt over til Naturturisme I/S, som nedsatte en styregruppe bestående af 25 repræsentanter. Heraf er 10 politisk udpegede fra kommuner og region, mens 15 medlemmer kommer fra forskellige interesseorganisationer. Styregruppen har gennemført en omfattende borgerinddragelse. Der er husstandsomdelt informationsavis, kørt rundt i hele området i en idevogn og afholdt 42 borgermøder. I alene de to sidstnævnte aktiviteter har ca. 3000 borgere deltaget. 15

Byrådet s møde den 30-11-2010 Alle indsamlede ideer og bekymringer er efterfølgende bearbejdet i fire åbne arbejdsgrupper, hvor alle borgere frit kunne deltage. Hvert af de 20 afholdte arbejdsgruppemøder har i gennemsnit haft 27 deltagere. Styregruppen har nu med baggrund i arbejdsgruppernes rapporter og faglige analyser vedtaget et forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Forslaget beskriver 30 konkrete handlinger, som foreslås realiseret, hvis der etableres en nationalpark. Planen konkretiserer dermed, hvad nationalparken kan komme til at indeholde, og hvilken forskel den kan gøre. Forslaget tager udgangspunkt i, at en nationalpark vil kunne tiltrække og investere 200 mio. kr. over de næste 10 år. Styregruppens målsætning med planen er også, at nationalparken skaber 1.000 nye arbejdspladser over 10 år. Potentialet er måske større, jf. erfaringerne fra udlandet. Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis turisme og fødevareerhverv. Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv med dykning, havkajak, ridning osv. Styregruppen har på sit møde 11. oktober 2010 besluttet at: Planen sendes til kommunerne med en indstilling om, at kommunerne sender planen i offentlig høring i februar og marts. Det anbefales kommunerne, at styregruppen forestår den offentlige høring. Den samler og præsenterer høringssvarene for kommunerne i april/maj. På baggrund af tilbagemeldingerne laver styregruppen det endelige beslutningsgrundlag til kommunerne. Der er en mindretalsudtalelse til denne indstilling som fremgår af vedlagte referat. Sagen behandles i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16. november 2010. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: styregruppens forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav sendes i offentlig høring i februar og marts 2011, styregruppen forestår den offentlige høring, samler og præsenterer høringssvarene for kommunen, på baggrund af tilbagemeldingerne laver styregruppen det endelige beslutningsgrundlag til kommunen. 16

Byrådet s møde den 30-11-2010 Bilag: Åben - Referat styregruppen 11.10.2010 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-11-2010: Fremsendes til byrådet, idet Flemming Madsen (A), Christian Kaastrup (A) og Jesper Kiel (EL), anbefaler direktionens indstilling, mens Jeppe Ottosen (V), Birger Jensen (V) og Jens Munk (DF) ønsker sagen fremsendt uden anbefaling. Afbud: Mogens Stampe (F) Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16-11-2010: Anbefales. Morten Petersen (V), Lærke Jensen (V) og Ulrik Sand Larsen (V) ønsker sagen fremsendt til byrådet uden anbefaling. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Et flertal bestående af A, F, T og Ø indstiller forslaget. Liste V og C indstiller, at sagen tilbagesendes til styregruppen med anmodning om, at linieføringerne ændres til at følge arbejdsgruppernes anbefaling. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Man stemte om V og C forslag fra Økonomiudvalget om at tilbagesende forslaget til styregruppen med anmodning om, at linieføringerne ændres til at følge arbejdsgruppernes anbefaling. For stenmte: 13 (V, O og C). Imod stemte 16 (A, F, T, Ø, Masoum Moradi og Morten S. Petersen). Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra Økonomiudvalget. For stemte: 17 (A, F, T, Ø, Masoum Moradi, Morten S. Petersen, Henrik Nielsen) Imod stemte: 2 (O) Undlod: 10 (V og Ove Engstrøm). 11. Forslag til lokalplan 539 for et område til erhvervs- og offentligt formål 09/11470 Beslutningstema: Vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 539 for et område ved Ryttervej til offentligt formål samt erhverv. Sagsfremstilling: I de seneste år er der opstået en overkapacitet i den eksisterende bygningsmasse langs Ryttervej udlagt til offentlige formål. Dette har resulteret i at Ryttervej 59 den tidligere AMU-skole - har stået tom i et par år. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til lokalplan, hvor der gives mulighed for en udvidelse af anvendelsesbestemmelserne til også at omfatte privat virksomhed i form af lettere erhverv. I kommuneplan 2009 er området Ryttervej 59 udlagt some2 - lokalt/let 17

Byrådet s møde den 30-11-2010 erhverv med anvendelse såsom lettere industri, værksteds-, håndværks-, lagervirksomhed med tilhørende administration. Endvidere kan området anvendes til virksomheder og anlæg af offentlig/almen karakter såsom tekniske anlæg, værkstedsskoler og lignende forenelig med områdets specifikke miljøklasse. Miljøklassen kan dog ikke udnyttes fuldt ud, idet aktiviteterne på Ryttervej 59 skal overholde Miljøbeskyttelseslovens grænseværdier i forhold til de nærmeste boliger og institution. Forslag til lokalplan er således udarbejdet med bestemmelser som gældende for E2 med visse stramninger af hensyn til nærliggende bolig- og institutionsbebyggelse. ådet. Maksimal bebyggelsesprocent for E2-områder er 40 %. I området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Liberale erhverv, kontor-, undervisnings-, udstillings- og servicevirksomhed, mindre værksteds- og servicevirksomhed, samt mindre lager- og engroshandelsvirksomhed og lignende ikke forurenende erhvervsvirksomheder. Andre virksomheder kan etablere sig i området. Det forudsætter, at virksomheden efter en konkret vurdering af produktions- og miljøtekniske forhold kan sidestilles med de i listen nævnte virksomheder, samt at virksomhederne er forenelige med lokalplanens formål. Udendørs oplag begrænses med henblik på at sikre områdes karakter som et åbent attraktivt område, ligesom skiltning skal overholde Svendborg Kommunes retningslinjer for facader og skiltning. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Planloven. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indstilling: Administrationen anbefaler, at sagen oversendes til Økonomiudvalget med indstilling om, at: forslag til lokalplan 539 vedtages til offentlig fremlæggelse. Bilag: Åben - Udkast til forslag - LP539.pdf Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16-11-2010: Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. 18

Byrådet s møde den 30-11-2010 Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 12. Hævd på kommunalt skovareal 10/31791 Beslutningstema: Anerkendelse af hævd på kommunalt skovareal på Thurø. Sagsfremstilling: Ejendommen Gammel Færgevej 2, Thurø, er sat til salg, og i den forbindelse har landsinspektørerne Hvenegaard og Jens Bo A/S på ejerens vegne fremsat påstand om hævd på 85 m² af kommunes skovareal, matr.nr. 3-bb, Thurø By, Thurø. Skellet fremstår i marken som en gammel naturstensætning med et trådhegn bagved. Ejeren og dennes søn har den opfattelse, at denne afmærkning af ejendomsgrænserne har bestået siden 1973, og landinspektøren har efter skelretablering og opmåling ikke fundet grund til at betvivle denne opfattelse. Thurø Kommune overtog skovarealet i 1961. I midten af 1990 erne blev en række store bøgetræer langs skellet til Gammel Færgevej 2 fældet. Et stort bøgetræ står i dag tilbage uden for hegn og stensætning, hvilket bestyrker udsagn fra kommunens daværende skovtilsyn om, at stensætning og hegn i forbindelse med fældningsarbejdet blev anset som skel. Administrationen har besigtiget stensætningen og vurderer, at den er ældre end de 20 år, der kræves for at kunne vinde hævd. Administrationen vurderer efter samråd med Juridisk Kontor, at det er ubestrideligt, at ejeren af Gammel Færgevej 2 har rådet over skovarealet som en ejer i mindst 20 år og derfor har vundet ejendomshævd på de 85 m² af kommunens skovareal. Det anbefales derfor, at arealet vederlagsfrit overdrages ejeren af Gammel Færgevej 2. Anerkendelse af hævden påvirker kun i ubetydelig grad skovens værdi. Sagen følges op med skelafmærkningen langs hele skovarealet for at undgå lignende hævdsager. Oversigtskort, plan med skelafmærkning, foto og erklæring fra landinspektøren ligger på sagen. Økonomiske konsekvenser: Udgiften ved arealoverdragelsen afholdes af ejeren af Gammel Færgevej 2. Indstilling: 19

Byrådet s møde den 30-11-2010 Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning, at: anerkende, at ejeren af Gammel Færgevej 2 har vundet hævd på ca. 85 m² kommunalt skovareal, som derfor overdrages vederlagsfrit mod, at denne betaler omkostningerne ved arealoverdragelsen. Bilag: Åben - Skovareal ved Gammel Færgevej - oversigtskort.pdf Åben - 20101022125742036.pdf Åben - Gammel Færgevej 2 - foto 2.pdf Åben - Gammel Færgevej 2 - foto 1.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-11-2010: Anbefales. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16-11-2010: Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. 13. Business Fyn 10/18495 Beslutningstema: Beslutning om en fælles organisering af erhvervs- og turismeområdet på Fyn. Sagsfremstilling: På foranledning af kommunaldirektørerne og borgmestrene i de fynske kommuner, har en gruppe af udviklings- og erhvervschefer siden efteråret 2009 arbejdet med et oplæg, der skal sikre en stærkere fælles fynsk erhvervsudvikling. Dette oplæg er yderligere kvalificeret i form af lokale debatter i en høringsperiode. Efter indledende drøftelser i Kommunaldirektørforum - Fyn og Borgmesterforum Fyn er opgaven blevet konkretiseret og der er udarbejdet et forslag til Business Fyn i form af vision, strategi, målsætninger, organisering, finansiering samt en tidsplan for det fremadrettede arbejde. Økonomiske konsekvenser: 20

Byrådet s møde den 30-11-2010 Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune for 2011. Medio 2011 foreligger en samlet opgørelse over de økonomiske og organisatoriske konsekvenser for kommunen. På grund af denne opgørelse træffer Byrådet endelig beslutning, om hvordan og hvornår kommunens erhvervs- og turismefremmeindsats, herunder økonomi og personale integreres i Business Fyn. Indstilling: Administrationen indstiller til oversendelse til Byrådet, at: Byrådet tiltræder vedtægterne for den selvejende institution Business Fyn den selvejende institution Business Fyn bemyndiges til at gennemføre en række analyser, om senest 31. maj 2011 skal munde ud i et forslag til fynsk erhvervs- og vækststrategi og en samlet plan for organiseringen af den fynske erhvervs- og turismefremmeindsats med en central ledelse og en decentral filialstruktur Business Fyns bestyrelse og Borgmesterforum Fyn (undtagen Middelfart) efter indstilling fra økonomiudvalgene godkender og vedtager fynsk erhvervs- og vækststrategi medio 2011 kommunen senest den 1. juli 2011 på grundlag af forslaget til strategi og organiseringsplan træffer endelig afgørelse om, hvordan og hvornår kommunens erhvervs- og turismefremmeindsats, herunder økonomi og personale integreres i Business Fyn. Bilag: Åben - Beslutningsoplæg om en fælles organisering af erhvervs- og turismeområdet på Fyn Åben - Sagsfremstilling Business Fyn 21. oktober 2011 Åben - Udkast til vedtægter for Business Fyn Beslutning i Erhvervsudvalget den 11-11-2010: Indstilles. Erhvervsudvalget ønsker at blive løbende orienteret i den kommende proces. Beslutning i Økonomiudvalget den 23-11-2010: Indstilles. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Godkendt. Liste O kunne ikke støtte indstillingen. 14. Lukket - Fredet allé på Troensevej 21

Byrådet s møde den 30-11-2010 15. Lukket - Ejendomshandel 16. Lukket - Orientering 17. Placering af 10. klasse 10/33709 Beslutningstema: Placering af 10. klasse i Campusområdet. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge har siden 2007 løbende behandlet forskellige placeringsmuligheder for en samling af 10. klasse. Byrådet besluttede den 25. november 2008 at fastholde den nuværende placering af 10. klasse på 4 skoler i skoleåret 2009/2010, men at der fortsat skal arbejdes på at samle 10. klasse i et fælles tilbud tæt ved de øvrige ungdomsuddannelser. På Byrådets møde den 31.8.2010 blev følgende tilføjelse indstillet: "at 10. klasse etableres på ny udskolingsskole i byen. Det undersøges, hvorvidt den nuværende Byskolen kan anvendes som lokalitet for det samlede 10. klassestilbud inkl. UU-Centret". Den igangværende reform af hele ungdomsuddannelsesområdet, de løbende lovændringer for 10. klasse, der senest er trådt i kraft pr. aug. 2010 samt ny skolestruktur tydeliggør, at 10. klasse skal målrettes de elever, som har yderligere brug for en kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I Folkeskoleloven med kommentarer præciseres det, at 10. klasse ikke er en fortsættelse af grundskolen, men overgangen til en ungdomsuddannelse. 10. klasse skal tilrettelægges som et brobygningsår mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Målgruppen for 10. klasse skal fremover være de elever, der ikke efter 9. klasse er fagligt og/eller personligt parate til direkte at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Ungepakken er en del af finanslovsaftalen og blev udmøntet i lovgivning i foråret 2010 i form af lovbekendtgørelser og bekendtgørelser på området. Ungepakke 2 drejer sig blandt andet om: Pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. for de 15-17 årige Vurdering af uddannelsesparathed Etablering af kommunale tilbud for de 15-17 årige 22

Byrådet s møde den 30-11-2010 E-vejledning og principper for fastholdelse i ungdomsuddannelserne Visse dele af loven har først virkning fra januar 2011 Pligt til aktivitet Ændringer i uddannelsesplanen Vurdering af uddannelsesparathed Indsatsen i overgangen Udvidelse af mentorordning E-vejledningen Kommunens pligter og muligheder Kommunen skal give 15-17-årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate 15-17-årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat. Som en del af implementeringen af ungepakken flyttes ansvaret for de unges uddannelsesplan til kommunerne. De har pligt til, at justere den unges uddannelsesplan, hvis ikke planen overholdes, og de har i den forbindelse også pligt til at stille relevante tilbud til rådighed for de unge. Ungepakken og 10. klasse Der er ifølge ovenstående lovændringer blevet givet mulighed for, at etablere 10. klasser på erhvervsskoler. Kommunerne får således mulighed for at indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelsen af dele af 10. kl. forløbet på erhvervsskoler samt at gennemføre kombinerede 10. klasse og erhvervsuddannelsesforløb i samarbejde med erhvervsskoler. 20/20-modellen I lov om Folkeskolen gives der følgende mulighed:»kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klassesforløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.«20/20 modellen betyder, at de 20 uger i eudgrundforløbet udløser almindeligt grundforløbstaxameter fra staten. De 20 uger med 10. klasses-fag finansieres af kommunen. Der skal ifølge folkeskoleloven også udbydes 10. klasse i kommunens eget regi. Administrationen foreslår, at placere hele kommunens 10. klassestilbud fysisk samlet i Campusområdet. Dette sker i to faser. I fase 1 placeres 10. klasse som en 20/20 ordning pr. 01.08.11 på Svendborg Erhvervsskole, hvor den kommunale del også placeres. De 20 uger på Erhvervsskolen finansieres gennem Erhvervsskolens taxameterordning. De øvrige 20 uger finansieres gennem en driftsoverenskomst mellem Erhvervsskolen og Svendborg Kommune. Den kommunale del skal ske på lejevilkår, hvor Svendborg Kommune er ansvarlig for finansieringen. I fase 2 er det visionen, at 10. klasse skal varetages af Campusområdets ungdomsuddannelserne i et nyt fællesskab, der ønskes etableret. 23

Byrådet s møde den 30-11-2010 Det kommunale 10. klassestilbud foreslås at blive en del af Rantzausminde Skole, men fysisk placeret på Svendborg Erhvervsskole. Det kommunale 10. klassestilbud skal blandt andet gennem brobygning samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser. 10. klassestilbuddet skal ses i sammenhæng med den ændrede lovgivnings intentioner i højere grad, end at placeringen skal betragtes som et element i skolestrukturændringen. Det forventes, at der vil være ca. 100 elever i 10. klasse i skoleåret 2010/11 fordelt med 50 elever i to almindelige kommunale 10. klasser og 50 elever i to 20/20-klasser, svarende til 3 kommunalt finansierede klasser. Økonomiske konsekvenser: Det forudsættes, at Erhvervsskolens finansiering fuldt ud dækker gennemførelse af undervisning af minimum to 10. klasser via taxametertilskuddet, mens kommunens finansiering maksimalt svarer til kommunens almindelige udgifter til undervisning af fire 10. klasser. I beregningerne i forbindelse med det fremlagte forslag til ny skolestruktur er der netop indregnet udgifter til fire 10. klasser. Kommunen vil derudover skulle finansiere lejeudgiften til lokaler på Erhvervsskolen i skoleåret 2011/2012 til de tre kommunale 10. klasser. Under forudsætning af, at hver af de 75 "almindelige" 10. klasses elever udløser et lokalebehov på 12 m2, vil det samlede lejemål udgøre ca. 900 m2. Den oplyste kvadratmeterpris er på 400 kr., hvilket svarer til en forventet lejeudgift i skoleåret 2010/11 på 360.000 kr. Det forudsættes, at denne pris dækker samtlige udgifter, herunder forbrugsafgifter, rengøring, inventar m.v. Etablering af det ny 10. klassestilbud forventes således at udgøre en "merudgift" på ca. 0,4 mio. kr., der vil skulle finansieres inden for den samlede økonomiske ramme i forbindelse med ny skolestruktur. Udgiften til lejen vil belaste lånerammen, der er disponeret, hvorfor der skal deponeres et beløb svarende til værdien af det lejede som den seneste offentlige vurdering ved aftalens indgåelse. Det skal dog bemærkes, at aftaler om lejemål, der kun gælder inden for et regnskabsår, kræver ikke deponering. Da det forudsættes, at der indgås et et-årigt lejemål kræver det ingen deponering. Lovgrundlag: Folkeskoleloven 19a-19e, 20, 24 Lov nr. 640 af 14. juni 2010 Lov nr. 641 af 16. juni 2010 Bek. 1311 af 15. dec. 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Indstilling: Det indstilles, at det kommunale 10. klassestilbud placeres fysisk på Erhvervsskolen på Skovsbovej kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med Svendborg Erhvervsskole, om at varetage 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen det kommunale 10. klassestilbud bliver en del af Rantzausminde Skole der ses bort fra en placering af 10. klasse tilbuddet på Byskolen 24

Byrådet s møde den 30-11-2010 forslaget om placering af 10. klasse på Erhvervsskolen på Skovsbovej sendes i høring fra den 1.december til den 22. december 2010. Efter høringsfasen tages sagen op igen på mødet i Udvalget for Børn og Unge den 12. januar 2011 og oversendes til Økonomiudvalget den 18. januar 2011 og besluttes i Byrådet den 25. januar 2011. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 26-11-2010: Indstilles. Et flertal bestående af Hanne Klit (A), Pia Dam (A), Arne Ebsen (T), Masoum Moradi (løsgænger), Jesper Kiel (Ø) og Henrik Nielsen (C) indstillede at placere 10. klasse på nuværende Byskolens matrikel. Lise-Lotte Tilsted (V), Birger Jensen (V) og Mette Kristensen (V) ønskede at fastholde indstillingen. Beslutning i Økonomiudvalget den 30-11-2010: Fremsendes. Beslutning i Byrådet den 30-11-2010: Man stemte om flertalsindstillingen fra Udvalget for Børn og Unge. For stemte: 17 (A, F, T, Ø, C og Masoum Moradi) Imod stemte: 12 (V og O). V var imod, idet man ønskede at fastholde administrationens indstillingen til Udvalget for Børn og Unge. 25

Byrådet s møde den 30-11-2010 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 22:00 Curt Sørensen Hanne Klit Grete Schødts Flemming Madsen Bo Hansen Pia Dam Christian Kaastrup Bjarne Hansen Gert Rasmussen Ove Engstrøm Henrik Nielsen Bruno Hansen Masoum Moradi Mogens Stampe Bente Bondebjerg Tina Petersen Jens Munk Arne Ebsen Lars Erik Hornemann Jesper Ullemose Birger Jensen Lise-Lotte Tilsted Morten S. Petersen Ulrik Sand Larsen Mette Kristensen Lærke Jensen Jeppe Ottosen Ulla Larsen Jesper Kiel 26

Bilag: 4.1. Svendborg Havn Baggundsnotat_160910.doc Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 231264/10

Svendborg Havn - proces for udvikling af delområde 2, 3 og 8 Baggrund Byrådet besluttede i efteråret 2009 at igangsætte udarbejdelse af en masterplan for Svendborg havn. I forbindelse med prioritering af kommunens større projekter besluttede byrådet imidlertid i foråret 2010 at prioritere igangsættelse af udvikling af delområde 2 og 3 (mellem Jessens Mole og Toldbodvej) og delområde 8 (godsbanearealet og ved Nordre Kaj), hvilket indebærer en udsættelse af masterplanarbejdet. Hele delområde 2, væsentlige dele af delområde 3 og hele delområde 8 er ejet af Svendborg Kommune. Plangrundlaget for de nævnte områder er lokalplan 349, samt de ændringer af rammebestemmelserne, der er lagt op til med forslag til Kommuneplan 2009-21 (se bilag 1). Notatet har til formål at skabe et overblik over hvilke forudsætninger der ligger til grund for planlægning og udvikling samt hvilke politiske beslutninger der skal træffes som led i udviklingsprocessen. I notatet lægges der op til beslutninger om: Rækkefølge for udvikling af områderne Opførelse af bibliotek som led i udviklingen af delområde 8? Udbuds- og planproces for delområde 2 og 3 Anvendelse og bebyggelse Værdier og områdernes karakter Svendborg kommune råder med havne- og banearealerne over nogle ekstremt attraktive arealer i investeringssammenhæng, men samtidig også over arealer som er attraktive for borgerne og som har spillet en central rolle i byens historiske udvikling. Der er altså tale om arvesølv og det er vigtigt at klargøre hvilke værdier der bør gælde for området også i fremtiden. Baseret på den hidtidige planlægning for området kan der bl.a. peges på: Områdets kulturhistoriske værdi den maritime egenart og bevaringsværdier Den fysiske sammenhæng mellem by og havn Tæthed og bymæssighed Synergier ved mødet mellem forskellige funktioner og aktiviteter Den offentlige tilgængelighed i området og til kajen og kysten Bibliotek på Svendborg havn? I rapporten Viden, Oplevelse, Sundhed fra maj 2008 blev der undersøgt forskellige scenarier for at placere et bibliotek i delområde 2 og 3 i sammenhæng med såvel anden kultur samt idræt, kommercielle 1

funktioner og boliger. Undersøgelsen viste at der var spændende synergier og udviklingsmuligheder i at kombinere disse funktioner og i øvrigt at kombinere bibliotek med en kommende trafikterminal. Der blev efterfølgende gennemført en række økonomiske beregninger på omkostningerne ved at etablere et bibliotek og opstillet forskellige modeller for finansiering. Det er imidlertid ikke lykkedes at opstille en finansieringsmodel der har muliggjort projektet, idet anlægssummen enten har været for stor ift det der synes realistisk ift anlægsbudgettet eller at der ved en lejemodel må forventes stillet krav om deponering. Byrådet har herefter ønsket en vurdering af muligheden for at gennemføre et biblioteksbyggeri indenfor delområde 8 i forbindelse med et kommunalt salg af dette. Tanken har været, at værdien af det større grundareal, som Svendborg Kommune kan sælge i delområde 8, vil kunne finansiere et nyt bibliotek. Indenfor delområde 8 er der imidlertid nogle forhold som medvirker til at begrænse værdien af området. For det første har DSB ved salget af det tidligere godsbaneareal til Svendborg kommune betinget sig at der skal ske en genforhandling såfremt arealet sælges til formål som ikke er kulturelle, dvs. f.eks. bolig- eller erhvervsformål. Det betyder, at den gevinst Svendborg kommune vil kunne få ved salg til kommercielle formål ift købssummen, for så vidt angår godsbanearealets andel af delområde 8, vil skulle tilfalde DSB. For det andet ligger Svendborg Vands pumpestation indenfor delområde 8. En flytning af pumpestationen vil beløbe sig til omkring 35 mio. kr. iht. et skitseprojekt gennemført i 2005. Alternativt vil pumpestationen skulle friholdes for ny bebyggelse eller indtænkes i udformningen af stueetagen på en ny bebyggelse i denne del af delområde 8. De to nævnte forhold betyder, at værdien af delområde 8 ved et salg vil være reduceret betydeligt. Hertil kommer andre forhold omkring såvel delområde 2,3 og 8 som kan betyde reduktion i handelsværdien (se herunder). Det vurderes derfor, at et salg af delområderne ikke vil kunne skabe økonomisk grundlag for opførelse af et bibliotek i den form og størrelse, som blev undersøgt i projektet Viden, oplevelse og sundhed. Det må således ikke forventes, at der indenfor hverken delområde 2,3 eller 8 vil kunne opnås en situation, hvor et nyt bibliotek bliver selvfinansierende. De nævnte forhold betyder, at det som grundlag for en udvikling af delområderne vil være væsentligt indledningsvis at afgøre hvor vidt et bibliotek skal indgå eller ej. Rækkefølge for udviklingsprocessen på de kommunale arealer Såfremt udviklingsprocessen for delområde 2,3 og 8 ikke indeholder offentlige funktioner i form af bibliotek eller lignende offentlige funktioner består Svendborg Kommunes rolle umiddelbart i at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag (detaillokalplaner) samt at sælge arealerne. På grund af arealernes særlige centrale status mellem by og havn kan der dog være grund til at overveje det ønskværdige i salg ift muligheden for udlejning (havnearealerne er i dag udlejet i udgangspunktet på op til 30-årige lejekontrakter). Endvidere kan der igen på grund af områdernes centrale status være grund til at salg eller udlejning sker ikke alene med baggrund i pris, men også i kvalitet. Ud fra en samlet vurdering af en række nedenfor beskrevne afklaringspunkter vil en udviklingsproces kunne igangsættes umiddelbart begyndende i delområde 2. For delområde 3 kræves der forhandlinger mht snitflader ift terminalprojektet (DSB) samt grundejere i den nordlige del af delområde 3. Endvidere vil en udvikling af delområde 3 skulle afvente færdiggørelsen af en ny busholdeplads ved Toldbodvej af hensyn til den fortsatte drift af den eksisterende rutebilstation. 2

For delområde 8 kræves der en afklaring i forhold til DSB mht værdifastsættelse af det tidligere godsbaneareal såfremt arealet ikke benyttes til kulturelle formål. En trinvis iværksættelse af et salg af de kommunale arealer kan være en fordel, dels i forhold til at sikre sig mod for stort samtidigt udbud af arealer, dels for at lære af processen. Samtidig kan der sikres en større variation i bebyggelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at der for større investorer kan ligge en fordel i at arealerne udbydes samlet. Udbud og lokalplanlægning Som det fremgår af bilag 1 findes plangrundlaget for delområderne i henholdsvis lokalplan 349 og kommuneplanforslag 2009-21. En vurdering af områderne peger på at der kan være grund til at arbejde med en væsentlig højere tæthed i delområderne end den det gældende plangrundlag åbner mulighed for (se bilag 2). En højere tæthed forudsætter dog et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan. Sædvanligvis ville en sådan planlægning gå forud for salg af de pågældende arealer. Ulempen ved først at udarbejde detaillokalplan og dernæst gennemføre et salg kan imidlertid være, at der i forbindelse med salget (og især hvis salget sker gennem offentligt udbud med flere øjne på områdets muligheder) genereres nye idéer og åbnes for muligheder der ikke var forudset i lokalplanlægningen. Konsekvensen kunne være at lokalplanlægningen så skulle gå om med stort tidsforbrug til følge. Der kan derfor være grund til at gennemføre et salg først og på baggrund heraf gennemføre lokalplanlægningen. Af salgsbetingelserne skal det så fremgå at byggeretten vil være højere end det der fremgår af den gældende lokalplan. Den efterfølgende lokalplanlægning vil således være bundet af at skulle leve op til det der er aftalt ifm salget og dermed også være af mere formel karakter. For at sikre offentlighed omkring planprocessen foreslås der derfor indledningsvis gennemført en foroffentlighedsfase, hvor spørgsmål om bl.a. bebyggelsestæthed og højder lægges ud til offentlig høring. Med baggrund i en politisk vurdering af denne foroffentlighedsfase gennemføres herefter udbudsprocessen, eventuelt i form af en grundsalgskonkurrence. Salg af kommunal jord vil sædvanligvis være omfattet af offentligt udbud, som afhængigt af omfanget (herunder spørgsmålet om bibliotek eller ej) gennemføres efter Udbudsdirektivet eller bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme (se bilag 3). I bilag 3 beskrives endvidere en mulighed for opførelse af bibliotek uden udbud (kontraktmodellen), hvilket imidlertid indebærer visse ulemper, herunder en reduceret indflydelse på projektets udformning. I delområde 2,3 og 8 er der ikke blot tale om et kommunalt salg af jord, men der knytter sig væsentlige offentlige interesser til hvilken arkitektonisk kvalitet et kommende byggeri får. Der er derfor grund til at vælge en udbudsform, hvor salget ikke alene bestemmes af prisen, men også af kvaliteten. I bilag 3 beskrives grundsalgskonkurrencen som en model, hvor der kan skabes en balance mellem pris og kvalitet. I skemaet herunder er søgt sammenfattet fordele og ulemper ved henholdsvis kontraktmodellen og salg ved udbud: 3

Udbudsform Fordele Ulemper Bemærkninger Kontraktmodel Hurtig proces Fastlagt økonomi Én reel budgiver Begrænset forudgående dialog Begrænset idéudvikling Ingen prisafprøvning Svendborg Kommune kan som planmyndighed, uanset de begrænsede muligheder for dialog med budgiver, fastlægge rammer for byggeriet via lokalplanlægning. Begrænset indflydelse på slutprodukt Denne model sikrer at der faktisk er en budgiver i en i dag kritisk markedssituation. Risiko for klagesag ved Klagenævnet for Udbud og sanktion ifm indbringelse for domstolene Når budgiver kommer med sit forslag er der mulighed for at afslå det. Men kun i sin helhed. Der kan ikke forhandles efterfølgende. Kontraktmodellen er så vidt vides uprøvet i Danmark. Svendborg Kommune vil kunne imødegå risici i den forbindelse bl.a. ved forsikringsdækning. Salg af jord via udbud med eller uden krav om opførelse af bibliotek Mulighed for at fastlægge detaljerede krav i udbudsmaterialet Indflydelse på slutproduktet Længere proces Risiko for begrænset interesse i markedet Prisafprøvning Flere projekter at vælge imellem større idérigdom 4

Konklusion Med baggrund i notatets afsnit anbefales det, At delområderne udvikles i rækkefølgen 2,3 og derefter 8, At projektudviklingen for delområde 2 og 3 omfatter kontorer, liberale erhverv, butikker og boliger, men ikke bibliotek. At delområde 2 og 3 udbydes så der tages højde for både pris og projekt. At masterplanarbejdet for hele Svendborg Havn udsættes foreløbig til efter gennemførelse af udbud og lokalplanlægning for delområde 2 og 3 At projektudviklingen for delområde 8 omfatter kontorer, liberale erhverv, lettere erhverv, butikker og boliger samt bibliotek. At der undersøges en mulighed for at udbyde en terminalbygning indenfor terminalprojektet som led i udbudet af delområde 2 At detaillokalplanlægning gennemføres i forlængelse af udbud Der forud for udbud/salg og kommune- og detaillokalplanlægning gennemføres en foroffentlighedsfase til høring af spørgsmål om bl.a. bebyggelsestæthed og højde. Salg af delområde 8 sker via kontraktmodellen. At der undersøges fordele og ulemper ved henholdsvis udlejning og salg af de kommunale arealer At administrationen udarbejder foroffentligheds- og udbudsmateriale for delområde 2 og 3 til politisk godkendelse samt procesplan for delområde 8 5

Bilag 1 Ejerforhold og planbestemmelser Delområde 2+3 Indenfor delområde 2 er matr. nr. 262-a og 262-c ejet af Svendborg Kommune. I delområde 3 er matr. nr. 690-b og 690-c ejet af Svendborg Kommune. Lokalplan 349 er en rammelokalplan, som forudsætter, at der opfølgende skal udarbejdes detaillokalplaner. Bearbejdningen af terminalprojektet har vist, at delområde 3 kan blive lidt større og delområde 2 lidt mindre end vist på illustrationen herunder, hvilket kan blive justeret ifm. detaillokalplaner. Delområde 2 og 3 kan iflg. Lokalplan 349 anvendes til centerformål, herunder også byferie og/eller hotel. Centerformål er defineret som følgende: butikker, liberale erhverv, mindre ikke generende fremstillingsog værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed, boliger samt lignende formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. Centerformål kan endvidere rumme forskellige former for lettere, ikke miljøbelastende erhverv samt uddannelse og kulturelle formål. Iht lokalplanen kan der etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker ikke større end henholdsvis 700m² og 250 m². Maksimal bygningshøjde er 12-15 m og bebyggelsesprocent 110 140. Tre eksisterende bygninger er sikret ved udpegning som bevaringsværdige i lokalplan 349. I Kommuneplan 2009-21 er butiksstørrelserne korrigeret til maks. 800 og 600 m² for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 6

Delområde 8 Hele delområde 8 er ejet af Svendborg Kommune. Delområde 8 kan iflg. Lokalplan 349 anvendes til centerformål (se herover), dog ikke detailhandelsbutikker og boliger. Maksimal bygningshøjde er 15-25 m og bebyggelsesprocent 110 140. I Kommuneplan 2009-21 er åbnet mulighed for detailhandelsbutikker og der er lagt op til at der kan være store butikker, idet dette stort set ikke er muligt andre steder i bymidten. Maksimale butiksstørrelser er fastlagt til 3500 og 2000 m² for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Desuden åbner kommuneplanen mulighed for at der også kan etableres boliger i delområde 8. Delområde 7 Spørgsmålet om igangsættelse af udviklingen indenfor delområde 7 (fremtidige byrum) har ikke været inddraget i prioriteringsdiskussionen hidtil. Det kan der imidlertid være grund til på grund af områdets tætte forbindelse med såvel delområde 2, 3 og 8. Delområde 6 er ejet af DSB og området er i princippet klart til salg. Også her skal der udarbejdes en detaillokalplan. 7

Bilag 2 Spørgsmål til afklaring ifm udbudsmateriale og lokalplanlægning i delområde 2 og 3 Arealforhold og sammenhæng med terminalprojektet Før salg af kommunale arealer kan finde sted indenfor delområde 3 skal det afklares, om der skal etableres en direkte sammenhæng med en ny terminalbygning ifm byggeri i delområde 3. Da buspladsen bliver mindre end oprindeligt forudset skal der ske en arealoverførsel fra denne til delområde 3, hvilket forudsætter køb/bytte/aftale med DSB. Endelig skal der fastlægges et samarbejde med ejerne af matr. nr. 223-c, 690-g og 690-h (Haahr, Aagaard og ejere af tidl. HK-bygning). Gældende lejeaftaler Indenfor delområde 2 og 3 har havnen et mindre antal lejeaftaler, som alle er af kortere varighed, og som ikke vil være begrænsende for igangsættelse af udvikling af området. Hvilken byggemodning og hvilken drift skal projektet bidrage til? Delområde 2 og 3 vil være særdeles interessante som projektudviklingsområde bl.a. i kraft af deres beliggenhed direkte til vandet. Denne placering betyder imidlertid også, at området er interessant for offentligheden i almindelighed. Det bør således sikres, at der bliver en stor grad af tilgængelighed for offentligheden gennem området og frem til havnekajen. Som grundlag for et udbudsmateriale bør det besluttes, i hvilken grad de bydende også økonomisk skal forpligtes til at bidrage til at sikre den offentlige adgang gennem området. Baggrunden for fastlæggelse af offentlige rum findes i Strategi for Overgangszonen. Klimasikring Indenfor de kommende 100 år vil der kunne forventes et dagligt vande på fra 0,5 til 1 meter højere end i dag (måske mere jf. de seneste vurderinger fra visse klimaforskere) og en relativt større vandstandsstigning ved stormflod. Det vil derfor være nødvendigt enten at fastlægge bestemmelser i udbudsmaterialet for hvordan projektet skal sikres mod oversvømmelse eller lade de bydende fremkomme med idéer hertil. Skal delområdet hæves som en plint, skal der stilles krav til hvad der ikke kan placeres i stueetagen eller skal projektet indgå i en samlet inddæmning af havneområdet? Den særlige problemstilling i delområde 2 og 3 er at der ligger bevaringsværdige bygninger fremme mod Jessens Mole hvor terrænet således ikke umiddelbart kan hæves. Støjforhold kortlægges og analyseres Støj fra eksisterende havnerelateret virksomhed kan blive en binding for hvilke aktiviteter der kan etableres i delområde 2 og 3. Svendborg kommune har gennemført en støjkortlægning for hele havneområdet. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet skal det sandsynliggøres hvilke aktiviteter der kan finde sted, ligesom de bydende må pålægges at dokumentere støjforholdene ift den konkrete bygningsudformning. Jordforurening kortlægges og analyseres For den (mindre) del af områderne der er tidligere baneareal foreligger der viden ud fra boringer gennemført af DSB. Derudover er der af Svendborg Kommune foretaget en historisk kortlægning, men detaljerede undersøgelser har afventet en mere præcis viden om den fremtidige anvendelse. Grunden vil ved et udbud være af jo større værdi, des bedre jordforureningen er kortlagt. 8

Arkitektur Den gældende rammelokalplans krav vedr. højder og tætheder skal genovervejes og der skal stilles krav i udbudsmaterialet til hvordan en ny bebyggelse skal spille sammen med nabobebyggelser. Det skal herunder undersøges, om der med DSB kan etableres et samarbejde om at knytte en kommende terminalbygning (som vil ligge på DSB-areal) sammen med delområde 2 og 3. Den tæthed der gælder i rammelokalplanen er ganske lav, set ift bymidten i øvrigt. Hvis der ønskes et bykvarter der spiller sammen med den øvrige bymidte bør bebyggelsesprocenten derfor hæves. Udgangspunktet for udbudsmaterialet bør være nogle rammer der sikrer en opdeling i byggezoner og offentlige byrum, således at intentionerne fra projektet Overgangszonen fastholdes. Parkeringsforhold Rammelokalplanen fastlægger, at parkering skal ske under terræn og ske ud fra en samlet plan. Projektet Viden, oplevelse, sundhed viste, at etableringen af p-pladser under terræn vil være særdeles omkostningstung. Af hensyn til ønsket om at skabe stor tæthed og bymæssighed bør dette krav imidlertid fastholdes. Alternativt kan der tilvejebringes parkering udenfor projektområdet. Ifm terminalprojektet kan der tilvejebringes et mindre antal p-pladser, som imidlertid skal dække et p-behov knyttet til terminalfunktionen (og som vil give en ikke fuld kompensation for de p-pladser der nedlægges langs Toldbodvej). Parkeringsbehovet ifm terminalen kan imidlertid reduceres efter at alle tog nu standser ved Svendborg Vest, hvor der er udlagt reservearealer til parkering. Spørgsmål til afklaring ifm udbudsmateriale og lokalplanlægning i delområde 8 Anvendelse Som beskrevet ovenfor er der med kommuneplanforslaget åbnet for både detailhandel og boliger i delområde 8. Det bør imidlertid ifm et udbudsmateriale sikres, at der bliver skabt et blandet bykvarter. Muligheden for at bygge store butikker bør ikke føre til at området bliver et rendyrket centerområde, som vil være fremmed for bymidten som helhed. Det bør også overvejes hvilke boligtyper der er ønskværdige. Hvilken byggemodning og hvilken drift skal projektet bidrage til? Delområde 8 er interessant for investorer i kraft af sin gode placering ift det overordnede vejnet og især dets fantastiske placering ud til en sydvestvendt kaj og et område, der i lokalplan 349 (delområde 7) er udlagt som offentligt byrum. Denne placering betyder imidlertid også, at hele området er interessant for offentligheden i almindelighed. Det bør således sikres, at der bliver en stor grad af tilgængelighed for offentligheden gennem området og frem til havnekajen. Som grundlag for et udbudsmateriale bør det besluttes, i hvilken grad de bydende også økonomisk skal forpligtes til at bidrage til at sikre den offentlige adgang gennem området. Det skal endvidere afklares om de bydende skal medvirke til anlæggelse og drift af delområde 7, eventuelt ved at dette område indregnes som del af deres friareal. Bevaringsværdige bygninger Forud for udarbejdelse af udbudsmateriale skal det vurderes, hvilke bevaringshensyn der skal tages ift eksisterende bebyggelse i delområdet. I en kortlægning gennemført af Kulturarvsstyrelsen er de små boder i fronten mod Nordre Kaj samt havnens tidligere mandskabsbygning blevet udpeget som bevaringsværdige. Klimasikring Der henvises til afsnit vedrørende delområde 2 og 3. 9

Støjforhold kortlægges og analyseres Der henvises til afsnit vedrørende delområde 2 og 3. Jordforurening kortlægges og analyseres Der henvises til afsnit vedrørende delområde 2 og 3. Fastlæggelse af vilkår omkring pumpestation Såfremt pumpestationen på Ndr. Kaj ønskes bevaret skal der i udbudsmaterialet defineres vilkår for fremtidig sameksistens med nye anvendelser. Det kan være afstandskrav eller krav ifm indbygning af pumpestationen i fremtidig bebyggelse. Såfremt nye anvendelser forudsætter en nedlæggelse af pumpestationen skal der foretages en vurdering af udflytningsmuligheder. Der er i 2005 udarbejdet skitseprojekt for en flytning af pumpestationen til Østre Havnevej. Arkitektur Den gældende rammelokalplans krav vedr. højder og tætheder skal genovervejes og der skal stilles krav i udbudsmaterialet til hvordan en ny bebyggelse skal spille sammen med nabobebyggelser. Den tæthed der gælder i rammelokalplanen er ganske lav, set ift bymidten i øvrigt. Hvis der ønskes et bykvarter der spiller sammen med den øvrige bymidte bør bebyggelsesprocenten derfor hæves. Det skal overvejes, om udbudsmaterialet skal fastlægge nogle rammer der sikrer en opdeling i byggezoner og offentlige byrum. Vilkårene for bebyggelse i delområde 8 kan adskille sig fra delområde 2 og 3, idet delområde 8 ikke på samme måde indgår i et tæt samspil med flere nabokvarterer. Bebyggelsens karakter på Nordre kaj er mere rå og præget af nærheden til store bygningsvolumener i form af siloer på Østre Kaj og frøsiloen, nu ombygget til boliger. Man kan således forestille sig et kvarter, som indeholder såvel tæt som høj bebyggelse. Parkeringsforhold Det har vist sig vanskeligt at etablere tilstrækkelige parkeringsfaciliteter ved Jessens Mole og også af hensyn til den fremtidige anvendelse på Frederiksø kan det blive nødvendigt at etablere samlede parkeringsfaciliteter, måske i form af p-hus et sted på havnen. Delområde 8 vil være en central placering med god vejadgang. Konsekvens ved ikke kulturelle formål: ny prisfastsættelse i samarbejde med DSB Som nævnt har DSB ved salget af det tidligere godsbaneareal til Svendborg kommune betinget sig at der skal ske en genforhandling såfremt arealet sælges til formål som ikke er kulturelle, f.eks. bolig- eller erhvervsformål. Forud for et udbud bør der derfor i samarbejde med DSB fastlægges en procedure herfor. Bibliotek? Såfremt der arbejdes videre med et bibliotek skal der udarbejdes et byggeprogram inden udbud. Gældende lejeaftaler og muligheder for genhusning Længst løbende lejekontrakt er med Baltic Towing/Svendborg Bugsér (matr. nr. 30-ak), som gælder frem til 2021. De øvrige lejekontrakter er af kortere varighed, som ikke vil være begrænsende for igangsættelse af en udviklingsoproces. Svendborg Bugsér er en virksomhed som forholdsvis let kan flyttes og som ikke funktionelt er afhængig af direkte kajadgang. Virksomheden har tidligere udtrykt interesse for flytning til Frederiksøen. 10

11

Bilag 3 Udbud Forud for en beslutning om valg af udbudsform skal der tages stilling til om arealet overdrages med krav om opførelse af bibliotek (løsning 1) eller om areal skal sælges uden krav om bibliotek (løsning 2). Når denne beslutning er truffet skal det vurderes hvilken udbudsform der vil være at foretrække, herunder vurderes hvilke af de ovenfor nævnte dele af beslutningsgrundlaget, der skal være på plads inden udbudsmaterialet kan udfærdiges. Ved valg af udbudsform skal det også overvejes, at der for både delområde 2,3 og 8 er tale om nogle af byens mest attraktive arealer. Det betyder dels at der bør sikres maksimal politisk og offentlig mulighed for påvirkning af områdernes fremtidige udformning, hvilket bl.a. kan ske ved en arkitektkonkurrence. Løsning 1 Ved salg med krav om opførelse af bibliotek skal det ske i overensstemmelse med udbudsdirektivet. Der skal tages stilling til følgende: 1) Placering af bibliotek 2) Valg af udbudsform 2a) Offentligt udbud 2b) Begrænset udbud 5) Valg af kontraktstrategi 2c) Konkurrence præget dialog 2d) Opførelse uden EU-udbud Løsning 2 Ved salg af areal (uden krav om opførelse af bibliotek) skal det ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Det følger heraf, at kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at sælge til markedspris, medmindre der varetages en saglig kommunal interesse. Der skal tages stilling til følgende: 1) Valg af tildelingskriterier 1a) Ejendommen sælges til højeste bud - Annoncering uden pris - Annoncering til fast pris - Annoncering med mindstepris 12

Udbudsformer 1b) Ejendom sælges til bedste tilbud, hvori der lægges vægt på både pris og projekt (denne model er anvendt ved salg af areal ved Grenvænget, der blev solgt til Kaysen). Offentligt udbud Ved offentligt udbud kan alle interesserede leverandører rekvirere udbudsmaterialet og afgive tilbud. Tilbuddene afgives på baggrund af samtidig annoncering (udbudsbekendtgørelse) i landsdækkende og lokale aviser samt fagblade. EU-udbud skal endvidere annonceres i EF-tidende. Ordren tildeles ud fra de offentliggjorte tildelingskriterier. Der må ikke forhandles med tilbudsgiverne. Fordelen ved offentligt udbud er, at der åbnes for den bredeste konkurrence, da alle potentielle tilbudsgivere har mulighed for at byde på opgaven. Samtidig er processen kortere end ved begrænset udbud. En ulempe er til gengæld, at det kan være ressourcekrævende at gennemgå alt for mange tilbud og der kan være risiko for at nogle ikke ønsker at byde, da chancen for at vinde er mindre end ved begrænset udbud. Tilbudsgiverne har mange omkostninger med at lave tilbud og man bør derfor først og fremmest anvende offentlige udbud i de situationer, hvor der ikke skønnes at være alt for mange potentielle tilbudsgivere. Begrænset udbud Et begrænset antal leverandører opfordres til at byde på opgaven. Det giver kommunen færre tilbud at vurdere, men forlænger processen. Såfremt der er tale om et salg af areal uden tilknyttet projekt vil det begrænsede udbud ikke kunne anvendes. Ved begrænset udbud foregår valget af leverandør i to trin: En prækvalifikation og en egentlig tilbudsgivning. Udbudsforretningen offentliggøres ved, at der annonceres efter interesserede tilbudsgivere. Ud fra nogle offentliggjorte udvælgelseskriterier opfordres (prækvalificeres) et antal leverandører til at byde på opgaven. Ved begrænset udbud kan tilbud således kun afgives af dem, som kommunen indbyder eller opfordrer til at byde. Ordren tildeles som ved offentligt udbud ud fra nogle tildelingskriterier, der er fastlagt på forhånd. Forskellen på udvælgelses- og tildelingskriterier er, at udvælgelseskriterier handler om tilbudsgivernes formåen, mens tildelingskriterierne handler om selve tilbudet. En fordel ved begrænset udbud er, at det kan reducere antallet af endelige tilbud, der skal vurderes og budgiverne har større chancer for at vinde. En ulempe er, at udbudsprocessen bliver forlænget, da den både omfatter en prækvalifikations- og en tildelingsfase. Udbud efter forhandling Kommunen får her ret til at forhandle med udbyderne. Men udbudsformen kan kun benyttes i særlige tilfælde, hvor andre udbudsformer er uhensigtsmæssige. 13

Udbud efter forhandling tager hensyn til de særlige situationer, hvor de to andre udbudsformer ikke kan tilfredsstille kravet om egnede tilbud. Der er således ikke almindelig adgang til at anvende udbud efter forhandling under de klassiske udbudsdirektiver (Tjenesteydelsesdirektivet, Vareindkøbsdirektivet samt Bygge- og anlægsdirektivet). I Forsyningsvirksomhedsdirektivet er der imidlertid åben adgang til anvende udbud efter forhandling. Denne udbudsform kan kun anvendes, når samtlige de modtagne tilbud ved et offentligt eller begrænset udbud enten ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige. Det er desuden en betingelse, at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt. Det gælder fx finansieringsbetingelser, leveringsfrister, tekniske specifikationer mv. Et tilbud er fx ikke forskriftsmæssigt, hvis det ikke stemmer overens med udbudsbetingelserne, når tilbudsprisen ikke er fastsat under normale konkurrencevilkår, eller når det indeholder klausuler, der giver urimelige fordele. Et tilbud kan være uantageligt, hvis det er afgivet for sent, hvis tilbudsgiveren ikke har haft de fornødne kvalifikationer eller hvis buddet er alt for højt eller unormalt lavt. Udbudsformen kan desuden anvendes, når kontraktvilkårene ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at ordren kan tildeles ved at vælge det bedste bud i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud. Det kan fx dreje sig om intellektuelle tjenesteydelser eller ydelser knyttet til forsikrings-, bank- eller investeringsvirksomhed. En fordel ved udbud efter forhandling er, at det giver ret til at forhandle med tilbudsgiverne. En ulempe er, at udbudsformen kun kan benyttes i meget begrænset omfang. Modellen er endvidere ressource- og tidkrævende. Projektkonkurrencer Den frieste af udbudsformerne anvendes især ved byggeopgaver o.l. Den giver tilbudsgiverne et stort spillerum, men begrænser kommunens kontrol med resultatet. En særlig form for udbud er projektkonkurrencer, der kan bruges i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. De anvendes især i forbindelse med større byggeopgaver, arkitektkonkurrencer, ITudviklingsprojekter mv. Det særlige ved projektkonkurrencer er, at der nedsættes en bedømmelseskomité, at der ikke som udgangspunkt er pligt til at indgå kontrakt, og at kommunen har ret til at forhandle med konkurrencedeltagerne. Projektkonkurrencer foregår normalt efter prækvalifikation, men kan være åben for alle. Antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage, skal fastsættes, så det sikrer reel konkurrence. En fordel ved projektkonkurrencer er, at det giver tilbudsgiverne stor frihed til at komme med egne løsningsforslag. Kommunen kan nøjes med at beskrive de behov, den ønsker dækket, og overlade det til konkurrencens deltagere at foreslå løsninger, der kan opfylde behovet. Samtidig giver det mulighed for at forhandle med vinderen, hvis kommunen har forpligtet sig til at indgå aftale. En ulempe ved projektkonkurrencerne er, at ordregiveren kun har begrænset kontrol med indholdet i det endelige projekt. 14

Bedømmelseskomiteen skal bestå af personer, som er uafhængige af deltagerne i konkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i konkurrencen, skal mindst en tredjedel af komiteens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer. Bedømmelseskomiteen skal være uafhængig, når den træffer afgørelser og udtaler sig. Det må kun ske ud fra de kriterier, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen. Her skal det også nævnes, at komiteens afgørelser er bindende. Der er ingen pligt til at indgå kontrakt efter en projektkonkurrence. Ønsker man efterfølgende at indgå kontrakt med en eller flere vindere af konkurrencen, skal det i bekendtgørelsen fastsættes som et vilkår. De nærmere vilkår for kontrakten kan i så fald forhandles mellem parterne. Her følger man reglerne om udbud efter forhandling uden forudgående annoncering. Har man derimod ikke fastsat det som et vilkår i bekendtgørelsen, skal opgaven i stedet udbydes efter de normale udbudsprocedurer. Grundsalgskonkurrence Grundsalgskonkurrencen er en særlig udbudsmetode der giver kommuner og andre offentlige instanser mulighed for at få tilbud på køb af et grundareal samtidig med at de bydende afleverer et projekt for den påtænkte bebyggelse på arealet. Konkurrencen er således ikke en egentlig arkitektkonkurrence idet den henvender sig til investorer / byggefirmaer (som derefter samarbejder med arkitektfirmaer). Der kan konkurreres på tilbudspris for køb af grunden, men udbyderen kan også vælge at låse salgsprisen fast ved hjælp af en eller flere uafhængige ejendomsmæglervurderinger. Det betyder at man udelukkende konkurrerer på projektets udformning og kvalitet. Tildeling af et vederlag til konkurrenceholdene vil virke motiverende, uanset hvilken udbudsform der anvendes. Fordelen ved konkurrenceformen er at projektkonkurrence og udbud klares i én og samme proces. Udbyderen skal altså ikke først afholde en arkitektkonkurrence og dernæst bruge tid på et offentligt udbud om grundsalget. En anden væsentlig fordel (ift. arkitektkonkurrence med efterfølgende grundudbud) er at arkitekt og investor selv har 'fundet hinanden' hvilket burde fremme et godt samarbejdsklima mellem parterne. Ligesom i totalentreprisekonkurrencerne anbefales det at man konkurrerer på basis af en fast salgspris. Det betyder at kommunen undgår at bringe sig selv i en situation hvor den må fravælge høj arkitektonisk kvalitet til fordel for en lidt bedre salgspris. Opførelse uden EU-udbud Kommunen er forelagt en model, hvor en investor tilbyder kommunen at opføre et bibliotek på havnen. Investor udarbejder projektforslag til nyt bibliotek og anviser egnet biblioteksareal på havnen. Konstruktionen forudsætter, at kommunen lejer arealet ud til investor og at kommunen køber biblioteket for lejesummen. Det er imidlertid en forudsætning, at kommunen ikke påvirker projekteringsforslaget, samt at kommunen enten accepterer eller afviser projektforslaget i sin helhed. Fordelen ved fremgangsmåden er at et byggeri hurtigt vil kunne igangsættes. På den negative står at kommunens mulighed for at påvirke projektet er mindre end ved et sædvanligt udbud et projektforslag fra budgiveren skal godkendes eller forkastes i sin helhed. Det skal dog bemærkes, at kommunen uanset de 15

begrænsninger der ligger i kontraktmodellen mht indflydelse på projektets nøjere udformning, fortsat har indflydelse via rollen som planmyndighed. 16

Bilag: 6.1. 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 243947/10

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der fastlægges vilkår for, hvorledes bevillingerne må udnyttes. Driftsbevillinger gives til: Driftsudgifter og indtægter Statsrefusion Renteudgifter og indtægter Afdrag på udlån Afdrag på optagne lån Tilskud og udligning, samt refusion af købsmoms Skatter Tillægsbevilling til driftsbevillinger Så snart det i årets løb konstateres, at de beløbsmæssige eller materielle vilkår for en given bevilling, ikke kan overholdes, påhviler det direktøren at forelægge sagen for fagudvalget med indstilling om eventuel ansøgning om tillægsbevilling. Direktøren skal overfor fagudvalget gøre opmærksom på eventuelle muligheder for finansiering af tillægsbevillinger indenfor udvalgets bevillinger. Eventuel overførsel af beløb fra andre bevillinger er principielt også en tillægsbevilling - se under bevillingsomplacering. Medfører tillægsbevillingsansøgningen forbrug af likvide aktiver (kassebeholdningen) anføres dette. Såfremt tillægsbevillingen også skal have virkning for budgetgrundlaget for kommende overslagsår, skal dette anføres i forbindelse med ansøgningen. Tillægsbevillingsansøgningen ledsages af en indstilling, der nærmere redegør for begrundelsen for ansøgningen. Direktørens indstilling til fagudvalget skal være ledsaget af bemærkninger fra Økonomi vedrørende kontering, budgetbeløb, forbrug og den foreslåede finansiering. Tillægsbevillingsansøgningen fremsendes med udvalgets indstilling til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget foretager herefter indstilling til Kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse med hensyn til tillægsbevillingens godkendelse. Bevillingsomplacering Hvor der ønskes overført beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling til en anden drifts- eller anlægsbevilling har Kommunalbestyrelsen bemyndiget Økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger. Bemyndigelsen omfatter alene omdisponeringer mellem givne drifts- og anlægsbevillinger indenfor hovedkontiene 0-6. C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Det er en forudsætning, at Økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midler træffes efter forudgående forhandling med de stående udvalg. Kræves der overførsel af midler fra et udvalgsområde til et andet kræves således samtykke fra begge udvalg. Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af særskilt bevilling for hvert enkelt bygge- og anlægsprojekt. Anlægsbevillinger kan være flerårige og gælder til projektet er afsluttet. Anlægsbevillinger gives til: Anlægsudgifter og indtægter herunder projekthonorar/løn og projektudgifter Udlån, forøgelse Låneoptagelse Det bemærkes, at ved optagelse af 1-årige anlægsprojekter i kommunens investeringsoversigt for det kommende budgetår, har Kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen meddelt anlægsbevilling til det pågældende arbejde og beløbet skal alene frigives af Økonomiudvalget. Ved anlægsprojekter der løber over flere år, skal særskilt anlægsbevilling meddeles af Kommunalbestyrelsen. Anlægsbevillingen optages i budgettet under det pågældende fagudvalg og frigives via Økonomiudvalget til fagudvalget. Anlægsbevillingen deles op i forhold til ansvarsområdet for Miljø og Teknik samt fagdirektørområdet ud fra gældende kontoplan. Projekteringsudgifter opgøres og frigives særskilt, herunder udgifter til intern projektledelse og øvrige projektudgifter. Anlægsprojekt: Proceduren for et bygge- og anlægsprojekt er, at det pågældende direktørområde i samarbejde med direktørområderne Miljø og Teknik, Kultur og Plan samt Økonomi nedsætter en projektgruppe, der har til opgave at opstille forslag til et byggeprogram eller programoplæg samt at igangsætte og gennemføre det konkrete byggeri. Byggeprogrammet/programoplægget skal godkendes i fagudvalget. Udvalget for Miljø og Teknik er byggeudvalg og har det faglige ansvar og forestår som byggeudvalg alle opgaver vedrørende planlægning/forberedelse og gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter. Såfremt et bygge- og anlægsprojekt udliciteres, forestår Direktørområdet for Miljø og Teknik samt Udvalget for Miljø og Teknik i samarbejde med det pågældende direktørområde samt fagudvalg, licitationen. Fagudvalget har beslutningskompetencen ved valg af projekt, når udbudsformen er totalentreprise, herunder omvendt licitation, med rådgivning fra Udvalget for Miljø og Teknik samt ved arkitektkonkurrence. Udvalget for Miljø og Teknik har beslutningskompetencen ved øvrige udbudsformer. C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Hvis der er afgivet en samlet anlægsbevilling i forbindelse med projektstart, har det pågældende direktørområde og fagudvalget ansvaret for, at der sker en revurdering af bevillingsbehovet senest i forbindelse med afholdelsen af licitationen. Det samlede projekt behandles af fagudvalget, der herefter indstiller anlægsbevillingen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Styregruppe: Det overordnede ansvar for den økonomiske styring af bygge- og anlægsprojekter ligger på direktørniveau, hvor der er etableret en styregruppe for alle kommunens anlægsprojekter. Styregruppen består af direktørerne for områderne Social og Sundhed, Børn og Unge, Miljø og Teknik, Kultur, Plan og Erhverv samt Økonomi. Formandsposten skifter afhængigt af de projekter, der behandles. Styregruppen forholder sig til og har beslutningskompetencen i forhold til 1) økonomi 2) kvalitet 3) tids- og handleplan Såfremt et medlem af styregruppen er forhindret i at deltage i et møde, sendes en afdelingschef med beslutningskompetence. Projektgruppe Ved sammensætningen af projektgruppen skal der være fokus på de kompetencer, der er behov for i projektarbejdet. Kultur, Plan og Erhverv samt Økonomi skal minimum være repræsenteret med et ad hoc-medlem. Fagområdet udpeger en projektleder der leder projektgruppen indtil byggeprogrammet er udarbejdet, hvorefter det overgår til projektlederen for Miljø og Teknik. Begge deltager i projektgruppen under hele forløbet. Bevillingsansøgning: Det påhviler den pågældende direktør og fagudvalg at udarbejde og fremsende bevillingsansøgning gennem Økonomiudvalget til godkendelse i Kommunalbestyrelsen, forinden et anlægsarbejde iværksættes. Bevillingsansøgningen, der principielt skal omfatte hele det pågældende anlægsprojekt, der kan strække sig over flere regnskabsår, kan eventuelt opdeles i flere enkeltbevillinger, f.eks. således, at der først søges bevilling til udførelse af projektering m.v. og derefter til de resterende arbejder. Direktørens indstilling til fagudvalget skal være ledsaget af bemærkninger fra Direktørområdet Økonomi vedrørende kontering, budgetbeløb, forbrug og den foreslåede finansiering. Direktørens bevillingsansøgning samt indstilling skal som minimum ledsages med oplysning om: de forventede samlede anlægsudgifter/anlægsindtægter specificeret i henhold til standardkontoplanen herunder internt honorar. kortfattet projektbeskrivelse for byggeprojektet samt henvisning til eventuelle godkendte sektorplaner for det gældende område. forholdet til kommunens senest godkendte investeringsplan m.v. tidsplan og udbetalingsplan. opgørelse over afledte driftsudgifter/driftsindtægter. C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Betaling af regninger: Regninger vedrørende fagområdets bevillingsansvar, sendes til et EAN-nummer under det pågældende direktørområde, som er ansvarlig for attestation/bogføring/betaling og anvisning. Øvrige regninger sendes til et EAN-nummer under Direktørområdet for Miljø og Teknik, som er ansvarlig for attestation/bogføring/betaling og anvisning. Budgetopfølgning og likviditetsbudget: Projektlederne fra henholdsvis Miljø og Teknik samt fagområdet har ansvaret for budget- og likviditetsopfølgningen i samarbejde med økonomikonsulenterne. Budget- og likviditetsopfølgningen er en del af den løbende afrapportering til fagudvalg og Økonomiudvalg. Anlægsregnskab: Når bygge- og anlægsprojektet er afsluttet, udarbejder Direktørområdet for Miljø og Teknik byggeregnskab jævnfør anlægsbevilling til det pågældende direktørområde, som i samarbejde med økonomikonsulenterne udarbejder endeligt anlægsregnskab, og indstiller det til Økonomiudvalget via fagudvalget. Såfremt en anlægsbevilling kræver ændring af det rådighedsbeløb, der er afsat til projektet, skal der ansøges særskilt herom, jfr. punktet "Tillæg til rådighedsbeløb". Rådighedsbeløb Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse tage stilling til budgettets rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder specificeret på udvalgsniveau. Rådighedsbeløb i budgettet er étårige og skal anføres under de udvalgsområder, som det pågældende anlægsprojekt vedrører. Det er en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der foreligger en anlægsbevilling og at der på budgettet er afsat de nødvendige rådighedsbeløb samt at rådighedsbeløbet er frigivet. Rådighedsbeløbet skal frigives via fagudvalgets indstilling til Økonomiudvalget. I forbindelse med ansøgning om frigivelse udarbejdes et likviditetsflow for projektet. Er anlægsbevillingen flerårig skal der i hvert regnskabsår fremsendes anmodning om frigivelse af rådighedsbeløb. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til endelig frigivelse af rådighedsbeløb til Økonomiudvalget efter indstilling fra fagudvalget. Erstatningssager op til 25.000 kr. ved anlægsarbejder kan afgøres administrativt af Direktørområdet for Miljø og Teknik indenfor de godkendte anlægsbevillinger og frigivne rådighedsbeløb. Bemyndigelsen gælder ikke ved jordkøb. Erstatninger over 25.000 kr. i enkeltsager skal godkendes særskilt af fagudvalget. Tillægsbevilling til anlægsbevillinger Så snart det må forventes, at en given anlægsbevilling ikke kan overholdes og forud for eventuel budgetoverskridelse, påhviler det Direktørområdet for Miljø og Teknik at orientere det pågældende C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb direktørområde herom. Det pågældende direktørområde og fagudvalg skal ansøge om tillægsbevilling til anlægsbevillingen. Tillægsbevilling til anlægsbevilling ansøges på samme måde som selve anlægsbevillingen, jfr. punktet "Anlægsbevillinger" foran. Tillægsbevillingsansøgningen ledsages af en indstilling, der nærmere redegør for begrundelsen for ansøgningen. Tillæg til rådighedsbeløb Så snart det må forventes, at den del af en anlægsbevillings udgifter og indtægter, der forfalder indenfor regnskabsåret, overstiger de afsatte rådighedsbeløb for samme år, påhviler det vedkommende direktørområde og fagudvalg at fremsende ansøgning om tillæg til rådighedsbeløb. Tillæg til rådighedsbeløb ansøges på samme måde som selve rådighedsbeløbet, jfr. punktet "Rådighedsbeløb" foran. Tillægsbevillingsansøgningen ledsages af en indstilling, der nærmere redegør for begrundelsen for ansøgningen. Omplacering vedr. rådighedsbeløb Omplaceringer vedrørende rådighedsbeløb under dranst 3 - anlæg, skal behandles af Økonomiudvalget efter indstilling fra fagudvalgene. Registrering Tillægsbevillinger Efter bevillingsansøgningens behandling i Kommunalbestyrelsen fremsender Direktionssekretariatet meddelelse herom til Økonomi samt pågældende direktør. Direktørområdet Økonomi forestår al registrering af såvel tillægsbevillinger som anlægsbevillinger og tillæg til rådighedsbeløb. Registreringen skal ske uden unødig forsinkelse, således at økonomisystemet altid er opdateret i størst mulig grad. I samarbejde med det pågældende direktørområde sørger Direktørområdet Økonomi for, at tillægsbevillinger, der påvirker budgetgrundlaget for kommende overslagsår, indarbejdes i de kommende års budgetrammer med den ønskede virkning. Registreringsgrundlaget, det vil sige meddelelserne fra Kommunalbestyrelsen, skal opbevares på betryggende måde i Direktørområdet Økonomi samt i det pågældende direktørområde. Omplaceringer Direktørområdet Økonomi sørger for at der foretages registrering/indberetning af de ønskede omplaceringer og kontrollerer, at omplaceringerne ikke strider mod de vedtagne bevillingsregler, og at der ikke gennem budgetvedtagelsen er taget forbehold over for det eller de pågældende beløb. C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Det pågældende direktørområde kontrollerer, at de ønskede omplaceringer ikke strider mod fagudvalgets bestemmelser. Omplaceringsansøgningen ledsages af en indstilling, der nærmere redegør for begrundelsen for ansøgningen. Såfremt en omplacering også skal have virkning for budgetgrundlaget for overslagsårene, skal dette anføres i forbindelse med ansøgningen. Direktørområdet Økonomi sørger for i samarbejde med det pågældende direktørområde, at den ønskede virkning indarbejdes i de kommende års budgetrammer. Svendborg den Byrådet C:\Users\okrmet\Documents\CaseNo10-22263_#1474120_v1_3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb.doc Senest udskrevet den 09-11-2010 11:04:00

Bilag: 7.1. Kortbilag, Holmdrupvej 4 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 271827/10

Bilag: 8.1. tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 263210/10

Miljø og Teknik Oktober 2010 nr. 10-27776 Udkast Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008 2012 Svendborg Kommune for Tankefuld nord og syd for Hellegårdsvej. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse Side A. B. C. D. E. F. G. H. I. J. K. L. Indledning...3 Lovgrundlag...3 Baggrund for tillægget...3 Plan for området...3 Begrundelse for retningslinier...5 Videre myndighedsbehandling...8 Kommende vandplaner...8 Betalingsvedtægt...9 Miljøvurdering...9 Procedure for vedtagelse og klagemulighed...10 Ordforklaring...10 Bilag 1...11 Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 2 af 11

A. Indledning Tillæg 4 til Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2008-2012 har til formål at ind drage et område til en ny bydel, der vil bestå af boliger, virksomheder og of fentlige institu tio ner, nord og syd for Hellegårdsvej. Spildevandet føres til kloak, medens tag- og over fla devand (regn vand) behandles indenfor området, inden det ledes vi dere til vandløb. Tillægget skal give Svendborg Kommune det nødvendige planlægningsgrundlag til at ind drage området under offentligt kloakopland. Herudover skal tillægget sikre, at der kan etableres de nødvendige stikledninger i området, og at der reserveres are al udlæg til eta blering af regn vandsbassin og bortledning af regnvand. Tillægget er udarbejdet af Svendborg Kommune, Miljø og Teknik. B. Lovgrundlag Tillægget til Spildevandsplanen er udarbejdet jf. Miljøbeskyttelsesloven 32 og Spilde vands bekendtgørelsen 5 (Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007). C. Baggrund for tillægget Svendborg Kommune har udarbejdet lokalplanforslag nr. 540, Sofielund, Tankefuld Nord, for et areal på knap 34 ha til fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse. Lokal pla nen er første del af det nye byområde, der forven tes at skulle rumme mere end 3.000 boliger, virksomheder og offentlige institutioner. Den første del, der lo kal planlæg ges, rummer 700-800 boliger sammen med virksom heder og insti tu tio ner. Spildevandsplanen dækker et område på 83 ha og forventes at kunne rumme ca. 1.500 boliger. Udbygnings planen for dette område vil være ca. 10 år. Området ligger i en kommende byzone. En del af området er i Spildevandsplanen for 2008 2012 udlagt som et areal, hvor kloa ke ringen skal vurderes i forbindelse med nye lokalplaner. Den øvrige del er ud lagt til, at de en kelte ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning. Brugen af den nye bydel er en ændring i forhold til den hidtidige spildevands planlægning, og derfor skal ændrin ger ne indgå i spildevandsplanen ved et tillæg. D. Plan for området 1. Hovedmål for området Tag- og overfladevand skal behandles indenfor planområdet, inden det naturligt ledes videre til recipienterne. I anlægsfasen skal der tages hensyn til vandløbene. Husspildevandet ledes via offentlige spildevandskloakker til det kommunale renseanlæg. 2. Retningslinier for tag- og overfladevand (regnvand) Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 3 af 11

Regnvand opdeles i privat og i kollektive bortskaffelse. Ved privat bortskaffelse forstås opsamling og vid e re transport fra en enkelt e jendom (fx parcelhus, andelsboligforening, etageejendom) eller et afgrænset boligområde, ejet og drevet af en grundejerforening. Ved kollektive bortskaffelse forstås anlæg som ledninger og bassiner, der sam ler regn vand fra de enkelte ejendomme, veje og pladser. En stor del af tagfladerne skal være grønne, dvs. beklædes med beplantning. Antal og arealer fastlægges i lokalplanerne. 2.1 På enkelt ejendomme må der ikke ske nedsivning af regnvand. Ved de kol lektive an læg kan der ske nedsivning efter nærmere undersøgelser af jord bundsforholdene. 2.2 Der kan ikke gives tilladelse til udledning til områder med stillestående vand, fx mo se, sø og vandhul. 2.3 Regnvand fra ejendommene og veje skal ledes via åbne render, som er tætte i bun den til fælles kollektive afløb. Gentagelsesperioden for fuld udnyttelse (overløb) af render og rør er mini mum 1 år i de private anlæg og 5 år i de kollektive anlæg. 2.4 Regnvand fra større veje med en årsdøgntrafik1 større end 1.000 biler skal ren ses inden afledning til recipienter. Regnvand fra mindre veje med en årsdøgntrafik mindre end 1.000 biler og pladser kan afledes uden videre rensning til recipienter via regnvandsbassiner. 2.5 Regnvandsbassiner skal dimensioneres efter følgende funktionskrav: Afledningen til recipienter må ske med 1 l/s/ha, dog maksimum 5 l/s. Gentagelsesperioden for opstuvning til terræn er mi ni mum 5 år. Udløb skal være dykket. 2.6 Maksimale befæstigelsesgrader: Der henvises til Spildevandsplan 2008-2012, afsnit 2. 2.7 Klimatilpasning: Generelt skal der lægges en spildevandskoefficient ind i alle beregninger på 1,25. 3. Retningslinier ved anlægsfaser 3.1 I anlægsfasen skal oppumpet grund vand neddrosles til samme vandmængde som for tag- og over fladevand inden udledning til recipienter. Hvis dette ikke kan over holdes, skal Miljø og Teknik kontaktes for en nærmere vurdering. 3.2 Vandløbene skal beskyttes mod opslemmet materialet og miljøfremmede stof fer. 1 Se ordforklaring. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 4 af 11

4. Retningslinier for spildevandssystem 4.1 Overløb: Der må ikke etableres overløbsbygværker på spildevandssystemet i planområdet. 4.2 Opstuvning: I spildevandsledninger må der ikke forekomme hydraulisk overbelastning, der medfører tilbagestuvning i kældre eller på terræn. Spildevandsledninger dimensioneres med halvfyldte rør, med oprunding til nærmeste handelsdimension, og skal være selvrensende. 4.3 Pumpestationer: Der skal etableres dobbelte pumper. 4.4 Dimensionering for boliger: 3 personer pr. parcelhus og 2 personer pr. lejlighed/rækkehus/ andels bolig. Som udgangspunkt anvendes en spildevandsmængde på 0,0045 l/sek./person. Det svarer til ca. 130 l/døgn/person fordelt over 8 timer. 4.5 Dimensionering for institutioner m.v.: For institutioner, restauranter og lignende fastlægges spildevands mæng den ud fra antal beboere, personale, gæster m.v. samt en spildevands mængde på 0,0045 l/sek./person. 4.6 Dimensionering for erhverv: For erhvervsvirksomheder fastlægges spildevandsmængden ud fra er hvervs arealets størrelse og den konkrete type erhverv. For særligt vand forbrugende virk som heder eller særligt forurenende virksomheder fast lægges spildevandsmængderne i tilslut ningstilladelser. E. Begrundelse for retningslinier Tag og Overfladevand Recipienter: Recipienterne er primært Vandløb for Hellegård og Christinedalsbækken. Vandløb fra Hellegård: Vandløbet omfatter 1.097 m åbent vandløb og 1.751 m rørledning. Station 0-467 meter: Åben delstrækning, dog rørlagt under Kogtvedvej, station 266-340 meter. Målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk. Station 788-1.216 meter: Åben delstrækning. Målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Station 1.369-1.648 meter: Åben delstrækning. Målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. De øvrige strækninger er rørlagte og ikke målsatte. I statens forslag til vandplan for Det Sydfynske Øhav er vandløbet sat til at skulle have god økolo gisk tilstand og skal have genåbnet strækningerne station 467-788 meter og 1.216-1.368 meter. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 5 af 11

De nuværende åbne delstrækninger opfylder kravet til god økologisk tilstand. Christinedalsbækken: Vandløbet omfatter 1.423 m åbent vandløb og 1.501 m rørledning. Station 0-453 meter: Åben delstrækning. Målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk. Station 2.100-2.546 m: Åben delstrækning. Målsat som æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand. Strækningen 0-453 m er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De øvrige strækninger er rørlagte og ikke målsatte. I statens vandplan for Det Sydfynske Øhav er vandløbet på de nuværende åbne del strækninger sat til at skulle have god økologisk tilstand. Fra station 0-453 meter er den nuværende tilstand moderat økologisk tilstand, mens tilstanden fra station 2.1002.546 meter er ukendt. På de rørlagte strækninger er målsætningen godt økologisk potentiale, men der er ikke stillet krav om genåbning i denne planperiode. Bemærkninger fælles for de to vandløb: Der vil blive flere udløb fra det samlede planområde. Placeringer, antal og afstand udløb imellem vil blive konkret vurderet ved de kommende tilladelser til udledning. Der stilles krav om en afledning på maksimalt 5 l/s til recipienterne. Derved vur de rer Svendborg Kommune, at der ikke sker en øget påvirkning af vand løbene. I anlægsfasen skal oppumpet grund vand neddrosles til samme vandmængde som for tag- og over fladevand inden udledning til recipienter. Hvis dette ikke kan over holdes, skal Miljø og Teknik kontaktes for en nærmere vurdering. Miljøfremmede stoffer: Der ønskes ikke miljøfremmede stoffer ud i recipienterne. Det giver ikke mening at op stille grænseværdier for en række parametre. Det er mere hensigtsmæssigt at opstille funktionskrav. For overfladevand fra veje er der på nuværende tidspunkt ingen regler i Danmark med hensyn til regu lering. Svendborg Kommune forventer, at der i løbet af få år vil komme krav til overfladevandet fra vejanlæg til recipienter. I Tyskland er man be gyndt at benyt te 1.000 biler udtrykt som årsdøgntrafikmængde som skillelinie for, at der kan komme en påvirkning med betydning for en recipient. Forureningsparametrene, der kan forventes fra en større vej, er tungmetaller og PAH er2, der stammer fra den almindelige kørsel, samt olie og benzin, der kan komme fra even tuelle spild eller ulykker. I Tankefuldprojektet etableres en stor gennemfartsvej med forventelig ca. 13.000 biler i års døgntrafik samt mindre forbindelsesveje med en trafikmængde, der bliver større end 1.000 biler i årsdøgntrafikmængde. Derudover etableres flere mindre veje med trafik mængde mindre end 1.000 biler i årsdøgntrafikmængde. Svendborg Kommune ønsker at tage højde for den kommende udvikling med krav til udledning af overfladevand fra veje. Der stilles derfor krav om, at ved vej anlæg 2 Se ordforklaring. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 6 af 11

beregnet til en trafik belastning med mere end 1.000 biler i årsdøgntrafikmængde skal overfla devan det renses, inden der sker en opblan ding med overfladevand fra mindre vejanlæg og ejendomme. Det kan betyde, der skal eta ble res flere mindre renseanlæg, som fx pile anlæg, inden overflade van det blandes sammen. Der er en risiko for, at spild af olie kan blive ledt til regnvands bassinerne. For at kunne samle et større spild op, stilles der krav om, at der skal være dykkede udløb. Nedsivningsforhold: Der må ikke ske nedsivning fra enkelt ejendomme, idet grundarealerne bliver for holdsvis små, og gener naboerne imellem skal forhindres i at opstå. Det kan derimod være ønskeligt at dele af vandmængderne fra de kollektive anlæg til over flade vand kan nedsives. Det kræver en nærmere redegørelse for mulighederne for nedsivning de pågældende steder, her under jordbundsundersøgelse og pejling af grundvands stan den ved højeste niveau (februar måned). Området er ret forskelligt geologisk, og der er derfor forskel på mulighederne for nedsivning. Klimatilpasning: Intensiteten i nedbøren forventes øget. Det vurderes, at der skal bruges en klimafaktor på 1,25, som fremgår af Spildevandskomiteens Skrift 27. Der fastsættes ikke en yderli gere sikkerhedsfaktor for modellering og stati stiske usik kerheder, idet overfladevandet løses lokalt, og bebyggelserne i øvrigt reguleres jf. lokalplanen. Dimensionering af tekniske anlæg: Regnvandsbassiner og ledninger er tekniske anlæg. Regnvandsbassinerne kan blive om fattet af Naturbeskyttelseslovens 3, men vil ved eventuel sagsbehandling blive behand let lempeligt som et teknisk anlæg. Regnvandsledninger kan ikke blive omfattet Vand løbs loven. Baggrunden for fastsættelse af krav til gentagelsesperioder for overløb af bassi ner og render/rør er Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 med funktionskrav. Konklusion på tiltag for regnvand: Svendborg Kommune vurderer, at med de fast lagte retningslinier om forsinkelse af over fladevand og tilbage holdelse af miljøfrem mede stoffer fra planområdet sikres det, at til førsler af overfladevand ikke vil være til hinder for at opnå fastsatte målsætninger i de re spek tive vandløb eller forringe eksiste rende tilstande. Der sker ikke tilførsler af overfladevand til eksisterende beskyttede naturområder, og dermed påvir kes bilag IV-arter heller ikke. Anlægsfaser Under anlægsfaserne ønsker Svendborg Kommune, at der ta ges højde for beskyttelse af re cipienterne ved at undgå udledning af op slem met materiale og miljøfremmede stof fer. Dvs. det kan blive nødvendigt, at sikre en nødvendig bundfældning af opslemmet mate riale og efterfølgende bortskaffelse. I forbindelse med anlægsprojekter kan der blive tale om midlertidige udled nings til la del ser, hvis projekterne medfører spildevand, der er anderledes sammensat end vand stam mende fra sænkning af grundvandet. Spildevandssystemet Spildevandet afledes til Egsmade Renseanlæg, der har en kapacitet på 105.000 PE, som ikke er udnyttet (PE = per son ækvivalent3). 3 Se ordforklaring. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 7 af 11

Der separatkloakeres, hvor spildevandsledningen føres til et fælles system ind mod cen trum. Der etable res ikke overløb i spildevandsplanområdet. Der fastsættes en række funktionskrav, som er normal praksis for spildevands sy stemer her under dobbelte pumper i pumpestationer. Spildevandsledninger dimen sioneres nor malt med halvfyldte rør. Svendborg Spildevand A/S har vurderet, at DANVAs gennemsnitstal for vandforbrug i Dan mark på 130 l/år/personer er relevant at indsætte som dimensionerings grund lag. F. Videre myndighedsbehandling Der skal søges om tilladelser til de kollektive projekter, jf. 28 i Miljøbeskyt telses loven. Her skal projekterne beskrives nærmere: Hvordan de etableres, vandmæng der, rense foranstalt ninger, evt. nedsivningsmuligheder mm. Derudover vil de enkelte projekter blive vurderet individuelt, for eventuelle behov for at stille krav ud over det, der fremgår af spildevandsplanen. I forbindelse med myndighedsbehandlingen skal bygherren være opmærksom på, at ved ansøgning om udledning af overfladevand skal Miljøcenter Odense høres med en 4 ugers frist, inden tilladelsen kan gives. Der er en række organi sationer, der er klageberettigede med en klagefrist på 4 uger. Hvis der etableres private kollektive regnvandsbassiner, uden spildevand fra of fent lige anlæg eller veje, skal Miljøcenter Odense, jf. gældende spildevands be kendt gørelse, ikke høres, inden tilladelserne kan gives. Da Spildevand og overfladevand holdes adskilt, vil regn vandsbassinerne ikke få til ført spildevand. Derved formindskes risici væsentligt for, at evt. miljøfremmede stof fer fra fx spild fra virksomheder vil komme ud i vandløbene. Ved opførelse af boliger vurderes det i forbindelse med sagsbehandling af bygge tilladel ser, om spildevandsplanen er overholdt. G. Kommende vandplaner I den kommende vandplan forventes bestemmelser om, at påvirkningen af reci pienter ikke må øges. Med funktionskravene til overfladevandet, vurderes det, at der ikke sker en øget påvirkning af recipienterne i om rådet og dermed ikke af Det sydfynske Øhav. For Egsmade Renseanlæg vurderes det, at påvirkningen af Langelandsbæltet ikke øges i forhold til den godkendte påvirkning, idet den godkendte kapacitet på de 105.000 PE (per son ækviva lenter også med det nye spilde vands område kan overholdes (1.500 boliger svarer til ca. 3.000 4.000 personer). For spildevandssystemet sker der overløb i Svendborg Havn, når det regner meget, fordi separatkloakeringen vil blive samlet i fælleskloakker ned gennem Svendborg bymidte. Ud bygningen af det område, spildevandsplan dækker i Tankefuld, er planlagt til at vare ca. 10 år. Der er gen nem årene sket betydelige reduktioner af antal overløb samt mængden af det or ganiske ind hold og næringsstoffer. I forbindelse med den kommende revision af spil devands planen i 2012 vil Svendborg Kommune vurdere alle de regnvandsbetingede ud løb med henblik på en yderligere reduktion i antal overløb. I Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 8 af 11

den kom mende vandplan forventes der ikke at være speciel fokus på overløbene i Svendborg Bymidte. H. Betalingsvedtægt Tilslutning til det offentlige spildevandssystem betales i henhold til den gældende be ta lings vedtægt for Svendborg Spildevand A/S. Efter tilslutning betales løbende vandafled nings bidrag efter betalingsved tægtens regler. For overfladevandet indgås lokale vandlaug, som selv fastsætter betaling for drift af kol lektive anlæg til bortledning af overfladevand, herunder tinglysning af aftaler. I de re spek tive lokal planer fastlægges nærmere krav til sådanne vandlaug. I. Miljøvurdering Svendborg Kommune har gennemført miljøscreening på Lokalplanforslag nr. 540 (jf. Lov nr. 316 af 5. maj 2004 - lov om miljøvurdering af planer og programmer), og der er ud ført VVM vurdering på de overordnede veje i Tankefuld. Svendborg Kommune har ligeledes gennemført en miljøscreening af nærværende tillæg 4 til spilde vands plan 2008-2012. Der har været nogle observationspunkter, som der rede gø res for her. Der vil ikke forekomme udledning af overfladevand til eksisterende beskyttede natur områ der. Overfladevandet fra de større veje skal renses, inden det føres sammen med over fladevand fra boliger og mindre veje til regnvandsbassiner med neddroslet, dykket udløb til vandløb. Derved vil 3 områder og beskyttede arter efter habitatsdirektivets bilag ikke blive påvirket. Der etableres ikke overløb fra spildevandssystemet til vandløb i området. Svendborg Kommune vil begrænse overløb fra det fælles kloaksystem i Svendborg havn, sådan at når plan om rådet er udbygget, dvs. i 2021, svarer mængden af orga nisk stof og næringsstoffer i overløb til Svendborg Sund til 2011-niveau eller mindre. I forbindelse med førstkommende revision af Spildevandsplanen vil indgå opgø rel ser af overløb samt handleplaner for reduktion af overløbsmængderne. I dag afleder ca. 16.000 husstande til Egsmade Renseanlæg. Med gennemsnitlig 3 perso ner i hver husstand, afledes der spildevand fra ca. 48.000 personer. Ved en ud byg ning på 3.000 4.000 personer i løbet af 10 år vil der ske en stigning i mæng den af det organiske indhold via overløbet i Svendborg Havn. Forud for den førstkommende revi sion af spil de vandsplanen i 2012 vil overløbs hæn delserne blive kvantificeret og kvalificeret. Samtidig sker udbygningen af planom rådet over en 10 årlige periode, hvorfor Svendborg Kommune vurderer, at miljøet ikke vil blive på virket væsent ligt i den mellem liggende periode. Det nye store op stuv nings bas sin ved Pasopvej, der forventes færdigt forår 2011, vil medføre færre overløb i Svendborg Havn. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at spildevandsplanen ikke vil få en væ sentlig negativ indflydelse på omgivelserne. Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 9 af 11

J. Procedure for vedtagelse og klagemulighed Tillægget offentliggøres i 8 uger fra den 30. november 2010, hvor udkastet behandles af Svend borg Byråd. Eventuelle indsigelser skal fremsendes til Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge eller på mail til mt@svendborg.dk. Kommer der ingen indsigelser af betydning, vil tillægget blive endeligt vedtaget af Ud val get for Miljø og Teknik. Kommer der indsigelser, der medfører væsentlige ændringer i tillægget, vil det blive fore lagt Byrådet til endelig vedtagelse. Afgørelsen kan ikke ankes til anden administrativ myndighed. Eventuelle søgsmål til prø ve lse af afgørelsen, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen af det ved tag ne spildevandstillæg. Ligeledes kan beslutningen om, at der ikke skal miljøvurdere ikke påklages til an den ad ministrativ myndighed, idet klageadgangen følger klageadgangen for plan ti llæg get. Der kan rejses en retssag senest 6 mdr. efter offentliggørelsen af afgørelsen. K. Ordforklaring Årsdøgntrafik: Optalt trafikmængde omregnet til gennemsnit over et døgn og over et år. Typer af trafik, fx tung trafik, er ligeledes indregnet. Personækvivalenter: En personækvivalent (PE) er den forurening en person bidrager med. En PE svarer til 60 g organisk stof, 2,8 g fosfor og 14,6 g kvælstof pr. døgn. PAH er: Polyaromatiske kulbrinter tungere cykliske kulbrinter, fx naftalen. ----------------------------------------------::::::::::: ---------------------------------------- Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 10 af 11

L. Bilag 1. Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008 2012 Kortbilag (Kortskitsen er ikke målfast). Oktober 2010 Tillæg 4 - Svendborg Kommune Spildevandsplan 2008 2012 Side 11 af 11

Bilag: 8.2. miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 261998/10

Svendborg Kommune, Miljø og Teknik BV, den 20.10.2010 Acadresag nr. 10-27776 Miljøscreening af Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. For at bestemme, hvorvidt indvirkningerne ved tillægget til spildevandsplanen er af en sådan karakter, foretages en miljøscreening Indledningsvis undersøges det om spildevandsplaner er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af spildevandsplan, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering. Svendborg Kommune vurderer, at tillæg 4 til Spildevandsplanen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, idet der ikke er tale om renseanlæg større end 150.000 pe (bilag 3) eller rensningsanlæg (bilag 4). Hvis der er tale om planer, der fastlægger mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder mindre ændringer af sådanne planer, skal der dog kun gennemføres miljøvurdering, hvis det antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Tillæg 4 til Spildevandsplanen er for et mindre lokalt område. Ved screening beskrives spildevandsplan karakteristika, kendetegnene ved området og hvilken påvirkning planen vil påføre området. Karakteristika ved tillæg 4 til Spildevandsplan 2008-2012 Aktiviteternes beliggenhed, art, størrelse, driftsbetingelser, tildeling af midler Beskrivelse : ca ½ delen af den nye bydel i Tankefuld Planens indflydelse på andre planer, herunder planer der indgår i et hierarki Beskrivelse: Ved lokalplaner for Tankefuld området sker der tilsvarende miljøscreeninger. Der er udarbejdet en VVM vurdering af gennemfartsvejen. VVM redegørelsen har konkluderet, at der ikke sker væsentlige påvirkninger af vandmiljøet, når enkle afværgeforanstaltninger som kantopsamling af vejvand og neddrosling af overfladevand til recipienter iværksættes. Derudover ser VVM på en række øvrige miljøparametre, som gennemfartsvejen kan påvirke. Hvilken relevans har planen eller programmet for gennemførelsen af anden miljølovgivning? Beskrivelse: Ingen Kendetegn ved området Værdien og sårbarheden af det område, der kan blive berørt. Herunder; særlige karakteristika, naturtræk og naturarv samt graden af intensiv arealudnyttelse Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x

Kendetegn ved spildevandsplanens påvirkninger på området Påvirkningens sandsynlighed, varighed hyppighed og reversibilitet Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens kumulative karakter Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens grænseoverskridende karakter Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Faren for menneskers sundhed og miljøet Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens størrelse og geografiske udstrækning Beskrivelse: Udover påvirkning af overfladevand inden for området, kan der ske en påvirkning af Svendborg Sund ved overløb af spildevandssystemet i regnvejr. Med de opstillede vilkår for afledning af overfladevand til recipienter, vurderer Svendborg Kommune, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af recipienterne. Der sker ikke tilledning af spildevand til recipienterne i planområdet. Der sker ikke udledning af overfladevand til beskyttede naturområder og dermed påvirkes bilag IV arter ikke. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Overskridelse af miljønormer og grænseværdier Beskrivelse: Der vil ikke ske overskridelse af miljønormer og grænseværdier Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Indvirkning på områder eller landsbyer, som har anerkendt beskyttelsesstatus Beskrivelse: Der vil ikke forekomme indvirkning på områder eller landsbyer, som har anerkendt beskyttelsesstatus. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x

Konklusion Svendborg Kommune vurderer, at tillægget til spildevandsplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og påvirker ikke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Der er foretaget en VVM vurdering af Vejprojektet for større veje i området. Bilag IV arter vil ikke blive påvirket. Der opstilles krav til udledning af overfladevand til recipienter, og derved forhindres en øget påvirkning af recipienterne. Det sikres, at påvirkningen af Svendborg Sund med spildevand ikke øges. Planen muliggør ikke anlægsprojekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Svendborg Byråd har derfor vurderet, at denne spildevandsplan ikke kræver miljøvurdering. (Husk: Send kopi af screening sammen med udkast til spildevandsplan til Miljøcenter Odense samtidig med offentliggørelse af planen og offentliggørelsen af afgørelse jf. nærværende screening.) Klagevejledning Der kan ikke klages over denne afgørelse., idet klageadgangen over screeningen følger klageadgangen for Spildevandsplaner. Jf. Miljøbeskyttelsesloven 32, stk. 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der kan rejses en civil retssag inden 6 mdr. fra offentliggørelsen af nærværende beslutning. Hvis der skal miljøvurderes: Inden udarbejdelse af miljøvurdering skal der foretages en scooping (vurdering af hvilke ting, der skal vurderes). Der skal her skrives til relevante myndigheder med anmodning om hvilke ting disse myndigheder mener, der skal vurderes (husk svarfrist 14 dage) Der udarbejdes herefter en miljørapport som offentliggøres som en del af lokalplanforslaget. Der indsættes også en klagevejledning sammen med miljøvurderingen. -------------------------------------------- ::::::: ----------------------------

Bilag: 9.1. Notat vedr. naboorientering og indsigelser.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278203/10

KOGTVEDVEJ 136 (5700) - DISPENSATIONSANSØGNING VEDR. LOKALPLAN 507 NOTAT VEDR. NABOORIENTERING OG KOMMENTARER HERTIL Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 6222 8810 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Den 13. oktober 2010, blev brevene med naboorientering omdelt til følgende adresser: Dato: 29. oktober 2010 Mogens Larsen, Kogtvedvej 140 Jette Nygaard Aaen, Kogtvedvej 148 Andelsforeningen Engene, C/o Kurt Madsen, Engdraget 50 Sagsid: 10/13976 Afdeling: Byg, Vej og Miljø Ref.: LAJ Lars Jeppesen Dir. Tlf. 6223 3322 Kogtvedhøj Beboerrepræsentation, C/o Ejler Lund, Kogtvedhøj 99A Andelsforeningen Kogtvedskov, C/o Hans Buhl, Kogtvedvej 128 B Naboorienteringen havde følgende ordlyd: Udvalget for Miljø og Teknik behandlede på sit møde den 11. oktober 2010 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 507 til at opføre 78 boliger i stedet for kravet om maksimalt 60 boliger, som beskrevet i lokalplanens 7 stk. 5. Bebyggelsesprocenten og byggestrukturen overholdes. Udvalget for Teknik og Miljø har ved behandling af sagen truffet principiel beslutning om, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte. Udvalget har imidlertid også truffet beslutning om, at der forinden skal foretages en naboorientering af eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet, samt i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Udvalget for Miljø og Teknik har i sin afgørelse lagt vægt på, at projektet overholder de formelle krav i lokalplanen, undtagen kravet om maksimalt boligantal. Boligantallet er desuden ikke medtaget som en del af lokalplanens formåls- eller anvendelsesbestemmelser. Såfremt du har bemærkninger til ansøgningen, skal disse fremsendes til Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge, og vi skal have modtaget dem senest den 29. oktober 2010, evt. pr. mail på adressen mt@svendborg.dk. Åbningstider Mandag-onsdag 9.00-15.00 Torsdag 10.00-16.30 Fredag 9.00-14.00

Vi gør opmærksom på, at dine eventuelle bemærkninger vil være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, og at de derfor vil kunne læses af andre. Til din orientering vedlægges dispensationsansøgningen med tilhørende tegninger. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer 6223 3320. Der er modtaget kommentarer/indsigelser fra følgende: Andelsboligforeningen Kogtvedskov Kogtvedhøj Beboerrepræsentation Klavs Filstrup Larsen, Skovsbostrand 4P Susanne Rosager Gertz, Kogtvedvej 134B Grundejerforeningen Kogtvedparken, 56 husstande Annemarie Engel-Andreasen, Kogtvedhøj 62 Nogenlunde enslydende indsigelser fra mange nærvedliggende adresser, i alt 189 indsigelser fra enkeltpersoner, inklusive beboere fra Andelsforeningen Engene. Kommentarerne/indsigelserne i hovedtræk, og Administrationens eventuelle kommentarer til disse: Andelsboligforeningen Kogtvedskov: 1. Flere boliger giver øget trafikmængde. 2. Der er uoverensstemmelse mellem tekst og illustrationer i lokalplanen. 3. Altaner mod nordøst vil give indbliksgener. 4. Terrænkote mangler, etageantal i lokalplanen overstiger regionplanens bestemmelser. 5. Er der tale om eje- eller lejeboliger? Side 2 af 6

ad. 1): Det må forventes, at et øget boligantal vil betyde en ændret trafikmængde, og at dette vil kunne have trafikale konsekvenser. Årsdøgntrafikken på Kogtvedvej ligger på ca. 4000 biler. Trafikmængden vil øges med trafik fra 18 boliger ekstra i forhold til det lokalplanen giver mulighed for. Den trafikale ændring vil således være relativt lille. ad. 2): Kommentaren knytter sig til selve lokalplanens udformning, og har derfor ikke relevans i forbindelse med dispensationsansøgningen. ad. 3): Muligheden for at etablere altaner er nævnt i 8. Altaner placeres ca. 20 m. fra skel, ud for 1. sal og 2. sal. ad. 4): Der fastsættes først et niveauplan, hvorfra højder måles, i forbindelse med endelig byggesagsbehandling, jfr. 7 stk. 4. Lokalplanens overensstemmelse med regionsplaner afklares i forbindelse med lokalplanens vedtagelse/udarbejdelse, og har derfor ikke relevans i forbindelse med dispensationsansøgningen. ad. 5): Det vides ikke, om der bliver tale om eje- eller lejeboliger. Der er ikke fastsat krav om dette i lokalplanen. Kogtvedhøj Beboerrepræsentation: 1. Dispensation er i strid med ordlyden og intentionerne i lokalplanen. 2. Byrådet lyttede til mange bekymringer fra området ved lokalplanens godkendelse. Nu ser man bort fra de samme bekymringer. 3. Mener der er tale om en væsentlig ændring i forhold til lokalplanen, og at det kræver en ny lokalplanprocedure. 4. I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen blev boligantallet anset som et væsentligt krav i lokalplanen. Nu anses det pludselig som uvæsentligt. ad. 3): Det er en vurdering, om der er tale om en væsentlig ændring. Der kan meddeles dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan (se under Lokalplanens retsvirkninger i lokalplanen s. 10 og Planloven, 19) Side 3 af 6

Klavs Filstrup Larsen: 1. Trafikintensiteten på Kogtvedvej er høj og den nye bebyggelse vil udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko. 2. Tidligere indsigelser ved lokalplanens tilblivelse var rettet mod byggehøjde og netop boligantallet. Indsigelserne førte til sænkning af byggehøjden, og at det maksimale boligantal blev indskrevet i selve lokalplanen. 3. Lejlighederne ændrer karakter og målgruppe. 4. Kvalitetsløft til området hvis store lejligheder fastholdes. 5. Gør opmærksom på, at ansøger ved angivelse af lejlighedernes størrelse, har indregnet et fælles trapperum i boligarealet. ad. 1): Trafikforholdene er i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen blevet vurderet til at være tilfredsstillende, i forhold til det lokalplanen giver mulighed for at bygge. ad. 2): Ved genvedtagelse af lokalplanen, blev det maksimale boligantal indskrevet som et krav i 7. Tidligere var dette kun angivet i redegørelsesdelen, og man blev klar over at kravet dermed ikke kunne håndhæves overfor bygherre juridisk set. Ved Udvalget for Kultur og Planlægnings møde den 7. oktober 2009 og efterfølgende på Byrådets møde den 27. oktober 2009, blev det derfor besluttet at ændre lokalplanens tekst for at sikre et maksimalt boligantal på 60. Susanne Rosager Gertz: 1. Det vil give indbliksgener og udsynsgener hvis der bygges i tre etager. 2. De 78 boliger vil give store trafikale gener. ad. 1): Det fremgår af 7 stk. 6, at bebyggelsen SKAL opføres i to og tre etager, som ansøgt. Muligheden for at etablere altaner fremgår af 8. ad. 2): Det må forventes, at et øget boligantal vil betyde en ændret trafikmængde, og at dette vil kunne have trafikale konsekvenser. Årsdøgntrafikken på Kogtvedvej ligger på ca. 4000 biler. Trafikmængden Side 4 af 6

vil øges med trafik fra 18 boliger ekstra i forhold til det lokalplanen giver mulighed for. Den trafikale ændring vil således være relativt lille. Grundejerforeningen Kogtvedparken: 1. Mener at der vil komme stigende trafik på Kogtvedvej. 2. Mener at dispensationen skal i nabohøring. ad. 1): Det må forventes, at et øget boligantal vil betyde en ændret trafikmængde, og at dette vil kunne have trafikale konsekvenser. Årsdøgntrafikken på Kogtvedvej ligger på ca. 4000 biler. Trafikmængden vil øges med trafik fra 18 boliger ekstra i forhold til det lokalplanen giver mulighed for. Den trafikale ændring vil således være relativt lille. ad. 2): Der er foretaget naboorientering med det omfang, der fremgår af starten af dette notat, dvs. de bebyggelser, der har grund op til lokalplanområdet, bebyggelse indenfor lokalplanområdet samt bebyggelse, hvor der kun er en vej imellem bebyggelsen og lokalplanområdet. Annemarie Engel-Andreasen: 1. Ingen begrundelse for dispensationen, dermed i modstrid med Forvaltningsloven. 2. Der er tale om en betydelig ændring. 3. Beslutningen er ulovlig, der er ikke hjemmel til at omgøre Byrådets beslutning. 4. Dispensationsansøgningen indeholder ikke en saglig begrundelse. 5. Forholdene har ikke ændret sig siden det blev besluttet at vedtage lokalplanen med krav om maksimalt 60 boliger. 6. Dispensationen indebærer betydelige gener for omkringboende, og er ikke i overensstemmelse med dispensationen omkring bebyggelse ved skov. ad. 1): En dispensation skal begrundes. Ansøgeren har selv begrundet ansøgningen med at forholdene på markedet for ejerboliger har ændret Side 5 af 6

sig, og at der ikke længere er marked for boliger på 150 m 2. Der er ikke meddelt dispensation til ansøgeren endnu. ad. 2): Det er en vurdering, om der er tale om en væsentlig ændring. ad. 3): Der kan meddeles dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan (se under Lokalplanens retsvirkninger i lokalplanen s. 10 og Planloven, 19 ). ad. 4): se ad.1) ad. 5): Det fremgår af et bilag til Byrådets møde den 27. oktober 2009 (hvor lokalplanen blev endelig vedtaget), at ejeren af grunden ønskede at bygge mere end 60 boliger, idet markedet ifølge ejeren havde ændret sig. 189 indsigelser fra enkeltpersoner (underskrifter på fortrykt seddel): 1. Dispensationen vil medføre yderligere trafikale problemer på Kogtvedvej. ad.1): Det må forventes, at et øget boligantal vil betyde en ændret trafikmængde, og at dette vil kunne have trafikale konsekvenser. Årsdøgntrafikken på Kogtvedvej ligger på ca. 4000 biler. Trafikmængden vil øges med trafik fra 18 boliger ekstra i forhold til det lokalplanen giver mulighed for. Den trafikale ændring vil således være relativt lille. --------------------------------------------------------------------------------- Da ovenstående blot udgør hovedtrækkene i kommentarerne, bør de indkomne kommentarer læses for at kende deres nøjagtige ordlyd. Alle indkomne kommentarer er indskannet og vedlagt udvalgets dagsorden. Lone Himmelstrup Afdelingschef Lars Jeppesen Ingeniør Side 6 af 6

Bilag: 9.2. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07037_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278206/10

Bilag: 9.3. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07038_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278208/10

Bilag: 9.4. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07059_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278210/10

Bilag: 9.5. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07060_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278212/10

Bilag: 9.6. Kogtvedvej 136 _(5700_) 31 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07061_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278214/10

Bilag: 9.7. Kogtvedvej 136 _(5700_) 10 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07062_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278215/10

Bilag: 9.8. Kogtvedvej 136 _(5700_) 32 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07063_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278217/10

Bilag: 9.9. Kogtvedvej 136 _(5700_) 39 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07064_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278221/10

Bilag: 9.10. Kogtvedvej 136 _(5700_) 73 indsigelser mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07065_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278222/10

Bilag: 9.11. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07016_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278225/10

Bilag: 9.12. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07000_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278228/10

Bilag: 9.13. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06946_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278230/10

Bilag: 9.14. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06947_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278232/10

Bilag: 9.15. Kogtvedvej _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06864_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278235/10

Bilag: 9.16. Kogtvedvej 136 (5700) Bem. vedr. naboorientering om byggesag (06865).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278240/10

Bilag: 9.17. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(07071_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278243/10

Bilag: 9.18. Ansøgning om 60 boliger fra C & W..pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278247/10

Bilag: 9.19. Bilag til ansøgning om 60 boliger, blok 3 og 6.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278252/10

Bilag: 9.20. Kogtvedvej 136 _(5700_) Indsigelse mod dispensation til opførelse af 78 boliger _(06906_).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278257/10

Bilag: 9.21. Ansøgning om byggetilladelse til 78 boliger.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 278261/10

Bilag: 10.1. Referat styregruppen 11.10.2010 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 266578/10

Referat Styregruppemøde nr. 12 i Nationalparkundersøgelsen Dato: Mandag den 11. oktober 2010 Tidspunkt: Sted: kl. 8.15 12.30 (efterfølgende let frokost) Abildvej 5A, Svendborg Styregruppemedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune Flemming Madsen Svendborg Kommune Morten S. Petersen Svendborg Kommune Henning Andersen Faaborg-Midtfyn Kommune Peter Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune René Larsen Langeland Kommune H.C. Rasmussen Langeland Kommune Ole Knudsen Assens Kommune Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening Christian Ulrich Landbruget patriotisk selskab Michael Martin Jensen Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen Danmarks Naturfredningsforening Michael Rasmussen Turisterhv. Emmerbølle Str. Camping Torben Kjærulff Turistforeningerne Kristian Grønbæk Andersen Region Syddanmark Arne Greve Danmarks Jægerforbund Finn Eriksen Dansk Ornitologisk forening Martin Jørgensen Småøerne, Skarø Mogens Windeleff Småøerne, Lyø Ib Jensen Dansk Familielandbrug Følgegruppe: Anne Lene Haveløkke Langeland Kommune Christian Tønnesen Faaborg-Midtfyn Kommune Annette Bæk Assens Kommune Mette Larsen Baadegaard Centrovice Peter Østergaard Svendborg Kommune Sekretariatet: Rico Boye Jensen Sekretariatet Jette Purup Sekretariatet Peter Blanner Sekretariatet Afbud: Anders Høj Andersen Danmark Fiskeriforening Vagn Gram Danmarks Amatørfiskerforening Jacob Salvig Turisterhv. Naturama Peter Lund Ærø Kommune Carsten Nielsen Sydfyns Turistbureau Peter Thor Andersen Øhavsmuseerne Søren Strandgaard Skov og Naturstyrelsen Fyn Susanne Rasmussen Syddansk Turisme Jørgen Friis Ærø Kommune Jan Carlsson Svendborg Kommune

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Behandling af nationalparkplan På baggrund af tidligere møders drøftelser og beslutninger omkring vision, mål, handlinger og afgrænsning behandlede styregruppen forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Planen blev præsenteret og drøftet og nogle mindre rettelser vedtaget (se bilag). Styregruppen vedtog énstemmigt: Planen sendes til kommunerne med en indstilling om, at kommunerne sender planen i offentlig høring i februar og marts. Det anbefales kommunerne, at styregruppen forestår den offentlige høring. Den samler og præsenterer høringssvarene for kommunerne i april/maj. På baggrund af tilbagemeldingerne laver styregruppen det endelige beslutningsgrundlag til kommunerne. Småøernes repræsentanter, Martin Jørgensen, Skarø, og Mogens Windeleff, Lyø, tiltrådte beslutningen med følgende mindretalsudtalelse: Småøerne er som udgangspunkt positive over for en nationalpark. Men vi finder oplægget (Forslag til plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav) til dels skadeligt for øernes helårsliv, natur og kultur med for meget fokus på turisme og for lidt visionær (se småøernes oplæg fra lokal arbejdsgruppe). Samtidig finder vi afgrænsningen for stor, så fokus og sammenhæng forsvinder. Vi indstiller en afgræsning som omfatter Øhavet plus sammenhængende landarealer, hvor lodsejerne ønsker at være med Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende Dansk Familiebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repræsenterende Dansk Skovforening og Christian N. B. Ulrich repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et samlet fynsk landbrug & skovbrug) kan ikke gå ind for en plan til nationalpark Det Sydfynske Øhav. Styregruppen besluttede at planen nu rettes og sendes til godkendelse hos styregruppen. Herefter vil formandskabet præsentere planen for offentligheden. 3. Eventuelt Intet

Bilag: 11.1. Udkast til forslag - LP539.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 287528/10

FORSLAG Ingen LOKALPLAN NR. 539 For et område ved Ryttervej Kultur og Planlægning - Plan og GIS - November 2010

Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, for eksempel om anvendelse, udstykning, vej-, sti- og parkeringsforhold, placering og udformning af bebyggelse, materialer, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer og fællesanlæg. Ifølge Lov om Planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten er at sikre sammenhæng i planlægningen. Herudover kan byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanforslaget, og byrådet skal derefter tage stilling hertil, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden for planens område. Forslag til lokalplan 539 Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til en lokalplan for områder til let erhverv og offentligt formål ved Ryttervej. Indsigelser og ændringsforslag Svendborg Byråd har den 30. 11. 2010 besluttet, at dette lokalplanforslag skal fremlægges offentligt i 8 uger fra den 1. december 2010 til den 1. marts 2011. I denne periode kan der fremsendes ændringsforslag og kommentarer til planforslaget, som senest skal være kommunen i hænde senest den 1. marts 2011. Adressen er: Svendborg Kommune Kultur Plan Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg E-mail jan.rodland@svendborg.dk Yderligere oplysninger kan fås hos Jan Rødland, 6223 3065 Svendborg Kommune Kultur, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Telefon 6223 3000, lokal 3065 Lokal 6223 3065 2

Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse 4 Forhold til anden planlægning 5 Lokalplanens bestemmelser 8 Kort 1 - Matrikelkort 13 Kort 2 - Lokalplankort 15 Lokalplanens område indtegnet på plan af eksisterende forhold. 3

Lokalplanens redegørelse Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område mellem Ryttervej og jernbanetraceet til Svendborgbanen, hvor den tidligere AMU-Skole har haft til huse. Lokalplanen er således allerede bebygget og har til hovedformål at give mulighed for at området tillige kan anvendes til erhverv. Den sydligste trediedel af lokalplanplanområdet er ubebygget område med et vandhul og spredt beplantning. Lokalplanområdet, der er ca. 47.500 m2 stort, var ved planens udarbejdelse henholdsvist ejet af Erhvervsskolerne og Svendborg Kommune. Området er beliggende i byzone. Beskrivelse af området Området er mod nord afgrænset af boliger og mod øst jernbanen, der er afskærmet med hegnsbeplantning og for en del af en beplantet støjvold. Området grænser mod syd op til Johannes Jørgensensvej og mod vest til Ryttervejer. Der går en sti gennem det grønne område og langs hegnsbeplantningen mod jernbanen. Der er to primære bygninger i området på henholdsvis 4.246 og 1.663 etagemeter. Planens baggrund og mål I de seneste år er der opstået en overkapacitet i den eksisterende bygningsmasse langs Ryttervej udlagt til offentlige formål. Dette har resulteret i at Ryttervej 59 den tidligere AMU-skole - har stået tom. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til lokalplan, hvor der gives mulighed for en udvidelse af anvendelsesbestemmelserne til også at omfatte privat virksomhed i form af lettere erhverv. Med henblik på at sikre områdes karakter som et åbent atraktivt område, begrænses udendørs oplag ligesom skiltning skal overholde Svendborg Kommunes retningslinjer for facader og skiltning beplantninger, som kan virke som en visuel afskærmning af området mod jernbanen. Planens hovedtræk Der kan i området etableres virksomheder som kontorer, værksteder, mindre industri, lager - og engroshandelsvirksomheder. Svendborg Kommune kan tillade at andre virksomheder kan etablere sig i området. Det forudsætter dog, at virksomhederne efter en konkret vurdering af produktions- og miljøtekniske forhold kan sidestilles med de nævnte virksomheder. Området kan desuden anvendes til offentlige formål som med hensyn til miljøfølsomhed og belastning ikke adskiller sig fra anden tilladt erhvervsvirksomhed i området. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 40. Bebyggelsen kan opføres i 2 etager og med bygningshøjder på maksimalt 11 m. Med henblik på at sikre en sammenhæng med den øvrige bebyggelse langs ryttervej er byggefelterne placeret med en omtrentlig afstand af 40 meter fra Ryttervejs midte. Der kan ske en udstykning af matrikel 22ff, såfremt dette ikke er i modstrid med lokalplanens formål, dvs. Beplantning Beplantningen langs Ryttervej fastholdes. Som en ryg mod jernbanen udlægger lokalplanen et 10,0 m bredt beplantningsbælte, der skal bestå af løvfældende træer og buske. Veje Lokalplanområdet vejbetjenes ad en overkørsel fra Ryttervej. Der kan alene etableres én indkørsel til lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer endvidere, at der fortsat er 4

Forhold til anden planlægning Kommuneplan Området er udlagt til E2, erhvervsformål i form af let/lokalt erhverv,, der dækker over: lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, en gros og transport- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration. Endvidere kan området anvendes til virksomheder og anlæg af offentlig/ almen karakter såsom tekniske anlæg, værkstedsskoler og lignende, der er forenelige med den specifikke miljøklasse. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og anden følsom anvendelse). Miljøvurdering I henhold til 3, stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Skovbeskyttelseslinje Hele området er omfattet af skovbeskyttelseslinje. Lokalplanen giver mulighed mindre bygningsudvidelser indenfor de på kortet viste byggefelter. I forbindeelse med lokalplanens høringsperiode vil der blive anmodet om ophævelse af skovbeskyttelseslinjen ved Miljøcenter Odense. Arkæologiske interesser I området kan der være arkæologiske interesser, der er omfattet af Museumslovens 27. Hvis der under jordarbejde i området findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet, og Svendborg og Omegns Museum skal straks kontaktes. Det foreslås derfor, at Svendborg og Omegns Museum foretager en forundersøgelse af området i god tid inden eventuel jordarbejde sættes i gang. Kystnære arealer Området ligger inden for tre kilometer fra kysten og er derfor omfattet af kystnærhedszonen. Den bebyggelse, som muliggøres af lokalplanen, ligger i eksisterende byområde. Bebyggelsen vil ikke kunne ses fra vandet og den ændrer dermed ikke negativt forholdene i kystnærhedszonen. Miljøforhold Jordforurening Inden for lokalplanområdet er der ikke kortlagt forurening på hverken vidensniveau 1 eller 2 efter Jordforureningsloven på ejendomme. Støjbelastning Virksomhedsstøj Inden for LP-området. Området er udlagt til et E2-område i Kommuneplan 2009. Området kan anvendes til let/ lokalt erhverv. Der må således iflg. Kommuneplanen etableres erhverv i miljøklasserne 1-3. De omkringliggende områder. Øst for området ligger boligområde 02.01. B2.252. Den sydlige del af området er omfattet af Byplanvedtægt 14-1964. Støjgrænserne for området er 45/40/35 db(a). Sydøst for ligger område 02.01.B2.740, område til åben lav boligbebyggelse jf. lokalplan 57. Støjgrænsen er 45/40/35. Syd for ligger område 02.01.E1.408 som er udlagt til serviceerhverv. Området er omfattet af Lokalplan 112, område A, som må anvendes til teknisk skole el. lign. Institution. 5

Støjgrænsen for en teknisk skole kan være 55/55/55 db(a). erhverv i miljøklasse 1 eller 2. Vest for lokalplanområdet ligger Sofielundskoven, i Kommuneplanen udlagt som område 07.01.R1.738. Iflg. Kommuneplanen kan den bruges til bypark, legeplads, skov el. grønt område. Skoven er omfattet af LP forslag 540, delområde A og skal bruges til rekreativ byskov. Støjgrænser for offentligt tilgængelige rekreative områder er iflg. KPén 40/35/35 db(a). I det sydøstlige hjørne af skoven ligger en daginstitution. Støjgrænsen er her 45/40/35. Nord for området ligger område 02.01.O4.223 som skal anvendes til social-/sundhedsmæssig institution. Området er omfattet af LP 002.301, delområde 2. Området må anvendes til institutioner af almennyttig karakter, hvor støjgrænsen her er 50/45/40 db(a). Vurdering af støjkonflikter. Iflg. Kommuneplanen bør afstanden til støjfølsomme områder være min. 50 meter for Miljøklasse 3 områder. Afstanden fra de eksisterende bygninger på ejendommen til de tilgrænsende støjfølsomme områder kan lige netop overholdes mod øst, syd og vest, men mod nord ligger bygningen i skel d.v.s. der ikke er nogen afstand. Dette indebærer at det vil være vanskeligt at etablere flere bygninger, ligesom det vil være problematisk at have udendørs aktiviteter i området. For miljøklasse 2 områder er afstanden 20 meter. For at imødegå miljøkonflikten skal den nordlige del af byggefeltet anvendes så eventuel nybyggeri højst kan opføres til Vejstøj Det skal sikres at opholdsarealer, bygninger og undervisningslokaler ikke får større trafikstøjbelastning fra Ryttervej end Vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje, BR10 og SBIanvisning 218 anfører. Jernbanestøj I henhold til kommuneplanen og Miljøstyrelsens vejledning Støj og vibrationer fra jernbaner må der af hensyn til vibrationer ikke opføres bebyggelse inden for en afstand af 25 m fra midten af det nærmeste spor.. Teknisk forsyning Spildevandafledning varetages af Vand og Affald. I det omfang befæstigelsesgraden for erhvervsdelen af lokalplanområdet overstiger 60%, skal der inden for lokalplanområdet etableres regnvandsbassin eller lignende foranstaltninger til regulering af det overskydende overfladevand fra området. Varmeforsyning: Området er varmeforsynet med fjernvarme. Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, hvis bebyggelse opføres som lavenergihus. Vandforsyningen varetages af Vand og Affald. Renovation varetages af Vand og Affald, som forestår renovationen i henhold til gældende regulativer. Vejforhold Vejadgangen skal ske fra Ryttervej. Der kan alene etableres én vejadgang til det samlede område. Spildevandsforhold Lokalplanområdet skal separatkloakeres og er omfattet af den gældende spildevandsplan. Ny tilslutning af regnvand til kloakken skal ske 6

efter nærmere aftale med Vand og Affald. Kollektiv trafik Området betjenes af Svendborg Bytrafik, linjen 204. Naturinteresser Lokalplanområdet berøres ikke af forhold, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven Tilladelser fra andre myndigheder Virkeliggørelse af lokalplanen forudsætter ikke tilladelser fra andre myndigheder. 7

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 539 for et område I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sikre: at at at at området kan anvendes til forskellige typer af lettere erhverv/ kontorvirksomheder og til undervisning, erhvervsanvendelsen ikke er til ulempe for de nærliggende beskyttede boliger og bolig områder, områdets karakter fastholdes og bebyggelse sker med facadevirkning mod Ryttervej, adgangsforholdene til lokalplanområdet reguleres værksteds- og servicevirksomhed, samt mindre lager- og engroshandelsvirksomhed og lignende ikke forurenende erhvervsvirksomheder. Andre virksomheder eller funktioner kan etablere sig i området. Det forudsætter, at virksomheden efter en konkret vurdering af produktions- og miljøtekniske forhold kan sidestilles med de i nævnte virksomheder, samt at virksomhederne er forenelige med lokalplanens formål. 3.2 Området kan desuden anvendes til offentlige formål, undervisning, institutioner og lignende, der med hensyn til miljøfølsomhed og belastning ikke adskiller sig fra anden tilladt erhvervsvirksomhed i området. 3.3 Mindst 15 % af bebyggelsens samlede etageareal skal udlægges som opholdsareal af forskellig karakter for områdets ansatte. at At det eksisterende grønne område fastholdes som grønt område sikre udlæg af arealer til parkering Delområde II 3.4 Området udlægges til grønt område med offebtlig adgang 2. Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikelnummer 22ff og 22fa, Sørup, Svendborg Jorder samt alle parceller, der udstykkes fra ovennævnte ejendom efter den 1. november 2010. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. 3. Områdets anvendelse DELOMRÅDE 1 3.1 Området er udlagt til erhvervsformål. I området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Liberale erhverv, kontor-, undervisningsog udstillingsvirksomhed, mindre 4. Udstykning 4.1 I område II kan ske udstykning med en mindste grundstørrelse på 13.000 m2 4.2 Udstykning indenfor området kan kun ske efter godkendelse fra Svendborg Kommune. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Ryttervej. Der kan kun etableres 1 vejadgang til lokalplanområdet. 5.2 Vejen etableres som privat fælles vej. 5.2 Ved vejtilslutning skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer i henhold til gældende vejregler. 8

5.3 Lokalplanområdet er pålagt vejbyggelinjer langs Ryttervej på 20 meter fra vejmidte. Der må på de byggelinjebelagte arealer ikke opføres bebyggelse, anlægges veje eller etableres andre blivende anlæg. 5.4 Der udlægges sti med en bredde af 5 meter, med beliggenhed i princippet som vist på kortbilag 2, lokalplankortet. 5.5 For kontor og værkstedsbygninger skal parkeringspladser udlægges i et omfang svarende til mindst 1 plads pr. 100 m² etageareal. 5.6 For kontor og værkstedsbygninger skal der etableres overdækket cykelparkering med 2 stativer pr. 100 m² etageareal For uddanelsesinstitutioner skal der etableres overdækket cykelparkering med 60 stativer pr. 100 elever. 6 Energi Byggeri skal opføres som lavenergiklasse 1 i henhold til Bygningsreglementet. 7. Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for den enkelte ejendom. 7.2 Nybyggeri skal opføres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter. Dog kan mindre bygninger og bygningsdele opføres udenfor de viste byggefelter. 7.3 Bebyggelse kan opføres i maksimalt 2 etager og maksimalt i en højde af 11 meter. 7.4 Indenfor byggefelterne kan ovenlys og mindre bygningsdele have en større højde end den anførte maksimale bygningshøjde. 7.5 Eksisterende bebyggelse kan bibeholdes og eventuelt genopføres med en udstrækning, højde og etageantal som angivet på lokalplankortet. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. 8.2 Ny bebyggelse skal med disponering af ny bebyggelse og med hensyn til proportioner, tag - og facadeudformning, udformes, så der opnås en arkitektonisk tilpasning i forhold til Ryttervej som helhed. 8.3 Der må kun placeres ét facade- og/ eller udhængsskilt for hver virksomhed. Skiltning for forskellige virksomheder på samme facade eller ejendom skal samordnes. Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Gavlskiltning godkendes kun som logo, og hvor skiltning på facade ikke er mulig eller, hvor det kan være et godt supplement til en enkel facadeskiltning og have en dekorativ effekt. 8.4 Der kan tillades ét fritstående skilt udformet som galgeskilt eller logomast/ pylon i op til 5,0 m i vejskel målt fra terræn til skiltets overkant stigende til 8,0 m med 1,0 m i højden per 1,5 m i afstand fra vejskel. Afstanden til naboskel skal mindst være 2,5 m. Skiltebredden skal i proportion tilpasses skiltehøjden i forholdet ca. 10:3. Flagning sidestilles med skiltning. Der må opsættes én flagstang på egen grund i en afstand af mindst 5 meter fra vejskel og i en maksimal højde på 12 meter. 8.5 Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende skal de dele af anlægget, der anbringes udvendigt på bygninger, indgå som en del af tagfladen eller en del af bygningens øvrige ydervægge. 9. Ubebyggede arealer 9.1 Langs jernbanelinjen skal være et 9

beplantningsbælte med en mindstebredde på 10 m. Beplantning, skal bestå af egnstypiske og løvfældende arter, således at den samlede beplantning fremtræder som en helhed. 9.2 Oplag. Udendørs oplag kan alene ske inden for byggefelterne mellem bygning og jernbanen. Oplag kan således ikke placeres ud mod Ryttervej eller være tydelig synlig herfra. Oplag skal skærmes med beplantning. 9.3 På ubebyggede arealer herunder vej- og parkeringsarealer må ikke oplagres både og uindregistrerede køretøjer, herunder campingvogne. 10. Støjforhold 10.1 Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at kommunenplanens støjkrav kan opfyldes. 10.2 Af hensyn til vibrationer fra Svendborg- Odense jernbanen (Svendborgbanen) skal støjfølsom anvendelse placeres i en afstand af mindst 25 m fra midten af nærmeste spor. Afstanden kan dog reduceres, såfremt det ved målinger kan påvises at vibrationsgrænsen kan overholdes. 10.3 Det skal ved nyopførelse af bebyggelse sikres, at det udendørs støjniveau, som jernbanen påfører erhvervsbebyggelsen ikke overstiger Kommuneplanens vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. 10.4 Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Kørsel på virksomhedens område skal medtages i støjberegningen. 11. Forudsætning for ibrugtagen Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før - der er etableret de i lokalplanen krævede kørsels- og parkeringsarealer og overdækket cykelparkering. - der er redegjort for, at alle støj- og vibrationskrav kan overholdes, eller at der er truffet de fornødne afværgeforanstaltninger. - Virksomheder der ønsker at etablere sig i området skal fremsende dokumentation til kommunen på, at støjgrænserne i de omkringliggende områder kan overholdes. Målingen/beregningen skal udføres som en miljømåling/-beregning af et laboratoriumen person der er opført på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over laboratorier/personer, der er akkrediterede/certificerede til at udføre miljømåling vedrørende ekstern støj. 12 Lokalplanens retsvirkninger Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 10

Miljøcreening I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004, skal der udarbejdes en miljøvurdering af en lokalplan, der fastlægger fremtidige anlægstilladelser til projekter, der giver væsentlig indvirkning på miljøet. Indledningsvis undersøges, om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området ligger indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse betingelser opfyldt skal lokalplanen miljøvurderes. Hvis der er tale om planer, der fastlægger mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder mindre ændringer af sådanne planer, skal der dog kun gennemføres miljøvurdering, såfremt det antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelse Svendborg Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke udløser krav om miljøvurdering, da lokalplanen ikke rummer mulighed for anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 3 og 4, og lokalplanen ikke ligger indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde, og iøvrigt ikke rummer mulighed for anlægsprojekter der får væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen bygger på følgende: Lokalplanen giver mulighed for en ændret anvendelse af en del af lokalplanområdet. Denne ændring vurderes ikke at give en væsentlig ænrdring i forhold til den eksisterende mulighed for alene at anvende området til skoleformål, med tilhørende værkstedsfaciliteter. Da der i forvejen er bebygget indenfor byggefelterne vurderes den visuelle påvirkning at være begrænset, idet eventuel nyt byggeri vil svare til det omkringliggende byggeri i den sammenhæng der i dag er langs Ryttervej. I forhold til trafikken er det vurderet at der ikke vil være tale om væsentlige ændringer idet der primært er tale om en ændret anvendelse af eksisterende bygninger og at ændingen fra undervisningsformål til lettere erhverv ikke her vil give anlednning til en væsentlig ændring. 11

12

KORTBILAG 1 Matrikelkort Målforhold: 2:000 Sagsnr. Dato 12.11.2010 Init. Godk.

14

B Sofielund Skoven I A Ryttervej II Signaturforklaring Lokalplanområde Delområde Byggefelt Stiareal Johannes Jørgensens Vej KORTBILAG 2 Lokalplankort Byggelinje, omtrentligt placeret Målforhold: 2:000 Sagsnr. Dato 12.11.2010 Init. Godk.

Forslag og bemærkninger til lokalplanen sendes inden den 1. marts 2011 til: Svendborg Kommune Kultur, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Telefon 6223 3000 16

Bilag: 12.1. Skovareal ved Gammel Færgevej - oversigtskort.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 264755/10

13 15 17 19 2 21 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12A 14A 14B 16 18 2 20 22 4 6 9 10A 10C 11A 11B 13 13A 14 15 16 18 7 9 229 14 15 16 17 19 2 3 4 5 6 7 9 1 10 11 12 13 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 22 24 28 30 32 34 36 40 7 9 9A 1 19C 19D 19E 1 11 13 15 17 19 21 4 6 8 Tlf. Fax. Målforhold: 1:2500 Sagsnr. Dato Init. Godk. 22.10.2010 mnmpem

Bilag: 12.2. 20101022125742036.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 264717/10

Bilag: 12.3. Gammel Færgevej 2 - foto 2.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 264726/10

Bilag: 12.4. Gammel Færgevej 2 - foto 1.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 264723/10

Bilag: 13.1. Beslutningsoplæg om en fælles organisering af erhvervs- og turismeområdet på Fyn Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. november 2010 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 271043/10

Beslutningsoplæg om en fælles organisering af erhvervs- og turismeområdet på Fyn Godkendt af Borgmesterforum Fyn 11. oktober 2010