International Family Nursing Association (IFNA) Introduktion

Relaterede dokumenter
Formandens årsberetning Selskabets bestyrelse. Vision og strategi. ved Birte Østergaard

International Family Nursing Association (IFNA)

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Vision og strategi for sygeplejen

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning

Klinisk lederskab af patientforløb

MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Den historiske udvikling for neonatal sygepleje

Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

IKAS. 4. december 2009

Den Pædagogiske Refleksionsmodel

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Dimittendundersøgelse

Transkript:

1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende generalist i Familiesygepleje praksis Introduktion Denne IFNA holdningserklæring foreskriver for sygeplejersker på bachelor- og eller generalistniveau, med henblik på at guide praksis i forhold til omsorg for familier, og angive fokus for sygeplejerskeuddannelsen. Disse er baseret på de følgende antagelser/holdninger vedrørende familiesygepleje Sundhed Menneskets sundhed udgør en dynamisk proces som opleves af familier i et gensidigt forhold. Menneskets sundhed indbefatter interaktion mellem sundhed og sygdom. Familiers sundhed omhandler inkorporerering af den fælles sundhed i interaktionen med den enkeltes sundhed, og afspejler et samspil af biopsychosociale og kontekstuelle sammenhænge. Sygepleje Sygeplejersker har et ansvar for, og en moralsk forpligtelse til at støtte familier og den samfundsmæssige sundhed. Familier og sygeplejersker har individuelle forestillinger om sundhed som har indflydelse på sundhedsadfærd. Sygeplejersker der udøver familiesygepleje udvikler deres i et relationelt samspil mellem deres egne faringer og familiens erfaringer. Familiers sundhed faciliteres i et samspil, hvor den omsorgsfulde og kompetente familiesygeplejerske arbejder sammen med familien. Familiesygeplejepraksis anerkender gensidigheden mellem familie og sundhed; de mange forskellige forhold som har indflydelse på familiers sundhedsadfærd; og hensyntagen til relationerne i familien, mellem familiemedlemmerne og sygeplejerskerne, samt mellem familier og samfundet (kontekst).

2 Sygeplejersker der udøver familiesygepleje tager sig af og engagerer sig i individers og familiers forskelligartede behov indenfor alle grene af sundhedssektoren med henblik på at tilgodese kernebehov i forbindelse med sundhed og sygdom. Familier Familier besidder naturlige, styrker, og unikke interaktionelle processer som har indflydelse på familiens sundhedsopfattelser, mål, og handlinger. Alle familier har kapacitet til at forandre deres livskvalitet og familiesundhed. Al verbal og nonverbal familiekommunikation er betydningsfuld. Alle familier besidder en kulturel arv som er en integreret del af families sundhed og families liv. Fornøden teoretisk baggrundsviden Familiesygeplejeteorier Familieudviklingsteorier Familiesystemsteorier Reciprokke beskaffenhed (gensidige indflydelse) på individets-families-sundhedsopfattelse Udviklingen af sygeplejerske-familie relationer Kompetencer i at stille familieintervenerende spørgsmål Kompetencer i at gennemføre terapeutiske samtaler Klinisk vurdering, beslutningstagen og i familieinterventioner Anvendelse af evidensbaseret og praksisbaseret viden relateret til familiers sundhedsoplevelser og familiesygeplejeinterventioner Kulturel forståelse som inkorporerer de enkelte familiers kontekst og kulturelle praksis FAMILIESYGEPLEJE KOMPETENCER PÅ GENERALIST NIVEAU 1. Understøtte og fremme familiesundhed. 2. Fokusere sygeplejepraksis på familiens styrker; støtte til familiens og individets udvikling; øge familiens evne til egenomsorg; facilitetere omstillingen til vellykkede livsfaser; forbedring og varetagelse af sundhed; samt mobilisering af familiens ressourcer. 3. Udvise lederskab og evne til systemisk tænkning, for at sikre kvaliteten af sygepleje med familier i dagligdagspraksis og på tværs af kontekst. 4. Forpligtigelse til selvreflekterende praksis baseret på granskning af den udførte sygepleje til familien og familiernes respons herpå. 5. Praktisere ud fra en evidensbaseret tilgang.

3 1) Understøtte og fremme familiens sundhed 1.1 Demonstrere baggrundsviden inden for familieteorier, familiesygeplejeteorier, familie dynamikker, teorier om dynamiske sundheds og sygdomsopfattelser. 1.2 Evaluere den interaktionelle måde familien reagerer på sundhed og sygdom ved at identificere den gensidige påvirkning familiemedlemmerne imellem. 1.3 Anerkendelse af vigtigheden af familiens håndtering af sygdom, og at deres genoprettelse af sundhed afhænger af de sundheds- og sygdomsopfattelser der er i spil. 1.4 Medinddragelse af familiens kulturelle, kontekstuelle, sociale og samfundsmæssige virkelighed. 1.5 Indgå i partnerskab med patient og familie for at opnå familiens og patientens helbredsmål. 1.6 Integrere familiemedlemmernes individuelle sundheds og sygdomsopfattelser og inkludere baggrund, deres behov og målsætning i forbindelse med familievurderingen. 1.7 Inkorporere sundhedsfremme og sygdomshåndterings principper og tiltag til klinisk vurderinger i samarbejde med familier 1.8 Informere familierne og anerkende deres tiltro til egne evner, så de bliver i stand til at træffe selvstændige beslutninger om sundhed og sygdom på et oplyst grundlag. 1.9 Samarbejde med patient og familie om at udvikle interventioner som fremmer individuel- og familiesundhed samt helbred og adresserer identificerede mål. 1.10 Evaluere familiens resultater med familien for at guide den fortsatte sundheds- og helbredsindsats samt kommunikation indenfor det primære og sekundære sundhedsvæsen. 1.11 Overholde og varetage de fundamentale rettigheder for patienter og familie 1.12 Sikre familiens ret til privatliv og fortrolighed 2) Fokusere sygepleje praksis på familiens styrker; støtten til familien og individets udvikling; øge familiens evne til egenomsorg; facilitetere omstillingen til vellykkede livsfaser; forbedring og varetagelse af sundhed; samt mobilisering af familiens ressourcer. 2.1 Yde omsorg for patienten ved at anvende familieenheden som baggrund for analysen. 2.2 Engagere og inkludere familiemedlemmer i terapeutiske samtaler og kommunikation under sygdomsforløbet. 2.3 Udføre familievurdering der inkluderer helbreds og sygdoms områder, familiens opfattelser af situationen, familiens indre dynamik samt medtager familiens styrker. 2.4 Anvende terapeutiske kommunikationsteknikker som inkluderer indenfor familiesygepleje til familie vurdering og interventioner. 2.5 Inkorporere nyttige spørgeteknikker: både lineære og intervenerende spørgsmål. 2.6 Integrere begrebsmæssige, sanselige og praktiske for at imødekomme kravet om både individuel- og familiesygepleje. 2.7 Inkorporere sundhedsfremme og sygdomshåndterings principper/tiltag til klinisk vurdering i samarbejde med familien. 2.8 Involvere familierne i udviklingen af konkrete tiltag så som ressourcemobilisering, fremhæve plejebehov, støtte familien til at kommunikere sundheds- og sygdoms bekymringer og udvikle løsningsforslag for sygdomshåndteringen. 2.9 Udvise anerkendelse og opmærksomhed på områder der peger på behov for opfølgning. 2.10 Løbende evaluere familieinterventionerne, sammen med familien, i forhold til interventionens succes gennem hele plejeforløbet. 2.11 Dokumentere vigtig information og data som er relateret til familieinterventionen i

4 journaler/databaser jf. professionelle standarter. 2.12 Facilitere og sikre effektive overgange mellem sundhedsvæsenets instanser, afdelinger og den kommunale sektor i hele sygdomsperioden for både individet og familien. 3) Udvise lederskab og evne til systemisk tænkning, for at sikre kvaliteten af sygepleje med familier i dagligdagspraksis og på tværs af enhver kontekst. 3.1 Advokere for familieinddragelse i primær og sekundær sektor i sundhedsvæsenet i forbindelse med helbred og sygdomsforløb. 3.2 Agere som rollemodel eller som ressource i forbindelse med familiesygepleje. 3.3 Engagere sig i forskellige aktiviteter der kan fremme familiesygepleje på det organisatoriske og det samfundsmæssige niveau (supervision, orientering af nye sygeplejersker, støtte undervisningsmæssige tiltag for familiesygepleje, dokumentationssystemer) indenfor alle helbreds og sygdoms områder. 3.4 Implementere tiltag som udvikler og understøtter familiesygeplejepraksis i sundhedsvæsenet. 4) Forpligtigelse til selvreflekterende praksis baseret på undersøgelse af sygeplejehandlinger til familier og familiernes respons. 4.1 Reflektere over egne processer: Identificere egne forventninger i forhold til familiers sundhed og sygdom; inklusiv egne opfattelser, værdier, attituder, fordomme, styrker og begrænsninger. 4.2 Vedkende at familiesygepleje foregår i relationer og udvikler sig gennem de bidrag der kommer og den interaktion der foregår mellem sygeplejersken og familiens medlemmer. 4.3 Evaluere ved at bede om feedback fra familierne vedrørende brugbarheden af sundheds tiltag og interventioner, for at styrke selv-refleksion over sygepleje aktiviteterne. 5) Praktisere ud fra en evidensbaseret tilgang 5.1 Anvende en model for familiesygepleje som er udviklet i praksis og som anerkender betydningen af familien som et socialt system i forbindelse med helbred og sygdom. 5.2 Anvende forskning og praksisbaseret evidens til at understøtte familie vurdering, interventioner og omsorg for familier. Disse generalist for familiesygepleje stemmer overens med retningslinjerne beskrevet af den Internationale Familiesygepleje Association (IFNA) for bachelorstuderende i sygepleje (Leibold et al., 2013, s.4): Alle bachelorstuderende i sygepleje skal engageres i og lære om familiens vigtige betydning for helbred, sygdom og trivsel og kunne vurdere, planlægge, implementere og evaluere familiefokuserede tiltag. Lokaliseret på: http://internationalfamilynursing.org/2015/07/25/ifna-position-statement-on-pre-licensure-familynursing-education-2/ Translated from English to Danish by Dr. Birte Østergaard, Dr. Dorthe Nielsen, Dr. Barbara Voltelen, MSc Lone Hougaard, Dr. Hanne Konradsen, Dr. Anne Brødsgaard, MSc Anette Lund, Dr. Karin Dieperink, Dr. Hanne Agerskov and Dr. Anne Sorknæs on behalf of the Danish Family Nursing Association, Odense, Denmark.

5 Cite this document: International Family Nursing Association (IFNA) (2015). IFNA Position Statement on Generalist Competencies for Family Nursing Practice. Retrieved from: http://internationalfamilynursing.org/wordpress/wp-content/uploads/2015/07/gc-complete-pdfdocument-in-color-with-photos-english-language.pdf