REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Sag nr. 11 Emne: Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter 1 bilag
Koncern Økonomi Bygge og bygningsadministrationen Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok D Afsnit stuen Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 36 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Journal nr.: 08005509 Dato: 4. april 2008 KVALITET I REGION HOVEDSTADENS BYGGEPROJEKTER I. De kommende års byggeprojekter i regionen i medfør af hospitals- og psykiatriplanen Som en konsekvens af vedtagelsen af hospitals- og psykiatriplanerne i maj 2007, vil Region Hovedstaden i den kommende årrække skulle gennemføre en lang række større og mindre bygge- og anlægsprojekter. Opgaverne kan meget groft opdeles som følger: a. de meget store projekter, etablering af akutmodtagelser og større nybygninger på de bestående matrikler, Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og Rigshospitalet samt for psykiatriens vedkommende på Psykiatrisk Center, Sct. Hans. b. En række større ombygningsprojekter på en lang række hospitaler. c. De renoverings- og vedligeholdelsesprojekter der enten nødvendiggøres af planerne eller er nødvendige for at opretholde standarden og sikre værdien af regionens ejendomme. Hvad enten der er tale om nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger, vil opgaven være at få etableret de mest moderne, effektive og indbydende rammer for behandling af patienter, samtidig med at de ansatte har de bedst mulige rammer for udøvelse af deres opgaver. Ambitionen er et hospitalsvæsen i verdensklasse. Nærværende indstilling tager afsæt i denne målsætning i forhold til de forestående byggeopgaver. På det overordnede niveau er der tale om offentlige investeringer i en klasse og i et omfang, der ikke tidligere er set i danmarkshistorien. Mere jordnært, fordi indtrykket af de fysiske rammer i høj grad er medvirkende til at danne patienternes indtryk af deres ophold og kvaliteten af behandlingen. II. De politiske hensigtserklæringer I forbindelse med hospitals- og psykiatriplanens vedtagelse, blev de politiske målsætninger for de fysiske rammer fastlagt som følger: Hovedstadsregionen råder over en meget differentieret bygningsmasse, og hospitalerne vil derfor ikke være ens, men for borgerne skal der ikke være forskel i kvaliteten. Udover at være patienternes foretrukne valg skal hospitalerne i Region Hovedstaden
også være attraktive arbejdspladser og dermed medarbejdernes foretrukne valg. Regionens økonomiske grundlag har som forudsætning fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, dagkirurgi og stadig flere patienter. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på og arbejde aktivt med at sikre et godt arbejdsmiljø. Kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed skal være i top. Der skal udarbejdes en energipolitik, hvor det skal betones, at der arbejdes aktivt med at reducere energiforbruget gennem grønne budgetter og regnskaber på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Sundhedsplanen for Region Hovedstaden samler,, vurderer og prioriterer mellem mange forskellige hensyn med andre ord: Det muliges kunst. III. Kvalitet i bredere forstand Som det er anført ovenfor, er grundopgaven i de kommende år at sikre en ensartet høj standard på alle regionens virksomheder, og i den forbindelse at opstille de mange til en vis grad modsatrettede krav og ønsker og foretage en prioritering heraf. Dette i en bygningsmasse, der både i alder og indretning spænder vidt. Når man ser på de igangværende og nyligt afsluttede hospitalsbyggerier i udlandet, kan man konstatere, at der ikke kan gives én enkelt opskrift på det ideelle sygehus. Tværtimod er der mange variationer og løsninger. Alle har de hver deres særlige styrker og fokuspunkter og deraf følgende svagheder. Hertil kommer, at behandlingsmetoder og muligheder er i konstant udvikling. I en plan, hvis gennemførelse vil strække sig over en årrække, vil denne udvikling bevirke at muligheden for hurtigt og enkelt at kunne ændre anvendelse, og indretning vil være central i forhold til at sikre og understøtte de behov, der opstår. Formålet med byggeopgaverne er at etablere de bedst mulige rammer for en effektiv drift. Kvalitet vil i denne forbindelse betyde at bygningerne er optimerede i forhold til anvendelsen at bygningerne er fleksible at udførelsen har en høj kvalitet og er konstrueret således, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt at bygningerne er optimerede i forhold til energi-, vand- og elforbrug. at bygningerne ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtter formålet. I forhold til den samlede driftsudgift over en periode på 25 år, udgør anlægsinvesteringen i størrelsesordenen 5 %, bygningsdrift og vedligehold omkring 10 %, mens selve driften andrager ca. 85 %. Den helt store udgift er altså selve driften, og det er derfor meget interessant at se på, hvorledes regionen i forbindelse med anlægsinvesteringen kan sikre, at hospitalernes indretning og logistik bevirker, at driftsudgifterne minimeres så vidt muligt. I forhold til indretningen af hospitaler, kan der opstilles en række tjekpunkter, hvor løsninger og prioriteringer vil variere, men hvor overvejelserne bør indgå hver gang.
Grundlæggende skal indretning og disponering sikre en optimal logistik og mulighed for arbejds- og produktionstilrettelæggelse. Omdrejningspunktet er den bedst mulige produktions- og procesgennemførelse. I forlængelse heraf skal arbejdsmiljøet for de ansatte være det bedst mulige. Indretning og disponering skal endvidere sikre den bedst mulige patientsikkerhed. Grundvilkåret herfor er som ovenfor anført at sikre det bedst mulige arbejds- og produktionsmiljø, men naturligt også at sikre at patienterne, der jo i princippet færdes i et produktionsmiljø, i videst muligt omfang skærmes for de risici, der er forbundet hermed, hvad enten det er risikoen for faldskader eller infektioner. Det egentlige formål med hospitalsdriften er at gøre patienterne raske, og når de grundlæggende ovenfor anførte forudsætninger herfor er på plads, kan der fokuseres på de mere indirekte faktorer, der påvirker helbredelse og trivsel. Nedenfor gennemgås en række af disse faktorer. IV. Æstetik, arkitektur og kunst Der er mange eksempler på at nye, æstetisk vægtede hospitalsafdelinger øger hastigheden af helbredelse. Patienter indlagt på sådanne afdelinger har færre liggedage sammenlignet med patienter med samme symptomer og samme behandlingsform på en traditionel afdeling. Lys Både kunstigt og naturligt lys virker meget positivt på helbredet. Særlig er morgensollyset virksomt overfor deprimerede patienter. Post-operative patienter i sollyse rum oplever sig mindre stressede, de har færre smerter og har således brug for mindre smertestillende medicin. Patienten skal påvirkes af lyset i passende mængder, byggeriet skal planlægges, så dette bliver muligt. F.eks. er det vigtigt, at patienten kan regulere sollyset i sengestuen. Lyd Et æstetisk behageligt hospital betyder bl.a., at der ikke er unødig støj på sengeafdelinger. Støj defineres som lyde, der er én uvedkommende, og som forstyrrer enten i søvn eller vågen tilstand. Støj giver vanskeligere vilkår for helbredelse. Støj kan imødegås på mange områder, f.eks. ved at bygge lyddæmpende lofter, indføre lydløse kaldesystemer og give flest mulige patienter enestuer. Udsigt/udsyn Natur er i høj grad med til at dæmpe både patienters og pårørendes stress, f.eks. i form af en hospitalshave. Selv billeder eller film af natur med eller uden lyd/musik har en positiv effekt på smerte- og stresstærskelen. Farver Farver er grundlæggende sværere at anvende; de tolkes/opfattes meget forskelligt. I forhold til patientsikkerhed er der imidlertid en række grundlæggende forhold omkring kontraster og mulighed for at orientere sig, der skal tænkes ind.
Kunst Kunsten på hospitalet erindrer mennesket om det irrationelle i den menneskelige natur og er en påmindelse om, at dagens lægegerning er et humanistisk og medmenneskeligt projekt i forhold til patienten ved sygesengen - ikke alene en naturvidenskabelig disciplin. Den irrationelle kunst på et hospital er en påmindelse om, at mennesket er andet og mere end en rationel fysisk-biokemisk sammenkobling af mekanismer, som kan måles og vejes. Det giver kunsten dens berettigelse. Et eksempel Et eksempel hvor der er fokus på kvalitet i udformningen er St. Olavs hospital i Trondheim grundlag for udformningen af hospitalet. Patienten er i centrum. De rationelle, logistisk baserede flyttemønstre og funktionssammenhænge for behandling og produktion skal afstemmes med individets behov for pleje, omsorg, sansestimulans, privatliv og respekt. En klar konsekvens af patientperspektivet, er organiseringen af sengeafsnittene, hvor 8 enkelt-sengs-stuer ligger omkring en plejestation, hvilket samtidig er arealeffektivt. Hvert behandlingscenter bygges op omkring en gårdhave, og man kan se ud til haven fra alle ankomstområder. Der er gjort meget ud af logistikplanlægningen, således at de klinikker og faciliteter, som mange skal bruge er anbragt i stueetagen, 1. salen er forbeholdt behandling, operationer mm. På etagerne over ligger sengeafsnittene. Der er gjort meget ud af bl.a. facadens udformning, så den får en menneskelige skala og så dagslys trænger dybt ind i bygningen. V. Operationalisering Når det ønskes at opnå en række af de mulige gevinster, der er beskrevet ovenfor, skal det overvejes, hvorledes disse elementer og hensyn kan integreres bedst muligt i projektet. Lysforhold, lydmæssige virkemidler, farveholdning, udsyn, kunstnerisk udsmykning mv. skal indgå i byggesagens første planlægningsmæssige overvejelser; i idéoplæg/ programforslagsfasen. På den måde bliver disse elementer behandlet på linje med og kædet sammen med fasens øvrige dispositionspunkter som funktionelle forhold, konstruktioner, materialevalg, indre og ydre overflader, el-arbejder, vvs-ventilationsforhold osv. Så tidligt som muligt i byggesagens forløb planlægges f.eks. kunstindkøb og ansøgning hos relevante fonde samtidig med at udsmykningens omfang, kunstnerisk rådgivning, valg af kunstner(e) og type indgår konkret i byggeprocessen. F.eks. kan der afholdes konkurrence om forslag til kunstnerisk udsmykning for større eller mindre lokaliteter (foyer, opholdsområder, sengestuer osv.) med deltagelse af billedkunstnere, audiovisuelle kunstnere m.fl. I programforslagets redegørelse for anlægsbudgettets delbudgetter, foreslås - under omkostningskontoen (bygherreudgifter), at der afsættes op til 1 % af den skønnede anlægssum til kunstnerisk udsmykning.
Grundlæggende gælder, at det for så vidt angår nybygningerne er lettest at integrere disse hensyn i de indledende faser, enten som anført som et særskilt budget, eller som et af flere konkurrenceparametre i forbindelse med afholdelse af projektkonkurrencer. I forbindelse med ombygning eller renovering vil det ligeledes være muligt at indarbejde ovennævnte elementer, i det omfang de fysiske rammer ikke er til hinder herfor. VI. Bæredygtige projekter vedrørende energi og miljø I det lidt større perspektiv er hensynet til miljøet en samfundsmæssig opgave, der har og vil få indflydelse på patienternes og borgernes opfattelse af regionens håndtering af opgaven. Hertil kommer at der på en række områder vil komme skærpede krav til nedbringelse af energiforbruget og dokumentationen heraf. Når der tales om etablering af nybyggerier i Region Hovedstaden bør der i projekterne indarbejdes energibesparende foranstaltninger, som er med til at sikre at forbruget af el, vand og varme mindskes, dog uden at der gås på kompromis med de faktorer, der er nødvendige for sikkerhed o.l., når der tales hospitalsdrift. I forhold til ombygnings- og renoveringsprojekterne vil der ligeledes være et behov for at se på, hvorvidt de eksisterende installationer kan leve op til dagens og fremtidens krav. Hospitaler er store og komplekse institutioner og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det væsentlige energiforbrug på hospitalerne går til ventilation, varme og belysning, men det mere og mere komplicerede medicotekniske udstyr er ligeledes energitungt. Specielt på el-området er energiforbruget stigende. Derfor er det vigtigt, at der søges reduceret i energiforbruget ved, at man i projekteringsfasen foretager energibevidste beregninger og indkøb, samt efterfølgende oplyser om energirigtig adfærd til personalet. Ved projektering af nye bygninger bør/skal energiforbruget reduceres i forhold til eksisterende hospitaler. Det er derfor vigtigt, at energiforbruget indgår i vurderingen af nye anlæg og bygninger på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen, således at energivurderingen kan indgå som parameter i den endelige beslutning. Energibevidst indkøb omfatter alle typer af energiforbrugende udstyr lige fra hospitalets faste installationer til det medicotekniske udstyr samt it. Det vil derfor være en ide at anvende energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Disse krav vil dog på kort sigt være et fordyrende led i projektet, men til gengæld kan der efterfølgende spares på driften. Erfaringer fra industrien har vist, at energibevidst projektering gav en øget investering som oftest er tjent ind over en kort tidshorisont. Som eksempler på hvor der bl.a. kan spares energi kan nævnes: Energibesparende lyskilde med behovsstyring Opdeling af store ventilationsanlæg i mindre enheder med behovsstyring, varmegenvinding og stop udenfor normal brugstid Varmegenvinding på kølemaskine Køling med variabel temperaturstyring. Grundvandskøling og opsætning af solafskærmning Trykluftanlæg med varmegenvinding
Etablering af behovsstyring eller individuel styring af varmen Vurdering af udstyrets energiforbrug før indkøb og indføring af autoslukning hvis muligt CTS-anlæg med mulighed for behovsstyring Decentral dampfremstilling til dampopvarmet udstyr Inddragelse af alle energi- og miljøforhold i beslutningsprocessen. VII. Opsummering Et fælles træk ved de ovenfor anførte elementer er, at de, såfremt de indarbejdes som en integreret del af projekterne, ikke vil medføre nogen væsentlig fordyrelse af projekterne set i det store perspektiv. Til gengæld vil det være vanskeligt og omkostningstungt at søge at integrere dem på et senere tidspunkt. Generelt gælder at jo tidligere elementerne inddrages i planlægningen og projekteringen jo bedre. En anden grundlæggende overvejelse er, at investeringerne skal ses i et langsigtet perspektiv, især i forhold til indarbejdelse af fleksibilitet og muligheder for driftsoptimeringer. Ideelt set bør der arbejdes systematisk med beregningerne i et ti- eller tyveårigt perspektiv for at kunne træffe de nødvendige valg og prioriteringer. Endelig kan og bør byggerierne have den størst mulige kvalitet både æstetisk og fysisk, ud- og indvendigt.