N y h e d s a v i s n r. 6 d e c e m b e r 2 0 1 0 Succes med nye metoder i sagsbehandlingen På temadagen om logikker i praksis fik de mange deltagere lov til at prøve sig frem med det nye værktøj jobcenterkompasset Et nyt værktøj til de mest komplekse sager er netop blevet præsenteret på to temadage. Det kaldes Praksislogikker i hverdagen og er blevet til i samarbejde med bl. a. jobcentret i Herning. Herfra lyder det, at de nye metoder fungerer til både borgernes og medarbejdernes store tilfredshed Siden sommerferien har de fem team i Men nu får vi diskuteret de forskellige mere systematiseret og mere overskueligt, hinanden oppe på det. Og det er rigtig godt. sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Herning løsningsmuligheder igennem med hinanden siger hun og håber, at praksislogikken på sigt vil Så alt i alt vil jeg mene, at det har gjort glæden hver især sat to timer om måneden af til møde, undervejs. Og det har givet os en markant blive normal procedure for alle medarbejdere i ved jobbet større, siger hun. hvor de specifikt anvender praksislogikkerne højere succesrate på de løsninger, vi ender forhold til alle sager. Med kompasset har vi fået et nyt fokus på deres aktuelle sager. Det vil sige på de med at bruge. på, hvilke metoder vi anvender i vores meget komplekse sager, da det primært er På den måde er Heidi heller ikke spor i tvivl Positive kolleger sagsbehandling. Det lærer os, hvilke der dem, logikkerne er beregnet på. Og de positive om, at den tid, det tager at lære at bruge Jeg synes, mine kolleger har taget virkelig er hensigtsmæssige og måske især ikke resultater har allerede vist sig. kompasset, hurtigt bliver til sparet tid i den positivt imod kompasset, som det nye værktøj, hensigtsmæssige. Desuden er det rigtig rart Jeg er helt sikker på, at vi i de komplicerede sidste ende. det er. Og det hele er jo også gjort nemt også at få andres øjne på en kompliceret sag. sager får bedre løsninger, end vi gjorde før, Jeg har selv kunnet mærke, at jo mere jeg med nogle små pjecer, der gør det meget Det gør os mere sikre på, at vi når hele vejen siger teamkoordinator Heidi Kragelund og bruger det, des mere smitter tankegangen af overskueligt og lettilgængeligt. Men det er klart, rundt og dermed behandler borgerne så ens forklarer: på hele min måde at arbejde på til hverdag. at det da er en øvelse. For pludselig skal man som muligt og så optimalt som muligt. Og så Hver især gik vi tidligere meget I dag reflekterer jeg over mine sager på en reflektere over, hvad man gør og hvorfor. Og er vi jo nået langt, siger Heidi Kragelund. resultatorienteret efter en hurtig løsning. anden måde end før. Og det hele er blevet det tager tid at lære. Men vi er gode til at holde Læs mere side 4 og 5 Hvor mange sager den En netop offentliggjort Alt for mange har et Ansatte på jobcentrene Beskæftigelsesudvalget enkelte medarbejder kan rapport om forkert billede af, hvad frygter at blive erstattet og A4 undersøger, hvad have, bør være op til regelforenkling rummer en HK er er. Og det skal af ledige med løntilskud der ligger bag kritikken lokal drøftelse 389 konkrete forslag. der nu laves om på af jobcentrene side 3. Spørgsmålet er, om det vil ændre noget side 6. side 7. side 8. side 3.
2 Spændende arrangementer Velkommen til Ilse Asmussen I forrige nummer af Job Spot sagde vi farvel til den hidtidige formand for beskæftigelsesudvalget, Christian Grønnemark. Denne gang kan vi byde velkommen til hans afløser på posten, Ilse Asmussen, der satte sig på posten i juni. Ilse har de sidste syv år været virksomhedskonsulent i Lejre Kommune og var forinden ansat som daghøjskoleleder i AOF. Men hvorfor har hun sagt ja til formandsposten, og hvad er hendes visioner? Jeg vil gerne være med til at synliggøre, at vi som HK`ere spiller en vigtig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Vi repræsenterer godt 7.500 medarbejdere, der dagligt udfører et vigtigt arbejde med ledige og sygemeldte borgere og på ydelsesområdet. Og den konstante mediepolemik omkring jobcentrenes rolle og funktion understreger vigtigheden af, at medarbejderne har et talerør i forhold til beslutningstagerne, siger Ilse Asmussen. For medarbejderne har jeg et ønske om at sikre ordentlige arbejdsvilkår i en verden, hvor nye regler og love nærmest er dagligdag og stiller krav om konstant omstilling. Vi skal loyalt arbejde efter reglerne. Men så vil vi også have anerkendelse for vores indsats og rimelige vilkår. Sammen med beskæftigelsesudvalget vil jeg arbejde for, at reglerne forenkles, og at vi ikke udsættes for flere eksperimenter, fx med udlicitering. Og gode arbejdsvilkår for de ansatte i jobcentrene hænger, som Ilse Asmussen ser det, nøje sammen med, at de på samfundets vegne skal kunne tage ordentligt vare på de ledige og de syge: Vores opgave er at hjælpe mennesker tilbage til og ud på arbejdsmarkedet. Og det skal ikke ske ved at putte dem i kasser. I stedet er det min mission, sammen med beskæftigelsesudvalget, at arbejde for en lovgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske, så vi på jobcentrene får mulighed for at tilrettelægge individuelle indsatser. Derfor er et andet vigtigt fokus i udvalgets arbejde, at vi bidrager med input til kompetenceudvikling, uddannelse og udvikling af professionen som medarbejdere i jobcentrene. På den måde er det en indsats på flere fronter, der skal være med til at sikre en samfundsudvikling til gavn for alle i Danmark virksomheder såvel som borgere. Og med disse ord fra Ilse Asmussen byder Job Spot og beskæftigelsesudvalget hende velkommen på formandsposten og ønsker hende GO ARBEJDSLYST! 23. februar holder HK/Kommunal medlemsmøde i København i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Temaet er: TTA projektet. I starten af marts gentages dette møde i Jylland. Kampagneuger: I ugerne 3 til 11 (minus uge 7 og 8) holder beskæftigelsesudvalget medlems- og TR-arrangementer i de syv afdelingsområder. På dagsordenen er: jobcentrene. I april holdes et møde for TR ere med emnet afbureaukratisering. Stedet er Odense. 12. maj arrangerer HK/Kommunal i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening møde i København med temaet: Kommunikation og poverty walks. Det sidste er vandringer rundt i København med hjemløse som guider. Sidst i maj gentages dette møde i Jylland med lignende vandringer. 23. eller 24. maj er der medlemsmøde på Bornholm. 4. oktober holder HK/Kommunal medlemsmøde i København i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforeningen. Emnet er: Førtidspensionsreformen (ny reform) specielt med fokus på psykiatriske ydelser og rehabiliteringsydelser. Sidst i oktober eller først november gentages dette møde i Jylland. Fakta om beskæftigelsesudvalget. Udvalget blev etableret 1. maj 2007. Det består af fem personer udpeget af HK/Kommunals ansvarspersoner for fag og fagudvalg nedsat af sektorbestyrelsen. Indsatsområderne er blandt andet: At markere udvalget i medierne At organisere tillidsrepræsentanter (TR) på alle jobcentre og TR-netværk At etablere samarbejde med andre faggrupper At skabe en faglig identitet for personalet i jobcentrene At tage initiativer vedrørende f.eks. uddannelse, lovgivning/bekendtgørelse, afbureaukratisering, udlicitering At overvåge og påvirke beslutningstagerne vedr. digitalisering på ydelsesområdet At holde konferencer og andre faglige arrangementer 1 2 I lighed med HK/Kommunals øvrige fagudvalg bevilges beskæftigelsesudvalget et årligt budget af sektorbestyrelsen, der administrerer forbundets finanser. Pengene skal dække udgifter i forbindelse med udvalgets arbejde og tilrettelæggelse af ovennævnte indsatsområder, diverse TR- og medlemsarrangementer, konferencer mv. 3 5 4 Udgiver: Beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal Weidekampsgade 8 0900 København C Tlf. 70114545 6 Redaktion og tekst: Berit Andersen berit@bakommunikation.dk Foto: Torben Nielsen Layout: Zoulmade.com Tryk: GreenGraphic Oplag: 700 December 2010 1. Helle Hansen Søht, Odense Kommune 2. Jan Bolvig Mortensen, Københavns Kommune, næstformand 3. Birthe Bille Hansen, konsulent i HK/Kommunal 4. Ilse Asmussen, Lejre Kommune, formand 5. Anni Lai Arve, Århus Kommune 6. Sven Andersen, Århus Kommune
3 Sagsantal skal diskuteres lokalt Hvad er et rimeligt sagsantal? Det spørgsmål får beskæftigelsesudvalget ofte. Og svaret er, at vejen til løsningen er en lokal drøftelse af arbejdsbelastninger med kolleger og chefer Kvaliteten af indsatsen for de, der kommer på jobcentrene, hænger i høj grad sammen med, hvor mange sager sagsbehandleren skal klare i sin arbejdstid. Og på samme måde har kravet til antal sager stor indflydelse på, hvordan sagsbehandlerens psykiske arbejdsmiljø er. Dette har fået både HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening, DS, til at fokusere på netop sagsantallet. Men mens DS har udarbejdet et vejledende sagstal altså et loft over antal sager som de gerne ser alle kommuner følge, så går HK/Kommunal i en lidt anden retning, som man mener er mere farbar. Her opfordrer man medlemmerne til at indgå lokalaftaler om antallet af sager, der må ligge på de kommunale medarbejderes bord. Forholdene i jobcentrene er meget forskellige mht. personalenormeringer og sammensætningen af borgere. Fra kommune til kommune kan der derfor være store forskelle på, hvordan arbejdet og opgaveløsningen er organiseret, og dermed hvor mange sager den enkelte medarbejder kan nå. Vi afviser ikke, at generelle vejledende rettesnore kan bruges, men det rigtigste vil være at drøfte arbejdsbyrden lokalt og nå frem til en lokal løsning, siger Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget. Socialrådgiverforeningen har tidligere i efteråret foreslået kontrollerede forsøg med nedsatte sagstal blandt andet på beskæftigelsesområdet finansieret af satspuljemidlerne. Formålet er at få indsamlet viden om konsekvenserne af antallet af sager pr. sagsbehandler og skabe grundlag for eventuelt at anbefale vejledende sagstal for alle kommuner. Beskæftigelsesministeren har foreløbig valgt at betragte forslaget som ét af mange til afbureaukratisering. To pjecer Til brug for den lokale indsats har HK/Kommunal netop udarbejdet to pjecer. Den ene har titlen Hvordan kan Arbejdstilsynet være en hjælp? og er en vejledning i, hvordan man kan samarbejde med Arbejdstilsynet om løsningen af psykiske arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne. Den anden har titlen For store arbejdsmængder og slår fast, at der ingen fast formel er for, hvor stor en arbejdsmængde den enkelte kan klare. Om der er for meget arbejde eller ej, må altid komme an på en konkret vurdering af de forhold, som arbejdet udføres under, ligesom der må være tale om en vurdering af de samlede belastninger, hedder det blandt andet i denne pjece, der derfor lægger op til lokale drøftelser af arbejdsbelastninger. Herlev Kommune har et loft over antallet af sager givet bedre forhold for både borgere og medarbejdere i jobcentret I det sidste halve år har medarbejderne på sygedagpengeområdet i jobcentret i Herlev Kommune haft et loft over antallet af sager, de må have liggende på deres bord. Det lyder på 40 sager. For nyansatte dog kun 25-30. Konsekvensen er helt klar: Til glæde for borgerne er resultatet af sagerne blevet bedre og sagsbehandlingen ligeså. Og for medarbejderne er arbejdspresset taget af, arbejdsglæden blevet større og sygefraværet mindre. Og sidst men ikke mindst har jobcentret fået meget nemmere ved at rekruttere nye medarbejdere. Det er nogle klokkeklare resultater, som alle er glade for. Derfor håber jeg, at vores case kan blive til stor inspiration for resten af vores egen kommune og for andre kommuner, siger Pia Revsbech, tillidsrepræsentant på jobcentret i Herlev. Lokal aftale Loftet er essensen af en aftale mellem på den side HK erne og socialrådgiverne og på den anden side jobcentrets leder. Forinden havde Pia Revsbech spurgt sine kolleger, hvad der skulle til for at fastholde dem i jobbet. Svaret lød: Et loft over antal sager, enkeltmandskontorer og adgang til efteruddannelse, supervision og faglig sparring samt mulighed for at arbejde hjemme. Og således rummer aftalen mellem parterne i dag også disse elementer. Den med hjemmearbejde afventer dog en praktisk løsning ift. teknologien. I starten var kollegerne meget skeptiske. De havde svært ved at tro på, at det ville lykkes at komme igennem med forbedringerne. Men det gjorde det. Og til alles tilfredshed, siger Pia Revsbech. For at få det hele til at gå op måtte jobcentret i Herlev udvides, så der blev plads til enkeltmandskontorerne, ligesom der måtte byttes rundt på ressourcerne. Men i kraft af stor velvilje også fra ledelsens side er det hele lykkedes, fortæller tillidsrepræsentanten. Afbureaukratisering på 389 måder Siden kampagnen Væk med bøvlet, Inger blev lanceret i foråret, er der indkommet i alt 1.700 bidrag til regelforenkling på beskæftigelsesområdet. De er kogt ned til 389 konkrete forslag i en netop offentliggjort i rapport To spørgsmål melder sig, når man læser beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) nye rapport om afbureaukratisering: Ta r hun chancen, eller går det som det plejer? Sådan ser i hvert fald Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget, på det. Hun er enig i ministerens mål om at lette i jobcentrenes arbejdsgange, men tvivler til gengæld på, om Inger Støjberg har den nødvendige vilje og det nødvendige mod til for alvor at få gjort noget ved bureaukratiet. I 2007 prøvede regeringen også et ambitiøst afbureaukratiseringsprojekt, men det rykkede ikke rigtigt noget. For selv om der blev luget ud, kom der nye regler og kontrolforanstaltninger ind. Skal beskæftigelsesministeren lykkes med sit projekt, skal hun derfor turde at tage hele den lovgivning, som beskæftigelsesindsatsen bygger på, op til en gennemgribende revision. Jeg er ikke sikker på, hun har modet til det, siger Ilse Asmussen, der mener, at det bedste i realiteten ville være, om man tog hele baduljen af regler og kastede dem op i luften, så man kunne starte forfra med at indrette systemet på en bedre og mere hensigtsmæssig måde. De 1.700 bidrag bag rapporten om afbureaukratisering er indsamlet i det sidste halve år og kommer fra borgere, virksomheder, ansatte i jobcentre, a-kasser og andre aktører samt en lang række organisationer og kommuner. Rapporten kan findes på www.ams.dk
4 v i s e r v e j i s a g s b e h a n d l i n g e n Et nyt værktøj kaldet Praksislogikker i Hverdagen er ved at brede sig til jobcentrene rundt om i landet. Metoden er målrettet arbejdet med komplekse sager Enhver medarbejder på beskæftigelsesområdet vil formentlig kunne nikke genkendende til beskrivelsen af et job præget af dilemmaer, kampe, kompleksitet, tidspres og udfordringer. Det kan gøre det svært at få overblik over uheldige mønstre eller alternative handlemuligheder, hvis man er kørt fast i en sag. Nu kan medarbejderne imidlertid glæde sig til et nyt værktøj, der giver inspiration til at finde de bedste tilgange til borgerens sag. Det lægger også op til at træffe velovervejede og fagligt bevidste beslutninger i samarbejde med kollegerne. om egen faglighed. Undertitlen på temadagene var formuleret som et spørgsmål: Hvad kan du gøre, når beskæftigelsesindsatsen detailstyres og metodefriheden snævres ind? Svaret på dette kom Dorte Caswell med: Ved at finde ud af, hvilke af kompassets fire praksislogikker, der er på spil i en vanskelig sag, er medarbejderen bedre rustet til at træffe sin beslutning om, hvordan hun kommer videre med den. Det kan være, der skal arbejdes med kontakten til borgeren, eller at man skal forsøge at få de involverede professionelle til at trække på samme hammel. Trods stor detailstyring på området, er der stadig rum for den enkelte medarbejder til at gøre en forskel. og i takt med de stigende krav til borgerne. Indimellem er det måske en socialfaglig indsats, der skal til for at opnå målet om beskæftigelse frem for at koncentrere sig om det beskæftigelsesmæssige. Når vi ved, at 70 pct. af de mennesker, der kommer på jobcentrene, har flere problemer end deres ledighed, er det problematisk at afkoble det socialfaglige, siger hun. Af samme grund mener hun, at der i dag er stort behov for, at medarbejderne i frontlinjen reflekterer grundigt over, hvad de gør, og hvorfor de gør det og også har det socialpolitiske aspekt med i overvejelserne. Man skal i dag tænke i helheder og de fire logikker er som at holde et spejl op for os selv, hvor vi kan se, hvordan vi agerer, hvordan vores tilgang til borgerne er, og hvordan vi forstår vores egen profession. Den kan give os et mere nuanceret billede af helheden i en sag. Jeg vil gerne anbefale, at man ude i jobcentrene tager metoden i anvendelse, fordi den kan være med til at tydeliggøre, at der kan være andre måder at gøre tingene på. Som jeg ser det, handler meget om ikke at putte borgerne i kasser, men behandle dem individuelt, fordi det i sidste ende vil give de bedste resultater. Og her kommer vi langt med praksislogikkerne. På samme hammel hermed mener jeg borgernes helhed, Værktøjet er kaldt Praksislogikker i Hverdagen Også sociale problemer ikke systemets. Og det forudsætter nogle og bygger på Jobcenterkompasset, der er Baggrunden for Dorte Caswells udvikling af frontmedarbejdere, der som minimum kan løfte udviklet af programleder Dorte Caswell fra kompasset er, at hun i sin tidligere forskning i blikket. Og det kan kompasset hjælpe dem Anvendt KommunalForskning, AKF, og ført praksis over for arbejdsløse hele tiden stødte med, siger Dorte Caswell. ud i praksis i samarbejde med konsulent Lotte på, at mange borgere oveni deres manglende Rømer Grove og jobcentrene i Herning og beskæftigelse også havde sociale problemer. Kommentar fra Ilse Asmussen, formand Holstebro. Dorte og Lotte har netop undervist på to meget velbesøgte temadage arrangeret af beskæftigelsesudvalget i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. De blev holdt i København og Århus under overskriften: Logikker i jobcenterpraksis - kritisk refleksion Hun fandt frem til, at det beskæftigelsespolitiske fokus er blevet mere omfattende og breder sig ind over det socialpolitiske område. Kompasset er et forsøg på at kombinere de to områder. Noget, som Dorte Caswell mener, er blevet endnu mere aktuelt efter kommunalreformen for beskæftigelsesudvalget: I vores job handler det meget om at være opmærksom på, om vi metodisk kan gribe sagerne anderledes an for at få de bedste resultater. Især i sager, hvor vi bliver udfordret. Og der er kompasset jo rigtig spændende, fordi fakta... Kompasset og praksislogikkerne
5 Fra talerstolen præsenterer programleder Dorte Caswell jobcenterkompasset på temadagen i oktober, der blev holdt i HK Hovedstadens lokaler Lotte Svilling, socialformidler,. Jobcenter Kalundborg:. Jeg er sikker på, at vi fremadrettet vil kunne få rigtig meget gavn af at anvende jobcenterkompasset. Især i forhold til nogle af vores tunge kontanthjælpsmodtagere kan det være rigtig spændende at tage de forskellige praksislogikker i anvendelse. For på den måde vil vi kunne arbejde mere tværfagligt med sagerne, og det vil være godt. Nogle borgere kommer jo rundt til flere afdelinger i kommunen, hvor det kan være hensigtsmæssigt, om vi, der har med den konkrete borger at gøre, i fællesskab får lejlighed til at diskutere vedkommendes problemer og anskue dem fra forskellige synsvinkler. Så vil borgerne også opleve at få en ensartet behandling. I dag har vi for lidt tid til at beslutte, hvilken metode, der er den mest hensigtsmæssige i en specifik sag. Der er gået for meget kassetænkning i det hele, hvor fokus bare er på at få alle i gang så hurtigt som muligt og ligegyldigt med hvad. Men kompasset er tidskrævende at sætte sig ind i. Og det gør det svært at få implementeret. På sigt er jeg dog sikker på, at det vil spare os for en pæn del tid, når vi først har fået det ind på rygraden. Så det håber jeg da meget, vi når til en dag. Niels Christian Junker-Poulsen,. jobkonsulent, Jobcenter Horsens:. Da jeg prøvede praksislogikkerne af på en af mine mere specielle sager, var det lidt af en øjenåbner for mig. Jeg fik et helt andet og langt bedre resultat, end jeg ellers ville have fået. Så jeg er overbevist om, at det er et rigtig godt redskab til at komme til bunds i sagsbehandlingen, og at det åbner for nogle årsagssammenhænge, som vi ellers ikke ville have været opmærksomme på. I den konkrete sag fandt jeg ud af, at problematikken i sagen nok lå et andet sted, end jeg umiddelbart havde troet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi på min arbejdsplads fik sat brugen af kompasset i system, og at det blev indarbejdet i vores hverdagspraksis. For det er et redskab, der passer bedre til den virkelighed, vi har med at gøre, end dem, vi plejer at bruge. De virker ikke altid optimalt. Især får vi jo flere og flere usædvanlige sager, hvor det kunne være godt at diskutere med hinanden, hvordan vi skal tackle dem. Samtidig ville brugen af praksislogikkerne give os et fælles sprog og gøre vores samlede sagsbehandling mere ensartet til glæde for borgerne. Så forskellige som folk er i dag, nytter det ikke bare at gøre, som man plejer. For så går man let helt galt i byen. I stedet for verdenshjørner skaber jobcenterkompassets akser et kampfelt, der dels handler om, hvordan et socialt problem opfattes (Omverden-Individ), dels om hvilke opgaver, der er centrale i indsatsen over for de arbejdsløse (System-Faglighed) Jobcenterkompasset og dets fire praksislogikker viser, at der er forskellige måder at gribe beskæftigelsesindsatsen an på. Kompasset kan anvendes til at få blik for barrierer og eventuelle alternativer i arbejdet med borgerne. På den måde kan medarbejderne i jobcentret bruge det som redskab til at tale om og reflektere over deres indsatser. Praksislogikkerne er især velegnede som værktøjer i kringlede og komplicerede sager, fordi de gør det muligt at se på en kompliceret sag på en ny måde og få inspiration til at komme videre.
6 En ny titel, en professionsstrategi og et bedre image. Det skal alt sammen være med til at gøre det mere indlysende for nye medarbejdere på jobcentrene at melde sig under HK s faner og styrke det generelle faglige sammenhold De fleste tillidsrepræsentanter har oplevet, at nyansatte kolleger har svært ved at forstå, at det er en HK-tillidsrepræsentant, der byder dem velkommen og dermed en HK er, der er med til at sikre, at løn- og ansættelsesvilkår er i orden. Sådan er det, fordi mange mennesker har en stereotyp opfattelse af, at HK erne er dem, der skriver og administrerer og laver kaffe til cheferne. Derfor vælger en del af de nyansatte på jobcentrene at blive i deres gamle fagforening eller holde sig helt udenfor. Og det giver en ærgerlig opsplitning, som samlet set svækker alle medarbejderne, mener man i HK/ Kommunal. jobcentermedarbejdere. For uanset deres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde repræsenterer de et selvstændigt fag på samme måde som fx lærere, præster og gartnere. Sikringen af vores løn- og arbejdsvilkår skal ikke adskilles fra vores visioner, omkring det vi beskæftiger os med, dvs. ledighed og beskæftigelse. Det bør være sådan, at vores faglige krav er afsæt for udviklingen i vores fag og omvendt, siger Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget. En egentlig professionsstrategi vil efter hendes mening også være med til at tydeliggøre for nye kolleger, at HK faktisk repræsenterer en stærk faglighed. et nyt og bedre image Gennem nogen tid har beskæftigelsesudvalget derfor arbejdet på en ny titel til personalet på jobcentrene, som man satser på vil gøre det mere naturligt for de nyansatte at melde sig under HK s faner. Overvejelserne er mundet ud i en titel, der lyder: AU-konsulent som står for arbejdsmarkeds- og uddannelseskonsulent. Titlen vil blive brugt første gang ved de indledende forhandlinger om ny overenskomst 2011. Ny strategi I forlængelse heraf har udvalget diskuteret, om der kan udvikles en professionsstrategi for Nyt image Og arbejdet med et nyt og bedre image er sat i gang på forbundsplan, da det er et fælles anliggende. Det skal fjerne det stereotype billede af HK erne og give et mere tidssvarende og reelt indtryk af dem. På den måde vil det blive lettere for nye medarbejdere på HK s arbejdsområder at identificere sig med forbundet og gøre det mere naturligt for dem at melde sig ind. Som Ilse Asmussen siger det: HK står for mere end handel og kontor hvad med handlekraft og kompetence? PÅ DIG Skaf et medlem vi kan blive bedre til at give dig ere nyttig og målrettet service. Har du en kollega, som ikke kender HK/Kommunal? Så har du muligheden for at få et gavekort på 250 kroner ét for hvert medlem, du skaffer. Gå ind på denne hjemmeside og send dine oplysninger her: www.hk.dk/kommunal/aktuelt/spot_paa/skaf_et_medlem.eva Klixbüll, virksomhedskonsulent, Jobcenter Lejre:. Før jeg blev ansat på jobcentret, underviste jeg på handelsskolen og var medlem af Handelsskolernes Lærerforening. Men jeg meldte mig ret hurtigt under fanerne i HK. For det første er det helt naturligt for mig at stå i fagforening. Og for det andet mener jeg, det eneste rigtige er at være medlem der, hvor overenskomsten hører hjemme. Men når det er sagt, så var jeg da i tvivl om, hvor jeg som virksomhedskonsulent på jobcentret naturligt hørte hjemme. Så jeg ringede til en kollega, jeg kendte et andet sted, for at spørge. Det var ikke helt indlysende for mig, at mit nye faglige fællesskab skulle være HK. Normalt forbinder man jo HK med noget helt andet. Og sådan er der vist mange, der har det. De tænker kontor og administration. Derfor synes jeg, det er meget rigtigt af HK at forsøge at ændre organisationens image, så man får et bredere billede af, hvem HK erne er i dag. Især her i en tid, hvor de gule fagforeninger har vind i sejlene. Jeg mener dog, at det er hele fagbevægelsen, der har et image-problem. De skal helt generelt være lidt mere sexede. Så tror jeg, medlemmerne kommer igen. SPOT PÅ DIG Har du registreret dig med dit fagområde: Beskæftigelse eller ydelse? HK/Kommunal vil gerne have oplysninger om dig og dit fag, så vi kan informere om kurser, konferencer og andre aktiviteter direkte til dig. Så hvis du ikke allerede har gjort det, vil vi gerne opfordre dig til at registrere dig nu, og måske tage en snak med dine kolleger om at gøre det samme. I gør det her: www.hk.dk/kommunal/aktuelt/medlemmet_i_centrum Vi er ca. 7.500 personer på området, men har p.t. kun registreret ca. 2.000. - hvad holder dig tilbage? OBS! Hvis du ikke kan huske dit password til mithk, skal du blot bede om et nyt via sms. Det tager kun få sekunder så kan du komme videre. OG SÅ ER DER PRÆMIER TIL DE HURTIGSTE: Blandt de, der har registreret sig inden 1. februar 2011, trækker vi lod om 10 gavekort à 250 kr. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du skrive til Birthe Bille Hansen i HK/Kommunal: 44bbh@hk.dk om
7 Kommunerne misbruger løntilskud Kommunerne fyrer ordinært ansatte af fordøren og erstatter dem med løntilskudsjobbere af bagdøren, mener lønmodtagernes organisationer og oppositionen i Folketinget. Alle kræver ordningen ændret, så misbrug undgås Ledige medborgere, vi som ansatte i jobcentrene skaffer i job med løntilskud i kommunerne, erstatter os selv som fastansatte. Det lyder som en vaskeægte Molbo-historie, men er skinbarlig virkelighed i dagens Danmark. Det mener i hvert fald Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget og selv jobkonsulent i Lejre Kommune. Og det skrev hun for nylig et indlæg til dagbladet Politiken om, hvor hun kaldte brugen af løntilskudsordningen et skråplan og påpegede, at den kamuflerer det reelle behov for ansatte. Det er ikke vejen frem, at serviceniveauet i kommunerne skal opretholdes ved hjælp af ansatte i løntilskud, skrev hun og fortsatte: Løntilskud bør bruges efter intentionerne uheldige praksis for at sikre såvel de ledige som os ansatte et anstændigt og produktivt arbejdsliv. Minister Inger Støjberg (V) svarede i samme avis, at hun ikke har grund til at tro, at praksis er, som Ilse Asmussen mener. Til gengæld bliver Ilse bakket op af både LO g FTF, som mener, at ordningen med løntilskud misbruges og undergraver overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked. Og Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er enig med kritikerne og mener, at ansvaret for, at ordinært ansatte fyres og erstattes af løntilskudspersoner i sidste ende ligger hos regeringen, fordi den har sat kommunerne i en så stram økonomisk han, at ministeren giver medarbejdernes tillidsrepræsentanter vetoret, når der skal ansættes personer med løntilskud. Det afviste ministeren. Til gengæld lovede hun en evaluering af ordningens praksis, der på blot et år har medført, at antallet af danskere i løntilskud er fordoblet. Endnu er der ingen videnskabelige undersøgelser, der støtter indtrykket af misbrug. Men arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet ser tendenser i den retning: Man kan i nogle brancher se en tendens til, at man afskediger kommunale medarbejdere, samtidig med at der ansættes flere i løntilskud inden for selvsamme brancher, har han udtalt. i ordningen. Det handler om at skaffe ledige skruetvinge, at nogle af dem overtræder Socialdemokraternes arbejdserfaring via udførelse af opgaver, der reglerne for løntilskud. arbejdsmarkedsordfører ellers ikke ville blive taget hånd om. Torben Hansen mener, at Sagen i samråd ansvaret for, at ordinært Kulegravning nødvendig Ilse Asmussen opfordrede i indlægget beskæftigelsesministeren til at kulegrave den I Folketinget har SF s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, taget sagen op på et samråd i arbejdsmarkedsudvalget. Her foreslog ansatte fyres og erstattes af løntilskudspersoner, i sidste ende ligger hos regeringen Nyt politisk forlig om aktivering kan blive en fuser Fra en form for kassetænkning til en anden. Sådan frygter HK, at det vil gå, efter at Folketinget har indgået forlig om aktivering og refusionsordninger i en ny aftale om beskæftigelsesindsatsen. Forliget indebærer blandt andet, at det fremover vil være den virksomhedsrettede aktivering, der giver den højeste refusion, hvor det før bare handlede om aktivering af en eller anden slags. Det medførte en masse meningsløs aktivering, som forliget er et forsøg på at gøre op med. Foruden virksomhedsaktivering prioriterer det politiske flertal nu ansættelser med løntilskud og ordinær uddannelse. Sagen er bare, at forliget skaber nye problemer. Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget, tror, at presset på virksomhederne bliver utrolig stort, og at jobcentrene derfor vil få rigtig mange nej er. Så jeg kan da godt tvivle på, om de nye regler kommer til at virke i praksis, siger hun og er også bange for, at de både vil føre til flere i løntilskudsjob på bekostning af folk i ordinære job altså mere misbrug af ordningen og ringere tilbud til de ledige. A r b e j d s l ø s e s l å r s i g s a m m e n Mennesker, der både er syge og ledige, har mistet tålmodigheden med systemet og slår sig i stigende grad sammen for at. protestere ikke mindst over jobcentrenes kassetænkning. De arbejdsløse har fået nok. Især dem, der er på sygedagpenge. De føler sig dårligt behandlet og vil ikke længere stiltiende finde sig i noget. Over hele landet har små foreninger for ledige i år bredt sig som en steppebrand. Og de forsøger nu at råbe både befolkning og politikere op. En af foreningerne har sit udspring i Jylland og kalder sig Behandl os ordentligt. En anden er opstået i Nordsjælland og hedder Syg i Gribskov. Her er Peter Otzen en flittig talsmand og forklarer om baggrunden for initiativerne: Folk, der er blevet syge og ikke kan arbejde så meget eller helt mister jobbet, er i en svær situation og står ofte meget alene. Mange af dem synes ikke, at de får den hjælp, de har krav på. Og de føler sig som ofre for kommunal kassetænkning på jobcentret og ser sig kastet rundt i systemet, samtidig med at de mistænkeliggøres. Ved at slå os sammen, kan vi trække på hinandens erfaringer, støtte hinanden og i fællesskab forsøge at råbe politikerne op, så de indser, at der er mennesker bag statistikkernes tal, og at de er nødt til at gøre reglerne og systemerne mere menneskevenlige. Peter Otzen understreger, at protesterne ikke er møntet på de enkelte medarbejdere på jobcentrene, som jo bare forsøger at passe deres job. Puttet i kasser Det er Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget, helt med på. Og hun forstår også kun alt for godt de arbejdsløses oprør: Der er ikke noget at sige til, at folk reagerer, når de ikke kan se meningen med reglerne. Mange af dem føler, at de bliver puttet ind i en kasse, uden at der tages højde for, hvem de er, hvad de kan, og hvad de gerne vil. Og sådan er realiteterne desværre også meget ofte. Ilse Asmussen ser positivt på de mange foreninger for arbejdsløse, som popper op i stigende omfang. Og hun håber, at de kan være med til at skubbe på ændringer i den rigtige retning.
Hop med på introuddannelsen så er første hold af den nye introuddannelse for nyansatte medarbejdere på jobcentrene kørt af stabelen. og beskæftigelsesudvalget opfordrer alle nye til at hoppe med på de næste Er du ny medarbejder på et jobcenter et sted i Danmark? Så er introduktionen til dit kommende beskæftigelsesområde en rigtig god nyhed. Første kursus løb af stabelen i november. Forhistorien er, at alle nye medarbejdere hidtil bare er blevet kastet ud i jobbet uden nogen som helst forberedelse. Men især på grund af kraftigt pres fra beskæftigelsesudvalget er det nu langt om længe lykkedes at få en indledende uddannelse op at stå. Succesen skyldes dog også et positivt samarbejde fra professionshøjskolen Metropols side. En forudsætning for succes med den nye uddannelse er dog, at den bliver brugt. Derfor opfordrer HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg kraftigt kommunerne til at bruge den og gøre det til en selvfølge, at alle nyansatte sendes af sted på det ugelange introkursus. Den officielle titel på uddannelsen er: Jobcentrets rolle i beskæftigelsesindsatsen. Forløbet rummer blandt andet fagene beskæftigelsespolitik, praksisjura, dokumentation, værktøjer, samtalen og rundes af med en mundtlig eksamen af en halv times varighed. På Metropols hjemmeside kan man læse, at modulet er en del af akademiuddannelsen i beskæftigelse og udbydes i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter. HK/Kommunal vil i samarbejde med Metropol forsøge at integrere introduktionen i det øvrige uddannelsesforløb på beskæftigelsesområdet, så der bliver skabt et fortløbende tilbud, hvor alle moduler og uddannelser bliver meritgivende i forhold til det samlede forløb. COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, er ligeledes inviteret til at samarbejde om etableringen af et sådant samlet uddannelsesforløb. Se mere om uddannelsen på www.phmetropol.dk Fleksjobbere i fare Regeringen har evalueret både fleksjobordningen og arbejdsevnemetoden. Og konklusionen er, at begge har behov for ændringer. Den er HK med på dog kun hvis det ikke går ud over de svageste Spot på jobcentrene Hvad ligger der egentlig i den omfattende kritik af jobcentrene? Det vil Beskæftigelsesudvalget nu have frem i lyset via en spørgeskemaundersøgelse Fleksjobordningen. Siden ordningen blev indført for 13 år siden er 100.000 mennesker kommet i fleksjob. Det er flere end forventet og har gjort ordningen kostbar for samfundet. Derfor agter regeringen at ændre den med det formål at gøre den mindre dyr. Der skal med andre ord spares. Baggrunden for ændringerne er to evalueringsrapporter fra oktober. Hovedkonklusionerne herfra lyder: Fleksjobordningen er så attraktiv for arbejdsgivere og ansatte, at det helt har fortrængt andre muligheder for ansættelse, fx skånejob, uformelle skånehensyn eller ustøttede deltidsjob Som fleksjobordningen er skruet sammen, har hverken medarbejderen eller virksomheden incitamenter til at øge arbejdstiden. Lønnen er nemlig den samme uanset arbejdstid Hver femte fleksjobansatte vurderer, at de har fået det bedre. Det gælder særligt personer med psykiske problemer. Sidste år udgjorde udgifterne til fleksjobordningen næsten seks milliarder kroner mere end skønnet. Regeringen bebudede i dette efterår, at den har en ambition om at finde fem milliarder kroner på en samlet reform af SU, førtidspension og fleksjobordningen. Lovgivningsarbejdet er i gang. Og det bifaldes af alle arbejdsmarkedets parter. Blot lyder det fra HK, at ændringerne ikke må gå ud over samfundets svageste..arbejdsevnemetoden. I 2003 indførte regeringen arbejdsevnemetoden som led i førtidspensionsreformen. Den skulle indebære, at sagsbehandlerne satte fokus på, hvad borgerne kunne frem for på, hvad de ikke kunne. Metoden bruges i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension og formålet var at standse tilstrømningen af mennesker på førtidspension m.m. Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu fået evalueret metoden og offentliggjorde resultatet i oktober. Det viser, at metoden ikke virker. Primært fordi de, der skulle implementere politikken i praksis, altså sagsbehandlerne i jobcentrene, holder sig til de gamle metoder. I en kommentar til evalueringen har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) udtalt, at der ikke er noget i vejen med metoden, men kun med dem, der skal bruge den. Det må vi have gjort noget ved. Hertil siger Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesudvalget: Det er så nemt at stille sig hen ved håndvasken og rette fokus på medarbejderne i frontlinjen. Men i stedet for at underkende dem, burde hun anerkende problemstillingerne og pege på, hvordan vi i fællesskab kan få metoden til at virke efter hensigten. Begge evalueringsrapporter kan ses på www.ams.dk De ansatte på jobcentrene skal lægge ører til meget skidt fra mange sider. Sagsbehandlingen hænges ud i pressen, og indsatsen kritiseres af politikere fra alle sider. Men nu kan det være nok, mener beskæftigelsesudvalget, der mener, at kritikken ofte er meget ensidig og til tider useriøs. Derfor vil man nu frem i lyset, hvad problemerne egentlig er. Sammen med LO s Ugebrevet A4 har man netop udsendt spørgeskemaer til et par tusinde medarbejdere på landets jobcentre for at få undersøgt forholdene derude. Når vi oplever, at nogle af vores medlemmer angribes på deres faglighed, til trods for at de ikke er ansvarlige for de rammer, der er om indsatsen, kan det være en hjælp at få de faktiske forhold frem i lyset, siger Birthe Bille Hansen, der er faglig sekretær for beskæftigelsesudvalget. Hun mener, det er vigtigt at få et mere nuanceret billede af jobcentrenes arbejde og virke. Og det kræver, at man får belyst de rammevilkår, som politikerne lægger ned over kommunernes og medarbejdernes muligheder for at handle. Og sådan en undersøgelse er medarbejderne tilsyneladende helt med på. For da beskæftigelsesudvalget inviterede 2.014 medarbejdere på jobcentrene til at udfylde et spørgeskema, havde over 1.000 svaret allerede efter 72 timer. Resultaterne af undersøgelsen forventes offentliggjort inden året er omme. Nyttige links www.hkkommunal.dk www.hk.dk/stat/landssammenslutninger/apl www.ams.dk www.kl.dk www.dfhnet.dk www.cok.dk