ÅRSRAPPORT 2012. PROJEKTET ER I 2012 STØTTET AF: Bikubenfonden Augustinusfonden Susi og Peter Robinsohns Fond

Relaterede dokumenter
NAKUUSA. Højdepunkter fra projektåret Vi takker i 2014 følgende for støtte til projektet. Bikubenfonden. Augustinusfonden.

NAKUUSA- højdepunkter 2015

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier

DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Bedre borgerinddragelse - sådan!

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Hudallergi - en partner for livet. 23. oktober november 2008

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Referat fra det 10. møde i PiSiu

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Pressemeddelelser til nytårsmarcherne

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Formandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Nyhedsbrev Oktober 2014

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade Haderslev. Tlf Fax

Udsatte børn i grønland

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

BERETNING 2015 FORMANDSBERETNING FOR Formandsberetning for Dansk Folkehjælp Aarhus, skriftlig. Side 1

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

Lokaludvalgenes puljer

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. Årsberetning

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

E-MÆRKETS MARKEDSFØRINGSPAKKE

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

CSR Greenland. Hvordan vi bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsliv. og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen CLO

Mine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu?

Spørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre

Godt Job-kampagne. Lanceres i uge 37

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

NYHEDSBREV TILST SKOLE. januar 2017

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Oktober Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet.

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Formandsberetning 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Vedr. Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 2014/2015

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

Submission #50 Roskilde Kommune

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

evaluering af Naturmødet 2018

Sammen om en bedre skole

Børns levestandard i Grønland

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks Nuuk

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

VERDENS BEDSTE NYHEDER

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Sluk Lyset kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Værdiord: Sundhed cykling/motion familie/børn underholdning Fra d juli

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Projekt Sund i Naturen lige nu

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE

en snak om fremtiden!

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016

PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Kommunikationskit. I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje

Transkript:

ÅRSRAPPORT 2012 PROJEKTET ER I 2012 STØTTET AF: Bikubenfonden Augustinusfonden Susi og Peter Robinsohns Fond PROJEKTET SAMARBEJDER MED ELLER ER SPONSORERET AF: Air Greenland A/S KNI A/S KNR Pisiffik A/S KNB - Brugseni Royal Arctic Line A/S Arla Foods MIO Hotel Hans Egede KANUKOKA PEQQIK Mittarfeqarfiit/Grønlands Lufthavne

Indhold 1 NAKUUSA børnenes stemme 1 2 BAGGRUND OG ORGANISATION 2 3 SFI'S FORLØBSUNDERSØGELSE 3 4 FØRSTE BØRNEPANELSMØDE 4 5 FEJRING AF BØRNENES DAG 6 6 MINISTEREN MODTAGER MI'S RÅD 7 7 SIUNISSARPUT NAKUUSAS SANG 8 8 SOMMERLEJREN AASIVIK 9 9 KAMPAGNEN MERE MOR OG FAR! 10 10 INSPIRATIONSBOG TIL FORÆLDRE 12 11 BØRNEKONVENTIONENS FØDSELSDAG 13 12 NAKUUSAS JULEKALENDER 14 13 PRESSE OG KOMMUNIKATION 15 14 EVALUERING OG MONITORERING 16 15 NAKUUSA 2013 17 i

1 NAKUUSA børnenes stemme Jeg vil benytte lejligheden til at rose NAKUUSA Youth forum. Vi vil bl.a. huske året 2012 for sloganet suli anaanamik, suli ataatamik (mere mor, mere far). I kom som en frisk brise, I åbnede vore øjne, og jeg er ikke tvivl om, at jeres opråb vil gjalde mellem fjeldene i lang tid! Landsstyreformand, Kuupik Kleist De flotte roser i ovenstående citat stammer fra den grønlandske Landsstyreformand Kuupik Kleists nytårstale 1. januar 2013, hvor han refererer til NAKUUSAs landsdækkende kampagne Suli anaanamik! Suli anaanamik! / Mere mor og far!. Og 2012 har i den grad været et begivenhedsrigt og udbytterigt år for NAKUUSA! 2012 var året, hvor projektet kunne høste frugterne af det indledende arbejde i 2011 med at skabe projektets identitet og værdier. Året har været præget af mange arrangementer af højt kvalitativt niveau, som har involveret mange interessenter lige fra virksomheder, offentlige og private institutioner og vigtigst af alt en masse engagerede børn! En stor tak skal lyde til alle samarbejdspartnere, store som små. NAKUUSA har i løbet af en blot toårig projektperiode opnået helt unikke resultater for børn og med børn. Projektet er nemlig ikke blot unikt i form af samarbejdet med UNICEF Danmark og Selvstyret, der skaber de bedste forudsætninger for forankring og implementering af aktiviteter og indsatser for børn og unge, men også fordi NAKUUSA er blevet det projekt i Grønland, der for alvor har skabt en platform for grønlandske børns stemmer. Kampagnen Suli anaanamik! Suli ataatamik! / Mere mor og far har været NAKUUSAs hovedindsats i 2012, og de fleste af projektets aktiviteter har kredset om emnet forældreansvar. Projektets ressourcer økonomiske såvel som menneskelige er blevet brugt på kampagnearbejdet. Inddragelse af børn samt deres forældre har været med til at sikre stor opbakning til og ejerskab over NAKUUSAs kampagne og øvrige aktiviteter på lokalt og nationalt niveau. Børn har været medproducenter af bl.a. årets store forældreansvarskampagne, og det har uden tvivl været af afgørende betydning for kampagnens flotte modtagelse og forankring. Desuden har projektet i alle dets aktiviteter sikret faglighed og kulturel holdbarhed ved at arbejde med og inddrage relevante fag- og ressourcepersoner. Nærværende årsrapport er et overblik over NAKUUSAs milepæle i 2012 og til slut projektets spændende planer for 2013. 1

2 BAGGRUND OG ORGANISATION Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark indgik i august 2010 en samarbejdsaftale med formålet at styrke børns vilkår og rettigheder. Målet er at skabe de bedst tænkelige muligheder for børns opvækst og udvikling i Grønland. Samarbejdsaftalen, der begyndte den 1. januar 2011, løber over en periode på 5 år. NAKUUSA arbejder for at udbrede kendskabet til børns rettigheder og dermed styrke fundamentet for, at de kan blive efterlevet. Vi arbejder ud fra fire værdier, der stemmer overens med FNs Børnekonvention, og som skaber rammerne for en tryg og stabil barndom: Børn skal sikres grundlæggende vilkår Børn skal kunne udvikle sig Børn skal beskyttes Børn skal have indflydelse Arbejdet for at styrke børn og unges rettigheder skal ifølge samarbejdsaftalen ske gennem følgende aktiviteter, hvoraf holdningsbearbejdelse vejer tungest: Holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Gennemgang af lovgivningen på børneområdet Styrkelse af frivilliges rolle Styrkelse af evalueringspraksis NAKUUSA er administrativt repræsenteret ved Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling og UNICEF Danmark, og arbejdsgruppen består af to fuldtidsmedarbejdere; Charlotte Ørnskov (Arnavaraq Jørgensen har været barselsvikar fra 1. april 2012-), programleder for NAKU- USA, og Klaus Møller, projektleder i NAKUUSA. Klaus Møller sidder i Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling i Nuuk, og Charlotte Ørnskov/Arnavaraq Jørgensen sidder i UNICEF Danmark, København. Der er nedsat en styregruppe bestående af to repræsentanter fra UNICEF Danmark, henholdsvis generalsekretær Steen M. Andersen og chef for børne- og ungearbejdet Anne Mette Friis, samt som repræsentant for Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, afdelingschef Susie Marthin Kjeldsen. Medlem af Naalakkersuisut Mimi Karlsen følger processen tæt og opdateres løbende, hvilket også gælder for UNICEF Danmarks bestyrelse med formand Alfred Josefsen i spidsen. 2

3 SFI'S FORLØBSUNDERSØGELSE Ca. 80 skoleelever fra folkeskolens ældste trin var inviteret til lancering af første rapport af NAKU- USAs årlige forløbsundersøgelse udarbejdet af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Rapportens resultater blev præsenteret af forfatteren, seniorforsker Else Christensen. Rapporten Nakuusa vi vil, og vi kan var baseret på en spørgeskemaundersøgelse lavet blandt de 38 deltagere i alderen 13-15 år på Nakuusa Youth Forum i Ilulissat 2011. I undersøgelsen bliver der spurgt ind til de unges kendskab til sociale problemer, og hvad de mener, der bør gøres. Undersøgelsen vil blive gentaget fire gange over projektperioden med henblik på at følge udviklingen i de unges holdninger. Efter Else Christensens fremlæggelse var NAKUUSA vært ved en engageret og livlig debat blandt de inviterede unge omkring forældreansvar. Pressen var til stede, og den nytiltrådte Børnetalsmand i Grønland, Aaja Chemnitz Larsen, var inviteret til at overvære arrangementet. Hele SFI-rapporten kan læses her 1 1 URL til rapporten er: http://nakuusa.dk/sites/nakuusa.gl/files/1212_nakuusa-dk.pdf 3

4 FØRSTE BØRNEPANELSMØDE Otte medlemmer af Børnepanelet afholdt over tre dage i slutningen af maj og begyndelsen af juni deres første konstituerende møde. Under mødet vedtog medlemmerne panelets kommissorium og panelets officielle navn Meeqqat Isummersorfiat (fremover MI). Børnepanelet blev nedsat under NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat i oktober 2011, hvor ti medlemmer blev valgt på demokratisk vis blandt deltagerne. MI består af syv piger og tre drenge, der repræsenterer fem byer og to bygder i Grønland. Panelet blev oprettet for at give børn i Grønland 4

en mere formaliseret og synlig platform, hvorfra de kan give deres meninger til kende over for hele samfundet, bl.a. politikere, fagpersoner og ikke mindst andre børn. NAKUUSA har forpligtet sig til at facilitere panelets årlige møder, samt at inddrage medlemmernes holdninger og ideer til de aktiviteter, der skal sættes i værk i løbet af projektperioden. I 2012 fik panelets arbejde under mødet en meget central rolle for årets hovedprojekt i NAKUUSA, da panelets arbejde skulle danne grundstenen i projektets store kampagne om forældreansvar. MI's møde varede tre dage med workshops, der blev faciliteret af relevante fagpersoner. Hovedemnet for mødet var, som nævnt, forældreansvar, og NAKUUSAs arbejdsgruppe havde forinden mødet tilrettelagt workshopsene således, at medlemmerne skulle arbejde med emnet under følgende temaer; vejledning fremfor formaning, at sætte grænser og reaktion fremfor nonreaktion. Disse emner i relation til forældreansvar havde deltagerne på NAKUUSA Youth Forum nemlig peget på som yderst relevante i forhold til forældreansvar. Efter to intensive dage med workshops udarbejdede medlemmerne ti gode råd til forældre. MI valgte at udarbejde deres råd som spørgsmål, da de ønskede at gå i dialog med forældrene, og desuden inspirere andre børn til at stille deres forældre spørgsmålene. Bl.a. lød et råd Vil du give mig et trygt hjem? med følgende uddybende tekst Hvis du giver mig et trygt hjem, sørger du for, at jeg vokser op og får gode chancer for et godt liv.. MI's møde var alle dage dækket massivt af pressen i tv, radio og i den skrevne presse. 5

5 FEJRING AF BØRNENES DAG Den 1. juni var MI-mødets sidste officielle mødedag. Denne dag fejres årligt i hele Grønland som Børnenes dag. Meget symbolsk skinnede solen fra en skyfri himmel, da MI og 40 inviterede jævnaldrende på denne Børnenes Dag indtog den grønlandske landstingssal. Det noget utraditionelle møde i landstingssalen lagde ud med en sang, hvorefter MI og de andre unge blev budt velkommen af den grønlandske Socialminister, Mimi Karlsen, der glædede sig til at høre resultatet af MI-mødet. Medlemmerne af panelet fortalte fra landets vigtigste talerstol, hvordan de havde arbejdet med emnet forældreansvar og forklarede, at de gerne ville høre andre børns meninger om deres ti gode råd til forældre. Et efter et blev de ti råd fremlagt og uddybet, hvorefter det røg til afstemning i salen. Til stor glæde og tilfredsstillelse blev alle råd enstemmigt vedtaget! Hele arrangementet blev fulgt tæt af pressen og transmitteret direkte på national tv. 6

6 MINISTEREN MODTAGER MI'S RÅD Efter den flotte afstemning i Landstingssalen overrakte MI deres ti gode råd til den grønlandske socialminister, Mimi Karlsen, ved en officiel ceremoni. Ved overrækkelsen byggede MI en varde, hvor de havde dekoreret sten med deres budskaber. Varden blev bygget et centralt og permanent sted i Nuuk, hvor varden i skrivende stund stadig står flot. Mimi Karlsen roste medlemmerne for deres store engagement og lovede dem, at hun fremover vil have deres budskaber in mente i forhold til hendes fremtidige arbejde som politiker. 7

7 SIUNISSARPUT NAKUUSAS SANG På Børnenes dag blev NAKUUSAs sang Siunissarput (Vores fremtid) lanceret i radio og på tv med en musikvideo. Sangen er et produkt af en workshop under Youth Forum 2011, hvor en gruppe unge skrev sangen under kyndig vejledning og inspiration af en af Grønlands største sangerinder, Nina Kreutzmann Jørgensen. Under et større børnearrangement i kulturhuset Katuaq i Nuuk blev sangen fremført af Nina Kreutzmann Jørgensen og fire dygtige unge sangspirer. Sangen blev flot modtaget og bliver stadig spillet i radio og TV. Sangen findes på YouTube 2 og kan desuden downloades på NAKUUSAs Facebookside. 2 URL til sangen er: http://www.youtube.com/watch?v=bvxg_7qyoh8 8

8 SOMMERLEJREN AASIVIK NAKUUSA og to medlemmer af MI blev inviteret med som oplægsholdere ved det genopståede traditionsrige stævne, Aasivik (en sommerlejr, hvor man dyrker fællesskab og diskuterer kulturog samfundsforhold). NAKUUSA var facilitator ved en workshop omkring emnet forældreansvar med deltagelse af 70 voksne, heriblandt det grønlandske folketingsmedlem Sara Olsvig. Workshoppen tog udgangspunkt i tre cases, hvorefter deltagerne skulle diskutere, hvordan de som forældre ville reagere i forhold til de fiktive, men dog genkendelige og realistiske historier. Facilitators opgave var at holde fokus på handling altså HVORDAN man som forælder kan reagere i forskellige problematiske situationer. HVORDAN har i det hele taget været et mantra for hele NAKUUSAs arbejde i 2012 i forhold til emnet forældreansvar, da mange unge efterlyser handling fra deres forældre. Fokus på handling var også en hovedanbefaling fra seniorforsker Else Christensen der stod bag den føromtalte forløbsundersøgelse NAKUUSA vi vil, og vi kan. 9

9 KAMPAGNEN MERE MOR OG FAR! Kampagnen om forældreansvar Suli anaanamik! Suli ataatamik!/mere mor og far! blev skudt i gang den 1. november og kører indtil slutningen af marts 2013. Kampagnens hovedfokus er forældreansvar, og budskaberne tager udgangspunkt i de ti gode råd, som MI udarbejdede ved deres møde i juni 2013. Budskaberne bliver leveret af børn og unge på alle kampagnens platforme. NAKUUSA har gennem hele kampagnematerialet tilstræbt at skabe platforme for børnene hvilke budskaber har været vigtige for børnene at formidle i forhold til forældreansvar? Det har været af hel afgørende betydning, at kampagnen var kulturel og børnerettighedsmæssigt holdbar, og derfor har NAKUUSAs arbejdsgruppe og styregruppe været tæt knyttet til hele processen. Dertil har kampagnen før den egentlige produktion været fremlagt en gruppe relevante fagfolk(følgegruppe). Det er tanken at samle følgegruppen igen efter kampagnens afslutning for at få deres respons, som kan udgøre en del af erfaringsgrundlaget til næste holdningskampagne i 2014. Kampagnen har i grønlandsk målestok været en af de største af slagsen, og de foreløbige tilbagemeldinger på den har været endog særdeles positive. Således har vi fået positive tilbagemeldinger fra både børn og voksne samt fagfolk. En egentlig måling på kampagnens effekt bliver foretaget i april 2013. 10

Kampagnen består af følgende elementer: Syv kampagnespots af op til 2,5 minutters varighed med deltagelse af over 100 børn. Spottene bliver vist ifølge en kampagneplan på den nationale kanal, KNR, på NAKUUSAs Facebookside, YouTube samt den danske børnekanal Ramasjang (kan også ses i Grønland). Desuden kører spottene på de tre lokale tv-stationer; Nuuk TV, Arctic TV (Ilulissat) samt Sisimiut TV. Plakatmateriale bestående af fire af kampagnens budskaber, der er blevet leveret til ca. 200 forskellige virksomheder samt private og offentlige institutioner (bl.a. sygehuse, de tre største detailkæder, tandlægeklinikker, lufthavne, kommunekontorer osv.). Radiospot på KNR Radio. Vareskiller i Pisiffik og Brugsen (i alt 13 butikker). Støttebadge-applikation på Facebook Onlinebannere med kampagnens budskaber på www.sermitsiaq.gl (Grønlands største nyhedssite). Kampagnebudskaber på Arla mælkekartoner Kampagnens første spot kan ses via linket nedenfor 3 3 URL til videoen er: http://www.youtube.com/watch?v=cpqs5v_br2q 11

INSPIRATIONSBOG TIL FORÆLDRE 10 Inspirationsbogen til forældre Med kærlig hilsen/asannittumik ligger i forlængelse af kampagnen om forældreansvar og er udarbejdet i samarbejde med Børnerettighedsinstitutionen MIO. Bogen tager udgangspunkt i MI's ti gode råd til forældre og indeholder både breve fra børn og interviewhistorier med familier. Med kærlig hilsen rummer også bidrag fra fagpersoner, der giver konkrete og handlingsanvisende råd til at styrke den gode familierelation og til at tage hul på vigtige dialoger, der ellers kan være svære. Bagerst i bogen er der afsat sider til, at den enkelte forælder/familie selv kan skrive tanker, mål og aftaler ned. Bogen er udkommet i et oplag på 8000 og har ligget til fri afhentning i 42 af Pisiffik og Pilersuisoqs butikker landet over. Bogen kan hentes som pdf via dette link. 4 4 URL til bogen som PDF er: http://http://nakuusa.dk/sites/nakuusa.gl/files/med_kaerlig_hilsen_da1_0.pdf 12

BØRNEKONVENTIONENS FØDSELSDAG 11 På Børnekonventionens fødselsdag deltog op mod 20 skoler over hele landet fra den sydligste til den nordligste bygd i et optog på opfordring fra NAKUUSA. Optogene var inspireret af kampagnen Suli anaanamik, suli ataatamik!/mere mor og far!. Flere af skolerne havde i dagene op til mærkedagen arbejdet med børns rettigheder og havde selv fremstillet bannere og plakater om emnet. Optogene blev for arbejdsgruppen et vidnesbyrd om, at kampagnen var nået ud lokalt, og at børn såvel som voksne havde taget budskaberne og hele konceptet bag kampagnen til sig. 13

NAKUUSAS JULEKALENDER 12 Igen i 2012 havde NAKUUSA en julekalenderkonkurrence på Facebook. I år skulle deltagerne svare på spørgsmål om NAKUUSAs kampagne eller Børnekonventionen via en app, der var designet specielt til formålet. Ca. 775 deltog i konkurrencen med daglig lodtrækning af NAKUUSAs populære sweatshirts og hovedpræmierne 2 stk ipad Mini. 14

PRESSE OG KOMMUNIKATION 13 NAKUUSA har i 2012 fået massiv presseomtale. Vi har sendt 11 pressemeddelelser ud i løbet af året, og stort set alle er blevet gengivet eller omtalt i den grønlandske presse. Projektets aktiviteter er blevet særskilt omtalt i flere grønlandske ugeblade og magasiner som temaer eller artikler (Arnanut (månedsblad for kvinder), ANU UNA (livstilsmagasin), Aurora (Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemsblad)). Desuden har projektets aktiviteter fået massiv omtale i forskellige programmer på KNR-TV (nyhedsprogrammer og debatprogrammer) samt KNRs morgenflade i radioen foruden jævnlig deltagelse i Nuuk TVs nyhedsprogram. Antallet af følgere på NAKUUSAs Facebookside er i løbet af 2012 steget fra 1281 til 1813. Facebook er et meget populært medie i Grønland og er derfor også en oplagt mulighed for at give følgerne viden om projektet og generelle informationer om børns rettigheder. 15

EVALUERING OG MONITORERING 14 Et af samarbejdsprojektet NAKUUSAs hovedpunkter er at styrke praksis for evaluering og monitorering af indsatser for børn og unge. NAKUUSA evaluerer projektet overordnet gennem den årlige SFI-forløbsundersøgelse. Desuden er der i 2012 lavet særskilt præmåling på forældreansvarskampagnen. I løbet af efteråret 2012 er der blevet sendt spørgeskemaer ud til seks skoler, herunder en bygdeskole (Upernavik, Maniitsoq, Kulusuk, Nuuk, Qaqortoq og Kangaamiut). Spørgeskemaundersøgelsen er den anden i en række på fem, der skal foretages af SFI i løbet af projektperioden. På de seks skoler er alle elever på de ældste trin blevet spurgt ind til deres viden om sociale muligheder og problemer. Rapporten lanceres i løbet af foråret 2013. Som præmåling på kampagnen Suli anaanamik! Suli ataatamik!/mere mor og far! gennemførte HS Analyse på vegne af NAKUUSA en undersøgelse af forældres holdninger og adfærd i forhold til en række spørgsmål om børneopdragelse. Undersøgelsen blev foretaget gennem telefoninterview blandt 403 forældre med hjemmeboende børn mellem 6 og 18 år. Der foretages en postmåling på kampagnen i foråret 2013. Respondenterne i telefoninterviewene blev desuden spurgt ind til deres kendskab til NAKUUSA, og målingen viste et flot resultat, da 62% af de adspurgte havde kendskab til projektet efter kun en toårig projektperiode. I løbet af foråret 2013 implementeres en evalueringsmodel, der kan foretages på projektniveau dvs. hvert delprojekt i NAKUUSA bliver evalueret særskilt, og evalueringerne bliver gjort tilgængelige på NAKUUSAs hjemmeside. 16

NAKUUSA 2013 15 Året har budt på nye og spændende samarbejdsrelationer med fonde, private virksomheder, offentlige aktører og organisationer. Bikubenfonden, Augustinusfonden og Susi og Peter Robinsohns Fond skal have en stor tak for deres donationer til UNICEF Danmark. NAKUUSAS formål er blevet hjulpet godt på vej gennem sponsorater og samarbejder med grønlandske virksomheder som Air Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, KNI A/S, Pisiffik A/S, KNB Brugseni, Royal Greenland samt Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen). Det har afgørende betydning for styrkelsen af børns rettigheder, at så store virksomheder vælger at støtte op om projektet. CSR Greenland, KANUKOKA (Kommunernes Landsforening) og Peqqik det grønlandske sundhedsvæsen skal også have en tak for deres medvirken til at sprede børnenes budskaber i hele Grønland. Den største tak skal dog lyde til alle de stærke og modige deltagende børn og deres familier. I har vist vejen, således at grønlandske børns stemmer "vil gjalde mellem fjeldene" også i fremtiden. NAKUUSA glæder sig til det videre samarbejde i 2013, hvor følgende aktiviteter planlægges: En bog om kærestevold til piger i alderen 13 til 18 år Et stort landsdækkende tema i form af en hjemmeside og eventuelt bøger der skal sætte fokus på venskaber, og hvordan man kan hjælpe hinanden som venner MI/Børnepanelets årlige møde skal i 2013 afholdes i Maniitsoq, hvor vi vil engagere byens borgere, virksomheder, organisationer og institutioner til at sætte fokus på børns rettigheder og temaet Min ven Udgivelse af oplysningsmateriale til børn i forbindelse med den forventede vedtagelse af den nye børne- og ungelov (i samarbejde med MIO) Samarbejde med KNR om henholdsvis debatprogrammer for voksne om forældreansvar og børneprogrammer Lancering af anden forløbsundersøgelse fra SFI og forberedelse til den tredje Indsamling og analyse af postmåling på forældeansvarskampagnen Fejring af Børnenes dag Fejring af Børnekonventionens fødselsdag Udarbejdelse af grafisk identitet og hjemmeside til MI/Børnepanelet 17