Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks Nuuk

Transkript

1 Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks Nuuk

2 Indhold 1. Formålet med kampagnen Kampagnens motto og logo Kampagne-organisation Personale og andre ressourcer Handlingsplan Målgrupper for kampagnen Projektindhold Dialogdel Oplysningsdel Andre aktiviteter Tidsplan Budget og økonomi Afrapportering Yderligere oplysninger

3 1. Formålet med kampagnen Formålet med kampagnen er at skabe en bedre dialog imellem forskellige grupper i samfundet og skabe viden om og fælles forståelse for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. I erkendelse af at information og viden alene ikke er nok til at ændre holdninger og adfærd, vil kampagnen tage udgangspunkt i lokal dialog, vidensdeling og debat med udvalgte grupper og i hele befolkningen sideløbende med bred information til hele befolkningen. Konkret vil kampagnen koncentrere sig om 2 hovedaktiviteter: Den vil igangsætte en dialog i befolkningen om bæredygtig udnyttelse, og hvad vi skal gøre ved det problem, at omkring 10 af de arter, vi udnytter, er i tilbagegang. Den vil udarbejde forskelligt kampagnemateriale om faktuelle og biologiske oplysninger om vore levende ressourcer. Dialog og vidensdeling skal være med til at adskille følelser, politiske holdninger og faktuel viden, så alle dele kan diskuteres adskilt. Således kan der skabes støtte til og et medansvar for de tiltag, der iværksættes for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Kampagnen vil fremhæve de faktorer vi som mennesker kan gøre noget ved i forhold til en eventuel tilbagegang af bestande. Samtidig vil kampagnen gøre Grønland i stand til at leve op til intentionerne om folkeoplysning om miljøspørgsmål og naturbeskyttelse i to internationale konventioner, nemlig: Biodiversitetskonventionen, som Grønland har tiltrådt, og hvor landene forpligtes til uddannelse og bevidstgørelse af befolkningen vedr. biologisk mangfoldighed, og Aarhus Konventionen om borgernes ret til miljøoplysninger, som Grønland i forbindelse med Danmarks ratifikation tilkendegav, at man vil tilstræbe at efterleve. 3

4 1.1 Kampagnens motto og logo Kampagnens motto: Vi skal passe på dyrene og naturen - så vore efterkommere også kan gå på fangst og nyde naturen, er valgt fordi det på en nemt forståelig måde beskriver hvad det er, bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer handler om. Kampagnens symbol: Tulugaq, ravnen er valgt som symbol for kampagnen, da den ifølge myterne kom med lyset, og fordi den er synlig overalt, skræpper op og ikke er bange for at trække ting frem i lyset. 1.2 Kampagne-organisation Kampagnen gennemføres af informationskontoret Tusagassiivik ved hjælp af en kampagneleder og en researcher/journalistisk medarbejder. Kampagnelederen, der refererer til informationschefen, skal være procesansvarlig og tegne kampagnen. Kampagnelederens rolle vil være at planlægge og koordinere, og at lede møder og debatter i såvel radio og TV som ved offentlige møder. Kampagnelederens rolle er ikke selv at formidle faglig viden, men at gøre fagfolkenes viden mere tilgængelig for befolkningen. Journalisten vil stå for research, dokumentation og fremstilling af baggrundsmateriale samt bistå kampagnelederen ved planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Direktør i Direktoratet for Miljø og Natur, Hans J. Høyer, konstitueret direktør i Direktoratet for Fiskeri Fangst og Landbrug, Amalie Jessen, kontorchef i Erhvervsdirektoratet Peter Hansen og fungerende direktør for udenrigskontoret Mikaela Engell fungerer som baggrundsgruppe, som en gang i kvartalet vil blive inviteret til møder med henblik på orientering om kampagnens forløb. Kampagnens sponsorgruppe vil løbende blive holdt informeret om kampagnens aktiviteter Personale og andre ressourcer Som kampagneleder er ansat cand. scient., ph.d. Tine Pars pr. 1. maj Som researcher/journalist er ansat journalist Jonna Odgaard pr. 1. november

5 Grønlands Naturinstitut støtter kampagnen både økonomisk og med personalemæssige ressourcer til sikring af kvaliteten af de biologiske oplysninger i informationsmaterialet. Kampagnen vil trække på faglig viden, eksempelvis til sikring af kvaliteten af de lovgivnings- og forvaltningsmæssige oplysninger i informationsmaterialet fra personalet i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Direktoratet for Miljø og Natur. Kampagnen vil stile mod at en medarbejder dels fra Naturinstituttet og dels fra en af de relevante direktorater deltager i møderne i kommunerne. KNR radio og tv har tilkendegivet deres støtte til at stille studie, teknikere og sendetid til rådighed for informations- og debatprogrammer samt sendetid til TVspots. 2. Handlingsplan 2.1 Målgrupper for kampagnen Målgruppen for kampagnen vil principielt være hele befolkningen, men med særlig fokus på følgende grupper: Beslutningstagere og opinionsdannere (Landsstyret, Landstinget og kommunalbestyrelserne, bestyrelsesmedlemmer og interesseorganisationer) Erhvervsfangere og -fiskere Fritidsfangere og -fiskere Menige borgere = befolkningen = forbrugerne De unge Lokale ressourcepersoner, som kan føre arbejdet videre efter kampagnens ophør, eksempelvis lærere og jagtbetjente Medier/journalister 2.2 Projektindhold Projektet indeholder en dialogdel og en oplysningsdel. 5

6 2.2.1 Dialogdel Kampagnen vil gerne besøge alle Grønlands 18 kommuner. Målet er at hvert besøg skal indeholde følgende elementer: Et heldags dialogmøde Et seminar/informationsmøde med kommunalbestyrelsen og udvalgte grupper/organisationer Et offentligt borgermøde I samarbejde med Center for Konfliktløsning, København, har Tulugaq udarbejdet en model for et såkaldt dialog-seminar, som er udviklet til at skabe dialog mellem alle grupper i landet om forvaltningen og udnyttelsen af de levende ressourcer og til i fællesskab at finde frem til løsninger på problemerne. Det første dialogseminar blev afholdt i Nuuk den 17. oktober 2002 med godt 50 deltagere. Blandt deltagerne var repræsentanter for lokale og landsdækkende organisationer, de unge, politikere og embedsfolk, journalister og lærere etc. Erfaringer fra det første dialogmøde bliver indarbejdet i dialogmøderne der skal holdes i resten af landet. Referater fra dialogmøderne vil blive uddelt til deltagerne på mødet og være tilgængelige på Tulugaq s hjemmeside. Afholdelse af ovenstående møder forudsætter et vist bidrag af praktisk og personalemæssige bistand fra kommunalbestyrelsen/-forvaltningen til planlægningen og afviklingen af arrangementerne. Planlægningen af kommunebesøgene sker efter aftale og i samarbejde med KANUKOKA og de enkelte kommuner. Besøgene i kommunerne vil ske i koordination med en af kommunerne udpeget kontaktperson og med de centrale personer der skal deltage på møderne. Kampagnen har budget til og stiler mod at de centrale ressourcepersoner der deltager i de lokale møder vil være kampagnelederen, journalist på kampagnen, informationsmedarbejder fra Naturinstituttet, en biolog fra Naturinstituttet og en medarbejder fra et de relevante direktorater Oplysningsdel 1. Fakta-ark Der er udarbejdet et fakta-ark på 2-3 A-4 sider om hver af de 40 arter, der udnyttes mest i Grønland. Fakta-arkene bygger på Grønlands Naturinstituts forskning, og indeholder både biologiske oplysninger om arten og bestandene i Grønland, og oplysninger om fangst, lovgivning og internationalt samarbejde om arten. 6

7 2. Hjemmeside Under Hjemmestyrets Internet hjemmeside er der etableret en speciel side for Tulugaq der vil blive udbygget med fakta-ark om de levende ressourcer, oplysninger om kampagnen, spørgsmål og svar om arterne mv. 3. TV- og radioprogrammer Kampagnen planlægger 10 TV-programmer, som vil blive sendt 1 gang om måneden, første gang februar 2003, og undtagen juli og august. Programmet vil være et magasin-program på en time. De 10 programmer vil bl.a. sætte fokus på de ca. 10 arter der er i tilbagegang og på hvilke forvaltningsmæssige tiltag der er besluttet eller er undervejs for arterne. Derudover vil hvert program tage et relevant tema op til belysning og debat. Det første tema vil eksempelvis være hvordan begrebet bæredygtig udnyttelse skal forstås. Kampagneleder Tine Pars vil være studievært i programmerne. Planen er, at programmerne skal sendes søndag aften i prime-time. KNR-TV vil stille studie og teknikere til rådighed for programmet. Hvert TV-program vil blive fulgt op af et debat-program i radioen, hvor gæsterne fra debat-delene i TV-programmerne kommer i studiet sammen med Tine Pars, og hvor lytterne kan ringe ind og stille spørgsmål til debat-deltagerne eller kommentere TV-programmet. 4. TV-spots Kampagnen udarbejder 18 meningsdanner-spots á sek., hvor kendte og ukendte grønlændere gennem en udtalelse vil markere hver deres holdning til spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. Spotsene vil blive sendt som OBS-spots i KNR-TV i Trykt materiale Pjecer: Kampagnen udarbejder 10 pjecer om konkrete arter. Pjecen vil dels indeholde oplysninger om nogle af de arter der er i tilbagegang og dels forklare begrebet bæredygtig udnyttelse og endelig lægge op til debat. Undervisningsmateriale/bog: Kampagnen har udarbejdet forslag til en undervisningsbog for folkeskolens ældste klasser. Men da kampagnen ikke råder over midler til produktionen af denne bog, har kampagnen spurgt Ilinniusiorfik, om forlaget vil producere bogen. I givet fald skal der søges eksterne midler til produktionen. Tulugaq har tilkendegivet at vi vil støtte en sådan ansøgning. 7

8 6. Plakater Kampagnen arbejder med at få produceret 4 plakater: 2, som vil blive produceret på basis af en børne-plakat-konkurrence, som er udskrevet januar , som vil blive produceret på basis af en konkurrence blandt grønlandske kunstnere. 1, som vil blive produceret på basis af fotografier af ravne. 2.3 Andre aktiviteter 1. Seminarer/møder med udvalgte målgrupper. Kampagnen vil tilbyde seminarer eller møder med udvalgte grupper af beslutningstagere og opinionsdanner eksempelvis medlemmer af Landsstyret, Landstings-medlemmer og udvalg, samt interesseorganisationer og andre relevante målgrupper. 2. Synlighed og omtale i medierne. Kampagnen vil løbende tilstræbe at være synlig i medierne gennem udsendelse af pressemeddelelser, interviews med kampagnelederen, artikler mv. 3. Meningsmåling. I samarbejde med HS Analyse er der udarbejdet 10 spørgsmål om kampagnen til brug for en meningsmåling i befolkningen. Meningsmålingen blev første gang foretaget i efteråret Den vil blive gentaget ved kampagnens afslutning. 4. Deltagelse på konferencer i ind- og udland. Tulugaq vil deltage i relevante konferencer i ind- og udland. 5. Udover ovennævnte overvejer kampagnen også synliggørelse og holdningspåvirkning på andre måder. Det kunne eksempelvis være forskelligt logo-materiale i form af smykker, pins, køleskabsmagneter mv. Og det kunne være avisannoncer, tegneserier mv. Om disse aktiviteter realiseres vil bla. afhænge af, om de kan finansieres indenfor kampagnens budget. 8

9 3. Tidsplan Kampagnen er planlagt til at løbe i 2 år regnet fra august 2002 til august Der arbejdes efter nedenstående tidsplan som dog kan ændres afhængig af erfaringer og den samfundsmæssige udvikling. August 02 - januar 03 Planlægning, research og produktionsfasen, hvor der produceres baggrundsmateriale som pjecer, plakater, hjemmeside og koncepter for tv- og radioprogrammer. Afholdelse af første dialogmøde. Januar 03 - januar 04 Opstart af lokale dialogmøder, borgermøder og seminarer i de 18 kommuner. Sideløbende sendes TV- og radioprogrammer og TV-spots. Januar 04 - august 04 Dialogmøder, borgermøder og seminarer for udvalgte grupper. Afrapportering. 4. Budget og økonomi Kampagnens samlede budget er på kr. og der er sikret intern og ekstern finansiering af hele budgettet. 5. Afrapportering Der afleveres en samlet rapport til alle sponsorer ved kampagnens afslutning, med dokumentation for afholdte aktiviteter. 6. Yderligere oplysninger Med henblik på yderligere oplysninger om kampagnens baggrund, indhold og afvikling henvises til samt kampagneleder Tine Pars på tlf , tipa@gh.gl 9