Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Side 4 Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Side 6 Tema 1: Læring og faglig udvikling Side 7 Tema 2: Alsidig udvikling Side 8 Tema 3: Sundhed og trivsel Side 9 Tema 4: Særlig indsats Side 10 Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Side 12 Tema 6: Ledelse og medarbejdere Side 13 Tema 7: De fysiske rammer Side 14 Indsatsområder 2010-2012 Side 16 Fakta om Aalborg Kommunale Skolevæsen Side 18 Fælles Skolebeskrivelse 2010 December 2010 Redaktion: Udviklingschef Carsten Friis, udviklingskonsulent Per Sand, udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal, pædagogisk konsulent Lene Thorhauge og journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Abildgaard Tryk: Prinfo, Aalborg 2

Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Forord Fælles Skolebeskrivelse 2010 udstikker den overordnede retning for det daglige pædagogiske arbejde og for det langsigtede udviklingsarbejde på skolerne. Fælles Skolebeskrivelse 2010 henvender sig til alle ansatte i Aalborg Kommunale Skolevæsen, skolebestyrelser, forældre og andre interesserede. Den beskriver skolevæsenets fælles værdier og syv centrale temaer. Endvidere indeholder den fire indsatsområder, som Skole- og Kulturudvalget har besluttet, at skolerne skal arbejde med i de næste to år. Det drejer sig om trivsel, inklusion af elever med særlige omstændigheder, øget brug af it i undervisningen, og om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Folkeskolerne i Aalborg Kommune har et stort lokalt råderum. Derfor er det ledelsen på den enkelte skole, der sammen med skolens personale skal sætte kursen for den pædagogiske udvikling inden for rammerne af folkeskoleloven og Fælles Skolebeskrivelse 2010. Skolen skal være et godt sted at være. Man lærer nemlig bedre, når man har det godt. Derfor er trivsel i skolen en forudsætning for, at eleverne klarer sig godt og får lyst til at tage en ungdomsuddannelse. Men også anerkendelse og konstruktive tilbagemeldinger fra lærerne og pædagogerne styrker den enkelte elevs selvværd og gåpåmod. Vi skal værne om den naturlige lyst til at lære, som alle børn har, når de begynder i skole, så de har den i god behold, når de forlader skolen. Så er de nemlig godt rustet til at komme videre i deres uddannelse, i livet og i samfundet. Det er den røde tråd i Fælles Skolebeskrivelse 2010. Lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser, fælleselevrådet og en lang række andre aktører har været med til at udforme skolepolitikken og sætte ord på vores fælles skole. Nu skal vi i arbejdstøjet. Lad os gøre ordene til handling. Børnene er naturligvis omdrejningspunktet i Fælles Skolebeskrivelse 2010. Alle børn skal have gode rammer for deres skolegang, og det skal både forældre og skole tage et medansvar for. Forældrene skal sørge for, at deres børn er parate til at modtage undervisning og passer deres skolegang. Lærerne og pædagogerne skal sørge for, at undervisningsforløbene og aktiviteterne er meningsfulde, udfordrende, afvekslende og fagligt i top. Jeg ønsker alle rigtig god arbejdslyst Anne-Dorte Krog Rådmand Skole- og Kulturforvaltningen 3

Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Fælles Skolebeskrivelse 2010 er Aalborg Kommunes fælles skolepolitiske grundlag i skolernes undervisnings- og fritidsdel, Aalborg Kulturskole og Aalborg Ungdomsskole. Fælles Skolebeskrivelse 2010 beskriver skolevæsenet og de forhold, der skaber konturerne og sammenhængskraften i et skolevæsen med lokalt råderum. Fælles Skolebeskrivelse 2010 udfolder grundlaget af værdier og tydeliggør gennem temaer og indsatsområder både de fælles kendetegn og det lokale råderum for udvikling af karaktertræk og praksisformer. Sammenhæng og samspil Inden for rammen af lovgivningen, de overordnede kommunale politikker samt kvalitetsrapporten er Fælles Skolebeskrivelse 2010 retningsgivende for skolernes skoleplaner og for skoleafdelingsplanen. Nedenstående model viser Fælles Skolebeskrivelse 2010 som omdrejningspunkt for de elementer og faktorer, der er forbundne og i indbyrdes samspil. De dobbeltrettede pile viser, ad hvor mange veje daglig praksis påvirkes og udvikles. Dannelsesmål Dannelsesmålet i skolevæsenets værdigrundlag og vision er, at børnene og de unge udvikler selvstændighed og livsduelighed. Fælles Skolebeskrivelse 2010 er funderet i dette dannelsesmål, der er bredt forankret i faglige og alsidige kompetencer. Centrale temaer Fælles Skolebeskrivelse 2010 omfatter syv temaer med kortfattede tematek - s ter samt fire fælles indsatsområder, der har til formål at fremme overblikket og skærpe fokus. De syv temaer er Læring og faglig udvikling, Alsidig udvikling, Sundhed og trivsel, Særlig indsats, Skole-hjem-samarbejdet, Ledelse og medarbejdere og De fysiske rammer. Temaerne afspejler centrale arbejdsområder og forudsætter, at folkeskoleloven, Fælles Mål, Indholdsplan for DUS-ordningerne og kommunale politikker inden for forskellige faglige områder er indarbejdet i den enkelte skoles fundament. Skoleafdelingsplan Lovgivning og overordnede kommunale politikker Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Daglig praksis Skole-/virksomhedsplaner Skolerne skal derfor arbejde med og fortsat udvikle indholdselementer som eksempelvis DUS-ordningen, it og medier, den internationale dimension, det globale perspektiv, det praktisk-musiske, overgange fra dagtilbud til skole, samarbejde på tværs af sektorer samt evaluering, selvom disse elementer ikke er beskrevet som selvstændige temaer i Fælles Skolebeskrivelse 2010. Fælles indsatsområder De fire indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse 2010 er Trivselsindsatsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeindsatsen. Indsatsområderne udspringer af temaerne, af refleksioner over praksis og af tilbagemeldinger fra skolerne. Kvalitetsrapport Fællesskabet og det lokale råderum I et stort skolevæsen er det en styrke, at der er mange til at udvikle folkesko- 4

Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Udviklingsarbejderne kan også afspejle mulighederne mellem det fælles og det lokale og omfatter dermed lokalt funderede initiativer og eksperimenter, som tilgodeser lokale udviklingsmæssige ønsker og behov. Kvalitetssikring Fælles Skolebeskrivelse 2010 er den fælles reference, når der skal fastlægges en forståelse af, hvad kvalitet er. Kvalitetssikringen af skolernes arbejde sker på et dialogbaseret grundlag med udgangspunkt i de skoleplaner, skolerne udarbejder på baggrund af Fælles Skolebeskrivelse 2010. len og til at hjælpe, inspirere og udfordre hinanden. Derfor er den enkelte skole og den enkelte medarbejder forpligtet til at deltage i forskellige samarbejdsfora og bidrage til videndeling, så alle ressourcer udnyttes bedst muligt. Sammen kan man mere end hver for sig. Der skal være sammenhold og vilje til at løfte i flok. Alt skal ikke være fælles eller kendetegnende for alle. De lokale vilkår og skolekulturer er forskellige. Derfor er skolevæsenet også kendetegnet ved lokal mangfoldighed. Det, den enkelte skole eller medarbejder gerne vil og kan inden for fællesskabets rammer, skal være muligt og nyde opbakning og anerkendelse. Mangfoldighed er med til at skabe udvikling og inspiration, som rækker ud over den enkelte skole. Skoleudvikling Det centrale udviklingskoncept, Fælles Skoleudvikling, igangsætter og koordinerer det pædagogiske udviklingsarbejde, som har til hensigt at forbedre kvaliteten af børnenes og de unges læring og dannelse i det samlede skolevæ sen. Under skoleplansrunden den opfølgende møderække om skoleplanerne drøfter den enkelte skole og Skoleafdelingen hvert andet år sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Fælles Skolebeskrivelse. Samtalerne er til gensidig inspiration i forhold til daglig praksis, udfordringer, prioriteringer og indsatser. Samtidig giver den systematiske opsamling af informationer et godt grundlag for tilbagemeldinger til det politiske system og for drøftelser og beslutninger om fremtidige prioriteringer og indsatser. Proces og praksis Fælles Skolebeskrivelse 2010 er blevet til gennem 2010. Skole- og Kultur - udvalget har fulgt processen løbende og godkendt det endelige resultat. Inddragelse og involvering af lærere, pædagoger, ledelser, skolebestyrelser og andre lokale interessenter har været et væsentligt element i Fælles Skolebeskrivelse 2010 s tilblivelse og vil ligeledes være det i udmøntningsprocessen. Det brede engagement har stor betydning, når skolepolitikken skal omsættes i praksis. En helhjertet omsætning fordrer, at der er ejerskabsfølelse til skolepolitikken blandt dem, der er tættest på børnene og de unge. Det er på skolerne, skolepolitikken omsættes i prioriteringer, konkrete initiativer og handlinger, der bidrager til elevernes udvikling af kompetencer, selv - stændighed og livsduelighed. Derfor beror kvaliteten på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed på dygtige og engagerede medarbejdere. I Aalborg Kommune ses skolen som en helhed. I Fælles Skolebeskrivelse 2010 anvendes skole derfor som en samlet betegnelse for undervisnings- og fritidsaktiviteter, ligesom elever dækker over både børn og unge i såvel undervisnings- som fritidsdel. 5

Selvstændighed Livsduelighed Faglig ballast Selvstændighed Livsduelighed Faglig ballast Selvstændighed Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes og de unges undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast og bevidsthed om egne udviklingsmuligheder med henblik på fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnets og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. 6

Lærelyst Mangfoldighed Forventninger Tydelige mål Lærelyst Mangfoldighed Forventninger Tydelige mål Tema 1 Læring og faglig udvikling Lærelyst og relationer Læring finder sted i alle livets situationer i og uden for skolen i lokalt som globalt perspektiv. Lærelyst og gode relationer er væsentlige forudsætninger for læring og faglig udvikling. Motivation for læring Undervisningen og aktiviteterne er mangfoldige, meningsfyldte, interessevækkende og afvekslende. Skolens læringskultur og den sociale trivsel har af gø - ren de betydning for elevernes motivation for læring og interesse for videre uddannelse. Derfor arbejder skolen for, at alle elever er inspireret til at indgå aktivt i egne læreprocesser og i fællesskabet omkring undervisningen og aktiviteterne. Reel elevinddragelse og medbestemmelse samt et aktivt elevrådsarbejde øger også elevernes motivation. Krav og forventninger Eleverne har forskellige personlige, sociale, sproglige, kulturelle og læringsmæssige forudsætninger. Derfor stiller skolen krav og har forventninger til den enkelte elev, så alle udfordres til at lære og udvikle sig mest muligt. Der anvendes forskellige undervisnings-, organisations- og arbejdsformer samt et differentieret udbud af undervisningsmidler. Tydelige læringsmål Læringsmålene er tydelige, så eleverne forstår, hvad de skal lære. Elevernes faglige og alsidige udvikling vurderes og dokumenteres ved løbende evalueringer, så der skabes grundlag for en fremadrettet differentieret undervisning og planlægning. 7

Selvværd Selvstændighed Samvær Trivsel Demokrati Nysgerrighed Selvværd Selvstændighed Samvær Tema 2 Alsidig udvikling Alsidige mål Børn og unge skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. De skal udvikle alle sider af deres personlighed. Derfor er de faglige mål og målene for den alsidige udvikling tæt forbundne. Betydningsfulde individer Selvværd er et vigtigt grundlag for at kunne mestre sit liv. Derfor skal alle børn opleve at lykkes og at være betydningsfulde individer i et fællesskab, der er ramme om anerkendelse, empati og relationer. Fællesskaber er ligeledes en vigtig forudsætning for udvikling af identiteten og selvværdet. Personlig og social udvikling Børnenes personlige udvikling omfatter egenskaber som selvstændighed, ansvarlighed, kreativitet, initiativ, nysgerrighed, engagement og fleksibilitet. Den sociale udvikling omhandler bl.a. egenskaber som samarbejdsevne, kommunikationsevne, empati, respekt for forskellighed og hjælpsomhed. Rustet til demokratiske processer Respekten for andres holdninger og evnen til at kunne lytte og argumentere for egne meninger er en forudsætning for at kunne tage del i fællesskaber og demokratiske processer. Derfor er elevernes alsidige udvikling et centralt punkt i de pædagogiske og didaktiske drøftelser gennem hele skoleforløbet. Alsidigheden indtænkes Den alsidige udvikling er bl.a. i fokus ved udarbejdelsen af teamenes årsplaner og års- og udviklingsplaner for DUS. I planlægningen samarbejder lærere og pædagoger om at indtænke den alsidige udvikling i gennemførelsen og evalueringen af undervisningen og aktiviteterne. Elevens alsidige udvikling og trivsel er et vigtigt tema ved elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. 8 Skolen har tydelige principper for samvær, adfærd, sprogbrug og kommunikation.

Fysisk og psykisk velvære Tryghed Fællesskab Sunde vaner Fysisk og psykisk velvære Tryghed Fællesskab Tema 3 Sundhed og trivsel Fundamentale forudsætninger Fysisk og mental sundhed er fundamentale forudsætninger for et godt skoleliv og for et godt liv i det hele taget. Det er veldokumenteret, at sunde vaner grundlægges i barndommen, og at fysisk velvære fremmer koncentration, trivsel og evnen til at lære. Derfor er det vigtigt, at læringsaktiviteterne fokuserer på elevernes sundhed og trivsel. Fysiske aktiviteter Skolen styrker elevernes bevidsthed om sund kost og sund livsførelse. Fysisk aktivitet integreres i hele skolens hverdag, i alle fag, frikvarterer og fritidsaktiviteter. Aktiviteterne skal øge det fysiske velvære og fremme koncentration og evnen til at lære. Skolens bygninger, udearealer og nærmiljø inspirerer til forskelligartede og udfordrende aktiviteter. Lokal sundhedspolitik Aalborg Kommunes sundhedspolitik forpligter den enkelte skole til at udarbejde sundhedspolitiske principper for kost, rygning, alkohol og motion. Indsatsen for sundhedsfremme og forebyggelse har karakter af positiv motivation. Et trygt lære- og værested Sundhed og trivsel handler også om mental sundhed. Skolen skal være et trygt lære- og værested, hvor elevernes trivsel fremmes gennem et godt undervisningsmiljø. Selvtillid og selvværd understøttes af trivselsskabende læringsaktiviteter, som styrker elevernes evne til at indgå i fællesskaber, hvor en positiv selvopfattelse og accept af hinanden spiller en stor rolle. Trivselsperson og trivselsforum Skolens trivselsperson har i samarbejde med skolens ledelse og teamet omkring klassen et særligt fokus på børn og unge, som viser tegn på mistrivsel eller har et bekymrende fravær fra undervisningen. Skolens trivselsforum yder en forebyggende indsats over for børn, unge og forældre i forhold til f.eks. sundhedsfremme, mobning og misbrug. Desuden varetager det SSP-opgaven (samarbejde mellem Sociale myndigheder, Skole og Politi). Forummet iværksætter en tidlig, koordineret indsats i forhold til børn og unge, som mistrives eller er i risiko for mistrivsel. Mistrivslen kan bl.a. give sig udslag i stort fravær eller begyndende kriminalitet. 9

Tidlig indsats Videndeling Udfordrende læringsmiljøer Den enkeltes ressourcer Tidlig indsats Videndeling Tema 4 Særlig indsats Et inkluderende miljø Udgangspunktet for den særlige indsats er inklusion. En inkluderende skole tilbyder alle børn og unge læringsmiljøer i fællesskaber, der giver mulighed for maksimal udfordring og udvikling. Det betyder blandt andet, at alle elever i videst muligt omfang opnår læring og trivsel i et anerkendende og inkluderende miljø. Eleverne støttes med undervisningsdifferentiering, holddannelse og andre almenpædagogiske samt special- og socialpædagogiske initiativer, som sikrer optimal mulighed for inklusion. For elever med særlige behov udarbejdes individuelle undervisningsplaner med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Tidlig indsats Indsatsen over for eleverne bygger på principperne om tidlig indsats og mindst mulig indgriben. Indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med forældrene og i særlige situationer i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvalt ningen. Kompetencecentret er omdrejningspunkt Kompetencecentret er skolens lokale videncenter for inklusion og specialpædagogik og samtidig omdrejningspunktet for de særlige indsatser. Kompe - tencecentrets målgruppe er de elever, der har brug for en særlig indsats på skolen. Centret er også det forum, hvor lærere og pædagoger kan få faglig sparring om indsatsen i forhold til den enkelte elev. 10

Tidlig indsats Videndeling Udfordrende læringsmiljøer Den enkeltes ressourcer Tidlig indsats Videndeling I samspil med PPR Den særlige indsats tilrettelægges i et tæt samspil med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der yder en differentieret og målrettet indsats (ABC-intervention). PPR har primært til opgave at yde rådgivning, vejledning og supervision til skolens personale; herunder kompetencecentre og specialskoler. Særligt tilrettelagte tilbud Hvis eleverne ikke kan profitere af folkeskolens almindelige tilbud, skal de tilgodeses i særlige special- og socialpædagogiske tilbud. Special- og socialpædagogiske tilbud er en integreret del af skolens samlede virksomhed. Det betyder, at der fagfordeles med fokus på specialpædagogisk engagement og kompetence, og at undervisningen tilrettelægges helheds- og elevorienteret. Specialtilbuddene yder således en målrettet indsats for at nå den største grad af inklusion med respekt for den enkelte elevs forudsætninger. Medarbejdere med særlige kompetencer og specialviden bidrager med faglig sparring og opkvalificering af øvrige medarbejdere i skolevæsenet. 11

Dialog Ligeværdighed Forventningsafklaring Fælles løsninger Dialog Ligeværdighed Forventningsafklaring Tema 5 Skole-hjem-samarbejdet Et fælles ansvar Et velfungerende, forpligtende samarbejde mellem skole og hjem og et godt fællesskab mellem forældrene fremmer elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Skolen skaber rammerne og mulighederne for et konstruktivt samarbejde. Skolen og hjemmet har et fælles ansvar for elevernes læring og dannelse og en fælles interesse for deres opdragelse. Det er vigtigt, at forældrene er i dialog med skolen og understøtter børnenes skolegang ved at vise interesse og ved at møde op og tage del i deres børns skole. Dialog og fleksibilitet Nøgleordene i skole-hjem-samarbejdet er dialog, ligeværdighed, anerkendelse og afklaring af gensidige forventninger og holdninger. Samarbejdet er fleksibelt i overensstemmelse med familiernes ressourcer og forudsætninger. Der er plads til afvigelser, og tiden sætter ikke unødige begrænsninger for indhold, kvalitet og handling. Højt kommunikationsniveau Skolen inddrager forældrene i skolens liv og anvender forældrenes ressourcer og støtte, hvor det er muligt. Kommunikationsniveauet er højt, og de digitale muligheder udnyttes til information og videndeling mellem skole og forældre. Elevplanen Elevplanen er grundlaget for samarbejdet med hjemmet om elevens faglige udbytte af undervisningen. Elevplanen beskriver bl.a., hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål og fortsætter en god udvikling. Skolebestyrelsens engagement Skolebestyrelsen vedtager værdier og principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder afvikling af forældremøder og skole-hjem-samtaler. Skolebestyrelsen arbejder i øvrigt for, at alle forældre er aktive medspillere i forhold til såvel det enkelte barn som klassens og skolens sociale fællesskab. 12

Arbejdsglæde Engagement Samarbejde Åben dialog Tydelig ledelse Arbejdsglæde Engagement Åben dialog Tema 6 Ledelse og medarbejdere Kompetente og tydelige voksne Dygtige, engagerede medarbejdere er en afgørende forudsætning for, at eleverne kan tilgodeses med inspirerende læringsmiljøer. Derfor lægges der vægt på, at eleverne møder ledere og medarbejdere, der er fagligt kompetente, initiativrige, autentiske og nærværende. Medarbejderne er tydelige og gode rollemodeller, som har forventninger til eleverne og stiller krav i et anerkendende, trygt og udfordrende miljø. Med arbej - derne skal kunne skabe et positivt klima, etablere arbejdsro og motivere til en god arbejdsindsats. Aktiv deltagelse i dialogen Udgangspunktet for undervisningen og samværet er, at eleverne skal udvikle selvstændighed og livsduelighed. Alle medarbejdere deltager aktivt i den pædagogiske dialog og tager initiativer, der gør elevernes skoleliv så udbytterigt som muligt både når det gælder den faglige og den alsidige udvikling. Den aktive deltagelse fordrer, at den enkelte medarbejder løbende holder sig fagligt, pædagogisk og didaktisk ajour. Teamsamarbejde Teamsamarbejdet er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme og ejerskab til skolens udvikling. Alle har ret og pligt til at bidrage til målsætning samt planlægning og evaluering af undervisningen, herunder at reflektere over metoder og handlinger og give supervision og faglig sparring til hinanden i en åben evalueringskultur. Et præcist og nuanceret sprog er centralt i teamsamarbejdet. Visionær ledelse Ledelsen er af afgørende betydning for skolens pædagogiske udvikling og realiseringen af folkeskoleloven og de kommunale beslutninger. Ledelsen er visio - nær, motiverende og anerkendende. Den viser tillid og giver plads, så personalet er med til at videreudvikle skolen inden for de fælles rammer. Ledelsen støtter personalet i at navigere i spændingsfeltet mellem idealer og betingelser, og den giver sparring og vejledning, som udfordrer medarbejderne fagligt og pædagogisk. Faglig og personlig udvikling Ledelsen skaber rammer for videndeling og for, at medarbejderne får mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse, så de udvikler sig fagligt og personligt til at håndtere udfordringerne på jobbet. Sundt arbejdsmiljø Forudsætningen for udvikling og arbejdsglæde er, at arbejdspladsens atmosfære er kendetegnet ved anerkendelse, åbenhed og et sundt arbejdsmiljø i god overensstemmelse med Aalborg Kommunes ledelsesgrundlag og personalepolitik. Derfor er det væsentligt, at de gensidige forventninger mellem medarbejderne indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere er afklaret, og at forventningerne kan munde ud i konkrete aftaler om tiltag, som bidrager til et positivt psykisk og godt fysisk arbejdsmiljø. 13

Forskellige læringsmåder Mobile faciliteter Æstetik Varierede aktivitetsmuligheder Forskellige læringsmåder Tema 7 De fysiske rammer Fleksible læringsmiljøer Skolernes fysiske rammer har indflydelse på elevernes læring og trivsel i undervisnings- og fritidssammenhæng. De fysiske rammer skal virke inspirerende for læring og samvær og bane vej for varierede aktiviteter, afvekslende bevægelsesformer, kreative udfoldelser, samarbejde i forskellige gruppestørrelser m.v. Derfor er fleksible læringsmiljøer et nøglebegreb for skoleindretningen. Udearealerne, nærmiljøet samt Skoletjenestens og kommunens natur- og kulturtilbud udnyttes i både trivsels- og undervisningsøjemed. Mange muligheder Skolen er indrettet med gode muligheder for fleksibel anvendelse. Det er vigtigt, at der kan veksles mel- 14

Forskellige læringsmåder Mobile faciliteter Æstetik Varierede aktivitetsmuligheder Forskellige læringsmåder lem forskellige undervisningsmetoder og arbejdsformer, så elevernes forskellige læringstilgange tilgodeses. Derfor er der lokaler med varierende størrelse og indretning. Pædagogisk læringscenter er placeret så centralt som muligt, og der er tænkt i fleksible, tværfaglige værkstedsmuligheder og mobile faciliteter ved indretningen af lokalerne. Der er arbejdspladser til medarbejderne, og der er rum, som muliggør teammøder og andet samarbejde. Rumudnyttelse og æstetik Gange og andre sekundære arealer er indrettet så funktionelt som muligt, og det er tilstræbt at opnå en god, gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. Det sanse- og oplevelsesmæssige er medtænkt i indretning og brug af lokaler og udearealer, så både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisnings- og arbejdsmiljø er tilgodeset. Alle bidrager Forventningerne til oprydning, renlighed, udluftning og orden er afklaret og efterleves, så alle elever og medarbejdere bidrager til, at skolens fysiske rammer er indbydende og har et godt indeklima. Vedligehold, miljøhensyn og bæredygtighed prioriteres højt, inde som ude. Der tages højde for, at eleverne i stadigt større omfang medbringer og bruger eget elektronisk udstyr. 15

Trivselsindsats Inklusion Pædagogisk it Ungeindsats Trivselsindsats Inklusion Pædagogisk it Ungeindsats Indsatsområder 2010-2012 Skole- og Kulturudvalget har besluttet, at Trivselsindsatsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeindsatsen er fælles indsatsområder i den kommende toårsperiode. Det betyder, at der vil være særlig fokus på videreudvikling inden for disse områder, og at de vil få stor opmærksomhed på skolerne og i Skoleafdelingen i forhold til prioritering af ressourcer, udviklingsarbejder, konsulentbistand med videre. Trivselsindsatsen Der er i sommeren 2010 gennemført en evaluering af trivsels- og SSP-indsatsen. Som opfølgning på denne evaluering skal der arbejdes med: Udvikling af metoder og praksisformer, der forebygger elevfravær, dropout og brug af nødundervisning. Yderligere udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder sammenhængen mellem trivselsdelen og SSP-delen og implementeringen af håndbogen På tværs. Fortsat fokusering på trivselspersonens funktion i forhold til definition af opgaven, metodeudvikling og uddannelse. Derudover skal der fortsat arbejdes med at etablere gode relationer, der bidrager til optimale lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljøer for både børn, unge og voksne på den enkelte skole. Inklusion På baggrund af både en national og kommunal prioritering (serviceeftersyn, rummelighedsprojekt m.v.) står inklusion den inkluderende skole højt på dagsordenen. Der arbejdes med: Afdækning af en fælles, konkret forståelse af inklusionsbegrebet. Opstilling af tydelige mål og handlinger for inklusionsindsatsen. Iværksættelse af målrettede og inddragende processer, der udvikler ejerskabet blandt medarbejdere, ledelser og forældre. Tilrettelæggelse af såvel kommunale som lokale kompetenceudviklingsinitiativer, der tager udgangspunkt i den fælles forståelse og de afledte behov for handlinger. Øget fokusering på videndeling og samarbejde om inkluderende praksisformer for eksempel mellem specialskoler og folkeskoler. Pædagogisk it Den stadig hurtigere udbredelse af it-teknologien og væksten i digitale tjenes - 16

Trivselsindsats Inklusion Pædagogisk it Ungeindsats Trivselsindsats Inklusion Pædagogisk it Ungeindsats ter og ressourcer på nettet giver skolen store muligheder og store udfordringer. I Fælles Mål 2009 er kravet om integration af it i alle fag betydeligt styrket. Skolen skal tage højde for den teknologiske udvikling, så dens muligheder udnyttes i undervisningen, og eleverne får optimal baggrund for at begå sig i et samfund, hvor it-kompetencer i stigende grad er en nødvendighed. Der arbejdes med: Udvikling af en bredere didaktik i fagene og i undervisningspraksis på baggrund af Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 om elevernes it- og mediekompetencer. Fortsat udvikling af it- og mediekompetencerne hos skolens elever og personale. Nye muligheder for online-tilgang til læremidler m.m. og opfølgning på de konsekvenser, det har for didaktikken, pædagogikken og praksis. Styrkelse og videreudvikling af intern og ekstern kommunikation og videndeling. Videreudvikling og styrkelse af pædagogisk læringscenter. Øget fokusering på de fysiske rammer og infrastrukturen. Ungeindsatsen En af skolens vigtigste opgaver er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. I 2010 gennemfører ca. 82 procent af de unge en ungdomsuddannelse. Folketinget har en målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Derfor skal der gøres en indsats. Der arbejdes med: Opprioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA-undervisningen) på 7.-9. klassetrin for at styrke de unges parathed til uddannelse. Samkøring af elev- og uddannelsesplaner, så kvaliteten i vejledningen kan højnes yderligere, og overgangen til ungdomsuddannelserne styrkes. Omsætning af kommunens Ungestrategi. Yderligere målretning af 10. klasse som et tilbud til unge, der har brug for et ekstra skoleår for at blive fagligt styrket og/eller personligt modnet. 17

Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Fakta om Aalborg Kommunale Skolevæsen i 2010 18 Nøgletal (5. september 2010) Folkeskoler og specialskoler Folkeskoler: 50 Specialskoler: 6 Elever i børnehaveklasse - 10. klasse: 19.688 Aalborg Ungdomsskole Elever på hold: 8.352 Elever på UNGAALBORG Uddannelsescenter: 236 Klubmedlemmer, inkl. juniorklubber: 3.577 Aalborg Kulturskole Aktivitetselever: 4.774 Skoleområde Nord Gandrup Skole: 20 klasser, 317 elever Gl. Lindholm Skole: 26 klasser, 462 elever Grindsted Skole: 7 klasser, 126 elever Hals Skole: 26 klasser, 462 elever Hou Skole: 8 klasser, 82 elever Langholt Skole: 11 klasser, 145 elever Løvvangskolen: 34 klasser, 443 elever Nr. Uttrup Skole: 24 klasser, 399 elever Skansevejens Skole: 23 klasser, 484 elever Sulsted Skole: 20 klasser, 380 elever Tylstrup Skole: 7 klasser, 135 elever Ulsted Skole: 10 klasser, 150 elever Vadum Skole: 19 klasser, 389 elever Vestbjerg Skole: 28 klasser, 450 elever Vester Hassing Skole: 21 klasser, 440 elever Vodskov Skole: 38 klasser, 663 elever Skoleområde Sydvest Bislev Skole: 7 klasser, 50 elever Ellidshøj Skole: 8 klasser, 57 elever Farstrup Skole: 10 klasser, 159 elever Ferslev Skole: 19 klasser, 346 elever Frejlev Skole: 30 klasser, 590 elever Højvangskolen: 27 klasser, 399 elever Kærbyskolen: 21 klasser, 354 elever Nibe Skole: 30 klasser, 668 elever Sebber Skole: 6 klasser, 60 elever Sofiendalskolen: 39 klasser, 695 elever Svenstrup Skole: 25 klasser, 453 elever Sønderholm Skole: 8 klasser, 125 elever Vester Mariendal Skole: 33 klasser, 474 elever Skoleområde Centrum Byplanvejens Skole: 22 klasser, 393 elever Gl. Hasseris Skole: 31 klasser, 744 elever Gug Skole: 35 klasser, 755 elever Nørholm Skole: 9 klasser, 127 elever Seminarieskolen: 35 klasser, 516 elever Stolpedalsskolen: 31 klasser, 638 elever Sønderbroskolen: 17 klasser, 311 elever Vesterkærets Skole: 19 klasser, 365 elever Skoleområde Øst Filstedvejens Skole: 42 klasser, 871 elever Gistrup Skole: 30 klasser, 671 elever Gudumholm Skole: 11 klasser, 235 elever Herningvejens Skole: 20 klasser, 377 elever Klarup Skole: 24 klasser, 570 elever Kongerslev Skole: 11 klasser, 217 elever Mellervangskolen: 26 klasser, 412 elever Mou Skole: 13 klasse, 264 elever Nøvling Skole: 8 klasser, 146 elever Tofthøjskolen: 26 klasser, 538 elever Tornhøjskolen: 29 klasser, 439 elever Vejgaard Østre Skole: 33 klasser, 674 elever Vaarst-Fjellerad Skole: 8 klasser, 103 elever Specialskoler Egebakken: 9 klasser, 75 elever Godthåbsskolen, 2 klasser, 16 elever Kollegievejens Skole: 7 klasser, 64 elever Titanskolen: 2 klasser, 16 elever Hospitalsundervisningen: ca. 25 elever Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation: 7 klasser, 169 elever

Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Skoler og tal Tylstrup Sulsted Grindsted Farstrup Sebber Bislev Nibe Nørholm Frejlev Vadum Sønderholm Svenstrup Godthåb Vestbjerg Nørresundby Aalborg Ferslev Ellidshøj Nøvling Langholt Vodskov Gistrup Fjellerad Vester Hassing Klarup Storvorde Gandrup Gudumholm Ulsted Mou Hals Hou Kongerslev 19

Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 41 09 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk