Fælles Skolebeskrivelse

Transkript

1 Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler i Aalborg. Gennem 15 temaer med baggrundsbeskrivelser og 99 handlepunkter under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler" beskrives praksis på Aalborgs skoler. På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et " ". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!".

2 1. Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres tydelige for eleverne. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevplanerne og elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer med Pædagogisk LæringsCenters aktive medvirken elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og tidssvarende viden. H. Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag.

3 2. Personlig og social udvikling A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for elever og forældre, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elev- og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundheds- og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret og trivselsforumet. F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar.

4 3. Undervisningens organisering A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand.

5 4. Evaluering A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis og i relation til trinmålene. D. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. E. Der udarbejdes i løbet af skoleåret mindst en elevplan efter skolens egen bestemmelse.

6 5. Trivsel A. I forhold til bekymringsbørn har hver skole et trivselsforum, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum. Her samarbejdes der om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger samt forebyggende og foregribende indsatser. B. Skolen har en trivselsperson. C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. D. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev. E. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. F. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk situation. G. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. H. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole.

7 6. Sundhed A. Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. B. Den enkelte skole udarbejder lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommunes sundhedspolitik. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. D. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen handler miljøbevidst.

8 7. Informationsteknologi A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af itudstyr og interaktive undervisningsmidler på skolen. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. E. På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse vedrørende integrationen af it i undervisningen. F. Den enkelte skole gør aktivt brug af SkoleIntra.

9 8. Børn med særlige behov A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats tages der altid udgangspunkt i barnets ressourcer. C. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. D. På skolemøderne i kompetencecenterregi sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. E. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecentret og i specialklasser. F. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner.

10 9. Tosprogede A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. B. Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og for skolens integrationsindsats. D. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af basisundervisningen i modtageklasser, den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i tokulturelle klasser. E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. F. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. G. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov. Værktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog anvendes hertil, når det er relevant. H. Skoler med tokulturelle klasser implementerer den fælles vedtagne funktionsbeskrivelse for tosprogede lærere og børnehaveklasseledere.

11 10. DUS - skolens fritidsdel A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed. Pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUSordningen. C. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkeltes og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUSordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. E. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisnings- og fritidsdel.

12 11. Forældrene A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for skolens samlede virksomhed og for samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skolehjem-samarbejdet. D. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. Gennem hele skoleforløbet og særligt ved skolestart er der fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt kommunikationsniveau. Skolen anvender ForældreIntra. G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement(er), der afspejler skolehverdagen.

13 12. Medarbejderne A. Lærere og pædagoger arbejder i team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. C. Lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første år, de er nye på en skole. D. Nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og itmæssigt ajour.

14 13. Ledelsen A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens overordnede pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleleder, evt. en afdelingsleder og en DUS-fællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere. E. Alle ledere gennemfører Grunduddannelsen i ledelse (COK). F. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i skoleområder og andre netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling.

15 14. Fysiske rammer A. Der arbejdes målrettet efter principperne for "fleksible læringsmiljøer". B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk LæringsCenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre "sekundærarealer" funktionelt. H. Skolen inddrager udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever.

16 15. Administration A. Der skal på alle skoler være ansat en uddannet skolesekretær, der ud over en administrativ baggrund er eller bliver uddannet kommunom. B. Alle skoledage er skolens kontor bemandet minimum i tidsrummet kl C. Alle skolesekretærer følger Aalborg Kommunes udbudte kurser i faglige systemer og administrative forhold. D. Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på skolen. Ved uddelegering er der en klar ansvarsfordeling, og det sikres, at ansvarspersonen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. E. Der rapporteres løbende om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på.