Årsrapport 2008 Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hillerød Hospital



Relaterede dokumenter
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Årsrapport 2010 Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hillerød Hospital

Årsrapport 2007 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hillerød Hospital

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Velkommen til hygiejnekursus

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Velkommen til hygiejnekursus

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Afholdt d. 23. maj 2019

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

REFERAT. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Systemforum

Isolationsregimer og resistente bakterier

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC

DANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007

Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

afholdt d. 5. maj 2014

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Klinisk mikrobiologi

MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensudvikling globalt og nationalt

Afholdt d. 18. maj 2017

Resistente bakterier

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

CPO - temadag. 15. November 2018

MRSA-enheden i Region Midtjylland

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, OUH,

Klinisk mikrobiologi

MRSA. Embedslægens rolle

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej Glostrup

Clostridium difficile

Afholdt d. 22. maj 2015

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi

FLEXICULT SSI-URINKIT

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Clostridium difficile - CD

Årsberetning Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Hospitalsenheden Vest

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Vejledning - Inspektorrapport

VELKOMMEN TIL PATOLOGIAFDELINGEN HVIDOVRE HOSPITAL

29. maj Årsrapport 2014

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne

VELKOMMEN TIL PATOLOGIAFDELINGEN HVIDOVRE HOSPITAL

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

REFERAT. Referat af 2. rådsmøde Administrationen

VA er sammentænkning af software og applikationer, så brugeroplevelsen er den samme uanset om der har været opdateringer af f.eks. windows-pakkerne.

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Afbud/fraværende: Marit Bucarella, Anne Marie Plesner, Lone Carlsson, Anne Stæhr,

Landslægeembedets årsberetning 2016

Transkript:

Årsrapport 2008 Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hillerød Hospital Indledning...3 1. BESKRIVELSE AF AFDELINGEN...4 1.1. Hovedopgaver for afdelingen...4 1.2. Målsætninger...4 1.3. Ledelsesstruktur...5 1.4. Normering...6 2. ORGANISATIONER, RÅD, M.M...7 2.1. Hygiejneorganisation, se punkt 5.1...7 2.2. Kvalitetsorganisation...7 2.3. Sundhedsfagligt Råd...7 2.4. IT-systemgruppe...8 2.5. MED-organisation på Klinisk mikrobiologisk afdeling...8 2.6. Sikkerhedsorganisation på Klinisk mikrobiologisk afdeling...9 3. LABORATORIET...10 3.1. Funktionsområder...10 3.2. Nye tiltag i laboratoriet...10 3.3. Produktion...11 4. KLINISK RÅDGIVNING...13 4.1. Konferencer...13 4.2. Rådgivning iøvrigt...13 4.3. Lægevagt...13 5. INFEKTIONSHYGIEJNE...14 5.1. Hygiejneorganisationen...14 5.2. Lokal Hygiejnekomité...14 5.3. Regional Hygiejnekomité...14 5.4. Infektionshygiejniske vejledninger...15 5.5. Infektionsudbrud...15 5.6. Undervisning ved hygiejnesygeplejersker...16 5.7. Andre hygiejnesygeplejerske-opgaver...16 1

6. LABORATORIEREGISTRERING...18 6.1. MRSA...18 6.2. ESBL (extended spectrum β-lactamase) producerende tarmbakterier...18 6.3. Clostridium difficile infektioner...18 6.4. Bloddyrkningsisolater...19 6.5. Bakteriel meningitis...20 6.6. Candidæmier...20 7. LABORATORIETS IT SYSTEM...21 8. UDDANNELSE...22 8.1. Videreuddannelsen af Læger...22 8.2. Bioanalytikeruddannelsen...22 8.3. Efteruddannelse af personale...23 9. KVALITETSUDVIKLING...24 9.1. Utilsigtede hændelser...24 9.2. Sund Viden vejledninger...24 9.3. Ekstern Kvalitetskontrol...24 9.4. Kvalitetssikring i almen praksis...25 10. FAGLIGE TILLIDSERHVERV...25 10.1. Bioanalytikere...25 10.2. Læger...25 10.3 Sygeplejersker...26 11. PUBLIKATIONER, M.M...27 11.1. Publikationer, peer-reviewed...27 11.2. Publikationer, non-peer reviewed...27 11.3. Posters...28 2

Indledning Fra januar 2008 trådte landets nye regionsstruktur i kraft, hvilket bevirkede, at Nordsjællands Hospitals funktionsenheder blev nedlagt som følge af et politisk ønske om ensretning af strukturen på hospitalerne i Region Hovedstaden. For Klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) på Hillerød Hospital havde det den konsekvens, at afdelingen efter 4 år i Laboratoriediagnostisk Enhed igen blev en selvstændig afdeling med direkte reference til hospitalets Direktion. KMA er således atter herre i eget hus. Afdelingen er nu én af fire klinisk mikrobiologiske afdelinger i RegionH, og har det tidligere Frederiksborg Amt som optageområde, dog undtaget ca. 70.000 indbyggere ved amtets tidligere sydgrænse. Regionaliseringen har også haft den konsekvens, at ledergruppen er involveret i megen tidskrævende mødeaktivitet omkring forsøg på at konsolidere (ensrette) IT, indkøb, vejledninger, m.m. En anden (god) konsekvens har været at Rigshospitalets KMA har påtaget sig den mikrobiologiske læge-tilkaldevagt i tidsrummet kl. 22-8 for områdets hospitaler. Den nye hospitalsstruktur har bevirket, at afdelingen har fået en ny mellemledergruppe bestående af en afdelingsbioanalytiker og en overlæge med særligt ansvar for molekylærbiologiske og immunologiske undersøgelser. Mellemlederne og afdelingsledelsen udgør nu afdelingens ledergruppe. Som følge af afdelingens fortsatte satsning på molekylærbiologiske analyser blev der som ny personalekategori oprettet en AC-stilling som molekylærbiolog i løbet af året. 2008 var også året hvor mangelen på bioanalytikere blev synlig. Dette skyldes dels en generel mangel på uddannede bioanalytikere, dels naturlig afgang samt overgang til bedre betalte jobs i medicinalindustrien. Både vagt- og oplæringsbyrden af nye bioanalytikere har derfor hvilet tungt på den ikke store gruppe af erfarne bioanalytikere. I laboratoriet er der derfor blevet ansat ikke-uddannet medhjælpende personale. Afdelingen har desuden haft den første læge i 4. år i speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi ansat fra 1. marts. Infektionshygiejnen har ligeledes haft et arbejdsomt år, dels pga. den meget fokus på området, bl.a. i forbindelse med den kommende akkreditering, dels som følge af den tiltagende forekomst af MRSA og ESBL-producerende tarmbakterier. I årets løb er en Handlingsplan for infektionshygiejnen udarbejdet og godkendt af hospitalets Kvalitetsråd. Desuden er vedtaget og planlagt en Hygiejne-nøgleperson uddannelse, der har til formål at skabe et netværk af hygiejnekyndige på områdets hospitaler. Og prøvetallet? Ja, det er steget med 8,4 % til i alt 141.783 prøver i forhold til 2007. Så 2008 vil huskes som et særdeles travlt og udfordrende år. Marts 2009 Ulla Rasmussen Ledende bioanalytiker Brita Bruun Ledende overlæge 3

1. BESKRIVELSE AF AFDELINGEN 1.1. Hovedopgaver for afdelingen At diagnosticere bakterier, svampe, parasitter og virus fra patientprøver ved hjælp af mikroskopi, dyrkning, antistof- og antigenpåvisning samt PCR. At resistensbestemme de isolerede bakterier og svampe At yde klinisk rådgivning til hospitaler og praksis vedrørende profylakse, diagnostik, og behandling af infektionssygdomme At være hjemsted for Hygiejneorganisationen med dertil hørende funktioner At bidrage til rationelt brug af antibiotika på hospitalerne og i praksis At forestå indberetning og overvågning af infektionssygdomme 1.2. Målsætninger 1.2.1. Overordnede mål At matche Danmarks førende Klinisk mikrobiologiske afdelinger m.h.t. laboratoriediagnostisk, klinisk rådgivning og infektionshygiejnisk aktivitet At matche Danmarks førende Klinisk mikrobiologiske afdelinger som uddannelsessted for bioanalytikere og læger At sikre både et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø for herved at fastholde og tiltrække læger, bioanalytikere, sekretærer, m.m. At fokusere på kompetenceudvikling for alle medarbejdere At skabe et miljø, der fremmer forskning 1.2.2. Mål for 2008 At indføre ny ledelsesstruktur efter at Laboratorie Diagnostisk Enhed blev nedlagt ved årsskiftet 2007 i forbindelse med regionaliseringen. Herved blev Klinisk mikrobiologisk afdeling igen en selvstændig afdeling. I den forbindelse blev der etableret ny afdelingsstruktur med etablering af ledergruppe bestående af ledende overlæge, ledende bioanalytiker, overlæge med særligt ansvar samt afdelingsbioanalytiker. At forberede hjemtagning af diagnostik af: 1) atypiske pneumoni agens Legionella spp., Mycoplasma pneumoniae, Chlamydophila psittaci og Chalamydophila pneumoniae, 2) norovirus, 3) Herpes simplex og 4) Helicobacter pylori. 4

1.3. Ledelsesstruktur Afdelingsledelse Stab Hygiejnefunktion Laboratorium Bakteriologi Molekylærbiologi Klinisk Rådgivning KMA ledergruppe består af følgende: Ledende overlæge Ledende bioanalytiker Overlæge med særligt ansvar for molekylærbiologi Afdelingsbioanalytiker Brita Bruun Ulla Rasmussen Dennis S. Hansen Marion Krontoft 5

1.4. Normering Afdelingen beskæftigede i 2008 følgende medarbejdere (personer / årsværk): Personer Årsværk Overlæger 2 2 Afdelingslæger 3 3 Reservelæge 2,25 2,25 Molekylærbiolog 1 0,33 Ledende bioanalytiker 1 1 Afdelingsbioanalytiker 1 0,33 Bioanalytikerundervisere 2 1,6 Bioanalytikere 19 17,3 IT systemadministrator 1 0,9 Udviklingsbioanalytiker 1 1 Laboranter 3 1,2 Sekretærer 2 1,2 Hygiejnesygeplejersker 2 2 Bioanalytikergruppen har for andet år i træk haft en høj personaleomsætning. I løbet at året er der fratrådt 5 bioanalytikere, hvoraf 2 dog er fortsat i andre (nynormerede) stillinger på afdelingen (afdelingsbioanalytiker og molekylærbiolog). Der har desuden været 2 på barsel. Afdelingen har løbende gennem året ansat 5 nye bioanalytikere, men har haft længere perioder med vakancer. 6

2. ORGANISATIONER, RÅD, M.M. 2.1. Hygiejneorganisation, se punkt 5.1. 2.2. Kvalitetsorganisation Afdelingens kvalitetsgruppe har bestået af ledergruppen og kvalitetskoordinatoren (udviklingsbioanalytiker Lisbeth Nielsen). Gruppen har som opgave at sikre kvalitetsarbejdet på afdelingen, herunder at forberede akkreditering ved Joint Commission International og Den Danske Kvalitets Model. Herudover har der været arbejdet med utilsigtede hændelser samt kvalitetssikring/ udvikling af laboratorieundersøgelser ved udarbejdelse og revidering af vejledninger til Sund Viden og implementering af disse, se i øvrigt punkt 9. Kvalitetsgruppen refererer til hospitalets Kvalitetsråd, hvor kvalitetskoordinatoren og den ledende overlæge har plads. Desuden har formanden for hygienekomitéen (hygiejnesygeplejerske Anne Marie Thye) sin plads i Kvalitetsrådet. I dette råd drøftes og godkendes fælles kvalitetstiltag for hospitalerne. Derudover er overlæge Dennis S. Hansen blevet medlem af Lægemiddelkomitéen ved årsskiftet. 2.3. Sundhedsfagligt Råd Sundhedsfagligt råd (SFR) for Klinisk mikrobiologi har afholdt fire møder i 2008. Afdelingen er repræsenteret ved afdelingsledelsen og hygiejnesygeplejerske Anne Marie Thye. Væsentlige emner på dagsordenen har været: Mikrobiologidatabanken, hvor arbejdet med at etablere en fælles databank for landets Klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut mhp. at få poolet information om mikrobiologiske prøvesvar samt lovpligtige indberetninger til SSI, blev startet i 2006. Se i øvrigt punkt 2.4. Der er i regi af SFR udarbejdet regionale laboratorie-vejledninger for malaria farvning og VITEK 2; disse er nu udgivet på Sund Viden. SFR s repræsentant i Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe for Klinisk mikrobiologi har været Brita Bruun. Gruppen har udarbejdet en detaljeret specialerapport hvori langt de fleste analyser er blevet betegnet som hovedfunktioner (dvs. at de udføres af alle KMAer), i modsætning til regions- og højt specialiserede funktioner. Den af rapporten udarbejdede specialevejledning er blevet godkendt af de relevante råd (den Regionale Baggrundsgruppe og det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning). I forbindelse med formandsskift har Brita Bruun efterfulgt Bettina Lundgren som næstformand i SFR 7

2.4. IT-systemgruppe Gruppen består af afdelingsledelserne for de fire Klinisk mikrobiologiske afdelinger i RegionH samt en sekretær fra Koncern-IT med en vicedirektør fra en af hospitalsdirektionerne som formand og en IT-ansat som næstformand. I løbet af året er IT-systemadministratorerne fra KMAerne også blevet medlemmer af gruppen. Der er afholdt fem møder i løbet af året hvor følgende emner blevet drøftet: Mikrobiologidatabanken: RegionH s afdelinger bliver de først tilkoblede i landet. Den daglige drift skal varetages af Koncern IT i samarbejde med et endnu ikke etableret Repræsentantskabs forretningsudvalg bestående af fem repræsentanter fra de Klinisk mikrobiologiske afdelinger og en repræsentant fra SSI. Repræsentantskabet skal fastholde den overordnede styring. Konsolidering, dvs. arbejdet hen imod et fælles IT system for mikrobiologi for de fire KMAer i regionen, én funktion, ét system : Som en start på dette har en teknisk undergruppe bestående af IT-systemadministratorerne arbejdet med at etablere fælles MDS koder for primærsektorens undersøgelser og skal fortsætte med fælles koder for hospitalssektoren. Ledende bioanalytiker Susanne Pedersen fra Herlev er udnævnt til tovholder for konsolideringsprojektet, hvor første skridt bliver at udarbejde kravsspecifikationer til udbud. Der er blevet etableret ønskeliste til MedCom i 2009: At der bliver skabt mulighed for at der kan rekvireres og sendes svar / sendesedler elektronisk mellem de Klinsik mikrobiologiske afdelinger, men også på tværs af laboratoriespecialerne, konkret mellem Klinisk mikrobiologi og Klinisk biokemi, samt SSI. Om trekantsproblematikken, se i øvrigt punkt 3.2. 2.5. MED-organisation på Klinisk mikrobiologisk afdeling Som en konsekvens af, at Klinisk mikrobiologisk afdeling fra 1. januar 2008 blev en selvstændig afdeling under hospitalsdirektionen er der etableret eget MED-udvalg. Indtil ledelsesstrukturen på afdelingen var på plads fungerede det Midlertidige MED-udvalg med afholdelse af 4 møder i perioden februar - september. Det endelige MED-udvalg blev nedsat d. 2. december og har holdt et møde. MED-udvalget har 9 medlemmer, 4 fra lederside og 5 fra medarbejderside, inklusive 2 arbejdsmiljørepræsentanter. Formand er Ledende bioanalytiker Ulla Rasmussen og næstformand er bioanalytiker Lena Jørgensen. Blandt de behandlede emner i MED-udvalget kan nævnes: Forslag til afhjælpning af vagtbelastningen i weekender, der blev ekstra aktuelt da bioanalytikerne ikke kunne få forlænget FEA-aftalen efter august 2008 Hjemtagning af nye analyser Bioanalytikerspecialister Håndtering af situationen i forbindelse med fund af Brucella sp. i bloddyrkning Håndtering af DNA-forurening i forbindelse med Chlamydia trachomatis-analysen Håndtering af kontrolprøver i sikkerhedsklasse 3 8

2.6. Sikkerhedsorganisation på Klinisk mikrobiologisk afdeling Sikkerhedsorganisationen har 3 medlemmer: ledende bioanalytiker Ulla Rasmussen (sikkerhedsleder), hygiejnesygeplejerske Anni Juhl-Jørgensen og bioanalytiker Lena Røssel, afløst 1. maj af bioanalytiker Maria Bay. Maria Bay gennemførte kursus i arbejdsmiljø i efteråret 2008. Sikkerhedsgruppen har afholdt tre møder. Blandt de behandlede emner kan nævnes: Opfølgning på hygiejneaudit fra 2007, herunder opsætning af papirhåndklædeholdere og spritdispensere samt udskiftning af alle kitler til kortærmede Færdiggørelse af afdelingens Sikkerhedsvejledning med udgivelse i Sund Viden Påbegyndt Brucella-vejledning Opdateret kemikalieoversigt over alle kemikalier og substrater på Klinisk mikrobiologisk afdeling; oversigten er afsendt til Arbejdsmiljøenheden med henblik på overførsel til Toxidodatabasen Klinisk mikrobiologisk afdeling har i 2008 anmeldt én arbejdskade, som var stik i hånden med glassplint fra knust podeglas i en forsendelseskuvert. Som følge af vækst af Brucella sp. i bloddyrkning har 13 ansatte fået tilbud om undersøgelse for antistoffer efter 0, 8 og 12 uger og der blev givet tilbud om forebyggende behandling med doxycyclin. Der er ikke sket anmeldelse som arbejdsskade i den forbindelse, idet alle procedurer har været overholdt i laboratoriet og ingen har haft positive resulter i antistoftesten. Sagen er åben indtil september 2009. 9

3. LABORATORIET 3.1. Funktionsområder Laboratoriet er opdelt i 10 funktionsområder, til hvilken der er tilknyttet bioanalytiker-specialister, og i nogle tilfælde også læge-specialister. 1 Prøvemodtagelse 2 Bloddyrkning 3 Podninger 4 Urindyrkning 5 Tarmpatogene mikroorganismer 6 Dyrkning fra nedre luftveje 7 Parasitter 8 Serologi (Borrelia og Parvovirus B19) 9 Klamydia 10 PCR (diaréfremkaldende E.coli) 3.2. Nye tiltag i laboratoriet Prøvemodtagelse/ Serologi: der er arbejdet med trekantsproblematikken, hvor Klinisk biokemisk afdeling tager blodprøver til IgM og IgG antistoffer for Borrelia og Parvovirus B 19, der analyseres på KMA. Ved indførsel af LABKA II på Klinisk biokemisk afdeling 1. november viste det sig, at det ikke var muligt for KMAs IT-system SafirLis at modtage elektroniske sendesedler fra LABKA II. Dette kom bag på KMA. Grunden var, at der til LABKA II ikke var købt installation af den nye gældende Medreq standard Req 0131K fra CSC og at man derfor fortsat benyttede den gamle standard Req 0130. Efterfølgende er der indkaldt til møde af MedCom mhp. at løse denne problematik. Tarmpatogene: der er gennemført forbedring af Clostridium difficile diagnostikken ved at indføre opvarmning af fæcesprøver, toxinbestemmelse fra kulturer samt fra fæces (på anmodning) og resistensbestemmelse som screening for den virulente ribotype 027. I tilfælde af moxifloxacin resistens er C.difficile stammen sendt til SSI mhp. produktion af binært toksin samt ribotypning. Ekspektorater: der er næsten færdiggjort ny ekspektorat / trachealsekret vejledning, der bl.a. overflødiggør vask af ekspektorater. PCR: der er arbejdet med forberedelse af hjemtagning af følgende fire analyser fra SSI: atypiske pneumoniagens (PCR), norovirus (ELISA), Helicobacter pylori (antigen detektion ELISA) og Herpes simplex virus (PCR), således at afdelingen åbner for de fire nye prøvekategorier 1. februar 2009. Weekend arbejdet i laboratoriet: er forsøgt omorganiseret i flere omgange fordi arbejdsmængden og vagthyppigheden er for stor til at de vagt-udlærte bioanalytikere kan magte opgaven; ved årsskiftet er en tilfredsstillende løsning ikke opnået, men der arbejdes videre. 10

3.3. Produktion Antal undersøgelser 2005: 120.952 Antal undersøgelser 2006: 125.141 Antal undersøgelser 2007: 130.797 Antal undersøgelser 2008: 141.925 Sammenligning på antallet af undersøgelser udført på KMA pr. månder over 3 år 14.000 12.000 10.000 8.000 2006 2007 2008 6.000 4.000 2.000 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sammenligning på antallet af undersøgelser fordelt på prøvekategorier over 3 år 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 2006 2007 2008 15.000 10.000 5.000 0 1 Pod 2 Urin 3 Blod 4 Exp 5 Fæces 6 Væsk 7 Mik 8 Kontrol 9 Chlamy 10 Borrel 11 Parvo 11

Hospitalernes andelen af undersøgelser i % af KMAs prøver over 3 år 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 2006 Hospitaler 2007 Hospitaler 2008 Hospitaler 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 1 Pod 2 Urin 3 Blod 4 Exp 5 Fæces 6 Væsk 7 Mik 8 Kontrol 9 Chlamy 10 Borrel 11 Parvo 12

4. KLINISK RÅDGIVNING 4.1. Konferencer Konferencer med de kliniske afdelinger varetages af afdelingens speciallæger og 1.reservelæge (4. år i hoveduddannelsen), se nedenfor. Som forberedelse gennemgås konferencelister af lægerne inden konferencerne. Dag Afdeling/Hospital Hyppighed Mandag Intensiv Afdeling, Hillerød Hver uge Mandag Medicinsk afdeling M, Hillerød Hver uge Tirsdag Børneafdelingen, Hillerød Hver uge Tirsdag Medicinsk afdeling M, Frederikssund Hver 4. uge Tirsdag Intensiv afdeling, Frederikssund Hver 4. uge Onsdag Intensiv afdeling, Hillerød Hver uge Onsdag Medicinsk afdeling E, Helsingør Hver 2. uge Onsdag Intensiv afdeling, Helsingør Hver 2. uge Onsdag Ortopædkirurgisk afdeling, Helsingør Hver 2. uge Torsdag Ortopædkirurgisk afdeling, Hillerød Hver uge Fredag Intensiv afdeling, Hillerød Hver uge 4.2. Rådgivning iøvrigt Rådgivning foretages desuden ved tilsyn, telefonrådgivning ved henvendelse til afdelingen fra rekvirenter på hospitalene og i primærsektoren samt fra afdelingen i relation til positive bloddyrkninger, ursterile væsker (f.eks. spinalvæsker), væv, malaria, patogene tarmbakterier, m.m. samt ved uventede fund og fund af særligt resistente bakterier (f.eks. MRSA, epi-klebsiella pneumoniae). Telefonrådgivning foretages også som led i den lægelige tilkaldevagt. Rådgivning, evt. i forbindelse undervisning, omkring mere generelle emner foretages af afdelingens speciallæger. 4.3. Lægevagt Der er Lægevagt fra egen bolig til kl. 22 på alle dage, hvor der foretages akut prøvebehandling og rådgivning på anmodning af de kliniske afdelinger. Fra maj 2008 har Rigshospitalets Klinisk mikrobiologiske afdeling venligst overtaget tilkaldevagten indtil kl. 8 næste dag. 13

5. INFEKTIONSHYGIEJNE 5.1. Hygiejneorganisationen Det infektionshygiejniske arbejde udføres af Hygiejneorganisationen bestående af hygiejnesygeplejerskerne Anne Marie Thye og Anni Juhl-Jørgensen, samt overlæge Brita Bruun og afdelingslæge Ina Sleimann Petersersen, bistået af KMAs øvrige læger. Hygiejneorganisationen afholder møder ca. hver anden uge, hvor aktuelle problemer tages op og der følges op på tidligere opståede problemer. Herudover lægges planer og strategier for den fremtidige infektionshygiejniske indsats og informeres gensidigt om igangværende projekter og planlagte tiltag samt undervisning. I det forløbne år har indkøb og opsætning af spritdispensere været en af de højtprioriterede opgaver. Endvidere er der vedtaget og implementeret daglig desinficerende rengøring af bad og toilet under isolation samt desinficerende rengøring af sengestuen efter ophævelse af isolation. På alle patienttoiletter er der indført rengøring x 2 dagligt. I september blev der gennemført landsprævalensundersøgelse på udvalgte afdelinger. I eftersommeren har Børneafdelingens neonatalafsnit haft et udbrud af MRSA, se punkt 5.5. Dette har medført en grundig gennemgang af afsnittet og der er udarbejdet en rapport om forhold, der kan iværksættes forbedringer på. 5.2. Lokal Hygiejnekomité Den lokale hygiejnekomite arbejder dels med problemstillinger på Hillerød og Helsingør hospitaler, dels med problemstillinger, der rejses i den Regionale hygiejnekomite. Frederikssund Hospital har valgt selv at etablere en lokal hygiejnekomite fra 1. januar 2009, hvor hygiejnesygeplejerske Anni Juhl-Jørgensen bliver formand. I det forløbne år har der været afholdt tre ordinære og et ekstraordinært møder. Følgende har der især været arbejdet med: Komiteen iværksatte følgende to indsatsområder i 2008: 1) forbedret håndhygiejne, herunder indførelse af væg-ophængte spritdispensere og indførelse af éngangspapirhåndklæder i korrekte holdere, samt 2) indførelse af desinficerende rengøring i forbindelse med isolation, af baderum/toiletter dagligt samt ved slutrengøring af sengestuer. Komiteen har i december fået godkendt handlingsplan for hygiejneindsatsen på Hillerød Hospital for de kommende år af Kvalitetsrådet. Det største indsatsområde for 2009 bliver gennemførelse af 3 dages uddannelse af ca. 100 Hygiejnenøglepersoner fra alle afsnit. 5.3. Regional Hygiejnekomité I 2008 er der udarbejdet to regionale infektionshygiejniske vejledninger. Der er arbejdet med et e-learning-system om håndhygiejne, som kan startes på de enkelte hospitaler i foråret 2009. Et pilotprojekt vedr. rengøringskvaliteten på hospitalerne i Hovedstadsregionen er gennemført og 14

rapporten udløser en gennemgang af alle hospitaler m.h.p. dels lokalernes tilstand, dels en nyvurdering af rengøringsbehovet, som for alle vil følge standarderne Insta 800 og DS 2451-10. Komiteen har endvidere initieret en folder om infektionshygiejne, der uddeles til alle nye medarbejdere ved introduktionen, og som også er uddelt til alle afdelinger. Ligeledes er der udgivet en folder om hygiejne i lægepraksis. 5.4. Infektionshygiejniske vejledninger I 2008 er følgende nye infektionshygiejniske vejledninger udgivet på Sund Viden : Egenkontrol program for afdelingskøkkener Desinficerende rengøring Generelle hygiejniske retningslinjer En del af de allerede eksisterende vejledninger er blevet revideret og der er lagt et forarbejde til nye vejledninger, der vil udkomme i 2009 Ved årets slutning var der 29 infektionshygiejniske vejledninger på Sund Viden 5.5. Infektionsudbrud 5.5.1. MRSA på Neonatalafsnittet MRSA blev påvist hos et spædbarn på akutstuen på Neonatalafsnittet i oktober som led i screening af nyfødte overflyttet fra andre hospitaler. Alle børn og pårørende på afsnittet blev MRSA screenet og der blev fundet MRSA hos fem af seks familier på akutstuen samt hos én familie udenfor. I sidstnævnte tilfælde var barnet transporteret i samme (ikke desinficerede) kuvøse som indekspatienten. Hos 12 af 15 screenede blev MRSA kun isoleret ved opformering i selektivt medie (6,5 % NaCl-bouillon). Alle isolater var spa-type t189, og der var resistens overfor methicillin, gentamicin, erythromycin, clindamycin og moxifloxacin. I december blev der igen fundet den samme MRSA som ovenfor hos tvillinger screenet efter overflyttelse; børnene havde dog ligget på Neonatalafsnittet på Hillerød tidligere. Og i juledagene fandtes den samme MRSA i trachealsekret hos et barn født på Hillerød og herefter indlagt på Neonatalafsnittet. MRSA blev yderlige fundet hos to af barnets familiemedlemmer og hos to andre spædbørn, som barnet ikke delte stue med. Dette medførte screening af alle ansatte på Neonatalafsnittet (ca. 80) samt rengøringspersonalet, hvorved der blev fundet én MRSA bærer med samme spa-type. 15

5.6. Undervisning ved hygiejnesygeplejersker Alle nye medarbejdere på Hillerød-, Helsingør- og Frederikssund hospitaler bliver ved den månedlige fælles introduktion af nyt personale undervist i infektionshygiejne, herunder håndhygiejne og multiresistente bakterier Januar: 1) Serviceafdelingens medarbejdere undervist i infektionshygiejne. 2) Medarbejderne i Intensiv afd., Frederikssund Hospital, undervist i hygiejne omkring anlæggelse og pleje af perifer intravenøs adgang; 3) Personalet i Neuromedicinsk afdeling undervist i håndtering af patienter i isolation Februar: Billeddiagnostisk afdeling, Hillerød og Helsingør undervist i håndtering af isolationspatienter Marts: Teknisk afdeling, Helsingør og ITA, Frederikssund Hospital, begge afdelinger i Infektionshygiejne April, maj og juni: Ingen undervisning på grund af strejke August: 1) Neuromedicinsk afdeling undervist i norovirus (Roskildesyge); 2) Fysioterapien undervist i rengøring af hjælpemidler I efteråret har hospitalerne haft tilbud om Gå hjem undervisning i smitteveje og isolation af patienter. Der blev gennemført 6 undervisningsseancer i Hillerød, (2 flere end planlagt); i Helsingør og Frederikssund har der været 2 seancer I det forløbne år har flere plejeinstitutioner fået undervisning og telefonisk rådgivning i forbindelse med modtagelse af nye beboere med ESBL producerende tarmbakterier; primær-sektoren har også haft stort behov for vejledning om samme emne når borgere er udskrevet til egen bolig, idet hjemmeplejens medarbejdere har været utrygge ved at skulle varetage opgaver i denne forbindelse Regelmæssig undervisning, ca. 4 gange årligt, af sygeplejersker på kursus i anlæggelse og pleje af i.v. adgange (FOQUS regi). Diplommodul (2 lektioner) i sundhedsfaglig diplomuddannelse: afbrydelse af smitteveje samt instrumentbehandling, CVU Lillebælt. Den teoretiske uddannelse til klinisk ingeniør (3 lektioner): Hospitalshygiejne, Region Syddanmark. 5.7. Andre hygiejnesygeplejerske-opgaver 5.7.1. Fødevarekontrollen Sammen med Fødevarekontrollens repræsentant har hygiejnesygeplejerskerne deltaget i det årlige kontrolbesøg på alle tre hospitaler med følgende resultater: Hillerød Hospital fik 3 afdelinger et bødeforlæg for forkert ophængte Egenkontrol Rapporter og 2 afdelinger et bødeforlæg for manglende egenkontrol, mens 2 afdelinger erhvervede sig en Elite Smiley, 1 afdeling mistede den og 9 afdelinger beholdt den Frederikssund Hospital fik en afdeling et bødeforlæg Helsingør Hospital modtog alle afdelinger Elite Smiley 16

5.7.2. Fælles Regionale vejledninger Den regionale hygiejnekomite har udarbejdet to fælles regionale vejledninger i 2008 i et samarbejde mellem hygiejneorganisationerne ved de fire Kliniske mikrobiologiske afdelinger i regionen. Håndhygiejnevejledning, som blev lagt på Sund Viden i 2008. En regional vejledning om MRSA er også udarbejdet i det forløbne år, men endnu ikke udgivet på Sund Viden 5.7.3. Om- og nybygninger Efter indstilling fra Hygiejnekomitéen til Kvalitetsrådet er hygiejnesygeplejerskerne blevet involveret i flere byggesager, og der har i 2008 været afholdt mange byggemøder på Hillerød og Helsingør Hospitaler vedrørende følgende: Hillerød: det planlagte modulhospital, ombygning af sengevask, ombygning og udvidelse af Akut-modtagelsen og af Endoskopiafsnittet Helsingør: flytning af dagkirurgi fra Hørsholm til Helsingør og ombygning af billeddiagnostisk afdeling til at rumme MR-scanner 5.7.4. Indkøbs/brugergrupper Hygiejnesygeplejerskerne er medlemmer af relevante brugergrupper i forbindelse med Regionsindkøb. Der er udarbejdet infektionshygiejniske kravspecifikationer i forbindelse med udbud på Hudpleje og desinfektionsmidler, samt sårbehandlings-produkter, forbindstoffer og plastre. 5.7.5. Dansk Standard Hygiejnesygeplejerskerne deltager i revisionsarbejdet af de infektionshygiejniske nationale standarder DS 2451-3, DS 2451-5, samt i udarbejdelse af Råd og anvisninger vedrørende Endoskopi. Anni Juhl Jørgensen er medlem af styregruppen for DS 354. 5.7.6. Kvalitetsprøver Der undersøges vandprøver fra endoskoper i Urologisk ambulatorium, Frederikssund Hospital, Endoskopiafsnit 32 i Helsingør og fra Dagkirurgisk afdeling 0162 i Hillerød. Der er i alt i 2008 modtaget og undersøgt 269 prøver, og der ikke konstateret fund, der overskred det tilladte. 5.7.7. Diverse Hygiejnesygeplejerskerne har deltaget i styregruppen vedr. audit af rengøringen på regionens hospitaler, en pilotundersøgelse iværksat af den regionale hygiejnekomite i efteråret. Hygiejnesygeplejerskerne deltog desuden i audit samt det efterspil, der er affødt af resultaterne. Hygiejneorganisationen planlagde og udførte i efteråret landsprævalensundersøgelse i SSI regi på Hillerød-, Helsingør- og Frederikssund hospitaler. Hygiejnesygeplejerskerne har i efteråret 2008 udarbejdet oplæg til hygiejnekomiteen og kvalitetsrådet vedr. udpegning af Hygiejnenøglepersoner. Forslaget blev vedtaget og der arbejdes videre med planlægning af nøglepersonernes uddannelse i 2009. 17

6. LABORATORIEREGISTRERING 6.1. MRSA I 2008 havde vi i Planlægningsområde Nord i alt 79 patienter med MRSA. To patienter var gengangere fra tidligere år og to patienter blev overflyttet med MRSA fra andre optageområder. Dette medfører i alt 75 nye patienter med MRSA, hvoraf 29 fik prøven taget på infektionsindikation, mens 46 fik taget prøven som en del af MRSA screening. I 12 tilfælde fandtes mere end en person i hver smittekæde. I 7 tilfælde drejede det sig om prøver taget på hospitalsindlagte patienter og deres familier. Seks af disse tilfælde fandt sted på neonatalafdelingen, Hillerød Hospital, hvor der var tale om screeningsprøver i alle tilfælde undtaget ét, se i øvrigt punkt 5.5.1. I alt blev der fundet 18 forskellige spa-typer. MRSA hos neonatale patienter omfattede 3 forskellige spa-typer. Én af disse spa-typer forårsagede 28 tilfælde over 3 måneder på neonatalfdelingen. Syv patienter med 4 forskellige spa-typer havde sandsynligvis MRSA med hjem fra udlandet. I 2007 og 2006 fandt vi henholdsvis 37 og 33 nye MRSA patienter. 6.2. ESBL (extended spectrum β-lactamase) producerende tarmbakterier KMA Hillerød screener for ESBL-produktion med en cefpodoxim (CPD) disk på alle primære resistensundersøgelser. Alle patienter med en ESBL-producerende enterobakterie bliver registreret. I 2008 blev der påvist ESBL-producerende enterobakterier i 286 prøver fra 166 patienter; 6 patienter havde to forskellige ESBL-producerende enterobakterier. I alt blev der således påvist 172 unikke (ved species og resistens) ESBL-producerende enterobakterier. Disse var fordelt på 107 Escherichia coli, 64 Klebsiella pneumoniae, 1 Proteus mirabilis. Bakterierne blev isoleret fra urin (n=124), blod (n=10), rectum podninger (screenings undersøgelser) (n=10) og diverse (n=28). I 2008 fandt vi 46 patienter med vores epidemisk optrædende multiresistente ESBL-producerende K. pneumoniae (EpiKpn), hvoraf 13 patienter var kendt fra tidligere. Af de resterende 33 patienter var kun otte geografisk og tidsmæssigt relaterede (udbrud på en afdeling) mens resten optrådte sporadisk blandt de indlagte patienter på vores tre hospitaler. EpiKpn blev kun fundet i fire prøver fra patienter i almen praksis, og tre af disse patienter havde umiddelbart inden været hospitaliseret eller behandlet ambulant, mens den fjerde patient halvandet år tidligere i efteråret 2006 - havde været indlagt på den afdeling hvor EpiKpn først blev isoleret tilbage i januar 2006. 6.3. Clostridium difficile infektioner Otte ud af 13 patienter (62 %) med C.difficile infektioner i november og december var inficeret med den virulente ribotype 027, der udover toxin A og B også producerer binært toxin. Afdelingen har derfor oprettet overvågning af C.difficile infektioner og intensiveret oplysning til de kliniske afdelinger om isolation og andre forholdsregler. Desuden informeres direktion og afdelingsledelser løbende om udviklingen, idet et begyndende udbrud af 027 ikke kan afvises ved årsskiftet. 18

6.4. Bloddyrkningsisolater (726 isolater* i 685 episoder med bakteriæmi eller candidæmi) N % Gram-positive aerobe bakterier 296 41 Staphylococcus aureus 78 11 Hæmolytiske streptococcer, gruppe A 16 2 Hæmolytiske streptococcer, gruppe B 12 2 Hæmolytiske streptococcer, gruppe C&G 16 2 Streptococcus pneumoniae 56 8 Non-hæmolytiske streptokokker, m.m. 39 5 Enterococcus fæcalis 41 6 Enterococcus fæcium 17 2 Andre enterokokker 7 1 Koagulase-negative stafylokokker 9 1 Listeria monocytogenes 4 1 Aerococcus sp. 1 Gram-negative aerobe bakterier 372 51 E.coli 183 25 Klebsiella pneumoniae 49 7 Klebsiella oxytoca 21 3 Proteus spp. 18 2 Enterobacter spp. 17 2 Salmonella spp. 11 2 Citrobacter spp. 10 1 Andre Enterobacteriaceae spp. 14 2 Pseudomonas aeruginosa 32 4 Stenotrophomonas maltophilia 3 ½ Haemophilus influenzae 5 1 Brucella sp. 1 Andre aerobe Gram-negative 5 1 Campylobacter spp. 3 ½ Anarobe bakterier 43 6 Bacteroides spp. 24 3 Fusobacterium spp. 3 ½ Andre anaerobe Gram-negative 4 1 Clostridium spp. 7 1 Peptostreptococcus 3 ½ Andre anaerobe Gram-positive 2 Candida spp. Se punkt 15 2 Total 726 * Fund af KNS i < 2 af 4 kolber samt andre forureningsbakterier ekskluderet 19

6.5. Bakteriel meningitis N = 8 Hospital Afdeling Alder Isolat Frederikssund Medicinsk 93 år Neisseria meningitidis Hillerød Medicinsk 51 år Streptococcus pneumoniae Hillerød Pædiatrisk 1 måned Gruppe B streptokokker Hillerød Medicinsk 57 år Candida albicans Hillerød Medicinsk 68 år Streptococcus pneumoniae Hillerød Intensiv 62 år Hæmophilus influenzae Frederikssund Medicinsk 70 år Gruppe C streptokokker Helsingør Medicinsk 44 år Hæmophilus influenzae 6.6. Candidæmier N = 15 Hospital Afdeling Alder Isolat Hillerød Neurologisk 81 år C.albicans Hillerød Intensiv 70 år C.albicans Hillerød Neurologisk 73 år C.albicans Hillerød Intensiv 54 år C.dubliniensis Hillerød Intensiv 77 år C.albicans Helsingør Intensiv 63 år C.krusei Helsingør Medicinsk 33 år C.dubliniensis Helsingør Medicinsk 68 år C.albicans Hillerød Intensiv 70 år C.albicans Hillerød Intensiv 79 år C.albicans Hillerød Intensiv 76 år C.albicans Hillerød Intensiv 86 år C.albicans Hillerød Pædiatrisk 4 år C.species (forurening) Hillerød Intensiv 68 år C.glabrata Hillerød Intensiv 77 år C.tropicalis 20

7. LABORATORIETS IT SYSTEM Der er i årets løb leveret 2 mindre opdateringer af laboratoriesystemet SafirLis Microbiology. Heraf er den seneste stadig under afprøvning. Den indeholder bl.a. ændringer i den elektroniske svarafgivelse tilpasset muligheden for at bestille flere undersøgelser på en rekvisition. Generelt har årets opdateringer været dedikeret den elektroniske kommunikation med hospitals- og praksissektoren i henhold til nye standarder. Med hjælp fra IT afdelingen på Hillerød Hospital er der forhandlet og indgået aftale med systemleverandører om en tilpasning, der muliggør visning af mikrobiologiske svar i Opus. Denne tilpasning forventes implementeret primo marts 2009. Hen over året har KMA Hillerød deltaget i et tæt samarbejde mellem systemadministratorerne på de 3 mikrobiologisystemer i Hovedstadsregionen, især med henblik på en ensretning af primærsektorens analysekoder i Webreq. I efteråret har der været en del arbejde med at forberede laboratoriesystemet til den nye ledelsesstruktur for hospitalerne i Nordsjælland. Endvidere er der lavet forberedelser til hjemtagningen til KMA-Hillerød af analyser pr. 1. februar 2009. Udviklingen i den elektroniske kommunikation mellem KMA Hillerød og praksissektoren. 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Antal elektroniske rekvisitioner og svar 0 2005 2006 2007 2008 Rekv Svar 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af EDI kommunikation i % med praksis- og speciallæger 2005 2006 2007 2008 % Rekv % Svar 21

8. UDDANNELSE 8.1. Videreuddannelsen af Læger Uddannelsesansvarlig overlæge: Dennis Hansen Klinisk vejleder: Afdelingslæge Ina Sleimann Petersen KMA har fra 2008 1 klassificeret introduktionsstilling og 1 klassificeret stilling til hoveduddannelsen i Klinisk mikrobiologi pr. år, samt 0,25 reservelægestilling til læge under uddannelse i Infektionsmedicin pr. år. Hoveduddannelsesstillingen har fra 1. marts været besat af Thomas Ingemann Pedersen og infektionsmedicinstillingen af Christian Fischer. Introduktionsstillingen har indtil 1. marts været besat af Danny Stoltenberg Christiansen, som er blevet forlænget et år herefter i en uklassificeret reservelægestilling. Alle KMAs speciallæger bidrager aktivt til videreuddannelsen af yngre læger. Som led i uddannelsen deltager de uddannelsessøgende læger i afdelingens daglige drift ved at passe vagtarbejdet, ved ophold i de forskellige laboratorier, samt ved autorisation af positive prøvesvar før de sendes til rekvirenten. De uddannelsessøgende læger bidrager til undervisning af afdelingens øvrige personale som undervisere ved den systematiske undervisning efter plan (se 7.3.), samt ved fremlæggelse af sygehistorier for personalet (se 7.3.) og aktiv deltagelse med de øvrige læger i Journal Club (se 7.3.). Lægen i 4. år i hoveduddannelsen er ansvarlig for den daglige eksterne kvalitetskontrol (se 9.3.) og har desuden surnummereret plads i Hygiejneorganisationen og Hygiejnekomitéen. I uddannelsesprogrammet for introduktionsstillingen er desuden inkluderet praktisk kursus i bakterieidentifikation og resistensbestemmelse af 2 x 5 dages varighed og katedral undervisning ved speciallægerne. 8.2. Bioanalytikeruddannelsen Afdelingen havde i 2008 to bioanalytikerundervisere: Lene Leerbeck og Hanne Kofod Afdelingen deltager i uddannelsen af bioanalytikere i samarbejde med de øvrige 5 laboratoriespecialer på hospitalet. I 2008 modtog vi otte 3. semester-studerende i løbet af foråret, tre 6. semester-studerende i løbet af efteråret, samt to 7. semester-studerende i valgfri periode. Desuden tolv 1. semester-studerende i løbet af året, samt to svenske udvekslingsstuderende i efterårssemesteret. Der har desuden været 14 erhvervspraktikanter fordelt over 7 uger i efteråret og en lønnet praktikant i uge 42. Hanne Kofod er som uddannelseskoordinator i Nordsjælland medlem af Hovedstadens uddannelsesråd for bioanalytikere. 22

8.3. Efteruddannelse af personale Afdelingsbioanalytiker Marion Krontoft færdiggjorde sin masteruddannelse i Sundhedsinformatik (MI) på Ålborg Universitet i juni Hele personalet Systematisk undervisning hver anden uge efter fastlagt program. Som undervisere deltager både KMAs eget personale, fortrinsvis læger, samt eksterne undervisere fra andre Klinisk mikrobiologiske afdelinger og fra SSI Fremlæggelse af sygehistorier ved læge efter fast program Læger: Journal Club hver anden uge efter fastlagt program Kongresdeltagelse: European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Disease i Barcelona (2 deltagere); American Society for Microbiology 108 th Meeting i Boston (1 deltager); RAFmøde i Göteborg (1 deltager); Scandinavian Society of Antimicrobial Chemotherapy i København (3 deltagere), Interscience Conference on Antimicrobial Agents and Chemotherapy i Washington, D.C. (1 deltager), 8 th International Meeting on Microbial Epidemiological Markers i Zakopane, Polen (1 deltager). 23

9. KVALITETSUDVIKLING 9.1. Utilsigtede hændelser Indberetning af utilsigtede hændelser har i år været lidt laver end tidliger år, hvilket ikke skal tages som et udtryk for at man glemmer at indberette men mere at personalet har fået erfaring i at vurdere om en hændelse skal indberettes. Korrigerende handlinger er foretaget løbende og har være rettet mod både laboratoriet, hospitalsafdelinger og praksis. 9.2. Sund Viden vejledninger Det regionale samarbejde med repræsentanter fra alle mikrobiologiske afdelinger omkring udarbejdelse af fælles regionale vejledninger har resulteret i to vejledninger der begge er udgivet på Sund Viden. Lokalt er afdelingens enhedsrelaterede vejledninger løbende blevet revideret samtidig med at der er udarbejdet nye. Et arbejde der sker i arbejdsgrupper sammensat af bioanalytiker og læger. 9.3. Ekstern Kvalitetskontrol Afdelingen deltager i eksterne kvalitetskontrol programmer organiseret via DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring): NEQAS Generel Bakteriologi Resultat på sidste 6 udsendelser: 0,77* Resistensbestemmelse Resultat på sidste 6 udsendelser: 0,74 Fæces parasitologi Resultat på sidste 8 udsendelser: 1,12 Blod parasitologi Resultat på sidste 8 udsendelser: 0,22 C. trachomatis (podning) Resultat på sidste 3 udsendelser: 0,55 C. trachomatis (urin) Resultat: 12 af 12 prøver rigtige EQUALIS Borrelia serologi, IgG Borrelia serologi, IgM Parvovirus B19 serologi, IgG Parvovirus B19 serologi, IgM Resultat: 6 af 6 prøver rigtige Resultat: 6 af 6 prøver rigtige Resultat: 5 af 5 prøver rigtige Resultat: 5 af 5 prøver rigtige * antal standard errors i forhold til Dansk gennemsnit 24

9.4. Kvalitetssikring i almen praksis Udsendelsen af kontrolmateriale til urinresistensbestemmelse har været sat i bero i 2008, da der afventes om der kan etableres en fælles ordning for alle regioner. I december blev arrangeret undervisningen en eftermiddag efter henvendelse fra en praksis, med emner indenfor mikrobiologi. 10. FAGLIGE TILLIDSERHVERV 10.1. Bioanalytikere Ledende bioanalytiker Ulla Rasmussen Medlem af det Sundhedsfaglige Råd for Klinisk mikrobiologi i Region Hovedstaden Medlem af IT-systemgruppe for mikrobiologi i Region Hovedstaden Sikkerhedsleder for afdelingen Lena Jørgensen Lokal tillidsmand på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hillerød Hospital. Maria Valter Bay Arbejdsmiljørepræsentant på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hillerød Hospital. 10.2. Læger Overlæge Brita Bruun Medlem af Subcommittee on the taxonomy of Flavobacterium and Cytophaga-like bacteria under International Committee on Systematics of Prokaryotes Referee for IJSEM (International Journal of Systematic and Evolutionary Microbiology) Referee for FEMS Microbiology Letters Referee for Journal of Medical Microbiology Referee for Acta Paediatrica Referee for Ugeskrift for Læger Medlem af hygiejnekomitén for Hillerød og Helsingør Hospitaler Medlem af det Landsdækkende Råd for Videreuddannelse i Klinisk mikrobiologi Medlem af det Nationale ansættelsesudvalget i Klinisk mikrobiolog Medlem af det Sundhedsfaglige Råd for Klinisk mikrobiologi i Region Hovedstaden Medlem af Kvalitetsrådet for Hillerød og Helsingør Hospitaler Overlæge Dennis Hansen Medlem af Referencegruppen DANRES-M Medlem af redaktionen af Nyt om Mikrobiologi Referee for JID Revisor i DSKM 25

Medlem af uddannelsesudvalget i DSKM Medlem af den Regionale Lægemiddelkomités underudvalg vedr. antibiotikaforbrug i praksissektoreren Observatør for DSKM i arbejdsgruppen omkring et fælles nationalt laboratorieprøvenummersystem, et MedCom delprojekt Medlem af MDS-arbejdsgruppen Medlem af WebReq brugergruppen Medlem af det lægelige videreuddannelsesråd, Hillerød Hospital Medlem af styregruppen for Den mikrobiologiske databank Afdelingslæge Susanne Hartvig Hartzen Medlem af Videreuddannelsesrådet for Hillerød Hospital Medlem af arbejdsgruppen "Projekt Afdelingslæger" under Yngre Læger FTR, Yngre Læger Planlægningsområde Nord TR Yngre Læger Klinisk mikrobiologisk afdeling Næstformand i Yngre Læger i Region Hovedstaden Medlem af arbejdsgruppen "Synliggørelse af Yngre Læger i Region Hovedstaden". Medlem af DADL s repræsentantskab Medlem af Yngre Lægers repræsentantskab Medlem af Yngre Lægers Aftale- og Overenskomstudvalg Medlem for AC af Virksomheds MED-udvalg for Hillerød Hospital Medlem for AC i forhandlingsdelegationen vedr. tillidsmandsvilkår i region Hovedstaden Formand for løn- og aftaleudvalget, Yngre Læger i region Hovedstaden Afdelingslæge Bente Olesen Medlem af Fødevarestyregruppen i region hovedstaden Afdelingslæge Ina Sleimann Petersen Medlem af Hygiejneorganisationen Medlem af hygiejnekomitén for Hillerød og Helsingør Hospitaler 10.3 Sygeplejersker Anne-Marie Thye Formand, Hygiejnekomiteen for Hillerød og Helsingør Hospitaler Medlem af Den Regionale Hygiejnekomite for Region Hovedstaden Medlem af Kvalitetsrådet Medlem af det Sundhedsfaglige Råd for Klinisk Mikrobiologi i Region Hovedstaden Medlem af den af Den Regionale Hygiejnekomites styregruppe for rengøringsaudit Medlem af brugergruppe for hudplejemidler, Koncernindkøb Region Hovedstaden Medlem af interessegrupper (Coloplast) om Kontinens og om Sår Anni Juhl-Jørgensen Formand, Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Medlem af styrelse af Den Nordiske Infektionshygiejne Konference, sep. 2011 Formand for Hygiejnekomiteen for Frederikssund Hospital Medlem af Hygiejnekomiteen for Hillerød og Helsingør Hospitaler 26

Arbejdsmiljørepræsentant i Klinisk Mikrobiologisk afdeling Medlem af Brugergrupper, Koncernindkøb Region Hovedstaden Medlem af interessegrupper (Coloplast) om Kontinens og om Sår 11. PUBLIKATIONER, M.M. 11.1. Publikationer, peer-reviewed Arendrup MC, Fuursted K, Gahrn-Hansen B, Schonheyder HC, Knudsen JD, Jensen IM, Bruun B, Christensen JJ, Johansen HK. Semi-national surveillance of fungaemia in Denmark 2004-2006: increasing incidence of fungaemia and numbers of isolates with reduced azole susceptibility. Clinical Microbiology and Infection 2008 May; 14(5):487-94. Böcher S, Gervelmeyer A, Monnet DL, Mølbak K, Skov RL; Danish CA-MRSA Study Group. Methicillin-resistant Staphylococcus aureus: risk factors associated with community-onset infections in Denmark. Clin Microbiol Infect. 2008; 14(10): 942-8. Ibler K, Jensen KT, Ostergaard C, Sonksen UW, Bruun B, Schonheyder HC, Kemp M, Dargis R, Andresen K, Christensen JJ. Six cases of Aerococcus sanguinicola infection: Clinical relevance and bacterial identification. Scand J Infect Dis 2008; 40(9):761-5. Kjerulf A, Hansen DS, Sandvang D, Hansen F, Frimodt-Moller N. The prevalence of ESBL-producing E-coli and Klebsiella strains in the Copenhagen area of Denmark. APMIS 2008 Feb; 116(2):118-24. Lambertsen L, Ekelund K, Hansen DS, Kaltoft M, Christensen JJ, Hammerum AM. Erythromycin resistance caused by erm(a) subclass erm(tr) in a Danish invasive pneumococcal isolate: Are erm(a) pneumococcal isolates overlooked? Scand J Infect Dis 2008;40(6-7):584-7. Lester CH, Sandvang D, Olsen SS, Schønheyder HC, Jarløv JO, Bangsborg J, Hansen DS, Jensen TG, Frimodt-Møller N, Hammerum AM; DANRES Study Group. Emergence of ampicillin-resistant Enterococcus faecium in Danish hospitals. J Antimicrob Chemother. 2008 Dec; 62(6):1203-6. 11.2. Publikationer, non-peer reviewed Hansen DS, Frimodt-Møller. ESBL-producerende bakterier. EPINYT, uge 11, 2008. Hansen DS, H Schumacher, Frimodt-Møller. Prevalence of ESBL-producing bacteria among humans and animals in Denmark in 2007. DANMAP 2007, side 21-22. Pedersen, Thomas Ingemann. MRSA-udbrud på neonatalafdelingen, Hillerød Hospital. EPINYT, uge 48, 2008. 27

11.3. Posters Arendrup, MC, Bruun B, Perkhofer S, Mortensen KL, Lass-Flörel C. Caspofungin and anidulafungin resistance in a clinical Candida albicans isolate. Poster præsentation ved ICAAC, Washington, 2008. Bojer M, H Ingmar, DS Hansen, KA Krogfelt, C Struve. Isolation of a novel plasmid encoded Clp ATPase variant mediating increased heat resistance in an outbreak strain of Klebsiella pneumoniae. Poster B-405, 108th General Meeting of the American Society for Microbiology, 1.-5. June 2008, Boston, Massachusetts, USA. Hansen DS, Leerbeck L, Fiandaca MJ, Bruun B. Evaluation of E. coli/p. aeruginosa PNA FISH and EK/P. aeruginosa PNA FISH ; two dual color assays for identification of Gram negative rods directly from positive blood culture bottles. Poster præsentation ved ECCMID Barcelona, 2008. Hansen DS, Christiansen DS, Nielsen EM, F. Hansen F, Nielsen L, B. Bruun B. First clonal outbreak of a multiresistant CTX-M-15 producing Klebsiella pneumoniae in Denmark. Poster præsentation ved ECCMID Barcelona, 2008. Olesen B, Hansen DS, Bruun B. Shigella/Enteroinvasive E. coli infections in the county of Frederiksborg, Denmark. Poster præsentation ved ECCMID Barcelona, 2008. Sönksen UW, Nielsen L, Hesselbjerg A, Christensen JJ, Hansen DS, Bruun B. Evaluation of the VITEK NH card for fastidious Gram-negative bacteria. Poster præsentation ved ECCMID Barcelona, 2008. 28