Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Århus Sygehus, NBG Klinisk mikrobiologisk afd. Speciale/specialer: Klinisk mikrobiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 3/3 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: cheflæge Center-/afdelingsledelsen: adm. overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 1 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 læger i introduktionsstillinger (1 førstereservelæge var bortrejst) Andre relevante personalegrupper: Ledende bioanalytiker + 1 bioanalytiker samt 1 hygiejnesygeplejerske B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Basisintroduktion i KMA for læger i introduktionsstillinger var nyindført og velplanlagt, men manglede for 1. reservelægens vedkommende B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Afdelingens uddannelsesprogram stk. 2.2 (praktisk mikrobiologisk og klinisk uddannelse) var ikke implementeret. Introduktionslægernes checklister kunne med fordel detaljeres. 1. reservelægestillingens uddannelsesprogram var fra 1995, forældet og uden egentlig checkliste. B 3.3. Evalueringssystemet Fungerer godt for introduktionsstillingernes vedkommende. Alle samtaler bliver overholdt. B 3.4. Vejledning 1

3 Den uddannelsesansvarlige overlæge fungerer også som vejleder, og afdelingens øvrige overlæger indtræder som ad hoc vejledere. Tidligere ansatte læger har - vurderet ud fra evalueringsskemaerne - været særdeles tilfredse med vejledningen i afdelingen. Der er ikke egentlig vejledning af 1. reservelægen, og der mangler et planlagt uddannelsesforløb, bl.a. fordi der i praksis ikke eksisterer et uddannelsesprogram. B 3.5. Konferencer a) Interne konferencer, f.eks. "bloddyrkningskonferencer"og afdelingskonferencer afholdes under vejledning. Konferencerne har stor uddannelsesmæssig værdi. b) Externe konferencer varetages af afdelingens speciallæger og af 1. reservelægen. Introduktionslægerne deltager i disse konferencer i introduktionsperioden, men i mindre grad senere i ansættelsesforløbet, selvom de opfordres til at følge med afdelingens speciallæger til konferencerne. Deres deltagelse kunne med fordel ske i hele ansættelsesperioden og være skemalagt. B 3.6. Undervisning Den skemalagte, teoretiske undervisning er velfungerende og velplanlagt. Den består af 1 time/uge udelukkende for lægerne på et fagligt højt niveau, samt 1 time/uge for hele personalet, hvori de uddannelsessøgende læger undertiden også deltager som undervisere. Emnerne er gode og velvalgte. Muligheden for deltagelse i eksterne møder og kurser er gode, også de, der kræver financiering. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingens speciallæger giver god inspiration samt omfattende vejledning og støtte, således at de yngre læger hurtigt inddrages i og får gennemført forsknings-, udviklings- og kvalitetsprojekter. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingens yngre læger har dagarbejde og efterfølgende tilkaldevagt til kl. 20. De assisteres af bioanalytikere, som har døgnvagt. Fordelen ved at lade lægernes vagt ophøre kl. 20 er, at de herved får mere tilstedeværelse i dagtiden, hvor supervisionen foregår. Men samtidig medfører ordningen, at de yngre læger ikke får rutine og motivation for selvstændig udførelse af laboratoriearbejde (f.eks. vurdering af mikroskopi af spinalvæsker). I dagstiden tilstræbes en arbejdsfordeling, hvor den vagthavende læge tager sig af den telefoniske kliniske rådgivning, og de øvrige læger kontrollerer de udgående svar. De uddannelsessøgende læger deltager i afdelingens konferencer om bloddyrkningerne, men ikke i det praktiske laboratoriearbejde i øvrigt, hvor problemerne varetages af speciallægerne. Der sker en udstrakt og grundig supervision og vejledning af de uddannelssøgende, hvad den kliniske del af arbejdet angår. Derimod oplæres og deltager de stort set ikke i bakteriologisk laboratorieteknik (farvning, mikroskopering, pladeaflæsning, resistensbestemmelse, identifikation, tolkning) og ej heller i virologi og molekylærbiologi. De har ikke kendskab til, om der findes instrukser for disse ting i afdelingen. Der er etableret øvelser i identifikation, men dette kan ikke erstatte den viden, erfaring og rutine, som deltagelse i det daglige laboratoriearbejde giver. De nævnte emner indgår som centrale grundelementer i målsætningen for uddannelsen til klinisk mikrobiologisk speciallæge. B 3.9. Uddannelsesmiljø Den kliniske uddannelse er højt prioriteret i afdelingen. Både de nuværende og tidligere uddannelsessøgende fremhæver de gode diskussioner med vejledning både om aktuelle og principielle problemstillinger. Der fornemmes et usædvanligt godt samarbejdsklima mellem alle personalegrupper. Man er ikke i tvivl om, at der i afdelingen er høj grad af arbejdsglæde, arbejdsmoral og engagement. Når frases savnet af uddannelse i laboratorieteknik, viser evalueringerne fra de tidligere uddannelsessøgende en stor tilfredshed med uddannelsen. 2

4 B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Se aftaleskemaets punkt C1 og C2 B 5. Konklusion Supervision og vejledning generelt samt vedr. forsknings-, udviklings- og kvalitetsprojekter er af høj kvalitet. Den teoretiske uddannelse i klinisk mikrobiologiske problemstillinger og i rådgivning er ligeledes af høj kvalitet, men der mangler uddannelse i bakteriologisk laboratorieteknik, virologi og molekylærbiologi. Uddannelsen i infektionshygiejne bør udbygges, især for 1. reservelægestillingernes vedkommende. Uddannelsesprogrammet for 1. reservelægestillingen bør opdateres og udbygges. Uddannelsesprogrammet for introduktionsstillingerne bør detaljeres Der bør udpeges personlige vejledere for de uddannelsessøgende. Disse vejledere skal gennemgå vejlederkursus. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? intro 1.res Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? Unødvendigt 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for intro 1. res alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3

5 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Alle speciallæger vejleder. Ingen personlig vejleder Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt intern ekstern med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse 4

6 og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5