Hummeltofteskolens evalueringskultur
Hummeltofteskolen
Der var engang
Milepæle 1 i udviklingen påp Hummeltofteskolen 2000/2001 Bred skoleudvikling, indlagte flexuger 2001/2002 Fælles forståelse internt Fordele/succeskriterier >< knudepunkter Fleksibelt skema fra jul til påskep Begynde arbejde i årgangsteam med mange satellitlærere 2002/2003 Fælles forståelse eksternt - skole/hjem-samarbejdet samarbejdet Visionsarbejde - folder Fleksibelt skema fra efterår r til jul og fra påske p til sommer Pædagogisk Forum vælger v evaluering som udviklingstema Sporadisk arbejde med evaluering Årgangsteam med forskellig intensitet 2003/2004 Udviklingsarbejde om evaluering - alle team i gang Fleksibelt skema fra efterår r til påske p dækning af planlagt fravær Funktionelle årgangsteam med fåf satellitlærere høj j grad af fælles f planlægning
Milepæle 2 2004/2005 Grundskema afskaffes - fleksibelt skema hele året Implementering af evaluering ét t fokusområde i hvert team Evaluering som tema i teamkoordinatorgruppen - den gode historie 2005/2006 Kommunalt udviklingsarbejde om evalueringskultur - Systematisk arbejde med rammer for teamsamarbejde 2006/07 Udviklingsarbejde om evalueringskultur Systematisk arbejde med rammer for teamsamarbejde. Fokus påp konflikthåndtering ndtering og mødeledelsem
Evalueringskultur og Fleksibel skole En rummelig skole i vidensamfundet Organisering Evaluering Vidensamfund Årgangsteam Demokrati Fleksibel skole Faglighed Differentiering Tværfaglighed Kompetencer Undervisningsformer Faglig-Pæd Org. og rådgivning Specialundervisning
Bevidst arbejde med organisering og kommunikationsstruktur F a g t e a m Ledelsen Samarbejdsudv. Pæd.råd + udviklingsmøder 7. klasse 6. klasse 8. klasse 5. klasse 9. klasse Teamkoordinatorer Udv.grupper 4. klasse Bh.klasse 3. klasse 1. klasse 2. klasse
Cigar i udskolingen Spormodel for fy, geo,, bio, eng og ty/fransk: 9.A 9.B 9.C 9. årgang 8.a 8.B 8.C 8. årgang 7.a 7.b 7.c 7. årgang
Rammesætning og løbende l evaluering via specialundervisningscentret Ledelse, psykolog og spu-koordinator Specialundervisningscentret Faglig spu: Dansk, matematik, motorik og sprogstimulering i indskolingen AKT: Social træning og samarbejdskurser Dansk som andetsprog Lektiecafé Team-spu Spukoordinatorer Vejledere (da, mat, AKT + da som 2.) Årgangsteamene
Team påp Hummeltofteskolen Årgangsteam 5 7 lærere l pr. stk. Teamkoordinatorteam Skemalæggerteam Fagteam i år r i dansk og matematik i afdelinger Spu-team (herunder AKT, dansk, matematik og da2spr) Spu-koordinatorteam Udskolingsteam Samarbejdsudvalg Pædagogisk servicecenter-team team IT-vejlederteam Ledelsesteam Skoleteam!
Arbejdet med den fælles f forståelse/sprog Udviklingsmøderder Pædagogiske dage, fx i cafemodel Teamkoordinatormøderder Diskussion i team Kontaktforældremøder der og sb-møder Skriftlig information til forældre Fælles litteratur
Videndeling Den gode historie Teamkoordinatorgruppe Årgangsteamet teamkoordinator Fagteamet Vejledere Kommunale netværk Pædagogisk Forum Evalueringsportal påp Fællesnettet
Hummeltofteskolens eva.system 06/07 Kommunale test 1. periodeplan Årskalender Nationale test 2. periodeplan Undervisning Løbende eva. Portfolio 4. periodeplan Differentiering Elevplan udkast Elevsamtaler Skole/hjemsamtale 3. periodeplan Elevplan i portfolio
Portfolio som fælles f ramme
Udgangspunkt i portfolio-tanken tanken Elev-portfolio portfolio (fx skriftlige opgaver, rapporter, tegninger, videodokumentation, billeder, video, fotos af modeller udvalgt efter opstillede kriterier - refleksioner, logbogsnotater, test og observationer) Klasseportfolio (fx (fx årsplan med mål, m klassens evaluering heraf, billeder, video, der dokumenterer sociale højdeh jde- og vendepunkter, faglige målinger/test m af klasseniveauet, lærer/elev l iagttagelser og refleksioner over den samlede klasse) rerportfolio (fx kompetenceudviklingsplan med status, udviklingsmål,, handleplan herunder uddannelsesplan, evalueringer i forhold til udviklingsmål) Lærerportfolio Teamportfolio (fx teamets (fx teamets årsplan, referater, opsamlinger, refleksioner, planer, skemaer, mål, m elevresultater, registreringer i form af fotos og video, lærerlogbogsnotater, l evalueringer i forhold til teamsamtaler ud fra spørgeguide) Skoleportfolio Udgangspunkt i skolens virksomhedsplan (fx observationer, notater der samler op påp skolens progression og resultater mht. hvad der er arbejdet med påp elev-,, klasse-,, team- og skoleniveau resultater fra teamsamtaler udført ud fra spørgeguide, test og resultater af afgangsprøver) Skoleportfolio (inspireret af Karen Leth Nielsen, tidligere EVA)
Årsinfo afløser for årsplanen Overordnet mål m l for arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling Årskalender for undervisningen, fx større tværfaglige eller faglige forløb, projektuger, temauger, elevsamtaler, lejrskoler, praktik og skole/hjemsamarbejdet Henvisning til fælles f målm 4 periodeplaner fra hvert årgangsteam
Periodeplaner skal indeholde: Beskrivelse af eventuelle tværfaglige forløb/projekter. Udvalgte faglige forløb. Fag, der skal beskrives hver gang: Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi. Resten af fagene skal med i en periodeplan mindst én gang om året.
Skabelon for Periodeplan Periodeplan for årgang Overskrift (fag/tværfag) Tidsramme: Mål: Tegn: Aktivitet Evalueringsform:
Handleplan for udvikling af elevplaner Ledelsen laver tre udviklingsorienterede skabeloner: Læringsplanen Målcirklen Flow-modellen Årgangsteamet vælger v selv mellem de tre modeller til brug for udarbejdelsen af elevplanerne. Lærerne udformer elevplaner i 06/07 for følgende: f Dansk Matematik Elevens personlige/sociale udvikling (udarbejdes i fællesskab f mellem dansk- og matematiklæreren)
1. Målskiven: : skabelon 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Statuspunkter: Elevplan - dansk Mål for dansk Pædagogisk handleplan Eventuelle aftaler med hjemmet:
Flow 2. Flow lærer/elevside navn: Dansk Statuspunkter Punkterne plottes ind i skemaet til højre 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. UDFORDRING lav middel høj Hummeltofteskolen 2006-07 lav middel høj KOMPETENCE
3. Læringsplan: L skabelon Statuspunkter Kompetencer: (Han/hun kan ) Elevplan dansk Potentialer: (Han/hun skal lære ) Mål for dansk Pædagogisk handleplan Eventuelle aftaler med hjemmet:
Definition af evaluering Evaluering: En systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data, der viser om et system når n r de mål, m der er stillet - fx om undervisningen lever op til Fælles F målm (inspireret af Egelund,, 1999)
Evaluering, vurdering, måling m og test Evaluering Måling Test Vurdering (Diagram af Niels Egelund, 1999)
Definition af kultur Begrebet kultur er i dag det mest uhåndgribelige af alle. (Encyklopædien) Hyperkomplekst og omstridt begreb Næsten 300 definitioner allerede i 1952 Almindelig opfattelse: Den måde m vi gør g r tingene på. Vaner og skikke Måske: Den specielle måde m vi som gruppe tænker t (vores værdier, idéer og refleksioner), samtaler og handler påp Det, som adskiller os fra andre grupper Kultur virker stabil men er (langsomt) foranderlig Store dele af vores kultur er ubevidst og går g r i arv
Hvad er sås evalueringskultur? 1. Før r OECD 2004 et negativt begreb nu positivt ladet 2. Ingen officiel definition, ingen fælles f standarder 3. Måske den måde m hvorpå en skole over længere l tid tænker, udfører, organiserer, samtaler om og foretager evalueringer 4. Et system dvs. procedurer, redskaber og handlinger - som er indarbejdet hos den enkelte medarbejder/leder/barn, og som tilfredsstiller vidensbehovet hos aktørerne i og omkring skolen 5. Procedurerne og redskaberne er i stadig forandring, når n der et tale om en levende evalueringskultur. Kultur er altid i forandring - bevidst eller ubevidst. En stærk kultur er bevidst om forandringen og prøver at styre dens retning 6. Dvs. at vi i skolerne ikke skal etablere en evalueringskultur vi har allerede én, som skal styrkes ved at systematisere, nytænke nke og afvikle
Hvorfor evaluere? kontrol >< udvikling Summativ evaluering Kontrolaspekt Resultatorienteret Hensigt At måle m produktet og gøre status Afgangsprøver og standpunktskarakterer Ofte ekstern tilbagemelding til brugere og politikere Formativ evaluering Læringsaspekt Procesorienteret Hensigt At skabe mulighed for udvikling, dialog, samarbejde Integreret del af undervisningen Ofte intern tilbagemelding til de implicerede parter
Lærerudsagn: Hvorfor evaluere? Folkeskoleloven Dokumentation Afsæt t for nye målm Lære af sine fejl og succeser Bevidstgørelse om egen læreprocesl Holde mål m l klare og nærvn rværenderende Medindflydelse og medansvar Arbejdsredskab For at skabe flow Smuk drøm m om evig progression Meningsskabende og motiverende Styrke elevernes erkendelse og selvværd Fokus påp læringsstrategier, indsigt i egen kompetence Fokus påp både proces og produkt
Fælles mål m l og praksis Fælles mål Praksis
Måls lsætning og samarbejde Lærerteamet Fagmål Metodemål Personlige/ Lærer/pædagog-teamet sociale mål Faglærer/fagteamet
Målsætning og sproget 1 Vurdere (hvorfor?) problematisere kritisere præcisere - udlede drøfte generalisere kombinere integrere - konkludere Anvende (hvordan?) fortolke påvise formulere organisere beregne - sammenligne - udlede Reproducere (hvad, hvornår, hvor, hvem?) genkende beskrive gengive navngive liste op definere forklare - opdage (inspireret af Elin Bonde, Ringstabekk Skole, Norge)
Målsætning og sproget 2 Faglig kompetence Social kompetence Metode- kompetence Reproducere Anvende Vurdere Analysere Reflektere Forstå Forklare Liste op gengive Vise empati Løse konflikter Tage ansvar Tage initiativ Lytte til andre kommunikere Overføre re faglig viden Give konstruktiv kritik Organisere Løse problemer Skaffe information Stille spørgsm rgsmål (inspireret af Elin Bonde, Ringstabekk Skole, Norge)
Spørgsm rgsmålstrappen i projektarbejdet HANDLING Hvad kan jeg/man gøre? FORSTÅELSE Hvordan kan det være, at? PRÆCIS FAKTA Jeg vil gerne vide Y om X BRED FAKTA Jeg vil gerne vide noget om x VURDERING Er det rigtigt og rimeligt, at? Emnearbejde Projektarbejde (Hans Jørgen Kristensen, Info 34/1995, UVM)
Målsætning og flow Udfordringer Stress Undervisningsmål Læringsmål FLOW Kedsomhed Kompetencer (inspireret af Knoop, 2002)
SMTTE-modellen
Tegn Tegn er sansbare indtryk, som højst h sandsynlig viser, at eleverne er påp vej mod målet. m Tegn indebærer en konkretisering af målet, m skærper opmærksomheden og skaber forventning. Tegn kan registreres. Tegn styrer vores opmærksomhed. Opstilling af tegn er særlig s vigtig angående sociale mål, m som ofte er mere abstrakte. Tegn sætter s fokus påp processen.
SMTTE-model på socialt målm Socialt målm At handle ansvarligt i forhold til at være v en del af en større sammenhæng. ng. Tegn kommer til tiden hjælper og spørger til sine kammerater husker aftaler og kan sin rolle informerer andre om, hvad man gørg roser andre Evaluering klassens væglogbog gruppe/elev-logbog logbog videodokumentation tavlebarometer mundtlig evaluering den gode historie observation af fokuselever i lærerlogbog
SMTTE-modellen på fagligt mål m l i dansk Fagligt målm Tegn Evaluering Eleverne kan genkende og anvende genren fantasy i en ny sammenhæng. ng. komme med bidrag til vandrehistorien bruge fagtermerne, fx liste med et 10 begreber bestemme, om en given tekst er fantasy - med begrundelse referere til andre litterære re fantasyværker observationer af fokuselever i lærerlogbog elevlogbog prøve med spørgsm rgsmål l og teksteksempler multiple choice videodokumentation
SMTTE-model påp fagligt mål m l i matematik Fagmål matematik Eleverne skal kunne se en sammenhæng ng mellem en isometrisk tegning og en arbejdstegning. Tegn forklarer hvad en arb.tegning er laver en ccf.. ud fra en arb.tegning formulerer mindst 2 fælder ved isometrisk tegning tegner ccf.. i begge former Evaluering fremlæggelse gruppe/elev-logbog logbog videodokumentation mundtlig evaluering prøve observation af fokuselever i lærerlogbog
Fagteamet Giver faglig inspiration kollegerne imellem Tager initiativ til fagenes udvikling generelt, herunder bindende trinmål,, faglig progression og evalueringsformer Drøfter situationen vedrørende rende undervisningsmidlerne i fagene, udveksler undervisningsmateriale og vurderer behovet for nye undervisningsmaterialer Tager initiativ til nye kursusforløb (inspireret af EVA: Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, s. 34
Faglig progression et eksempel i dansk Gengive, hvad et navneord er. Vurdere, om et navneord er fælleskf lleskøn n eller intetkøn. n. Bøje et navneord i bestemthed og tal. Have kendskab til nogle navneords anderledes bøjninger, b herunder fremmedord, dobbeltkonsonanter og flere mulige stavemåder. Forklare, hvilken ladning et givent navneord har. Sammenligne forskellige navneords ladninger i en tekst. Vurdere, hvilken betydning et givent navneords ladning har i konteksten. Opdage intertekstualitet via navneord i en tekst. Fortolke navneordets intertekstuelle betydning.
Evalueringsredskaber Test Interview Elevsamtaler Elevprofil/elevplan Lærings-,, dialog-,, notat-, refleksions- og referatlogbog Billeddokumentation Cirkelsamtale Videodokumentation Observationer Afgangsprøver Spørgeskema Samtaleark Elev-caf café Portfolio Torvemodellen Cirkelrepetition Dialogmøder Reflekterende team Valget afhænger af formål, type, område, ressourcer og målgruppe
Undervisningsdifferentiering (Fokus på: p : Forskellige arbejdsformer, holddannelse, åbne og lukkede spørgsm rgsmål, læringsmiljl ringsmiljøer og læringsstile) l Aktionslæring Løbende evaluering (Fokus påp målsætning, portfolio, logbog, elevsamtaler, test og SMTTE-modellen modellen)
Logbog En logbog kan fx indeholde: Elevevaluering af egen indsats/dagens arbejde Plan for dagens aktiviteter Opstilling af undervisningsmål og/eller elevens læringsmål og planer Kommunikationsmiddel elev/lærer/for rer/forældre Refleksion bevidstgørelse om egen læringl Lærerens iagttagelser og kommentarer Typer af logbøger ger (jf. Eva Tverskov: At skrive dagbog ): Læringslogbog, dialoglogbog, refleksionslogbog, notatlogbog og referatlogbog
Den procesrelaterede refleksion Sådan lærer-jeg -bog/ Guldkornsh Guldkornshæftet / Min udvikling som læserl ser Hvad har jeg arbejdet med? Hvad har jeg lært? l Hvad har været v svært? Hvad har været v nemt? Hvad var mest udfordrende? Hvor gik jeg i stå,, hvis jeg gjorde det? Hvad kunne have været v anderledes? Hvordan lærte l jeg det, jeg lærte? l Har jeg lært l noget om mig selv og min egen læring l i dette forløb? Hvordan kan jeg komme videre? Hvordan skal jeg spørge om hjælp og til hvad? Osv. (Claus Madsen: Portfolio-pædagogik dagogik,, 2004, s. 80)
Caféevaluering
Om sandhedsbillede Metoden bygger påp antagelsen om, at den enkeltes oplevelse af skolen har lige stor sandhedsværdi som alle andres. Anvendes primært rt for at kvalificere dialog og samarbejde. Eksempel: Skriv et brev til en bestemt person. Fortæl l om oplevelser og erfaringer med et bestemt tema. Skriv løs, l skriv åbent og ærligt.
Om elevcafé Metoden bygger påp antagelsen om, at deltagerne gennem dialog og samtale kan opnå ny erkendelse og påp den baggrund skabe forandring og udvikling. Filosofien bag cafémetoden: Dialog forandrer Mennesker kan tale sammen Helheden er præsenteret i delene Gode løsninger l er gode nok Mennesker har evner for selvorganisering Klogskaben finder vi i fællesskabf Det er vigtigt, at caféen iscenesættes, sås den daglige undervisnings rammer brydes. Det kan ske ved at skabe en anderledes stemning ved lav musik, anden organisering af bordopstillingen og et lille traktement (fx lidt at drikke, popcorn, gulerodstænger, evt. kage..). Læreren L er cafévært og har den styrende rolle. (Evalueringsinstituttet: Nøgler N til forandring)
Caféevaluering Tema 1 Tema 2 Caféværten Tema 3 Tema 2 Tema 3 Tema 1
Eksempler påp kommunale test Bh.kl. IL-basis (sproglig opmærksomhed) 1. kl. IL-basis + OS 64* (læs) 2. kl. OS 120 (læs) 3. kl. SL 60*(læs) + ST 3(stav)+ Matematik* 4. kl. SL 40 (læs) + ST 4 (stav) 5. kl. ST 5* (stav) 6. kl. TL 1 (læs) 7. kl. TL 2* (læs) + MG (mat) (* indsamles kommunalt)
Nationale test 2 3 4 5 6 6 7 7 8 8 8 8 Årgang Læsetest i dansk Matematik Læsetest i dansk Læsetest i dansk Matematik Engelsk Frivillig test i dansk som 2. sprog Læsetest i dansk Fysik/kemi Biologi Geografi Test Frivillig test i dansk som 2. sprog Starttidspunkt 2008 2008 2008 2008 2008 1/5-1/7 2007 2008 2008 1/5-1/7 2007 1/5 1/7 2007 2008 2008
Evalueringskompetence fokus, formidling og videndeling De grundlæggende ggende hv-sp spørgsmål: Hvad skal evalueres? Hvorfor? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal inddrages i evalueringen? Hvem skal have indsigt i resultaterne?
Feedback-sandwich Principper for feedback Ønsket af modtager Rigtigt tidspunkt Beskrivende Specifik og konkret Fokus på begivenheder og handlinger Skal forstås af modtager Rumme værdsættelse 3 positive observationer 1 forslag til ændring Generel værdsættelse
Gensidig feedback i teamsamtalen Om teamets samarbejde: Nævn tre positive observationer. Nævn et område i teamsamarbejdet, som bør b r forbedres. Forslag til forbedring? Husk generel værdsv rdsættelse. Ud fra forbedringspunkterne aftaler vi i fællesskab f et udviklingsmål for teamet, som I har fokus påp ind til næste n teamsamtale. Om ledelsens understøttelse ttelse af teamsamarbejde: Nævn tre positive observationer. Nævn et område i ledelsens understøttelse ttelse af teamsamarbejdet, som bør r forbedres. Forslag til forbedring?
Udviklingssamtalen Som udgangspunkt for dette punkt i udviklingssamtalen skal du sætte s bogstaverne påp Flow-modellen modellen.. Her skal du afstemme din oplevelse af egen kompetence i forhold til de udfordringer, du får f r påp arbejdet. Altså: : Ud ad den vandrette akse markerer du din oplevelse af dine kompetencer koblet med den lodrette akse, hvor du markerer, hvor stor/lille udfordring du får f r inden for følgende områder: A. teamsamarbejdet B. fleksibel tilrettelæggelse C. evaluering D. undervisningsdifferentiering E. elevernes alsidige personlige udvikling - nuværende fag (skriv fagene) - eventuelle fremtidige ønskede fag (skriv fagene) I samtalen vil vi tage udgangspunkt i dine afkrydsninger/overvejelser. elser.
Selvevaluering i udviklingssamtale Udfordringer Stress FLOW Kedsomhed Kompetencer (inspireret af Knoop, 2002)
Evalueringskompetence De grundlæggende ggende hv-sp spørgsmål: Hvad skal evalueres? Hvorfor? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal inddrages i evalueringen? Hvem skal have indsigt i resultaterne?