Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Transkript

1 1. Fælles indsatsområder Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen Overgange mellem tilbud: Skolens ledelse laver en møderække for hele personalet, hvor der er fokus på følgende områder: - Fælles mål for undervisningen i børnehaveklassen - Fælles årsplanlægning - Etiske mål og værdier i teamsamarbejdet at kunne italesætte problematikker - Rollefordeling i teamet at tage ansvar og afklare forskellige kompetencer hos hinanden - Samarbejde på tværs i teamet at skabe samme praksis ved holddannelse - Samarbejde med indskolingens fagteam i dansk og matematik Der udpeges en mødeleder blandt personalet. Der laves dagsorden og referat af møderne Samtaleark i overgangen børnehave til skole Det er et mål at skabe en sammenhæng mellem overgangen fra børnehaverne og skolen, og samtidig lave den bedst mulige klassedannelse Samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen i indskolingen. Det er et mål at kvalificere samarbejdet mellem pædagoger, lærere og ledelsen om elevernes alsidige personlige udvikling Omorganisering af strukturen omkring børnehaveklassen Det er et mål, at ledelsen afklarer sig i forhold til, hvordan skolepædagogernes arbejdstid er organiseret i børnehaveklasserne og SFO en Samarbejde om overgangen til Fritidsklubben Tryggehvile Det er et mål at skabe et mere formaliseret samarbejde med Tryggehvile om 3. klassernes overgang til klub. Skolens ledelse, børnehaveklasselederne og børnehavernes ledelse mødes to gange om året med fokus på den fælles forståelse af skolestarten. For at sikre en god klassedannelse og give skolen mulighed for at støtte eleverne i skolestarten, udfylder børnehavepædagogerne og forældrene samtaleark i et samarbejde. Personalet i børnehaveklassen tager udgangspunkt i samtalearkene i den første skole/hjem-samtale. Pædagoger og lærere planlægger og afholder forældremøder og skole/hjem-samtaler i et konstruktivt samarbejde. Ledelsen etablerer et forudgående planlægningsmøde for alle. Fælles fokusområde er lærernes og pædagogernes arbejde med opstilling af personlige og sociale mål i forbindelse med arbejdet med elevernes portfolio. En lærer laver et oplæg om evaluering med portfolio på et personalemøde i SFO. Ledelsen laver en møderække over skoleåret med fokus på organiseringen af skolepædagogernes arbejdstid i børnehaveklasserne. Ledelsen henter inspiration og erfaringer fra andre skoler i kommunen og fra andre kommuner. Ledelsen tager beslutning i marts Forud for skoleåret laver skolens ledelse en møderække. sammen med Tryggehviles ledelse. - Skoleleder og psykolog er ansvarlig for at orientere Tryggehviles ledelse om børn med særlige behov og lave evt. ansøgninger om støtteforanstaltninger. - Ledelserne koordinerer et mødetidspunkt for mundtlig overlevering af børnene for pædagoger, lærere, afdelingsleder Hele personalegruppen evaluerer teamsamarbejdets form og indhold i foråret 07 på baggrund af de specifikke mål, som teamet har arbejdet udfra. Skolens ledelse, børnehaveklasselederne og børnehavernes ledelse evaluerer på et fællesmøde brugen af samtalearkene, samarbejdsform og indhold. Lærere og pædagoger i indskolingen evaluerer samarbejdet i henholdsvis lærernes teamkoordinatorgruppe og til pædagogernes personalemøde i foråret 07. Ledelsen evaluerer forløbet efterfølgende i marts klasses teamet og pædagogerne evaluerer forløbet i slutningen af

2 i SFO, psykolog samt personale fra Tryggehvile. - SFO laver besøgsdage på Tryggehvile i foråret med både børn og forældre Specialundervisningen Det er et mål at implementere og få beskrevet skolens nyorganiserede specialundervisning, som tager udgangspunkt i undervisningen af børn med særlige behov i fleksibel tilrettelæggelse Lektiepolitik Det er et mål at lave en fælles lektiepolitik på Hummeltofteskolen 1.2 Børn med særlige behov Specialundervisningsteamet laver informationsfoldere om spu omhandlende organiseringen, vejledertanken, faglig spu, AKT og dansk som andet sprog. Folderne til forældre skal være færdige til Personaleinformation lægges på Lærerintra i løbet af Dansk som andet sprog Det er et mål at etablere undervisningen i dansk som andet sprog med udgangspunkt i Fælles Mål og fleksibel tilrettelæggelse Det er et mål at få implementeret de nye principper om skole/hjemsamarbejdet med fokus på portfolio, elevsamtaler og elevplaner Arbejde med visionen Det er et mål, at alle omkring skolen arbejder med skolens tre indsatsområder inden for visionen: - Evaluering - Fleksibel tilrettelæggelse - Respekt, ansvarlighed og god omgangstone Med udgangspunkt i et oplæg fra ledelsen og skolepsykologen igangsættes en debat om at skabe en fælles forståelse af begrebet lektier. Oplægget diskuteres i følgende fora: - Skolebestyrelsen - Personalemøderne i sfo - Teamkoordinatorgruppen og videre i teamene - Specialundervisningsgruppen I foråret 07 skriver ledelsen et oplæg til en lektiepolitik, som derefter behandles i de ovennævnte fora og sendes til godkendelse i samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen. Skolens to vejledere i dansk som andet sprog bevilliges en PD i dansk som andetsprog. Lærerne laver et konkret skriftligt bud på organiseringen af dansk som andetsprog. 1.3 Samarbejde med forældre: I laver ledelsen en spørgeskemaundersøgelse internt blandt personalet om undervisningen af børn med særlige behov, med henblik på efterjusteringer af den overordnede organisering og efteruddannelse af spulærere. Lektiepolitikken evalueres i Dansk som andet sprog evalueres mundtligt i spu-teamet i foråret 07. Skolen laver videndeling om brugen af portfolio, elevsamtaler og elevplanerne både ved udviklingsmøder og i teamkoordinatorgruppen. Vi afsætter tid til at etablere elevsamtaledage på årgangene. Forældre informeres på forældremøder, kontaktforældremødet og i skolebestyrelsen. kontaktforældremøde. Skolebestyrelsen udvælger i samarbejde med personalet fokuspunkter fra visionen. Lærerne orienterer forældrene på forældremøde om de fortsatte indsatsområder og giver enkelte eksempler fra hverdagen på dette arbejde. Ledelsen holder oplæg om temaet på Pædagogiske råd og SFO-personalemøde. Arbejdet med at implementere de nye principper for skole/hjemsamarbejdet er et flerårigt projekt. I foråret 07 laver skolen en midtvejsopsamling i dialogform på pædagogisk råd, i skolebestyrelsen og på et På kontaktforældremøde i foråret 07 indsamler skolebestyrelsen mundtligt erfaringer med, at skolen har arbejdet med synlig vision. 2

3 1.4.1 Distriktsteam Det er et mål at udvikle samarbejdet i distriksteamene. 1.4 Geografisk helhed: Ledelsen tager initiativ til, at møderne bliver temasatte med udspecificerede dagsordener. Distriktsteamet evaluerer mødestrukturen og indholdet på sidste møde i foråret Fælles virksomhedskultur: Fælles ledelsesgrundlag Det er et mål, at ledelsen formulerer et fælles ledelsesgrundlag, som tager udgangspunkt i Lyngby- Taarbæk Kommunes ledelsesgrundlag og skolens vision. Ud fra visionen og virksomhedsplanen laver ledelsen interne funktionsbestemte møder. Ledelsen afklarer og beskriver kompetenceforhold og arbejdsopgaver. Ledelsen evaluerer den fælles ledelseskultur i foråret Gruppeordningen for elever med autismespektrumforstyrrelser Det er et mål at opbygge en fælles kultur for gruppeordningens fire klasser samtidig med, at gruppeordningen er en del af skolens helhed. 1.6 Rummelighed/inklusion: Afdelingslederen i gruppeordningen er i tæt samarbejde med resten af ledelsen omkring fælles pædagogiske temaer, herunder skole/hjemsamarbejdet. Afdelingen aftaler fælles overordnede rammer og evalueringsformer med fokus på individuelle handleplaner. Mødeplan aftales i fællesskab. Gruppeordningen er med i skolens teamkoordinatorgruppe. Gruppeordningens deltagelse i dagligdagen på resten af skolen er et fast tema på afdelingsmøder i gruppen Enkeltintegration Det er et mål at videreudvikle den viden og de værktøjer, som skolen allerede har erfaring med via enkeltintegration af elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser på de enkelte årgange IT-rygsække Det er et mål at videreudvikle ekspertisen omkring undervisning af elever med læsevanskeligheder ved brug af IT-rygsække. Kommunens konsulent er i et tæt samarbejde med de enkelte årgangsteam og SFO, der opbygger passende læringsmiljøer for det enkelte barn. Støttelærere får tildelt kurser angående KAT-kasse, sociale historier og tegneseriehistorier. Lærerne og pædagogerne skriver fælles læringsplaner for det enkelte barn. Ledelsen skaber rammen for arbejdet med læringsplanerne. Skolepsykolog og skolens ledelse afgør i et tæt samarbejde, om skolen søger IT-rygsække til elever med læsevanskeligheder. Dansk- og støttelærere får tildelt relevante kurser om teknikken og det fagligt/didaktiske. Eleverne samles på små hold, hvor læsetræningen foregår i tæt tilknytning med den almindelige danskundervisning i klassen, i en fleksibel tilrettelæggelse. På et afdelingsmøde i foråret 07 evaluerer personalet i gruppeordningen, hvorvidt målet er nået. Evalueringen tager udgangspunkt i succeskriterier, som gruppen selv opstiller i efteråret 06. Personalegruppen laver prioriterede ønsker, som kan fremme samspillet med resten af skolen i det følgende skoleår. I laver ledelsen en spørgeskemaundersøgelse internt blandt personalet om undervisningen af enkeltintegrerede elever. Skolepsykolog, de involverede lærerteam og ledelsen evaluerer brugen af IT-rygsække i foråret 07. 3

4 1.6.4 Rummelighedspolitik Det er et mål at få skabt en fælles forståelse af, hvad rummelighed/inklusion betyder. Med udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra foråret 06 om at definere rummelighed foldes begrebet ud i forskellige af skolens fora: - Skolebestyrelsen - Personalemøderne i sfo - Teamkoordinatorgruppen og videre i teamene - Specialundervisningsgruppen - Pædagogisk weekend Processen med at skabe en fælles forståelse for rummelighed evalueres mundtligt i alle fora i slutningen af Kompetenceudvikling: Ledelsen fortsætter arbejdet med at beskrive den omorganisering, vi har foretaget ledelsesmæssigt i år. Den samlede ledelse deltager i PC s kursus om kompetenceudvikling. Herfra arbejder ledelsen videre med at indkredse arbejdet med kompetenceudvikling. I skoleåret har ledelsen indsamlet data omkring lærernes kompetencer i overordnet form, og lærerne har i samarbejde med ledelsen opstillet udviklingsmål for sig selv under udviklingssamtalerne. Dette arbejde føres videre, ved at kompetencerne defineres mere præcist Systematisk kompetenceudvikling Det er et mål at få lavet en systematik omkring kompetenceudvikling for lærerne med omdrejningspunkt i kompetenceudviklingssamtaler med ledelsen, herunder fælles udviklingsmål og løbende evaluering heraf. Pædagogisk råd evaluerer hele området omkring kompetenceudvikling i foråret 07 med henblik på evt. videreudvikling i 07/08. 4

5 2. Egne indsatsområder 2.1. Rammer for trivsel Det er et mål, at skolen får lavet Rammer for trivsel og herunder revideret de nuværende ordensregler. 2. Egne indsatsområder Skolebestyrelsen nedsætter et udvalg med forældre-, lærer-, pædagogog ledelsesrepræsentanter, som udarbejder forslag til Rammer for trivsel med nye ordensregler. Forslaget sendes til høring i pædagogisk råd, SFO-personalegruppen og i elevrådet. Skolebestyrelsen vedtager rammen i slutningen af 06. Som underpunkter formulerer AKT-teamet en Anti-mobbe -politik, og årgangsteamene udarbejder i samarbejde med eleverne årgangens egne samværsaftaler og eventuelle ordensregler. 2.2 Praktisk-musisk dimension i fleksibel skole Det er et mål at udvikle skolens egen model for, hvordan den praktisk-musiske dimension og fagene indgår i fleksibel planlægning. 2.3 IT og skoleporten Det er et mål at etablere en mere dynamisk og tidssvarende hjemmeside. 2.4 Fleksibel planlægning Det er et mål, at elevernes skemaer tilrettelægges ud fra faglige og pædagogiske overvejelser i det enkelte årgangsteam. En udviklingsgruppe og skolens ledelse laver et oplæg til, hvordan modellen kan se ud. Udviklingsgruppen fremlægger modellen i pædagogisk råd i foråret 07. Udviklingsgruppen tager udgangspunkt i Vision 2010 og i timefordelingsplanerne. Modellen skal t indeholde tanker om transfer i de praktisk-musiske fags arbejdsmetoder, kompetencer, det tværfaglige og i fagenes placering og timetal, således at teamdannelse og fleksibel planlægning understøttes. Der udpeges og gives arbejdstid til to vejledere i det praktisk-musiske, som skal vejlede kolleger. Skolens ledelse og en IT-vejleder laver en plan for overgangen fra skolens nuværende hjemmeside til Portalen på Skoleintra. Planen indeholder aftaler om opgavefordeling både for etablering og for vedligeholdelsen. Portalen fungerer som hjemmeside senest i efteråret 06. I 07/08 er der fokus på at bruge portalen dynamisk i skole/hjemsamarbejdet. Skemalæggerne på hver årgang laver skemaer, der tager højde for lærernes planlagte fravær og fokuserer på at gøre bl.a. holddannelse muligt. Ledelsen planlægger fire skemalæggermøder forud for de fire skemaperioder for at sikre fælles aftaler. Rammer for trivsel revideres mindst hvert fjerde år, så de er i overensstemmelse med skolens gældende vision. Skolebestyrelsen tager initiativ til revideringen. I foråret 07 evaluerer pædagogisk råd den praktiskmusiske dimension i forhold til den fleksible planlægning. I foråret 08 evaluerer ledelsen, IT-vejlederne, skolebestyrelsen og kontaktforældrene den nye hjemmeside på et kontaktforældremøde. Skemalæggerne og ledelsen evaluerer den fleksible planlægning på et skemalæggermøde i foråret 07. 5

6 2.5.1 Skole/hjem-samarbejde (Jf. : pkt ) Det er et mål at få implementeret de nye principper om skole/hjemsamarbejdet med fokus på portfolio, elevsamtaler og elevplaner. 2.5 Skolens udviklingsarbejde om evalueringskultur: Skolen laver videndeling om brugen af portfolio, elevsamtaler og elevplanerne både ved udviklingsmøder og i teamkoordinatorgruppen. Vi afsætter tid til at etablere elevsamtaledage på årgangene Årsplanlægning: Det er et mål, at årgangene i skoleåret 06/07 udarbejder periodeplaner med fokus på mål og evaluering. Årsplanlægning: I foråret 06 præsenteres alle lærere for fælles rammer for periodeplanlægning, der er udarbejdet af teamkoordinatorgruppen. Arbejdet implementeres og evalueres i foråret 07. Arbejdet med at implementere de nye principper for skole/hjemsamarbejdet er et flerårigt projekt. I foråret 07 laver skolen en midtvejsopsamling i dialogform på pædagogisk råd, i skolebestyrelsen og på et kontaktforældremøde. Årsplanlægning: I foråret 07 evaluerer pædagogisk råd de fælles rammer for årsplaner i mundtlig form ud fra evalueringsspørgsmål Undervisningsdifferentiering Det er et mål, at vi på skolen får beskrevet en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering og nogle hensigtsmæssige værktøjer til at arbejde systematisk med undervisningsdifferentiering Fagteamsamarbejde Det er et mål at fortsætte arbejdet med fagteam i dansk, matematik og naturfag opdelt i de tre afdelinger. Lærerne i de enkelte fagteam skal sammen få en fælles forståelse af indholdet og progressionen i Fælles Mål Teamsamarbejde: Det er et mål, at vi ud fra rammer for teamsamarbejdet får fælles viden og redskaber til at arbejde med konfliktløsning og en mere systematisk mødeledelse. Undervisningsdifferentiering: I implementeres arbejdet med den fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering. Teamkoordinatorgruppen bliver omdrejningspunktet ved at videndele om systematiske værktøjer til at differentiere. Alle årgange laver mindst to holddannelsesforløb i forskellige fag, så alle lærere får erfaring med holddannelse. Fagteamsamarbejde Vi arbejder i tre fagteam, hvor alle deltager i mindst et: Dansk, matematik og naturfag. For at følge op på arbejdet i laver vi to kursusforløb Faglig progression og evaluering i dansk og Faglig progression og evaluering i matematik varetaget af to konsulenter. Kurserne varer 5 x to timer. Alle lærere deltager i et forløb, der bliver eksemplarisk for arbejdet i andre fagteam. Teamsamarbejde: Vi indleder skoleåret med en pædagogisk dag om rammer for teamsamarbejde med fokus på konfliktløsning og struktureret mødeledelse. Teamene konstituerer sig ud fra rammer for teamsamarbejde. Ledelsen følger op i teamsamtaler og udviklingssamtaler. Undervisningsdifferentiering: I teamkoordinatorgruppen evalueres arbejdet med undervisningsdifferentiering. Her vil der være fokus på arbejdet med de systematiske redskaber og rammerne for holddannelse. Fagteamsamarbejde En del af konsulenternes opgave bliver at evaluere arbejdet med fagteam med henblik på, hvad skolen som helhed har behov for i skoleåret Evalueringen følges op af en samtale med ledelsen. Teamsamarbejde: Pædagogisk råd evaluerer arbejdet med at udvikle teamsamarbejdet i begyndelsen af 07. Evalueringen tænkes ind i planlægningen af fællesmøderne for det kommende skoleår. 6