Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Transkript

1 Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske sammenhæng. I en pædagogisk sammenhæng er evalueringen en del af læringsprocessen og en væsentlig faktor i arbejdet med at højne kvaliteten i undervisningen og dermed den enkelte elevs udbytte. Der skelnes i den pædagogiske debat mellem den formative evaluering og den summative evaluering. Den summative evaluering finder i folkeskoleregi kun sted ved folkeskolens afgangsprøver. Al øvrig evaluering der foregår i folkeskolen bør være formativ evaluering. De forskellige evalueringsmetoder - inklusive test - giver først mening, når resultaterne bruges som et afsæt for videre udvikling (anvendes formativt). Vi ønsker på ingen måde at komme i den situation, hvor man ene og alene stiller sig tilfreds med testresultater disse skaber ikke i sig selv en udvikling. Vi ønsker med dette materiale - at inspirere og nuancere evalueringsdebatten - at dokumentere, hvad der allerede sker på området i Frederikshavn kommunale skolevæsen - at skabe rammer for det videre arbejde med at skabe en evalueringskultur på skolerne - at skabe rammer for den enkelte skoles dokumentation af hvordan man forbedrer kvaliteten i undervisningen og dermed den enkelte elevs udbytte. Initiativer fra Undervisningsministeriet. I kølvandet på de danske PISA-resultater gennemfører Folketinget nu ændringer af folkeskoleloven - ændringer der retter fokus mod evalueringskulturen i folkeskolen. Det vil påvirke den daglige undervisning, systematisere evalueringen og være en støtte i skolernes arbejde med at dokumentere kvaliteten i undervisningen Fordelt på de enkelte faser i den faseopdelte skole drejer det sig om flg. initiativer: På 1.kl. 3.kl. skal skolen inddrage de gældende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen anvende de nationale test i læsning i slutningen af 2. klasse i matematik i 3.kl. De nationale test er til internt brug på skolerne og til skole/hjem-samarbejdet.

2 underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder om kundskaber/færdigheder set i forhold til trin- og slutmål. Forældrene underrettes om resultaterne af de nationale test På 4. kl. 6.kl. skal skolen: inddrage de gældende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. anvende de nationale test i læsning i slutningen af 4. og 6. klasse i matematik i slutningen af 6. klasse. De nationale test er til internt brug på skolerne og til skole/hjem-samarbejdet. underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder om kundskaber/færdigheder set i forhold til trin- og slutmål. Forældrene underrettes om resultaterne af de nationale test På 7.kl. 9.kl. (10 kl.) skal skolen: inddrage de allerede gældende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen anvende de nationale test i engelsk i slutningen af 7. klasse i læsning i begyndelsen af 8. klasse i fysik/kemi, geografi og biologi i slutningen af 8. klasse. De nationale test er til internt brug på skolerne og til skole/hjem-samarbejdet. underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder om kundskaber/færdigheder set i forhold til trin- og slutmål. Forældrene underrettes om resultaterne af de nationale test. Obligatorisk afgangsprøve fra 2007 Kommunalt niveau Børne- Og Ungdomsudvalget har for skoleåret 2005/2006 vedtaget, at Kvalitetsudviklingen omkring det enkelte barn er et fælles indsatsområde. Målet er bl.a. at styrke evalueringskulturen i folkeskolen ved implementering af evalueringsværktøjer, der giver et samlet billede af den enkelte elev ved at styrke skolens skriftlighed m.h.t. dokumentation for opfyldelse af mål og formidling ved at inddrage elever og forældre i evalueringsarbejdet f.eks. gennem drøftelse af gensidige forventninger, årsplanen, status på klassen/eleven Vi har som konsekvens af ovenstående og som inspiration for skolernes arbejde med evaluering og som støtte til skolernes dokumentation i oversigtsform samlet eksempler på forskellige evalueringsmetoder og modeller, der i dag anvendes på skolerne i Frederikshavn.

3 Som supplement til det der allerede foregår i Frederikshavn er der medtaget enkelte nye initiativer, der pt. arbejdes med andre steder i Danmark Eksemplerne vil af gode grunde langt fra give et dækkende billede af hvad der sker på området. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Oversigt over test der anvendes i dag: 0. kl. 3.kl. DLB Dansk lyd- og bogstavprøve, KTI kontrolleret tegneiagttagelse, Chips IL-Basis Læseforudsætninger og læseforståelse Mini SL 1 Mini SL 2 Sætningslæseprøver OS 64 OS 120 Ordstillingsprøver SL 60 Sætningslæseprøve ST 3 Diagnostisk staveprøve MG 1 MG 2 MG 3 Matematisk grundlæggende diagnostisk prøver 4. kl. 6.kl. SL 40 Sætningslæseprøve Lærernes egne test, samt test knyttet til forskellige undervisnings/bog systemer i forskellige fag ST 4 ST 5 ST 6 Diagnostiske staveprøver LÆS 5 læseprøve TL 1 Læseprøve MG 4 MG 5 MG 6 Matematisk grundlæggende diagnostisk prøver FG 4 FG 5 FG 6 Prøver i færdighedsregning Lærernes egne test, samt test knyttet til forskellige undervisnings/bog systemer i forskellige fag 7. 9 kl. Årsprøver Retstavningsprøver

4 ST 7 Diagnostisk staveprøve TL 2 TL 3 Læseprøver MG 7 MG 8 MG 9 Matematisk grundlæggende diagnostisk prøver FG 7 FG 8 FG 9 Prøver i færdighedsregning Lærernes egne test, samt test knyttet til forskellige undervisnings/bog systemer i forskellige fag Oversigt over metoder og modeller, der anvendes i dag: Logbøger, Handleblomstmodellen, Video- feedback, Reading Recovery, Running Record, Individuelle handleplaner, Samtaleark, Portefølje, Klassekonferencer Evaluering af kvaliteten af undervisningen Evalueringen af undervisningens kvalitet er tæt knyttet til den pædagogiske ledelse. Skolelederen har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, herunder ansvaret for kvaliteten af lærernes undervisning ( 45 i folkeskoleloven). Det påhviler derfor lederen, at der på den enkelte skole evalueres på det pædagogiske arbejde, og at lederens rolle som sparringspartner for lærerne i forhold til undervisningen prioriteres højt. Denne sparring og evaluering kan organiseres på mange måder, og det er op til den enkelte skoleleder i dialog med medarbejderne under hensyntagen til skolens kultur at vælge en form. der giver medarbejderne plads og rum til at udvikle undervisningen. Oversigt metoder og modeller der anvendes i dag: Reflekterende team. Kollegavejledning, Supervision, Teamsamtaler, Medarbejdersamtaler, Rundgangsmetoden, SMTTE-modellen, Aktionsmodellen, Stjernemodellen, Eksempler på nye modeller, metoder og test, der er under udvikling og på sigt vil være til rådighed for skolerne. SIS elektronisk evalueringssystem under udvikling I tilknytning til lovændringen stilles en særlig evalueringspakke til rådighed for skolerne. Den vil bl.a. indeholde fagspecifikke inspirationsmaterialer til brug for den løbende interne evaluering i alle folkeskolens fag samt eksempler på, hvordan der kan følges op på evalueringsresultaterne, herunder resultaterne af de obligatoriske test.. Til faget matematik er der netop til alle klassetrin udgivet MI Matematik Individuelt

5 Skoleniveau Til brug for den enkelte skoles arbejde med at udvikle en systematisk evalueringskultur kan nedenstående disposition anvendes i alle faser i den faseopdelte skole Den enkelte skole beskriver hvordan der systematisk arbejdes med evalueringen af den enkelte elev flg. hjælpespørgsmål kan anvendes: Hvordan evalueres den enkelte elev i det enkelte fag? Hvornår evalueres den enkelte elev? Hvem evaluerer den enkelte elev? Hvor i skoleforløbet evalueres der med hvilke metoder? I hvilke fag forekommer systematisk evaluering med anvendelse af test? Hvad anvendes evalueringen i den videre undervisning af den enkelte elev Hvordan og hvornår inddrages forældrene? Den enkelte skole beskriver hvordan der systematisk arbejdes med evalueringen af undervisningen flg. hjælpespørgsmål kan anvendes: Hvornår evalueres kvaliteten af undervisningen? Hvem er medvirkende ved evaluering af kvaliteten af undervisningen? Hvilke metoder anvendes ved evaluering af undervisningens kvalitet? Hvordan anvendes evalueringen som afsæt for udviklingen af undervisningen? Den enkelte skole beskriver hvordan der systematisk arbejdes med evalueringen af øvrige forhold på skolen eksempelvis forældresamarbejde, psykisk arbejdsmiljø, forskellige samarbejdsrelationer, specialcenteret osv. Dokumentation. Hvordan? Hvornår? Hvem og med hvilken? Den enkelte skoles beskrivelser af arbejdet med evalueringen er basis for skolens dokumentation. Den enkelte skole er ansvarlig for at skolens interessenter er bekendte med, hvorledes evaluering håndteres

6 at dokumentationsmaterialet lægges ud på skolens hjemmeside i form af beskrivelser af, hvordan evalueringen organiseres at der én gang årligt sker en afrapportering om status på evalueringsområdet i den pædagogiske årsberetning som baggrund for en drøftelse mellem skoleledelsen og skolechefen Tidsplan for det fortsatte arbejde med evaluering frem til juni : Arbejdsgruppen udvikler et fælles design til skolernes hjemmeside. Arbejdsgruppen redigerer fælles fagligt indhold til brug for den enkelte skole på dennes hjemmeside : Fælles skabelon for beskrivelse af skolernes arbejde med evaluering lægges ind på den enkelte skoles hjemmeside. Det aftales i dialog mellem forvaltning og de enkelte skoler i hvilke fag der skal udarbejdes strategier for evaluering. Den enkelte skole tager i planlægningen af skoleåret 2006/2007 højde for at arbejdet med evaluering fortsat er et indsatsområde : Den enkelte skole arbejder videre med evalueringskulturen og får lagt strategier for evaluering i de enkelte fag ind på skolens hjemmeside.