Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder
Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-, affalds- og landbrugssektoren m.fl. Formål: Forbedre rammevilkårene for produktion af biogas i Danmark og afsætning af anlæg og biogasteknologi
Budskaber Faste gødninger gør gavn i biogasanlæg Byt faste gødninger til afgassede flydende Bedre fordeling over udspredningsarealerne Fra landmandsproblemer til samfundsløsninger Sammenhængende stabilt energisystem Fossilfri energi- og transportsektor Vandmiljø Fosforregulering Klima
Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter Industri, servicesektor, landbrug, husholdninger m.v. Biogas anlæg Bedre og miljøvenlig gødning Recirkulering: N, P, K, C mv. Næringsstofforsyning Fossilfri energi Stabiliserer energisystem Supplerer el og anden VE
Biomassesammensætning (2014-15) Kilde: BiB (2016)
Energiafgrøder Ikke del af dansk model Fjerkrægødning interessant alternativ!
Fjerkrægødning i praksis? Tøm hus luk entreprenør ind eller læg ved port Hold beton, bindegarn, metalskrot m.v. hjemme I plansilo blandet med snittet halm/frøgræshalm Lad det modne lidt (simpel forbehandling) Indfødning i biogasanlæg fx simpel fodermikser Pas på kvælstofhæmning (bland med noget andet) Byt evt. fjerkrægødningen m. afgasset biomasse Lettere at fordele udover arealet end fast gødning Bedre gødningsvirkningen Gør afgasning af gylle mulig
Våd halm og dybstrøelse Gylle Tør halm, KOD, afgrøder og planterester Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Kvælstofudvaskning, kg N/DE Reducerer kvælstofudvaskning Biogas reducerer udvaskningen ca. 2 4 kg N pr. DE Bedre gødning: 5-8 kg mere N til rådighed pr. DE v/afgasning Kommunernes værktøjer regner forkert Kilde: Kvælstofudvaskning og øget gødningsvirkning ved anvendelse af
26. juni 2012 Infiltration i marken Kvæg gylle slangeudlagt Afgasset gylle slangeudlagt
Ny fosforregulering 2015 Gældende Harmonikrav Generelt 76 pct. Fjerkræ / mink 45-55 / 43 45 43 30 40 30 Slagtesvin 33,5 40 39 30 35 30 Søer og smågrise 34 / 37 35 30 35 30 Kvæg/får/geder 27 (kvæg) 30 30 30 30 Undtagelsesbrug 36 35 35 35 35 Organisk affald 30 30 30 30 30 2017 2020 2022 2027 Skærpet Generelt Skærpet Generelt Skærpet Generelt 24 pct. 76 pct. 24 pct. x pct. y pct. w pct. Skærpet z pct. Overført husdyrgødning = biogasfællesanlæg (1,4 DE) Vægtet gennemsnit 30 Vægtet gennemsnit 30 Gennemsnit 32,3 [36,3] [30,7] [34,8] [30,7] Beskyttelses niveau 31,9 35,6 kg P/ha 34,3 kg P/ha 32-33 kg P/ha 30-31 kg P/ha Generelle krav (forventet 76 pct.) skærpede krav ved søer og evt. andre vandmiljøer Initielt højere fosforloft men de reduceres over årene (fodertilpasning m.v. nødvendig) Biogas fællesanlæg beregner fosforloft som vægtet gennemsnit af tilført gødning (norm) Undtagelsesbrug (kvæg) rammer P loft før 230 kg N biogas kan hjælpe med overskud P-loft korrigeres for lave fosfortal op til max 45 kg/ha (+1 kg/0,25 Pt v Pt<4 / + 2kg/0,25 Pt v Pt<3)
Ny klimaeffektopgørelse (DCE) Gl. MCF Ny MCF Ugetømning Flydelag Afgasning - + - + + biogas Kvæggylle 17 10 4,95 2,92 1,4 Svinegylle 17 10 13,96 10,53 4,25 MCF = metan conversion factor: Den del af metanpotentialet der bliver udledt / dannet Ny MCF er lavere for kvæg de har et mindre klimagasproblem end forventet Ny MCF er højere for svin de har et større klimagasproblem end forventet Afgasning effektivt som klimavirkemiddel (kvæg: 7,9 og svin 15,3 kg CO 2 -ækv./ton) Hentning af 1 uge gammel svinegylle øger klimareduktionseffekten og biogasudbyttet Gyllekøling øger også biogasudbyttet og biogassens effekt som klimavirkemiddel
Råvarepotentiale Husdyrgødning Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Råvarepotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Råvarepotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Råvarepotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Biogaspotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen
Kilde: Biogas Task Force Biogaspotentiale Metanisering af CO 2 indhold med brint fra overskudsel
Gassystemet giver lagerkapacitet Kilde:Energinet.dk
Produktion og potentiale Renseanlæg, industri og lossepladsgas Husdyrgødningsbaserede
Produktion og potentiale
Produktion og potentiale
Produktion og potentiale
Produktion og potentiale
Produktion og potentiale Der er et meget stort biogaspotentiale
Biogas kan dække gasbehovet! PJ På basis af DE, ENS og egne vurderinger
Bus Lastbil Biogas klimavenligt brændstof Diesel Biodiesel Naturgas Biogas Biogas Kilde: Energistyrelsen 2016
Biogas giver humus Nedmuldes Kilde: Julie Houge, SDU
Opsamling Faste gødninger gør gavn i biogasanlæg Byt faste gødninger til afgassede flydende Bedre fordeling over udspredningsarealerne Fra landmandsproblemer til samfundsløsninger Sammenhængende stabilt energisystem Fossilfri energi- og transportsektor Vandmiljø Fosforregulering Klima Synergier
Biogas giver mange synergier Øget gødningsvirkning og mindsket udvaskning Omfordeling af fosfor og designergylle Recirkulering af næringsstoffer fra hjem og industri Mobilisering af næringsstoffer til økologer Reduceret udslip af drivhusgas fra landbrug, transport Energiudnyttelse uden at tære på humusindhold Suverænt brændstof i (tung) transport Sikrer gasforsyning til industrien i fremtiden Stabiliserer energisystemet og supplerer anden VE
Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Mod på mere? Temadag 7. marts på Axelborg Medlemskab af branchen
Energiaftalen 22. marts 2012 Kr. / GJ Basis Yderligere Midlertidig I alt Kraftvarme 79 26 10 115 Gasnet 79 26 10 115 Proces 39 26 10 75 Transport 39 26 10 75 Varme 0 26 10 36 Øre/kWh 26 kr. reguleres op/ned m. naturgasprisen. 2014: 15,1, 2016:33,6, 2017: 48,1 De 10 kr. aftrappes med 2 kr. pr. år fra 2016 til 2020. 2017: 6 kr/gj Kun grundbeløbet pristalsreguleres 60 % af inflationen